En oversigt over de pligtafleverede, Haldskrevne bøger kan ses på www.haldhovedgaard.dk/haldskrevet.handlinger melder sig (der findesogså nødvendige overspringshandlinger).<strong>Det</strong> er mit gæt, at forpligtelsenover for Hald har holdt mange overspringshandlingerstangen og harnaglet mange forfattere fast til deresskrivebordstol på Hald i kritiske situationer.Efter at have fået – eller have fundet– sit værelse, stiller den nyankomneforfatter gerne sine medbragtemadvarer på plads i plastkurven i detstore fælles kølerum og på hylden i„brødrummet“ udenfor. Her i Haldsherregårdskøkkenregioner eller i enaf de tilstødende stuer løber forfatterenså ind i en eller flere af huset øvrigegæster. Og ved dette møde er det,For første gang i mit liv kan jeg tillade mig at skrive løs framorgen til aften, ja selv om natten, hvis jeg har lyst. Jegbehøver ikke at spekulere på, om der nu ikke er noget nyttigere,jeg kan foretage mig. Ingen står i døråbningen ogviser med deres kropssprog, at jeg burde komme ned istuen og være sammen med familien.Forfatter, januar 2008<strong>Det</strong> var yderst effektivt at bebo værelse 11, som jeg ogsånød at være i. At stå og glane ved vinduet ud i tågen ellerstikke hovedet ud i det mulvarpesorte mørke om aftenenog høre fugleskrig og søens susen for foden af bakken – atgå en tur langs vandet og blive blæst igennem og få styr påhistoriens knaster og forhindringer – at nyde stilheden ogglemme, at der er noget der hedder tv – at tiden bliverophævet, så man først dukker op til overfladen ud på aftenenog opdager, at man også har glemt at spise…Forfatter, februar 200960 B<strong>OG</strong>ENS VERDEN 4|2010
at andre skrivebefordrende faktoreropstår. Tilbage ved skrivebordet påværelset viser det sig nemlig, at detvirker umanerligt fremmende forskrivelysten og -disciplinen at vide, atder rundt i den 220 år gamle herregårdsidder syv andre og skriver. Nården nyankomne forfatter falder til påHald (det tager gerne en dag eller to)og har fået sin egen arbejdsrytmesynkroniseret med husets samlede„puls“, sker der noget. Selv om nogleforfattere skriver bedst ganske tidligpå dagen, andre ganske sent og de flesteder midt i mellem, så har forfatterenallerede ved det første møde medandre personer på arbejdsophold påHald måske fornemmet at være med iet særligt fællesskab, et fællesskab, derkan folde sig fuldt ud, når forfatternemødes i køkkenet og stuerne i forbindelsemed f.eks. madlavning og kaffepauser.Pokker stå i at være den forfatter,der ikke har nået at skrive noki løbet af dagen, og som sent opdager,at husets samlede puls har udvikletsig til en fælles middag med efterfølgendeoplæsning. Heri kunne mannemt forestille sig, at der er et slagsubevidst, mildt indre „gruppepres“med nogle entydigt skrivebefordrendekvaliteter.<strong>Det</strong> er nu ikke så svært at holde forfatternei gang med at skrive, når deer på Hald Hovedgaard, som detmåske kunne lyde ovenfor. <strong>Det</strong> erfaktisk mit indtryk, at forfattere, sommøder op på Hald med realistiske forventningerom, hvad de skal nå atskrive i løbet af deres skriveophold,altid når det og endda mere til. Menofte når de også – til de førstegangsbesøgendesstore overraskelse – atbruge nogen tid på socialt samværmed de øvrige gæster, hvilket ikkebare er en vigtig sidegevinst ved atvære på arbejdsophold på Hald, menviser sig at være en erfaring, der stikkerlangt dybere end de – og vi –havde forudset.I de første planer og beskrivelser af„Oversættercentret på Hald“ og „Forfatter-og oversættercentret“ blev dertalt og skrevet en del om værdien ogvigtigheden af det „kollegiale samvær“,i første omgang mellem oversætterne,siden mellem forfatterne,oversætterne og illustratorerne, somet litterært arbejdsrefugium naturligtbyder på. Udtrykket „kollegiale samvær“lyder nu i bagklogskabens lys –og var vist også nærmest tænkt sådan– lidt lavpraktisk: oversætter møderoversætter og taler om at oversætte fraet sprog til et andet, oversætter møderforfatter eller forfatter møder forfatterog taler om sprog, om litteratur ogom at skrive. Lavpraktisk eller højpraktisk,fakta er det, at „bogproducenter“som forfattere, oversættere ogillustratorer i højeste grad er del af enfælles virkelighed, og at nogle fællesdage eller uger under samme (herregårds-)tagautomatisk giver grobundfor væsentlige menings- og erfaringsudvekslinger,også udvekslinger, somikke nødvendigvis når op til overfladenved andre mere eller mindre formeltorganiserede forfatter-, oversætter-og illustratormøder. <strong>Det</strong> faktum,at gæsterne har adgang til hinandensselskab i en længere periode, synes atgive disse diskussioner og samtalermulighed for at nå både længere ind iog dybere ned i emnerne.Som jeg vist til overflod har antydet,så indeholder dette forfatter-oversætter-illustrator-mødenoget andet ogisær noget mere end begrebet „kollegialtsamvær“ umiddelbart kan dækkeover. Sammen med de ovennævnteskrivebefordrende faktorer – den„officielle“ skriveforpligtelse og detubevidste, milde gruppepres – skaberdet praktiske „kollegiale samvær“ enslags synergieffekt, der især for yngreeller nye forfattere resulterer i etboost af deres professionelle forfatteridentitet.De fleste danske forfattereog således også de fleste af de forfattere,der søger og bevilges arbejdsopholdpå Hald, kan ikke leve af deresOg så sker det: Ordene begynder at springe fra tastaturetog ind på skærmen, skaber sætninger og sammenhæng.Som om de – i løbet af alle pauserne, turene, madlavningen,snakken – har hobet sig op i hovedet, stået i kø ifingrene og er klar til at komme ud. Og det ender med, atman kan skrive i timevis … skrive målrettet, koncentreretog fokuseret.Forfatter, juni 2009<strong>Det</strong> er nemlig sådan på Hald, at selvom man ikke harnoget med sig, noget man skal skrive – så inspireres manaf de andres ro, deres arbejdsdisciplin, deres stille tussenomkring i uldne sokker – og så kommer selv jeg i gang.Forfatter, januar 2010HVAD SKAL DE, <strong>FOR</strong>FATTERNE, OVERSÆT TERNE <strong>OG</strong> ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 61
Change language