Den industrielle udvikling i Thy 1850-2000 - Thisted Museum

Industriprojekt Viborg Amt 1850-2000.Den industrielle udvikling i Thy- Analyse af det projektbaserede statistiske materialeUndersøgelsen bygger på de punktnedslag, de industrihistoriske kildefonde tillader, nemlig1855, 1872, 1935, 1948, 1972 og 2000, suppleret med lokalt materiale, bl.a.borgerskabsprotokoller fra årene omkring 1900.Projektet har valgt – som udgangspunkt – at følge det statistiske industribegreb: mindst 5arbejdere eller seks medarbejdere i alt. Denne definition har imidlertid iøjnefaldendesvagheder og må suppleres på forskellig vis. En mere anvendelig definition er opstillet afPer Boje 1 : ”Ved industri forstås i almindelighed en mekaniseret produktion, som foregår påstore arbejdspladser med vidtgående arbejdsdeling, hvorved arbejderen underlægges engiven produktionsrytme. Produktionen er koncentreret om massevarer med henblik påafsætning på et ukendt marked.”Geografisk set er undersøgelsen afgrænset til det nuværende arbejdsområde for Museetfor Thy og Vester Hanherred, dvs. Thisted, Sydthy og Hanstholm kommuner.Før 1855:”Vindskibelighed” er et godt ord fra rationalismens tid, der dækker meget af denvirksomhed, industrien lidt efter lidt udvikler sig af. Bondekulturens omfattende og næstentotale selvforsyningsgrad afløses af en voksende arbejdsdeling. Industrielleproduktionsformer – ofte ret små virksomheder – overtager dele af mænd, kvinder ogbørns arbejde på landbrugene. Denne proces er allerede i gang i første del af 1800-tallet,og den fortsætter med stigende styrke gennem hele undersøgelsesperioden. KnudAagaard 2 bruger begrebet ”vindskibelighed” om den aktivitet, der rækker ud overbondesamfundets selvforsyning og hjemmeproduktion. Han nævner et teglbrænderi vedVestervig, ”hvor gode mursten brændes ved tørv”. Han mener dog ikke, det vil kunnebestå, da tørvemoserne aftager og egnen i højeste grad mangler brændsel. Sammeproblem er grunden til, at Thy, der har store kalkforekomster, ikke er selvforsynende medbrændt kalk. Ifølge Aagaard havde Ullerupgårds ejer etableret et kalkbrænderi omkring1870, der senere blev lukket på grund af brændselsmangel. Han nævner til gengæld etmindre kalkbrænderi ved Nebel i Vester Vandet sogn, ”hvor 100 tønder kalk brændes adgangen”. Brændingen skete ved hjælp af træ fra strandede skibe og købte tørv. Desudenvar der to kalkbrænderier i Gjettrup sogn. Her blev kalken hentet to mil væk på Thyholm.Aagaard fremhæver, at selv om ”det ikke mangler på vejrmøller og vandmøller”, så er derdog kun ”et grubeværk” ved en vindmølle ved Thisted og et ”sigteværk” ved Bromølle(vandmølle?).Ved Vestervig er anlagt en klædefabrik, men ”da den har nok at gøre med at farve, stampeog overskære vadmel for andre, bliver der så godt som intet vævet.Om Thisted har Aagaard ikke meget godt at sige: ”Håndværker drives med lunkenhed ogufuldkommenhed, og af fabrikker haves ingen. Borgerne lever mest af avling og brænderi”.1 Per Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, kilder og Litteratur, 1976. s. 25.2 Knud Aagard: Physisk, oeconomisk og topographisk beskrivelse over Thy, 1802

Manglen af en havn fremhæves også.Djørup klager i sin topografi fra 1842 3 - i lighed med Aagaard - over, at ”kalkbruddenebenyttes ei i dette amt som de fortjente efter den mængde og righoldighed, hvori deforekomme”. Han nævner limstenproduktionen fra bakkerne ved Kliim, Thorup og Bulbjerg,hvad der giver beskæftigelse til en del jordløse husmænd i sommerhalvåret.Ifølge Djørup er der kun få kalkovne, den betydeligste er den ved Aagaard på 150 tdr.kalk. I det nordlige Thy benyttes de rige kalkforekomster ikke meget. Kun ved Hou,Lønnerup og Hoxer (?) udhugges der ”bleger” af kridtbjergene i nærheden af fjorden.Herfra føres de til forskellige ovne i Thy for at brændes.Teglovne var derimod blevet en vigtig erhvervskilde, og ”deres antal tiltager stedse”. Detenlige teglværk ved Vestervig i begyndelsen af århundredet er nu blevet til over 60 ilandsdelen. Trods det er stenene ikke faldet i pris, og i gode år er der rivende afsætning pådem, da ”enhver, som bygger, nu anvender grundmur”. Nogle af de bedste sten i Thykommer fra ovnene ved Vestervig, i Hassing og Bedsted sogne. ”De er næsten stedsegule, da den ikke kalkblandede ler kastes bort, fordi de røde sten vrages.”Fra et stort teglværk ved Skarregård på Mors er der omfattende afsætning af sten tilThisted, der sejles over fjorden.Teglbrænderiet ved Vestervig producerede 22.000 sten ved hver brænding, og der blevforetaget 3-4 brændinger i løbet af en sommer.O.J. Rawerts optælling fra 1847, der baserer sig på de fabrik- og industritabeller,Kommercekollegiet forlangte indsendt, tegner det første statistiske billede afindustrialiseringen i Thy. Han registrerer et dampbrændevinsbrænderi med 11 arbejdere,et jernstøberi med 15 arbejdere, en tobaksfabrik med 11 arbejdere og et væveri med 5arbejdere. Alt sammen i Thisted Købstad. Bortset fra væveriet møder vi dissevirksomheder igen i 1955-tællingen.Samtidig bekræfter Rawert topografiernes udsagn om de mange teglværker. I Hillerslev-Hundborg Herred har han registreret 16 teglværker med i alt 37 arbejdere. I Hassing-RefsHerred finder han 28 med 31 arbejdere. Og endelig i Han Hanherred 14 med 56 arbejdere.Fabriks- og industritabeller fra 1855Den industrielle aktivitet i Thisted købstad er ifølge denne tælling overskuelig. Den størstevirksomhed har været J.H. Werners brændevindbrænderi med 10 faste og 10 temporærearbejdere. De fik på årsbasis produceret 330.000 potter brændevin til en samlet værdi af61.000 rbd.Denne virksomhed besidder samtidig den eneste dampmaskine (4 hk) på egnen.Bonnes jernstøberi, grundlagt 1854 (overtaget af Bonne i 1854, men virksomhedensgrundlæggelse er i 1845) , beskæftiger 8 arbejdere og 1 barn. Her producerer man 400stk. støbegods på årsbasis, til en værdi af 8.000 rbd.Tællingen omfatter desuden P. Halds skibsbyggeri med 5 faste og 10 temporærearbejdere, samt en produktionsværdi på 2.500 rbd.Endelig er der F.C. Bendixsens tobaksfabrik, grundlagt 1834, med 8 arbejdere og 5 børn ivirksomheden. De blev produceret 25.848 enheder (skråtobak?) til en værdi af 5.000 rbd.3 E. Diørup: Bidrag til kundskab om de danske provindsers nærværende tilstand, femtende stykke, Thisted Amt, 1842.

Altså 3 egentlige industrielle virksomheder med under 30 arbejdere, hvorafbrændevinsbrænderiet så afgjort har førertrøjen. Det er en smal industrialisering, mennæppe utypisk for mange af tidens købstæder. Der var på dette tidspunkt kun 5 jyske byermed mere end 100 arbejdere (Viborg, Horsens, Fredericia, Ribe og Aarhus) 4 .Købstadens industri er tæt forbundet med rollen som handelscenter for oplandets bønder,husmænd og landarbejdere. Det er ovne, komfurer m.v. og så nydelsesmidler. Grundlagetmå være den begyndende velstand, den voksende landbrugseksport førte med sig.Et undersøgelsestema i relation til denne tidlige industri kan være sammenhængenmellem byens dominerende købmand og disse virksomheder. I forbindelse med Wernerog Bendixsen er der vel et direkte sammenfald. Hvilken betydning har havnebyggeriet medførste etape i 1841?Thisted er gennem 1800-tallet en købstad i vækst. I 1801 1068 indbyggere. I 1850 boededer 2.342. altså mere end en fordobling. I 1870 var tallet 3.552 5 .Et interessant træk ved situationen i 1855 er den industrielle udvikling uden for købstaden.Her finder man en ikke ubetydelig råstofindustri, i form af tegl- og kalkværker, medudnyttelse af de muligheder, som topograferne fra 1802 og 1842 pegede på.I Thisted landsogn finder man Aagaards teglværk (Landlyst?), der producerer 100.000mursten og 100.000 tagsten (værdi: 4.200 rbd.) på årsbasis med 6 arbejdere. Brugen aftagsten er vel især et købstadsfænomen på denne tid.I Nors Hansens teglværk, ligeledes 6 arbejdere der brænder 200.000 mursten om året(værdi: 2.000 rbd)I Hillerslev hele 2 industrier, der begge er kombinerede tegl- og kalkværker, den ene ejetaf Chr. Larsen med 4 ansatte (40.000 mursten og 80 tdr. kalk), den anden af T. Pedersenmed 5 ansatte (60.000 sten og 80 tdr. kalk).I Stagstrup finder man Nielsens tegl- og kalkværk (6 arbejdere, 60.000 tagsten og 70.000mursten til en værdi af 1996 rbd.).I den nuværende Sydthy Kommune var der tegl- og kalkværker i Lynge (J.C. Mærkedal, 3faste og 3 temporære arbejdere, 20.000 mursten og 150 tdr. kalk). I Heltborg Chr.Sindberg, (6 arbejdere, 200.000 mursten og 50.000 drænrør) og ved Næssund Lund med6 arbejdere og 250.000 mursten. Endelig var der på Futtrupgård P.B. Fabricius, der med 7arbejdere nåede helt op på 350.000 mursten.Endelig er der en noget uklar angivelse af Bendersens Tegl- og kalkværk (5 faste og 2temporære arbejdere, 125.000 mursten og 200 tdr. kalk).Ud over denne råstofindustri er der en enkelt maskinindustri i landområdet. I Stagstrup harSvankjær en maskinfabrik, der årligt fremstiller 300 landbrugsmaskiner. Han beskæftiger 5arbejdere, 1 barn og desuden nogle temporære. Han anvender vindkraft som energikilde(2hk). Et nærmere kendskab til denne virksomhed og dens baggrund vil være interessant.Tegl- og kalkværksindustrien er ganske omfattende. Med 54 faste arbejdere syner denfaktisk af noget mere end købstadens få industrielle virksomheder. Lokaliseringen erbestemt at råstofforekomsterne og måske også afsætnings- og transportforhold. Værkerneer af varierende størrelse, men den samlede produktion bliver ifølge tabeloplysningerne på1,2 mio. mursten. Der til kommer så tagsten og drænrør. Det er vel sandsynligt, at4 Rich. Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880, 1952.5 Kaj Sekkelund: Søfart, handel og bondeøkonomi, 1993, s.86.

I den nordøstlige del af amtet, i Kollerup, finder man P. Westergaardsdampbrændevinsbrænderi med 12 arbejdere.I Heltborg har J.P. Jensen oprettet et lille jernstøberi med 5 arbejdere og en mindredampmaskine. Desuden er F.C. Svankjærs virksomhed (her stedfæstet til Sundby) omtaltsom både jernstøberi og maskinfabrik med 8 arbejdere.1872-undersøgelsen omtaler 4 teglværker, alle beliggende i Sydthy, nemlig J.C. Lunds (5arbejdere) og F. Andersens (11 temporære), begge i Visby/Heltborg. Desuden etteglværk ved Næssund med 6 arbejdere og et ved Vestervig med 4 faste og 4 temporærearbejdere. 1855-tællingens værker ved Nors, Hillerslev og Thisted omtales ikke. Hellerikke Futtrupgård. Spørgsmålet er, om dette hænger sammen med manglende respons påde – via sognerådene – udsendte skemaer. På landsplan er perioden mellem 1850 og1870 karakteriseret af en exceptionel høj byggeaktivitet 10Lokale kilder til industrialiseringen i Thy fra perioden omkring 1900Kildematerialet drejer sig primært om borgerskabsprotokoller, suppleret med vejvisere ogandre trykte informationer, bl.a. Jyske byer og deres mænd, bd. 5, 1916 . Basismaterialetkan hentes via hjemmesiden for Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune (www.thistedbibliotek.dk).Materialet dækker det gamle Thisted Amt.Borgerskabsprotokollerne oplyser om virksomhedens navn, hjemsted, ejer, hvilkenbranche, den hører til, og som regel også oprettelsestidspunktet. Hvis der kan suppleresmed skriftlige kilder, er det undertiden muligt at tilføje oplysninger om virksomhedensstørrelse og udvikling, samt teknologi og andre forhold vedrørende produktionen.Der er ikke på forhånd givet nogen form for afgrænsning af industrielle virksomheder. Manbliver derfor nødt til at anlægge et skøn, når der skal fokuseres på den industrielleudvikling. Det er foretaget på den måde, at virksomheder, der typisk udførerhåndværksmæssig produktion, ikke er behandlet. Det gælder bl.a. 58 bagerier, 39skomagere og 9 rebslagere. Skibsbyggerier, hvoraf der var flere på Thisted havn, er ikketaget med. Heller ikke 39 møller eller de mange andelsmejerier er med, selv om de meden vis ret kan kaldes industrielle.Tilbage bliver et betydeligt antal virksomheder, der spænder over et ret bredt felt afbrancher. Og selv om Thisted Købstad er dominerende, er stationsbyerne for alvorbegyndt at gøre sig gældende. Forskellen fra tællingen i 1872 er iøjnefaldende, og selv omen del af virksomhederne måske kan have svært ved at leve op til en strengindustridefinition, efterlader materialet alligevel det indtryk, at det er i årene omkring 1900,man med en vis ret kan tale om et industrielt gennembrud.Dermed følger Thy det typiske danske mønster. Mellem 1870 og 1895 steg industriensbidrag til bruttofaktorindkomsten fra 27,5 mio. kr. til 80,6 mio. kr., og på grund af prisfaldetvar den reale vækst betydeligt større. Målt i faste priser var der i Danmark som helhed taleom en vækst på 270%. Samtidig blev industriens andel af den samledebruttofaktorindkomst fordoblet fra 4% til 8%. 11Thisted Købstad10 Rich. Willerslev, op. Cit., s. 116.11 Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår 1870-1973, 1988, s.47.

Hørdum:MineralvandsfabrikSundby:teglværkHundborg:CykelfabrikKemisk fabrikKlim:Kalkværker: 3MøbelsnedkerLild:TeglværkFjerritslev:ØlbryggeriFørst og fremmest ved hjælp af ”Jyske byer og deres mænd” kan man danne sig et merenuanceret billede af nogle af virksomhederne. Blandt de større virksomheder i Thisted kander være grund til at fremhæve A/S Thisted Dampmølle, der blev sat i værk i 1880 som envidereførelse af agent Werners brændevinsbrænderi fra 1840ene. Svineslagteriet er en delaf den private Koopmann-koncern.Jernstøberiet fra 1844 havde i 1875 fået en konkurrent i form af jernstøberiet ogmaskinfabrikken ”Thy”. I 1882 blev det oprindelige jernstøberi opkøbt af konkurrenten.Efter adskillige kriser blev firmaet endeligt likvideret i 1930. 12G. Undèn grundlagde i 1881 et uldspinderi i lejede lokaler. I 1892 blev der bygget enselvstændig fabrik for spinderi- og klædefabrikation. Virksomheden blev udbygget – ogomfattede også et farveri og en trikotagefabrik – i flere etaper i årene frem til 1915. Denbeskæftigede på det tidspunkt ca. 60 arbejdere. Også denne virksomhed var i 1920ernemeget tæt på fallit, men blev reddet af et lokalt konsortium 13 .Ud over landlyst Teglværk fik Thisted en større virksomhed på det råstofindustrielle felt. I1896 blev Thisted Kalkværk (Torp, Thisted Landsogn) oprettet ved en sammenslutning afmindre kalkværker. Samtidig blev der opført en moderne ringovn. Efter en stormkatastrofei 1902 blev der opført en ny ”kontinental” type Schackt-ovne. Med 200 tønder dagligproduktion (pulverkalk, gødningskalk mv.) regnes kalkværket for det største i landet ogbeskæftiger ca. 50 mand.Endelig kan der være grund til at nævne A/S Thisted Bryghus, der blev oprettet i 1899 afen kreds af borgere, som ” rettelig indså, at det var af stor betydning for by og omegn at fåså mange industrivirksomheder som muligt knyttet til byen, og efter adskillige års medmere og mindre held drevet arbejde er det ny efterhånden lykkedes at overtydebefolkningen om det nyttige i dette formål”, som P.L. Hald bemærker 14 . Til bryggeriet erder knyttet en mineralvandsfabrik og et isværk.Til billedet af industrialiseringsprocessen i byen hører også den moderne energiforsyning,samt vandforsyning og kloakering. Byen fik sit kommunalt ejede gasværk i 1883. Det12 Svend Sørensen og Erik Holm: Udvikling i støbeskeen, 1981. (Baseret på upubliceret forskning ved Jens OlePetersen)13 Thisted Købstads Historie II, 1998, s.175,14 Jyske byer og deres mænd, 5, s.46.

kommunale vandværk blev oprettet i 1905. I 1906 blev der dannet et privat el-værk, der i1914 blev overtaget af købstaden. I 1889 anlagde en kreds af beboere i Korsgade enkloak på eget initiativ, Men først efter 1912 kom der i noget spredt fægtning gang i et mereomfattende kloakbyggeri 15 .Den industrielle udvikling i Thy er i flere henseender i udpræget grad en lokal industri.Bortset fra jern og tobak er der tale om lokale råstoffer enten naturgivne ellerlandbrugsproducerede og i et enkelt tilfælde – Taabels konservesfabrik – baseret påfiskeri. Enkelte industrier kan have et lidt større marked, som kalkværket, der ”eksporterernu årlig over hele Jylland store mængder gødningskalk”, som P.L. Hald skriver i ”JyskeByer og deres mænd” 16 . Også uldspinderiet har muligvis haft et lidt større marked, menellers kan man godt regne med, at afsætningen har været det lokale opland.Der er tale om en ”græsplæne” af mindre virksomheder. Branchespredningen er egentligganske stor. Hovedbrancherne er alle repræsenteret. Et spørgsmål, der vanskeligt ladersig besvare, er så, hvor stor markedsandele de lokale industrier har haft på deres felt. Eller– med andre ord – hvilken konkurrence har der været fra tilsvarende virksomheder inabobyer eller længere væk? Transportomkostninger i forbindelse med egnens isoleredebeliggenhed kan godt have virket fremmende på den lokale industrielle vækst.Havnen og jernbanen (Struer-banen fra 1882 og Fjerritslev-banen fra 1904) kan bidrage tilat skærpe konkurrencen udefra, men samtidig har disse faciliteter lettet tilførslen af kul ogandre råstoffer og selvfølgelig også afsætningen af de lokale industriprodukter.Jernbanernes største effekt har måske været deres bidrag til en spredning afurbaniseringen og i et vist omfang industrialiseringen i form af stationsbydannelsen.Specielt Hurup har i løbet af få årtier efter banens oprettelse fået en vis pondus, hvorspecielt Hurup Jernstøberi-, Maskin- og Vindmotorfabrik med 40 ansatte har fået enbetydelig størrelse og rakt ud over der lokale marked. Den blev regnet for Danmarksstørste producent af vindmotorer 17 .Råstofindustrien spiller fortsat en central rolle. For kalkproduktionens vedkommende kander iagttages en tendens til koncentration, i hvert fald i Thisteds nære opland. Det er etspørgsmål, om det samme sker for teglværkerne. Det kan imidlertid ikke dokumenteres pådet foreliggende materiale.Thisted fik sin første bank allerede i 1855, Låne- og Discontobanken i Thisted (fra 1885Thisted Bank). Først i 1880erne nåede indlånene over 1 mio. kr. Til gengæld nåede de i1890 op på 2 mio. og ved århundredskiftet 4 mio. Det vidner om den generelle vækst i denlokale økonomi, og banken var i stand til i årene op mod 1900 at udbetale syv-otte procenti udbytte til aktionærerne. Samtidig steg antallet af aktieselskaber i byen fra kun 2 i 1899 til18 i 1919. Hvis arkivmaterialet tillader det, kunne det være ganske interessant atundersøge den lokale banks betydning som finansieringskilde i forbindelse med denindustrielle vækst, der kan iagttages i årtierne før og efter 1900. Først i 1918 blev derdannet endnu en bank i Thisted, Handels- og Landbrugsbanken, samtidig med at ThistedBank blev opkøbt af Landmandsbanken 18 .I forbindelse med finansiering og især iværksætning af de industrielle virksomheder er deren personalhistorisk dimension, man bør være opmærksom på. I en by som Thisted udgørstorkøbmændene et afgørende element i byens økonomiske og sociale liv. Det er også15 Thisted Købstad III, s.90ff.16 Jyske Byer og deres mænd, 5, s.42.17 do, s. 146.18 Thisted Købstads Historie II, s.172f.

dem, der starter den første bank. Hvilke interesser har de i de nye industrivirksomheder?Hvilke familiemæssige bånd er der tale om? I den forbindelse også bånd, der rækker udover den lille by og måske skaber regionale netværk? Kan man komme som en fremmedtil byen og sætte noget i gang på trods af disse kredse? Et øget personalhistorisk fokus vili øvrigt også gøre arbejdet med og formidlingen af industrihistorie langt mere levende.Men det kræver en anden tilgang end den, som denne undersøgelse lægger op til.Industritælling, 1935.Thisted Købstad:Virksomhed Antal arbejdere oprettet nedlagt BrancheTh.28 1930 NæringsmiddelAndelssvineslagteriKoopmanns 32 1898 1953 NæringsmiddelslagteriOdense18 1928 NæringsmiddelÆgforretningThisted Bryghus 14 1902 Drikkevareind.Thisted Uldspinderi 13 1930Tekstilindustri(rekonstitueret)Thisted Tilskæreri 7 1900 SyningMary Graversen 6 1920 SyningValdemar Smith 20 1901 ManufakturIngeborg Jensen 8 1923 BuntmagerJysk Trævarefabrik 18 1905 1963 MøbelfabrikCarl Nielsen 6 1903 MøbelfabrikThisted Skibsværft 9 1926 SkibsværftThisted10 1908 StenhuggeriStenhuggeriMaskinfabrikken 8 1914 MaskinindustriA.P.Andersen 12 1920 AutomekanikerThisted Amtsavis 8 1824 BogtrykkeriThisted Amtst. 14 1882 BogtrykkeriAbildgaard ? 1918 BogtrykkeriJacobsenBendixsens tobak ? 1906 (flyttet) TobakMaskinfabrikken ?ThistedThistedDampmølle?Desuden i Thisted landsogn: Landlyst Teglværk, oprettet 1848, med 22 arbejdere. I Thy iøvrigt omtales kun Sundby Jernstøberi uden angivelse af arbejdertal.

I forhold til perioden omkring 1900 er der sket ændringer i det industrielle landskab, mennogen egentlig vækst kan man bestemt ikke tale om. I nærings- ognydelsesmiddelbranchen er den mest markante ændring oprettelsen af ThistedAndelssvineslagteri, der i løbet af få år er kommet på størrelse med det privatejede mejeri.Dertil kommer ægpakkeriet. Begge virksomheder er bygget på landbrugets eksportbehov.Og for andelsslagteriets vedkommende vel især et behov for at få produktionen underdirekte producentkontrol. A/S I.D. Koopmanns slagterier – 8 i alt – var den størsteprivatejede danske slagterivirksomhed 19 .I tekstilbranchen kan man iagttage en beskeden vækst. Valdemar Smiths manufaktur ogsystue har 20 medarbejdere, og der er dukket en mindre systue og et buntmagerværkstedop. Uldspinderiet lever endnu, men i forhold til tiden under 1.verdenskrig er den med 13arbejdere kun en skygge af sig selv. Virksomheden var da også meget tæt på lukning efteret krak in 1926. En kreds af lokale dannede i 1930 et konsortium, der fik spinderietgenoplivet. Udviklingen i Thisted svarer i øvrigt godt til den generelle tendens i Danmark idenne periode. Spinderierne kæmpede med betydelige vanskeligheder, medens trikotageogkonfektionsindustri var i vækst 20Byens jernstøberi er forsvundet efter en fallit i 1926. Det jernindustrielle område giverheller ingen grund til optimisme. Det beskæftiger kun ganske få. Bilens gennembrud somtransportmiddel har dog skabt en ny, lidt større virksomhed i form af A.P. Andersensautoværksted. Men det er så et spørgsmål, om det kan defineres som industri. Det sammegælder det lille skibsværft.På råstofområdet er landlyst Teglværk fortsat en anseelig virksomhed. Thisted Kalkværk,der i begyndelse af århundredet beskæftigede omkring 50 mand er slet ikke nævnt istatistikken.Tilsvarende er det bemærkelsesværdigt, at Hurup jernstøberi og Vindmotorfabrik ikke ermed i denne tælling.Bendixsens tobaksfabrik var allerede under afvikling omkring 1915. Denne udvikling ertilsyneladende fortsat ind i 1930erne.Thisted i 1930erne kan næppe karakteriseres ved et dynamisk erhvervsliv. I hvert fald hardet ikke manifesteret sig på det industrielle område. De er stadigvæk landbrugetsprodukter, der er afgørende, og det meste af afsætningen – med slagterierne, ValdemarSmit og måske noget møbelproduktion som undtagelse – har været til det lokale marked.Måske er ordet afvikling det mest dækkende. Inden for flere af brancherne kan manforvente, at konkurrencen ”udefra”, altså fra virksomheder uden for Thy, er blevetstærkere, og har skabt vanskeligheder for de lokales markedsandele.Erhvervstællingen 1935.Den generelle erhvervstælling supplerer på flere punkter industritællingen. Især tegner denet mere nuanceret billede af de industrielle aktiviteter i Thy uden for købstaden.I Thisted kan man tilføje to trævirksomheder, S. Larsens savværk og O Gravesensmaskinsnedkeri, der med hver fem arbejdere lige kan kravle gennem industridefinitionensnåleøje. Der til kommer Thisted Margarinefabrik, oprettet 1921, med 6 arbejdere. Endeligmejeriet og isfabrikken Pasteur, oprettet 1917, ligeledes med 6 arbejdere.19 Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår 1870-1973, 1988, s.101.20 do. s. 159ff.

I stationsbyerne og det åbne land er det først og fremmest råstofindustrien, der viaerhvervstællingen kommer frem i lyset. Det gælder hele 9 tørveproduktioner (2 i Gjærsbøl,2 i Snedsted, 1 i Aarup, 1 i Sperring og 3 i Hundborg). De er oprettet i årene omkring1918-20 og har hver 6 – 8 arbejdere.Og så er der teglværkerne i Hurup, Helligsø, Ydby og Bedsted, der hver har omkring 20ansatte.Endelig kan der være grund til at fremhæve Hurup Andelssvineslagteri, der er oprettet i1931, altså næsten samtidig med andelsslagteriet i Thisted, og som i 1935 havde 21arbejdere.I erhvervstællingen er angivet brugen af mekanisk kraft. Her fremgår det tydeligt at brugenaf brændselsmotorer, og først og fremmest elmotorer, har været i stærk vækst. Omkring150 elmotorer har snurret i erhvervstællingens registrerede virksomheder.Industritællingen 1948I forhold til 1935-tællingen er der for Thisted Købstads vedkommende tale om et samletfald i antallet af registrerede industrivirksomheder fra 23 (når man fratrækker el- oggasværk) til 16. Samtidig er der tale om en betydelig kontinuitet: Landlyst Teglværk, Deforenede Kalkværker, Thisted Bryghus, de to svineslagterier og de tre bogtrykkerier gørsig fortsat gældende med nogenlunde uændret antal arbejdere. I de størretekstilvirksomheder kan man iagttage en vis vækst: Thisted Uldspinderi har i 1948 etgennemsnitligt arbejdertal på 42 (mod kun 14 i 1935); Valdemar Smiths søn har igennemsnit 35 arbejdere (mod 20 i 1935). Denne vækst er sandsynligvis en effekt af denprotektionisme, der var blevet gennemført i 1930erne, suppleret med de ekstraordinæreforhold, skabt af krigen. Til gengæld er flere mindre systuer, buntmager m.v. forsvundet.Det samme gælder et par mindre træindustrielle virksomheder. Maskinfabrikken Nordthyeksisterer fortsat, men udfører kun reparationsarbejde.Det er meget svært at få øje på noget nyt i købstaden.Forbruget af brændsel og kraft er præget af, at el-motoren har fortsat sin sejrsgang, men iøvrigt bliver der helt overvejende fyret med kul, koks, tørv og cinders.Produktionsværdien kan give et indtryk af virksomhedernes relative størrelse. Her bliverden altdominerende virksomhed Thisted Andelsslagteri med en salgsproduktionsværdi på7,0 mio. På et noget lavere niveau følger Koopmanns Slagteri med 2,7 mio. Der er enbetydelig afstand ned til tredjepladsen som indehaves af Uldspinderiet, der lige runder enmillion. Thisted Bryghus når op på godt 800.000. De øvrige ligger væsentligt lavere. Degamle råstofindustrier er forbavsende lave: Landlyst Teglværk 87.000 og De forenedeKalkværker kun 79.000.I landområdet bemærker man Sundby Jernstøberi og Maskinfabrik med 10 arbejdere iårligt gennemsnit og en produktion af landbrugsmaskiner, vaskemaskiner m.v.Tilsvarende er der et maskinværksted i Snedsted med 8 arbejdere og Jernstøberi ogmaskinfabrik i Villerslev med 7 arbejdere. Disse virksomheders produktionsværdi er nedepå 30.-40.000 kr.I Stenbjerg er der en andels fiskeeksportvirksomhed med 8 arbejdere.Hurup Jernstøberi- og Maskinfabrik har endnu en anseelig størrelse med i gennemsnit 17arbejdere og en produktionsværdi på 190.000 kr. Som i Thisted er det dogandelssvineslagteriet, der fører an med 22 arbejdere og en produktionsværdi på 2.8 mio.kr.

Endelig er der fortsat en gruppe teglværker, Ydby, Søvang, Helligsøe og Næssund.Helligsøe er det største med 21 arbejdere og en salgsværdi på 353.000 kr. De andre ercirka halvt så store.Det samlede billede af den industrielle udvikling i 1940erne er først og fremmest præget afmeget lidt fornyelse. Kontinuiteten i forhold til 1930erne og videre tilbage tilårhundredskiftet er ganske stor. Mønstret i råstofindustrien er ikke ændret ret meget.Kalkværket ved Thisted har dog tydeligvis tabt terræn i forhold til de første årtier afårhundredet og teglværkerne er bestemt ikke ekspanderende.Landbrugets dominerende rolle kommer primært til udtryk gennem de storeslagterivirksomheder, der både i Thisted og Hurup er de afgjort førende industrier.Samtidig har andelsslagteriet i Thisted distanceret sig klart fra det privatejede slagteri.Bedre salgsorganisation via andelseksportvirksomheder spiller måske en afgørende rolle.Landbruget er sikkert også en afgørende faktor i de mindre jernindustrielle virksomheder,der kan ses i forskellige stationsbyer i Thy. Det er især landbrugsmaskiner, der dominererderes produktion.Tekstilindustrien i Thisted har haft nogle gode år. Det er bemærkelsesværdigt, at detuldspinderi, der omkring 1930 var lige ved at gå ned, har genvundet noget af sin gamlestorhed, samtidig med at Valdemar Smith på konfektionsområdet også hører til byensstore virksomheder 21 .Industrielle virksomheder i 1972.Industritællingen fra 1972 repræsenterer det mest afgørende nybrud i egnensindustrihistorie. Samtidig er der sket den afgørende forandring, at købstaden oglandkommunerne pr. 1.4. 1971 er forsvundet og afløst af tre Storkommuner: Thisted,Sydthy og Hanstholm.Forskellen mellem den industrielle profil i 1948 og 1972 er iøjnefaldende. I 1948 var der 16industrielle virksomheder inden for den senere Thisted Kommunes område. I 1972 vartallet 32. I Sydthy var udviklingen tilsyneladende ikke så stor: fra 10 til 11 virksomheder.Men kigger man nærmere på, hvad der gemmer sig bag tallene, er der også i Sydthy taleom en betydelig udvikling. I Hanstholm er der registreret fem industrielle virksomheder,alle med tilknytning til den nyanlagte havn.Den industrielle beskæftigelse i Thisted:Antal arbejdereAntal ansatte1948 346 42721 Virksomheden og dens særlige kultur er behandlet i Orla Poulsen og Flemming Skipper: Kvinderne og chefen,Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred, 2001.

1972 1061 1325Den industrielle beskæftigelse i Sydthy Kommune:Antal arbejdereAntal ansatte1948 134 1841972 300 341Den industrielle beskæftigelse i Hanstholm Kommune:Antal arbejdereAntal beskæftigede1972 55 66Beskæftigelsesmæssigt er der altså tale om en tredobling i Thisted, en fordobling i Sydthyog en helt ny industrisektor i Hanstholm, som skal ses på baggrund af åbningen afHanstholm Havn i 1967.Af Thisted Kommunes 32 industrivirksomheder er der kun 9, som er ”gengangere” fra1948. Samtidig med, at mange nye virksomheder er oprettet, er der altså også forsvundethen ved syv virksomheder. Blandt gengangerne er ”flagskibet”, andelssvineslagteriet, detgamle uldspinderi, Sundby Jernstøberi og Thisted Bryghus. Dragsbæk Margarinefabrik ogDragsbæk Maltfabrik er (mærkeligt nok?) ikke med i statistikken fra 1948, selv om det erældre virksomheder. Men de er med i 1972. Til de forsvundne ældre virksomheder hørerLandlyst Teglværk, De forenede Kalkfabrikker og manufakturvirksomheden ValdemarSmiths Søn. Sidstnævnte fortsatte dog under navnet ”Smithson” som et handelsfirma indtilbegyndelsen af 1980erne.Desværre angiver statistikken ikke oprettelsesår, men de fleste af de 18 nye virksomhederi Thisted er kommet til i den sidste del af 1960erne. Man kan dele virksomhederne i totyper: virksomheder med et lokalt ophav og tilflyttede virksomheder 22 .Til førstnævnte type virksomheder hører maskinfabrikken A/S Cimbria (113 ansatte), dervoksede ud af et maskinværksted, grundlagt i 1940. Det samme gælder SjørringMaskinfabrik (90 ansatte), der begyndte som en lille maskinhandel i 1946 23 . Et yderligereeksempel kan være Mejerigården (42 ansatte), der udviklede sig af mejeriet Pasteur. Denanden type repræsenteres af f.eks. Dansk Coloplast (55 ansatte), Glostrup Møbelfabrik(41 ansatte) og Hellesens Batterifabrik (137 ansatte). Her er der tale om størrevirksomheder, der med egnsudviklingsstøtte har valgt at flytte hele eller dele af deresproduktion til Thisted. Derved bliver det industrielle miljø væsentligt udbygget. Det gælderogså beskæftigelsesmønstret, da flere af de tilflyttede virksomheder primært beskæftigerkvindelig arbejdskraft. Men det får også konsekvenser for helt nye krav tilunderleverandører, herunder værktøjsmagere og maskinværksteder, og til uddannelse afsåvel specialarbejdere som faglærte.22 Nærmere behandling i Thisted Købstads Historie II, s.185ff og Thisted Købstad III, s.99ff. Desuden Knud HolchAndersen: Fra købstad til center i storkommune, ”Nyere Tid” 25, juni 2003.23 Jette Thagaaard Jacobsen: Ingeniør Jacobsen og Sjørring Maskinfabrik, Historisk Årbog for Thy og VesterHanherred, 1996.

Nogen ledende virksomhed eller dominerende branche kan man ikke tale om.Næringsmiddelindustrien med den tætte kontakt til landbruget spiller stadig en stor rolle,først og fremmest i kraft af Thisted Andelssvineslagteri, der med 188 ansatte fortsat bærerden industrielle førertrøje. Desuden er der Mejerigården med produktion af mælk, flødeism.v., Brødfabrikken (16 ansatte) og Thisted Bryghus (25 ansatte), der fastholder sinposition på det lokale ølmarked. Som nytilkommen kan nævnes DanskMælkekondenseringsfabrik (16 ansatte).I tekstilbranchen er der fortsat gang i Thisted Uldspinderi, men det samlede antalbeskæftigede er kun 28, og omkring 1980 lukker virksomheden. Der er imidlertid kommetnye til: Sun-Will i Sundby (54 ansatte), Rie Konfektion (der i 1964 flyttede ind i det førstekommunalt byggede industrihus) (37 ansatte), Folmer Mortensen (19 ansatte). Der er medandre ord tale om mindre virksomheder, der ikke får nogen lang levetid.Træindustrien er repræsenteret ved Limfjordstræ (bærende tagkonstruktioner m.v.) med32 ansatte, Møbelfabrikken Licentia i Nors med 47 ansatte, Carl Nielsens Møbelfabrik (23ansatte) og Glostrup Møbelfabrik (41 ansatte).Sten- og ler-branchen spiller fortsat en rolle med Harald Møllers Råstofudvinding i Vang(13), Skovsted Cementvarefabrik (8 ansatte), Thisted Cementvarefabrik (23 ansatte) ogHillerslev Kalk (23 ansatte). Desuden Sundby teglværk og Molerværk (25 ansatte).Jern- og metalindustrien er en branche i vækst: Thisted Aluminium-industri (50 ansatte),maskinfabrikken Tari (20 ansatte), Sundby Jernstøberi (55 ansatte), Sjørring Maskinfabrik(90 ansatte), Cimbria (113 ansatte).Den grafiske branche er kun Thisted Dagblad omtalt (61 ansatte)Nye brancher er på elektronikområdet repræsenteret ved Hellesens (137 ansatte) ogplasticindustrien med Fastplast (17 ansatte) og Dansk Coloplast (55 ansatte).Det kan undre, at råstofvirksomheden Synopal, ikke er med i statistikken fra 1972 24Ønsker man at bruge det dramatiske begreb ”industriel revolution”, må årene omkring1970 så afgjort være den mest passende tidsangivelse, når fokus er på Thisted Kommune.Industrien er for første gang ved at blive et dominerende erhverv, der også fylder pænt iarbejdsmarkedsstatistikken. I årene fra sidst i 1960erne til 1976 blev der skabt 1700 nyeindustrielle arbejdspladser i Thisted Kommune 25 .Samtidig rummer ”revolutionen” den afgørende forandring, at den lokale industri over enbred front bliver eksportvirksomheder – en rolle, som tidligere kun slagterierne havde haft.Både med hensyn til råstoffer og afsætningsmarked er de nye industrivirksomheder sågodt som uafhængige af den lokale økonomi. Det er kun behovet for arbejdskraft, der giverdem en særlig lokal forankring. Dermed slutter den meget lange epoke, hvor købstadenserhverv er tæt forbundet med oplandets landbrug.Når de ny tilflyttede virksomheder placerer sig i Thisted, er forklaringen i overvejende gradaf erhvervspolitisk art. Behovet for stabil og billig arbejdskraft spillede en afgørende rolle,men der var andre egne, der kunne levere denne vare. Det kan nævnes, at Coloplast vartæt på at etablere sig i Hjørring, og Hellesens ledelse havde i første omgang kik på Hobro,hvor der var et landligt opland med den eftertragtede arbejdskraft hele kompasset rundt 26 .Forklaringen på, at netop Thisted evnede at tiltrække disse virksomheder, er en megetaktiv og målrettet erhvervspolitik fra omkring 1960 med købstadskommunen i en24 Thisted Købstad II, s.188 (bl.a. Den omfattende debat om forurening)25 Thisted Købstad III, s.107f.26 Thisted Købstad III, s. 102ff.

afgørende rolle og med blik for at udnytte de muligheder, der lå i den nye lov om støtte tilegnsudvikling fra 1958.Parallelt med det industrielle gennembrud omkring 1970 skete der også en ændring afinfrastrukturen. Hovedlandevejene i både syd- og østgående retning blev udbygget ogisær Sallingsundbroen (1976) forkortede transporttider til og fra Thy. Der til komoprettelsen af Thisted Lufthavn i 1972. Til gengæld blev jernbanens og havnens rolle forgodstransporten stærkt svækket.For Hanstholms vedkommende er industrialiseringen omkring 1970 tæt forbundet med dennyanlagte havn. Der er tale om en begyndende fiskeindustri og virksomheder medstøttefunktioner i forhold til havfiskeriet, smedevirksomhed og vod- og trawlbinderier.Samtidig må den dynamiske udvikling i Hanstholm have medvirket til at stimulereerhvervsudviklingen i Thisted.I Sydthy er det samlede antal virksomheder som nævnt næsten uændret i forhold til 1948.Men den industrielle beskæftigelse nærmer sig en fordobling. Sydthy Andelssvineslagterier fortsat en dominerende virksomhed med en vækst fra 30 ansatte i 1948 til 72 ansatte i1972. Men den største virksomhed er er nu Hurup Madrasfabrik med 77 ansatte. Der tilkommer helt nye virksomheder på tekstilområdet i form af Verdi-skjorten (30 ansatte), Vinimodel(24 ansatte) og Hurup Vatfabrik (11 ansatte) . Det hæderkronede HurupJernstøberi og Maskinfabrik er gledet ud af statistikken. Industriens lokalisering er først ogfremmest i Hurup, der dermed har formået at fastholde sin rolle som et lokaltindustricenter, men - som i Thisted – med nye virksomheder, der producerer for etfremmed marked i form af det øvrige Danmark eller til eksport.Den traditionsrige råstofindustri gør sig fortsat gældende i form af teglværkerne i Næssundog Helligsø med henholdsvis 13 og 26 ansatte.Industristatistik 2004Den industrielle udvikling mellem 1972 og 2004 er ganske omfattende og dette gælder alletre centre, Thisted, Hurup og Hanstholm. Set fra et fremtidsperspektiv vil man måske taleom industrisamfundets kulminationsfase.I Thisted Kommune er der i 2004 i alt registreret 56 industrivirksomheder (mod 32 i 1972).I Sydthy Kommune 22 virksomheder (mod 11 i 1972) og i Hanstholm Kommune 24virksomheder (mod 5 i 1972)Virksomhedernes oprettelse: 27Thisted:Før 1970 81970-79 111980-89 121990-99 1727 Årstallene kan være betinget af, at virksomheden på det pågældende tidspunkt er rekonstrueret, har fået nyt navn ellerlignende. Statistikkens oplysninger er derfor kombineret med anden viden om de pågældende virksomheder.

Der er kun ret få virksomheder tilbage fra den tidlige industrialisering. Det er især pånæringsmiddelområdet: Andelssvineslagteri, maltfabrik, bryghus, mejeri og margarine. Detgælder også tre grafiske virksomheder, Wadmann og Bornerup og De Bergske Blade.Vurderet ud fra antallet af tilkomne virksomheder har udviklingen til gengæld været jævnhen over de tre årtier, endda med en overvægt i 1990erne.Antal ansatte 2004Thisted>500 2>200 2>100 5>50 7>20 15>10 10Der er enkelte ganske store virksomheder, især Andelsslagteriet, Oticon, Coloplast ogSjørring Maskinfabrik. Så er der nogle i mellemklassen, bl.a. møbelfabrikker og AlkalineBatteries. Endelig et ganske stort antal virksomheder med under 50 ansatte.Branchemæssigt spiller Næringsmiddelindustrien (herunder drikkevarer) fortsat envæsentlig rolle med først og fremmest det store andelssvineslagteri, men ogsåmarganinefabrik, maltfabrik, bryggeri og Mejerigården.Tekstilindustrien, der endnu i 1972 gjorde sig gældende er helt ude af sagaen. Itræindustrien er der et enkelt savværk ( i øvrigt lukket i løbet af året) og en Møbelindustri,(herunder køkkenelementer og trapper) med i alt 6 virksomheder (I løbet af 2004 erLicentia imidlertid under udflytning til Østeuropa).Råstofindustrien omfatter dels en grusproduktion (NCC) og en betonvarefabrik.Den dominerende branche med den mest iøjnefaldende vækst er jern-og metalindustrienmed 27 virksomheder, heraf 6 værktøjsmagere. Der er enkelte store, men især et antalmindre virksomheder i denne branche.Plastindustrien omfatter tre virksomheder og elektronikindustrien 2, herunder den størsteaf egnens virksomheder, nemlig Oticon.Den grafiske industri er vokset til fire virksomheder.Væksten fordeler sig med andre ord jævnt over et spektrum af brancher og med en megetstor variation i størrelse og typer af produkter. Man kan fortsat skimte dele af mønstet iindustrialiseringen før 1970, bl.a. i form af næringsmiddelindustrien, der henter sineråstoffer i egnens landbrug. Men for de fleste virksomheder er såvel anvendelsen afråstoffer som afsætning af produkterne helt løsnet fra det lokale økonomiske kredsløb.Et interessant perspektiv knytter sig til den stærkt voksende maskinindustri. Her kan manmåske tale om et fælles miljø med udveksling af medarbejdere, forbindelse til TekniskSkole m.v. Nogle af virksomhederne, bl.a. værkstøjsmagerne, kan også være vokset fremaf den efterspørgsel, det generelle industrielle miljø har skabt efter produktionsanlæg,maskiner m.v.Oprettelse af virksomheder, Hanstholm:Før 1970 01970-79 3

1980-89 121990-99 5Antal ansatte på industrivirksomheder i Hanstholm, 2004:>100 1>50 2>20 7>10 6Branchemæssigt er Hanstholm meget præget af havnen og fiskerierhvervet.Fiskeindustrien er den dominerende branche. Det er her, man finder virksomheder medmere end 100 og mere end 50 medarbejdere. Også maskinindustrien med tilknytning tilhavnen og fiskeriet spiller med 9 virksomheder en væsentlig rolle. Uden for Hanstholm erder to træindustrielle virksomheder i Frøstrup, en møbelfabrik og en trappefabrik. Set iforhold til 1972 er der sket en betydelig vækst, men det er ikke lykkedes at udvikle enmere differentieret industri, der kunne løsne skæbnefællesskabet med fiskerierhvervet.Oprettelse af virksomheder i Sydthy Kommune:Før 1970 01970-79 61980-89 71990-99 9Antal ansatte på industrivirksomheder, Sydthy kommune, 2004:>200 1>100 1>50 4>20 5>10 3Mest iøjnefaldende er udviklingen på det træindustrielle område. Idealcombi, derfremstiller vinduer m.v. er en virksomhed med mere end 200 ansatte, og ud over den erder 5 virkomheder, der fremstiller møbler eller træelementer af forskellig art. Desudenmadrasfabrik med over 50 ansatte. Andelssvineslagteriet er – efter fusion med DanishCrown – nedlagt, men kreaturslagteriet (også under Danish Crown) er en virksomhed medmere end 100 ansatte. Endelig spiller metalbranchen en rolle med 3 virksomheder.Bemærkelsesværdigt er det, at den historiske teglværksproduktion i Ydby og Helligsøefortsat er levedygtig med mellem 10 og 20 ansatte.150 års industriudvikling i Thy

Det mest afgørende vendepunkt i Thys industrihistorie må så afgjort placeres i åreneomkring 1970. På dette tidspunkt skifter udviklingen karakter med vidtgåendekonsekvenser for hele det lokale samfundsmønster. I epoken før 1970 er de industriellevirksomheder i overvejende grad bundet til lokale råstoffer, ikke mindst landbrugetsprodukter. Samtidig er afsætningsmarkedet begrænset til det lokale eller i hvert faldregionale. De fleste industrielle virksomheder er ganske små – teknologisk og kulturelt erafstanden til håndværk ikke stor – og der er en spredning over flere brancher. Nogendominerende virksomhed kan man ikke tale om. Med teglværkerne og enkelte andrevirksomheder som undtagelse er industrien lokaliseret i købstaden, eller en lidt størrestationsby som Hurup. Industrien før 1970 er med andre ord en del af den klassiskedanske købstads økonomiske system: Den har sin eksistensgrundlag i og indgår i etomfattende samspil med det bærende landbrugserhverv i købstadens ret veldefineredeopland. En væsentlig grund til byens vækst gennem 1800-tallet er landbrugets voksendebehov for redskaber, maskiner og bygninger samtidig med, at der sker en ”outsourcing” aftidligere hjemmeproduktion.I epoken efter 1970 er denne tilstand radikalt forandret. Antallet af industriellevirksomheder og antallet af industriarbejdere stiger markant. Kun ganske få af den tidligereepokes virksomheder formår at overleve dette epokeskift. Den nye industri er iovervejende grad eksportrettet – eller leverer udstyr til den eksportrettede industri.Samtidig gennemgår landbrugserhvervet en dybtgående strukturændring og bliver –specielt i 80erne og 90erne – præget af industriel storproduktion. Derved bliver der et stortudbud af overflødig arbejdskraft (m/k), som kan opsuges i de mange nye virksomheder. Etvigtigt motiv for de virksomheder, der vælger at flytte til egnen, er netop denne rigeligearbejdskraft og dens særlige kvaliteter i form af stabilitet, selvstændighed og et relativt lavtlønniveau. Det er primært arbejdskraften, der knytter virksomhederne til den lokaleøkonomi.Købstadskulturens skarpe sondring mellem by og land bliver i dette nye samfundirrelevant. Privatbilen sikrer en høj grad af mobilitet, og arbejdskraften behøver ikke at botæt på virksomheden. Desuden griber den nye storkommune og amtskommunen aktivt indi udviklingen gennem fysisk planlægning, miljøkrav, infrastruktur og meget andet.Industrierne bliver isolerede i forhold til boliger og andre samfundsfunktioner. I den procesbevarer de større bysamfund, især Thisted, så afgjort den dominerende rolle. Men derbliver på helt andre præmisser end den traditionelle købstad. Byen – her til må man etstykke hen ad vejen også regne Hurup og Hanstholm – bliver center for produktion ogsåvel offentlig som privat service, medens landet – med de industrielle storlandbrug som(irriterende) undtagelser – bliver forbeholdt boliger og rekreation.Det værdiskabende element i dette nye lokale økonomiske kredsløb er landbrugets ogindustriernes eksportindtjening (der i forbindelse med den ene af to største industrier,nemlig Andelssvineslagteriet – TICAN – går op i en højere enhed).Epoken før 1970 er præget af et ret ensartet mønster og en gradvis udvikling, derkulminerer i årtierne omkring 1900. Udviklingen forløber i to spor:1. En landbaseret råstofindustri, der med teglværker og kalkbrud kan regnes for de ældsteindustrielle virksomheder. I perioden frem til 1890 kan den regnes for den dominerendeindustrielle branche. Der er en betydelig kontinuitet i virksomhederne, som specielt iSydthy overlever i fasen efter 1970.2. En købstadsbaseret industri, der med anlægget af jernbanen Struer-Thisted i 1880erneogså slår rod i nogle af stationsbyerne, specielt Hurup. Denne industri er præget af en

ed vifte af brancher med vægt på nærings- og nydelsesmidler, tekstil-, samt jern- ogmaskinindustri. Kun det private og senere andelsslagteriet har en eksportrettet produktion.En del af virksomhederne kan i størrelse og produktionsform være vanskellige at skelnefra håndværk. En ”udbryder” er Hurup Jernstøberi og Vindmotorfabrik, der producerervindmøller til et større dansk marked.Bortset fra enkelte virksomheder som f.eks. Valdemar Smith i Thisted kan man næppe taleom en egentlig vækst op gennem mellemkrigstiden og frem til 1948. Tilsyneladende er dertale om en stagnationsperiode i købstadens udvikling. Lidt interessant er den ”indiansummer” tekstilbranchen med Smithson (Valdemar Smith) og Uldspinderiet har oplevet i40erne og 50erne, muligvis betinget af 1930ernes protektionisme.Landsdelens mange eksportrettede andelsmejerier er ikke med i denne undersøgelse.Men de vil følge et udviklingsmønster, der ligner købstadsindustrien, men er lokaliseret istationsbyerne og de større landsbyer. En vækst i perioden omkring 1900. Derefterstagnation og sammenslutninger og nedlæggelser i løbet af 1970erne.Enkelte andre virksomheder falder uden for de to nævnte hovedkategorier. Det gælderførst og fremmest Sundby Jernstøberi, der kan følges helt tilbage til Svankjærsvirksomhed i 1855.Fortsatte studier i Thys industrihistorieDen gennemførte undersøgelse har primært bygget på den etablerede landsdækkendeindustristatistik. Den kan med fordel suppleres på forskellig vis. Det vil være nyttigt med enoversigt over industrielle virksomheders bevarede arkiver dels på virksomheder med enlængere historie bag sig, dels i lokalarkiverne, evt. erhvervsarkivet. Desuden vil de lokaleaviser kunne give en række supplerende oplysninger, også af personalhistorisk karakter.Borgerskabsprotokoller er i denne undersøgelse udnyttet som supplement til at belysetiden omkring 1900. De rummer imidlertid den begrænsning, at de ikke sondrer mellemindustrielle og andre virksomheder. Et yderligere supplement kan være folketællingerne,hvor der for Thisted Købstads vedkommende er udarbejdet registre for folketællingernefra1787 – 1880. I den forbindelse selvstændige og medhjælperes procentvise fordelinginden for håndværk og industri (som fælles kategori).Brandtaksationsprotokollerne vil kunne anvendes til næranalyser af udvalgte virksomhedermed henblik på at belyse bygninger, indretning og teknologi. Der til kommer de fysiskespor af industrianlæg.Det er et spørgsmål, om den statslige fabriksinspektion, oprettet i 1873, vil rummeinformation om lokale virksomheder. Tilsyneladende er inspektionsprotokollerne imidlertidkun fragmentarisk bevarede 28 .Industrihistorien indbyder til en række studier, der kun i meget begrænset omfang ergennemført på det lokale plan. Følgende muligheder kan nævnes:• Undersøgelser ud fra et branche-perspektiv: f.eks. teglværks- og kalkindustrien,men også jernstøberierne og maskinfabrikkerne, svineslagterierne mv.• Personalhistorie, ikke mindst knyttet til ”foretagerne” og den netværksdannelse, derkan være tale om både med hensyn til know-how og kapitaltilførsel, giftermål m.v.28 Per Boje: Det industrielle miljø 1840-1940, Kilder og Litteratur, 1976, s.40.

• Teknologiudvikling, herunder erfaringsspredning mellem virksomhederne ogtidsfaktoren i forhold til det øvrige Danmark og Europa. I den forbindelse valget afenergikilder.• Den kommunale forsyningsindustri i form af vand, gas og el og kloakering.• Arbejdsmiljøet, herunder arbejdsulykker og forurening.• Arbejdernes tilknytning til virksomhederne. I den forbindelse den konjunktur- ogsæsonbetingede arbejdsløshed.• Fagforeninger, arbejdskampe og lønforhandlinger. Arbejdsløshed.• Produkternes design og udvikling.I Thy kan det afgørende industrielle spring afgrænses til årene omkring 1970. Først fra dettidspunkt kan man med rette definere Thy som et industrisamfund. Dette afgørendegennembrud er nu ved at være på en ”menneskealders” afstand. Og de, der som ledereog medarbejdere deltog i den, hører i dag til den ældre generation. Det ville være envæsentlig museums- og arkivopgave at gennemføre en bred og målrettet indsamlings- ogregistreringskampagne med fokus på dette ”spring”.Ofte vil der være en meget begrænset historisk bevidsthed indbygget i disse virksomhederog ved ændrede ejerforhold, fusioner, flytninger og lignende vil værdifuldt arkivmaterialeganske givet gå tabt. Det samme gælder udskiftning af teknologi.Man kan naturligvis ikke bevare alt, men der bør anlægges en strategi, så typer ogeksempler bliver bevaret.Det gælder i høj grad også virksomhedskulturen, ledelsesforhold og medarbejdernestilknytning til virksomheden, til fagforeningen, til kollegerne. I mange tilfælde er der forbåde kvinder og mænds vedkommende tale om førstegenerations industriarbejdere. Dehar deltaget i en unik historisk proces. En videnskabeligt baseret, etnologisk undersøgelseaf disse forhold vil være et både nødvendigt og værdifuldt bidrag til forståelse afkulturarven. Og det er en indsats, man ikke kan udsætte ret mange år.