Niels Bugge (o. 1300 - 1359), jysk stormand og ejer af Hald.oversætterne – stadig i mantra-stil –„kunne finde inspirerende og afslappenderekreationsmulighed indimellemdet koncentrerede og intenseoversættelsesarbejde“.<strong>Det</strong> hed „oversættere“ i denneovenstående appel, der blev udsendtbåde som pressemeddelelse og i etnyhedsbrev fra Hald, angiveligt fordider netop i disse års litteraturpolitikvar særlig megen opmærksomhed påoversætterne, og fordi „Oversættercentretpå Hald“ som forbillede og inspirationhavde alle oversæt tercentres„moder“, det store tyske oversættercenter„Europäisches Über setzer-Kollegium“ i Straelen ved den tyskhollandskegrænse. I de allerførsteForfatterne om HaldDer følger to forpligtelser med tildelingen af et arbejdsophold påHald Hovedgaard.Den ene er, at det færdige resultat, den bog, der kommer ud afarbejdsopholdet, skal „pligtafleveres“ til Hald. Bogen ender så iskabet med Haldskrevne-bøger.Den anden forpligtelse er, at forfatteren skal skrive en lille rapportom besøget.I det følgende har vi sakset fra klip fra mere end 10 års rapporter.Jeg fik tildelt et ophold på forfatter- og oversættercentretfra 1.–9. juli, hvor jeg skulle arbejde med oversættelsen afet større værk af almenkulturel interesse. Til min forbløffelseopdagede jeg, at jeg var i stand til at præstere 8-10siders oversættelse om dagen. Selve stedets beliggenhed ihistorien og landskabet udgør et skæringspunkt mellemden historiske fortid og skabelsens fremtidighed, og maner så at sige hensat i en kapsel udenfor tiden, hvor enspersonlige produktivitet er uendelig.Oversætter, august 200054 B<strong>OG</strong>ENS VERDEN 4|2010
tanker om at etablere et litterært centerpå Hald Hovedgaard, som var etre sultat af årsmødet i Den LitteræreInstitutions uss (= Under StadigSkælven) på Hald Hovedgaard i 1992og vistnok mere eller mindreudsprang af forfatter, kritiker og –senere – Forfatterskolens idémand ogførste rektor Poul Borums krølledehoved, var det både forfattere ogoversættere, der skulle høre hjemmepå Hald. Da den 70 kvadratmeterstore lejlighed, „Kapellet“, der siden1988 havde været billedkunstnerbolig,i 1998 blev taget ud af det fællesnordiskegæsteatelierprogram, detfungerede i, og så at sige blev det førstelille stykke af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> Forfatter-og Oversættercenter, var det daogså som „Legatbolig for oversættereog forfattere“.Der kom oversættere til Hald densommer. Oversættere fra bl.a. Holland,Polen og Tyskland. Men derkom også en håndfuld danske forfattere.<strong>Det</strong> viste sig tid ligt, hvad vi senerehar erfaret, at der ikke er tilstrækkeligtmed oversættere, der oversættertil eller fra dansk, til at fylde et heltcenter. Resultatet er vi ikke kede af.Selvom oversættere – som vi, atterhelt mantra-agtigt, argumenterededen gang – har godt af hinandens kollegialeselskab, når de skal diskutereden komplicerede proces, det er, atoverføre litteratur fra et sprog til etandet, så tager de i alt fald ikke skadeaf at omgås forfattere, når de søger tilet litterært center. Tværtimod. Alleslags seriøst skrivende folk kan haveglæde af hinan dens selskab på et litterærtarbejdsrefugium.Da „Oversættercentret på Hald“ iDansk Forfatterforenings medlemsblad,For fatteren, i marts 2000 opslog„Påskerefugiumophold på Hald Hovedgaard“,var det både forfattere ogoversættere (nu dog i den rækkefølge!),der kunne søge. Senere samme år skiftede„Oversættercentret på Hald“navn til det nuværende „<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong>Forfatter- og Oversættercenter“ (kunillustratorerne, som nu også er en naturligdel af Halds gæster, har ikke fåetplads i navnet). Den sidste bid afdenne forhistorie forsvandt i april2002, da den svære internetadresse„www.oversaettercentret.dk“ blev erstattetaf det mere mundrette ogindlysen de „www.haldhovedgaard.dk“.<strong>Det</strong>, som <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> Forfatter- ogOversættercenter tilbyder alle etablerededanske forfattere, oversættere ogillustratorer – dets „kerneydelse“ somdet vist hedder med et moderne ord– er det samme nu, som det var i detidligste planer og i den første spædevirkeliggørelse af planerne. Et værelseat bo og arbejde i og adgang til enrække opholdsrum og et fælles køkken,hvor man selv kan tilberede sinmad. Dertil adgang til printer/kopimaskineog – så længe vi næsten kanhuske tilbage – til internettet, først fraen fælles computer i „Niels Buggesgam le netcafé“, så via netværksstik ifire af de 8 refugieværelser og i deseneste år via trådløst netværk overalt i Hovedbygningen. Til „kerneydelsen“hørte – og hører – også ethåndbogs- og referencebibliotek, somslet ikke er blevet så overflødiggjort afinternettets udbredelse, som nogengår og siger, og som end nu holderdrømmen om at få råd til at indretteet mageløst biblioteksrum i Tår net påHald Hovedgaard i live.Under overskriften „De glemteordet gratis“ gjorde en journalist fraPolitiken i juni 2000 sig lidt munterover det forhold, at den annonce,som Hald Hovedgaard havde fåetbragt i flere landsdækkende aviser,ikke have givet den ønskede søgningtil det første sommerrefugium for forfattereog oversættere på Hald. Hårdtpresset indrøm mede undertegnedecenterleder i artiklen, at „det måskeikke var verdens bed ste annonce“.<strong>Det</strong> havde nok hjulpet, om det havdefremgået af annoncen, at det var gratisfor etablerede forfattere og over-Om det nu er de danske omgivelser, naturen omkring dengamle hovedgård, selskabet på Hald, min lille transistorradio,arbejdslysten, det fantastiske vejr eller selve bogenjeg er i gang med ved jeg ikke, men det lykkes mig at overholdeen særlig arbejdsrytme, som gør at jeg når langtmere end planlagt. Meget mere: næsten halvdelen afbogen. Pudsigt nok er det også de andres indtryk: De nåralle mere end de havde regnet med.Oversætter, sommer 2000<strong>Det</strong> vigtigste udbytte af opholdet tror jeg, er samværetmed de andre refugiegæster. Når min bog (hvis min bognogensinde bliver en bog) er færdig, og jeg har glemt alleanstrengelserne, så vil jeg stadig huske de dejlige eftermiddagepå plænen, de mange middage på terrassen, månender sejlede over træerne, og mange, lange gode samtaler.Hjemme har jeg en sød og forstående familie, men den erikke selv skrivende. Her har jeg været sammen med men-HVAD SKAL DE, <strong>FOR</strong>FATTERNE, OVERSÆT TERNE <strong>OG</strong> ILLUSTRATORERNE, PÅ HALD? 55