Errnn rvA An - Nordisk Museologi

Errnn rvA An 

N()Rl)rsK MLrsrior.ocr 1994.2, s. 1-2 

Nordisk Museologi avslutar med detta nummer sin andra irging. Det finns dermed 

anledning xt friga sig om de i ftirsta numret angivna avsikterna kunnat fullfdljas. 

Den grundlaggande - att tidskriften skulle bli ett gemensamt nordiskt 

forum - tycker vi oss inom ramen fdr de frra nummer som utkommit ha fdrverkligat 

pi ett godtagbart s?itt. Av 35 publicerade uppsatser dr 25 nordiska - om In 

med o.jdmn fordelning (12 danska, 6 svenska, 4 norska, 3 finska). De ovriga borde 

spegla redaktionens ambition att introducera utlandska museologiska texter, 

frimst frin de i Norden mindre beaktade cyska och franska sprikomriderna. Fem 

av dem dr visserligen ryska, men bara en Ir fransk och frra 1r engelska. Med tidskriftens 

hjalp har bidrag till itminstone tre symposier kunnat ges stiirre sprid- 

ning. Semre har det nu i b6r.ian gitt att erhllla originalbidrag. Men de itta som 

hittills publicerats, kommer snart att fdljas av fler - minga har kommit underfund 

om den miijlighet tidskriften erbjuder dem fiir att delta i den museologiska 

reflexionen. En oklassisk, text har fltt plats i varje nummer, liksom litteraturnoti- 

ser i rimlig omfattning. Flera nye initiativ diskuteras nu i kretsen av redaktdrer 

och redaktionsrid. ICOM's generalkonferens i Stavanger ndsta ir erbjuder exempelvis 

en sirskild utmaning, och vi vill giirna ge de minga utlindska gaster som di 

kommer en orientering i det nordiska museilandskapet och dess historia. Men det 

f0rutsdtter en stabilisering av tidskriftens ekonomi, vilket i sin tur innebdr att en 

visentlig

NoRDrsK M us EoLocI 1994.2 

och befdster museerna fdr besdkarna en tankfigur som sl smlningom blir helt 

dominerande ocksi i kulturhistoriska museer. Ftiremllskulturens fiirendringar 

underordnas en lineir fiirstlelsesform d?ir enkla osammansatta former f

MUSpERNE soM ARNEN 

FOR DET EVOLUTION,€,RE, 

VERDE,NSBILLEDE 

Ella Hoch 

NoRDrsK MusEor-ocr 199 4.2, s.3,20 

On pensait alor [1899] que la civilisation occidentale, 

cn/ifte da,ls le ,ationahsme er Iarhaisme, 

auaitfait son temps et alkit uer son dlclin.* 

Mange uexerlandinge tager aftand fra den bibekhe forhkring om Jorden og dens 

organismer, at de bleu til ued en skabelse, men mener, at dN o?stod gennem rdviUing, 

evolution. En liulos proto-Jord, koncenteret i Solsystemet samtidigt med dex ourige 

planeterfor omkring 4,6 milliarder dr siden, afgau uand i en hydrosfare og lufi i en 

atmosfare, og der bba liu som selukopierende rnolehylstubturer pi jordoue(laden. Det 

foregih rnishe i miljoer af lighed med den moderne Jordsbbck smokers, naturlige 

skorstene pd oceanbunden, huorudafpuber bede, uandige oplosninger afgrund*offer 

fra de dybe bjerganer der giaer naring til anatrobe mihrober. Simpeh liu bleu til rnere 

komplekst liu som ui hun kender til i storste mangelfuldhed, indtil de biogeobemiske 

forhold for en 600 millioner d.r siden betingede mineralsh skeletdannelse. Ydre shelet, 

indre shelet, afforskellige mineraler, med eller uden indlejrede organishe stffir - efier 

den tid k der hirde data tilbage nellem bjergartshornene som lean af dyr og planter 

t i I efi e rt ide ns funde ringer. 

D1r undrer sig ouer det usaduanlige, fugle og paxedyr ihke mindst, blandt dem er 

mennesket. Skridtet fra forundring til forxdelse og rdtionel rekonsnuhtion afprocesser 

ogformer haldes naturuidenshab. I dette historish lange, sejge skridt spiller museerne 

en uigtig rolle. 

Ordet evolution har flere meninger. Oversteo, til stede pi Jorden og gjorde sig 

Andrej Tarkovskij, den russiske filmska- til herre over den. Vejen, mennesket siden 

ber, skrev i oDen forseglede tid" (l!84): har fulgt, kalder man almindeligvis evolu- 

.Fra det ojeblik, Eva havde spist af rblet tion. Det er ogsi den menneskelige selvfra 

Kundskabens tra, var menneskeheden erkendelses kvalFulde vej,. 

domt til evig sandhedssogen. .../ nI dit Denne kunstens opfattelse af evolution 

ansigts sved skal du ede dit brod...,/ Og adskiller sig fra videnskabens, her naturvisiledes 

kom mennesket, oSkabninqens denskabens, der ser evolution som, isar,

ELLA HocH 

det levendes udvikling fra de tidligste selvreproducerende 

molekyler til de mangfoldige 

senere, nutidige og fremtidige organismer. 

Der tales om $'logenetisk udvikling, 

det vil sige slagtsmassig udvikling 

gennem plante- og dyreriget. Denne er 

betinger afJordens udvilding. Den gensidige 

afhangighed mellem organisk og uorganisk 

udvikling i biosfaren pivirkes af 

processer i de ovrige terrestriske sfarer og 

fra verdensrummet, der muligvis ikke er 

blottet for liv; men udviklingen styres ikke 

af en eller flere guder. Dette er kernen i 

det evolutionare verdensbillede. 

Videnskabens rodder sugede naring fra 

Asien og Afrika. Antikkens Grakenland 

var grobund for Europas naturvidenskab, 

araberne tog over i Middelalderen og vzrnede 

om den, indtil euroDe€rne atter fattede 

interesse for den og kultiverede den 

med Renaissancens ibnede sanser. 

Rigdommene, der hjemfortes fra de ny 

verdener hinsides oceanerne, og bogtrykkerkunsten, 

der gav folket adgang til 

information, bragte os ud af skolastikkens 

tid og ind i videnskabens tid. Europaerne 

blev individer. 

I sin rationelle straben efter objektiv 

sandhed er naturvidenskaben ofte kollideret 

med kunsten: 

Videnskab! Du sande daner af Gammel Tid! 

Som forandrer alting ved dit granskende blik. 

Hvorfor nager du digterens hjerte, 

Rovfugl, hvis vinger er de farvelose realiteter? 

Hvordan skulle han kunne elske digi Og hvorledes 

domme dig viis, 

Som ikke ville lade ham i fred i hans soeen 

Efter skaae i de juvelbesatte himle, 

Skont han svevede pi frygtlos vinge? 

Har du ikke draget Diana ned fra hendes vogn? 

Og drevet teets nymfe fra skoven 

Pi sogen efcer ly pi en lykkeligere srjerne? 

Har du ikke revet Najaden fra hendes flod, 

Alfen fta det gronne gres, og fra mig 

Sommerdrommen under tamarindetraer) 

Den smerte, Edgar Allan Poe udtrykte 

gennem sin Sonnet - Til Naturuidenskaben 

(1845) lrser man igen ud af et moderne 

menneskes tanker over konsekvenserne af 

den forplantningsteknologiske forskning, 

Jorgen Steen Nielsen (1994): 

Pi alle omrider, der har med skabelsesprocessen ar 

gore, rykker teknologien ind og underminerer det, 

vi har kendt som noget naturgivent og oplevet som 

noger urorligr, helligt. ... Vi kan ind imellem - 

ikke ander end blor ribe smerten ud. 

DET EVOLUTIONERE 

VERDENSBILLEDE 

Naturvidenskaben med sin hale af teknologiske 

folger avancerer kometagtigt ud ad 

det, der af dens udo*'ere opfattes som virkelighedens 

og den objektive sandheds 

spor. Findes den sandhed? Tioen pi, at der 

eksisterer en absolut sandhed, som man 

kan bevage sig frem imod gennem sande 

teorier, kan kaldes naiv realisme (Koliadin, 

1994). Inden for dette filosofiske system 

er det videnskabens rolle at udskille rigtige 

ideer og teorier fra forkerte. Nir den usande, 

teori er fundet og anses for bevist, 

koncentreres alle krafter om at videreudvikle 

den, mens forsog pi at udforske oforkerteu 

ideer er ilde sete. Herimod stiller 

ukraineren Madimir Koliadin den realisme, 

der ikke soges gennem osandeo og 

ousandeo ideer, men som man tilnermer 

sig gennem frugtbare og ufrugtbare ideer. 

Videnskabshistorien viser n€mlig, at 

mange ideer, der forst blev kaldt forkerte,

senere viste sig at indeholde vasentlige 

elementer af sandhed. Den hovedlare, der 

kan uddrages af hisrorien, er. ac ingen er i 

stand til umiddelbart at afgore, hvilke ideer 

der er de sande. Derfor skal vort arbe.jde 

ikke besti i at nbevise, eller nmodbeviseD, 

at acc€ptere eller forkaste ideer, Men - 

frem for at lade ideer udelukke hinanden 

- skal opmerksomheden samles om ar 

extrahere- vardifulde dele af ideerne oe 

lade dem komplemenrere hinanden. Ouerl 

vejelser om naiv realisme og egentlig realisme 

er vedkommende i forbindelse med 

eyolutionsideens udvikling. Men inden 

den belyses, vil det vare af interesse at se, 

hvorledes det evolutionare verdensbillede 

kan give sig til kende. 

Gennem en rakke ir har danske arkrologer 

arbejdet iDen nare Orient med 

udgravninger i landene langs sydkysten af 

Den arabiske Golf. Gravhoje og husruiner 

fra det tredie irtusinde for Kristus pi den 

lille o Umm an-Nar ved roden af Oman 

Halvoen har varet genstand for kampagner 

(Frifelt, 1991), og et storre knoglemateriale, 

der er tolket som kokkenaffald, er 

blevet bearbejdet (Hoch, 1979; under 

trykning). Afde omkring 15 arter af krybdy., 

fugle og pattedyr, der er pivist ud fra 

knoglerne, er dn uddod (Ardea bennuides, 

en krmpehejre), mens de ovrige: havskildpadder, 

skarv, soko, oryx, gazeller, ged, okse, 

dromedaret hvaler o.a., efter knoglefrasmenterne 

at domme er eksisterende 

art;r. Ner bortses fra tilfeldet af uddoen, 

vidner disse forhistoriske dyrerester slledes 

ikke om evolution, men kan beskrives 

inden for et aktualistisk verdensbillede 

ganske som almindelige avisnyheder. Af 

kulturhistorisk betydningsfulde resultatet 

af undersogelsen er, bl.a., at Umm an-Nar 

har de tidligste kendte spor af tammede 

MtJstir.RNt o(; D 0'l' f. v o t- u r t o N ,€ R E v E R D E N s I I L L [. t) [. 

dromedarer; og af naturvidenskabelig releyans 

er knogl€rnes udsagn om tilstedeverelsen 

af velkendte dyrearter i den pigaldende 

resion for 4.500-5.000 ir siden. 

Det foihisroriske kokkenaffald viser, ar 

skildpadde og soko horte til menneskenes 

vigtigste proteinkilder, ligesom det fremgir 

af kokkenmoddinger rundt langs de 

indo-pacifiske kyster. Hvalknogler forekommer 

ogsi i fundet. Den soko, der er 

tale om, er dugongen, et stort. marinr pattedyr, 

der lever, foruden ved Arabiens 

kyster, sydpi langs Ostafrika og ostpi 

langs Indien og videre ind i de australasiske 

vande, fra Yangtzekiangs delta i 

nord til er srykke n€d ad Australiens ostog 

vesrkyster isyd. Dugongen er udelukkende 

planteader, der grzsser pi lavt vand 

langs kyster, som ikke er eksponeret mod 

det ibne ocean - 

dugonger kan ikke klare 

sig i hird bolgegang, og de trives bedst i 

vandtemperatuter pi 18"C og derover 

(Brown, 1991). De er folsomme ogsi over 

for lyd, og de lider starkt under moderne 

stoj- og anden forurening fra menneskene. 

En anden slagt af sokoer, manaterne, lever 

i ferske og salte vande i tilknytning til 

Atlanterhavets tropiske kyster i det ostlige 

Sydamerika og det vestlige Afrika 

Sirenia, som er den latinske betegnelse 

for alle sokoer, er beslegtet med elefanterne. 

Et fellestrak for de to zooloeiske ordener 

er, at to fortander i orreikeben er 

udviklet som stodtander. Tilsammen kaldes 

disse dyr og nogle uddode former tethytherer 

(McKenna, 1975), der hentyder 

til deres ookomst ved Tethvshavet. Ddt var 

det store,' fortidige middelhav, der mere 

eller mindre adskilte det nordliee storkontinent 

Laurasia fra det sydligJ storkontinent 

Gondwana i Kridt- og begyndelsen 

af Tertiartid. I tidlig Tertirr, for omkring

ELL^ HocH 

50 millioner ir siden, gav sokoernes stamformer, 

der var landdyr, sig til at soge fode 

i vandet langs Tethyshavets kyst. Noget 

lignende skete med hvalerne, der udviklede 

sig fra rovdyragtige urhovdyr langs 

Tethyshavet i tidlig Tertier. Men mens 

hvalerne i lobet af Tertier adapterede sig 

til oceanerne, forblev sokoerne knyttet til 

de kystnere, underssiske enge. Og da den 

afro-arabiske kontinentplade under sin 

langsomme bevrgelse mod nord stodte 

ind i Eurasien, blev ssksernes udbredelsesomrlde 

delt i den atlantiske og den 

indo-pacifiske region (i sidstnavnte blev 

den kuldetllende Stellers ssko ved 

Beringstredet udryddet i 1700-tallet, og 

Middelhavets dugong bukkede under for 

menneskene endnu tidligere). 

Denne palaontologiske udredning horer 

til det evolutionare verdensbillede. Den 

indeholder to indbyrdes afhrngige evolutionsforestillinger, 

den biologiske og den 

geologiske. Det ikke-evolutionere geokoncept, 

med stabil kontinent-konfiguration, 

aflsstes tilsyneladende i anden halvdel 

af vort lrhundrede af det evolutionere 

geo-koncept, med mobil kontinent-konfiguration. 

Det skete med anerkendelsen af 

teorien om pladetektonik. Spiren hertil 

kendes imidlertid fra 1596 i Abraham 

Oltelii Thesaurus geograpbicus, der omtaler 

Amerika som revet bort fra Europa og 

Afrika ved jordskelv og oversvommelse og 

folgelig ses liggende udstrakt mod vest 

(Romm, 1994). Men pi trods af, at konti 

nentforslcydningstanken er 400 ir gammel 

eller mere, er det geologiske evolutionskoncept 

i sin rene form stadig kun i ringe 

grad optaget i legmands livssyn. Viden 

om uophorlige endringer af jordskorpens 

form, af klima, havstromninger, land/havgr€nser 

etc indgir ikke i samfundsplan- 

laggernes dispositioner vedrorende langvarig 

giftdeponering (ogsi i form af teknologiske 

installationer) og afgrensning af 

fredede omrlder for dyr og planter. 

Det biologiske evolutionskoncept er 

ligeledes kun for alvor begrebet og annammet 

i ind og sjal hos et fital, heriblandt 

nogle medicinere og naturvidenskabfolk, 

selv om de fleste almentdannede vesterlandinge 

vedkender sig det evolutionare 

verdensbillede. Man accepterer gerne - 

eventuelt hoverende over for de af religiose 

overbevisninger hemmede -, at fortidens 

organismer gennemlob en evolution, 

der, blandt andet, forte til udviklingen af 

arten Homo sabient. Men 0ertallet undlader 

at tenke og handle i ove re nsstemme lse 

med en viden om fremtidig evolution i en 

biosfare domineret af mennesket pi godt 

og iser pi ondt. 

Biologisk evolution indebarer, at organismer 

gennem tid endrer sig til anderledes, 

beslegtede organismer. Grundelementet 

er traditionelt arten, der endrer 

sig til en ny art. Som eksemplet fra Umm 

an-Nar viste, synes der dog ikke at vare 

foreglet evolution inden for det tidsrum, 

der kunne kaldes arkeologisk tid, her de 

senere knap 5000 lr. Der er et beslegtet 

og beromt eksempel fra ,lEgypten. Hellige 

ibis-mumier, der blev indsamlet i Saqqara 

og Theben under Napoleons felnog til 

..Egypten, blev ibnet og undersogt i Paris 

og viste sig at vere identiske med den 

nulevende Threskiornis aethiopicas, den 

hellige ibis (Cuvier, 1800; Cuvier kaldte 

fug)en Numenius ibis). De egyptiske 

mumier blev sidenhen nevnt som beleg 

for, at evolution ikke finder sted. 

Det var isar i den senere del af 1700- og 

i 1800+allet, at Europas naturvidenskabelige 

tenkere beskeftigede sig med ideer

Fig 1:"Narhaal" og hruniam 

set oaenjla, fa 

Worms hatalog i 1655. 

Wormskrea: Unicornu 

marinum er en hul, og 

tolhede det hostbate, sno- 

Middelhaushularerne 

haldte enhjorningens, 

som den arktiske nat- 

S and h ede n og fa b eldyret 

inspirerede Linnl til 

n a r Lu lns u ide ns ha b e li - 

g. naun Monodort 

monceros i 1758. 

Atihlen her er en bzar- 

b e i d i n g af fo rfa t t e re n s 

forehning i 

Musermshojsko lens 

n u s e o hgi he fo re lts n i nger 

pd Ndionalmuteet 

3. marts 1994 

om dyrenes og planternes Formmessige 

variabiliret. Georges Cuvier, der fra 1795 

var knyttet til Det naturhistoriske 

Museum (Muslum National d'Histoire 

Naturelle) i Paris og i 1802 blev professor i 

sammenlienende anaaomi sammesteds, 

anse arte;ne for at vare uforanderlige. 

Men flere af hans videnskabelige konklusioner 

indgar i fundamentet for det evolution&r€ 

konceDt, Cuvier var den, der autoritativt 

slog fist, at arter kan uddo. Tidligt 

isin karriere kortlagde han sammen med 

geologen Alexandre Brongniart bjergartslagene 

i omegnen af Paris. De fossiler af 

hidtil ukendte dyr, lagene indeholdt - 

ikke mindst de eocane gipslag, Montmartre 

gipsen, med fossile fugle, pattedyr 

MUSEERNE oc DEI EvoLurIoN,tRE vDRDENSBILLEDE 

ffi 

og andre storre dyr -, var for Cuvier en af 

evidenserne for, at arter er uddode igennem 

geologisk tid. Erkendelsen af, at artsselskabet 

varierer fra lag til lag, udmontedes 

i det srrarigrafiske korrelationsprincip. 

at geologiske lag kan genkendes og adskilles 

oi deres indhold af fossiler. - I 

England erkendre William Smith princippet 

pa samme tid som Cuvier, m€n allerede 

i 1600-tallet var den formatlve sammenheng 

mellem fossiler og sedimentare 

lag blevet beskrevet af Steno (1669; Hoch, 

1987). Stenos tanker blev imidlerdd glemt 

indtil 1832 (se senere). Antoine Laurent 

de Lavoisier (den beromte franske kemiker, 

guillotineret i 1794) bestemte geologiske 

lag efter facies og berorte sammen

ELLA HocH 

hengen mellem organismer og geologisk 

miljo, og hans samtidige, Jean-Andri 

Deluc udformede tanker om oaleontologisk 

stratigrafi, som Cuviei benyttede 

(Alligre, 1985; Gohau, 1994). 

En anden konklusion af fundamental 

betydning for udviklingen af evolutionskonceptet 

kom til udtrvk i Cuvrers samordning 

af fossile og reiente arter i falles 

overordnede taxa. Hermed stadfastedes et 

slagtskab mellem uddode og nulevende 

arter. Det gjaldt for de uddsde mammutter 

og de nulevende elefanter, der blev 

grupperet som Pachydennea Tykhuder. 

Det var Cuviers beundrede forganger ved 

Colhge de France, Daubenton, der havde 

taget de forste forsigtige skridt i denne retning 

(Pellegrin, 1992). Cuviers arbejdsmetode 

var den samrnenlignende anatomrs 

og funktionelle morfologis, som han ramnerede 

til det sublime. Ved at se formen af 

dyret og af hver del af dyret (knogler, tender, 

muskler, sanseorgan€r etc) som 

afhangig af funktionen (bevagelsesmi.de, 

fodevalg og -indtagelse, formering etc), og 

dyrets funktion som bestemt af dets form, 

og ved ar se hvert elemenc som en integrerer 

del af den totale, fungerende organisme 

kunne Cuvier. beringer af sin srore 

erfaring, r&sonnere fra anatomiske detaljer 

til organisk helhed og fra helhed til detal- 

.jer. Ud fra nogle fi fossile knogler kunne 

han genskabe formen af uddode dyr ved 

sammenligning med nulevende dyr. Milet 

for Cuvier var en exakt viden om fortidens 

verden, som ingen tidligere havde kunnet 

tilnerme sig gennem andet end myter og 

fantasi. Hans arbejdsfelt lignede det, der 

nu kaldes pahokologi, laren om de fortidige 

livsformer og miljoer og om vekselvirkningen 

mellem organismerne og den 

uorganiske natur. Der var ingen spekulati- 

oner om familieforhold. Indbyrdes beslagtede 

arter i cuvier'sk forstand er arter, der 

formmassigt og funktionelt ligner hinanden, 

uden at det er underforstiet, at den 

ene er stamform for den anden, eller at to 

eller flere af dem har samme stamform. 

Cuvier mente, at forskellige geologiske 

lag indeholder rester af forskellige floraer 

og faunaer. fordi natu rkatastrofe r. -revo- 

Iutionerr, med mellemrum gennem 

Jordens historie har udslettet det levende i 

varierende geografiske omrider. Derefte r 

indvandrede anderledes organismer fra 

egne, der var uberort af katastrofen. Jean 

Baptiste de Lamarck, Cuviers 25 ir rldre 

kollega ved rnuseet, oprindeligt botaniker, 

der ved revolutionstidens omorganisering 

af museet blev tildelt et orofessorat i 

invertebrat-zoologi, formuleiede vesentlige 

tanker om transformation af organismerne. 

Dette idikomoleks. der indebar en 

gennem tiden glidende formandring af 

dyr og planter (der ikle udgjordes af 

arter). blev totalt forkastet af Cuvier. 

IdCmassigt kan transformation opfattes 

som en forlober for evolution, og det er 

karakteristisk for fransk tenknins at anse 

darwinismen som bekrafrelJen pe 

Lamarcks geniale .yn {Pellegrin, 1992}. I 

Nordeuropa ses lamarckismen som darwinismens 

anrirese. Her er der.ket et spring 

fra modsatningen imellem udvikling 

(Lamarck og Darwin) og ingen-udvikling 

(Cuvier) til modsatningen imellem to 

forestillinger om udvikling, og man har 

stort set uglemt, Cuvier. Det er vard at 

bemarke, at Darwin var en stor beundrer 

af Cuvier. 

Den forestilling om udvikling, der 

dominerer i det nordlige Europa - specielt 

i den angelsaksiske verden - er (videreforelsen 

af) den. der blev litterart fremstillet

af Charles Darwin i On tbe Origin of 

Species i 1859 (oversat til dansk af J.P 

Jakobsen i 1872). Dette forhold skyldes 

ikke udelukkende darwinismens havdede 

videnskabelige overlegenhed, men har 

ogsi en i.rsag i politiske omstandigheder, 

der forte til anglificeringen af kontinental- 

Eurooas kulturliv, ikke mindst efter de to 

yerdenskrige. Der er en kobling imellem 

fransk sprog/kultur og lamarckismen. Si 

lange fransk endnu var benyttet almindeligt 

i skrift og tale ogsi af nordiske naturforskere, 

havde lamarckismen tilhengere 

her (samme tendens kendes fra Rusland). 

Den ansete danske zoolog Herluf Vinge 

fulgte Lamarcls lare (hans arbejder om 

pungdyr er stadig velkendte blandt australske 

forskere). Mens isar franskmend 

og tyskere nappe nogensinde har Forkasret 

Lamarck fuldstandigt, synes der nu ogsi 

at v€re en forsigtig, spirende tendens 

blandt vestlige engelsktalende naturforskere 

til at ibne sig for visse lamarckistiske 

tanker som ,,.,ool-a^ar,, til den avancerede 

evolutionsopfatielse. 

On the Origin of Species udsiger, at arterne 

er opstaet gennem nedstamning med 

variation fra beslagtede arter ved en 

naturlig udvelgelse og overlevelse af de 

bedst egnede i kampen for tilverelsen. 

Mens transformation blev begrundet i 

ydre forhold (klima, fode etc), tilskrives 

evolution primrrr indre faktorer, der ytrer 

sig gennem ary. Darwins tanker adskilte 

sig kun lidt fra de tanker om evolution, 

hans javnaldrende, Alfred Russell Vallace, 

havde udviklet, og de to teorier blev prasenteret 

for offentligheden ved samme 

mod,e i Linnean Socre4r i London i juli 

1858. Men W'allace arbejdede i det 

Malayiske Arkipelag og Darwin i England, 

On the Origin ofSpecies var skrevet for den 

Must-l RNr ()(; Dhr Evotut toNARE v E R D E N s B r r- r- ri D E 

alment dannede borger sivel som for fagfeller, 

og Darwin fik en strrk og hengiven 

bannerforer i Thomas Henry Huxley, 

hvorfor Darwin blev mere kendt - respekteret 

og forkrtret - end den lige si-agtvardige 

Wallace. Deres gensidigt respektfulde 

ootreden iden ootentielle konkurrencesituation 

er en ai videnskabshistoriens 

fineste handelser. Begges rasonnementer 

var baseret pi irelange observationer 

af organismerne og deres miljo i flere 

verdensdele, og i begge tilfalde var den 

praktiske baggrund indsamling af biologiske 

objekter til liebhavere og museer. 

Forestillingen om et frlogenetisk udviklingsforlob 

fra mere primitive til mere 

avancerede former vakte voldsom debat, og 

heftig aversion blandt bibeltro mennesker. 

Evolutionslaren blev oofattet som en forkastelse 

af skabelsesberetningen i bogstavelig 

forstand - hvilket den vitterligt er. 

Ikke mindre frastsdende, men neppe si 

klart erkendt af moderne danskere, var det 

elemenr af den ny videnskabelige reori, 

der exponerede mennesket nogent, som et 

dvr udviklet fra andre dvr. Hermed krankedes 

et kulturelt tabu, der udadtil ytrede 

sig i, at det europeiske borgerskab, dets 

fruer og frokener i serdeleshed, offentligt 

knap havde kodelig krop og ben. 

Naturlig udvelgelse og konkurrence er 

gennemgiende remaer i darwin ismen. 

Negativt anskuet er osuruiual of the fttest,' 

en stadfastelse af.jungleloven, ikke mindst 

nir tesen applikeres pi sociologien. 

Herbert Spencer fulgte de samme iddbaner 

som Darwin i sine resonnementer over 

menneskenes samfund og kulturer, og ekstremerne 

af disse tanker gav naring til 

racismen. Stadig er det imidiertid et 

sporgsmel, om evolution virkelig foregir 

som tentativt foresliet af Darwin. Sandt er

10 

ELLA HocH 

det, at i en geologisk lagfolge, der afspejler 

pilejring af ler. sand eller andre biergarter 

gennem tiden, repr€senterer fossile rester 

af organismer i de nedre og gamle lag 

uddode arter, og opadtil gennem lagfolgen 

findes der arter, der jo narmere de er nutiden 

desto mere ligner de nulevende organismer. 

Vi forklarer det ved, at der er sket 

en evolution. Men er vi rigtigt i stand til 

at folge slagtsliniers andring nedefra 

opefter i lagfolgen? 

Et af problemerne i naturen er, at roligt 

og kontinuert aflejrede geologiske lagfolger, 

der spander over meget store tidsrum, 

og som indeholder velbevarede fossiler fra 

samme hovedrype af miljo, sjaldent findes 

nemt tilgangelige og studirbare . Sammenpresninger, 

opskydninger, foldninger og 

andre folger af jordiske kraftudfoldelser 

har i vid udstrzkning modificeret de 

oprindelige lag, og hvor lagsekvenser er 

eksponerede ved jordoverfladen, er de ofte 

mere eller mindre skjulr under forvirringsdekker 

og vegetation. I lobet af en langvarig 

aflejringsfolge kan der foregi skift af 

miljo, feks. fra hav til land ved en hevning, 

hvorved der selvsagt kommer ny 

organismer ind i billedet, uden at det 

behover at beryde, at de foregiende er 

uddode eller forandrede - de kunne have 

flyttet sig med deres foretrukne naturforhold, 

i dette tilfalde havet. Et sted, hvor 

der findes lagfolger afsat kontinuert gennem 

lange tidsrum, med organisk indhold 

og i stort set samme miljo, er i bunden af 

dybhavet. Borekerner herfra har afsloret 

overraskende udviklingsfolger. 

Mikrofossiler i dybsoborekerner viser. at 

en art kan uddo, uden at der tilsyneladende 

sLer noget med de ovrige arter i miljoet, 

dvs uden at der er en synlig mil)aandring, 

og uden at der er en konkurrent 

(Emiliani, 1993). Far eller siden kan en 

ny form dukke op i den forsvundne arts 

okologiske niche, eventuelt muteret fra €n 

anden art og ikke nodvendigvis "mere 

egnet, end den uddode form. Denne slags 

uddoen forklares (af Emiliani) som forirsaget 

af hawirus. En sidan rype af forsvinden 

af arter forekommer ret almindeligt 

og giver anledning til at tro, at arter kan 

v€re stort set stabile over lange tidsrum, 

derpi uddo, hvorefter en ligeledes stort set 

srabil arts afrigere tilpasser sig og bliver dl 

en ny stabil art i den ledige niche. . 

Forlobet ligner det, der i evolutionsdebatten 

kaldes springvis (punktualistisk) 

evolution. Denne foregir principielt inden 

for samme slegtslinie ved kortvarig, kraftig 

evolution efterfulgt af langvarig evolutioner 

stilstand efterfulgt af korwarig, 

kraftig evolution etc. Herimod stir den 

glidende (gradualistiske) evolution, der er 

den javnt fremadskridende andring af 

arter, som menes at kunne finde sted, for 

eksempel under roligt klimaskifte . Der 

synes at vare slagtslinier op igennem geologiske 

lagserier, der viser en gradvis 

andring af organismernes form. Finder 

man fossiler fra ro tidsmessige yderpunkter 

af en sidan udviklingsfolge uden at 

have mellemformerne, kan de blive 

beskrevet som to arter, den ene som stamform 

for den anden. - At der, som i tilfeldet 

med Umm an-Nar knoglerne og de 

agyptiske ibis-skeletter, ikke kan spores 

formmassig andring inden for 5-6000 ir, 

kunne tages til indtagt for ideen om 

punktualistisk evolution. Men tidsrummet 

er meget kort geologisk set, hvilket maner 

til forsigtighed. 

Det virker, som om nutidens samlede 

opfattelse af evolution harmonerer med 

Koliadins onske om komolemente rende

frem for konkurrerende ideer. Vi har oversreet 

tilstanden uFor eller imod evolutionlo, 

der grasserede i de vestlige samfund 

og satte videnskab og religion i skarp 

oooosition. Vi er niet til en modnere forn.mm.lr. 

af foranderlighed og usikkerhed. 

Gransen mellem liv og livlost, mellem 

organisk og uorganisk, der var blevet 

trukket hirdt op gennem de foregi.ende 

irhundreders rationelle analyser af Middelalderens 

spekulative forestillinger, blodes 

atter op: troen pi, at mus bliver til af 

stov og smuds i morke kroge, blev forkastet, 

men vi accepterer nu, at diamant€r 

kan vare dannet af dsde bakterier. 

Forklarinsen horer til i det evolutionrre 

ve rdensbil-lede, lette kulstof-isotoper fra 

arkaiske bakterier, der levede omkring 

hydrotermale uddunstninger pi oceanbunden, 

blev ved oceanpladens subduktion 

(af lat. sub-, undel' duco, fore, Iede; 

neddykning i Jordens kappe under en 

anden oceanplade) udsat for extreme 

frsisk/kemiske forhold og blev muligvis 

via stadiet grafit omdannet til diamant 

(Nisbet er a/., 1994). En stiv tro pe, at fossiler 

altid reDr€senterer stamformer for 

senefe art€r, er ogsi overkommet. Fot 

mammuttens vedkommende var Cuviers 

opfartelse mere sober end ddn evolutionists, 

der vil se mammutten som stamform 

for de nulevende elefanter. Sammenligning 

med andre dyr viser, at mammutten 

er ekstremt specialiseret og ikke kan 

vare stamform for de nulevende, primitivere 

elefanter. Derimod kan mammut og 

nutidens elefanter have samme stamform 

og vzre frlogenetisk beslagtede med 

hinanden, I erkendelse af evolutionsprocessens 

uhvre kompleksirer er vi blevet 

mere tilbojelige til at fole os frem mellem 

variationerne af naturlig udvikling, si vidt 

MustuRN 0 o(; t) h:l EvoLurIoN,€RE vERDENSBILLED[. 

vi kan ane dem, snarere end stejlt at havde 

in forklaringstype. - 'Vi" er dog ingenlunde 

menneskeheden som sidan, men 

kun en vis, hvad angir evolution, toneangivende 

mangde af mennesker i den vestlige 

kulturkreds og epigoner andre steder. 

ERKENDELSEN BETINGET 

AF SAMLINGERNE 

Blikket kastes nu tilbage i historien for at 

uddybe museernes rolle i denne teoriudformning. 

De store opdagelses- og erobringsrejser, 

fra 1400-tallet og fremefter, og 

de exotiske genstande, vesner og beskriv- 

elser fra fierne 

egne, der samledes i 

Europa, blev bearbejdet af sind, der i 

Renaissancens ind dyrkede ratio, fornuften. 

Hen mod 1700-tallets slutning kunne 

Europas ledende forskere med rette fole, 

at de nu kendte Jordens kontinenter tilstrakkeligt 

til, at der ikke langere ville 

komme overraskelser i form af helt ukendte, 

store dyr. Cuvier kunne tillade sig at 

hrvde, at mammutten er uddod, for det 

var utankeligt, at der kunne leve si 

bemarkelsesvardigt et dyr noget sted, 

uden at europ€erne vidste om det. 

Torrede, skeletterede, udstoppede, spritkonserverede 

eller ni anden mide bevarede 

rester af organiimer fyldte hylde efter 

hylde pi Europas museer, heriblandt Det 

naturhistoriske Museum i Paris, der skyldre 

Revolutionen sin opblomstring og 

moderne organisation. Cuvier fortsatte 

med flid den for hans tid pibegyndte 

opbygning af en samling af alle eksisterende 

arter oe udvidede interesseomridet 

med fossiler-ne. En stor del af srykkerne 

modrog han fra korresponderende kolleger 

og samlere i hele Europa. Han skabte et 

imponerende net af kontakter til personer, 

ll

\2 

ELLA HocH 

der dels sendte materiale ril ham (Taquet, 

under trykning), dels nod godt af den 

prestige det gav at kende Cuvier (Outram, 

1979). Selv sad han i det kulturelle cen- 

trum og havde magt ril at mene - i 

Revolutionens i.nd -, at de riges dilettan- 

tisme og forskernes fattigdom gor, at statens 

stotte er nodvendig, for at de sidstnavnte 

kan opbygge de samlinger, der er 

uundverliee for videnskabens fremskridt 

(Pettegrin,-1992). 

Som omtalt, var det geo-evolutionere 

billede allerede klart antydet i slutningen 

af 1500-tallet. At ideen ikke fik noeen 

mrrkbar effekt pi den folgende lds 

videnskab kunne skyldes, at Ortelius presenterede 

den si diskret (jf- Romm, 1994), 

at ingen indflydelsesrige tenkere opdagede 

den. Anderledes med det bio-evolutionare 

billede, der tilsyneladende ikke for alvor 

kan spores pi denne side af Renarssancen 

forend op i 1700-tallet. Niels Stensen, 

Steno, der er en markant eksponent for 

1600-tallets anatomer, og som r&sonn€r€de 

over tilblivelsen af fossiler. krysraller og 

den yderste jordskorpes former lenge for 

termen geologi elcsisterede, nermede sig 

ikke begrebet evolurion. Hans beromte 

Prodromus blev udgivet i Firenze 1669 

under kirkelig censut som var almindelig 

dengang (som noget bemarLelsesvardigt 

havde Nederlandene religionsfrihed, da 

Steno var pi studieophold i Amsterdam og 

Leyden). Det var dog nok mindre den 

ydre end den indre censur, i form af en 

ren, kristelig tro, der afholdt Stenos tanker 

fra at bevage sig i den pigaldende retning. 

Der manglede ogsi sl. vesentlige 

forudsatninger som viden om de levende 

organismers mangfoldighed og kendskab 

til fossiler ud over det aller mest element€re. 

Af Chaos-manuskriptet, Niels Stensens 

dagbog gennem tre mineder i 1659 under 

studietiden i Ksbenhavn, fremgir det med 

rorende klarhed, hvilke umidelige vanskeligheder 

et ungt, opvakt og belest menneske 

havde med at skelne virkelighed fra 

metafrsik og overtro. Efterslabet fra Middelalderen 

var endnu sardeles merkbart i 

Frederik IIIs Kobenhavn. Dagbogen bestir 

af alskens noter, citater og reflektioner, 

som han nedfelder, nir han sidder stille, 

sikkert oftesr iforbindelse med sine mere 

eller mindre iherdige studie r pi Universitetsbiblioteket 

oversr i Trinitatis 

Kirke: 

Onsdag den I I maj 1659 ... Man siger, at eneber- 

buskens skygge ikke er rer sund. Miske rilforer en 

formorLelse afsolen og andre (himmellegemer) luften 

skadelige egenskaber. f-] Onsdag den 30. 

mart; 1659 Uddrag afKircher: ,.. En radeiten bundet 

til en barselkvindes lir fremskynder fodselen, 

idec den virker kraftigt pi livmoderen, som derved 

sattes i bevegelse. En raslesten er frugtsommelig 

med en anden sten. 

En anden note fra den samme dag viser 

Niels Stensen som den spirende forsker: 

Man synder mod Guds majesret ved ikke ar ville 

betragte naturens egne vrrker, men lade sig noje 

med ar lase andres varkerj man danner og skaber 

sig derved lorskellige opdigtede foresrillinger og gir 

ikke blot glip af nydelsen ved at betragce Guds 

undere, men spilder ogsi den tid, der skulle bruges 

til nodvendige ting og til sin nzstes gavn, idet man 

fasrslir mange ting, som er Gud uvardige. Sidanne 

er disse skolastikere, sidanne er de fleste filosoffer 

og de, der bruger hele liver pi studiet af logik. 

Tiden skal ikke bruges til forklaring og forsvat for 

disse anskue)ser, ja neppe nok pi deres undersogel- 

sc, og man skal ikke drisrigr og hovedkuls henfore

noget til kunsten pe grundlag af en enkeh tings 

betragtning. Min tid vil jeg herefrer ikke anvende 

til grublerier, men alene ril undersogelse, erfaring 

og nedskrift om naturgenstande og de gamlcs bcret- 

ninger om iagtrtagelsen af sidanne ting sxmi efterprovelse 

afdisse bererninger, hvis det er muligt. 

Som barn kom Niels Stensen oi Museam 

'W'ormianum, Worms Museum. Ptof.rrot 

Ole Vorm dade i 1654, da Steno var 16 

ir gammel, og derefter overgik genstandene 

til Frederik IIIs Kunstkammer og blev 

utilgangelige for lugmand. \7orm havde 

brugt sit museum ril undervisning af de 

sruderende ved Kobenhavns Universiret. 

Han var en foregangsmand som l€rer i 

narurfag, der onskede at give ungdommen 

kendskab til objekterne og virkeligheden, 

og det er givet, at han og Museum Vormianum 

med den ny tidsind har praget Steno 

(Christiansen & Moe, 1986). Det var i 

'\J(/orms Museum, Niels Stensen fsrst si 

tungesten, glossopetrae. Sidanne objekter 

var velkendte i eurooaiske raritetskabinetter 

(mange stamm;de fra Tertiartidens 

aflejringer pi oen Malta), og der blev givet 

flere forklaringer pi deres tilblivelse (jf. 

Scherz, 1969). Steno var en af de forste 

eller miske den forste efter Renaissancen, 

der dels piviste, ar de oprindeligt var hajtander, 

dels klart definerede begrebet fossil: 

han skrev i Prodromus, uat de legemer, 

som udgraves afjorden, og som i alle henseender 

lign€r dele af planter of dyr, er 

frembragte pi samme mide som selve 

planternes og dyrenes deleo. Det skete 

under hans oohold i Toscana. hvor han 

var inviteret iil at forske som anarom r 

Firenze, pi den tid et af Europas starke 

kulturcentre, af Storforst Ferdinand II af 

Mediciernes slagt. 

Den unge Steno var blevet sendt pi stu- 

MUSEERNE oc DE-r gvoLUTloN,rRE vERDENSBILLEDE 

dierejse iEuropa iefteriret 1659. Serligt i 

Leyden og Paris udmarkede han sig som 

anatom og $'siolog og udviklede sig intellektuelt 

i niveau med de bedste i sin tid. 

Stenos vidtsprndende re.jseakriviteter og 

akademiske farden i Europa er velpublicerede 

(f. eks. Scherz, 1969). Her skal alene 

refereres til hans voksende oomurksomhed 

over for naturen og deni geologiske 

og palaontologiske fanomener i de italienske 

lande, som han kom til efter Paris 

og Montpellier, i 1666. I Firenze udarbejdede 

Steno en katalog, Indice, over 

Mediciernes samlinger og hans egen samling 

af mineraler og fossiler. Det er 

bemarkelsesvardigt, at Stenos samling, til 

forskel fra de fleste af hans samtids. var 

del af hans forskningsprogram (Sperck, i 

Scherz, '1969'24), der resulterede i publikationen 

af Prodromus. Dette lille, nu 

bersmte vark - en tid glemt, men genfremdraget 

af Elie de Beaumont i 1832 

(Hoch, 1985) - 

indeholder kimene til 

palaontologien (om fossilerne), stratigrafi - 

en (oStenos superpositionsprincip') og 

krystallografien (uloven om kantvinklens 

konstanso). 

Renaissancen var genfodelsen af de klassiske 

idealer. Med trangen til viden opstod 

moden at samle rariteter - 

konger gjorde 

det, hertuger, professorer og borgere med 

udsyn, hver i sin milestok - for at betragte 

genstandene, beskaftige sig med dem, 

undre sig over dem, vise dem frem, passe 

pi dem, og, vigtigst, for at soge deres forklaring. 

Siledes blev museerne til. Her 

samledes belaggene for natutens ufattelige 

variation og rigdom. Herfra voksede tankerne 

om Jordens, dyrenes og planternes 

tilblivelse og om virkelighedens processer. 

En gammel bog i Geologisk Museums 

arkiv, Neueste Beschreibung Von Alt und 

13

4 

ELLA HocH 

Nea Groen-Land. af Simon von Vries 

(1679), har i brevform overleveret et livfuldt 

og gribende billede af begejstringen 

under en videnskabelig erkendelses tilblivelse. 

Det sker i niende kepitel \V'orinne 

gehandch uird uon den kostbaren Ziihnen/ 

die man Einhiirner nennet. Forfettercn 

omtder sevel de nyere naturkundiges som 

Biblens, Aristoteles' og Plinii opfattelser 

af enh.jorningen som et firfodet landdyr 

med et langt, snoet horn i panden - efter 

Plinius: med hjortehoved, hestekrop, si 

sterke hofter som en elefant og en usammenlignelig 

hurtighed og sryrke. Under et 

falles besog i Christianstad, fortaller 

Simon von Vries, var han geridet i en 

viddoftig ordstrid med Ole \?orm, der oer 

den forste, der har berettet for mig, at den 

[enhjorningen] er en fisko. Han citerer derpi 

et brev fra "Herr Vurm' (Fig.1 og 2): 

Der er nu gilet nogle lr, siden jeg befandt mig hos 

Hr von Frisen, fugskanslcr i Danmark, og forgengcr 

for Hr Thomassorn, der nu bckladcr dcnnc 

post, og beklagede mig til denne fornemme mand 

(der gennem sin livstid var sit fedrehnd en god 

stotte) ovcr manglcn pi flid hos vorc so- og handelsfolk, 

dcr rcjser pi Gronland og dog ikkc rigtigt 

udforsker og soger oplysninger om, hvilke dyr det 

er, hvis horn de forer med sig tilbage; og heller ikke 

tager et srykke kod eller hud med, sl ar man kuone 

E er bedre kendskab til dem. 

Hcrpi gav han mig til svar: De er miske mere 

omhyggelige end De rror. Lod straks bringe en stor, 

ganske udtorret hovedskal ind, hvori stak en stump 

afden samme slags horn, omkring fire fod lang. Jeg 

blev ikke si lidt oplivet ovcr at se en si selsom og 

kostelig ting i mine hander. Mine ojne kunne ikke 

se sig mette p! den, og det var mig til at begynde 

med ubegribeligt, hvad dette dog kunne vere. Bad 

derfor, om Hr Kansleren ville tillade mig at tage 

dem med mig hjem, si at jcg kunne fl tid til ar se 

noiere pl den, hvad han gernc gav mig, 

Her fandt jeg nu, at denne hovedskal i sandhed 

lignede hovedct af en hvdfisk; for den havde i den 

oversre del to htrller, der gik igennem fra hovedets 

overside til munden. Uden tvivl er disse huller 

ibningerne af de ro ror, hvorigennem denne fisk 

spro)ter det vand ud, der er fosset ind. Jeg bemer- 

kedc ogsi, at dCt, som man kalder dens horn, sad 

fast iden venstre del afoverl.eben. Derfor cilkaldre 

jeg de allermest nysgerrige af minc venner, sammen 

med mine bedste rilhorere og elever, sl at de kunoe 

vare med ril at se denne rariter pi mit verclse. 

Tillige lod jcg en maler komme, der under alle disse 

tilskueres tilstedeverelse afbildede formen af dettc 

kranium med Ct horn, i den nojagtige form og storrelse, 

slledcs at dc alle kunnc bevidne, at afbild- 

ningen er vellignende efter selve den sande original 

eller oprindelige genstand. [Se videre Fig. 2] 

REJSE UDEN RETOUR 

Siledes avancerede vi fra Middelalderens 

spekulative verdensbillede, skridt for 

skridt - sl, lyttede, folte os frem til en 

opfattelse af virkeligheden begrundee i 

obiekternes form og struktur, deres indbyrdes 

relationer og materiens process€r. 

Belaggene for denne virkelighedsopfattelse 

er museernes indhold. // Irans vismend 

grrd,, da Amerikas rummend betridte 

Minen - 

poesien blev voldtaget. Vi gre- 

der selv over tabet af ydmygheden for det 

ufattelige. Museerne er det evolutioncre 

verdensbilledes relikvieskrin. Konsekvenser 

afvor ny tro er lige si forfardende 

som den gamle tros skre mmebille de r. // 

Pl Hanstholm Museum fortelles om den 

danske urt benbrck (Narthesiam osifragam). 

Den fik sit navn i gamle dage, fordi 

kvaget, der gik ude pi jorder, hvor den 

voksede, tit brakkede benene. Man gav 

planten skylden for ulykkerne! Men ben-

Fig 2: Efer Vries 

(1679), pp. 27-28. 

Fotografsh hopi x 0,67. 

MUSEERN[. ()(] t) [.-I E v () l- u r I o N ,{-: R ti vE.RDENSBILLED€ 

tuf.r.n. 

o,n,i unD 

Dod f.ot 

€.r! 

i tll 

tttir 

!.||b. r{rAd 

d D6!.r ga!o, 

iai"i* 

l5

t6 

ELLA HoCH 

brek har den serlige egenskab ar kunne 

den gyldne 

trives pi kalkfanig jord - 

blomst var uskyldig. De uvidende mennesker 

sLulle have givet kvuget kalk for at 

gore dets knogler sterke. Videnskaben, 

der andrede vor forstielse af verden, loftede 

overtroens tunge ig af vore skuldre og 

bragte hekseforfolgelserne til ophor. 

Museerne er rodder pi Kundskabens 

Tia. Og nu har vi spist af det. Adapteret 

til det evolutionare verdensbilledes virkelighed, 

som er udvikling, er vi i stedse 

opposition til det stationere verdensbilledes 

dyrkere, som er de religiose fundamentalister. 

Med vor accelererende aktion 

i naturvidenskabelig formien, langt ud 

over hvad vi selv kan tojle, provokerer vi 

den politiske rcaktion, der nok si meget er 

udtryk for frygt som for rovgriskhed. - 

Men skal individer stenes for at holde 

samfundet pi traditionens snavre sti? - 

Men skal Minen besudles for at vi kan fl 

mere at vide? - Pl Geologisk Museum ligger 

et stykke af Minen. Vi kender, nu, 

dets petrokemiske sammensatning. 

RESUME 

Lr muics, borcaux dc h conception luolutionnistc 

Les iddes relatives aux sciences naturelles, telles 

qu'elles se sont d€veloppCes en Europe depuis la 

Renaissance, sont fond€es sur l'observation des 

objets et le principe du rationalisme. 

La pdnCtration objective de l'analyse scientifique 

donne satisfaction aux cervaux avides. Mais la 

d€nudation indiscrite du fond des choses et des 

phdnomlnes cause de la douleur aux sentiments 

humanistes, soit lyriques, romanciques, religieux, 

Science! truc daughter of Otd Time thou art! 

\Vho aberctt all things with thy peering eyes. 

Vhl prqex thou thus upon the poet't hcalt, 

Vulture, whose wings are dall rcalitiesl 

How should hc tovc thei or how deem rhcc aisq 

lYho wouldrt not hauc him in his wandering 

To teh for treasure in tbejeweltzd skies, 

Albcit hc soared with ax undaunted wing? 

Hast thou not dragged Diana fom her car2 

And driuen the Hamadryadfom the wood 

To sech a sheltet in some happiet sut? 

Hast thou not torn dtc Naiad fon her flood, 

The elfn fom the grecn grass, and ftom me 

The sammer dream be eath the tamaind t e? 

LE Sonnet - to Seimce d,'Edger Allan Poe (1845) 

nous touche profondcment, tour comme beaucoup 

d'entre nous ont le coeur serr€ de crainte lace au 

futur de la biosphlre qui est menacCe par maintes 

activitds scientifiques, dont les plus r{cenres sont 

celles des techniciens de la ginitique moldculaire. 

Dans le but de prCsenter une vision scientifique 

€volutionniste nous nous tournons vers le Proche- 

Orienr. Les rravaux archCologiques du d€gagement 

des ruines des maisons situdes )r l'ile d'Umm an- 

Nar sur la c6te ouest de la Pdninsule d'Oman ont 

procurC une grande collection de fragments d-os. 

Ces restes des ordures mdnagtres du troisilme millCnaire 

av. J.C. indiquent la prisence, parmi les ver- 

tdbrCs hotmis les poissons, d'environ quinze esptces 

de tortues, oiseaux et mammiflres, dont une seure - 

Ardea bennuides, un h€ron gigantesque - est Cteinte 

(Hoch,l979, sous presse). Pour les autres, les ossements 

ne montrent que des caractlres morphologiques 

qui correspondent aux traits squelettiques nor- 

maux des espices vivantes. Pour les tortues marrnes, 

les cormorans, les dugongs, les oryx, les dromadai- 

res, les baleines etc, il n'a pas €tC constatC des signes 

d'dvolution, ce qui permet une vision scientifique 

actualiste et fixiste. Le dernier terme fait rCf€rence I 

la position gCographique de l'Arabie (comprise 

Umm an-Nar) par rapporr eux conrinents qr.ri 

l'entourent. Mais un coup d'oeil sur l€s restes fossi- 

les des anc€tres du dugong, les.pro-sirCniens, ter-

estres et les (paldo-sirCnienso de l'Ocdan TCthys, et 

sur leur disrriburion paldobiogdographique, nous 

monrre une €volution des sirdniens pendant 50 millions 

d'annies, et une ddplacement de la plaque 

afro-arabique vers le nord, qui a coupd la T{thys et 

isold les lamantins de la rdgion atlantique des 

dugongs des mers indo-pacifiques. Cette vision 

dvolutionniste est issue de la PalContolosie ct la 

Gdologie. 

Le concept d'dvolution gcologique est devenu 

populaire avec la thdorie de la tectonique des pla- 

ques dans la deuxitme moiti€ dc notre silcle, Mais 

l'indication la plus ancienne connue d'une interprdtation 

mobiliste de la position des continents fut 

publide par le cartographe Abraham Ortelius en 

1596 (Romm, 1994). Pourcant l'anciennctd de cette 

idde qui date d'environ 400 ans n'a pas suffi 

pour faire vraiment accepter I tout le monde, quc la 

cro0ie terrestre n'est pas stable, mais qu'elle cst 

susceptible de mouvements aussi bien honzontanx 

que verticaux, de l'Crosion €t de I'Cdification des 

roches, du transport des sddiments dc toutes sortes, 

des transgressions et des rigressions des mers, des 

changements du climat dus aux dcPlacemenc relatifs 

des terres er aux variations de la radiation solai_ 

re, etc. Irs planificateurs de nos sociCtCs, qui procd_ 

denr en notre nom, installent des dCp6ts de d€chets 

hypertoxiques et d€limitent des rCserves florales- 

faunistiques sans se soucicr du fait acquis que la 

Terre dvolue. 

De m€me, tandis que nombre de mddecins et de 

naturalisres sont des dvolutionnistcs par conviction, 

le grande majoritd des soi-disant disciples du con- 

c€pt d'dvolution biologique ne le sont pas totalement. 

Ils sonr persuad€s - souvent evec un air de 

supdrioritd vis-i-vis des croyants and-Cvolutionnis- 

tes - qu'il y , eu une dvolution des organismes 

depuis l'origine de la vie jusqu'l ce iour; mais ils 

ignorent - dilibirCment? - Ia continuation inevitable 

de l'dvolution, donc la gravitC du comportemenr 

hurnain quant ) notre pollution et notre 

manipulation de la biosphlre. 

MUSEERNE oc DET Evol.urtoN/ERE vERDENSBILLEDE 

La fin dtr XVIlle et le XIXc silclc en Europe ont 

vu des partisans et des edverseircs vigoureux des 

explications transfohistcs/{volutionnistes quant eu 

probllmc dc la variation dcs organismes soit contemporeins, 

soir au cours du tcmps. Georges 

Cuvier, l'illustre naturaliste qui donna I 

l'Anatomic comparCe et ) la Paldontologie scs lcttres 

de noblcsse (Taquet, sous prcsse) - aitecha 

depuis 1795 au Musdum National d'Histoirc 

Naturcllc ) Paris oir il obtint co 1802 la chairc 

d'Anatomie compar& - soutenait l'immutabilitC 

des esplces. Mais ses conclusions scicntifiqucs, tcl- 

les la thlse de l'cxtinction des esptccs ct lc regrou- 

pement oxonomiquc dcs csplces rCcentcs avcc des 

esplccs fossiles, ont con$ibud eu fondcmcnt du 

conccpt d'dvolution. Lcs mdthodes de travail dc 

Cuvier dtaicot raftinCes I l'cxtr€mc. Sous son auto- 

ritC des animaux furent dissCquCs, atudias ct PraPards 

pour l'enscignement et la conscrvation, confor_ 

mCment au plan congu par son prCdacesscur au 

Colltge de France, Daubcnton, de collcctionncr 

tous les €trcs naturels. D'aprls Cuvicr, et cn Plcin 

accord avec la notion rdvolutionnairc et rCpublicai- 

ne de son dpoquc, le dilettantismc des riches ct le 

pauvietd des savants font que seul l'appui dc l'Etat 

I ces detnien peut leur pcrmettre de constitucr les 

collections indispensables au progrls dcs scicnccs 

(Pellegrin, 1992). 

Au dCbur de sa carrilre mus{alc Cuvicr, en collaboration 

avcc le gdologuc Alexandre Brongnian, a 

€tudiC lcs couches s{dimcntaires du Bassin de Paris, 

d'oir fut tird lc principe de corr{lation entre strates 

g€ologiques sur la base de fossilcs (sur la stratigraphic 

paldontologique ct Nicolas Stdnon, Anroinc 

l,aurent dc Lavoisier, Jean-Andrc Dcluc et William 

Smith, ai& Stenonis, 1669, Alllgre, 1985 ct 

Gohau, 1994), et il Ctablir de grandes collcctions dc 

fossiles du MusCum. Du gypsc dc Montmartrc 

venaicnr les restes d'une faunc ct d'unc flore lout I 

fait diff€rente de celles de l'Europe actucllc. Cuvier 

a thdsaurisd des donnCes sci€ndfiques, I savoit dcs 

informations, des moulages ec dcs pilces originalcs 

t7

18 

ELLA HoCH 

de toute l'Europe, pour construire une grande 

oeuvre sur les animaux disparus (Recherchet sur lcs 

ossemew fosile) (Taquet, sous prcsse). Parmi les 

fossiles, lcs oiseaux et mammiflres surtout furent 

CtudiCs par Cuvier qui appliquait ses mdthodes 

rigour€uses de l'Anatomie comparCe pour faire des 

interprCtations et des reconstructions exactes des 

formes des organismes et d€s (anciens mondes,. 

Pour Cuvier, les changements des faunes et des flo- 

res d'une couche I l'autre dans la sdrie strarigraphique 

s'expliquent par des catastrophes naturelles ct 

non pas par Ia transformation des organismes ou 

l'ivolution dcs csplces. C'est en s'appuyant sur les 

grand€s collections musiales, reflet des conditions 

de la nature, gue Cuvier a pu Ctablir la thlse de 

l'extinction des organismes. 

Le colllgue de Georges Cuvier, Jean-Baptisre de 

Lamarck, d'abord boenisrc puis avec Ia rdorganisation 

rdvolutionnaire du MusCum ) Paris, professeur 

de Znologie des InvertCbrCs, fut le grand transformiste; 

et les anglais Charles Darwin et Alfted 

Russell !0allacc vcrs 1859 (annCe de la publication 

de On tbc Origin of Spccics\ furent les grands Cvolutionnistes 

qui simultan€ment, l'un de Londres, 

l'autre de la Malaisie, prCsentlrent au monde scien- 

tifique et laique des id€es Cvolutionnistes presque 

identiques. - Le concept de transformation biologique 

correspond I une muration progressive des 

plantes et des animaux due ) des agents ext€rieurs, 

randis que l'{volution correspond I unc mutarion 

des esptces par des agents intetnes. On p€ur not€r 

une particulariti culturelle, l savoir que pour 

l'Europe francophone Lamarck est le rgdnialvisionnaire, 

I qui le darwinisme aurair finalem€nr donn6 

raison, (Pellegrin, 1992:6), tandis que dans 

l'Europe du Nord le lamarckisme est corsidCrC 

comme 1'antithtse du darwinisme. - Les idCes et les 

oeuvres de tous ces grands esprits se sona inspirCes 

des objets naturels collectionnds pour des cabiners 

d'Histoire naturelle et des musCes. 

Aprls la Renaissance, l'un des premiers I donner 

une interDrCtation correcre des fossiles esr Nicolas 

Stdnon. Son journal personnel, qui s'ouvre par 1z 

,totuine letu CHAOS et qui date du 8 mars au 3 

juillet 1659 - 

pdriode du silge de la capitale du 

Danemark par les Suddois, quand Stinon dtait jeunc 

Ctudiant I l'Universit€ - le montre pCnCtrC 

d'incertitude intellectuelle, oscillant enrre des idies 

scolastiques, rationnelles et superstitieuses, tout en 

dtant pieux protestant. Il quitta Copenhague pcndant 

l'hiver de 1659 pour un grand voyage d'itu- 

des en Europe. C'est sunout I l,eyde et i Paris que 

ses talents pour I'anatomie er les dissecrionr arreignirent 

toute leur ampleur. Son niveau intellectuel 

Cgalait alors les meilleurs de son Cpoque. Invird i 

faire des Ctudes d'anatomic i Florence, cen$e curturel 

important, par le Grand Duc de Toscane 

Ferdinand II de M€dicis, StCnon profita ainsi 

d'occasions multiples pour voyager, dtudier et collectionner 

des objets paldontologiques et giologiqu€s 

dans les paysages italiens. ll pr€para rn Indzx 

dcs chosct naturella, un catalogue des collections 

d'objets scientifiques appartenant aux Mddicis er de 

ses propres fossilcs et miniraux (Scherz, 1969). Sa 

collection, I la diff€rence de la majorit€ des collections 

de curiosit{s conremporaines, faisait parrie 

d'une recherche planifiCe, d'oi risulta son 

Prodromrs (1669). Ce petit livre est fameux pour 

ses thlses sur les fossiles, la stratigraphie et la cristallographie 

(Hoch, 1985). StCnon n'aborda jamais 

le sujet de l'dvolution. Il est vrai que rout ouvrage 

publiC Ctait sousmis I la censure de l'Eglise, mais sa 

foi crCrienne trls pure "censurair' ses propres pensies 

peut-€tre plus que ne le faisait l'Eglise. L'obstacle 

praliqu€ ma.ieur demeurait pourtant la connassance 

imparfaite des organismes er de la Terr€. 

StCnon arriva ) la notion de fossile par l'dtude 

des spCcimens tels que l€s glossopltres qu'il compara 

avec des dents de requins. Des glossopttres lui 

Ctaient connus depuis son €nfance I Copenhague, 

olr il les avait v:us au Mueum Wormianum, le 

MusCum de Votm, Le Professeur Ole \form professait 

des iddes p{dagogiques rrAs modernes en uti- 

lisant des objets de son musCe pour l'instruction de

ses Ctudi.nts i l'Universitd. Apres sa mort en 1654, 

quand Stdnon avait 16 ans, le musdum fut inclus 

dans le patrimoine du roi Frederik IIl, et les spCcimens 

devinrent inaccessibles pour les dtudiants. 

Pour souligner l'importence non seulement de 

l'dtude des objets pour l'avancement de la science 

fondCe sur la raison, mais aussi pour montrcr 

l'enthousiasme et Ie ginie du chercheur souhaitant 

que soient rdpendues des iddes saines, une lettre de 

Vorm pour Simon von Vries sur la vraic nature de 

la licorne est reproduite du livte Ncucste 

Beschrcibang Von Ah ud Neu Gtocn-Laad (1679) 

(Fig.2; et Fig. l). 

Tels furenc les progrls dcpuis lx conception sPd- 

cularivc du mondei pas ) pas, nous avons observi, 

icouri, tatd le terrain afin de mieux comprendre la 

virit€ telle qu'elle est sur la base des formes et des 

srructures des objets, des relations mutuelles des 

choses, c des r€actions naturelles. Les preuves de 

cerG p€rception de la r€alitd sont le contenu des 

musces. // l,es sages de l'lran pleurlrent quand les 

astroneutes de l'Amdrique mirent le pied sur la 

Lune - la podsie fut violCe. Nous pleurons nous- 

m€mcs la perre de l'humilird pour l'incompr€hensi- 

ble. ks musdes sont des reliquaires de la concepti_ 

on ivolutionniste du monde. Les consCquences dc 

notre nouvelle foi sont aussi efftayantes que les fant6mes 

de la foi ancienne. // k MusCum de 

Hanstholm raconte l'histoire de la petite fleur jau- 

ne dn nom datois de bcnbrah, brise-os (Nartbeciam 

ossifragun). Autrefois, le bCtail {levC sur des patirra- 

ges riches en brise-os se cassait souvent les iambes. 

La maudite plante, disait-on, €tait coupable! Mais 

des recherches scientifiques ont dCmontrd que la 

plante pousse au sol peuvre en chaux, qui cause une 

dCcalcificerion des os du bdrail. La Sciencc. qui a 

changd notre comprChension du monde, a soulevd 

le joug lourd de la superstition de nos cpaules et 

Musf FRNr oc DF.r EVoLUTIoNARF vERDFNj'BIITEDE 

Cvolutionniste du monde, ) l'Cvolution, 

mes €n contraste avec les pattisans o. t" ;tt:;:T; 

statique du monde, qui est celle des rcligieux fonda- 

mentalistes. Par l'accdldration de la Scrcnce nous 

provoquons dcs rdactions politiques graves, plus en 

raison de la mdfiance que de la rapacitC. - Au 

Musdum de Gdologie dc Copenhague se trouve un 

fragment de la Lune. Nous en connaissons, dCj), la 

composition pCtrochimique. 

TAK . REMERCIEMENTS 

Stefan Bernstein og Kaj Strand Petersen takkes for 

deres engagement og verdifulde kommentarer 

under tekstens cilblivelse. - Jc rcmacie Philippc 

Taquct d'auoir atcc bcauoap de taa rcfagonnl ht 

*ptcstions mahdroitcs inlvitables dx isumL 

BIBLIOGMFI 

Allfgre, C.-J. 1985. Dc h Picrc ) I'Etoib,Faprd 

Brown, J.N.B. 1991. Dugongs - a summary of 

their status io the UAE. Tibrlat l(l\,2O-21 

Christiansen, P.A. & Moe, H. 1986. Nicls Stensens 

barndom og studentertid i Kobenhavn. En bio- 

gra6sk indledning. I Nick Stcnscn. En dansh student 

i 1659 og notcnt i hans Chaot-man*kript 

ved H.D. Schepelern, Nicolaus Steno Gildet, 

Kobenhavn, XI-XV 

Cuvier, G. 1800. Sur l'Ibis des anciens Egyptiens. 

Genoptrykt i l. udgaven af Rcchctchcs sur lcs osse- 

mcrs foxilcs, 1812, ogi 7992-udg \ten af samme, 

presenterer af Pierre Pellegrin, se ddr 

Darwin, C. 1859. On thc Origin ofSpcciu by mcant 

of Nawtal Selcction, or th. Plctcraation offdroltted 

Raccs in the Smtggle for Life, Lnndon. 

[Reprinted, ed. J.'f7. Burrow, London, 1968] 

Emiliani, C. 1993. Viral extinctions in deep-sea 

icartC les chasses aux sorcilres. 

species, Nature 366, 2 17 -21 8 

Les musces font partie des racines de l'Arbre de Frifelt, K. l99l TheIslandof Umm an-Nar, Vol.l, 

la Science. Nous avons go0tC ses fruits il y a long- Third Millennium Graves The Carlsberg 

remps. Dcj! adaptds I la r€alitC de la concePtion Foundarion's Gulf Prolect, Jutknd Archacological 

l9

20 

ELLA HocH 

S o c i et1 P r b I i ca ti o ns )Cf'lll.l 

Gohau, G. 1994. l,avoisier, un gdologue mCconnu. 

La Rccbacbc25, 436-437 

Hoch, E. 1979. Rcflcctions on Prchisroric Lif€ at 

Umm an-Nar (Trucial Oman) Based on Faunal 

Remains from the Third Millenoium B.C, In M. 

Taddci (cd.) Soath r4siaa Arcbacohg 1977, 

Neplcs, i89-638 

Hoch, E. 1985. StCnon et la GCologic. 

Glochroniquc 15,21-22 

Hoch, E. 1987. Towards biostratigmphical rcasoning. 

Abstract. T.fta cognita 7 (2-31, 216 

Hoch, E. (undcr trykning). Animal Bones from rhe 

Umm an-Nar Scttlement. In Frifelt, K., The 

Islend ofUmm an-Nar, Vol. II. Third 

Millennium Scttlcmcnt. Thc Carlsberg 

Foundation's Guff Proj cct. J*hnd Archacohgical 

S oc icty ht b I i ca tio w )ff,Yl :2 

Jekobsen, J.P. 1872, Artcnrct Oprindchc td nanrlig 

Scbktion cltcr ud dc hcdigt tilk& Fotmcn 

Scjr i lhmpcn fot Tihraralraz (ovcrsat fra J. udg. 

af Darwins On thc Oigin of Spccics ...) 

Kofiadin, V. 1994. *Vrong, ideas. Nantc367,406 

McKcnna, M.C. 1975. Toward a phylogenctic classification 

of the Mammalia, ln V.P. Luckett & 

F.S. Szalay (eds), Pfulogml of tbc Ptimztes, 

Plenum Press. Ncw York. 2l-46 

Nielsen, J. Stcen 1994. Derfor fordi. Dagbhdzt 

Infrrmatiox, 12.-13. februar, 2l 

Nisbet, E.G., Mattry, D.P, & Lowry, D. 1994. 

Can diamonds bc deadbacreria? Nawtc367,694 

Outr.m, D. 1979. The l,etters ofG€orges Cuvicr, 

A summary calcndar ofmanuscript and printcd 

matcrials preserved in Europc, thc United States 

ofAmerica, and Australasi. Thc Bitish Socicty 

lot thc Hbtory ofScicacc Monograph 2, 

Univcrsiry of Lancaster, England 

Pclfegrin, P. 1992. Gcotges Cuvicr: Rubcrcbcs snt bt 

ost nntt fottiht dc quadrrp)drt, Discous ptllimi- 

nairc (1812). - Prlscatrt r, Flammarion, Pa.is 

Poe, E. A. 1845. Sonncr - To Science. fr? 

Btoaduay Joxmal. InD. Galloway (ed.) 1986, 

Edgar Alhn Poc. Thc Fall of thc Ho*c of Ushct 

and Othct Writing. Poau, Talcs, Essay aad 

Raziarar, Penguin Books 

Romm, J. 1994. A ncw forcrunncr for contincntal 

dtift. Na*te 367 . 4O7 -408 

Schen, G. 1969. STENO. Gcohgical papm, 

Odcnsc Univcrsiry Press 

Stenonis, N. (Stcno) 1669. Dc sobdo inna solidxm 

xdruralikl conttnto Dittdtatiotk Prodtu,rxt, 

Florentiae (Firenze) (2. udgavc publicercr i 

Amslcrdam, 1679. Dansk overcettelse ved A. 

Krogh & V. Maar, 1902. Forchbig Mcd&lckc til 

er Afiandling om fartc Lcgcmcr, dctfrdcs uutlQ 

irdbjrc& i andrc fastc Lcgcmct, Kobenhavn) 

Stensen, N. (Steno) 1659. Niek Sanscn. En dznh 

tttd.nt i 1659 og notcr'rrc i hans Chaot-maxushript 

vcd H.D. Schepelern, 1986. Nicolaus Stcno 

Gildct, Kobenhavn 

Taquct, P. (under trykning). Lcs liens sciendfiques 

curopa€ns de G€orges Cttict. Aacs dx slmposiam 

.... Montbdliard 

Tarkowskij, A. 1984. Dic tcnicgcbc Zh. Gcdankn 

ntr Kunst, zw Athctib and Poctih dcs Films, 

Ullstein 

Vries, S. von 1679. Nc*cstc Bachrcibuzg nn Ah 

xnd Ncx GrootLand, Ntirnberg/ in Verlcgung 

ChristofRiegels 

NOTE 

*

Fne KUNSTKAMMER 

TIL MODERNE MUSEUM 

Peter \Y'agner 

NoRDlsK M usEo Loc r 1994.2, s. 2t -30 

Wd kongelig resolution af31. marts 1759 oprettedes naturalie-habinenet pd 

Cbarlottenborg. Det aar en af hongens priuate midler under*ona institution, hais 

o?gaae aar, at indsamle uiden om og underaise lage og lardz i zoologi, rnineralogi, 

bjerguerksdrif og oeconomie. Til Kabinettet eller Amphitheatret, som det hed i de 

forxe udbast til fandats, uar hnyttet to professorcr der undzr ansuar oaerfor ouerdirek' 

tsren, ouerhofmarshal A.G. Mobhe, skulle bestride forskningen og undtruisningen, dzr 

shulb foregd pt modersmdlet og rettes mod sduel ahademibere som ularde. Til 

habinettet krytttedes forshellige samlinger afmineralogish og zoohgisk harakter, men 

ogsd botanihhen uar, omend i beshedent omfang rePretentelet. 

Kabinettet var en udvidelse af et projekt inddraget i planerne. Derfor var naturaliepibegyndt 

i 1752, da kongen under 3. kabinettet blevet oprettet og den ene afdc 

oktober hatde besluttet oprltelsen af de to professorer, Jorgen Tyge Holm (1726' 

botaniske anstalter pi Amalienborg, der 59), var elev af Linnrus. Den anden, den 

som mil havde at indsamle oplysninger norskfodte lege Peder Ascanius (1723om 

indenlandske planter og deres rette 1803), havde pi rejser med kongelig 

brug, og igen gore oplysningirne tilgeng- understottelse i Europa uddannet sig til 

eligi foi kongens undersitter, sivel lerde mineralog og zoolog, bl. a. hos Linneus.' 

som ularde. Endvidere skulle professor De til institutionen knyttede samlinger 

botanices anstille forsog, isamarbejde med fremkom dels ved, at sivel Ascanius som 

interesserede forst- og landmend, med Holm overdrog deres til kabinettet. 

udenlandske planter af okonomisk (d.v.s. Endvidere overfsrtes den samling jordprolandbrugsmaisig, 

forstmessig eller medi- ver, som kongelig mine ralinspektor Ancinsk) 

interesse og eventuelt opformere dreas Birch havde opbygget pi sine reiser i 

disse til uddeling, hvis de med udbytte Danmark pi jagt efter porcelansjord og 

kunne dyrkes i landet. Da den beromte skanket kongen, til kabinettet.' 

Linneus havde fiet disse planer forelagt, Det var naturligvis onskeligt at udvide 

havde han ment, at man ikke isoleret kun- samlingen si meget som muligt, og den 

ne studere eet af naturens tre riger, og hav- 26. maj 1759 foreslir Ascanius i et brev til 

de foresliet, at zoologi og mineralogi blev Moltke, at nSamlingen paa Konstkam-

22 

PETER !TAGNER 

meret maatte enten heel eller til deels 

komrne os til Hielp, thi P. Holms og min 

samling vil ei vare tilstrakkelig at lese 

over. Var det ikke bedre ar have en complet 

samling end 2 ufuldstandige.,s Ved 

osamlingo mi Ascanius forstl Producta 

naturalia eller den del af Kunstkammeret, 

der omfattedes af Naturdiekamme re r. 

Det kunne synes anmassende at ville 

forgribe sig pi den kongelige samling, 

men faktisk havde kongen selv i fundatsen 

givet bolden op ved at opfordre alle til at 

komme med interessante naturalier eller 

modeller af maskiner og lignende. 

Samlingen skulle omfatte 

alle Slags saavcl fremmede som isar Vores cgne 

Rigers og Landes Naruralier og Produkter, dog for- 

nemmeligsr de, som her nogen Indflydelse i Bergog 

Landhusholdningctr, saasom Mincralier af alle- 

haande Erts-, Jord-, Sren-, kr-, Salt- og Svovlartcr, 

Fossilier, PetrifiLatcr, Konkylier, Koraller, 

Polyparier og Hawekster m.m. Viderc Herbaria 

viva eller indlagte Urter, Dyr, Fugle, Fiske, 

Amfibier, Orme, opstoppcde cller i Brrndevin forvaredc 

lnsekter, o.s.v. Ligeledes skal her ogsl forvarcs 

Rudimaterier, Prover af alle Slags Manufakturcr 

og Handelsvarcr, Farve- og Traarter, saavclsom og 

Modcllcr afadskillige slags Machincr, brugelige ved 

Bergbygning, Agerdyrknings og den ovrige 

Landhusholdnings-Rcdskaber, Fiskeriers m.m,t 

Endvidere skulle professorerne pa deres 

embedsrejser skaffe objekter til samlingen, 

og Holm anmoder da ogsi om pi sin 

udenlandsrejse, som han skulle tiltrade i 

september, at fi 200-300 rdr. til 

at bescride de nodvendige Udgifrer ved Modellers 

eller Teigningers Anskaffclsc af oeconomiske 

Machiner og Insuumenter, forekommende naturaliers 

lndkiob...' 

Se, det lyder jo som et gammeldags naturaliekabinet. 

Det fremglr af Chatol- og 

Partikulerkassens regnskabsbilag 17 59-7 0, 

at der faktisk blev ofret ret mange penge 

pi indkob af genstande til samlingen, men 

Ascanius var som sagt ude efter Kunstkammeret. 

Allerede 17. Marts 1759 havde 

han skrevet til Moltke : 

Erhvert Hoff har nu fasr sig et cget Naruralie- 

Cabinet adskildt fra de saa kaldede Gallerier, hvil- 

ket vores Kunstkammer egenclig eru 

Som nevnt ovenfor foreslog Ascanius, ar 

Kunstkammeret skulle afgive genstande 

fra Naturaliekamm€ret. Hvorledes det si 

end ved den lejlighed blev optaget, blev 

intet overfort, men samlingerne blev reviderede. 

Bente Gundestrup oplyser, at mellem 

1765 og 1775 nummereredes alle 

genstande, og heri var professoren ved 

Amalienborg-anstalterne, Georg Christian 

Oeder, og Peder Ascanius involverede.T 

Oeder havde faktisk allerede i 1752 foresllet 

en revision", men forst i 1767 var det 

for producta naturalia's vekommende kommff 

d€rtil, at man kun manglede at foffyne 

genstandene med etiketter. I sin irsberetning 

over Naturaliekabinenet's virksomhed 

for 1767, hvori denne oplysning findes, 

afleverer Ascanius folgende sdut: 

Videre refererer mig til mine forhen ytrede tanker 

om det kammer, som idet Kongl Kunsrkammer 

forer navn af Naturalier, nemlig: Ar, da bemeke er 

et Magazin, hvorudi en Mengde slette og uduelige 

ting, som ei offentlig burde vere rilsyne, skiule de 

faa gode, disse da ril nytte for Kongen og Otdens 

Skyld, med de Charlorenborgske anstaker burde 

forenes, hvorved og Kunst-sagcrne, som med rerre 

hore til det forste sred, ville vinde det nu manglen- 

de Rom."

TO MODSATRETTEDE 

OPFATTELSER 

Denne beretning mi Moltke have forelagt 

kunstkammerforvalter Gerhard Morell 

(1710-71, forvalter fra 1765), som svarede 

Moltke'', at han ikke kunne forsti, at 

Ascanius havde fret den idi, at noget kunne 

flyttes fra Kunstkammeret, Ascanius 

mitte da vide, at intet kunne fiernes herfra, 

forend at inventariet var fardigt, og 

alt behorigt nummereret; da kunne man 

se, om noget blev til overs, men det mente 

Morell nu ikke , at der blev, naar man 

skulle opretholde en samling, der i et 

irhundrede havde havdet sit ry, var blevet 

beundret af fremmede, og som landets 

born havde holdt i are som deres eneste 

sevardige skar. Han mente, at Verden og 

undersitterne ville blive bestyrtede, hvis 

denne skat, der havde bestiet siden 

Frederik III, blev sliet istumper og sryk- 

Keri 

Thi netop dette (Kunst) Kammer, som Ascanius 

onsker at plyndre, er noget som det er meget svart 

at rore ved, uden at anretre en beklagelig odeleggel- 

se. Thi dels findes der i dets indretning en vis harmoni, 

der, selvom den ikke netop er efter tidens 

smag, si dog viser dets opstien. 1...1 Endnu mindre 

kan et helt led (nemlig Producta naturalia) undva- 

res, uden at afhugge en sund krop arme eller ben; 

og sluttelig vil sager, der pi deres plads endnu ser 

godt ud (men er) gennemhullede af tiiden falde i 

stykker, hvad der i den toirige undersogelse har 

voldr mig beLymring nok, og der vil derefter enten 

ikke vere noget rilbage i Kunsckammeret, eller 

Ascanius vil kun have tiloversblevne elendige tegn pi 

krigsbyte fra Kunstkammerer. Ulykkeligvis vil en 

plyndring af Kunstkammeret ikke kunne skjules, da 

Lorenzen" i folio har beskrevet indholder i det preg- 

rige Museum Regium og stukket det mesre i kobber. 

FRA KUNSIKAMMER TIt- MoDERNE MUSEUM 

Her er to vidt forskellige opfattelser konfronterede. 

Det skyldes ikke, at Ascanius 

var moderne og Morell gammeldags; sidstn€vnte 

havde io netoP, efter hvad man 

kan lase i dansk bioerafisk leksikon, ved 

kloge kob forog.t o! nyophangt billedsamlingen 

i et moderne galleri, som 

Ascanius henviser til. Svaret pl uoverensst€mmels€n 

kan formentlig kun findes ved 

at gi dlbage i hi$orien og se hvorledes kunsd

PETER.WAGNER 

24 rante Imperato var begge aporhekere, der 

anlagde stor€ samlinger af naturalier, 

Ulysse Aldrovandi (1522-1605) v* professor 

ved Bologna's universiter, og har 

uden al tvivl benynet sin samling til sivel 

forskning som undervisning. Det fremglr 

af hans publikationer''] og af, at han 

indrettede nogle rum til studium og sammenligning. 

Aldrovandi demonstrerer her 

en udvikling,i som fir meget stor betydning 

for naturvidenskabens udvikling, 

som faktisk begyndte i apothekernes samlinger, 

nemlig indforelsen afden komparative 

methode; i samlingerne og deres 

beskrivelse holdt mange sig ellers lange til 

dcn rent deskriptive. Mange andre privarkabinetter 

opster, hvoraf nogle - fortrinsvis 

de af videnskabsmand opbyggede - 

benyttes til forskning og undervisning, fl 

cks. OIe \9orms. Andre indeholder. eller 

bestir nasten udelukkende af, exotica eller 

monstrositeter, som af den grund betragtes 

som interessante. Det har flet adskillige 

lardoms- og navnlig kunsthistorikere 

til at mene, at opbygningen af naturaliekabinetter 

er et udslag af manierisme, hvad 

der i nogle tilfelde formentlig godr kan 

vere rigtigt. I slutningen af der 16. 

lrhundrede knyrtes naturaliekabinetter og 

wunderkammere til de botaniske haver i 

Pisa (1590) og i Leyden, hvor der var 

menageri, men ogsl enkelte artificialia. En 

storre samling skeletter udstilledes i det 

anatomiske theater sammesteds, nir der 

ikke var dissektioner i 1591, en idC 

Thomas Bartholin tog op i Kobenhavn. 

Senere udbyggedes samlingen ca. 1620 til 

et egentligt Wunderkammer med navnlig 

Aegyptiaca. I England knyttes samlinger 

til Kollegierne, til bibliothekerne og til 

anatomiskolerne, selv East Asiatick Company 

flr en samling. Disse samlinger var 

ikke udelukkende naturalia, de indeholdt 

ogsi monter og ethnographica. I disse 

samlinger kan man bewivle berettigelsen 

af betegnelsen naturaliekabinet, englenderne 

foretrekker ogsi selv at kalde dem 

Cabinets of Curiosities. 

Den oprindelige opfattelse af Naturaliekabinettet 

som en udvidelse af biblioteket 

fastholdtes af Claude de Molinet (1620- 

87) ved bygningen af et nyt bibliothek ved 

klosteret Ste Genevieve i Paris, hvor han 

hrvdede at bibliotheket skulle forsynes 

med net kabinet med sjaldne og markvrrdige 

genstande, som skal have tilknytning 

til lerdom og tjene videnskabenr.'r 

De mere eller mindre offendig tilgengelige 

samlinger, der er knptede til laug og 

universiteter, danner, ligesom de private 

samlinger, der senere indgir i offentlige 

samlinger som f. eks. Hans Sloane's, en 

slags overgang dl egentlige kunstkamre, 

der alene af okonomiske srunde narmesr 

ml betegnes som en firsteipecialiret. 

Kunstkammeret eller 'l(/underkamme re t 

opstar omtrent samtidig med naturaliekabinettet 

og findes primart i to former: 

som studiolo og som kunstkammer. 

Studiolo, der gir tilbage til l4-hundredetallets 

sidste halvdel, er et privat studerekammer 

eller kabinet, i hvilket makrokosmos 

er reprasenteret i mikrokosmos; 

hvor de forskelligste naturalia og anificialia 

og scientifica, historie og kunst er 

reprasenteret; til hvilket frrsten kan trakke 

sig tilbage og hvile eller studere. 

Paradigmet pi. den larde Srste (som havde 

et bevaret studiolo) mi vare Federigo 

da Montefeltro (1422-82), hertug af 

Urbino. Gensrandene ien sidan frstes 

private museum har, udover ar representere 

sig selg en symbolsk funktion som tegn 

for deres slags (genus) i makrokosmos, en 

l

funktion genstandene i et naturaliekabinet 

srdvanligiis ikke har (miske undtaget 

afbildninger af de desiderata, som ikke 

findes in natura i kabinettet, og de dele af 

planter og dy'r, der som panes prc toto treder i 

sedet for den firldstendige organisme). 

Antog en fyrstelig samling storre dimensioner, 

kaldtes den et kunstkammer. Ner 

universum - eller makrokosmos - skulle 

vare reDr€senteret, omfattede det ikke 

blot naiuralia, men ogsi menneskelige 

frembringelser, blde ved hinden og ved 

inden, d.v.s. at kunst i form af malerier, 

tegninger, stik, skulpturer, monrer og 

medailler skulle indgi ligesom maskiner, 

mikroskoper, modeller, redskaber og musikinstrumenter. 

Boger (bibliotheker) og botaniske 

haver horte principielt ogsi med; 

nogle inkluderede ogsi genealogiske tavler 

og viben etc. Det var ingen dlfaldighed, ar 

kunstkammerbygningen i Kobenhavn havde 

vi.ben i stuen, bibliothek pi forste sal og 

kunstkammer pi anden. I Hertug 

I-eopold's museum i Ambrass udgjorde 

rustkammer og kunstkammer ogsi en helhed. 

MIKROKOSMOS 

Museumstheoretikere oostod. men dem 

vil jeg forbigi, Mogens Bencard omtalte 

nogle af de vigtigste. Een vil jeg dog nevne. 

Den mest pracise beskrivelse af idien 

om det altomfattende kunsrkamme r, 

Museum, Amphitheater, Theatrum mundi, 

findes hos Francis Bacon i hans Gesta 

grayorum fra 1594. I Mogens Bencards 

oversrttelse lyder den: 

Forst skal man sarnle et fuldendr og fuldstandigt 

bibliorhek, med ak, hvad menneskec i sin snilde har 

skrevet. Dernest en stor og vidunderlig have, med 

FRA KUNS'I.KAMMER TIL MoDERNE MUsEUM 

alle planrer, der gror under forskellige klimariske 

forhold og i forskellig jord. Derudenom skal bygges 

rum til alle sjrldne dyr og fugle, og to nerliggende 

soer, den ene med salt- den anden med ferskvand 

for en lignende variarion af fisk. Og siledes har 

man ilille skala en model afhele naturen. Det rredie 

skal vere et passende srorr kabinet, der skal 

rumme alt, hvad menneskers hind har skabt ved 

udsogc kunst eller maskine. Alr enesriende, skabr 

ved tilfeldigheder eller tingenes sammenblanding, 

og alt, som ved naturens luner er gjorr livagtigt. 

Det fierde skal vere et rankens srille sted, siledes 

udstyrer med maskiner, instrumenter, ovne og 

beholdere, at det kan vere et palads, hvor man Lan 

finde de vises sten.'' 

Man bemerker, at Bacon endog har flet 

de kuriositeter med, som i nogle kunstkamre, 

ligesom exotica, viben eller redskaber. 

alt efter eierens personlige inreresser, 

kunne forrykke eller helt udslette kunstkamme 

rets funktion som mikrokosmos. 

Det bgr navnes, at mange botaniske haver 

ogse havde menageri og at forsogene pa at 

dyrke alverdens planter pa eet sted, forte 

til opfindelsen af i dag si velkendte indrerninger 

som lrmure, laplantninger, mistbanke, 

orangerier og drivhuse med og 

uoen oPvarmnrng. 

Billedet af det ideale museum eller 

kunstkammer slores i nogen grad af den 

omst€ndighed, at de, ligesom haverne, 

hurtigt blev, eller mi.ske fra begyndelsen 

var, statussymbol€r. (Jeg har, trods megen 

stor personlig respekt, mistanke selv til 

Federigo da Montefeltro). Ganske som de 

v€netianske og hollandske kobmand ved 

import af s.jrldne planter fra deres handelspladser 

og kolonier demonstrerede 

deres forbindelsers betydning og dermed 

deres status, kunde frrstens wunderkammer 

vise hans forbindelser, magt og kuftu-

26 

PETER WAcNER 

relle stade (eller miske mere ondskabsfuldt 

formuleret, selviscenesrttelse). Da- 

Costa Kaufmann mener f. eks. at Rudolf 

II's beromte 

kunsrkammer i Prag havde betydning i diplomatiet, 

som blev understreget af ders fornemme presentation 

1...1 vi mi se Rudolls besiddelse af Verden i mikrokosmos 

i hans kunstkammer som et udtryk for hans 

symbolske beherskelse afden storre Vetden." 

Denne reprasentative side forte i det folgende 

17. og 18. irhundrede til, at det 

blev let at glemme sammenhengen mellem 

den larde fyrste (eller den lerde kobmand, 

mercator sapiens) og hans kunstkammer 

som refleks af hans interesser og 

lerdom- Derfor glemmes det ofte ogsi i 

dag, at idCen om kunstkammeret som verdenstheater 

er tet sammenknyttet med idden 

om l€rdom og om den lardes funktion 

og eyner, som den var i den forste tid af 

institutionens levetid, uanset om den larde 

var professionel lard, kobmand eller frrste, 

I renaissancen havde man bevaret middelalderens 

forestilling om, at d€n l€rde 

beherskede al viden. Studium triviale oe 

quadrivium gjorde srudenten bekendi 

med alt i artium og de tre ovrige fakulteter 

jura, medicin og theologi klarede resten. 

Derfor svarede den larde og hans studerekammer 

eller museum (ordet betyden et 

sted, hvor videnskaberne dyrkes'") til 

hinanden, og derfor giver ordet universitas 

(vel narmest: der altomfattende, nemlig 

de fire fakulteter) mening, som navn pi 

den institution, hvor erkendelsc lartes og 

dyrkedes. Nir den ferdiguddannede 

beherskede al viden, var han principielt i 

stand til at beklade alle stillinger i sivel 

den larde verden, som i den profane. 

Derfor kunne professorer avancere fra den 

ene lerestol til den anden, pi tvers af 

fakulteterne, og derfor var der intet besynderligr 

i, at theologer sruderede naturvidenskab, 

medicinere frsik (eller kemi) og 

jurister theologi og iovrigt indgik i administrationen 

af kongeriger og f'rstendommer. 

Det er ogsi forklaringen pl, at $,rsten 

skulle vme land i det 15. og 16. 

lrhundrede. Man forventede irheorien, at 

han var kvalificeret til sit embede. (Dette 

princip er efter indfsrelsen af det representatiye 

demokrati blevet forladt i statsadministrationen.) 

Denne universelle lurdom var ogsi dannelsesideal 

for dem, som ikke havde lerdom 

som levevej. Adelsmend og kobmandsssnner 

studerede ogsi. De tog ikke 

nodvendigvis eksamen, men for de fleste 

adelsmend var en rejse til udenlandske universiteter 

en nodvendig forudsatning for en 

civil karriere som fyrstetjener. Lrrde kobmend 

(mercatores sapientes) var ikke usedvanelige, 

for nogle af dem var det en nodvendighed 

i deres forretning at vcre om 

ikke lerd, si et stykke derhen ad. For ikke 

at n€vne, at mange jurister og lager rekrutteredes 

fra deres stand. Det var disse grupper 

der, foruden fyrsterne, gastede kunst- 

Kamrene, 

Forudsatningen for at vere med i det 

larde lag var fuldstandig beherskelse af 

latin. Det var det sprog, al viden blev 

videregivet pi, sivel skriftlig som mundtlig. 

Det var ogsi diplomatiets sprog. 

Alternativt var alle, der ikke beherskede 

det, lukket ude. I den forstand var den 

lerde republik lukket. 

NW I"ERDOMSIDEAL 

Dette lardomsideal blev i lobet af sidste 

halvdel af det 17. irhundrede og begyn-

delsen af det 18. brudt ned. Spidsfindigt 

kan man mlske plst5, at idealet om een 

falleseuropeisk totalviden fik sit fsrste 

grundskud ved reformationen i l52o'erne 

(siden Thomas Aquinas havde videnskabelig 

erkendelse veret uloselig forbundet 

med forestillingen om Gud), noget mindre 

af en fuldtraffer den rysk-romerske 

kejsers afkald i 1556 pe at vare frrsternes 

frrste iEuropa. Under alle omstendighe- 

der besluttede franskmendene, at der 

skulle forandring til. Da AcadCmie des 

Sciences grundlagdes i 1666 som en forskningsinstitution 

uden forbindelse til universiteterne, 

var det som en del af den 

kongelige propaganda. Acaddmie Royale 

des sciinces var - sammen med de ovrige 

akademier - 

en demonstration af fransk 

kulturel overlegenhed. Dets moder og 

nesten alle dets publikationer var pl 

fransk. Ved at fastholde fransk som samtalesprog 

tvang man de korresponderende 

(udenlandske) medlemmer til ogsi at 

benytte dette sprog.'' AcadCmie francaise 

havde samme forretningsgang. Hensigten 

blev rydeliggjort med de to opgaver, de to 

organer pltog sig: udgivelse af en lerebog 

ibotanik for ularde (pl fransk) og en 

fransk grammatik og ordbog. Videnskabelig 

erkendelse skulle vare almen tilgangelig, 

lardomsmonopolet skulle brydes. 

I Tyskland foreslog juristen Christian 

Thomasius i 1687 en plan for udvikling af 

rysk til et sprog, der var brugeligt til 

videnskabelige formil (til stor forargelse 

for en del afhans kolleger).'' Det kan vare 

grunden til, at A.H. Francke, der skulle 

blive en af pietismens storste foregangsmand, 

fra 1689 holdt en del afsine theologiske 

forelasninger pi rysk."' Efter 

grundleggelsen af universitetet i Halle 

1694 udgiLr herfra pietisternes bestrebel- 

FRA KUNS,I.KAMMER TIL MoDIRNE MUSEUM 

ser pi, at opdragelse/uddannelse skal vere 

si god sl mulig og udstrakkes til alle i og 

udenfor de lrrdes kreds; disse bestrebelser 

favoriserer automatisk brug af modersmilet, 

en udvikling, der navnlig bliver rydelig, 

da man snskede de nye realfag (der jo 

ikke havde deres rodder i den antikke verden) 

indfort til gavn for erhvervslivet, 

d.v.s. for ule rde. 

Den enevaldige stats administration, 

hvis mll er at gribe ind pl langt flere 

omrider end middelalderens og renaissancetidens 

srater havde mulighed for, stiller 

krav til sine embedsmend, som den klassiske 

universitetsuddannelse ikke kan 

honorere, og ridderakademier med specia.luddannelse 

for frrstetjenere, og med 

undervisning pl og i andre sprog end 

latin, bidrager fra det 17. irhundredes 

slutning yderligere til at nedbryde det 

latinsprogede universitets videns- og uddannelsesmonopol 

og til at opbygge en embedsstand 

med en selvstendig identitet.'u 

Ogsi den enorme forogelse af mengden 

af viden, der finder sted fra ca. 1600 

indenfor naturvidenskaberne, medicinen 

og fra ca. 1700 de okonomiske videnskaber, 

gor deres til, ar renaissancens lardomsideal 

ibenlyst bliver en fiktion. Man 

kan ogsl sige det sidan, at den tid, hvor 

professorerne ascenderede ad senium, altsi 

fra en larestol til den neste, 

"u"ncerede 

oftest begyndende som professor eloquentie 

og endende som professor theologia, 

der regnedes for det fineste (hvorfor selv 

en beromt narurvidenskabelig og medicinsk 

forsker som Thomas Bartholin endte 

som professor theologiae), eller hvor en 

international beromt videnskabsmand som 

Ole Romer kom hjem dl sit fodeland for ar 

blive oolitimester, var forbi. 

Den larde adelsmand. den larde kob- 

'r'7

28 

PETER \FAd N ER 

mand forblev heller ikke, hvad de havde 

ver€t. Ladn var ikke langere ubetinget 

nodvendie som internationalt dannet 

sprog. Fr-ansk, tysk og italiensk kunne 

gore det. Ophold ved universiteter (uden 

eksaminer) fortsatter nok, men bestemte, 

moderne, det vil idenne forbindelse ossi 

sige nye, universiterer med f. eks, skoiomisk-statsvidenskabelige 

larestole foretrekkes. 

Men frem for alt er tidsskrifterne kommet 

til. Ogsi her var Frankrig forst med 

Journal des scavans (1665), men senere, da 

Spectator, Mercure de France, Hamburgisches 

Magazin og hvad de nu hed, 

med deres aktuelle og efter datidens milestok 

rimelig let fordojelige gengivelse afden 

videnskabelige og okonomiske litteratur og 

diskussion, let holdt den mondane verden 

(og vistnok ogsi den lrrde) I jour, er man 

fra ar verc lard giet over til ar vare dannet 

og oplyst. Denne udvikling krones med 

udgivelsen af Enryclopedien, der jo nok var 

skrevet af larde, endda m€get l€rde, men 

for dannede mennesker. Ved sin opbygning, 

altsi ordning af emner efter alfabetit, og 

ved at mange forfattere var nodvendige, er 

dette vark an sich et regn pe. ar renaissancens 

lrrdomsideal var opgivet.'?' 

En samling som naturaliekabinettet pi 

Charlottenborg blev altsi oprettet med 

henblik pi et helt andet publikum, end 

det kunstkamrene i deres oprindelige form 

var skabt for. Det var en udadvendt institution, 

med en specialsamling, der til brug 

for det interesserede oublikum 

Liebhabere kaldet - naturlievis skulle vare 

komplet, si alt nodvendig-t kunne vrses, 

forklares og bruges som elaempel. For den 

moderne Ascanius er Kunstkammeret, hvis 

larde bruger er €t ternt billede om overhovedet 

til stede i hans verden, en uhensigtsmassig 

sarnmenhobning af ting, der 

bedst kan studeres, hvis de kan ses ordentligt, 

hver for sig. Han onsker derfor naturalia 

fort sammen med andre naturalier, 

hvor de samlet kan benyttes til undervisning. 

Samlingens chef, Morell, argumenterer 

derimod fuldkommen korrekt, med 

henvisning til den oprindelige mening 

med kammeret, hvor det vesentlige er, at 

naturaliekamme ret sammen med de ovrige 

kamre. Antikvite tskammeret. det indianske 

kammer, artificialkamme ret, heltekammeret 

og monrkabinemet, for ikke at 

nevne billedgalleriet, som han selv havde 

udvidet, udgor en helhed. Sammenhengen 

med bibliotheket og vibensalen nedenunder 

synes han derimod ikke at vare kendt 

med. Si selv om Morell nok har en fornemmelse 

for universitas i samlingen, er 

hans opfattelse noget indskrenket i forhold 

til den oprindelige. 

De objekter, der indgik i Charlottenborg-samlingen, 

var ikke meget forskellige, 

om overhovedet, fra, hvad der kunde 

findes i naturaliekamme re t i et kunstkammer. 

Den udvikling, der pi denne tid 

beg;rnder, nemlig at kunstkamrene afloses 

af specialmuseer, er miske ikke si voldsom, 

som den kunne synes. Faktisk svarer 

en del af de nye museer (British Museum 

Sbner 1759) jo ganske godt til de enkelte 

afdelinger i kunstkamrene. Denne nye 

udvikling kunne miske begrundes i, at 

samlingernes storrelse, og den viden, der 

var nodvendig for at kunne lede, ordne og 

udbygge dem rigtigt, nu var si stor, at en 

enkeltperson ikke kunne sDende over den. 

Det lian da ogsi vare- en forklaring. 

Personlig tror jeg dog, at den storste 

andring er, at de nye museer, principielr i 

hvert fald, ogsl er udadvendte rnod den 

dannede offentlighed, ikke langere gidefulde 

templer, der krever nogler i form af

stor l€rdom, for at kunne besoges med 

udbytte. At det si ikke straks altid lykkedes 

at arrangere udstillingerne, si de blev 

rimelig let tilgengelige er en ganske anden 

historie. Denne nye funktion andrer intet 

ved at samlingerne fortsat er nodvendige 

til studieformil. 

Tanken om sammenhang og enhed blev 

dog ikke glemt. Christian Jiirgensen Thomsen 

fastholdt.jo, at museerne udgjorde en 

helhed, som Jorgen Jensen omhyggeligt har 

pivist i sin bog om Thomsens Museum. 

Endvidere kan man gkde sig over, at man 

netop i et verk som den franske encyclopedi 

forsogre at fastholde idealet om en samlet 

opfattelse af al viden. At den ikke mere 

kunne rummes i et hovede fiemgir a{, at 

der var mange forfanere ved verket, som 

dog netop ved en omhyggelig redaktion 

kom til at fremtrade som en helhed. 

SUMMARY 

Fnm Kunnkammer to Museum 

ln 1759 the Natural Cabinec ac Charlortenborg was 

esrablished as an extension of the Royal Botanical 

Institute at Analienborg founded in 1752. Both 

institurions were planned as places of research ancl 

reaching for the learned as well as for laymen. The 

disciplines str:died and taughr were botany, agriculture, 

forestry, gardening, zoology, mineralogy, mining 

and economy. 

Vhen establishing the collections necessary for 

the purpose, one of the professors at the Cabinet, 

Peder Ascanius, suggesred parts of the collection of 

the natural chamber of rhe Royal Kunstkammcr bc 

transferred to the Cabiner, because one complete 

collecrion was preferrable to two incomplete ones. 

The custodian of the Kunstkammer, Gerhard 

Morell, prorested against this, pointing to the fact 

rhat the Kunsrkammer collecrion wa" a unit, no 

part of which could be removed wirhout damaging 

FRA KUNSTKAMMLR I IL MODERNE MUSEUM 

the concept of the Kunstkammer. 

This difference in view is based on the history of 

the concept of the Natural Cabinet and of the rhc 

Kunsrkammer, 

Both types of institurion came into being during 

the Renaissance, the Narural Cabinet as a supple- 

ment ro the library, as the then unknown organisms 

and natural products came from rhe new worlds in 

east and wesr and appeared not to be described by 

the classical aurhors. The Kunsrkammer was designed 

as a microcosm r€presenting the macrocosm 

jusr x rhe four faculries.on'rirured universiries in 

learncd society. The boranical garden was seen as the 

outdoor paft of the natural cabinet or Kunstkammer. 

The learned person, who had passed through the four 

faculties, had mastered all learning represented in the 

Kunsckammer. He also erpected to be able to fulfill 

any official posirion in sociery. Acress ro rhc world of 

lcarning demanded an absolure command ofLatin as 

this was the language in which all knowledge was 

made known in speech or writing. 

In thc last parr of the 17th and the firsr part of 

the 18th century the uniry of language, learning 

and Kunstkammer was destroyed. In France and 

Getmany scientific information was conveyed in 

lectures and published in the mother tongue, and 

insriturions of research and teaching unconnected 

with the universities were established. The devcloping 

centralized stare demanded from civil servants 

administrative skills rhat were not taught in rhe uni- 

versities and Rirterakademien were founded to meet 

this need. The pierisric scheme of carefully educaring 

all members ofsociery advanced rhe idea of teaching 

laymen rhe resuks ofscienrific research ro make rhem 

useful ro sociery. 

The foundation of rhe Royal Botanical Institute 

and of rhe Natural Cabinet was a result of this 

development, and the desire to create a complete 

collecrion of specimens for educational purposes as 

advanced by fucanius, a logical consequence ofrhis. 

Thc tefusal of the request by Morell was correcdy 

based on che concept of rhe Kuntrkammer ar r uni- 

)q

PETER'WAGNER 

30 ry reflecring a unit of the world and the knowledge 

about it, a uniry, howcver, which by the 1760s had 

become a ghost ofthe pasr. 

NOTER 

l. \Fegner, Peter: Det kongelige vrrk Flora Danica. 

i: Ole Villumsen Krog: Flora Danica og dct danskc 

hof Kobethavn 1990. p.2l o926. 

2. Garbo, Axel: Geologiens Historie i Danmark. I. 

Fta Myte til Wdenshah Kobenhavn 1959. p. 126. 

Pro memoria fraAscanius til Mold

NoRDlsK MusBor ocr 1994.2, s. it,46 

Fvsrr oc MUSEUM: 

HnucHS PHYSTSKE, CeerNEr 

Hemming Andersen 

Adam lVilhelm Hauch, der leaede 1755-1838, uar ouerbofrnarshal hos Frederih VI, 

og uar cn marhant personlighed, der haade mange administatiue og huburelle hueru i 

Kobenhaun. Et af disse uar udflytningen af Kunsthammeret, som ban bleu inspirator 

til og organisator afi begndeken af 1800-drene.' Men allerede i slutningen af 1700drene 

haude han shabt sin egen samling affysik- og hemiinstrumenter, som uar en af 

de betydelig:te i Europa; man sagde den nedjestorste. Houedparten afde instumenter, 

som udgjorde samlingen fndes stadig i god behold pn Soro Ahademi og har uundet 

international anerhendelse som et afde betydeligste beuarede plrysishe Cabinetter'fa 

Op$sningstiden. 

Den historiske forudsatning for phyishe Han skrev i Nouam Organum (1620), at 

Cabinetter skal soges tilbage i begyndelsen man ikke opnir meget med den nogne 

af det 17 irhundrede, som anses for at hind eller med tanken alene, men at 

vere det tidspunkt, hvor vor tids tradition undersogelser fremmes ved hp.lp af 

for at eksperimentere blev et grundlag for instrumenter og at disse er 'lige si nodforskning. 

Lige siden anrikken havde vendige for forstielsen som for hinden'. 

naturens opforsel varet et anliggende for Ville man lare naturen at kende, mitte 

filosofiske spekulationer. For eksempel var man konstruere apparater, ved hjalp af 

den traditionelle oofattelse af det skri kast hvilke man kunne aflure naturen dens 

fra Aristoteles' tidden, at et legeme, der spilleregler. De kaldtes senere frsikinstrukastedes 

skrit ooad. faldt lodrer ned efter men.er. 

at have naet de; storste hojde. Denne teo- Denne udforskning af naturen fremmeri 

li endnu til grund for skydning med des af det lobende samspil mellem konkanoner 

i 1500-irene.']Man kan ikke fore- struktion af instrumenter og opdagelser. 

stille sig, at en sidan antagelse kan vere Instrumenter blev ikke blot hjalpernidler 

baseret pi omhyggelige observationer. for naturgranskerne, de blev en integreret 

Man angiver ofte Francis Bacon (1551- part i selve udviklingen. Galilais formule- 

1626) som varende den, der formulerede ring af faldlovene inspirerede til fremstilgrundloven 

for den eksperimentelle under- ling af skriplaner, som ved selve deres idesogelse 

af naturen ved hjalp af apparatur. grundlag forte til forklaring af de simple

HEMMINc ANDERSEN 

maskinelementer som kilen, skruen og 

v€gtarmen, samt af kasteaPParat€r og kraner. 

Da Galilei i 1609 udnyttede den hollandske 

opfindelse af kikkerten, indfortes 

ootikken ved siden af mekanikken i den 

ei

Adan \Yilheln Hauch, 

1755-18j8, ouerhofmarskal 

hos Frcdcik VI 

og ansvarlig for opdclingcn 

og udfltningen af 

K nttkammcrct (se 

Mogens Bcncard: 

Maseernc og uerdens- 

Museologi 199j:1). 

Shabte til aidenshabelig 

brug en tor sanling af 

s ci en ti ske i nstmmen ter, 

som nu fndes som 

'Hauchs Plrysishe 

Cabino, pi Soro 

Akadeni. 

Maleri af C. A. Jentcn, 

Videnshaberne s S ek hab, 

Kobenharw. 

beskrev i en anden afhandling til det danske 

Videnskabernes Selskab.' Instruinentet 

omtaltes i udenlandske skrifter,6 og dets 

ide ligner meget senere tiders releer. Men 

det var mere kompliceret i brug end samti 

dige elektrometre af engelsk konstruktion, 

og fandt derfor ikke udbr€dt anvendelse. 

Den agtelse Hauch nsd i naturvidenska- 

FyslK o(; MUstiLlM: HAUcHs pHystsKF. CABINET 

belige kredse i Europa illustreres af en 

bemarkning idet ansete tidsskrift Gilbert's 

Annalen der Plrysih. I omtalen af @rsteds 

opdagelse af elektromagnetismen i 1820, 

erkender udsiveren at han forst ikke troede 

pi @rstelds bekrivelser af sine forsog. 

Men da han erfarede om blandt andre 

Hauchs tilstedevarelse ved forsogene, 

33

34 

HEMMING ANDF,RSDN 

andr€des hans holdning.' 

I Holland findes det smukkeste af de 

bevarede, $siske kabinetter fra den tid, 

nemlig det, der skabtes af Martinus van 

Marum. Hans samlinger kan ses i det 

sikaldte Teylers Museum i byen Haarlem, 

hvor de stadig findes i de oprindelige 

lokaler, hvorfra Van Marum var i kontakt 

med hele det eurooaiske naturvidenskabelige 

fallesskab og beskeftigede sig med alt, 

hvad der angik de nyeste naturvidenskabelige 

landvindinger. Ogsi Hauch og 

Thomas Bugge, der var professor iastronomi 

ved Kobenhavns Universitet, besogte 

Haarlem; og Niels Hofman-Bang, der 

var stamherre pi Hofmansgave, korresoonderede 

med Van Marum om botaniske 

sporgsmil. 

Men udover Ssiske kabinetter med seriose 

videnskabelige goremil var der, som 

nrvnt, ogsi medlemmer af overklassen, 

som fandt et statussymbol i at eje smukke 

instrumenter. Den extravagante greve 

Jorgen Scheel, der ejede flere godser pi 

Djursland, anskaffede ved samme tid, altsi 

omkring ir 1800, en samling instrumenter. 

Han var kendt som .den vilde 

greve,, der stroede om sig med penge til 

rejser, selskabelighed og anskaffelse af 

kostbarheder, og derved stiftede en ufattelig 

stor gald, si han til sidst blev umyndiggjort. 

Hans besiddelser kom pi wangsauktion, 

ogsi hans instrumentsamling, for 

hvilken auktionskataloget med ritlen Plrysikalshe, 

astronomiske og mathematishe Instlumenter 

indeholdt 83 numre, der dog ikke 

alle kan regnes som egentlige instrumenter.* 

Allerede en af hans forfadre havde 

haft fine instrumenter af messing. Pl 

Skokloster slot i Sverige findes et tegneapparat, 

signeret med navnet Jorgen Scheel, 

som er krigsbytte fra svenskekrigene i 

Jylland. I England er der et eksempel pi 

en vidtloftig greve, the Earl of Egremont, 

som eiede Petworth House i Sussex. Han 

installerede en elskerinde pi sit gods. Det 

var der mlske ikhe noget usadvanligt i, 

men han anskaffede et kemilaboratorium 

til hende, si hun kunne have lidt adspredelse 

i sin fritid. Og det var ikke bare et 

le.jetojssat, hvilket kan ses afca 120 srykker 

videnskabeligt apparatur, som stadig 

findes" 

Ud over Europa fandtes formentlig hundreder 

af naturvidenskabelige kabinetter 

af forskellig art og storrelse, og til forskellige 

formil. Et af de virkelig fornemme var 

Bonnier de la Mossons frsiske kabinet i 

Paris."'I de seneste 10-20 ir er flere blevet 

beskrevet. De stir som monumenter for 

en tid, hvor kravet om oplysning for folket 

vokser. Trykketeknikken gjorde 

anskaffelsen af boger okonomisk overkommelig, 

undervisning sattes i system. 

hvorved menigmands nysgerrighed fandt 

nering, og kommunikationen mellem 

Europas videnskabsdyrkere blev livligere. 

Der marked, der derved opstod, blev grebet 

af en mangde hindvarkere, som med 

stor dygtighed sogte at imodekomme 

eftersporgslen efter instrumenter. Det blev 

til en omfattende industri, der navnlig florerede 

i Holland og England. 

Ved at begynde med at omtale Hauchs 

Samling og satte den i relation til andre 

samlinger af samme art og fra samme tid, 

har.jeg tilladt mig si et sige at starte r 

midten. Tiden var jo ca 200 ir efter 

Galilai. 100 ir efter Newton: 100 ir for 

Einstein og 200 ir for vor tid.

Astolabiet er et afdz 

tid ligs te, h e ndte i nstrumenter. 

Kunne bruges til 

mdling afhinmellegemers 

hojde ouer horisonten 

og dermed til tid.s- 

e ller st e ds b estemm els e. 

Pn bilhdzt astrolabfa 

| 556, pd Museo di 

Storia dclla Scienza i 

Firenze, gjengitt exer 

HISTORISK PERSPEKTIV 

Instrumenter fandtes naturligvis lange for 

de frsiske kabinetters tid. Det er svart at 

forestille sig, at det skulle vere muligt at 

bygge de egyptiske pyramider uden en 

eller anden form for nivellerinstrumenr. 

Stonehenge i England anses af mange for i 

FyslK o(i MUsti(-rM: HAUcHS pHysrsKE CABTNET 

sig selv at vere €t fl€re tusind ir gammelt 

astronomisk instrument. Og mon ikke 

greske billedhuggere har haft krumpassere 

eller lignende til at mile pi deres modeller 

og figurer? I dette afsnit vil jeg prove at 

trakke en livslinie, der kortfattet antyder 

udviklingen af en rype instrument som 

har haft direkte indflydelse pi udviklingen 

35

JO 

HEMMING ANDERSEN 

af selve vor kultur. 

I Ptolemeus' vzrk Almagest beskrives 

instrumenter, der illustrerer det stade, som 

hellenistisk astronomi stod pl, og disse 

instrumenter blev udgangpunktet for vesteuropaiske 

astronomers arbe,jde efter at 

oversrttelsen af Almagest var blevet tilgangelig 

i 1100-irene. For eksempel beskriver 

Ptolemeus en armillarsfare," som var et 

instrument i nasten moderne forstand. Ved 

hjelp af sigter har det kunnet anvendes til 

miling af celeste vinkler. de mllinger som 

til alle tider har vzret astronomernes vigtigste 

opgave. Men det havde ogst didaktiske 

og pzdagogiske formil. Derimod er 

det usikkert om det ogsi har haft mere 

almindelig praktisk anvendelse, for eksempel 

i forbindelse med tidsmiling. 

Den aldste type instrument, hvoraf der 

findes et antal bevarede eksemplarer, er 

astrolabiet, Man mener at det har varet 

kendt for Ptolemaus' tid,'' og omkring ir 

1000 kom det til Eurooa med Islams 

udbredelse fra Afrika gennem Spanien. 

Det har formentlig fundet praktisk anvendelse 

ved navigation i det Indiske Ocean, 

og har vel ogsi hjulpet karavaner til at orientere 

sig efter stjernerne i orkenen, nir 

man vandrede om natten, 

Ved at henge astrolabiet pi tommelfingeren 

kan man med en drejelig alhidade 

sigte efter solen eller en kendt stjerne og 

mile dens hojde, det vil sige vinkel over 

horisonten. Pi astrolabiets anden side findes 

en skive med en rakke stjerner markeret 

i deres rette stilling pi himlen i forhold 

til hinanden. Stjerneskiven, kaldet Rete, 

kan drejes over en slags koordinatsystem 

for himlen, og man har derved en analog 

computer, som fandt anvendelse til tidsbestemmelse, 

retningsbestemmelse, og som 

astronomisk undervisningsapparat.r3 Det 

er ikke uvasentligt, at det ogse brugtes af 

astrologer. Man kan stadig kobe en version 

af astrolabiet, lavet af pap og plast, til 

brug for orientering pi stjernehimlen. Det 

hedder Stjernehinlen dret rundt. 

Astrolabiet kom til at danne grundlag 

for de instrumenter til vinkelmiling, der 

blev de nodvendige redskaber op gennem 

tiden for kortlagningen af vor verden. 

Men i sig selv var det ret lille, transportabelt, 

og ikke szrlig nojagtigt. Det har 

hovedsageligt tjent praktiske formil; og 

havde man forst forstiet at bruge det, var 

det valdig handy. Men forudsatningen for 

at kunne fremstille et astrolabium var, at 

man kendte stjernernes positioner pi 6rmamentet. 

Derfor mine man have tabeller 

over stjernerne, og sidanne havde allerede 

Ptolemaus lavet: disse tabeller skulle 

gerne vzre najagtige og revisioner af dem 

kunne kun udarbejdes ved hjalp af bedre 

instrumenter, der til gengald ikke behovede 

at vere transportable. De opstilledes i 

faste observatorier. Et eksempel pi en 

sidan instrumenttype er kvadranten, 

hvormed man med god nojagtighed kunne 

mile himmelleeeme rs kulminationshojde, 

det vil sige viiklen over honsonten, 

ved passage af stedets meridian i syd. 

Tartarfrrsten Ulug Beg byggede i 1400irene 

et astronomisk observatorium i 

Samarkand. Her fandtes en bygning som 

rummede en kvadrant med en radius ol ca 

40 meter opbygget i stedets meridianplan. 

Tilbage er nu kun ruinen af kvadrantens 

nederste del. For at aflase kvadranten 

mitte man spadsere ad trappetrin langs 

med den cirkulere skala, mens man sigtede 

ud gennem en ibning foroven i kvartcirklens 

centrum. 100 ir senere byggede 

Tycho Brahe sin beromte murkvadrant pi 

Hven. Den havde en radius pi ca 2 meter;

men med den af Tycho opfundne szdige 

sigteanordning var den alligevel mere 

nol^grrg. 

Kvadranten fandtes ogsi som barbart 

instrument. En kvartcirkel med sigter 

langs en radius og en lodsnor benyttedes 

bide i astronomien og til landmiling. 

Senere forsynedes kvadranten med en alhidade, 

hvis stilling kunne afleses pi 90 grader 

skalaen. 

I anden halvdel af 1400-irene trengte 

en sarlig robust udgave af kvadranten 

frem som navigationsinstrument, nemlig 

so-astrolabiet (eng. marinert astrolabe). Et 

instrument, der bestod af en messingplade 

og lodsnor var ikke hensigtsmessig pi et 

skib i bolgegang og blest. Derfor udfsrtes 

ssastrolabiet ibent, si det bestod af en 

gradueret halv- eller helcirkel med egre 

ind til centrum, og med en kraftig alhidade 

drejelig om centrum, og stobt i messing 

si det blev tungt. 

Hvis det er solhojden, man skal mile, er 

det meget ubehageligt at skulle sigte direkte 

imod solen. Davis kvadranten, der blev 

opfundet i 1595, havde den fordel, at man 

oLr.ru.rede med ryggen til solen, idet 

man betragtede den skygge, som solen 

kaster pi en lille plade. Instrumentet hedder 

pi engelsk en backstaff. 

Det betod et veldigt fremskridt, da man 

i Holland i begyndelsen af 1600-irene 

6ndt pi at sammenbygge linser til linsesystemer, 

kikkerter. Gennem teleskopet 

ibnedes vejen til det store univers, og gav 

ikke blot mulighed for at undersoge for 

eksempel minens overflade, men kunne 

ogsi binyttes som et sigteinstrument, der 

kunne erstatte de hidtidige alhidader med 

tridsigter. 

Mikroskopet lod os se ind i en verden, 

der hidtil havde varet usynlig pi grund af 

FYstK oc MtJsF-uM: HAUcHS lHYstsKE CABTNET 

sin lidenhed. Og da englanderne Bird, 

Ramsden og Tioughton omkring 1770 

opfandt og forfinede en delemaskine for 

cirkulare skalaer, kunne inddelingerne 

gores sl smi, at de ikke kunne afleses med 

det blotte oje. Mikroskopet kom da til at 

finde anvendelse ved aflasning af mileinstrumenters 

skalaer. Pi denne mide kunne 

man rnile astronomiske vinkler med en 

no.iagtighed pi mindre end et buesekund. 

Den helt store udbredelse for vinkelmiling 

niede oktanten, der blev opfundet 

samtidig af englenderen John Hadley og 

amerikaneren Thomas Godfrey i 1730. 

Ved refleksion i et spejl kunde den vinkel, 

man skulle mile, halveres, siledes at kvadrantens 

90 grader kunne reduceres til en 

skala pi 45 grader, hvorved instrumentet 

kunne gores mindre. Samtidig fik oktanterne 

€n mere robust konstruktion, si de 

blev serdeles velegnede i sofarten. 

Endvidere kunne aflasningen af instrumentet 

gores mere precis ved h.ielp af 

transversaler og senete nonius. Ved transversaler 

havde man for eksempel 5 koncentriske 

skalaer med inddelinger pi den 

yderste og den inderste. Med skri streger 

forbandt man en inddeling pi den inderste 

skala med den nuste inddeling pi den 

yderste. Skristregens skering af de mellemliggende 

cirkler angav femtedele, og 

man regnede pl denne mide med at kunne 

mile tiendedele af en grad. Nonien 

blev oofundet af franskmanden Pierre 

Vernier'omkring 1630 og beror pi, at man 

ved forskydning af en lille skala afleser en 

position, hvor to skalastreger stir lige over 

for hinanden. Med oktanter af almindelig 

kvalitet kunne man aflese med en nojagtighed 

pi omkring 3 bueminutter. 

Med den florissante handel over havene 

i 1700-irene var markedet vidt ibent, os 

37

38 

HEMMING ANDF,RsEN 

oktanter blev masse fremstiller. Med de 

tidligste oktanter sigtede man gennem et 

lille hul, men senere forsynedes de med 

sigtekikkert. Der blev behov for at mile 

storre vinkler, da man fandt pi at benytte 

stjerners afstand fra minen til at kontrollere 

tiden til sos. Oktanten aflostes da af 

sekstanren, der kunne m,ile 120 grader og 

bordacirklen, der klarede en hel cirkel. 

Ved den forste ruteflywning over Nordpolen 

i -l950erne navigerede man stadig med 

seKsIant. 

Ogsi landmiling er baseret pi nojagrige 

milinger af vinkler. Primitive sigte-alidader, 

som var til at lrgge pi mileborde, fik 

anbragt kikkertsigte. Kvadranten tilpassedes 

som topografisk mileinstrument, hvor 

vinkler kunne afleses og afsettes pi tegningen. 

Den udvikledes gennem mange ir 

til teodolit, et instrument som findes i 

mange varianter. I dag bruges en slags teodolitter 

med reflekteret laserlys. 

Denne korte oversigt over insrrumenrer 

til optisk miling af'vinkler antyder den 

betydning disse har haft for udviklingen af 

vor civilisation: de blev en vasentlis for- 

udsarning for sofarr. korrlagning. riJsmiling 

og industrielt hindvark, - sojler der 

barer vor kulrur. 

EKSPERIMENTE L FI LOS O FI 

Man anvendte indtil 1600-irene ofte 

betegnelsen matematiske om den slags 

instrumenter, som vi her har omtalt. 

Astronomi regnedes.jo for en matematisk 

videnskab, og hensigten var at mile. 

Men efter Galihi og Newton opstod en 

helt ny type fisihapparater. Det var dem, 

der skulle bruges til at anskueliggore, 

hvordan naturen fungerede Det var for 

eksempel skriplanet med en rullende 

cylinder, faldmaskinen, hvormed det frie 

fald kunne undersoges, centrifugalrnaskinen, 

hvormed man undersogte roterende 

legemers opforsel, vagtstanger, trisser, 

kasteapparater, og ikke mindst luftpumpen, 

hvormed man undersogte virkninger 

i vakuum, og meget mere . Disse apparater 

var ikke i sig selv mileredskaber, men man 

kunne foretage milinger pi de bevrgelser, 

som apparaterne kunne udfore (faldmaskinen), 

og man kunne selv sLabe ekstreme 

forhold, hvorunder fanomener kunne sruderes 

(luftpumpen). Disse apparaturer har 

man betegner flosofshe instramcnter. Si i 

lobet af 1700-irene fiemstod varksteder, 

der kunne reklamere med at vare 

Mathematical, optical and philosophical 

Instrume nt Maker. Betegnelsen f losofsh 

instrument kommer fra, at man begyndte 

at behandle de fanomener eksperimentelt, 

som man tidligere kun havde betragtet 

som filosofiske oroblemer Man talte om 

eksperimentel flisof og sit er der jo ikke 

langt til det filosofiske instrument. 

I lobet af 1700-irene rrangte en ny 

naturkraft sig pitrangende frem: statisk 

elektricitet. Den kreativitet, der udvistes i 

konstruktionen af apparater, hvormed 

man fremstillede og demonsrerede denne 

elektrishe fray', er kolossal. Og nu er vi 

kommet til den periode, hvor de tidligere 

navnte $'siske kabinetter blev en del af 

den kulturelle verden. Elektricitet blev tillagt 

hemmelighedfuld kraft, helbredende 

virkning og var en kilde til morskab og 

underholdning. Bortset fra nogle sikaldte 

elektromere he n imod slutningen af pe rioden, 

undersogte man blot fanomenet 

kvalitativt. Og selv elektrometren€ var 

ikke mileinstrumente r i moderne forstand, 

rnen de kunne bruges til relative 

milinger. Man vandt erkendelse ved hjalp

af lynildhuse, volta pistoler (antandelse af 

brinr), elehtr*h regn og mar'ge andre fantasifulde 

eksoerimenter, som uden tvivl 

har tryllebundet tilskueren. 

Men der Yar mange andre fanomener, 

som interesserede indenfor frsikomride rne 

varme, lys, lyd, kemi m.m., og vi stoder 

her pi det problem, at der ikke pi 

dansk findes nogen falles betegnelse for 

instrumentet der har til formil at mile og 

at illustrere naturen. 

- S C I E NT I S KE I N STRUM ENTE R, ? 

Betegnelsen fisikinstrument er for snaver. 

De instrumenter, som vi her taler om, 

rekker ud over frsikkens omride og vi 

savner for dem en dzkkende falles betegnelse. 

Jeg folte det meget direkte, da jeg fornylig 

opsogre en rrkke museer, instirurioner 

og privare for at registrere gamle inttru' 

menter. M\t ,rrinde kravede oftest en 

lengere forklaring, og jeg erfarede, at 

ord,et inrtruruent som regel er synonym 

med musikinstrument. Men hvad skal vi 

kalde disse lisibinstrumenter? 

Verde nsudstillinge n i London i 1851 var 

pi mange mider skelsettende. Englanderne 

opdag,ede. at uerden udenfor Srorbritanni.n 

u"r u.d ac hale ind pi dem, og der 

bfev derfor opretter et Dcpartmen of 

Science and Art." Der var formodentlig 

forsre gang betegnelsen sciencc anvend:es 

officielt. Ordet Scientist skatxes affilosofiprofessor 

i Cambridge, \Tilliam rVhewell, 

i 1834, og har formentlig givet ideen til 

departementets navn. Den tidligste brug 

af betegnelsen Scientifc Instrament synes 

at vare i Amerika, og det blev der brugt 

FYstK ()c MUSEUM: HAr,'cHs PHYstSKE CABINF.T 

som betegnelse for undervisnings- instrumenter. 

Scientifc instruments er nu den 

anerkendte betegnelse pi engelsk. Den 

natmeste danske oversettelse mi vel vare 

Naturuidrnshabelige instrumenter, som vtl 

vare i rrid med det ryske Naturwissenschafliche 

Ins*umente. Jeg synes det lyder 

lidt tungt og klodset. Pi fransk har man 

Instrumentt scientifque og italienerne bruger 

Strumenti scientifci. Den opmarksomhed 

disse instrumenter har opniet i lobet 

af de seneste irtier, og den erkendelse, 

man er kommet til af deres selvstandige 

berydning for videnskabshistorien og kulturhistorien, 

berettiger til en selvstandig og 

enrydig betegnelse- Hvad med: Scientishe 

instrumenter? Det vil vare i overensstemmelse 

med den meget omfattende engelsksorogede 

litteratur, det placerer disse artifikr.". 

kl"tr. Beregnelsen er hermed foresliet. 

Lad os se lidt narmere pi, hvilke omrider, 

der i dag regnes med til scientiske 

instrumenter, Det bliver et sporgsmil om at 

definere. En engelsk registrant, der udkom i 

1992, bruger det meste af en side pi at 

redegore for, hvad der er medraget iregistranten, 

og navnlig hvad der ikke er medtaget, 

og kommer med denne definirion: 

The term 'scientific instrument' is used to cover 

boch rhe artefacrs normally constructed by a scienti_ 

fic instrument maker and the relatively few surviving 

instrumenrs actually designed by, used by, or 

constructed for distinguished scientists in their rese' 

arch.'' 

En irsk registrant'", der udkom i 1990 

anforer at historic betyd,er instrumenter 

fremstillet op til forste halvdel af vort 

irhundrede, idet man er mere og mere 

restriktiv med at medrage instrumenrer io 

39

40 

HF]MMING AN DERsEN 

senere de er fremstillede. Og definitionen 

pi, et scientifc instrument er (l) instrumenter 

brugt af professionelle, for eksempel 

landmilere (teodoliter) og navigatorer 

(sekstanter); (2) insrrumenter brugt til 

underyisning og demonsrrationer af 'scientific 

principles' ('fysikinstrumenter'?); 

(3) instrumenter brugt i 'scientific research'; 

og endelig (4) udvalgre insrrumenter 

rra mere Pftvat bruB som barometre, ure 

og legetoj. Urene skal dog vare enten 

skibskronometre, astronomiske ure eller 

ure, der indgir i storre samlinger, som 

registreres i deres helhed. 

Professor i scientifc instruments ved 

Imperial College i London, Gerard Turner, 

der er den storste kapacitet pe omredet 

har afgranset scientific instrumenrs 

siledes: (1) physical and analyrical instruments; 

(2) professional instruments (hermed 

menes instrumenter for landmiling, 

navigation, arkitekrur, meteorologi, toldv€sen 

og lignende); (3) teaching instrum€nts; 

og (4) recreational instruments 

(det er for eksempel kale.jdoskoper, stereoskoper, 

optiske bedrag otrylleting, og lignende).'t 

Problemet er diskuteret af Deborah Jean 

'Warner, som kommer til lolgende deprimerende 

konklusion: 

... noching in science is more difEcult rhan definitions. 

This is cerrainly true of 'scientific instrumenrs', 

a term which means different things to different 

people, and whose meaning has changed substantially 

over time." 

I registrering af danske insrrumenter, som 

jeg har varet engageret med for nylig, har 

jeg medtaget: instrumenter fra (1) uddannelse 

og forskning; (2) industri og handel; 

(3) privat brug (barometre, legetoj erc); og 

(4) diverse (herunder ting der ikke passer 

ind i de foregiende kategorier, men som 

skonnes at kunne Il historisk vardi).'' Jeg 

indrommer svagheden ved den sidste kategori. 

Men jeg stodte gentagne gange pi 

ting, som gav mig problemer. For eksempel 

en Malling skrivemaskine og et par 

meget tidlige glodelamper, der indgir i en 

storre instrumen rsamling. Jeg folre ikke, at 

de skulle trrkkes ud afden samlede resistrering, 

men kunne ikle placere disse r-ing 

i en sedvanlig instrument-kategori. Min 

holdning blev generelt den, at hvis der er 

tvivl om, hvorvidt en ting skal med i regisranten 

eller e.j, si kommer den med; hellere 

en ting for meget end en ting for lidt. 

Der er skabt tradition for at lagevidenskabelige 

instrumenter holdes adsfildt fra 

andre scientiske instrumenter. Arsaqen 

herril er uklar, for der er mange instiumenter, 

der horer til begge steder, for 

eksempel mikroskoper. Men det skyldes 

miske, at legevidenskabelige instrumenter 

tidligt samledes pi museal basis, og tidligt 

har haft en stor offentlig bevigenhed; dit 

er miske forstieligt, da ting som trepanationssat 

og klystersprojter bogstaveligt har 

v&ret ttt inde pi livet af folk i mange ir; 

og kirurgiske instrumenter har nok altid 

haft samme pirrende interesse, som har 

gjort moderne legeromaner populare. Og 

si er det jo ogsi ofte sidan, at genkendelsens 

glrde er storre end gladen ved at 

erfare nyt; og mange har ser og folt en 

l€ges appararer. 

FYSIKfuTUSEER 

Hvad er et Fysikmuseum, og hvordan bor 

det indrettes? De fleste frsikmuseer er 

enten: (1) opstiet af samlinger, der har tilhort 

personer eller institutioner, og som si

I:ysrK ()(; M(.rstilrM: HAUc s tHystsKlt CABINET 

Fra "Hauchs Physihe Cabinta' pit ,\oro Abadtmi opstillet i ,Vrngtt,'. Ln al de *ort chkticrmaskiner, sign.: 

nDtmotiez Frcres a Paris 1796,. Foto: Hennine Anttoten. 

41

42 


er formeret i en organisation, der har til 

formil at drive museum, eller (2) er vokset 

ud af en undervisningssituation. 

Ethvert museum bar bygge pi et fundament 

af folkeoplysning. J.A. Bennett, som 

er kurator for The Vhipple Museum for 

the History of Science i Cambridge , deler 

frsikmuseer 

('Science Museums) i 3 

slags": (1) det traditionelle museum, med 

samlinger fra teknologi og/eller narurvidenskab; 

det er samlinger, der kan formeres 

i faglig eller historisk sammenheng; 

Teknisk Museum i Helsingor hsrer til 

denne kategori. (2) det renoverede historiske 

industriforetagende; her fir den besogende 

indblik i forrige generationers liv og 

arbejdsvilkir; disse vil vare teknologisk 

pragede og ofte ogsi have et socialpolitisk 

islat; det narmeste vi kommer her i 

Danmark er nok Elmuseet i Bjerringbro. 

(3) experimentariet, eller science c€ntret, 

som ikke har historiske instrumenrer at 

vise frem, men har genskabt de gamle 

apparater imoderne materialer og indrettet 

d€m, sa publikum selv kan manipulere 

dem; disse er udpraget padagogiske. Et 

sidant er nylig indretet pi Tuborg i 

Kobenhavn. 

Disse 3 grupper kan naturligvis overlappe, 

men i praksis mi der pi een eller 

anden mide settes skarpe granser imellem 

dem. Srttes disse granser ikke mellem 

museerne, si mi der indenfor det enkelte 

museum v€re en opdeling, hvorved der 

sondres mellem den pedagogiske afdeling 

og afdelingen med nationale, historiske, 

og ofte skrobelige, artifakter. Gransedragningen 

er ikke altid let. Onske om at 

vakke den almene interesse medforer fristelse 

til at gamle instrurnenter gores tilgangelige. 

Men det bor ikke ske. Foruden 

den umiddelbare skrobeliehed skal der 

ogsi tages hensyn til en original overfladebehandling 

af for eksempel messinginstrumenter: 

sidanne bor ikke berores uden 

stofhandsker. 

Endelig er der hensynet til dem, der 

soger mere i dybden, og det er en kategori 

af museumsgester, der ofte lades i stikken. 

Ikke mindst efter at en del af museerncs 

indtagt skal komme fra opkravning af 

entre, er det forstieligt, at man har mittet 

satse pi popularitet, og det har museerne 

tilsyneladende v€ret dygtige til, eftersom 

besogstallet jo ikke synes at vere faldet. 

Men jeg tror, at det er et tilbageskridt, at 

museumsgaster ikke kan komme igen for 

at undersoge en sag narmere, uden at 

skulle betale entre gentagne gange. Nu 

gulder det nok ofte om at se si meget som 

muligt 'nir man alligevel har betalt entre'. 

For et par ir siden besogte jeg National 

Museum of American History i $Tashington, 

og jeg havde hort, at der fandtes 

nogle mileinstrumenter fra 1700-irene i 

en bestemt udsrilling. Udsrillingen visre 

sig at vare et kempe panorama, der illustrerede 

livet i nybyggertiden. Der var prarievogn, 

arbejdsredskaber osv, et flot kalejdoskop 

over livet dengang, med giner 

kledt pi som landmand og husmoder. Og 

nede i et fiernt hiorne li et lille beskedent 

instrumeni. si vidr jeg husker en javn 

oktant, sorn man ikke ville ft oje pi med 

mindre man sogte. Detaljen drukner i 

detaljemengden. Men den, der kommer 

uden forudsaminger, kan naturligvis her 

fl .inspiration til at soge mere udforlig 

Ylqen. 

Pi det samme museum var der ogsi en 

udstilling, kaldet det clehnishe hys, som 

elegant og meget padagogisk oplyste om 

naturvidenskab. En gine kledt pa som en 

fin dame fra 1700-irene stir oi en isole-

ende skammel og oplades eleknisk af en 

stor elektricermaskine og skal til at kysse 

en ungersvend, der stir uisoleret. Hvem 

vil ikke afen sldan udstilling kunne fristes 

til at elsoerimentere med elektricitet? En 

lignende - pedagogisk virkning opnir 

Elmuseet i Bjerringbro ved et tableau, der 

viser en fornem dame fi elektroterapi 

under kongelig bevigenhed. Elektricitet 

kan skam ogsi helbrede mod fordarv. 

Fysikmuseer er pi vej ril en renaissance, 

- eller er miske i realiteten ved at blive 

fodt. Science Museum i London har i 

1992 nyopstillet George IIls frsiske kabiner; 

og Leids physitch Kabinet fra universitetet 

i Lryden blev i l99l nyibnet i et 

komplet fornyet Museum Boerhave. Begge 

steder er der tale om millioninvesteringer. 

Peter de Clercq, der har stiet for projektet 

iLeyden gor rede for de principper, 

der har ligger til grund for planlagningen, 

og de er nok vard at hefte sig ved, da 

Museum Boerhave er et af de mest betydende 

History of Science Museums i 

Europa. Han understreger, at udstillingen 

er hek obiekt-oriezlrrct Fvsikmuseer brug., 

oft. megen plads pi forklarende tavler, 

videoer etc, men den slags har man der 

varet sparsom med. uVi giver ikke undervisning 

illustreret med udstillingsgenstandeo, 

siger le Clercq, uvi har en samling, og 

det er den, vi vil viseo. Alle genstande er 

autentiske historiske artifakter, som si vidt 

muligt er arrangeret i kronologisk orden, 

og ikke ubetinget ordnet efter fag. Man 

har siledes i det samme rum landmiler 

instrumenter, model af en vindmolle, teleskoper 

og udstilling om Carl Ltnneaeus. 

Pi denne mide understreges museets /lrtor;ske 

koncept. Genstandene er kun sparsomt 

forsynede med beskrivelser pi hollandsk 

og engelsk, men er si vidt muligt 

FystK o(; MUSEUM: HAUcH: tHy5l5KF. CAblNEl 

anbragt si de kan ses fra alle sider. Der er 

altsi god mulighed for at studere uden at 

berore. Er righoldigt sortiment af katalogmateriale 

kan ksbes af dem. der vil vide 

mere. En serlig afdeling af museet indeholder 

hands oz moderne modeller, altsi 

et ekspe rimentarium, hvor man regner 

med udskiftning til nye emner hvert 5' 

af.- 

Der ligger heri en tendens bort fia overdreven 

popularisering og hen imod at vise 

den agte vare pi dens egne pramisser. Der 

ligger en afstandtagen fra den pedagogiske 

revolution, der fandt sted for 20-30 ir 

siden og som satte dybe spor, idet balancen 

mellem belzring og underholdning 

blev forskudt til fordel for underholdningen. 

Resultat ses i dag i massemedierne, 

hvor Ekstrabladet og radioens program 3 

kan score ho.ie lzser- og lyttertal pl grund 

af de minimale intellektuelle krav der stilles, 

og som skyldes de principper for 

undervisning og opdragelse, der blev 

dominerende. Ogsi i museumsverdenen 

har man mittet folge med strommen. 

Dr Robert Anderson, direktor for 

Brirish Museum, beklager at nin many 

museums the earlier paternalistic attitudes 

have been overtaken by popularism'." En 

sidan udtalelse, og de nevnte pramisser 

for det nye Museum Boerhave kan miske 

tyde pe, at der er et holdningsskift pi vej. 

Jeg mener ikke, at museer af den grund 

behsver at blive kedelige; miske kunne 

man strabe efter at det interessdnte blev 

v€gtet tungere pi bekostning af d,et underholdende? 

Derfor mi ogsi scientiske 

instrumenter naturligvis udstilles i kontekst 

med andre grene af vor kultur. Med 

Robert Andersons ord: oscientific instrumenrs 

are by no means confined to science 

museums. And neither should they be,. 

43

44 


KONKLUSION 

Jeg begyndte med en omtale af Hauchs 

Samling og vil slutte samme sted. Efter 

3/4 irhundrede pi. pulterkammer har den 

siden 1976 veret under opstilling i bygningen 

Vanget pi Soro Akademi. Under 

opstillingen har det veret tilstrebt, at 

apparaterne si vidt muligt blev beskyttet 

bag glas, og udenfor besogendes rekkevidde. 

Jeg har desvarre ikke haft fantasi og 

plads til at opstille samlingen pi en si.dan 

mide, at dens oprindelige brug kunne 

illusneres godt nok. Det er blevet en 

udstilling af instrumenterne nasten uden 

egentlige beskrivelser, og uden at deres 

eksperimentelle sammenhang illustreres. 

Der har ikke veret okonomi til at holde 

almindelige ibningstider, og de cirka 300 

besogende, der alligevel har veret pl irsbasis, 

har henvendt sig med onsker om at 

se samlingen. Ved rundvisning eller foredrag 

har det da i stor udstrekning veret 

rnuligt at imodekomme gesternes specielle 

interesser. Det har pi sin vis fungeret 

udmerket, og det er blevet klart for mig, 

at en sidan instrumentsamling ikke er 

noget folkeligt tillobsstykke, og napp€ 

heller kan blive det, med mindre det settes 

i en storre sammenheng. Det er et 

museum man opsoger, ikke er tidsfordriv. 

Det kan ikke sammenlignes med et kunstmuseum, 

hvor man efter et besog godt 

kan udtrykke sine personlige meninger 

om udstillede kunstvarker; efter et besog 

p3, er fisihmuseum skulle man gerne fole at 

man har lert noget. 

Desvarre er fremtiden for Hauchs samling 

usikker. Opstillingen har veret bekostet 

af fremmede fonde, som har haft vision 

til at se samlingens betydning, mens 

ejeren og lokalsamfundet ikke har ydet 

reelle bidrag. Der er ingen peng€ til lobende 

restaurering og pasning, og rygter vil 

vide at samlingen nu skal flyttes, fordi 

lokalerne skal bruges af ejeren til andre 

formll. Det synes derfor uforstleligt, at 

man ikke har villet acceptere et tilbud om 

deponering af samlingen pi det nye videnskabshistoriske 

museum, Steno Museet, i 

Aarhus. Her ville den have flet en central 

placering i en storre sammenheng, den 

ville blive passet professionelt, og den ville 

blive offentligt tilgangelig. Alternativet er 

naturligvis, at e.jeren, Sors Akademis Stiftelse, 

erkender sit kulturelle ansvar og skaffer 

samlingen lignende forhold, som den 

ville opni pi Steno Museet. Dette ville 

muligvis kunne opnls i Soro, men vil krevc 

store investeringer og lobende omkostninger. 

Da Hauch som 72-irig sl, at han ikke 

mere magtede sin store samling, anbefalede 

han kongen, at den blev skanket til det 

nyopbyggede Soro Akademi, hvor den 

kunne komme til sin ret og gore gavn. En 

overflytning til det nybyggede Steno 

Museum vil si.ledes ikke vere uden historisk 

parallelitet. Men dette er for si vidt 

ikke ' vasentligt. Af betydning er alene 

samlingens tarv, Hauchs samling er et 

nationalt klenodie, som skal bevares og 

holdes samlet. Den gamle Overhofmarskal, 

Elefanridder, Prases for Videnskabernes 

Selskab og meget, meger mere 

fortjener, at hans samling kommer til at 

indgi i en vardig naturvidenskabelig og 

historisk sammenhzng. 

SUMMARY 

Pl4rics and Muarm: Haach's plrysical Cabino 

Adam Vilhelm Hauch (1755-1838) was Lord 

Chamberlain to the Danish Kine Frederik VI. He

acquired a large coll€ction of physical and chemical 

instrumenrs, a physical cabinet. Here he carried out 

experiments, subsequendy taking part in discussi- 

ons ofthe latesr sciencific discoveries. 

Many such physical cabinets emerged during che 

Age of Enlightenment in Europe. Some, such as 

Hauch's, were used for serious research, orhers were 

for entertainment, others again were ptimarily sta- 

tus symbols. 

Francis Bacon had been the leading proponent 

for making observations and measurement rhe basis 

for theorizing about rhe world. Societies or acade- 

mies had been formed by scientists, for example the 

Royal Society in London, and th€s€ became hor- 

beds of new discoveries, and publishers of scientific 

papers. Knowledge was occasionally dispersed ro 

the public by irineranr lecturers, who travelled with 

a load of demonstration apparatus, often made by 

themselves. 

Physical cabinets may be said to cover the field 

between these two poles. and varied widely in size 

and scientific status. There were hundreds of them 

in Europe, and they became an important market 

for craftsmen making instrument. The trade became 

ext€nsive, particularly in England, Holland and 

France. 

Although these physical cabinets flourished 

during 17th afld lSth centuries, instruments were 

of course, known borh before and after this time; 

for example the important task of measuring celestial 

angles was rhe basis for astronomy and surveying. 

This paper.rttempr' ro presenr an historic pcr- 

spective of rhe developmenr of angle measuring 

instruments, including astrolabe, quadrant, octanr, 

sextant, theodolites etc erc. 

These instrumenrs were all intended to measur€, 

and were therefore called 'math€matical instruments'. 

Following Galileo and Newton, a n€w type 

of apparatus emerged:'philosophical instruments'. 

These were intended to illusrrare rhe behaviour of 

nature, ofren by exaggeration, e.g. the gravitational 

fall was examined by a slope, and the vacuum pump 

FystK o(; MLisF.uM: HAUcHS pHysIsKE CABTNET 

produced extreme low pressures. 

The Danish language does not have a word covering 

the English 'sci€ntific instrumenr'. A suggestion 

h made, and the definition of the word is dis- 

cuss€d wirh reference ro arricles in English. 

The collection of instruments in mus€ums is dis- 

cussed with reference ro the three types suggested 

by J.A. Bennett. References are made ro the newly 

op€ned George III collection at Science Museum, 

London and Boerhave Museum, Leiden. It is felt 

that the rec€nr decades' predominant popularization 

is being taken over by attemprs ro show artifacts 

in their own right, putting weight on presentatlon 

rather than explanation. 

The paper concludes with rhe regret rhar rhe 

furure of rhe important Danish 'Hauch's 

Collection' is uncertain. It will probably be removed 

from i$ present locarion, as rhe owner wishes 

to use the premises for other purposes. No economic 

supporr has been allocared for resroration and 

mainrenance. A suggestion rwo years ago to deposit 

the collection in the new History of Science 

Museum, Steno Museet, in Aarhus, has nor been 

acc€pted. As part of our national herirage rhe 

Hauch Collecrion musr be preserved rs a unir. 

NOTER 

0,Denne artikkel er en trykt verson af lorelesning 

holdt af forfatteren i Museumshojskolens museologiske 

forelasninger pi Nationalmuseet 3. marts 

1994. 

l. Se: Mogens Bencard (Museerne og 

Verdensordenen. Kunstkammerets Opstien og 

Grundide, i Nordisk Museologi 1993.1 

Endvidere: Otto Andrup Den hongelige Samling 

PA Ror.nbory genhem handrede Aarl: Den chronologiske 

Samling, 1933; og: Bente Gundestrup 

Det hongetige dan*c Kunsthammcr 1737 

Nationalmuseet 1991, pXXV ff. 

2. Se for eksempel: Olaf Pedersen og Mogens Pihl 

4>

HEMMING ANDt R\ EN 

46 Histornh Indledning til d.en hkssishe Fysih, 

Kobenhavn 1963, p 199. 

3. En afde kendteste var James Ferguson (1710- 

76); se John R. Millburn \Vheelwtight ofthe 

Heatens, Y ade-Mectm Press, 1988. 

4. Resahater afen Deel anttillede Forsog med Henryn 

til den af Ht Professor 'lViirtzer i Bonn angiune 

Foruandling af Vandet til Salpeterxof- cller 

Quehtofga:. Vid. Selsk. Skr. I Deel, II Hefte, 

1795. p20lff. 

5. Forog il et forbedret Udlade-Electomocr Yid. 

Selsk. Skr. Ny Saml. Vl 1792, p4l5ff. 

6. For eksenpel Pbil. Mag vol 8; Enc. Lond. vol 6, 

1810: Edinburgh Eac. vol 8, 1830. 

7 . Annabn der Physik Bd. 66 p294. Omtak i 

Kirstine Meyer Il C Otsted Naumidtnskabcligc 

Skrifer Blnd I pClY . 

8. Kataloget findes pi Gammel Estrup, Jyllands 

Herregirdsmuseum, 8963 Auning. Jeg takket 

Museumsinspektor Vibeke Nielsen for at henlede 

min opmerksomhed pi det. 

9. Alison McCann: nA Private Laboratory at 

Perworth House, Sussex, in the Late Eighreenrh 

Century, i Annab ofScierrr 40, 6, November 

1983, p 635-655. 

10. C.R. Hill "The Cabinet ofBonnier de la 

Mosson (1702-1744)" i Annak ofScience,43 

(t986) pt47-t74. 

11. Note 2, p80ff. 

12. J.A. Bennett The dipided Circle, Phaidon 

Christies, 1987, pl4. 

13. Note 2, p208ff 

14. Problemet er behandlet afDeborah Jean 

Warner: "IJfhat is a Scientific Instrument, when 

did it become one, andwhy?, i Britnh Jounal of 

the Hi:tory ofScicnce,23, r99o, p83-93. 

15. Mary Holbrook, med tilfojelser af R G W 

Anderson og D J Bryder Seience Presemed, a 

dircctory ofscienifc insfilmentr in collcctiont in 

tbc United Kngdom azl Eira London HMSO 

1992. 

16. Charles Molfan lrish National InucntorT of 

Historic Scientifc Instrumentt. Int rim Reporr. 

Royal Dublin Society, 1990. 

17. Gerard L'E. Turner Nin.teenth Ce tarJl 

Scientifc Insmrments,Sotheby Publications 1983, 

P 18. 

18. Note 14, p93 

19. Hktoric Scientifc Instruments in Denmdrh er en 

registrant over ca 2500 instrumenter imuseer, 

universiteter, skoler og private samlinger. Den 

udkommer formentlig i lobet af 1994 og er 

begyndelsen til en komplet regisuant over danske 

scientiske instrlrmenter, som det er tanken at skx- 

be i de kommende ir som en database. Lignende 

projekter er gang i andre lande. 

20. J A Bennerr oScience Museums and Sciencc 

History i An Apparanu of Inntmznts: Tbe Rolz of 

the Scimtifc Instntment Comision, edired by R G 

V Anderson and G L'E Turner, lnndon 1993. 

21. Beskrivelsen afdette nye museum, der anses for 

toneangivende for videnskabshistoriske musecr, 

er baserer pe et foredrag holdt af 

Museumslederen, Perer de Clercq, i 

Conservatoire des Arts er Meri€rs, Paris, den I I 

marts 1991. Foredraget er ikke udgivet. 

22. Detre og et folgende citat er fra et foredrag 

Peoph and Maseums: Expedations and ResPonles 

holdt l7 november 1993 iScientific Insrrumenr 

Society i London. Foredraget er ikke udgivet. 

Hemming Andersen er cand. polyt. 1949. Arbejdc som 

ingenior 1949-1964 i Danmark, Canada, England 

og Vexryskhnd. Lehtor ued Sors Akadzmis Shole, 

ndt?matik, frtiL og hcmi 1 964- I 992. Auw ig for 

oP'tilli,tgcfi af Hduchs Samling i .Vanget, pi Soro 

Ahadcni 1 976- 1992. Projehtarbcjfu: Histonc 

Sciertifc Instmmentt in Denmarh' 1990-1992. 

(Adr: Bynollaej 1, 596O Marstal).

NoRDrsK MusEOl-ocl 1994.2, s, 47 -56 

DE,x NATURHISTORISKE SAMLING 

OG FORSKNINGEN 

Nieh P Kristensen 

Blandt dt naturhistoriske forshningsomrider, sotn er heh a/hangige af samlingen har 

d,en biologishe systematih fiet en sarlig ahtualitet gennem opmerksomheden om 'biodi- 

uersitetshrisen'. Slmematiherne bar berettiged.e onsher om forogede andele af de samle- 

dz biologishe forskningsressourcen men d.et md samtid.ig erbendes, at den internationa- 

le naturhistorishe museumsuerd.en ihhe er optimab straktureret: Kraferne er spredt for 

meget. En rahhe ahtuelle og forudseelige fornyeber i museernes arbejdsproced*rer 

ooridses. 

Vigtige omrider inden for narurhistorisk 

forskning er helt afhangige af tilstedevrrelsen 

af samlinger af konserverede naturgenstande. 

Det ligger i sagens natur, at 

denne forskning primart bliver de naturhistoriske 

museers anliggende. 

Centralt inden for den samlingsafhangige 

naturforskning stir den biologiske systematik, 

og nerverende indlag vil vare 

koncentreret om denne disciplin. Men 

selvfolgelig forudsatterer ogsi mineralogisk 

og petrologisk forskning adgang til 

samlinger af mineraler og bjergarter, ligesom 

fossilsamlinger er grundlaget for studiet 

af flere andre facetter af palrontologien 

end de rent systematiske - herunder 

hele gransefladen mellem (kvartar)palaontologi 

og arkaologi. Blandt 'neo'-biologer 

kan ikke blot systematikerne, men 

ogsi populario n sb iologe r og funkrionsanatomer 

hente studiemateriale i museernes 

samlinger. Og for miljoforskningen spiller 

samlingerne den vigtige rolle, at de i et 

vist omfang kan dokumentere 'tilstande, 

der var'- som et uvurderligt grundlag for 

bedommelse af'rilstande, der er'. 

Nir det imidlertid i l990erne forekommer 

berettiget primart at fokusere pi 

museernes rolle for den systematisk-biologiske 

forskning, si hanger det sammen 

med den sterkt forogede opmerksomhed, 

som denne forskning har fiet i forbindelse 

med debatten om biodiaersitet, det levendes 

mangfoldighed. Kernen idenne debat 

er: At antaller af levende organismer er 

betydelig storre end de fleste biologer 

forestillede sig for et par i.rtier siden, at 

denne formrigdom endnu i stort omfang 

er ukendt, og at andringerne i naturlige 

okosystemer p.g.a de menneskelige samfunds 

vekst tilsyneladende uvagerligt mi 

medfore udslettelse af talrige arter, for vi 

flr erkendt deres eksistens og lzrt det 

mest element€te om oem. 

Den museumsbaserede systematisk-biologiske 

forskning arbejder siledes i et

48 

NrELs P. KRr5TtNsF.N 

kaolob med tiden. Det er denne forsknings 

ene hovedopgave at beskriuelnavngizr 

de levende organismer og lare deres 

geografiske udbredelse og vasentlige eg€nskaber 

at kende, samt at tilvejebringe 

varktoi til identifikationen af de kendte 

former (bestemmelseslitteratur). Den 

anden hovedopgave er at hlastifcere orgenismerne 

i overenstemmelse med deres 

afstamningshistoriske (frlogenetiske) slegtskab. 

Det er i kraft af en sidan klassifikation, 

at al biologisk information om de 

enkelte arter kan bringes til at danne et 

sammenhengende monster. 

Men den systematisk-biologiske forskning 

befinder sig ikke bare i et kaplob 

med tiden. Den befinder sig selvfolgelig 

ogsi i et kaplob med andre naturvidenskabelige 

- herunder andre biologiske - discipliner, 

nir det galder om at erhverve 

andele af de stillinger og driftsmidler, der 

nationalt og internationalt stilles til ridighed. 

De naturhistoriske museers chancer 

for at hevde sig i denne konkurrence vil i 

berydelig grad afhenge af deres evne til at 

producere forskningsresultater, som i brede 

kredse af det ovrige biologiske forskersamfund 

opfattes som relevante ogsi for 

de problemstillinger, man her beskaftiger 

srg mec. 

OPGAVERNES D IMENSIONER OG 

DEN NATURHIS TORISKE M USE UMS. 

VERDENS STRUKTUR 

Hvad er storrelsesordenen af de opgaver, 

den biologiske systematik star over for? 

Der findes ikke nogen samlet opgorelse 

over de beskrevne organismer - hvilket 

javnligt overrasker ikke-biologer at hore - 

rnen et kvalificeret skon' ligger pi. omkring 

1,7 millioner navngivne nuleuende 

arter. Mere end halvdelen udgores af 

insekter (billerne alene er nzsten 250lo!). 

Planterne (i den moderne afgransning, 

d.v.s. omfattende blomsterplanter, bregner, 

mosser m.v., men ikke svampe og 

'alger') har andenpladsen med knap l5ol0, 

og si er der igen et spring ned til spindlerne 

(mider, ederkopper m.v.), de 'ikkedyriske' 

svampe og bloddyrene, som hver 

tegner sig for lidt over 4o/o. iJ,Ie and're 

organismegrupper rummer mindre end 

3o/o hver. 

Si mange - omrrent - 

har vi altsi fiet 

beskrevet og navngivet. Men det er kun 

for en lille brokdels vedkommende, at de 

eksisterende beskrivelser er si gode, og 

samlede isi rationelt anlagte bestemmelsesvarker. 

at en sikker artsbestemmelse 

nogenlunde let og hurtigt kan foretages; 

tilsvarende gelder det kun for en lille 

brskdel, at vi har et rimeligt kendskab til 

den geografiske udbredelse, livscyklus og 

levevis. De bedst kendte former er, som 

man vel ville forvente, hvirveldyrene (ca 

2,7o/o af de beskrevne organismer) og 

blomsterplanterne, men selv for disses 

vedkommende er den filogenetiske klassifikation 

fremdeles meget ufuldstendig. 

Nir vi kun med grov tilnarmelse kan 

angive tallet pi de allerede beskrevne organismer. 

si er det klart. at et skon over 

antallet af de faktisk eksisterende nulevende 

arter mi vare beheftet med endda 

meget stor usikkerhed. En nogtern nylig 

vurdering' nir et tal pi ca 1,2,5 millioner 

arter, altsl en mere-end-7-dobling af det 

nu beskrevne artstal. I dette scenarie har 

insekterne oget deres andel (til nesten to 

trediedele), og det samme gelder de ikkedyriske 

svampe (nu ca 8olo), bakterier/ 

virus (nu tilsammen over 7o/o), spindlerne 

(60lo) samt rundormene (40lo). Tilsvarende

IJ!]N N A T I] R H I S T O R I S K E SAMI,ING OG FORSKNINGEN 

Systematishe biologer bcshriuer og naungiuer irligt tutindvis indvis af 'ryc'(&ts. h1c' (&ts. tidligcrc ubeskrcvttc) orga- 

nismer. Langt de fleste kan betragtet som aariationct orcr uclkendt uckeadta tcmt tcml.r. Mcn nu og da fnlcs san6meL 

Langt da rktte kan oetrdgtct tom adrtdtronct uctFen4t, ,cmdaf. Mcn na 0g 44llnact 

digvak 'ttcf 

former, som representzrer helt andre organisationstypcr cnd dt bidtil kcndtc - i hucrt fald 

bhndt nuhuende organimer. Et par afeferhigtidens mctt bemarkcbesvardige opdngckcr afnyc 

h ruelhse dyr er gjort afdanthe zoologet, og det oiginale materiale ('typeserien') afdissc formcr fn- 

des pi oi Zooloqith Zoologish Mxteum Mxseum i Kobenhaun. 

Fig. I (t.u.) unet 'urbloddltet' Neopilina galatheae Lemchc, 1957, som blev ixd.samlct afGahthcaehtped.iionen 

i Stillzbaret i 1952. Modrat andre bloddyr har Neopiliaa i sin bygnixgsphn tydeligc 

spor afen'leddeling'(en rytmisk gentagelsc aforgansystemer), hailhct allercde udcfra ban erkexdtt 

gennem serien afparrede galler (de d*hfornede danneber). Ligncndc former uar i fonejcn hcndt som 

fossiler, nen nan noede tidligere, at de aar uddode allerede i deuon-tidcn. Mundcr, fhnhetct afhudfoUer, 

ses forouen. Dyret lengde et j,j cm, Foto: G, Brouad, 

Fig. 2 (t.h.) aiser Nanaloricts mysticus Kristensen, 1983, dtn font hendtc reprasentdntfor rchhcn 

Loricifera, 'korserlyr', som er den sencst opdagede afdlrerigets 31 rahher. Reinbardt M. Kristcnrcn, 

som bes&reu rekhen, fandt dyret ander sit afuejde med andrc dyreguppo tilhtlend. d. rrla ht 

'meiofauna' - faunaen i halrammene mellem edilxcnt?drrihlet i hdt)bahdex; dcnnc fauna har uin g 

at uere rig pd meget interestdnte, tidligere hendtc dyteformer, AIle mciofauna-d1t cr dvfolgclig ganske 

smi, milestohken t.u. er 101tm (1/ 100 mm). Munden fndes foroucn, pl cn udkrangclig 'mundkegb'. 

Scanning-elehttonmikroshopisk foto: R. M. Kristensen. 

49

50 

NIELs P. KRrsr ENsEN 

er selvfolgelig andelen for blomsterplanters 

og hvirveldyrs vedkommende faldet 

drastisk, fordi der her kun ventes meget 

beskedne foroselser afde kendte artstal. 

Der er aks|-meger langt ige n, for vi blot 

har beskrevet/navngivet de levende vasner, 

med hvilke vi deler denne planet. Og selvfolgelig 

endnu meget lengere for vi ved 

blot det mest elementrre om deres udbredelse 

og levevis og har placeret dem i det 

frlogenetiske system. 

Der er pi baggrund af denne situarion, 

at systematiske biologer nu taler med store 

bogstaver om behovet for flere ressourcer. 

At de svstematiske disicoliner i de seneste 

irtier har haft en vigenie position inden 

for den samlede biologi er bide forstieligt 

og berettiget i lyset af den eksplosive 

udvikling af bl. a. molekylarbiologi, 

eksperimentel frsiologi og okologi. 

Imidlertid synes der inden for det biologiske 

forskersamfund at vare en udbredt 

erkendelse af, at den bide relative og absolutte 

beskaring af de systematiske discipliner 

har medfort reelle problemer, og at 

udviklingen mi vendes. Den meget skeve 

aldersfordeling blandt aktive systematiske 

bioloeer'viser siledes klart behovet for en 

sryrkelse af de systematiske discipliner i 

biologistudierne pi i hvert fald nogle universiteter 

og tillige behovet for flere 

rekrutterings/uddannelses-stillinger i systemet. 

Men har de systematisk-biologiske discipliner 

berettigede krav om forogede bevillingsandele 

, si mi de jo til gengald modes 

af lige si berettigede krav om optimering 

af udnyttelsen af de allerede forhindenverende 

midler. Og her melder problemerne 

sig. Efter min bedste overbevisning er den 

internationale naturhistoriske museumsverden 

ikke sarlig hensigtsmassigt struk- 

tureret, og hovedproblemet er, at ressourcerne 

er for spredte. Fokuserer man pi 

d.en museale formidlingsftnkion, si er der 

naturligvis gode argumenter for, ar der 

skal eksistere mange naturhistoriske museer, 

og de skal have en jrvn geografisk 

spredning. Men der er ikke gode argumenter 

for en tilsvarende spredning af 

forskningsfunktionerne. Jeg mener med 

eftertryk, at slagordet small is beautifvl 

IKKE har gyldighed for forskningsafdelingerne 

pi de naturhistoriske museer, der 

har som vasentlig opgave at deltage i den 

internationale bestrabelse pi at skabe 

overblik over den globale biodiversitet. 

Det enkelte museum skal have en stabsstorrelse, 

som muliggor en egentlig sp€cia- 

listdekning af de organisrnegrupper, 

museet beskaftiger sig med - og en rimelig 

teknikerstab til samlingsforvaltningen 

og til forskningsassistance. Museet skal 

have bred geografisk dakning i samlingerne, 

fordi en tilfredsstillende behandling af 

en organismegruppes systematik forudsatter, 

at gruppens globale diversitet kan studeres; 

og nok er vi altid afhrngige af lin 

fra andre museer, men eir 'startkapital' af 

eget materiale er unagtelig meget vardifuld, 

hver gang et nyt forskningspro)ekt 

pibegyndes. Og endelig skal museet have 

en instrumentering, som muliggor, at tidssvarende 

undetsogelser (f.eks. scanningelekrronmikroskopi) 

kan udFores rutinemessigt. 

Til et forskningsmuseums 'instrumentering' 

i bredere forstand horer ogsi 

et omfattende bibliotek: Bl. a. pi grund af 

originalbeskrivelsernes rolle for tolkningen 

af de gamle forfatteres videnskabelige 

navngivning af organismer er biblioteksvarktojet 

mere kritisk for den systematiske 

biologi end for nogen anden biologisk 

disciplin.

De naturhistoriske musee r (som 

National Muteum of Natural History, 

Washington DC og The Natural Historl 

Museum, London), der er bedst forsynet 

med alle disse ressourcer, har i hoj grad 

fungerer som 'lokomotiver' i den internationale 

sysrematisk-biologiske forskning, 

men vi kunne bruge vasentlig mere trekkraft 

af samme slags. Desvrrre nir storsteoarten 

af verdens naturhistoriske forsknitrgrmarsear 

i flere ovennavnte henseender 

knap op pi 'den kritiske masse', hvad 

der i mange tilfelde skyldes en forfejlet 

koordinering pi nationale niveauer. - 

Problemet illustreres tydeligt, nir man 

sammenligner den engelske indflydelse pi 

biodiversitetsforskningen med indflydelsen 

fra et si ressoucerigt land som 

Tyskland, der aldrig har haft noget naturhisrorisk 

nationa/museum. men en hel 

rakke mellemstore museet som hver for 

sig har varet markant underforsynet med 

personale- ogleller driftsmidler. Nir dansk 

zoologi har halr den internati- 

"y"rematisk 

onale gennemslagskraft, som vi nogternt 

mi regisuere, si skyldes det netop i hoj 

grad, at vor nationale indsats pi dette felt 

i alt vesentligt har varet samlet et enkelt 

sted: Kobenhavns Universitets Zoologiske 

Museum, som faktisk bide m.h.t. stab og 

udstyr har veret bedre stillet (i hvert fald 

for l980ernes markante beskaring) end de 

fleste andre vesteuropaiske zoologiske 

museer; Naturhistorisk Museum i Arhus 

har bevidst investeret sin indsats i andre 

opgaver end opbygning, forvaltning og 

studium af globale systematiske samlinger. 

Et andet strukturproblem iden inrernationale 

naturhistoriske museumsverden er, 

at kostbare faste forskerstillinger i en rakke 

tilfalde er blevet besat med biologer, 

hvis forskningsmassige kvalifikationer og 

DEN NATURHISToRISKE SAMLINc oc FoRsKNtN(iF.N 

aktiviteter vedrsrer ikke-samlingsrelaterede 

emner, f. eks. inden for okologi. 

Problemet blev allerede i 1970erne pipeget 

i en forskningsridsrapport om europaisk 

systematisk biologi3 og blev her skarpt 

pitalt som 'misuse of the scientifc retource 

represented by the museum collections and 

facilities', men det eksisterer bestemt end- 

nu, specielt miske i Mellemeuropa. 

Naturligvis er grensern€ ikke altid simple 

at drage. Zoologisk Museum i Kobenhavn 

har f.eks. hidtil varetaget in videnskabelig 

aktivitet, som ikke er umiddelbart knyttet 

til samlingerne, nemlig den danske fugleringmarkning. 

Ogsi i nogle af de lande, vi 

normalt sammenligner os med, ligger 

fugleringmarkningen pi de nationale 

naturhistoriske museer, mens den i andre 

lande er knytter til andre forskningsinstitutioner. 

Et vigtigt moment i en diskussion 

om, hvorvidt fugleringmarkning fortsat 

skal drives for museale midler bliver 

da, om der blandt det givne lands biologiske 

institutioner findes nogen anden, 

der kan varetage denne aktivitet lige si 

godt. Og i vurderingen af et museums ressourceforbrug 

hertil mi indgi en overvejelse 

af de 'indtagter', som en sidan 

udadrettet aktivitet skaffer museet iform 

af kontakter med, og opmerksomhed/goodwill 

fra den naturinteresserede 

offentlighed. Afgorelsen er, som sagt, ikke 

slmpel. 

FORNYELSEN I DE 

NAT URHIS TO RI SKE M US EE RS 

ARBEJDSFOruIER 

Den systematiske biologis uloste opgaver 

har altsl et gigantisk omfang, og den 

internationale naturhistoriske museumsverden 

har nogle strukturproblemer. 

5l

NrELs P. KRISTENSEN 

Begge omstandigheder stiller krav om fornyelser 

i museernes arbejdsformer - fornyelser 

som i hvert fald nogle steder er i fuld 

gang. 

Kurateringsproceduternea rationaliseres, 

ikke mindst i kraft af moderne comDuterteknologi, 

som kan effektivisere ar-bejdet 

fra det indledende skridt med udskrivningen 

af det enkelte samlingseksemplars 

funddata-etikette til den afsluttende registrering 

af eksemplaret efter specialisrins 

bestcmmelse. Pi de store naturhistoriske 

museer har en deraljerer samlingsregistrering 

hidtil normalt varet indskranket til 

mindre afsnit (for zoologiens vedkommende 

typisk hvirveldyrsamlingerne), og 

en registrering af enhe b-indiuid-data fra 

storre samlinger af hvirvellose dyr vil efter 

mit skon ogsi i en overskuelig fremtid kun 

vere en berettiget ressourceanvendelse i 

forbindelse med specifikke forskningsprojekter. 

Men det bor pi alle museer vere en 

hoj prioritet at sikre materialets 'tilg€ngelighed' 

for det internationale forskersamfund: 

Forst og fremmest ved at usorterede 

accessioner sorteres til de niveauer hvor 

specialister normalt arbejder (det er for 

hvirvellose dyrs vedkommende rypisk 

familie/underfamilie samt zoogeografisk 

region), og dernest ved at regisrtere hoaedtrakkene 

a( samlineernes indhold, f.eks. at 

af familien X-idae omfatter det orientalske 

materiale 87 arter og 1100+ ubestemte 

individer, det afrotropiske 22 arter og 

550+ ubestemte individer, herunder 160 

fra Madagaskar. Sidanne oplysninger er 

vardifulde for specialisten, der under 

arbejdet med at skrive en monografi, eller 

lokal bestemmelseshindbog, over familien 

X-idae skal afgore, om det er umagen 

vard at rette henvendelse til et givent 

museum om materialelSn. Det er onske- 

ligt - og formentlig realistisk - at oplysninger 

pi detre niveau fra alle vigtigere 

museer inden for en overskuelig irrekke 

skal kunne stilles til rldighed pl en form, 

som er tilg&ngelig fra den enkelte forskers 

DC'er. 

^ Med hensyn til fornyelserne i museumsstabenes 

forskningsprocedurer tegner der 

sig folgende monstre: 

1) Langt storre oueruejeher ued ualga af 

forshningsemne. Fordi der nu er sl mange 

organismer, og si fi systematikere til at 

studere dem, er det naturligt, at der melder 

sig et krav om en prioritering. Og 

hojest prioritet mi si gives til studiet af 

organismegrupper, hvis medlemmer af en 

eller anden grund mi antages at vare af 

bred interesse i det biologiske forskersamfund. 

Sidanne grunde kan vare af mange 

slags, f. eks. en frlogenetisk nogleposition 

eller pifaldende/usadvanlige adfardsmonstre, 

frsiologiske egenskaber, relationer til 

andre organismer, udbredelsesmonstre - 

og selvfolgelig direkte okonomisk/sundhedsmessig 

berydning. Men modsat situationen 

for blot fl irtier siden, vil man nu 

vanskeligt kunne retfardiggo re artsntaeausystematisk 

forskning i en given gruppe 

alene med, at gruppen 'er der, og ikke studeres 

af andre'. Selvfolgelig ligger der heri 

en fare for en ond cirkel, for grupper som 

der her og nu vides meget lidt om - og 

som man efter det netop anforte princip 

derfor skulle lade ligge - kunne jo illustrere 

forhold af stor generel intetesse, som 

det si varer meget lenge, for man fir 

kendskab til. Bor princippet derfor ikke 

blive et absolut krav, bor det dog uwivlsomt 

folges si langt, at det enkelte 

museum kun investerer beskedne dele af 

sine forskningsressourcer i artsniveau-stu-

dier af organismer, som ikke har 'kendt 

interesse'. Derimod forekommer det 

berettiger at strebe efter, at tilvejebringe et 

nogenlunde detaljeret klassifikations-'skelet' 

pi hojere niveau for hele den levende 

verden; si har man et udgangspunkt for at 

drive kvalificeret artsniveau-systematik i 

tilfulde, hvor der findes forhold af serlig 

lntetesse. 

2\ Medmindre ganshe sarlige forhoU gor 

sig galdende, bearbejder man ikke lengere 

enheltstiende indsamlinger eller museamsmaterialex 

ligsom man ihhe beskriuer ryrc 

arter uden for omfattende reuisioner af de 

gupper, fu tilhsrer Disse principper, som 

allerede ien irrekke har veret knasat pi 

flete af de forende museer, representer€r et 

markant brud med tidligere systematisk 

forskningspraksis, der rneget ofte forte til 

afhandlinger som (The X-idae collected 

by the ..expedition 1e..,, nThe Y-idae in 

the collections of the ..Museum..o eller 

nNine new species of Z-idaeo. Selvfolgelig 

betyder principperne, at tempoet i arbejdet 

med at fl sat navn pi alle de stadig 

ubeskrevne organismer nedsettes. Der 

beskrives nu markant ferre nye arter pr 

'systematiker-Arsverk' end i irhundredets 

start (hvilket dog ogsi henger sammen 

med, at der nu gennemgiende undersoges/beskrives/illustreres 

betydelig flere 

detaljer pi hver art). Til gengeld er de 

mere sammenfattende publikationsryper. 

der nu satses pi, langt mere brugervenlige 

og har mere varig vardi end de fornevnre. 

Og et kardinalpunkt: de mindsker i hoj 

grad risikoen for, at samme art beskrives 

flere gange under forskellige navne. Det er 

sket si tit, at det er en reel belastning for 

systematisk forskning: about 

"Probably 

50 

o/o of the time, and hence money) spent on 

a major raxonomic revision in entomology 

DEN NATURHISToRISKE sAM LIN G oc FoRSKNINGEN 

is needed to recti6/ factual errors by previous 

workersut. 

3) Mere uagt pd grrppearbejde. Enkehforfatter-oublikationer 

har miske blandt 

museumsbaserede systematikere varet 

fremherskende lengere end blandt nogen 

anden kategori af naturvidenskabsfolk. 

Men ogsl i denne disciplin ses behovet for 

gruppearbejde stadig rydeligere. Den 

enkelte systematiker kan siledes have 

frugtbart forskningssamarbejde 

- med systematikere, som har speciale i 

samme organismegruPPe, men som arbejder 

i andre dele afverden. 

- med systematiker-kolleger, som er specialister 

i en anden organismegruppe, men 

hvis metode|spertise supplerer hendes/hans 

egen. Moderne systematisL forskning 

betjener sig af et bredt spektrum af kravende 

metoder, og det er ikke muligt (i 

hvert fald ikke rationelt) for hver enkelt 

medarbejder pi en given museumsafdeling 

at holde sig helt I jour med alt. 

- med ikke-sysrematiker€, som er inter- 

esserede i samme gruppe. Der kommer i 

disse ir megen god forskning og gensidig 

inspiration ud af, at adfrrdsbiologer, 

populationsbiologer, ultrastrukturforskere, 

molekylarbiologer m.fl. etablerer projektsamarbejde 

med systematikere pi en 

museumsafde ling. For som sagt er det den 

frlogenetiske systematik, der fir al biolo- 

gisk information til at falde pi plads i 

sammenhangende historier (fi g.3). 

4) Mere (lokal og international) ledel:esstyring 

af den musedl€ forskning. 

Forskningsfrihed settes hojt af alle, men 

en stigende grad af ledelses-sryring vil 

vare uundgielig, hvis en rekke afden systematiske 

biologis mest ressourcektavende 

opgaver skal lsses. For eksempel vil tilvejebringelsen 

af det brugbare og nogenlunde 

53

NrErs P. KRTsTENSEN 

>1 Fig. 3 : Ef et btigst ide ns 

udui k li ng af det teo ret is - 

he og retoditbe dPPardt 

til rchonstruhtion af 

nuleuendc orgafiimcrs 

fl logen uish e s lagts ka b s - 

har berydet 

forhold 

uese nt I ige lan duin d i nger 

for den sytematishe biologi. 

Den ser ogl ud til 

at medfore en stigende 

interess e fo r sy temati h - 

hens resuhater ho: andre 

biologer, nmfir bedre 

mulighed for at forxi 

ders rcs ubater uedrs ren - 

de f eh:. obobfiske, fisio- 

I og i k e o g a dfa rds n a s s i ge 

forhold i et etolutionart 

perEektit. I sibaldt 'his- 

to ri:h o ho logi' analysercs 

s,iledes duihlingen af 

forsLj e lligc o ko logis kc 

ttak hos en otganismegrrppe, 

idet dc projiccrct 

pd et \tamtrc'for grup- 

Her illustreres som ct fnt 

styhke moderne 

mavumszoologi den dishussion 

af shojtelo bertegers 

tilkryttning til det 

marine miljo, som blev 

afodt afdzn nllige 

opdagelse afen hidtil 

YBEIEI 

"d"c/c/ 

dd/,/c 

Y 

u b e n dt udu i k lings I i n i e 

blandt sidanne tager i 

det nordo x I ige Austta lie n 

(et 

fa I hs da ns h/aas tra h k 

projekt). Den nyopdagcde Aastobates rhtthris And.ersen & Veir, 1994 (forouen) er ligesom g ppens tidligtt 

difetentierede former, Metrocorini og fiernere slagtninge, limnisk (hnyttet til f"nhuandj, -"rldiit ,nr-rtl" 

slagtninge, medlemmerne af shgtcn Hahbaus, er marine; det samme gjalder medlemmerne afAscbpios, son er 

de nermeste slcgtninge til dcn uduihlingslinie, der gau ophau til bddc A*trobates og Halobatet, - Stamtraerne 

forneden der de nulige scenarierfor uduihlingcn afdenne situation: (A) Aclepios ig Halobates er aa/hangigt af 

biaandzn giet fa dzt linnitLe miljo til det marine; (B) shifet fia linnih til narini miljo shete albr;de i d;n ' 

falbs stamlinie for Asclepios + Hahbaus + Asttobatcg og idltnatntc er si sekuxdan gdet tilbage til fe$rand; 

(C) fa en rcnt limni:h xamform uduihhdc dcn falles stanlinic fot Asclepios + Hahbates + Ausftobatet toLrant 

for bddz salt- ogfersktand og 'indtog' tilligt mangroue- og exuarie-habiatet: hucr afdz nubuende slagter realisetet 

han en dzl af sumliniens potentiah. Fotfattcrxc giucr grandc til at foretrakhc model C. 

a\'

detalierede klassifikations-'skelet' for en 

-.q., ,,o, insektfamilie (miske med et 

femlifret antal beskrevne arter) vere et 

forehavende, som ingen forsker kan hindtere 

som enkeltperson. Skal man isidanne 

tilfalde kommi videre, kraves der en 

beslutning pi ledelsesplan pi et storre 

museum - 

eller ideelt pi flere samarbei- 

dende museer forskellige steder i verden - 

om, at nu vil man altsi soge at realisere 

dette mil inden for en overskuelig tidshorisont 

os dertil afsatte A seniorforskere, B 

postdocJ, X PhD stipendier, Y teknikere 

oq Z driftsmidler. 

"lnternationalt samarbe.ide vil ogsi vare 

en forudsatning for at tilvejebringe den 

samlede oversigt over alle navngivne organismer, 

som vi mangler i dag. 

Rimaterialet findes i vid udstrakning 

allerede oi de storste museer - i form af 

kartotekir opbygget af flere forskergenerationer 

- men den samlede oversigt vil kreve 

massiv ressourceinvestering i at overfore 

denne inforrnation til elektroniske databaser; 

igen opgaver af en storrelsesorden, der 

kraver beslutninger pi ledelsesplan. Fra 

den basale katalogisering er det logisk at 

trnke videre i retning af f. eks. en omfattende 

cd-rom dokumintation' af de kendte 

orqanismet ikke mindst fordi det er 

svart-at forestille sig, at forskere pi 'yngre' 

institutioner (specielt i tredieverdenslande), 

nogensinde skulle fi rimelig 

adeang ril de bibliorekrfaciliteter. som i 

dag er en torudsEtnlng tor l(vallllceret systematisk 

forskning. Koordinering af 

sidanne aktiviteter vil utvivlsomt vere 

blandt de naturhistoriske museumslederes 

vigtigste opgaver i det 2 L. irhundrede. 

Endelig mi man forestille sig et fremtidigt 

nationalt og internationalt naturhistorisk 

muse umssamarbejde pi ledelsesplan 

IJtiN NATURHlst ()RIsKF: SAMI,ING O(] FORSKNING!:N 

om emner som i dag kan forekomme kontroversielle. 

Vigtigst forekomme r overforsler 

af samlingsafsnit - og stillinger! - imellem 

museer (eventuelt som langfristede 

lin, hvis ordningerne pi denne mide kan 

gores mere 'spiselige' for afgiverparterne), 

si man i hojere grad end nu fir koncentreret 

kr€ft€rne og flr opbygget 'centres of 

excellence' for studiet af forskellige organismegrupper. 

Ogsi udformning af 

strengere krav til nybeskrivelser og Lil 

anbringelse af primare typer og andet 

unikt materiale kan komme pi tale. Hvor 

lange endnu kan det systematiske forskersamfund 

f. eks. leve med, at en treliniers 

nybeskrivelse af en art i et hvilketsomhelst 

non-refereed tidsskrift og pi (for zoologiens 

vedkommende) et hvilketsomhelst 

sprog principielr har nomenklarorisk gyldighed? 

Og med at nye arter kan beskrives 

pi grundlag af materiale som opbevares i 

orivate samlinge r? 

' Forskere .r-g.n.r.lr individ ualister. og 

godt de t samme . Me n forske rne r ilknyttet 

ierdens vigtigere natu rvidenskabelige samlinger 

kan blive nodt til i hojere grad at 

danne felles front og til at koordinere indsatsen 

bedre end nu, hvis vores forskningsfelt 

skal fb den gennemslagskraft, det fortiener. 

SUMMARY 

Ndtaral history collettions and research 

Among the research activities linked to natural history 

collections, biological systemarics stends out 

for rhe ropicaliry conferred upon ir by growing concern 

over the biodiversiry crisis. Systematic biologists, 

most of whom work in natural history 

museums, are faced wirh the task of naming and 

describing/redescribing millions of undescribed or 

poorly described organisms from rapidly dwindling 

55

NIELs P. KRTsTENsEN 

56 natural habirars, and of classirying thc known organisms 

according to their phylogenetic affinities, so 

that all kinds ofbiological information on all kinds 

of organisms may be pieced together into coherent 

patterns. In view ofthe enormity ofthese tasks, sys- 

tcmatists are now rightly demanding a greater share 

of the tesources currently spent on biological research. 

But the question then naturally arises whether 

resourccs already available are being put to optimal 

use; it seems evident that this is not the casc, 

The major structural problem in the communiry 

of natural history museums is arguably that resour- 

ces are loo thinly spread: Too many museums do 

not have the staff and the equipment needed to 

copc efficiently with the resexrch collections under 

their cate. Another structural problem is that in 

some countries too many museum positions have 

been given to biologisrs lacking a background in 

systematics or other collection-based researcn. 

The pcrformance of museum-based systematic 

biologr can be enhanced through ongoing and fore- 

seceble shifts in a number of working procedures. 

In curation, high priority should be given to the 

sorting of unsorred accessions (to 'loanable entities') 

and to making databases outlining collection 

holdings available ro the internrtional community 

of systematists. As far as research is concerned, 

changing standards include: l) Adoption of more 

strict priority criteria for selecting taxa for study. 2) 

Abandonment of rhe practice of working up the 

holdings of a single museum, or the marerial obrai- 

ned from a single expedition, as well as the description 

of new taxe outside the context ofcomprehcnsive 

revisions. 3) More emphasis on research pro- 

iects in which several scientists with different backgrounds/skills 

ioin forces. 4) Decisions raken at the 

managerial level, often involving museums ltom 

scv€ral counrries, playing an increasingly imponanr 

role in shaping future scientific activities centred on 

natural history collections. 

Nieb P. Kristensen er nag scient. i entomologi og 

siden 1968 ansat red Entonohgish Afdeling pt 

Zoologish Muvum, Kobenhauns Uniueritet; dr. sci- 

ent. 1984; 198G89 museets bestyrer og formand for 

Konsistorirms Pernanente Museamsudua lg; docent 

1990. 

Adt Zoologisk Muse*m, Unitersitetsparhen 15, DK- 

2100 Kobenhaun O. 

NOTER OG LTTTERATUR 

* Basert pl et indlag ved Museumshojskolens 

museologiske forelesninger pi Nationalmuseet 

3/3/1994:'Museumssamlinger og narurviden- 

skab'. 

l. Hammond, P.M. 1992- Species invenrory. Pp. 

l7-39 i B. Groombridge (ed,.) Global Biodioersity, 

Statas ofthe Earth's Liaing Resources. Chapman 

& Hall. 

2. Se f.eks. Caston, K.J. & May, R. M. 1992. 

Taxonomy of taxonomisrs. Nanre 356: 281-282. 

3. Taxonony in Earope. ESRC Review No 13. 

European Science Foundation, Srrasbourg, 1977. 

4. 'Kuratering' findes ikke i den seneste udgave af 

Gyldendals fremmedordbog, men denne fordanskning 

afdet engelske 'curation' er efterhinden 

blevet daglig sprogbrug for summen afaktiviteter 

vedrsrende forvaltningen af videnskabeli- 

ge samlinger. 

5. Mound, L. A. & caston, K. J. 1993. 

Conservation and syst€matics - rhe agony and the 

ecstasy. I Gaston, K. J., New, 'f. R. & Samways, 

M. (eds) Perspectiaes on Inrect Conserudtton. 

Intercepr.

NoRDrsK MusEol.ocr 1994.2, s. s7-70 

Vao sOrER sEsOraREN 

t vusEEt? 

MassvrEDrALA ASPEKTnn pA 

MUSEIVASENDET 

Heiner Tieinen 

Heiner Tieinen ser homrnanihationsproblemet i museerna siirshib ur besiiharens 

slnpunht. I sina omfattande, i Tyshland ofia dberopade, publihstudier bygger han sin 

analys au besijkarbeteenden pd jiimforelser med rcsubaten au forshningen hring har 

massmediebudsbap, siirsbih TV-program ohonsurneras, och d,iiruid anammas eller 

aauisas- 

I 

Just nu fi;refaller man i museernas utitriktade 

verksamhet arbeta under ovanligt 

gynnsamma betingelser. Den snabba 

iikningen av antalet museer, der stigande 

intresset i massmedierna fiir kulrurhistoriska 

samlingar och objekt, besdkstalens 

ojemfdrligr snabba vixt - allr detta ger 

intryck av att det finns en bildningshunger 

i samhellet, av att dntligen behovet av 

'livslingt larande' btirjat g

58 

HEINER TREINEN 

besdkare. En iikning kan ddrfdr iterfdras 

mindre oi att andelen besiikare i befolkningen 

tikar en pe att den traditionella 

museipubliken flitigare utnyttjar de museer 

som nnns. 

En faktisk publikrikning itnjuter i ftirsta 

hand stora internationellt kdnda museer, 

till rivervigande delen beligna i viirldsstiider 

med h

historiska tillfalligheter eller ett fungerande 

image-skapande fortldpande drar en 

mdngd turister till museet. 

Ett museums framging i form av varaktiga 

hijga besiikstal dr i fijrsta hand beroende 

av den fritidsrelaterade infrastrukturen 

i museets omland. En ytterligare f

60 


liter sig faststillas i nira nog alla undersiikningar 

av besiikarfrekvens och besiikarbeteende: 

det finns ingen normalbestikare. 

Ensambesiikare, par, skolklasser - de 

befinner sig i olii

Och fiiljdriktigt gdller omvlndningen: ser 

du i samlingen nigot obetydligt ftiremil, 

gi inte likgiltigt fijrbi det, utan dr6j en 

stund, ry skulle det rika vara ett viktigt 

f6remil och intendenten skulle ertappa 

dig med att inte uppmiirksamma detta, 

skulle ditt anseende siunka och du omedelbart 

rrknas till de oiunniga som inte Ir 

vlrda artigt bemdtande. 

II.2 

Ett iakttagbart genomsnittligt besiikarbeteende 

ftirefaller idag ftllja samma regler.o 

Uppehillet framfiir varje enskilt objekt 1r 

utomordentligt kort; det finns en tendens 

att samtliga avdelningar och objekt besiktigas; 

egen kunskap och egna erfarenheter 

infdr det utst?illda behiller besiikaren ftir 

sig sj?ilv; frigor ir sillsynta ocksi om 

expertis finns till ftirfogande; kritik mot 

utstillningsarrangemang, didaktik och 

texter framftirs inte; tippet uttalar besijkarna 

i museet endast uppskattande omdd- 

men. Kort sagt - 

under den tid som fiir- 

flutit frin 1700-talet ftirefaller besiikarnas 

grundsituation knappast ha fiirendrats. 

Nu som tidigare giiller asymmetrin i f,iirhillandet 

mellan besdkare och de ansprik 

som utstellningarna steller. Besiikaren 

beharskar - i sin egen fciresriillning - inte 

alls eller bara till ringa del de kunskaper 

som finns om tingen; samlingarnas vetenskapliga 

kvalitet steller hitga bildningskrav! 

De museala objektens viirde bygger 

pi specialistkunskaper relaterade till slutna 

vetenskapliga och skenbart objektiva diskurser, 

infiir vilka besdkaren har att 

tldmjukt boja sig. Pi motsvarande siitt tillmits 

besrjkarens egen vdrdering ingen 

objektiv karakter och ir utan intresse. 

Alla dessa sdtt att reagera och att upple- 

VAD SOKER BESOKAREN I MUSEET? 

va en situation som kan iakttas hos muserbesiikare, 

motsvarar det som socid- och 

experimentalpsykologer kallar eualuation 

apprehension; en ambivalent situation i vilken 

medvetandet om egna virderingar och 

6nskedriimmar kolliderar med risken fiir 

att adra sig missaktning eller itminstone 

legre uppskattning frin personer som man 

sjilv hyser respekt fd,r.' 

Vad som en segs om'triiskelingest' 

infiir ett museibesiik och om ovana vid 

museimilj,iin - grunden oclsl fiir skenbart 

obesvirade bes,iikares beteende utgiirs nistan 

undantagsliist av oron ftir att genom 

olampligt uppfdrande liipa risken att fiirlora 

i anseende hos andra nirvarande. 

Museer dr i besijkarens iigon tillhill for 

kulturspecialister. I sociologiskt sprikbruk 

handlar det om att de symboliskt ockuperat 

ett offentligt rum och dnrmed bestiimmer 

dver beteende- och handlingsmiijligheter. 

Dessa utg,iir en begriinsande struktur 

som med en engelsk term brukar kallas 

behaviour rctting. Dirmed menas att konsrruktionen 

av ett inre eller yttre rum bide 

innebir inbiudan till bestimda ryper av 

interaktion och riktar bestiimda fiirvintningar 

pi uppfiirande hos dem som vill 

anvdnda rummet.'Museibesiiket' reoresenterar 

i se mitto €n social konstant. 

II,3 

Underlag fbr detta bildar inte erfarenheten 

av ett enda museum eller en enda museiryp 

uran sjiilva inriitrningen, institutionen 

museum. Som sociologiskt begrepp betecknar 

institution ett avgrd.nsbart ftlt av normer 

och miijliga beteenden, som !r relaterade 

till bestimda verklighetssektorer och 

mii.iliggiir socialt handlande och kommunikation. 

Fiir institutionen museum gLIIer 

6r

HF.lNr.R TRETNEN 

det en strukturering av det offendiga samlandet 

(resp. dverfiirandet av samlingar till 

offentligheten) av objekt, som gdller eller 

uppges gdlla som berydelsebdrare, och av 

sammanhang mellan dessa objekt t' 

I ijve re nsstimmelse med den vdstliga 

kulturkretsens rationalistiska verklighetsuppfattning 

fiirstjker man - med framging 

- formulera en vetenskaplig motive- 

ring fiir att samla och utstiilla objekt. 

Detta innebdr niir det giiller den allestides 

nrrvarande vetenskapligheten, att grunden 

fiir det offentliga samlingsvisendet bestir i 

taxonomier, alltsi i klassifikationssystem 

med universella ansprik. Dessa kan besti i 

kategorier som ?ir tilliimpliga pi skeenden 

och fiireteelser i naturen (exempelvis geologins 

och biologins taxonomier), pi teknik 

och teknologi (exempelvis trafik, ingmaskiner 

osv), pi kultur (tid-rumsliga 

epoker) eller pi konst (stil, stilskillnader 

osv.r. 

Klassificeringen av objekt efter rationella 

och verenskapliga kriterier ftr en rad oavsiktliga 

konsekvenser. 

Taxonomiskt ordnade samlingar iir aldrig 

fullstindiga; de insamlade objekten 

hdnvisar till andra som inte finns r samlingen. 

Samtidigt uppstlr en t{vlan om 

objektens kvalitet och om samlingarnas 

grad av fullstindighet, vilken di vilar pi 

objektiva kriterier. Detta har fiir museibestikaren 

som foljd, atr enbarr ert inrresse 

ftir objekten inte ?ir tillriickligt fdr att 'fifrsti'samlingen. 

Till intresset miste 'vetande' 

leggas, niimligen en kunskap om taxonomins 

kategorier och deras berydelser. 

Men sidan kunskao kan man inte komma 

it enbart g.nom L.traktande, utan firrst 

genom kognitiva insikter i relevanta disci- 

DllNCT, - 

Av denna anledning ir den fiir objektens 

uppskattning erforderliga, pi kunskap 

grundade empatin fiiljaktligen att finna 

hos miinniskor med viss skolbildning; hos 

befolkningsgrupper utan sidana fiirkunskaoer 

miste alldeles sirskilda fiirutslttningar 

foreligga fiir att de skall kunna 

uppskatta museernas samlingar. Bourdieu 

har kallat detta 'fiirmiga till dekodifiering 

av obiekt'; i sjiilva verket handlar det i de 

offentliga samlingarna om en fiirmiga till 

tolkning av ytterst specifika, universella 

klassifikatoriska principer. Det riir sig dirvid 

inte om kreativitet, inte heller om 

inlevelseftirmiga, uran om en sirskild 

sorts kunskaper, alltsi om skolbildning." 

Ytterligare en foljd av vetenskapligheten 

1r den omstdndigheten, att huvudparten 

av alla kulturhistoriska obiekt inte kan 

henfiiras till en enda samlingskategori. 

Samma objekt upptrdder ofta under skilda 

taxonorniska rubriker, tillfijrs alltsi skilda 

omriden av minskligt vetande. Skilet dr 

uppenbart: om dn varje objekt ien samling 

synbarligen framtrlder som en helhet, 

si ges det i utstdllningen en legitimarion 

endast tack vare en eller ett oar som allmiingiltiga 

uppfattade egenikaper och 

kannetecken. En neolitisk Venus-figur kan 

silunda motivera sin placering sivil i samlingar 

av fdrhistoria, kultur- eller konsthistoria 

som i lokala och regionala museer. 

Oberoende av detta klassificerings- och 

rillhtirighetsproblem iir Sndi det potentiella 

upplevelsevdrdet av museibesiik alltid 

mera omfattande, mera okontrollerat, ia 

okontrollerbart. dn de iivervdganden som 

best5mt vederbtirande obiekts insamlande 

och utstnllande, 

Niir det giiller upplevelsekvaliteter fdljer 

pi grund harav att sarnlingar bara undantagsvis 

bearbetas och presenteras pedagogiskt 

si att de kan inordnas i vardagsrele-

vanta kontexter eller i vardagen bekanta 

objektsammanhang.u 

ilI 

Den vanliga bes6karens uppliirande i 

museet ftjrefaller, nu som di, folja rekommendationerna 

fiir vir 'literatus' frin 

1700-talet. Ett frapperande kort betraktande 

av varje utstiillt objekt kombinerat 

med ambitionen att se alla utstellningar. 

Visserligen finns ett positivt samband 

mellan besdkarens bildningsgrad och 

betraktandetiden (alltsi: ju fler skolir desto 

langre rid framfiir de enskilda tingen), 

men den i vira undersiikningar uppmarla 

tiden fiir vdlutbildade besiikare motsvarar 

indi lingtifrin den tid som skulle behijvas 

fiir am ftirsti eller ens uppfatta de didaktiska 

avsikterna; inte ens de till objekten 

anslutna texterna kan med uppmirksamher 

l.isas under den korra rid som dgnas 

varje ting. En verkan jimfijrbar med den 

som uppnis ien normal inlSrningssiruation 

dr under sidana omstlndigheter inte 

arr vbnta. Dock anser jag mig kunna visa 

att utstdllningar kan piverka, om ln inte 

pi det sltt som anhdngarna av ett inlirningsprogram 

tinskar. F,iir att sdga det 

uran omsvep: den traditionella misstro 

mot turistiska besiikare som miiter hos 

museifolk fiirefaller fi niring och stijd i 

vira iakttagelser. 

En ytlig tolkning av understikningarnas 

data tycks ge vid handen art besiiken snarare 

motiveras av nyfikenhet och ftirstr

64 


gift utan tillsatser av museipedagogisk 

verksamhet ter sig timligen meningsliis. 

M 

Innebtirden i det syndrom av beteenden, 

kinsloreaktioner, fiirvlntningar och motiv 

som miiter hos museibesdkaren kan lattare 

tolkas, om man studerar motsvarigheter 

utanfiir det begrdnsade kulturomridet. 

Faktiskt kan man finna ett identiskt 

syndrom, oberoende av de skilda innehlllen 

i de utomordentligt skiftande situationer 

som kdnnetecknar mdnniskors fritid, 

alldeles sdrskilt i beteendet hos dem 

som utsetter sig ftir massmediers piverkan 

(bara annorlunda i motoriskt henseende)." 

Ocksi infiir TV-n dominerar nyfikenhet 

och fd'rstriielsebehov; inte heller 

her kan man tala om inhrningseffekter 

(vare sig man viirderar dem negativt eller 

positivt), vilket alla seriiisa lingtidsunderstikningar 

av televisionens piverkan 

visat. '' 

Det gemensamma i masskommunikationsbeteendet 

kan beskrivas som ett 

'aktivt disande'. Den disande ignar sig it 

ett riktat dagdriimmeri - ett beteende som 

dock pi intet sitt uppvisar passivitet, iddbrist, 

verklighetsflykt eller liknande. 

Tvlrtom: det aktiva i disandet bestir iust 

iett stikande efter varaktiga impulser och 

att fiirstiirka dem. Den efterstrlvade 

expressiva stimulansen har emellertid en 

problematisk egenskap som underhillning: 

den blir fort utndtt och fiirlorar dermed 

sin verkan som ansenlm iindamilsltis 

andlig stimulering. Av- det skilet miste 

den hela tiden avliisas av nya stimulanser 

fiir att man skall kunna bibehilla det 

iinskade emotionella spinningstillstindet. 

Ordet'fiirstrtielse' sammanfattar pi etr 

pregnantare sitt in det formella 'fritidsbeteende' 

innehillet i deta ansvarsltisa och 

konsekvensl,6sa handlande. 

Herur fiirklaras fiir iivrigt ocksi det 

rypiska fdrh:llningssiittet framfiir TVskdrmen, 

som - mindre fijr kulturkritiker 

en fitr TV's marknadsfiirare och orodu- 

center - dr err f

ka fiirloppet iett museibestik erbjuder ett 

oroblematiskt stoff fiir diskussionen om 

ie miijligheter som museipedagogen fdrfogar 

iiver fiir att srimulera bes,iikaren till 

att ta del ien bildningsupplevelse, att giira 

museet som sidant till en upplevelse eller 

rentav en bildningsinstitution. 

Museibesijket lr betingat av en rad 

inbiirdes oavhlngiga faktorer. Ftirst och 

frlmst ett redan befintligt internaliserat, 

alltsi under ling tid konstituerat, system 

av referenser med vars hjelp hinills obekanta 

objekt identifieras, ordnas och bearbetas. 

Fiireligger en sidan beredskap, finns 

fiirursittningen fiir empati inftir siirskilda 

samlingar och man gillar sjilvklart museer, 

d:ir sidana finns. 

Detta betyder dock ingalunda att dessa 

museer blir upps,iikra. Ddrtill kriivs som 

komplettering eft intresse och en beredskap 

fiir utomhusverksamheter; saknas 

detia si fijrblir museibestik s:illsynta; det 

sdrskilda sakintresset tillgodoses med hjalp 

av andra visuella medier. 

Det ir numera (och kunskaosteoretiskt 

relativt viil siikerst?illt) mojligt in faststiilla 

hur de kunskapsrelaterade processerna 

under ett 'aktivt disande' eller 'kulturell 

window-shopping' ser ut. Inlernings- och 

perceprionspsykologer vet att sinnesfijrnimmelser 

via sensorisk strukturering 

ijverftirs i ndrminner, Varaktiga minnen 

kan tiverhuvudtaget inte uppsti ftirrin de 

akruella sinnesintrycken iterkopplas till 

lingtidsminnets innehill, dvs nir bearbetnings- 

och associationskoder srir till fitrfogande, 

med vars hjiilp sensoriska varseblivningsinnehill 

kan organiseras semantiskt. 

Uttryckt i vardagssprik: underhillning 

och fiirstriielse kan bara de 6nna som 

redan fiire sitt museibesiik fiirfogar iiver 

kriterier ftir att bearbeta det de ser. Vidare: 

VAD soKER BESoKAREN I MUSEETI 

medan huvudparten av det man flr se latt 

gliims bort, blir det man redan lagrat i sitt 

minne ytterligare fdrstiirkt. I normdfallet, 

si lyder ftiljdsatsen, ler man sig genom 

massmedierna ingenting nytt utan uppfattar 

bara sldant som bestyrker den redan 

befintliga kunskapen, alltsl 'lir' man sig 

kanske nigot helt felaktigt eller inte 

avsett. 

Det kiinnetecknande fiir massmedier 

och deras delvis ovintade verkningar 

bestir i en alldeles soeciell struktur fiir hur 

symboliska innehllil kommuniceras och 

till vem. Till skillnad frin alla andra kommunikationsformer, 

riktas massmedierna 

till heterogena grupper av mdnniskor som 

inte kommunicerar direkt sinsemellan. 

Massmedierna riktar sig inte till en enskild 

person och inte till strukturerade gruppers 

eller organisationers specifi ka karakteristika, 

utan till stora grupper. Derfiir er kommunikationen 

ensidig och asymmetrisk; 

deltagaren ir visserligen inte ditmd rill 

passivitet, men vil till att inte ha nlgot 

direkt inflytande iiver kommunikationens 

innehill eller form och framfiir allt till att 

inte kunna svara mediereprescntant€rna 

med en egen diskurs. Just dessa egenskaper 

har museisamlingarna i fatrheUande till 

bes6karna. Museerna bestdmmer iiver 

kommunikationsformen och iiver begriinsningarna 

n?ir det giller att erbjuda bildning, 

vetande och kunskapuweckling 

itminstone fi;r majoriteten av publikcn. 

Slutsatsen av de framlagda resultaten och 

deras tolkning hanfur sig till det redan 

sagda, niimligen att de eventuella bildningsfunktionerna 

i enstaka eller upprepade 

museibesdk 1r avhdngiga av den fiirhandskunskao 

besiikarna har. 

Ur dessa iakttagelser - ursprungligen 

giltiga fiir televisionens piverkan * unack- 

65

66 


lades det s k hnowledge-gayteoremet, ett 

teorem som miijligen ocksi kan gilla 

museet,r3 

De ursprungliga forskningsresultaten 

henfiir sig till iamfitrande undersiikningar 

av politiska insikter. Dessa visade under 

loppet av l0 till 20 ir foljande. En fiirsta 

mrtning speglar ett redan velkent ftirhellande, 

nimligen att en stor del av USA's 

befolkning visar bristfallig kunskap om 

hdndelser, strukturer och personer pi den 

politiska scenen slvil inom som utanfiir 

USA. De politiskt vilinformerade representerar 

en relativt liten andel av befolkningen. 

Senare mitningar ger samma bild 

- dock med ett tilligg: gapet mellan de 

viilinformerade och de okunniga har iikat. 

De 'bildade' uppvisade iikade insikter, de 

dlligt informerade innu sdmre kunskaper. 

Fiirklaringen till den avtagande politiska 

kunskapen i den breda befolkningen och 

den samtidiga tillv?ixten hos de 8i fiirklaras 

med att den politiska informationen 

under mellantiden alltmer kommit atr 

himtas via det visuella mediet - televisionen. 

Egenarten hos en iivervdgande visuellt 

kommunicerad information bestir 

enligt en (kanske iiverdriven) tolkning, i 

att tittaren ges en bedriglig k?insla av att 

omedelbart fiirsti den avbildade situationen 

ocksi n[r informationen avser ftirhillanden 

som dittills varit obekanta. En 

foljd av detta er att man inte tycker sig 

sakna information; detta missfiirstlnd 

leder till att behovet av ett problemorienterat 

sdkande efter bakgrundskunskap inte 

alls uppkommer; pi detta sdtt fiirvandlas 

information till underhillning. Fiir dem 

som frin sin barn- och ungdom utrustats 

med en solid grund av kognitiv bearbetningsfiirmiga, 

erbjuder d?iremot konsumtionen 

av visuella medier otaliga - medve- 

tet eller oavsiktligt fdrmedlade - mii.iligheter 

till att fiirviirva ytterligare insikter, 

mera vetande och erfarenheter. 

Om vi nu tilliimpar denna insikt om en 

viixande kunskapsklyfta och dess folidverkningar 

pi museerna, kan fairst konstateras 

att det riir sig om en variation pi det 

gamla temat 'massa och elit', men di inte 

om en maktelit utan om en bildningselit. 

Faktiskt handlar det, niir det giller sambandet 

mellan mediekonsumtion, museibesiik 

och bildning, om fiiljande: redan en 

ungdomspublik med langre skolging sysselsiitter 

sig hellre med tryckta medier en 

med radio och television, fiir att siika 

information inom ett brett imnessoektrum. 

Elektroniska massmedier som iadio 

och television favoriseras mera av bildningsmiissigt 

handikappade ungdomar. Vi 

vet ocksi att frivilliga museibesdk (alltsi 

inte skolbesijk) korrelerar med ett stiirre 

intresse fiir liismedier. 

Anvdndningen av lismedier avhiinger av 

bildningsnivin, anv?indningen av television 

(med undantag av kulturprogram) dr 

vanlig pi alla bildningsnivler. Inte medieinnehillen, 

utan sj?ilva medierna, viljs 

bildningsspecifikt. 

Undersiikningar av forhillningssattet till 

medier och anviindningen av medier pekar 

pi ett komplext sammanhang mellan fdrhandskunskaper 

och medieanvlndning i 

informations- och bildningssyften. Redan 

i tidiga ir biirjar en differentiering efter 

intressen och kognitiv inriktning. 

Huvudfijrmedlare av kognitiv orientering 

och kulturella inressen ir nu som tidigare 

skolsystemet med sin ijverdrivet starka 

betoning av skriftkulturen och de dirmed 

fiirbundna teoretiska/rationella innehillen. 

Slrskilt framglngsrik dr denna formella 

bildning som socialisationsmedium

nir familjen och kretsen av jimniriga vdnner 

har en motsvarande bildningsbakgtund. 

I motsats hdrtill avtecknar sig den 

majoritet av mdnniskor utan htigre skolutbildning, 

vilkas intresse fiir form och 

innehill i skriftkulturen :ir obetydligt, liksom 

ddrur hdrledda intressen fitr hitgkulturella 

symboler. Deras handlande olente- 

rar sig - fiirenklat uttryckt - 

snarare mot 

traditionella in rationella miinster och 

snarare mot en kommunikation av kunskap 

och information genom direktkontakter 

in via massmedier. 

Mdnniskor med dessa karakteristika ir 

senare i livet benigna att undvika kognitiva 

och med 'bildning' associerade medieinnehill; 

att snarare tillgripa bild- an lasmedie 

r; och pi motsvarande sitr vara min- 

dre vilinformerade - 

om det inte siller 

den egna sociala kretsen och om lraditionell, 

personligt fOrmedlad kunskap om 

samhellsfiirhillanden.' o 

Informationer om samtidsskeendet liksom 

grundligare kunskap om andra omriden 

blir relevanta fi;r befolkningsflertalet 

fOrst di de f?ir en framtridande olats i allminna 

opinionen. I sidana fafi minskas 

avstindet i kunskapsomflng mellan den 

bildade och de friretrddesvis traditionellt 

orienterade. Vexande kunskapsluckor kan 

ddremot faststdllas ndr det edller omriden 

som inte ir aktuella i den oFfentliga debatren, 

men kan vara betydelsefulla fiir intellektuella 

och vetenskapsmdn. Ju starkare 

museers innehill kan bli identifierade som 

symboler i en lokal befolknings offentlighet, 

desto mer blir de till 'sevdrdheter', 

desto mindre kanske till symboliska element 

fdr en intellekruell publik. I en 

sevirdhet av dena slag brukar bestiken 

emellertid bli talrikare. 

Till:impad pi offentliga samlingar blir 

VAD sdKER Br-\oKARFN I MUrt!T? 

slutsatsen tjverraskande nog, art snarare 

det bekanta dn det obekanta tilldrar sie 

uppmerksamher och arr bekriftelsen av ei 

kunskap istellet fiir dess tillvdxt har den 

srcirsta berydelsen fiir den vanliga mdnniskans 

kulturella hushillning under den 

dagliga rutinens fiirstrijelsefas. Just ndr 

mus€ip€dagogiska program skall liggas 

upp fiir en publik iir der viktigt atr inre 

bara rikta in sig pi enstaka delmil, utan 

att si lingt som mtijligt ta hansyn till 

md.nniskors hela sociala konrext. Det eir di 

att fi en realistisk uppfatrning om uad"besijkarna 

oi fiirhand kinner till och vilka utsikter 

deifinns ftjr att tillftira nya insikter. 

Massmedialt fdrmedlade innehill (allrsi 

ocksi utstdllningsinnehill) kan fl en relativt 

sj?ilvstlndigt kunskapsvidgande eller 

pi annat sitt inflytelserik verkan ftir de 

Dersoner som i sociala nitverk mtiter likaiinnade. 

De ras sammanfallande rnrressen 

kan fiirstiirka resp. medieinnehill. Detta 

motsvarar det vil underbyggda teoremet 

om two-steP Jhw of communication llksom 

den betydelse som opinionsbildare har i 

sociala ndtverk vid awisandet ellcr accepransen 

av massmedialr fiirmedlade innihall.,' 

Bida teoremen visar att massmedialt 

spridda informationer och attityder bara 

har en chans att bli trodda och anammade 

om dessa samtidigt diskuteras i vederb

68 


Den som pi allvar vill tilliimpa begreppet 

'livslingt lerande' i museiarbetet, alltsi 

inte bara vill friimja erinringsvirdet i ett 

museibesiiL, utan ocksi skapa grunden fiir 

en mera djupgiende fdrstielse av samlingarna, 

bdr erinra sig fiiljande grundliggande 

fdruts?ittningar fiir, i egentlig mening, 

De ndmnda elementen bildar fbrutsettningen 

fdr att en objektfiirstlelse och ett 

s.liilvstindigt'livslingt liirande' skall kunna 

etableras.'t 

Museipedagogernas dilemma ?ir diirvid 

mer komolicerat rn det ser ut vid fiirsta 

anblicken. 

Ensamma och fdr sig har museipedagogerna 

knappast mii.ilighet att organisera 

sldana pi lingsiktigt bildningsarbete 

inriktade grupper; det skulle i si fall vara i 

folkhogskolor eller i fackligt eller andra 

politiskt verksamma basorganisationer. Att 

ansluta till skolans liiroplaner, sirskilt de 

fiirgymnasiala, skulle kunna erbjuda ett 

ftirsta steg i en mdjlig anslutning till formaliserade 

llrogingar. I s.idlva museet kan 

bara i undantagsfall och di i museer med i 

samhiillsarbete starkt engagerad personal 

pedagogiska, socialiserande ldrprocesser: 

- de som deltar i en socialisationsprocess 

miste sri i iimsesidig vdxelverkan; 

- den socialiserurde rdationen miste bli vanlcig 

dvs den miste :iga rum iiver en lingre tid odr 

uppn:pas med rqdbundenhet odr med samma 

pe$oner som aKlor€r; 

- relationen miste ha en bestdmd struktut 

dvs en sielvklar auktoritetsroll eller 

ledarroll miste ha etablerats, vars innehavare 

kan utiiva socialt tryck, alltsl fiirfoga 

iiver miijligheter till social kontroll 

av positivt slag; 

- en iterkoppling av ftirmedlade innehill 

miste kunna iga rum. Dirmed menas 

att firrmedlaren omedelbart reagerar pi 

fdrendringar i socialt, psykologiskt och 

kognitivt hdnseende hos deltagarna i 

ldroprocessen (och vice versa: de i processen 

inbegripna personerna miste ocksi 

kunna oiverka de institutionella fdrutsattnlngarna/ 

i 

- hroDrocessen miste ha definierade mil; 

sidana varaktiga studieverksamheter etableras 

- mest darfiir kanske att med stdrsta 

sannolikhet besiikarna sjilva representerar 

det svlraste hindret. Bara en fiirsvinnande 

minoritet skulle vilja utsitta sig fdr den 

sortens studium och di fiiretrddesvis minniskor 

med ovanliga psykiska och sociala 

egenskaper, och detta likasi sikert bara i 

undantagsfall. 

En sidan slunats kan vi dra ur de redan 

anftirda undersdkningsresultaten. Besiikare 

kommer f6r ett kort besijk, vlntar sig 

symbolisk/kulturell underhillning och 

fiirstrijelse av upphojt slag, iir instiillda pi 

sinnesupplevelser - och framfiir allt: en 

det hr inte handla om ett program med 

diffusa underhillningssyften. 

stor del av dem vill uppriitthilla en garanterad 

anonymitet i ftjrhillande till medbesiikare 

och museioersonal. Social distans 

dr ingen olycka itlr urbana minniskot 

utan en efterstrlvad frizon, som giir det 

mtijligt, fiir mlnniskor med helt olikartade 

och konkurrerande inrentioner, att 

konfliktfritt umgis med varandra.'3 Och 

till detta hijr att hilla sig utan{ttr indoktrineringsfiirs6k 

och bildningsprogram - 

detta dr iter identiskt med fiirhandsinstallningen 

till massmedial piverkan. 

Det ftireligger disparata erfarenheter 

med bildningspolitiska fiirsijk i samband 

med museiviisendet. Silunda har det talats

om folkbildningsinitiativ i bi;rjan av 

1900-talet och om erfarenheter av likartade 

program i DDR. I stora utvecklingsplaner 

fdr livslingt hrande pi vdg mor ftirverklieandet 

av den kulturmedvetna socralistisk-a 

miinniskan gavs en framtridande 

plats it lokalmuseer under 1950-talet. Just 

deras lokala ftirankring skulle erbjuda fdrutsdttningar 

fdr en varaktig interaktion 

mellan kommuninvinarna med hjalp av 

museiledarens initiativ och koordination. 

Grupper och kollektiv skulle stiidjas; likasi 

museerna som platser fijr mijten och 

fiirmedlare av kultur- och naturinnehill - 

planer som ingalunda hade sitt ursprung 

enbart i oartifunktionirernas stalinistiska 

indoktriniringsvilja. '' Spranger hade i 

Bidungswert dzr Heimatsbundz (hembygdskunskapens 

bildningsv?irde) fdrfektat liknande 

tankar; ftire honom ville Alfred 

Lichtwark, som hade observerat museibesiikarnas 

passiva tittande, i direkt dialog 

med sin publik stimulera till bildningsuoolevelser.to 

-Alla strivanden av detta slag, sivil de 

tidiga folkbildningsansatserna som de 

hembygdsrelaterade fdrsiiken i DDR, kan 

p g a sin ringa verkan anses f


70 Bc*chcr. Hannover (1981'). 

12, K. Bcrg, M. Kiefer {rc$: Masscnhommxnihation 

II. Einc Langzeitsndic ur Mcdicnnrtzung rnd 

Medicrbcucrang 1964-1982. Frankfun a M 

(1982). 

13. H. Bonfadelli, V. Saxer: Medienrcrhaben tnd 

llissensund: Zar Hypothete der uacht.ndcrl 

Wissenskluf : i: Deutsche Lesegesellschefr (utg): 

Buch und lesen. Mainz (1978) 

14. H, Bonfadelli et al: Jugcxd and Mcdien. 

Frankfurt a M (1986). 

I 5 . E: Katz: The Two-Step-Flow of 

Communication; i: POQ, Vol 2l (1957). 

16. Aufermann, Bohrmann, Siilzer (utg): 

G cs el b c bart lich e IG m mut i k a ti o n axd I nfo nnat io n 

(r973). 

17. H. Treinen: Museumsp2idagogik und 

Besucherverhalten: eine empirschc 

Untcrsuchung zur Benurzutrg und Wirkung von 

Ausstelf ungen; i: Sozaluissaschaflichc 

Infrrmationcn fir Untcticht rnd Swditm, Arg 

l0 (r981). 

18. H. Trcinen: Kulturiikologie; i: UNESCO (utg): 

Stadti;hologie. Ki:ln (197 8\ . 

19. H. Treinen a a (not 6). 

20. E. Spmnger, Vom Bildaxgswert der 

Heimathundc. Stuttgart (1953); A. Lichnvark: 

Museen als Bildungssdtten; ii Lichrwerk: 

Ausuahl aus seinen Schrifua, Bd2. Berlin (1917). 

Htincr Trcinen innehar ldmstohn i socialvctcnskaplig 

maodlalra och sociakta*tih dd Rahr-Unbcrsititt, 

Bocham. Han har f;tfattat tdlriha ,xutcolagitka ocb 

m u c it o c io logi ka tcxter. 

Adr: Iastitxt fit Sozialuisscnschart, Rrhr-Uniucnititt, 

Postfacb 102148, D-4630 Bochum.

NoRDrsK MusF.or.ocr 199 4 '2, s.7l-92 

FnpurrDENS MUSEUMS- 

P,EDAGOGIK _ VIRKELIGHE,DS- 

FLUGT ELLER FORSKNINCS- 

FORMIDTTNC? 

Er ronsvAR FoR DEN EMPIRISKE 

PUBLIKUMSFORSKNING 

Inge Meldgaard 

Er det releuant at forske i museumsformidling? Dette sporgsmil besuares i dagfra 

museets side med et hkrt ja. Rapporten nExcellence and Equity, er bht et ehsernpel pl 

en opprioritering af museernes formidlingsmassige og uddannebesmasige funhtion. 

Forshningen i museumsformidling har i mange d.r uaret starbt Praget af empirishe 

publihumsundersogeher, haor man har forsogt at mdle udstillingers ffiht p,i publikum. 

En opfaxelse afpublihum som passiue mod.tagere af et budshab har i mange dr 

hun hafi fi fortalere fehs. i den psyhologiske forshning, samt indznfor tuaruidenskabe' 

lige forshningsomrdder som f ehs. receptionsforshning eller forshning i massehommuni' 

hation. Ogsd /ia anden side hritiseres museernes publihumsforskning. Fra en mere 

samfundsuidenshabelig synsuinhel haudes det, at det aasentlige ued museumsbesog slet 

ikhe handler om underuisning ogformidling - rnen tnarele om en indfrieke af nogle 

samfundsmessige behou. 

Som et eksempel kan navnes den franske vasentligt element i Bourdieus argumenantropolog 

Pierre Bourdieu, der mener, at tation, at den kulturelle elite benytter 

museet ikke kan betragtes som en uddan- museumsbesog til at skabe afstand fra 

nelsesinstitution, men at museet i hoiere andre sociale klasser. Nir den kulturelle 

grad er et symptom pi uddannelse. elite kemper mod padagogisering af uds- 

Hermed refereres blandt andet til ideer tillingerne, handler det derfor i hoj grad 

om museet som en institution, hvis ind- om at bevare museet som et uhelligt temhold 

kun kan forstis afden kulturelle elite pel, for de fi udvalgte. 

med et hojt uddannelsesniveau. Det er et Ideen om, at det er den kompetence,

'7'' 

TNGE MELDGAARD 

man har opnlet i kraft af et uddannelsesforlob 

eller i kraft af sin nmedfodte', sociale 

baggrund, der bestemmer udbltte og 

oplcvclse af museumsbesog, benyttes ofte 

af sociologcr og antropologer som en kritik 

af forskning i muse umsformidling. 

Ideer om, at f.eks. endring af udstillingsdesign 

forbedrer muligheden for indlaring, 

er set fra et samfundsfagligt udgangspunkt 

absurde, hvis publikums mulighed 

og kompetence er fastlagt forud for 

museumsDcsog. 

I Gaynor Kavanaghs bog Museum 

Languagcs har G. Lawrence bidraget med 

artiklen Rarr, ttreet gd gs and culare. 

Denne artikel er pi mange mider symptomatisk 

for de seneste irs kritik af museerncs 

publikumsforskning- I artiklen kritiseres 

psykologisk orienterede og empirisk 

funderedc undersogelser af forholdet mellem 

udstilling og publikum, og der argumenteres 

for, at rnuseumsbesog handler 

om alt mulig andet end netop faglig formidling. 

De alternative bidrag til museumsdebatten 

har i de senere lr veret 

influeret af poststrukturalistiske og post' 

moderne stromninger. G. Lawrence sporger 

slledes, om det overhovedet har relevans 

at undersoge udstillingers virkning pi 

publikum, i en tid hvor man taler om tbe 

dzath of the author. Dette udtryk, der 

stammer fra debatten om litterare tekster, 

refererer til ideen om, at en teksts mening 

eller betydning skabes, nir den lases, og at 

der siledes ikke findes nogen betydning i 

teksten uafhengigt af lasningen af denne. 

Inspirerct af denne tankning huvdes det 

slledes ofte, at udstillinger kan analyseres 

som litterare tekster, og at man derfor 

ikke kan tale om. at en udstillings mening 

eksisterer i sig selv uafhangigt af dens /arzlzg 

Udstillede genstande ses som tomme 

tegn, hvis betydning skifter med de forskellige 

kontekster, hvori den indgir. 

James Clifford har med udgangspunkt i 

det etnografiske museum argumenteret 

for, at museets genstande er et resultat af 

mere eller mindre tilfuldige indsamlinger, 

og at den betydning, genstandene tillagges 

i museet, ikke har si meget med deres 

oprindelige kontekst at gore. 

Udstillinger er endvidere blevet anskuet 

som symbolsystemer. Lige som man i 

mange ir har diskuteret skolens uskjulte 

lareplan,, taler man nu om udstillingers 

skjulte budskaber. Inspireret af Roland 

Barthes har f.eks. Biornar Olsen studeret 

det arkaologiske museums konnotative 

sprog og pipeget, at dette i virkeligheden 

handler om at bekrafte det borgerlige 

samfunds idealer. Pi lignende mide har 

D. Haraway anskuet det naturhistoriske 

museum og C. Duncan og A. Vallach 

KUnStmuseet. 

Ogsi i bogen ZeitphAnomen Museatisierung 

af W. Zacharias argumenteres der 

for en skjult samfundsmassig funktion, og 

det fremhaves, at musealisering blandt 

andet handler om at kompensere for identitetstab. 

Det havdes, at f.eks. det historiske 

museum ikke bidrager til formidling af 

historien, men i hojere grad bidrager til, at 

man glemmer den. 

Pi denne baggrund mi man medgive 

Lawrence, at der fra ovennrvnte syn pi 

museet er et meget stort spring til de empiriske 

undersogelser, hvor man med 

udgangspunkt i udstillingers dennotatiue 

sprog undersoger virkningen pl publikum. 

Jeg vil i det folgende kon redegore for, 

hvad denne empiriske publikumsforskning 

har beskaftiget sig med, og pi denne 

baggrund diskutere, om kritikken af disse 

undersogelser er berettiget.

FRFVTtDtN\ vr \r l'M sf ,4 r,A';t)(;tK 

Dc hngc koer ucl d.e storc samdstillinger uiszr adzn tuid, at publibum ibhe kux gtr pd muse*m for at "larc, 

eller for at se udttillingernes ind.bold. Mu:eumsbesog har ogsi en symbolsh dimention. Fra udstillingen .Vihixg og 

H dlkrio, Nntionalmuteet i Kobenhdun 1993. Ndtiondlm seett foto. 

BEHAVIORISME 

Det er iser de psykologisk orienterede 

undersogelser, Lawrence retter sin kritik 

imod. Den forskning. der kvantitativr 

u$'lder, mest, er behavioristisk inspireret 

og har v€ret anvendt I museumssammenheng 

fra omkring irhundredskiftet. 

Indenfor behaviorismen har man det 

udgangspunkt, at menneskelig adfard er 

/)

INGE M F I.Dc AA Rn 

et resultat af ydre stimuli. Der er tale om 

en positivisrisk vidensopfattelse, hvor der 

lagges vegt pi verificerbare og objektive 

undersogelsesresultater. I publikumsundersogelser 

har man derfor ikke spurgt til 

holdninger og oplevelser i forbindelse med 

museumsbesog, fordi man har opfattet en 

sidan viden som varende subjektiv og 

utrovardig. Hvis man overhovedet har 

benyttet sig af interviews eller sporgeskemaundersogelser, 

har der varet tale om 

sporgsmi.l af en type, der gav anledning til 

meg€t pracise svar. Derimod har man 

foretaget et ston antal adfardsundersogelser, 

idet man har ment, at resultaterne af 

sidanne undersogelser var objektive. I disse 

undersogelser har man konstateret 

fznomenet maseumstrathed, et begreb der 

indeberer, at publikum efter kort tid 

beveger sig hurtigere og hurtigere gennem 

en udstilling. Der er tale om en psykologisk 

trathed, som altsi ikle kan afhjalpes 

ved f.eks. at udstyre udstillinger med flere 

siddepladser. Man har desuden konstateret, 

it publikum i gennemsnit opholder 

sig ganske kort tid ved de enkelte udstillingsafsnit, 

at bevagelsen gennem museer 

ikLe folger nogen plan, og at man derfor 

heller ikke kan piregne, ar publikum ser 

udsrillinger i folge den plan, curatorerne 

havde tenkt sig. Man har konstateret, at 

publikum kun i ringe udstrakning leser 

t€kster, og at man lader sig trahhe rundt af 

lys, lyd og bevagelse. Man taler desuden 

om den sikaldte hojretendens, d.v.s., at 

publikum under besremre forudsetninger 

fortrinsvist bevrger sig ril hojre og i ovrigr 

hurtigt forlader et udstillingslokale ved 

synet af en dor eller et exit skilt. Man 

anvender udtryk sorn attracting power og 

hoHing power om udstillingers evne til 

henholdsvis at tiltrrkke og at fastholde 

publikums opmarksomhed. I behavioristisk 

inspirerede undersogelser har man 

desuden konstateret, at publikum stort set 

intet lzrer af tdstillingsbesog. Dette szttes 

i forbindelse med udstillingers ofte meget 

dirlige .holding poweru. Hvis man opholder 

sig meget kort tid ved et besremt 

udstillingsafsnit, er det forstieligt, at indlaringseffekten 

er ringe. (I disse undersogelser 

sporger man til en meget konkret 

indlering, hvor publikum skal vare i 

stand til at gengive indholdet i udvalgte 

udstillingstekster.) Undersogelser af denne 

type anvendes stadig i vid udstrekning og 

danner baggrund for nye typer udstillingsdesign, 

hvor man forsoger at modvirke 

den uheldige museumsadferd, som er 

omtalt ovenfot en adferd, der som det 

rigtigr pipeges forhindrer indle ring. 

INSPIRATIONEN FM 

DEN KOGNITME ?SYKOLOGI 

De behavioristisk inspirerede undersogelser 

er imange ir blevet starkt kritiseret, 

fordi de bygger pi forudsatninger, som 

mange i dag finder uacceptable. Den fundamentale 

kritik drejer sig om, at mennesker 

ikke kan opfattes som passive robotter, 

der lader sig styre af ydre stimuli og dermed 

f.eks. af udstillingsdesign. N. 

Chomsky argumenterede i 1950'erne for, 

at behaviorismen umuligt kunne forklare 

hvordan sprogtilegnelse fandt sted. 

Sprogtilegnelse kunne for Chomsky ikke 

vare resultat af en simpel efterligning. 

Tvartimod mente han, at barnet metre 

vere i besiddelse af en medFodt kognitiv 

komoetence, som satte det i stand til at 

legne slg et sprogs struktur, 

Indenfor psykologien er det i dag forskellige 

kognitive teorier, der er domine-

ende. En af de mest kendte forskere 

indenfor denne tradition er Jean Piaget. 

Det centrale i den kognitive tradition er, 

at mennesket i kraft af kognitive strukturer 

erkender sin verden via en aktiv mental 

konstruktionsproces. Piaget har i sine velkendte 

undersogelser vist, hvorledes barners 

evne til at tenke abstrakt udvik.ler sig 

planmassigt og forudsigeligt, i takt med at 

barnet gor nye erfaringer og handler i forhold 

til sin omverden. 

Piagets undersogelser har haft stor indflydelse 

pi, hvorledes undervisningen i 

skolerne tilrettelagges, og ogsi pi indretningen 

af bornemuseer og sciencecentre. 

Fra Piaget stammer ideen om, at borns 

evne til at tenke logisk udvikles, idet barnet 

aktivt og fysisk handler i forhold til sin 

omverde n, Herfra stammer ogsi ideen 

om, at born behover et konkret udgangspunkt 

for deres tankning. De har brug for 

at rr ting i virkeligheden, brug for at kunne 

rore og manipulere ting for at kunne 

forsti mere teor€tiske forhold. 

I den kognitive psykologi har man desuden 

den opfattelse, at ny viden tilegnes pi 

basis af en allerede eksisterende erfaringsbaggrund. 

Man tilegner sig ny viden pi 

basis af det, man ved i forvejen. For Piaget 

er der tale om en vekselvirkning mellem 

to processer - dels er der en bestrzbelse pi 

at fl omgivelserne tilpasset allerede eksisterende 

strukturet - dels er der en bestrabelse 

pi at endre strukturerne i forhold til 

omgirr.lserne. Man kan opni ny erkendelse, 

ni.r man stilles overfor ting, der hverken 

er for velkendte eller for fremmede. 

Der skal vere en vis form for nklangbund,, 

hvor man idet nye kan se forbindelsen 

til det, man allerede ved i forve.jen, 

men samtidig skal denne viden udfordres. 

Falles for de forskellige kognitive psyko- 

F R E M T I D F. N s M u s E u M s P /€ t) A (; o (; t K 

logiske indfaldsvinkler er det, at de har 

som konsekvens, at en undervisning, der 

er tilpasset det enkelte individ og dettes 

kognitive stadium, vil vare langt mere 

effektiv i forhold til en undervisning, hvor 

et storre antal personer udsattes for precist 

det samme. Pi denne baggrund er det 

klart, at et museumspublikum ikke vil 

reagere pi samme mide stillet overfor 

samme type omgivelser. Hver enkelt individ 

vil tvart imod valge og handle ud fra 

et helt individuelt udgangspunkt, hvor 

forhold som motivation og forhindsinteresse 

vil have stor betydning. 

KONSTRUKTMISME 

Konstruktivisme er et centralt og meget 

aktuelt begreb i denne forbindelse. 

Konsruktivisme refererer netop til det 

forhold, at erkendelse .r en aktlv mental 

proces, og at erkendelse derfor ikke kan 

forstls som en passiv respons pi ydre stimuli. 

Selv om Piaget som navnt har haft 

stor indflydelse i museumsverdenen, udsattes 

hans ideer i stigende omfang for 

kritik. Margaret Donaldson viser i sin bog 

Childrens Minds pit overbevisende mide, 

at de resultater, Piaget niede frem til, kan 

tolkes anderledes. Hun viser, at den kontekst 

barnet befinder sig i i tesrsituationen 

pi vasentlige punkter pivirker undersoeelsernes 

resultater. Donaldson viser f.eks., 

it born formir at tanke abstrakt pi et 

Iangt tidligere ridspunkr, end Piaget havdede 

-forudsatninsen er blot, at barnet 

befinder sig i en for det selv meningsfuld 

situation. 

Donaldson er sterkt inspireret af en 

anden kognitiv konstruktivist L. S. Vygotsky, 

der i modsatning til Piaget vagter 

sociale, kulturelle og historiske forholds 

/)

o 

IN(iE MI,.l.t)(;AARD 

betydning for indlaring hojt. For ham er 

tankningens udvikling ikke i si hoj grad 

som for Piaget bestemt af barnets handlen 

med sin oriverden. For Vygotsky er den 

sociale situation og dermed ogsi sproget 

starkt medvirkende til tankningens udvikling. 

Inspirationen fra den kognitive konstruktivisme 

betydeq at museerne ofte 

fremhzves som institutioner der, nerop 

fordi de er uformelle, kunne vare fini 

indlaringsmiljoer. Hermed kan den enkelte 

forholde sig til en udstilling pa sin egen 

mide. Dette svnsDunkt har i disse ir stor 

tilslurning sivel iUSA som i England, 

specielt efter udgivelsen af Gardners bog 

Frames of Mind, hvor der tales om, ar 

mennesket ikke kun har een form for 

intelligens, men flere. Nogen har f.eks. en 

stark rumlig begavelse, andre en visuel 

eller en auditiv begavelse. Pi denne baggrund 

arbejdes der pi. at gore udstillingsmiljoer 

si alsidige som muligt, siledes at 

enhver kan tilegne sig ny viden pi den 

baggrund, der passer hver enkelt bedst. 

Som navnt har den kognitive psykologi 

argumenterer for betydningen al- menneskets 

aktive handlen med og konstruktion 

af sin omverden, og derfor passer f.eks. 

sciencecentrene fint til denne orientering. 

De seneste irs kritik af Piaget fornemmes 

dog tydeligt i forbindelse i.red diskussionen 

af sciencecentrenes funktion, mens til 

gengeld Vygotskys indlaringsteorier si 

smit vinder indpas. Fortalere for Vygotskys 

opfattelse, vil havde, ar tilegn€lse 

af abstrakte og reoretiske begreber ikke 

blot finder sted, nir mennesket handkr i 

forhold til sin omverden, men ogsi ikraft 

af sproget og de sociale relationer. Man er 

derfor kritisk indstillet overfor den mide, 

hvorpi sciencecentrene ofte benyttes, hvor 

publikum og ikke mindst born pi egen 

hind forventes ar dlegne sig viden ved 

selvaktivitet. Vygotskytilhengere finder 

det nodvendigt at sztte en sidan aktiviret 

ind i en sammenhang, sl der ikke blot 

bliver tale om en rakke enkeltstiende og 

losrevne oplevelser. I Danmark har blandt 

andre Marianne Hedegaard i mange ir 

arbejdet med Vygotskys indlaringsteori og 

specielt konsekvenserne for folkeskolens 

undervisning og padagogik. 

Megen publikumsforskning i sciencecentre 

ser ud til at give Vygotskytilhangerne 

ret, idet de viser, at udbyttet af 

sidanne besog ofte er meget ringe. 

Kognitivt inspirerede publikumsundersogelser 

vil naturligvis vegte den individuelle 

tilgang hojt. Man satser pi grundige 

interviews, hvor den enkeltes forudsatninger 

og motivation tages ibetragtning. 

Si.danne undersogelser betegnes ofte som 

naturalirtishe. Det er klart, at inreressanr 

viden kan opnis pi denne mide, men det 

er ogsi klart, en sidan form for undersogelse 

er tidskrevende, at den derfor er dyr, 

og ar den naturligvis ikke giver hurtige og 

nemme losninger med henblik pi indretning 

af udstillingsmiljoer. I lighed med de 

behaviorisdsk inspirerede undersogelser 

beskeftiger man sig ogsi indenfor en kognitiv 

orientering med adfzrdsundersogelser, 

og det er klart, at omgivelser og udstillingsdesign 

tillegges stor betydning for 

publikums mulighed for at lare og gore 

nye erfaringer. Men i modsetning til 

behaviorismen har man i den koenitive 

psykologi mennesket som det vrsintlige 

udgangspunkt - det er den enkelte, der 

forholder sig aktivt tankende og handlende 

i forhold til disse omgivelser. Dette 

udelukker naturligvis ikke, at man kan 

lede efier fallestrrk idenne aktivirer.

Jeg har i det foregiende redegjort for 

forskellige indfaldsvinkler til undersogelse 

af forholdet mellem udstilling og publikum 

- en behavioristisk og en kognitiv, 

der som navnt begge har et psykologisk 

udgangspunkt. Jeg omtalte desuden kort 

de mere samfundsorienterede og kulturelle 

tilgangsvinkler reprrsenteret ved fleks 

Pierre Bourdieu. G. Lawrence rydeliggor i 

den ovenfor omtalte artikel forskellen pi 

disse indfaldsvinkler ved folgende betragtninger: 

Hvis man vil teste et barns laseevne, 

vil behavioristen foretage en sidan test 

slet og ret. Den kognitive psykolog vil 

derimod begynde med at sporge, om barnet 

overhovedet har lyst til at lase, d.v.s. 

sporge til motivation, mens sociologen 

eller antropologen vil sporge om, hvilken 

status det at lase har iden socialklasse 

barnet tilhorer. 

Jeg vil indlede den folgende diskussion 

med at fastsli, at jeg som en generel 

betragtning finder de to sidstnevnte tilgangsvinkler 

srrdeles releuante. mens ieg 

anser den behavioristiske tilgangsvinkel 

for at vare serdeles problematisk. Behaviorismen 

har sit udgangspunkt i dyrepsykologi 

og er absolut uegnet til at redegore 

for hojere mentale funktioner. Som en ironisk 

kommentar til behaviorismens indflydelse 

pi publikumsforskningen minder 

Joel Bloom om, at rotters evne til at vardsette 

kunst og forsti historie er dirligt 

udviklet. 

DE EMPINSKE PUBLIKUMS. 

UNDERSOGELSER _ TEORI ELLER 

VIRKELIGHED 

Den kritik, der retres mod behaviorismen, 

handler dels om, at mennesket ikke kan 

opfartes som en passiv robot. og ar stimu- 

F RIM t-I DINs M rrs!:lr Msr,[DAGocIK 

Sjadne og uerdifu.ldc genstande af guld fungercr nm 

et sik&ert takplaxer i forbold til bide born og uohsne 

- ogsd pi trods afde betogcndet fo,tbellige inrere*r' 

Her oGuldmanden, jia dstillingen .Silkeuejen, vist 

pd Moetgbd. Museam 1990. Foto: Ehebet Monille 

lus-respons modellen dermed er uacceptabel. 

dels om, at de resultater, behavioristerne 

nir frem til - i modsrtning til hvad 

de selv tror, hverken er objektive eller ateoretiske. 

Den forstnevnte kritik kan de 

fleste tilslutte sis. Den sidstnavnte form 

for kritik er na-turligvis ogsi i en eller 

anden forstand korrekr. Behaviorismen s 

teoretiske indhold er jo f.eks. synligt allerede 

i de valg der foretages. Man kan ikke 

forholde sig til adfard som sidan, man 

bliver nodt til at vagte visse forhold og at 

ignorere andre. Det er nodvendigvis en 

dbstrdht adfard man beskaftiger sig med. 

77

78 

INGF, MF,I,DGAARD 

Endelig ml man til slut vurdere, hvornir 

man mener, at en sammenhang er observeret 

og en sandhed etablerct Kort sagt 

kan man ikke tale om vurdi- og teoriuafhangige 

observationer. 

Nu forholder det sig imidlertid sidan, at 

mange af de forskere, der beskeftiger sig 

med at observere publikumsadfard, og 

som bestreber sig pi at opni objektive 

resultater, i deres egen selvforstielse ikke 

er behaviorister. Det gelder f.eks. een af 

de mest kritiserede muse umsevaluatorer. 

som ogsi er en af de mest aktive og produktive: 

H. Shettel. Shettel benytter ikke 

en simpel stimulus - respons model. Men 

det er hans opfattelse, at man godt kan 

tale om en udstillings virkning pi publikum, 

og det er hans opfattelse, at en sidan 

pivirkning kan undersoges pi videnskabelig 

vis. Hermed har han ikke sagt noget 

om irsagen til en given sammenheng. 

Tanken om, at omgivelser og f.eks. udstillingsdesign 

pivirker publikum, kan lige 

sivel indpasses i en mere kognitiv forstielse. 

Selv om udgangspunktet i en kognitiv 

opfattelse er individet og dennes konxrahtion 

af verd,en, har man aldrig hrvdet, at 

denne okonstruktiono foregir uafh€ngigt 

afdet omgivende miljo. For Piaget og ikke 

mindst Vygotsky er de udfordringer, miljoet 

tilbyder, af stor betydning for barnets 

udvikling. Man behover derfor ikke at 

vare behaviorist, fordi man undersog€r 

forholdet mellem udsrillingsdesign og 

publikum. 

- Shettels og andre adfardsforsheres opfattelse, 

at man kan undersoge udstillingsmiljoets 

virkning i forhold til publikum, 

at publikum i en vis udstrakning reagerer 

ens pe disse pivirkninger, og at de i ovrigr 

bor studeres pi videnskabelig vis, er i sig 

selv tilstrekkelig til, at disse forskere flr 

flertallet af dagens antropologer, sociologer 

og andre humanistiske forskere pl 

nakken. Pi det konkrete plan negter disse 

at acceptere, at publikum lader sig styre af 

udstillingsdesign - man kan slet ikke tale 

om, at omgivelser pi.virker publikum. 

Sivel indenfor det dominerende psykologiske 

paradigme, kognitivismen, som 

indenfor de fagomri.der, der er pivirket af 

postmoderne og poststrukturalistiske 

stromninger, er der i dag en udbredt 

opfattelse, at mennesket selu skaber sin uerdzn. 

TiI trods for denne tilsyneladende 

enighed, kan man pi ingen mide havde, 

at den kognitive psykologi og de poststrukturalistiske 

ophttelser har felles baggrund. 

I den kognitive psykologi, som er 

repr€senteret ved blandt andet Piager og 

Vygotsky, er honstruhiuismdz er forhold, 

der handler om den mide, hvorpi mennesket 

erkender sin omverden. Det er et 

forhold, der kan undersoges empirisk, som 

de begge har gjort det. I de poststrukturalistiske 

stromninger er nkonstruktivismeno 

derimod et sporgsmil af epistemologisk 

karakter, et sporgsmel der handler om at 

vores viden om verden er sublektiv, at den 

altid er sproglig medieret, og at denne 

viden ikke handler om noger uden for sig 

selv. Verden er reduceret til et antal tekster, 

der skal leses. 

Nir den nyere og stadig sparsomme teoretiske 

museologiske litteratur forholder 

sig starkt kririsk til - eller direkte ignorerer 

den empiriske publikumsforskning, er 

det pi grund af en udbredt konstruktivistisk 

opfattelse, der pi forskellige abstraktionsniveauer 

har subjektet som udgangspunkt. 

Pi det filosofiske plan finder man 

derfor forskning, der tilstraber objektivitet, 

uantagellg. 

I folge Lawrence lider den empiriske og

objektivistiske publikumsforskning af den 

vrangforestilling, at teorier af sig selv uohser 

ud af de empiriske undersogelser. I 

modsatning hertil fremhaver Lawrence 

Pierre Bourdieus undersogelser, fordi disse 

undersogelsers empiri kun tjener til at 

sandsynliggore en pi forhind etableret 

teori. I realiteten er der i begge tilfalde 

tale om et vekselvirkningsforhold mellem 

empiri og teori. Shettel lader naturligvis 

sine empiriske undersogelser styre af overvejelser 

af teoretisk karakter, ligesom 

Bourdieu umulist kan have udtankt sine 

ideer uden og,a- ", ,"g. udgangspunkt i 

emoiriske forhold. (Visse elementer r 

Bourdieus teorier er dog mere abstrakte og 

har ingen direkte relation til empiriske 

forhold. Dette faktum gor dem naturligvis 

hverken mere eller mindre sande, blot 

mere abstrakte.) 

Shettel gir s,iledes ikke rund,t og talbr i 

blinde, Det er hans teoretiske udgangspunkt, 

at publikum i en eller anden forstand 

udviser en felles adferd i forhold til 

udstillingsmiljoet, og hans undersogelser 

gir ud pn at belyse karakteren af denne 

adfard. Det er desuden min opfattelse, at 

disse efter kritikernes opfattelse tilsyneladende 

bevidstlose undersogelser i realiteten 

har udgjort en slags belag for de sofistikerede 

og teoritunge opfattelser, indenfor 

hvilke man beskaftiger sig med museets 

samfundsmassige funktion. De mange 

teorier om, at museumsbesog handler om 

noget andet end det, der er deres umiddelbare 

funktion (undervisning og formidling), 

ville nappe have vrret aktuelle, hvis 

publikumsundersogelser havde vist, at det 

store flertal val seriose museumsgangere, 

der lrsre alle udsrilling.reksrerne og i 

ovrigt ikke brugte en stor del af deres tid i 

museumsbutikken eller i cafeterier. 

FRf v r||)FN. M u \ F u M \ t,+ D A u o c I k 

Lawrence har naturligvis ret i, at en lang 

rekke teoretiske sammenhrnge ikke udspringer 

af empiriske undersogelser. Han 

nevner som eksempel, at det er umuligt at 

undersoge fenomenet skjub beuidsthed 

empirisk. Selv om fanomenet uskjult 

bevidsthed, ikke kan pivises empirisk, er 

der dog andre fenomenet der kan. Hvis 

man f.eks. har en antagelse om, at alle 

Stockholms indbyggere barer gronne hatte, 

si er dette en antagelse, der kan beeller 

afkraftes ved h.ialp af empiriske 

undersogelser. Pi lignende mide kan man 

beeller afkrafte en pistand om, at 75o/o 

af museernes oublikum i deres faktiske 

adfard foretretker f.eks. udstillinger, der 

indbyder til aktivitet. Det er forst idet 

ojeblik, at man begynder at tanke ovet 

lrsager til en sidan adfard, problemerne 

for alvor melder sig. Man har naturligvis 

lov til at mene! at de abstrakte og ikke 

empirisk funderede problemstillinger er 

langt mere interessante. Men dette kan 

aldrig anvendes som en kritik mod de 

empiriske undersogelser - man kan blot 

konstatere, at Lawrence tilsyneladende 

foretrakker at beskeftige sig med de 

abstrakte problemstillinger. Det e r imidlertid 

min opfattelse, at ogsi de mere 

abstrakte teoridannelser kan vere mere 

eller mindre velfunderede fordi de ofte vil 

have konsekvenser, som kan underkastes 

en empirisk undersogelse. Nir f.eks. 

Bourdieus tanker fascinerer, er det netop 

fordi, de ivid udstrrkning bekrrftei 

mange menneskers fornemmelser af empinsKe 

sammennanqe. 

Nir Shettel oe andre adfardsforskere i 

hundredevis af irndersogelser kan pivise 

en bestemt museumsadfrrd, mi man efter 

min opfattelse tage disse undersogelsesresultater 

til efterretning, selv om man ikke 

79

INGF MFr D!,AARD 

accepterer det videnskabssyn, der er deres 

udgangspunkt. Kritikerne havder i virkeligheden, 

at man ikle kan tage de behavioristisk 

inspirerede undersogelsesresultater 

alvorligt, fordi de har et uacceptabelt 

udgangspunkt. Men for det farste har 

mange museumevaluatorer som ovenfor 

n*u,it ikk det videnssyn, som man havder. 

For det andet er de emoiriske undersoselsesresultater 

ikke bundet til det 

,,iJens.yn, de udspringer af. Enhver ved, 

at en given empiri kan tolkes pi mange 

forskellige mider afhangigt af det teoretrske 

udgangspunkr. Men det er ikke teorierne. 

der har skabt oublikums adfard. 

Denne adfrrd ka.r u.,de.soges empirisk, 

selv om teorien naturligvis som udgangspunkt 

besternmer de valg, der foretages, 

og selv om teorien er nodvendig i tolkningen 

af de empiriske resultater. Teorierne 

er nodvendige for ar give empirien 

menlnq. 

Det ir imidlertid korrekt, nir Lawrence 

pipeger, at de, der udforer empiriske 

publikumsundersogelser i museet, mang- 

Ier teorier, der kan forklare den observerede 

adfrrd. Derfor arbejder man i en vis 

udstrakning i blinde efter trial og error 

metoden. I forhold til disse forskeres mi]satning 

har det f.eks. vist sig effektivt at 

give publikurn mulighed for at handle 

aktivt udforskende. Man kan konstatere, 

at publikum under sidanne omstendigheder 

bruger mere tid pe de enkelte udstillingselementer, 

at de leser mere, diskuterer 

mere o.s.v. (Se f.eks. C. G. Screven.) 

Interviewundersogelser viser desuden at 

publikum finder disse aktiverende udstil- 

Iinger interessante og givende. Empiriske 

undersogelser uiser ogsi, ar akrivirer i sig 

selv ikke er tilstrakkelig for en givende og 

udbytterig oplevelse. Mange andre for- 

hold, som .ieg ikke skal komme ind pi skal 

vare opfrldt, og i realiteten er der tale om 

en meget kompliceret problemstilling. 

Ideen om, at publikum kan lide at vare 

aktivt udforskende. er siledes oi den ene 

side et resultat af adfardsuniersogelser, 

men pe den anden side er det naturligvis 

ogsi et forhold, som man undersoger, fordi 

det spiller en ,.ror rolle i de kognitive og 

konstruktivistiske teorier. 

O P LYS NI N G S P ROJ E KTE TS RE LE VANS 

Som nevnt olederer Lawrence for en 

mere samfundsmrssig og kulturel indfaldsvinkel 

dl undersogelser af forholdet 

mellem museum og publikum. Og som 

n€vnt er det ogsi min opfattelse, at et 

sidant udgangspunkt er bide interessant 

og relevant. Relevansen af en sidan tilgangsvinkel 

har dog ikke som konsekvens, 

at empirisk funderede publikumsundersoselser 

er irrelevante. Selv om man med 

lod r.t k.n havde, at hele uddannelsessystemet 

har en skjult samfundsmessig 

funktion, afskaffer dette ikke nodvendigheden 

af at foretage undersogelser af f.eks. 

folkeskolens undervisning fra et padagogisk 

og et psykologisk udgangspunkt. 

Undervisning og uddannelse har berydning 

for den enkelte uanset den storre 

samfundsrnassige sammenhang, disse systemer 

kan ses i. Pi trods af skolens funktion 

som f.eks. uundertrykkelsesorgano har 

megen padagogisk og psykologisk forskning 

som bekendt haft det som sin milsatning 

at sette skolens elever i stand til 

aktivt at andre deres verden. Pi lignende 

mide kan museerne naturligvis bidrage 

med relevant viden og berigende oplevelser 

for de enkelte museumsgaster, selv om 

det miske er museets overordnede funkti-

on at komDensere for tab af identitet eller 

at bekrafti det borgerlige samfunds idealer. 

Relevansen af eet perspektiv udelukker 

ikke nodvendigvis relevansen af andre. Jeg 

er enig med Lawrence, nir han argumenterer 

for, at det samfundsmassige perspektiy 

pe museet er nodvendigt, og at undersogelser 

af f.eks. arkeologiske og historiske 

udstillingers mere eller mindre shjabe 

funktion bor give anledning til diskussion 

af udstillinge rnes indhold. Men jeg mener 

ikke, ar der kan vare tvivl om, at museet 

ved siden af sin samfundsmessige funktion 

ogsi har en funktion som formidlingsinstitution, 

og at det derfor ihoj grad er 

relevant at undersoge, hvorledes denne 

funktion kan udfrldes bedst muligt. Det 

forholder sig efter min opfattelse ikke 

sidan. at de hrau, der fra samfundets side 

stilles til museet f.eks. om bekraftelse af 

de borgerlige samfunds idealer, gor det 

umuligt at lave grznseoverskridende 

udstillinger, eller gor det umuligt at udvikle 

og forske i museets formidlingsformer. 

Selv om der er interessant at studere udstillingernes 

skjulte budskaber, at studere 

udstillingernes konnotative sprog, og at se 

museet i et samfundsmessigt perspektiv, 

udelukker dette ikke nodvendigheden af 

mere psykologisk orienterede og mere 

empirisk funderede publikumsundersogelser. 

Selv om Bourdieus oublikum i de 

franske kunstmuseer btuglt museumsbesog 

ril at skabe distinction i forhold til 

andre samfundsgrupper, udelukker dette 

ikke, at det samme publikum kan have et 

intellektuelt og oplevelsesmassigt udbytte 

af museumsbesog. Det er naturligvis indlysende, 

at en postmoderne opfattelse, der 

har som konsekvens, at hele oplysningsprojektet 

er irrelevant, samtidig afskaffer 

ethven formidlingsprojekt. Mit eget 

F R EM TID E N s M u s EU M s P/€DAGoc I K 

udgangspunkt er imidlertid et andet, og 

heller ikke Lawrence synspunkter, som jeg 

her argumenterer imod, har et postmoderne 

udgangspunkt. Jeg kan tilslutte mig 

kritikken af de etnografiske, historiske og 

arkaologiske museer for at etablere sammenhenge, 

som ikke nodvendigvis har 

noget med fortiden eller med det fremmede 

at gore. Alligevel er det min opfattelse, 

at disse museer pi konkrete omrider rummer 

en viden, som det er vard at formidle. 

Hvis man tager kritikken af disse 

museer alvorligt og giver dem et for kritikerne 

mere acceptabelt indhold, - hvis 

man f.eks. indbyder til debat, som det sl 

ofte er krevet, har man stadig ikke lost de 

formidlingsmzssige problcmer. Man vil 

derfor stadig vere nodt til at arbejde med 

kommunikationsoroblemer i forhold til 

publikum. 

MUSEETSOM "SETTING, 

Hvis man tager den kognitive og konstruktivistiske 

psykologis udgangspunkt 

alvorligt og accepterer, at mennesket i en 

eller anden forstand aktivt konstruerer sin 

verden, bliver det herefter et problem at 

forklare resultaterne af de mange publikumsundersogelser, 

der viser, at museernes 

publikum i vid udstrakning opforcr sig 

ens og forudsigeligt. 

J. Falk taler i artiklen Predicting Visitor 

Behaaior om a tetting beharriotr. Hermcd 

refereres til det forhold, at mennesker i 

bestemte rcttings opfaret sig forholdsvis 

ens pi grund af falles forventninger til 

situationen. Denne felles og forudsigelige 

adferd er siledes til stede, pi trods af at vi 

alle er forskellige subjekter med forskellige 

onsker, holdninger o.s.v. I artiklen bruges 

biografbesog som eksempel pl, at n the 

8l

82 

INGE MELDcAARt) 

sening) i hoj grad bestemmer publikums 

meget forudsigelige adfard. Denne adferd 

kan fint forstis inden for en kognitiv psykologisk 

ramme, fordi publikum f.eks. i 

forbindelse med biografbesog selv valger 

at opfore sig pi en bestemt mide. Dette 

argument kunne udmarket benyttes i forbindelse 

med museumsbesog, selv om den 

felles adfard ikke i si hoj grad som i forbindelse 

med biografbesoget er fremwunger 

af nthe setting). Man kan forestille 

sig, at en stor del af publikum valger at 

bruge et tidspunkt i weekenden til 

museumsbesog - ikke nodvendigvis for at 

lare noget om f.eks. arkrologi, men bare 

for at gl pi museum eller miske for at 

deltage ien begivenhed. Denne forhindsindstilling, 

som den kognitive psykolog 

ville henfore til forhindsinteresse og motivation, 

og som sociologen ville se ier samfundsmessigt 

perspektiu kunne godt forklare, 

hvorfor si mange opforer sig useriost 

i museet. Man kommer i virkeligheden 

uden et bestemt mil for oje . Ogsi den ryske 

sociolog Heiner Treinen har argumenreret 

for et sidant synspunkt. 

Den manglende motivation for at lzre i 

forbindelse med muse umsbesog har i 

ovrigt vrret anvendt af f.eks. M. B. Alt 

som en kritik af Shettels pistand om, at 

Undzrsohclscr viser, at abilcrzdz udsillinger ihke nodocndigvis indebarcrfisish ahtiriet. De naste to billedzr, 

uiscr et mctnh ahtiucrede adsnit af ad:tillingcn *Dzn adh ViAz". Publihum honlionteres ned to ndihah forshcllige 

"bud' pt vor cgen fortid, - Dea lhheligc og harmoriskc fortid, owrfor en fortid hvor liuet tar en kamp 

for at orrlcve. Moesgitd 1987. Foto: Jens KirhcbT.

publikum inret larer af udstillingsbesog. 

Alt forklarer dette med, at publikum slet 

ikke kommer for at lare , og at det dermed 

er fuldstrndig irrelevant, nir Shettel 

undersoger netop indlaring i museet. Som 

ovenfor navnt er det min opfattelse, at 

publikums eventuelt manglende forhindsindstilling 

om f.eks. at lere arheologi pi 

museer ikle berettiger til at ignorere 

forskning i muse umsformidling. (Jeg deler 

i ovrigt ikke opfattelsen af, at publikum 

ikke onsker (at lere) i forbindelse med 

udstillingsbesog). Ogsi her kunne man 

sammenligne med skolen, hvor det nok er 

en kendsgerning, at de fl€ste born ikke 

kommer med det bevidste fortsar nat 

lareu. Dette hindrer jo ikke, at mange 

born faktisk larer noget - mere jo bedre 

undervisning de udsattes for. 

FREMl rDENs M ustitjvsp,rEDAcoGrK 

Det er i denne sammenhrng en ikke irrelevant 

betragtning, at museerne er tenht 

som institutioner, hvor man ud over de 

€stetiske og folelsesmassige indtryk ogsi 

kan tilegne sig en viden. Derfor er det 

ogsi i hoj grad relevant at undersoge, om 

de mange ansrrengelser museerne gor sig 

for netop at formidle et fagligt indhold, 

ogsi virker. 

Jeg mener imidlertid at andre faktorer 

end publikums egne forhindsvalg og en 

mulig setting adferd er pi sprl i forbindelse 

med museumsbesog. I nodsrtning til biografbesog, 

hvor uthe setting, kraver en 

ganske bestemt adferd, er kravene meget 

mindre precise i forbindelse med 

museumsbesog. En eventuel .setting, adfard 

kan i museet komme til udtryk pi 

mange forskellige mider. 

83

84 

INcE MELDGAARn 

PUBLIKUMSADFERDEN 

OG DENS BAGGRUND 

Det er min opfattelse, at udstillingsmiljoe r 

i vid udstrakning gor det meget vanskeligt 

at opfore sig rationelt og velovervejet. E. 

S. Robinson og A. \7. Melton beskrev i 

l92O'erne den sikaldte museumstrethed, 

en trathed der var psykisk bestemt, og 

som til dels kunne afhjelpes ved at skabe 

storre afueksling og ved f.eks. at hjalpe 

publikum til at fokusere opmarksomheden 

pi bestemte problemstillinger. De to 

psykologer peger pi noget vesentligt, fordi 

traditionelle udstillingsmiljoer specielt i 

store museer setter publikum i en umulig 

situation. Hvis man rent faktisk skulle forholde 

sig seriost til de enkelte udsdllingselementer, 

og hvis man skulle se det hele, 

ville det for mange udstillingers vedkommende 

medfore et museumsbesog af 

adskillige timers varighed - ja for visse udstillingers 

vedkommende kunne et besog 

vare dage eller uger. Da dette er umuligt, 

tvinger ydre omstendigheder til en srrdeles 

overfladisk museumsadferd. Ydre 

omstandigheder kan vae, at man miske 

ikke si ofte glr pl museum, og at man 

derfor ikke har nogen forventning om at 

vende tilbage. Dette gelder jo i hoj grad 

for turisten, som miske kun scr en 

bestemt udstilling een gang. Man kan hertil 

indvende, at publikum .jo blot kan valge 

enkelte afsnit ud til nerrnere studium, 

men en sidan udvalgelse kan kun foretages 

pi baggrund af et overblik over udstillingers 

indhold, - et overblik, som man 

miske ikke har eller er i stand til at fb. 

(Det er ikke nodvendigvis tilfredsstillende 

at studere et katalog, fordi man netop gerne 

vil se de udstillede genstande i virkeligheden.) 

Disse forhold er i sig selv tilstrak- 

kelige til at skabe overfladisk adfard, en 

adfard som i hoj grad forsterkes, hvis der 

er tale om et publikum med born. (En 

meget stor del af museernes publikum - 

bortset fra kunstmuseernes - er bornefami' 

lier: L. Dierking og J. Falk.) 

Selv om disse forhold muligvis kan forklare 

baggrunden for den userissc 

museumsadfard, er det stadig et ubesvaret 

sporgsrnil, hvorfor si stor en del af publikum 

tilsyneladende opforer sig ens og 

f.ek. Iade r sig riltrakke af de samme ting. 

Ligesom jeg ovenfor argumenterede for, at 

man mitte tage adfardsundersogelsernes 

resultater alvorligt, ogsi selv om de er teorerisk 

apassende, mi man ogsi vare parat 

til at indrornme, at visse typer adferd i 

dette tilfalde kan krave f.eks en biologisk 

forklaring. I bogen Anthropological Other 

or Burmese Brother argumenterer antropologen 

Melford Spiro for, at en del kulturelle 

forhold med hensyn til den funktion 

de oofrlder i samfundet kan have naturlige 

iller biologiske forklaringer. Spiro 

onsker med sin artikel at kritisere den ekstreme 

form for kulturrelativisme som i visse 

antropologiske kredse, dyrkes kraftigt i 

disse ir. En kulturrelativisme der betyder, 

at forskellige kulturer pi intet punkt kan 

sammenlignes med hinanden, og at alle 

forklaringer er kulturelt specifikke og dermed, 

lige gode (Se f.eks. C. Geertz.) Spiro 

mener, at denne form for kulturrelativisme 

kun kan oDretholdes. hvis man totalt 

benegter, at minneskearten er et led i den 

biologiske evolution. Hvis man imidlertid 

har dette som sin forudsatning, mi man 

ogsi acceptere, at mennesket ikke kun kan 

karakteriseres ved at have nkulturr. 

Mennesket mi nodvendigvis ogsi vare 

natur. Ogsi Levi-Strauss har det som 

udgangspunkt, at den mennesLelige evne

til at strukturere og kategorisere er et biologisk 

forhold, og at fleks. incesttabooet er 

universelt og dermed ikke kun kulturelt, 

men ogsi biologisk bestemt. Spiro navner 

en rakke andre biologiske forhold som i 

hoj grad har kulturel relevans som f.eks. 

menneskeartens lange opfostringsperiode, 

tilknytningsadfrrd, frygt for smer.e og 

bisexuel reproduktion. Han navner, at 

f.eks. en forulemoelse af sterkt internaliserede 

kulturelle normer og verdier i alle 

kulturer vil medfore fslelse af smerte f.eks. 

i form af skam og skyld. Spiro mener, at 

man kan forvente kulturelle modtrrk for 

at undgi eller for at kunne hindtere en 

sidan form for smerte. Det skal understreges, 

at Spiro tager skarpt afstand fra den 

velkendte biologiske determinisme, hvor 

bestemte kulturelle trak ses som opfrldelse 

af biologiske behov. En sidan forsimolet 

determinisme kommer f.eks. til 

udtryk i den i USA fremvoksende sociobiologiske 

antropologi eller i antropologen 

R. Rappaports okofunktionalistiske argume 

nt om, at grisefester pi Ny Guinea, kan 

forklares ud fra et behov for protein. 

Spiro tydeliggor sit synspunkt i en diskussion 

af begreber harna. Kulturrelativisten 

vil havde, at dette begreb er 

unikr og horer ril den indiske religiose tradition, 

ja at det oven i kobet, hvad, betydning 

angfu, er forskelligt og dermed usamme 

nligneligt indenfor henholdsvis buddhismen 

og hinduismen, Spiro mene r imidlertid, 

ar begrebet ukarmau med hensyn ril 

funktion kan sammenlignes med begreber 

som oheldn, uskebne,, oreinkarnationn, 

.Guds vilie" o.s.v. Selv om alle disse begreber 

sivel formelt som semiotisk er forskellige 

fra hinanden, handler de alle i folge 

Spiro pi den ene eller den anden mide 

om det lunefulde i et indiui* liaschance. 

F R EM TI D ENs M u s E u M s P.€DA Goc lK 

Begreberne er dermed ikke kun udtryk for 

noget kulturelt forskelligt, men refererer 

tilbage til en mere univelsel nodvendighed. 

Jeg mener pi denne baggrund, at ogsi 

den typiske rnaseamsadfard. kan have en 

forkfaring, som har med natur at gare. 

Man bliver nodt til at tage udgangspunkt i 

trak som f.eks. nysgerrighed, behov for 

spanding, aktivitet, kreativit€t o.s.v. for at 

forklare, hvorfor publikum, til mods for at 

det er sammensat af forskellige individer, 

har en falles adfrrd. Dette betyder ikke, 

at denne adfard ikke ogsi har en kulturel 

og historisk dimension. Hvis det f.eks. bliver 

almindeligt og dermed til en vis grad 

rrivielt at benvtte hd i forbindelse med 

udstillingselementer, vil lyd naturligvis 

med tiden opleves som mindre attraktivt 

oe tiltrakkende. 

-Det handle, i virkeligheden om, at vi i 

udstillingsmiljoe t pi grund af en rakke 

ydre forhold, som ieg ovenfor har nrvnt. i 

realiteten anbringes i en situation, hvor 

det er meget vanskeligt at handle rationelt 

og individuelt- Falles og mere biologiske 

forhold betyder derfor, at vi lader os .styre' 

af udstillingsdesign, og at de elementer, 

der appellerer til nysgerrighed, spanding 

o.s.v., tiltrekker et stor antal besogende. 

I sciencecentrene har man netop 

forsogt at appellere til publikums nysgerrighed 

og til gleden ved at forholde sig 

aktivt til sine omgivelser ved at frlde 

udstillingsrumme ne rned ahtiaerende ud,stillingselementer. 

Man opnir hermed, at 

det hele bliver soandende, hvilket i virkeligheden 

gor def endnu mere vanskeligt at 

koncenrrere sig om udvalgte ring. 

Det er naturligvis ikke min opfattelse, at 

i(naturen> dikterer adferden. Enhver har 

mulighed for at valge, at man ikke vil lade 

85

86 

INLF MrLD(;AARr) 

sig sryre af udstillingsdesign. Nogle har 

imidlertid nemmere end andre ved at foretage 

et sidant valg som f.eks. de, der kommer 

med en meget stor forhindsinteresse 

eller viden om de udstillede emner, de der 

har besogt stedet for, de, der kommer alene 

o.s,v 

EPISTEMOLOGISK 

KONSTRUKTIVISME 

Jeg har i det foregiende onsket at pepege, 

at der findes en typisk museumsadfard, 

som man ikke bor ignorere, hverken fordi 

den ikke kan indpasses i accepterede teorier 

om menneskelig handlen, eller fordi 

den forbindes med behaviorismerr. 

Lawrences artikel, som jeg flere gange 

har henvist til, er typisk i denne henseende 

ved slet ikke at forholde sie til de resultater 

som de empiriske adfardsundersogelser 

har bidragei med. Lawrence nojes 

med at konstatere, at undersogelsernes 

teoretiske udgangspunkr .r uacciprabelr, 

og at andre mere samfundsorienrerede 

reorier er mere frugtbare. Det er i ovrigr 

interessant, at nogle af disse andre teoretiske 

tilgangsvinkler, indenfor hvilke man 

f.eks. undersoger udstillingernes skjulte 

budskaber eller betragter museer som er 

regnsystem. i lighed med behaviorismen 

opfatter mennesket som er passivt offer - 

ikke for ydre stimuli, men for skjub betydning. 

Da der til gengald i forbindelse med 

disse opfattelser er tale om en ubevidst 

virkning pi publikum, er det pi det narmeste 

umuligt at beeller afkrafte disse 

teorier. Dette betyder naturligvis ikke, at 

teorierne er uinteressante eller ufrugtbare. 

Jeg onsker blot at fremheve, at der findes 

forskere, der kan tale om uirkningen pi 

publikum uden af den grund ar miste 

andres respekt. Arsagen er tilsyneladende, 

at disse teorier har et andet og mere accepteret 

videnskabsteoretisk udgangspunkt. 

I lighed med Lawtence finder jeg det 

interessant at se pi museets meaning og pi 

den meaning hver enkelt museumsgast 

skaber. Set fra et sidant udgangspunkt er 

det sandsynligr, at museets indlrrings- og 

formidlingsfunktioner ikke er de forhold, 

der forst springer i ojnene. Dette berettiger 

imidlerrid ikke ril, at man ignorerer 

disse funktioner - man burde i stedet 

arbejde pi ar give dem en anden status i 

oublikums bevidsthed. 

Lawrences kritik af oublikumsundersogelser 

og deres teoretiske udgangspunkt er 

i virkeligheden en kritik af de empiriske 

undersogelser, der med et naturvidenskabeligt 

forbillede foregiver ar afdakke en 

sand, teoriuafhangig viden om verden. 

Kritikken rammer dermed ikke kun de 

behavioristisk inspirerede undersogelser, 

men ogsi de kognitivt orienterede - de 

sikaldte naturalistiske undersogelser, som 

f.eks. M. B. Alt oe R. L. \folf har stiet 

foq og som ud -orrer obser'rrationer af 

publikum desuden benytter mere dybtgiende 

interviews, hvor man forsoger at 

afdakkr publikums egne holdninger og 

vu rq€ rr nger. 

Lawrence har naturligvis ret, ner han 

fremhever, at interviews ikke kan vere 

udgangspunkt for sporgsmil, der har med 

social betydning at gore- Teorier uohser 

ikke ud af empiriske data, og mange forskellige 

teorier kan hentes ind sorn forUaring 

pi de samme empiriske fznomener. 

Men sporgsmil og teorier som har med 

social betydning at gore kan vzre mere 

eller mindre sandsynlige, og idenne forbindelse 

bliver de empiriske undersogelser 

vasentlise.

Ogsi indenfor medieforskningen, hvor 

man i mange ir har interesseret sig for 

berydning, erkender man nodvendigheden 

af empirisk forskning. I en del ir har man 

beskaftiget sig med f.eks. TV-mediet som 

tekst, - man har studeret indhold sivel 

som skjult betydning. I stedet for at operere 

med en teoretisk konstrueret idealleser 

er man begyndt at studere den uirkelige 

/airr empirisk. Med forbillede i det etnografiske 

feltarbejde undersoger man forskellige 

modtageres eller familiegruppers 

meget forskellige brug af TV-mediet, og 

det har vist sig, at de poxulerede sandhe' 

der om TY-mediets virkning og funktion 

ikke stir for en narmere afprovning (J. 

Curran & M. Gurevitch-) Forskning i 

masse kommunikation har et forspring i 

forhold til forskning i museumsformidling, 

og man kan her fl indsigt i nogle af 

de problemstillinger, der sandsynligvis vil 

fl berydning i den museologiske debat. 

Oesi mediedebatten har i de 80'erne 

ve-ret prEget af det konstruktivistiske 

paradigme i en sidan grad, at det ogsi her 

er blevet susoekt at tale om TV-mediets 

virkning pi seeren. Virkning ses nu altid i 

lyset af umeaning, (Mcleod, J. et al). 

Kritikken af det subjektivistiske, det kontekstbundne 

og det fortolkende har dog 

allerede vist sig. Hvis man lader sig "5ynke, 

ned i det empiriske og ser alt i sin 

kontekst - en kontekst som i princippet er 

grenselos, mister man nodvendigvis pi et 

eller andet tidspunkt muligheden for at 

sige noget interessant. Empiriske undersogelser 

af subjektive og kontekstbundne 

forhold, er efter min opfattelse kun interessante 

hvis man sigter efter en almen 

viden. 

Lawrences kritik af de empiriske publikumsundersogelser 

refererer netop til den- 

FREMTIDENS M u s E u M s P rl D A G o (; I K 

Der kan z'arc mange grunde til, at hun en lillc dcl af 

publi&um l,zser ud:tillingernes tekster. Foto: Elsebet 

Moruille 

ne debat. Lawrence har mere til overs for 

en epistemologisk konstruktivisme, hvor 

der handler om fortolhning frem for tidtn- 

En epistemologisk konstruktivisme forer 

imidlertid ofte en totalrelativisme med sig. 

Hvis det overhovedet skal give mening at 

forsti det forskellige, forudsatter det efter 

min opfattelse en ide om noget falles. 

Som Spiro siger, er det meningslost at studere 

betydning, hvis man ikke har en ide 

om et system. Antropologien har i de 

seneste ir v€ret praget af netop denne 

diskussion. Kulturrelativisterne kan ikke 

pi een gang havde, at alle kulturer er 

unikke og usamme nlignelige, samtidig 

87

88 

INGE MEI,DGAARD 

med at de studerer disse kulturer. 

Hvordan kan det overhovedet give mening 

at studere fremmede kulturer, hvis kulturrelativismen 

gor det umuligt at forsti de 

andre? Hvis ethvert synspunkt udelukkende 

er socialt og kulturelt konsrruerer, si 

lerer vi nctop intet af substans, nir vi 

pepeger, at et synspunkt er socialt og kulturelt 

konstrueret. Jonathan Friedman har 

i en kritik af kulturrelativismen pipeget, 

at hvis kultur blot handler om at skabe 

berydning eller at lase tekster, og hvis 

antropologien blot bidrager med nye tekster, 

kan tekstskrivningen kun have eet 

formil - at den kan selges- Ud fra et sidant 

totalrelarivistisk synspunkt er det i ovrigt 

ogsi meningslost at kritisere de empiriske 

publikumsundersogelser for ikke at studere 

f.eks. obetydning,,. For en sidan kritik 

indeberer nodvendigvis en ide om, at det 

er bedre ar studere nbetydningo end at studere 

adfard. Relativisten har imidlertid 

ingen midleq hvormed han kan foretage 

en sldan vurdering. 

Kulturrelativisme n og den relativistiske 

konstruktivisme har i de senere ir flet 

mange tilhangere pi grund af en berettiget 

kritik af den realistis ke uidens kabs opfatrclre. 

Konstruktivisme n begynder si smit 

at vise sig i den museologiske diskussion 

(G. E. Hein) og i boger om publikumsundersogelser 

(E. G. Guba & Y. S. Lincoln.) 

Der er dog en rendens til, at man her sammenblander 

en konsnuktivistisk indlaringsteori 

med en konstruktivistisk og 

relativistisk epistemologi. Nir man taler 

om en konstruktivistisk indlarinesteori 

henviser man til feks. Piaget og i stigende 

omfang til Vygotsky, som begge havde den 

i dag anerkendte opfattelse, at mennesket 

erkender sin verden i kraft af en mental 

konstruktionsoroces. En sidan erkendelse 

har store konsekvenser for undervisnineen 

isivel skoler som museer, fordi man if-ke 

accepterer, at erkendelse opnes via en 

overforelse af viden til et passivt offer (D. 

Eclwards.) 

En sidan konstruktivistisk indlaringsteori, 

som jeg selv tilslutter mig, blandes 

imidlertid sammen med en konstruktivistisk 

og relativistisk epistemologi. Dette 

giver et interessanr problem. nir man i sin 

lovprisning af den epistemologiske relat! 

visme he nviser til Vygotsky (G. Hein.) P,i 

trods af sit imponerende bidrag til en konstruktivistisk 

indlrringsteori forsvarede 

han aldrig en epistemologisk og relativistisk 

konstruktivisme. Problemet med den 

epistemologiske koostruktivisme er nerop, 

ar man, fordi man benagter, at teorier har 

relation til virkeligheden, mister muligheden 

for at afgore, hvad der gor nogle teorier 

bedre end andre. 

VIRKSOMHEDSTEORIEN 

I artiklen: Den kuhurhistoritke psyhologi - 

ideologisk metafrsik eller objehtiu teori redegor 

filosoffen Uffe Juul Jensen for denne 

problematik. For Uffe Juul Jensen er teorier 

mentale konstruktioner, og imodsatning 

til en realisrisk epistemologi afspejler 

teorierne for ham ikke objektivt eksisterende 

strukturer i verden. I den kulturhisroriske 

rilgang (som intet har med kulturhistorie 

i almindelig forstand at gore) er 

praksis kriteriet for videnskabelighed. 

Enhver given praksis kan informeres (fi 

form) gennem teorier. De teoner man 

lader informere en given praksis, hentes 

ikke fra en serlig teoretisk himmel, men 

fra andre former for praksis (Juul Jensen.) 

Sigtet er bestandig en mere og mere objektiv 

(teoretisk informeret) forstielse af

Draksis. Men dermed har man ikke forpligtet 

sig til at vare pi vej til at formulere 

en teori, som er i overensstemmelse med 

den objektive virkelighed. Der er kun eet 

kriterium pi, at teorier er objektive: at de 

bidrager til en systematisk udvidelse af 

handlemuligheder i den praksis, der soges 

informeret (Juul Jensen.) I en sidan forstielse 

er alle teorier dermed ikke lige gyldige. 

At teorierne er mentale konstruktioner 

medforer ogsi indenfor denne forstielse, 

at man med sine mentale konstruktioner 

skaber verden forstiet pi den mide, 

at de teoretiske konsruktioner Qir oraktiske 

konsekvenser. Hermed er dit ogsi 

klart, at enhver teori har et politisk og et 

etisk aspekt. Et sidant udgangspunkt gor 

det muligt ar undersoge andre teoriers 

rationelle kerne. Der findes nemlig ikke a 

priori principper, ud fra hvilke man pi 

forhind kan tage afstand fra andres videnskabelige 

praksis under henvisning til, at 

de ikke er obiektive eller videnskabelige. 

Alle disse sondringer foretages nodvendigvis 

ud fra et praktisk-historisk standpunkt 

med de usikkerheder og den tvivl, som 

enhver oraksis kan affode. 

En sidan tilgangsvinkel, som af Juul 

Jensen beregnes uirhsomhedsteori, er et 

eksempel pi, at en totalrelativistisk konstruktivisme 

ikke er det eneste alternativ 

til en naio realisme, hvor man gir ud fra, 

at reorier afspejler objektivr eksisterende 

forhold i verden. Virksomhe dste orie n gor 

det derfor muligt at undersoge publikumsadfard 

empirisk og pi videnskabelig vis, 

uden ar man dermed kan beskyldes for at 

tilslutte sig den nnaive realismesu udgangs- 

DUnKt. 

T R E M T I D E N S M U S E U M S P/€ D AC O C I K 

AFSLUTNING 

Konsekvensen af det i dag populere standpunkt, 

at hvert enkelt menneske skaber 

sin egen verden eller tekst, og at man ikke 

kan tale om udstillingers efeht uden med 

det samme ar sige effeit for ltuem, er, at 

man totalt afskriver sig muligheden for at 

tale om forbedring af udstillingsmiljoer. 

Man bliver nodvendigvis nodt til at tale 

om forbedring i forhold til et gennemsnitspublikum, 

og den empiriske publikumsforskning 

viser, at man set i forhold til det 

store flertal af besogende godt kan tale 

om, at nogle udstillingsmiljoe r er bedre 

end andre. Formilet med de emoiriske 

adfardsforskning er i virkelighed-en at 

modvirke udstillingsmiljoets negative indflydelse 

pi publikum. Det handler blandt 

andet om at skabe betingelser for, at 

publikum kan fordybe sig i udvalgte 

udstillingsafsnit og dermed undgl at lade 

sig distrahere af de mange konkurrerende 

tilbud. Dette har ikke kun med adferdsstydzg 

og udstillingsdesign i en overordnet 

berydning at gore, men handler i hoj grad 

om at tage konstruktivismens opfattelse af 

menneskets erkendelse alvorligt. 

Det handler om ihoiere grad at skabe 

betingelser for en mental aktivitet. I realiteten 

er der ikke nogen modsetning mellem 

konstruktivismens synspunkt om, at 

mennesket erkender sin verden i kraft af 

en aktiv konstruktionsproces, og publikumsforskningens 

forsog pi at skabe 

udstillingsmiljoe r, der fungerer for et srort 

flertal af de besogende. For indholdet i 

den mentale konstruktion er naturligvis 

afhrngig af de omgivelser, den enkelte 

udsettes for. Udstillingsmiljoe r kan vare 

si belastende at opholde sig i, at muligheden 

for en aktiv mental proces bliver van- 

89

90 

INcE MELDGAARD 

skeliggjort. F.eks. vil ensformige udstillingsrum 

udgore en belastning for de fleste. 

I et sedant udstillingsmiljo vil mange 

derfor lade sig styre af udstillingsdesign. 

Omvendt vil man kunne skabe udstillingsmiljoer, 

der fungerer i forhold til flertallet. 

Det er min opfarelse, at de fleste finder 

det mere interessant at vere aktivt udforskende 

end at vare passivt modtagende, 

men udstillinger kan fremme eller blokere 

for denne mulighed. 

Ogsi pi et andet plan er der begrensninger 

pi den subjektive konstruktion af 

verden. Hvert enkelt subjekt er naturligvis 

del af en kulturel og historisk kontekst, en 

kontekst som srtter gr€nser for forskelligheden 

af de enkelte subjekters oplevelse af 

en given udstilling. Som den tyske litteraturteoretiker 

H. J. Jauss udtrykker det, 

moder mennesker et litterart vark pi baggrund 

af en felles forventningshorisont. 

Et littercrt vark indskriver sig natudigvis 

i en bestemt historisk og kulturel kontekst, 

og det opfattes pi baggrund af en 

bestemt kontekst. En sidan forventningshorisont 

eksisterer naturligvis ogsi i 

modet med museet, og det er en forventningshorisont, 

man som udstillingstilrettelagger 

kan spillc op imod, hvis man har 

fornemmelse for dens indhold. F.eks har 

etnografiske udstillinger i de senere ir 

merket effekten af sammenstodet mellem 

forskellige kontekster og forvenrninger, 

nir de femmede har set sig selv udstillet i 

vestens museer og reageret pi udstillinger 

pi en helt uventet mide. 

I sciencecentrene har man i flere ir 

arbeidet aktivt pi at undersoge publikums 

forhindsviden om naturvidenskabelige 

emner. Det har som et resultat af disse 

undersogelser vist sig, at en stor del af sciencecentrenes 

oublikum, deler de samme 

fejlopfanelser af naturvidenskabelige 

fanomener, og man har pi baggrund af 

denne viden kunnet skabe mere effektivt 

indlerende udstillinger, fordi man netop 

har taget udgangspunkt i publikums forhlndsviden. 

Selv om oublikum siledes i een forstand 

moder muieet som subiekter, der forholder 

sig til udstillingerne som mentalt aktive 

individer, der hver isal konsnaerer 

deres egen udstilling, er der grenser for 

denne konstruktionsDroces. Der vil vere 

fallestrek i den midi, hvorpi de enkelre 

subjekter moder en udstilling, ikke blot 

fordi en stor del af oublikum ofte vil vere 

del af en falles hismrisk og kulturel kontekst, 

men ogsi fordi vi som biologiske 

vasner i en eller anden forstand har falles 

preferencer m.h.t. udstillingsdesign og de 

muligheder eller begrrnsninger, et sidant 

miljo satter for vor udfoldelse. 

Jeg vil afslutte dette forsog pi at forsvare 

forskning i museumsformidling og i det 

hele taget forskning i almene forhold med 

et citat fra Umberto Ecos bog Tiaveb in 

Hyperreality, hvor han i et afsluttende 

kapitel diskuterer udstillingers didaktiske 

og estetiske aspekter iforhold til hinanden. 

Det folgende citat tager udgangspunkt 

i en kritik af esteiserend.e udstillingu 

pl Expo'67 i Montreal: 

In rhese cases avant-garde arr used pedagogic methods, 

but did not become educational. At best it 

reached the level of experiment, proposing new 

exhibition technigues not yet fully investigated. 

The solution to this contradiction lies not in these 

avanr-garde forms, valid in rheir own sphere, but in 

avant-garde didactics, in a developing pedagory, a 

revolurionary way of reaching. Thus exposirions 

should urilize systems of popularized communic;tion, 

valid for any visitor, which other means ofcom-

municarion, from TV to newspapers, cannot 

employ with equal intensiry. (Eco I983 p. 305) 

Jeg vil til slut tilfoje, at forskning i 

museumsformidling, som j€g hiber det er 

fremgiet, ogse efter min opfattelse omfatter 

mange andre og mindsr lige si interessante 

forhold som forskning i adfard. Jeg 

har dog onsket at pipege, at der ikke findes 

nogen begrundelse for pi forhind at 

afuise resultaterne af den empiriske 

adferds - og publikumsforskning. Tvertimod 

er denne forskning en nodvendig forudsatning 

for at kunne skabe udstillingsmiljoer, 

der giver mulighed For oplevelse 

og indlering. 

SUMMARY 

Museum pedagogics in tbefutwe 

Behaviouristically inspired and empirically founded 

research into the relationship between visitors and 

exhibitions has frequendy shown rhar it is possible 

to talk abour rypical visitor behaviour, where the 

visitors are ro a large exrend controlled by exhibiti- 

on design. 

In rhe discussions of museology rheory these 

invesrigations are almosc never raken seriously. The 

predominant pattern of research srates that it is 

impossible ro talk about e (typical' visitor. The 

mllseum experience is seen instead to result liom 

subjective menral constructions. As a consequence 

of this approach one cannot talk about ugoodu or 

.bad' exhibitions without asking, .good' or "bad' 

for whom? 

Simultaneously the museological debate today 

srresses quite a different field of research in which 

rhe more .ocial a.pecr. of rhe mrr'eum practice is 

emphasised, and where the nlearning' aspect ol: 

museum visiring is seen as more or less irrelevant. 

This paper argues that it is important nor only ro 

carry out research into the concrere relationships 

FREMTTDENs M rJ s n U M s p /,. D A G o c I K 

berween museum and visiror regarding learning and 

experience. bur :lso rh.rr it is importrnt ro investi- 

gare what constiture common crairs in the museum 

experience. Althor-rgh the individual vrsrtor ucon- 

srrucrso his own world, there are linrirs ro the subjecriviry 

of such construcrions. Common trarts rn 

the way differenr people meet;n exhibition rre on 

the one hand a result of the fact that rhe visirors 

share ro a large extent a common cultural and hisrorical 

background, which leads to a common 

uhorizon of expectation,, and on the other hand to 

the fact, rhat we are biological beings sharing common 

preferences fbr certain kinds of exhibition 

desrgn. 

I,]TTERATUR 

Alt, M. B.: Evaluating didacric exhibits: A cricical 

look at Shetrel's work. l. CuratoL vol.20, ff.3. 

t977. 

Bourdieu, P.: The Loue ofArt. Poliy Press 1991. 

Bourdieu, P.: Distinctioxs. London 1984. 

Clifford, J.: The Preliament ofCubute. Havard, 

1988. 

Oorner, J.: Meaning, Genre and (lontext: The 

Problematics ofnPublic Knowledge, in the New 

Audience Studies. I: Cwran, J.: Mats Media and 

.9ociry, New York 1991. 

Dierling. L. er:1., F.rmily Behavior and Learning in 

Informal Science Sertings. l. Science Eduation, 

vol.78, nr.l, 1994. 

I)uncan, C. & \fallach, A.: Museum ofModern Art 

x l.rte capiralirrricual. l: Marxit I'etryriuer. 

Winrher 1978. 

Fro, U .: Trauls in lrypeneality. USA 1986. 

Edwards, D.: Conmon Knowbdgc.lnndon t987. 

Excellen.e., F*elle nte a nd Fq u ity. -f he American 

Association of Museums. 1992. 

Falk, J.: Predicting visiror behavior. l: Carator, 

vol.28, nr.4, 1985. 

Friedman, J.: Beyond C)therness or: The 

Specacularizadon of Anrhropology. l: 7alor, nr. 

9l

INGE MEI,DGAARI) 

92 71, spring 1987. Response to Alt's critique ofShettel's work. I: 

Gardner, H.: Frames of Mind. New York 1983. Curator, vol,21, nr.4, t978. 

Geertz, C.: The interptetation ofcuhures. New york Spiro, M. E.: A Critique ofCultural Relativism, with 

1973. Special Reference to epistemological Relativism. I: 

Guba, E. G. &. Lincoln, Y. S.: Fourth Generation Spiro, M. E.: Antbropohgical other ot Barmcse 

Eualuation. London 1989. Brotber?l-andon 1992 

Haraway, D.: Teddy Bear Patriarchy: Taxidermy in Treinen, H.: Das Museum als Massemedium. I: 

the Gerden of Eden, New York City, I 908 - I 936. ICOMICECA: Mueutmtpitdagogih 

L Social Tert, 1984-85. Mrsezmtanhiteknr fir den Bcmcht. Hannover 

Hedegaard, M.: Zonen for nermeste udvikling som 1980. 

grundlag for undervisning. I: Hedegaard, M. etal.: Vygotsky.L. S.: Tanhning og sprog l-2. Kbh. 1972. 

Et irhsomt lia, Arhus |Jniversitetsforlag, 1989. Volf, R. L. et al.;A naruralistic view of evaluation. I: 

Hein, G. E.: Constructic,ist leamingtheory. Museam News, ju.lylaugust, 1980. 

Upublicert. 1993. Zacharias,'ll.: Zeitphdnortcn Muscalitierun& Kertext 

Jauss, H. R.: Touard an Aesthetic ofReception, Vedag 1990. 

Minnesota 1982. 

Juul Jensen, U.: Den kuhurhistoriske prykologi: 

Ideologisk metalsik eller objektiv teorii I: 

Hedegaard, M. et.al.: f,i virknnt lip. Arhus Inge Meldgaard erforskningstipendiat mcd ennct: 

Universiretsforlag 1989. nMuseet som fotshningsformidlerld. intituion, - om 

Lawrence, G.: Rats, street gangs and culture: forholdet mellem ufutilling og pablikum. Er uddannet 

Evaluations in museums. l: Kzvanagh, G: Musnm emogaf og folke*olelarer, 

Languages. Leicester 1991. Adr: Afdzling for anogaf og socialantoltologi, 

Mcl.eod, J.: On Understanding and Moetgnrd, DK-8270 Hojbjery. Fax +45-86 27 07 0E 

Misunderstanding Media et al.Effects. I: Curran, J: 

Mass Mcdia and Sociery, New York 1991. 

Melton, A. W.: Visitor Behavior in Museums: Some 

earfy research in environmear design.I: Human 

Faaon. vol.l 4, N.5, p.39 3. 403. 

Olsen, B. : Det retoriske museum. En fortelling om 

makt og forrid. I: ly'lao ky, nr.49, 1988. 

Piaget,l.: The Child s conswction of rality. London 

1958. 

Pool, R.r Postmodern Ethnography? I: Citique of 

Antbropolog, vol. l 1, nr.4, I99 l 

Robinson, E. S.: The bchaoior ofthe mrserm sitor. 

Publications ofthe American Association of 

Museums. New Series, 5, 1928. 

Screven, C. G.: Exhibitions and Information Centers: 

Some Principles and Approaches. I: Curator vol. 29 

no. 2, 1986, 

Shettel, H. H.: A crirical look at a critical look: A

NoRDrsK MusEor.()cl 1994.2, s. 93'100 

DeN nATTN PLATSEN. 

NACnE ANTECKNINGAR 

OM MUSEER, MEDIER OCH 

MINNANDET 

Anders Bjdrnsson 

De historiska museernas siirart i jdmf)relse med andra platser diir ui dterhallar minnet 

au det Ji;rJluna har hommit i blichfinget genom de senaste drens stora monumental- 

projekt. 

Den postmod.ernistisha museididaktihen slitter det emotiua och hinshhddade fiim*, 

men dririgenom risikerar man att f;rbise museernds roll som hunshapsf)nnedlare och 

forshningsmiljiier. 

me todo hgis h a grunds t en. 

I 

Emancipation, inte identifihation, ar det hritiska historiestudiets 

Det ir med stor tvekan som jag tar till 

orda i ett lmne dar min kompe tens ir lekmannens, 

men ddr mitt upptrldande kan 

fiirvixlas med €xpertens. Egentligen har 

jag sagt allt jag har att siga i ett tidigare 

sammanhang (Biiirnsson l99l). Museivdrlden 

var mittligt fdrtiust den gingen. 

H?ir tillfor jag nu ingenting i sak. Risken 

ar val snarare attjag fiirargar i onijdan, 

och ftir mie 1r ett institutionaliserat outstderskap 

rrer-klige n ingenting att be om. 

Fdrsti mig r:itt. Jag ir journalist. 

Journalister lockas girna - alltfdr gerna - 

att kreera exoertroller, Den initierade 

kommentaten, som kanske inte ir nigot 

annat en en vdl tillskuren klichC, tillamp- 

bar pi minga sakomriden, (1r en auktoritet 

den kunde ha haft blott om den byggt 

pi fiirvdrvad sakkunskap. Den kritiska 

halltring.tr, som journalisten - idealt sett 

- delar med andra professionella. t ex 

vetenskapsmannen, tar lett formen av 

ihillande, sidlvbekriftande kampanier. 

Och indi ir det ju si att pretentionen pi 

professionalitet ftir journalisten knappast 

itriicker sig utanfdr den mediala sferen; 

men det dr i andra sidan just inom denna 

sfdr som de mest fatala fdrvdxlingsnumren 

utfiirs! TV-sdnda pratshower dar journalister 

frigar ut varandra och fiirlojligar alla 

andra har for liinge sedan blivit en medial 

normalitet. Man undrar om ett itertig 

frin denna iscensatta litsasverklighet 

nigonsin kommer att vara miijligt.

94 

AN D ERs BJoRNssoN 

Har nu den mediala kulturens minga 

besynnerligherer med amnet fi;r dagen att 

giira? Kanske i alla fall. 

Se det si her: Det tycks mig obestridligt 

att de stora mediernas sdtt att beskriva och 

gestalta olika verkligheter med stor kraft 

har trdngt in ocksi pi andra kulturella 

omriden. Risken vi liiper er fiirstis standardisering. 

Art exempelvis det som gdrs 

inom ramen fi;r offentliga kulrurinsrirutioner, 

fdr art fiirsvara och morivera exisrensen 

av dessa institutioner, till vilka vi utan 

vidare kan rikna museerna, kommer att 

utspelas i det mediala landskapet och pi 

de villkor som giiller d:ir. Och vidare: att 

museerna di bara blir en plats av flera i 

detta - liittillgiingliga men svirtiverskidli- 

ga medielandskap. uran nigon principiell 

och pivisbar sarart, som ger dem en 

tydlig lokalisering. 

Detta ser jag som en hotbild; en av flera. 

Medialiseringen alltsi. Sjiilv gtir jag vad 

jag kan ftir att skillnaden mellan journalistrollen 

och exoertrollen inte ska raderas ut. 

Der ir inte "iltid latt. Jag ombads nyligen 

att skriva ett bidrag till en irsbok fiir 

svenskt arkir.vlsen (Bjiirnsson 1994a). Jag 

fann en Sndig rubrik men fick disketten 

tillbaka med en sur kommentar olus 

re komme ndarionen art jag borde srudera 

Arkivlaeen med kommentarerl Sur och 

sund. F-or vad ir alternativeti Ett liist och 

oansvarigt ryckande. Den hillning .jag 

skulle vilja sliss fiir 1r istillet den engagerade 

och intresserade lekmannens. Den ir 

risk$'lld och den kan inte gerna rntas uran 

respekt fiir sakkunskapen och inte heller 

utan en vilja till iimsesidig dialog. 

Fiir mig har det varit viktigt att fijrstika 

definiera och orecisera vari det historiska 

museets sirart - om vi si vill, d,ess homrarativa 

f;rdcl - bestir. Jag har alltsi sagt iet 

fiirut: det kan inte vara nigot annat en 

fiiremilet - det dtida fiiremilet. 

il 

Si vad ir ett museum? Ndr jag var smigrabb 

brukade jag pi siindagar folja med 

min far in till Stockholms Central. Dir 

fanns en monter med en modell av ett 

svart inglok i den stora passagerarhallen. 

Man stoppade i en femtiring och den gick 

iging under nigra minuter. Sjiilva ftiremilet 

var diitt och sterilt och pi nigor sdtt 

ryckr ur sirr sammanhang. Omgivningen 

var sttikig. Dessutom var inglokens tid 

fiirbi, aven om man forrfarande kunde se 

dem rransportera sopor till tippen ure i 

Hisselby: "Silverpilen" kallades ekipaget 

med de vita vagnarna. Andi upplevde jag 

platsen som den rdtta, eftersom jag si 

minga gfugu iterviinde for att se och beskicla det 

som 6rns i den dir montem, uran att det De 

nigor sin blev podagogisk oJlanalagr lad der lar 

jag sig oc}r uppfattade. 

Jo, ibland foljde min farfar med. Han 

hade varit vid de enskilda jernvegarna ndr 

seklet var ungt och hOrde till pionjdrerna 

inom tiensremannens fackJiga organisering; 

skrev dven en ftirbundshistorik, som 

seden innu var (Bjtirnsson 1962). Farfar 

kunde berirra om den rid di spiren dnnu 

eick in i den stora hallen och om arbetet 

med sammanbindningsbanan sijderut. 

Idag ska det "tredje spiret' liggas, och 

breddningen skir ritt in i en existerande 

historisk mil.jii. Vi, som har sett stider gi 

under genom klifingriga ingrepp, har htt 

att intuitivt vlrja oss mot projekt av det 

hdr slaget: det iir fel tid, det ir fel plats. Vi 

itervdnder inte dit utan sorg i sjilen. 

Andi gir det naturligtvis att uppfatta 

bide ingloksmodellen och Riddarholmen

som

96 

AN D ERs BJoRNSSoN 

lingre att ha nigon basutstdllning; man 

plockar fram efter behov i glesa utstlllningssalar. 

Det dr en undergrlvande verksamhet. 

Vad ska rnan med alla f6remil 

som Indi ingen fl.r se? Det ir en friga 

som en organisationskonsult en vacker dag 

kommer att stella. Racke r der inte med ett 

mindre antal som kan egga fantasin? 

Men miingden, massan kr uiktig. Materialets 

storlek avgiir om vi kan uppfatta ett 

mainste r. 

Th det hir med rifsor, sa Janken Myrdal 

nir jag intervjuade honom under viren 

(Bjtirnsson 1994b). De var fiirsti.s ldnge 

ett parodiskt exempel pi prylmanin. 

Likadana, lika fula. lika ointressanta var 

fdr sig. Vem 1r intresserad av statistik ijver 

antalet pliggar? utbredningskartor? tillverkningstekniker? 

Men kanske siger de 

mer dn annat, sidant som inget annat 

material berittar om. 

Om vi nu ser oi kvinnorifsor. Kvinnorifsor 

dr mindre dn mansrdfsor. Men festmdrdfsorna 

1r stdrre an vanliga kvinnoriifsor. 

Vi vet att det dr fiistrniir?ifsor, derftir 

att de dr milade och milningen sitter 

kvar. De anv?indes under en enda hijsk6rd, 

den som ftiregick giftermilet. De var till 

fijr att visas upp. Eller uttryckt pi annat 

sitt: fistmannen ville att den blivande 

hustrun skulle vara nigot att visa upp. Det 

underliggande antagandet dr att storleken 

betyder nigot. Kanske, siiger Myrdal, finner 

vi har en likhetsmasi. Stor rdfsa - 

duktig arbeterska - god ikord. Och kanske 

var samriden omedveten om mdnstret, 

ungefir som ingen riktigt uppfattade 

magin med stora bilar fdre oljekrisen. 

Nutiden sLulle inte heller ha fltt svn oi 

miinsrrer om inte museerna haft mnngder 

av rdfsor, av olika ryper, pi lager att visa 

UPP. 

Her talar vi inte bara om minnesfunktionen 

ut^n ocksi om meduetandefunktionen 

hos de historiska muse€rna. Det doda flr 

liv i jakten pn kunskap. 

Museerna som forskningsmiljiie r ir 

oskil.jaktiga frin museerna som didaktisk 

miljo. I dagens museer finns massor av 

marerial ilnrar och karronger som ingen 

virdar. Det dr en resursfriga: om de visas 

for publik kan de inte E fiirfaras. Men det 

ir ingen mening med att visa dem, hur 

vackra de ln ?ir (och jag har fiirstitt att 

fiistmdrifsor kan vara mycket vackra), om 

inte viktiga frigor om den historiska verkligheten 

stills. Och det blir i sin tur miij- 

Iigt bara om museerna etablerar sig som 

livaktiga forskningsmiljtie r. Jag ir inte 

siker pi att det er dir satsningarna g

l 

modernistiskt uppsijkande, €n trend som pa 

sikt misre hota sakmuseernas leeitimitet. 

Vad kan historikerna ge m-useivirlden? 

Lit mig ta ett exempel frin paradutstallningen 

Solen och pobtjrirnan i Stockholm 

och Paris ( 1994). 

Den 1r i allt vdsentligt konstvetenskapligt 

anlagd. Der etableras fijrbindelser 

mellan franskt och svenskt inte endast oi 

elitnivin, vilken dr en berydande forrjanitl 

vi flr inblickar ocksi i brukssamhillenas 

lenge fransksprikiga miljiier, den vallonska 

arbetar- och expertimporten, skildrade 

genom Elias Martins och Per Hillestroms 

fina akvareller. Men det iir pi det hela 

tager en mycket snlll utstallning om 

1700-talet, som dessutom upphojer hela 

seklet till en norm. Samtidigt som den 

pigick, invigdes en fransk-svensk frimdrksutstdllning 

i de bida huvudstiderna, 

dar det i katalogen sags att inget land har 

varit vikrigare fiir Sverige kulturellt in 

Frankrike - man gli;mmer den italienska 

renissansen, man gliimmer den tyska nirvaron 

alltifrin medeltidens hantverk till 

romantikens och 1800-talets svirmeri fiir 

det ryska! Och det finns ett stort hil pi 

Nationalmuseum och Palais F.oyal: erotihen! 

1700-talet dr irhundradet di erotiken 

blir synlig, i litteraturen, i politiken. Den 

avskiljs som en sirskild verksamhe tsform, 

den frigdrs frin kyrkans bann genom den 

snabba sekulariseringen. Och mycket av 

detta kommer naturligtvis fri.n Frankrike. 

Allt det har missai man med nirsynt 

fiiremilskunskao. Och inte kommer man 

mycket langre med kulturanalys. 

Jag kenner bara till tvi disputerade historiker 

med rjdnst pi svenska museer. Det 

ir en skandal. Det borde vara sjdlvklart 

en huvudregel att en historiker ska vara 

chef fiir ett historiskt museum. Vidare biir 

M u 5 F.F.R, MEDItiR ()cH MINNANDE'l 

de historiska universitetsdmnena faktiskt 

integreras i museimannautbildningen. Det 

skulle vara lika naturligt fiir en historiker, 

ekonom-historiker eller id€historiker att 

vllja museibanan som att gi till arkiv eller 

till utbildningsviisendet efter att ha skrivit 

sin avhandline. 

Historikern-bidrar med en unik kompercns 

det objehtiua, hritisha sanningssdkandet. 

Der ses ibland som nigot narraktigt, 

ouppnieligt. Men det ir viktigt att upprdtthilla 

som ideal, sdrskilt i tider av snabba 

vdrderingsfdrskjutningar och virderelativism. 

Jag kan skrdmmas av att hiira en 

museiutredare sdga att museernas traditionella 

funktioner-- samla, virda, forska, 

visa - 

inte langre kan vara mil i sig. Det 

finns de som siger att det vetenskapliga 

sanningssiikandet inte kan vara mil i sig, 

utan blott medel ftir e n hiigre samhillsnytta, 

exempelvis ekonomisk tillvixt, 

industriell konkurrenskraft. Om museerna 

vill ha ett annat mil av staten: vad kan det 

vara? Narionell srolrhet, ndr den europeiska 

integrationen nu stir f6r di;rren? Ska 

OS i Lillehammer vara fiirebilden fiir 

museisatsningar i framtiden? Visst finns 

det mycket som tyder pi. att det var statsmakternas 

avsikt med Den Svenska 

Historien. Och i bakgrunden till Solen 

och polstiirnan ligger givetvis det sedenmera 

havererade Volvo-Renault-projektet. 

Ne.i, jag tror inte att man ska ropa pi 

mil som stiills utanftir museiverksamheten. 

Milen bor. liksom pi universireten, 

inom forskningen, sti as internt. Men det 

ftirutsitter tvi ting: 

Fdr det fiirsta iimnesmiissig rnnngfaU - 

framftirallt ett starkt iikar infliide av fackhistoriker. 

Ftir det andra interinstitutionell konhurrens.lstdllet 

fur att sli ihop tvi riksmuseer, 

97

98 

AN DERS BJORNSSON 

ett arkeologiskt och ett etnologiskt, och 

hoppas att det ska uppsti ett Historiskt 

Riksmuseum borde man, sorn Sune 

Akermar, har pliiderat fiir (Akerman 

1990), skapa ett alternativt, konkurrerande. 

Det kan t ex ligga pi Riddarholmen i 

Srock}olm, en historisk miljd som ir ndstan 

intakt. Resurser kan tillfiiras frin den 

regionala nivin, frin en ldtt iiverdimensionerad 

linsmuseiorganisation. 

V 

Min sista pwkt'. presentationsfortnen, estetrfrr. 

Honndrsorder nummer err inom 

museididaktiken idag ir identifikation. 

Den sryrande metaforen ryck mig vara 

hemtad frin illusionsteatern: inlevelsen i 

det som sker pi scenen. Sten Rentzhog har 

formulerat ideologin ytterst blatant: nDet 

unika med utstiillningen dr det emotionellau, 

sdger han. 

En utstiillning ska inte i fiirsta hand v:inda sig till 

intellektet, utan till kanslor och fantasi. Utst2ill' 

ningens huvudsyfte ?ir inte art lera ut kunskap, utan 

att ge en upplevelse (Rentzhog 1994). 

En hrodiktare som Brecht ville med sin 

Wrfremdungstheorie och sina lerosrycken 

nigot annat: det rationella iakttagandet. 

Vi kan inte leva oss in i Den haukashka 

hritcirheln, men vi kan fdrsri det dialektiska 

spelet av motsatser. Vi kan fol.ja tankegingen 

hos Den godz miinshan eller 

Johanna fin 

shhthusen utan att ha varit i 

Kina eller Chicago. Inte ldentifhation 

utan Emanzipation, frigdrelsen frin invanda 

tankebanor, dr det centrala metodologiska 

greppet hos Brecht, liksom hos den 

kritiska historievetenskapen. 

Inte gir jag till Vin- och Sprithistoriska 

museet om jag vill berusa mig, om jag vill 

berusad gir jag till Systembolaget. Men 

det verkar som om museerna idag gir in 

fiir att bygga upp in- och upplevelsemittade 

pseudoverkligheter, litsasverkligheter. 

Ocksi hiir lurar medialise rineen. Risken ir 

art museerna si snart sjilva Slir antikvariska 

objekt, blir omoderna. Museifolket gi;r 

sig konkurrensberoende utit och shpper 

sarntidiet sin kritiska distans. Grlnsen 

mellan -konst och vetenskao suddas ut. 

Allt gir att siilja med miirdande reklam - 

bara man drar dit Peter Dahl eller nieon 

annan som kan bertra oi den hisroriska 

verklieheten. 

Deigrlnsar till onrlighet, till fejk och 

konstruktion. 

Den antikvariska huvuduppgiften kan 

inte vara att fi historien att leva ner den er 

d,ti'd - fdf det finns det andra, mera llmpade 

genrer, filmen, romanlitteraturen - 

den miste vara att bevara den levande historien, 

Den som raseras med modernite- 

ten. Problemet med den oostmoderna 

museisynen - den avspdnda antiintellektu- 

alismen - ir att den giir det svirare att 

fiirsti vad som har varit. Allt offras f6r det 

fantastiska, det upplevelsemissiga, fiir 

identifikationen med lidande och dtid, f0r 

anslutningen till ett gott syfte, vem som 

nu bestimmer det. Jag har svirt att begripa 

hur man i liingden kan morivera 

offentliga, public service-inriktade institutioner 

med en sidan kultursyn. Vore det 

di inte logiskr arr helr kapa ftirr

SUMMARY 

The proper phce. Some notcs on museums, media 

and remembering 

The author who is a journalist in one of the larger 

Swedish newspapers, has turned a crirical eye on 

history and museums in Sweden and wrimen mrny 

articles This paper was presented during the 

nmuseum days, held in Umei last April. It starts 

with a discussion of the journalist's role as a critical 

observer represenaing the public, when he wrires or 

ralks about museums. He refuses to accept the way 

media people nowadays commonly transform cultural 

activities into media events, robbing them of 

cheir peculiar nature and distinctive character. He 

prefers the role of the interested and involved layman 

and wants ro define rhe specific characrer of 

the histotical museum, i$ advantag€s as a cultural 

institution in comparison with e g historical novels 

and drama when communicating with the public. 

He goes on to srate that in places where history is 

alive or is trying to survive, there is no need for a 

museum and where rhere are museums, we cannot 

expect a living history. A corollary is that modernity 

is the morher of the museums. \0ill postmodernism 

bury themi 

He then questions th€ hesitation on the part of 

conremporary museums ro display rheir objects in 

profusion. The sparseness of objecis on show, the 

scenographic lraming in their presentaoon count€- 

ract the natural curiosity in the visitors. Only abundance 

can offer them a chance to discover for 

themselves patterns, regularities in che marerial. An 

importanc distincrion is made between passive 

memory (prevalenr) and active awareness trare, as 

possible ways of dealing with the pasr when 

museums present their collections- The latter can 

only develop as the result ofa constant active search 

for new knowledge in the objecs. Research is an 

essenrial part of museum work and inseparable 

from its didactic function. As time passes, new and 

relevant questions musi constantly be put regarding 

ML\LLR, tiFDtrR ocH MINNANI)Fl 

the objects. The author sees the lack of professional 

historians on the staff of Swedish museums as the 

main obstacle ro a renewal. He is also critical of rhe 

idea thar rhe goals of museums - or of research in 

humanities - should be useful in terms ofeconomic 

growrh or industrial comperitiveness. On the contrary 

a reflection on cuhural issues based on hisrori- 

cal res€arch and interdisciplinarity musr be the con- 

cern of mus€ums. And the best resul* can be achi€nor 

by very big museums bur by compering 

"ed 

small and lively institutions. 

The paper concludes with a crirical appraisal of 

the currenr aesrheric ideals. Key words in museum 

didactics are identity and emparhy thar are favoured 

as in classicxl rhearre. In adherence to rnese conceprs 

museums construct pseudo realities of dubious 

value. Brechis Verfendungtthcorie offers an 

alternative akin to critical research in history. Not 

cmpath! but emarldp,rtiorl is the cenrral concepr in 

Brecht's theory and it should also be praccised in 

museums, The problem with postmodernism is rhat 

the relaxed anti-intellectual atmosphere makes rhe 

understanding of historical realities more difficult. 

Everything is sacrificed to the spechcular surface, 

to the emotional thrill. ]f this is so, it should be 

logical for museums to give up their stare-supported 

public service function in favour of joining the 

entertainment industry. 

REFERENSER 

Bjtirnsson, Anders: "Sig adjtt rill posrmodernis- 

menl,, Ttun nitt 1 99 | : l -2 

Bjiirnsson, Anders: "Arkiv ar makt" Rikets arkiv 

det gamla som det nya. Anbohf;r Rihsarhivet och 

L/'r'Aarhiuen (A RL) 1 99 4(a\ 

Bjiirnsson, Anders: oHysrerisk f

ANDERS BJORNSSON 

100 Bftimsson, Nils: .tr?F 50 lr. I(ort bisnrih- 

Norkatping 1962 

Rcnrzhog Sten: .Musciprosjcktct 'Dcn Svcnske 

Historicn' - embitioncr och ftrverkligander. 

Nordisl Ti&Iift 199313 

Akcrman, Sune Historiska muceet - finns dct? 

Soashz M*sect 1990t2 

Aadctt Bjatassoa hglt i Soenslz Dagbh&tt 

t&hion och oar lnn 1982-93 2mdtccttt dd 

Sveigcs Rzdiu ocewkapwdahtion, 

Adr.: Saa&a DagbMa, 5-105 I7 Stockholn, 

Tfi: +468 13 50 54, Ftxt +468 13 51 40,

MusneR oc succEs 

Janne Laursen 

NoRDrsK MusEoLocr 1994.2, s. l0r-108 

Det er ihhe en feberhurue, det er heller ihhe dagens udsuingfor dolkrhursen. Nej, det 

er museets besog*al, som direktoren stirrer forhehset pd. Tiods en uoksende interesse i 

det omgiuende samfund for kubur, natur og kunst

J^NNE LAURSEN 

102 udstillinger. De representerer en helt 

anden og svrrere opgave af mere overordnet 

karakter. 

Her tror jeg, at en del museumsfolk 

kommer til kort. De enkelte faginspektorer 

har specialiseret sig isnzvre omrider 

eller er ikke vant til overordnet at oroblematisere 

museets samlede virkeomride og 

materiale, si det flir relevans i forhold til 

et givent museums milsrtning. Ogsi det 

begunstiger en udvikling til fordel for det 

partielle - . 

serarrangementer og det 

(€venrpr€geoe). 

Overblikket og problematiseringen af et 

museums arbeidsomride er si central en 

opgaye, at en del direktorer nok ogsi 

mener, det er dem, der skal satte dagsordenen, 

omend det forudsatter en fordybclse, 

de frrreste ledere har mulighed for 

at give sagen. Der er en arbejdsopgave hex 

hvis sande karakter alt for lenee har varet 

en hemmelighed. 

Der er tale om noget, der er svart. 

Svrrere end hidtil antaget. Den opgave er 

tankens arbejde - den er filosofisk og kulturvide 

nskabelig orienteret, men den kan 

ikke lsses uden at vere integreret i den 

baggrund et givent museum representerer 

af egen nvirksomhedskulturo og hib for 

fremtiden. 

Virksomhedskultur studer€s med ihardighed 

af mere avancerede handelshojskoleforskere 

for dens konsekvens - pi godt 

og ondt - for virksomheders evne til at 

nyudvikle sig. Men ulig erhvervslivet, har 

museumsverdenen ingen vidensproduktion 

af den karakter oyerhovedet. Nok 

vidensproduktion om vikinger, dragter, 

bygninger etc., men ikke vidensproduktion 

om de institutioner, arbejdet foreglr 

pi. Der mangler kort sagt en museernes 

egen museologiske virksomhedsanalyse, 

der som andre arbejdsredskaber kan tjene 

til indholdsmessig afklaring og strategisk 

planlegning pi museerne. 

Det nemme er imidlertid at lukke ojnene 

for sig selv som institution og springe 

over, hvor gardet er lavest. Det er absolut 

nemmesr ar legge sig op ad de kvantitative 

succeskriterier, hvor besogstallet og 

begivenhedskulturen er en skrue uden 

ende. Det er absolut nemmest at lAne 

beromte genstande og udstille dem pi 

museet, nir museet ikke i kraft af sig selv 

kan sandsynliggore, at det er et besog 

vr.rd,. 

Det er da ogsi muligt, museet ikke e r et 

besog vard og aldrig kan opleves som af 

verdi for si forfardelig mange. Men det 

bor man da hellere se i ojnene, i stedet for 

at stille sig selv den umulige opgave at ville 

gore museet til en stor succes for den 

samlede menneskehed. 

M US EERNES S UCCES KRIT-ERIER 

Museer er til for alle, forlyder det ofte om 

museernes milgruppe. Som folge heraf mi 

museet ogsi vere en voksende succes jo 

flere, der passerer talleapparatet. Sedan er 

det ogsi med aviser. De er til salg for alle, 

det er bare ikke alle, der kober dem. TV er 

ogsi. til for alle. Det er bare ikke alle, der 

ser oe samme Programmer. 

Museernes jagt pi et voksende besogstal, 

avisernes konkurrence om voksende oplag 

og de enkelte tv-stationers onske om voksende 

seertal, er den rype af kvantitativ 

succeskrirerie, der rider i det private 

erhvervsliv. Her er devisen: Oget forbrug, 

oget omsatning, oget fortieneste. Dybest 

set er det ligegyldigt, om sagen drejer sig 

om tandpasra, ol, vaskepulver eller stovsugere 

, museer, w-programmer eller aviser.

Der er tale om en mide at tanke pi, 

som er forbloffende enkel, og som bygger 

pi den okonomiske vardi som den eneridende. 

Det er lige her, friktionerne opstir 

i forhold til museerne. Deres grundlag 

handler om andre vardier end den okonomiske 

vardi. Hvorfor man si pi museerne 

bevidstlost lener sig op ad succeskriterier 

fra traditionel okonomisk virksomhed er 

egentlig en gide af de storre. Men det er 

muligvis en indikation af, hvor massiv og 

svar opgave det er at ville fremheve andre 

vardier end den okonomiske i et samfund, 

hvor netop den vardi bliver mere og mere 

dominerende. 

Motivationen til at etablere museer er 

bare en anden sag end motivationen til at 

anlegge f.eks. et brygg€ri. Ingen gider da 

brygge ol for at glade sig over synet over 

de mange flasker. Det er kun noget ved 

for bryggeriets ejere, nir de er solgt. 

Museerne er stik modsatte. Her hober 

genstandene sig op, jo flere jo bedre, og 

det er en dodsynd og ulovligt at srlge af 

samlingerne. Nogen skal jo finansiere gildet, 

men hvordan legitimere udgifter, der 

tilsyneladende forsvinder ned i et bundlost 

hul uden at kunne tilbyde et klart og rydeligt 

svar pi nreturn of investment,? 

Det svar har museumsfolk svart ved at 

formule re overbevisende og skudsikkert, 

For hvad er egentlig meningen med alle 

disse museer? Den er ofte si indforstiet en 

sag blandt museumsfolk, at traning iat 

formulere sig herom er forfrrdende fravarende. 

Ikke desto mindre, vil fremtidens 

behov for evnen til at argumentere for og 

legitimere museernes virke ikke kunne 

klires med en henvisning til kulturarvens 

store berydning. Det er ikke hngere nok. 

Den store fokusering pi besogstallet og 

beeivenhedskulturen som succeskritetier 

MusF-ER oc succF.s 

implicerer ikke nogen synderlige krav om 

en sammenhangende strategi for museets 

indholdsmassige arbejde. Hersker der 

internt oi museet uklarhed om, hvad formilet 

ei med arbe.jdet, ud over at skaffe 

flere besogende og stadig storre presseomtale, 

si er fanden los. For hvilke retningslinjer 

for det indholdsmassige arbejde pi 

museerne har personalet si at forholde sig 

til? Ingen ud over en zig-zag kurs dikteret 

af troen pi, hvad der med mindst mulig 

investering kunne vare en nkiosk-baskerr. 

Har museet et trovardighedsproblem 

indadtil, si har det i kraft af de arbejdsresultater, 

der skabes med et sidant fundament 

ogsi ganske automatisk et troverdighedsoroblem 

udadtil. 

En del museer har faktisk sidanne rrovardighedsproblemer. 

De er mest tydelige 

for de kulturhistoriske museers vedkommende. 

Kulturarvens store vrrdi er ibenbart 

svarere at oms€tt€ i arbejdsresultater 

med stor gennemslagskrafi og relevans for 

offentligheden end hidtil antaget 

Milsatningsdebane r og heraf afledte 

succeskriterier af mere nuanceret karakter 

end blot og bar et voksende besogstal, vil 

en del museumsfolk nok mene, de allerede 

har brugt rigelig tid pi. Det bliver opgaven 

ikke nodvendigvis lost af. Det fortaller 

bare noget om, hvor svar den er. 

M OTIVATI O NE RNE TIL M USEERS 

EKSISTENS : NY M US EUMSTWOLOG I 

Er museernes orimare formil overhovedet 

at udstille historie? Det er jeg ikke overbevist 

om. Museernes orimare formil er at 

tilfredsstille de motivationer, der har 

afstedkommet deres eksistens. Det afspejler 

sig sekundart i museernes samlinger og 

den udstillede historie, de enkelte museer 

103

04 

JANNE LAURSEN 

fokuserer pi. Bewarlighederne med arbejdet 

pi museer kan netop vare forirsaget af, 

at nogen tror det forholder sig omvendt. 

Museer er den type af institutioner, der 

skylder deres tilstedevarelse en anden type 

af vrrdiopfattelse end den okonomiske 

verdi. Der har i alt fald oprindeligt veret 

en mening med galskaben. Museet som 

instrument for bestemte intentioner er 

bare en nasten glemt diskussion. 

Ikke desto mindre er det en vigtig pointe. 

at den udstillede historie ikke kan forstis 

med mindre intentionerne hermed 

kommer med i vurderingen. Den sag er 

oplagt at pipege for museerne i det gamle 

Sovjetunionen og med den nazistiske udstillingsvirksomhed 

i det 3. rige. Men nir 

det galder os selv nu og her, ser vi gerne 

vores museer som neutrale, faglige og friholdt 

sidanne uniformeringer. 

Det er karakteren af samlingerne, der 

ligger til grund for den gangse opdeling aF 

museer i kultur- og naturhistoriske museer 

samt kunstmusee r. Samlingerne sladrer 

imidlertid ikke bare om arten, men ogsi 

om et museums sande identitet - om formilet 

med et muse um. Med udgangspunkt 

i motivationen til at indsamle og 

oprette museer kan man godt skabe en 

helt ny museumstypologi, som gir pi 

tvars afden gengse opdeling. Et frisk bud 

pi sidan en lyder: 

o S id.s te si e b li ks - rnus e e t, 

Drivkraiten til etableringen af sidanne 

museer er den voldsomme forandring i det 

industrialiserede sarnfund, der bestandigt 

ove lodiggar bestemte produktionsformer 

og mlder at leve pe. Det er truslen om tab 

af identitet og genkendelsen fra det eget 

liv, der er en vesentlig faktor for sidanne 

museels eyne til at engagere publikum. 

Udstillingerne fungerer ofte som et stikordsregister 

for dem, der kan etablere en 

genkendelse fra det eget liv. Udstillingerne 

er derfor et tilbud om et vue i bakspejlet, 

ikke et vue gennem frontruden. Nir de 

mennesker, der kan genkende noget, ikke 

findes mere, da befinder et sidant 

museum sig i en ojeblikkelig identitetskrise. 

Det mi nyfortolke sit grundlag, skifte 

spor, men til hvilket? 

Kuantitdtiue tacceshriteriet drejer sig ikhe bare om museernes be$gstal. Tegning afHulafBid:tup, 

fra Land og Folk. 

MUSEER oc succFs 

105

106 

JANNF. LAUFsEN 

n OPdragende /uddan n e nde ruus e e o 

Det opdragende kan gelde opdragelse til 

nationalfolelse og fadrelandskerlighed (herunder 

ogsi den regionale variation med 

hjemstavnen i fokus) sivel som €stetisk 

oporagels€. 

Nlr fadrelandskarligheden, hjemstavnskerligheden 

og sporgsmilet om, hvad der 

er smukt og grimt og sand kunst ikke 

langere er si enrydigt, da flr disse museer 

et behov for at nyfortolke deres grundlag. 

De skal skifte spor. Men til hvad? Det gdder 

ogsi de museer, der som f.eks. de danske 

universitetsmuseer har samlinger skabt 

til et sarligt uddannelsesmassigt formal. 

Deres milgruppe er isit udgangspunkt 

meg€t snaver, hvad den brede offentlighed 

klart oplever ved besog pi mange af disse 

museet 

oSo ein Ding miissen uir aucb haben - museer> 

Det er miske for meget at ville gore dette 

til en selvstandig type af museer, da der i 

deres motivarion indgir et starkt konkurr€ncemoment 

som allerede nrvnt ved 

prestige-museerne. Nir det nu alligevel 

kan forekomme relevant, si skyldes det 

forskellen mellem en modegrille, der skal 

forsyne garderoben med et attriet stykke, 

for hvilket man egenrlig hurrigt mister 

interessen og en virkelig prestigesag. 

Det afslorer investeringslysten pi lengere 

sigt. For et uso ein Ding miissen wir 

auch haben-museum> er ikke tunkt videre 

end til dets etablering. Det er nok, at det 

findes. Museets fortsatte drift oe virke bliver 

derfor en vanskelig sag at vin-de forstielse 

for, hvorfor det egentlig aldrig kommer 

si meget videre end det var ved sin start. 

oBusiness-museeo 

Her er der ofte rale om en ren os skar for- 

fetnlngsm€sslg mo vafl on og tunstmessrge 

hensyn. Herunder befinder sig ogsi de 

multikulrurelle oplevelsescentre, der skal 

berove folk deres tid og penge som det 

primare .formil og sekundert fortelle 

noget unoefvers. 

Det interessante forekommer at vare det 

lidet salgbare i det indhold, sidanne 

museer tilbyder publikum. For den slags 

museer har det med at I1 svere okonomiske 

oroblemer. Sidan et museum har ufatteligi 

svart ved at udvikle sig videre, med 

mindre det forsynes med en anden motivation 

til dets tilstedevarelse end den rent 

forretningsmessige. 

PROFESSIONALISERING 

De her navnte motivationer henger sammen 

med den woe af indusrrialise-ret samfund, 

vi lever i. ^De er lige si galdende i 

dag som for 100 ir siden, og de er stadigt 

aktive i nye museumsdannelser. Professionaliseringen 

pe museerne handler 

dybest set om ikke at underkaste sig disse 

motivarioner bevidsrlost, men vere sig 

dem bevidst og evne at arbejde hen mod 

nyfortolkninger. 

Motivationsgrundlaget for mus€er er 

helt centralt at beskeftige sig med, da det 

dikterer samtlige spor, der er lagt ud for 

museets virke. Men hvordan i himlens 

navn nyfortolker man et sidant og kommer 

med €t bud Di fornvet relevans af 

f.eks. *et-sidste-ojebliks-museum)? Da 

skal den umiddelbare reaktion det sidste 

ojeblik ledte til - nemlig dannelsen af et 

museum - 

identificeres som en defensiv 

reaktion. Akkutat som museet uden wivl 

er et def€nsivt museum. Svaret skal si findes 

pi, hvordan en sidan sag kan vendes 

om os blive til et offensivt museum rned

€t koncept, der garanterer museet relevans 

i fremtiden og ikke bare for den stadigt 

mindre gruppe, der delte det sidste ojeblik. 

Sidanne bud kan have serisse konsekvenser 

for museet og stille nye og helt 

anderledes krav til museets Dersonale. 

Men det er i denne indholdsmassige bearbejdelse 

af der hidtidige motivationsgrundlag, 

at museernes reelle mulighed for 

nyudvikling befi nder sig. 

Loses den opgave ikke, og loses den ikke 

godt nok, si vil fundamentets uklarhed 

medfore forvirring for museets eget p€rsonale 

sivel som for publikum. Besogstallet 

kan uimodsagt gi sin sejrsgang som succeskriterie 

sammen med andre nemme losninger 

som f.eks. sporskifte til kategorien 

108 

JANNE LAURSEN 

ligesom jeg ingen grund ser til den parathed 

til knefald for de kvantitative mllsutningers 

dominans og almindelige hargen. 

Det er udviklingen, siger nogen. Det kunne 

ogsi vare udtryk for ledelsesmessig 

uafklarethed pi museerne. Den synes jeg 

er helt i orden. Det kan aldrig vere lederes 

opgave at have svar pl alt, derimod mi det 

vere opgaven at stille de centml€ sporgsmil 

og fi fremskaffet svarene. 

En generel diskussion om, hvilke andre 

succeskriterier museerne bor have end 

kvantitative succeskriterier mener jeg ikke 

forer til si forferdelig meget pi et abstrakt 

og generelt niveau. Museerne har forskelligt 

motivationsgrundlag og mi siledes 

ogsi udvikle forskellige succeskriterier. 

Der skal konkrete eksempler til, for relevansen 

af en museernes egen virksomhedsanalyse 

vil fremsti indlysende klar for det 

store potentide af eftersporgere, den har. 

Det er helt afgorende, at museernes ledere 

har modet til at stille de centrale sporgsmil 

og soge dem besvaret, selv om de svar 

ikke er deres egne. Jeg vil afslutningsvis 

pipege, at ingen med modet til det nogensinde 

kan undveres pi museerne, Det er 

den slags initiativer, der vil afgore museernes 

fremtid. Ikke spor andet. 

SUMMARY 

Museams and wcccst 

In a world where economic values increasingly 

dominate museums have a hard job trying to find 

understanding for values other than the economrc 

ones. The predominance of economic values in 

society is accompanied by their criteria of success: 

increased consumption, growing tutn-over and 

more profir. lt is difhcult for the museums ro poinr 

to other and more sophisticated criteria for success. 

It is suggested that the motivations for establis- 

hing museums should be the basis ofa new classification 

of museums rather than the traditional division 

in art museums, lnuseurns of cultural hisrory 

and museums of natural history. 

Qualitative values are rhe basis for the exisrence 

ofmuseums, and is it not a much more diflicult job 

to run ao institution where you pursue qualitative 

goals? Evcn if those who run the museums are competent 

they lack rhe support that educadonal and 

research institutioos give to those who will emerge 

to lead the traditional business world. The instituti- 

ons ptovide these leaders with the tools of success 

end permanent professional training and refinement. 

As the foundations and the objectives of 

museums are qualitative, they cannot only rely on 

the traditional training programs for business leaders. 

It is therefore recommended, that the 

museums invest in a program for umuseological 

company analysiso - and the sooner the better. One 

of the main reasons for this is to establish a new 

interpretation of the motivations for creating 

museums and criteria of success more specific to 

museurns as they do not regard increased consumption, 

better turn-over and more pro6r as their pri- 

mary objectives. 

Janne Laursen er mag. art. i curopa*h anohgi. Har 

arbcjdrt mcd formidling og museohgi. Scnatc tdstil- 

Iing nKobenhatn unalcr Jordsnr, Kobeahaus 

Bymascum, 1992, Har lost honsubntoppgdlr.l og 

undrrui$ pA nia.ttitct og Muscamshojsbohn i formidling, 

m*cologi samt huhur og wrisme. 

Ab. Olfcrt Fischersgade 5j, 3. 

DK- 131 1 Kobcnbaun K, fax +45-331 14405

NoRDrsK MusEoLocr 1994.2, s. 109-l l6 

MeN AND IDEA 

A sHonr HISToRY oF THE 

BnnoN Eurr CpppncREUTZ' 

Muspuira 

Ritaa Kaaa 

The museurn of Emil Cedercreutz in Harjauaha, Satahanta, rEretents the life's worh 

of Baron Emil Cedtrcreutz (1879-1949). Emil Cedercreutz uas a sculptor by profess- 

ion, but he is also hnown as a silhoaette artist, antiquarian, and uriter. Cedzrereutz's 

repatation as an antiquarian in his own time is based on the museum called the 

Tlmpb of the Rural Spirit, which he fo*nded. It forms one part of the present Emil 

Cedercreutz Museum, uhich also compises Cedercreatz's home, Harjulz, and an art 

musearn. 

Cedercreutz made unusual choices in the 

sryle of his life and attitudes, considering 

his birth. education, and cultural environment. 

The problems involved in the history 

of his museum are to some extent determined 

by these choices: \{/hy and how did 

a baron belonging to the Swedish-speaking 

genrry and possessing an international 

education as a sculotot decide to live 

and work in a country itudio in a Finnish 

rural environment? $7hy did he begin to 

turn his attention to folk traditions and 

folk art? lVhy and how did he begin educating 

the common people in his region to 

appreciate its own traditional lifesryle and 

its basic form of livelihood, agriculture, at 

a time when industrialization and urbanization 

were accelerating in sociery? What 

exactly was his museum, the so-called 

Temple of the Rural Spirit, and how did it 

develop? 

CED E RCRE UTZ' BACKG RO UND FOR 

MUSEUM \VORK 

As a result of foreign influences on Cedercreutz, 

his attention was much drawn to 

social injustices, to an appreciation of 

physical work, socialism, the worship of 

nature, theological-philosophical ideas 

and the ideas of art nouveau, so that he 

began to apply the concepts from these 

sources in his work and activities. 

The work done by the Satakunta 

Studenr Society and by yourh associations 

corresoonded to the ideas which 

Cederlreutz had embraced on his travels

RITVA KAVA 

ll0 abroad. One form of work in popular 

education pursued by youth associations 

and the Student Society was furthering 

knowledge about the native region and 

collecting folk traditions. The popular 

education work of the youth associations 

had a Tolstoyan flavour. Cedercreutz 

began to appreciate the folk traditions and 

handicraft skills of his region. Work on 

behalf of native regions led to a feeling of 

local unity, and in the case of Cedercreutz 

it grew into a strong appreciation of being 

a native ofSamkunta, to 'Satakunta-ism'. 

Cedercreutz's special contribution to 

regional activity consisted of beautifiing 

the region with outdoor sculptures. 

Sculpture was Cedercreutz's medium for 

taking a stand in social matters. Following 

Constantin Meunier, Cedercreutz began 

to use symbolic sculptures for proclaim to 

values which he found important. He 

took descriptions of local agricultural 

work as his central subiecr matter. Th€ 

aim was to pay tribure to agricultural 

work and to the simple, modest way of 

life of the countryside with its closeness to 

nature. As a sculptor, Cedercreutz seems 

to have embraced these ideas iust when he 

was in Brussels. He then began to speak 

for them in Finland. The 1910s are a particularly 

significant period in this work; 

one may indeed speak of Cedercreurz's 

omanifestoo. It included the aesthetic 

values of traditional everyday objects and 

condemned borrowing from abroad and 

mass-produced objects. The manifesto was 

particularly directed towards the praise of 

folk textiles - above all rugs - but also 

towards buildings and tools. Cedercreutz 

educared people to appreciate genuine, 

homely, handmade , well-functioning 

imolements. 

Cedercreutz's aestheticism of artifacts 

was based on the ideas of the Arts and 

Crafts movement which appreciated aesthetic 

values found in traditional handicrafts 

and opposed the spiritlessness and 

joylessness offactory production. His activiry 

however, unitcd the utilirarian artirude 

of the Swedish-speaking amateurs in 

Finland with a knowledge of the past and 

an appreciation of folk traditions which 

were prevalent in Finnish nationalisr circles. 

This union was brought about when 

Cedercreutz wanted to utilize handicraft 

skills and folk art which had developed 

over a long period, and particularly in his 

own region of Satakunta. 

The aim of architecture was to creare a 

holistic work ofarr. Interiors and ev€rvdav 

objects belonging to them were an ess;nrial 

part of the environment. Cedercreutz 

made both his rural studio homes into 

just such holistic works of art, following 

the principles of his manifesto. For his 

interiors he used original pieces of folk 

furniture which he had collected in 

Satakunta or reconstructions made in 

accordance with them, and genuine old 

folk textiles, such as rugs, but he also 

included foreign pieces, insofar as they 

suited the whole. 

IDEOLOGICAL BACKGROUND OF 

THE TEMPLE OF THE RUML SPIRIT 

During his studies in Brussels Cedercreutz 

espoused Tolstoyan views through 

Constantin Meunier and some other 

artists. Continuing his studies in Paris, he 

made further contacts with followers of 

Tolstoy. In Finland, Cedercreutz met with 

a sympath€tic response to the Tolstoyan 

world of ideas in the works of some aur-

A Plougbman. Silhounc 

cat bt Emil Cederffefiz 

1929 

hors. Current socio-political problems 

such as land ownership and the position 

of small farmers on the one hand and 

attempts at Popular education, urbanization 

and indusrialization on the other also 

made it necessary to consider the rural 

spirit; the value and significance of working 

the soil and living a simple country 

life. 

The basis for the rural spirit was the traditional 

rural way of life, but the youth 

association movement gave it a Tolstoyan 

flavour. The rural spirit was seen to be a 

counterweight to the decadent Nietzscheanism 

then fashionable in urban culture. 

It was thought possible to further the 

rural spirir wirh the aid ofenergetic popular 

education. Its strengthening was also 

seen as strengthening the national position 

of Finland. 

The background to the word 'temple' 

in the name of the museum is the religiophilosophical 

ideas current at the turn of 

rhe century particularly monism. Cedercreuu 

received significant monistic influences 

from his iriend Emile Verhaeren, 

THE BA RoN EMrL C E D E R c R E u r z ' M u s f, u M 

with whom he became acquainted in 

Brussels. These influences were strengthened 

by his Swedish friend Ellen Key, the 

writer. Both Key and Cedercreutz expressed 

their monistic creed in the device 

Memento vive re , which dates back to 

Goethe. The monistic energetic concePt 

of nature contained the idea of the unity 

of earth, sun, and man. The Temple of the 

Rural Spirit was not only an ode to the 

rural spirit but also a monistic church. 

THE TEMPLE OF THE RURAL SPIRIT- 

AS A TEACHING AID IN POPULAR 

EDUCATION 

The Temple of the Rural Spirit was founded 

in 1916. The collections of the 

museum began with agricultural implements 

used by Cedercreutz and with 

objects he collected from his immediate 

enyironment. The theme of the original 

exhibition of the museum was the appreciation 

of agricultural implements, or of 

rhe rural soirit. This was an exhibition 

displayed in the form of a storage room. 

111

tt2 

RrrvA KAVA 

Geographically the exhibits came from the 

Kokemiiki River valley and from Kiiyliit in 

Satakunta. It was characteristic of the 

objects that they were worn with use or 

already discarded, and not skillfully made, 

presentable pieces of artisanship. Socially 

the objects were limited to everyday 

implements used by agricultural labourers. 

It is an indication of Tolstoyism that 

Cedercreutz explained his desire to collect 

and preserve things as a desire to do 

something for his native region, that is, to 

give it a museum in which na member of 

the common oeoole would meet his or her 

ancestors' lifJ and toil,,. 

Cedercreutz educated people and taught 

them the values of the rural spirit in the 

museum and on his antiquarian travels; he 

went from house to house explaining to 

people why he went around begging for fo 

used or discarded objects for his museum. 

The incentive for Cedercreutz's antiquarian 

activiry was the aesrhericism of folk 

artifacts, which it was possible to utilize in 

various ways, e.g. by creating holistic 

works of art in homes. Tolstoyan ideas led 

Cedercreutz to appreciate simple rural life 

and farm labour and settle to work and 

live in the country. The appreciation of 

rural life was founded on the belief that 

The Tenple ofthe Rural Spirit Tlte Facade to the South dratun h1 Matti Kaua | !)J: (1) Thefrst buiding 

1916: agticuhural implenents. (2) The toarr 19i2: textile arifacts offolh ttadition. (j) Section for ttansports 

19i5. (4) The tbird extcntion I9j7: a :ectiox for containers, the former sadio was changed to depict thc inteior 

ofa farm hoa:e, the cart shed uas joined as a caniage and cart section on to the Tenpb. (5) The smithl, tannery 

and woodworking sectiorlt 19i8. (6) Tlte lat extension 1942: sbip section.

Tolstoyism could render social problems 

less acute. Cedercreurz's Tolsroyism was 

connected with a monistic, pantheistically 

coloured religious view according to 

which earth, sun, and man were one. The 

museum was a suitable means in educating 

the people appreciate rural life and 

farm labour. Objects preserved in the 

museum had a sacramental value in that 

they showed man's victory over nature, 

LACK OF SUCCESS 

The ourbreak of the First \0'orld'War 

meant rhe foundering of Tolsroyan pacifism. 

The construction of a power plant 

with its railway connection was begun in 

Har.iavalta, next door to Cedercreutz's 

home. The project was seen as spoiling 

the landscane landscape as well as disturbine disturbing the 

Tnr BatoN F-vtt Ctr,rlr REU IZ' Mu\tuM 

natuml oeace. Local farmers became suddenly 

riih by selling their shares in rapids 

to the electricity company. This access to 

wealth interrupted the idyll of simple, 

modest rural life. Cedercreutz felt he had 

failed in his popular education work. 

Education for the rural spirit also began to 

seem unnecessary as belief in socialism as 

a healing force for social wrongs grew 

stronser and the differences between rural 

and u-rban Finland began ro fade, 

The original idea behind the Temple of 

the Rural Soirit was further undermined 

bv the reforms of the earlv 1920s concerning 

such things as land ownership and 

comoulsorv education. The reforms 

-a"n, "n improvement in the economrc 

and educational position of the rural 

population. 

Cedercreutz directed his attennon to art 

113

RrrvA KAvA 

ll4 education and donated some of his worls 

to schools, largely to the school of Private 

Classes in Helsinki. This school was to be 

a forerunner of art education in Finland, 

The project was connected with the idea 

that the school would simultaneously 

become an Emil Cedercreurz museum. 

Cedercreutz also wanted to have a room 

for his sculptures in the museum of 

Satakunta. 

Cedercreutz was not allowed to exoerience 

the blessing of work in the 1920s. 

There were no commissions for oublic 

monumenrs, and it was difficult to find 

publishers for his books. The beginning of 

the 1930s saw the foundering of the plans 

for the Emil Cedercreutz museum of 

sculptures both in the Private Classes in 

Helsinki, since the school went bankrupt, 

and in the Satakunta museum, since there 

was not enough space. Due to the death 

of counselor of commerce F. A. Juselius, 

the big commission for reliefs in the 

Juselius Mausoleum in Pori was cancelled 

before it was finished. 

MUSEUM FOR LOCAL HISTORYAND 

CULTURE 

Emil Cedercreutz returned to his activity 

in his native region and as an antiquarian 

because of his lack of success as a sculotor 

as well as because of the revival of lbcal 

activiry in Satakunta and the rise of the 

regional spirir and of museum enthusiasm. 

Cedercreutz resumed his museum wolk at 

the beginning of the 1930s by expanding 

the Temple of the Rural Spirit. 

A turret or tovr'er was constructed in 

1932, which made the building resemble a 

church. The museum also widened its scooe. 

In addition to imolements used in faim 

labour. exhibits now included the central 

artifacts of Emil Cedercreutz's enthusiasm 

for folk tradition: everyday textiles such as 

rugs and national costumes, and tools 

used in their production. 

In the second phase of expansion in 

1935 Cedercreutz added to the Temple a 

section for transport, which displayed horsedrawn 

vehicles. The contribution of the 

horse as a beast of burden, a subject which 

Cedercreutz had earlier used symbolically 

in his sculptures, was brought out in the 

displays. Presenting the section, 

Cedercreutz pointed out local differences 

in folk art in Satakunta. In addition to 

wome n's handicrafts, men's handicrafts 

such as woodwork and wrought iron were 

now also displayed. 

The third extension of the museum took 

place in 1937. In this fourth building 

phase another wing was added, and at the 

same time the nearby but separate studio 

and cart shed were ioined on to the 

Temple. The former studio was changed 

to depict the interior of a farmhouse in 

Satakunta. The new wing housed containers 

such as baskets, chests, and cupboards. 

The cart shed was connected to the 

museum as a carriage -and-cart section, 

reflecting cultural history. Artifacts used 

in storehouses and lofts were displayed in 

the linking parts of the buildings. The 

theme of the displays was, as before, limited 

to artifacts of rural life in Satakunta. 

Even more attention than before was oaid 

to the time perspective and interiors. The 

focus changed from objects to entities in 

the grouping of the exhibits. A section on 

ethnography and another on cultural history 

were presented separately and recieved 

particular attention, due to the influence 

of the Finnish National Museum and

the ideas gleaned by Cedercreutz on an 

excursion to Norway. 

In the fourth phase, a fifth building was 

added to the Temple ofthe Rural Spirit in 

front of the original Temple. In 1938 this 

housed the smithy, tannery and woodworking 

sections. The aim of the display was 

to create an imoression of the active 

workshops of artiians, a so-called living 

museum. 

The last extension (the sixth building 

phase) began in 1940 and was completed 

in 1942. It contained the so-called ship 

section. which displayed rowing boars. a 

sailing boat used in fishing with drift nets, 

and other implemenrs needed for moving 

on waters or in fishing. 

After six building phases and,26 years, 

the Temole of the Rural Soirit became a 

museum of local history and culture about 

140 m long, meandering in all directions, 

covering about 650 square metres and 

comprising ten parts and I2 secrions, 

As rhe Temple of rhe Rural Spirir grew 

and developed, its aim gradually became 

the depiction of the geographical factors 

of Satakunta - the Kokemiki River, its 

cultivated river vallep and the sea - with 

artifacrs of rraditional river fishing, agriculture, 

and shipping. 

The development of the Temple of the 

Rural Spirit corresponded to the general 

develooment of museums in Finland in 

the 1t30s, The time was favourable to 

museums. The war years, 1939-1945, 

paralysed their development up to the 

1950s. Cedercreutz's work was an exception 

in this develooment since he was able 

ro expand rhe Temple of rhe Rural Spirir 

by building and by adding to the collecti 

ons in soite of the war. 

THE BARoN EMrr- C E D F. R c R E u r- z ' M u s F. u M 

THE EMIL CEDERCREUTZ' MUSEUM 

Cedercreutz added to his knowledee of 

museology by parriciparing in sem-inars 

organized by the Finnish Association for 

Museums and in other courses of instruction. 

An assistant in his work was Niilo 

Valonen (larer Professor of Ethnology at 

Helsinki University), who was originally a 

member of the Sarakunta Student Society 

and became later a distinguished tn museum 

work. Valonen's views about developing 

the Temple of the Rural Spirit as a 

museum were to have a decisive influence 

on Cede rcre urz's anriquarian activiry. 

Economically the care of the museum was 

in Cedercreutz's own hands, apart from 

some small grants awarded by the 

Museum Association. 

The antiouarian ideas of Emil 

Cedercreutz ixpa.rded in the 1930s to 

embrace the preservation of his whole 

life's work as a museum, In order to preserve 

rhe Temple of the Rural Spirit and 

the rest of his life's work in a museum, 

Cedercreutz altered his will and founded 

the Emil Cedercreutz Foundation in 

1945, whose board of directors was to 

include a representative of the Satakunta 

Student Sociery The charter created the 

foundation of the present Emil Cedercreutz 

Museum, which is still owned by 

rhe Emil Cedercreutz Foundation, but 

which is managed at present by the rown 

of Harjavalta under an agreement. 

Three different ohases can be seen rn 

Emil Cedercreutz' museum activiry. The 

first original phase in Cedecreuc's antiquarian 

activiry is the period 1916-1931. 

This can be described as the Dhase of the 

rural. spirit in regional and antiquarian 

acuvlty. 

1i5

ll6 

RITVA KAVA 

A second ohase extends from 1932 to 

1938. This period can be said to be thc 

oeriod of Cedercreutz's individual 

museum enthusiasm at a time when the 

museum begins to develop from a temple 

of the rural spirit in the direction of an 

ordinary museurn of local history and culture. 

The third phase is the final phase of 

Cedercreutz's museum activity up to 

about the year 1947 - lt is characterized by 

an increase in the number of his assistants 

and their influence on the museum work 

while Cedercreutz's own activity sank into 

the background. This period can be called 

the period of proGssionalization and institutionalization 

of museum work. The preservation 

of Cedercreurz's life's work as a 

museum becomes certain, and Cedercreutz 

lays the foundation for the activity 

of the Emil Cedercreutz Foundation, and 

also for the present Emil Cedercreutz 

museum. 

LITEMTURE 

Kava, Ritva: Emil Ccderozutz - a Europcan in 

Satahunta A Sculptor active in tegional and 

musmm work. Historical Studies 180. Socieras 

Historica Finlandiae. Helsinki 1994. 

Rina Kau has a Ph.D. in Finni$ History. Sbc has 

ban lircctor of Tfu Emil Ccdcreratz Musatm sintc 

1973 and part-tine hcarct at Harjzralw A&th 

Edrcation Centct. Duixg the autumn tcrm I 992 shc 

ua bcnrcr in Finnih Hinry at thc Dcpartmcnt of 

History, Unitrsiry of Ttrht 

A&. Tbc Emil Ccdcrcrcua musatm, M*cotie I, 

FIN-29200 Haiaulu.

NoRDrsK MusEoLocr 1994.2, s. tt7'120 

Klassiheren: 

ForrpvusEENE I UTLANDET 

OG DET FREMTIDIGE 

..MUSE,E FRANQAIS DES ARTS ET 

TRADITIONS POPULAIRES'' 

Georges-Henri Riuilre 

Folgende artihhel ble shreuet au GHR i 1936. Han hadde da i 7 dr ucrt underdireh' 

tsr ued Musie d'Ethnographie du Tiocad.lro i Paris, og arbeidet med omorganisering' 

en au dette museet, som i 1937 skulle gjenoppstd som Musie de I'Homme. Han planla 

samtidig bl.a. under inspirasjon aa de nordiske folhemuseene, lssriaelsen au nuseets 

franske audeling og opprenehen aa et egetfansk folhemuseam, da femtidige Musle 

National des Arts et Tiaditions popukires. 

Tbhsten inneholder hoaedclementene au den museologishe flosof som kjennetegnet 

GHRr arbeid. Den beshriuer et program for utuihlingen au folhemuseene i Frankrike, 

som GHR gjennon lnange uansheligbeter og med mer eller mindre hell, forsohte d 

gjennomfore under resten au sitt liu: 

La oss se narmere pi hva som har vart ogsi kulturen fra sosiale eliter, arkeologi, 

g.iort i utlandet nir det gjelder folkemuse- til og med kunst- og naturvircnskapene; - 

ene. Vi mi forst konstatere at disse musee- og dene innenfor ei hovedramme som 

ne utgjor en m€get sammensatt gruppe. Vi enten er internasjonal, nasjonal eller regiokan 

dele dem inn i tre houedryper. nal. Det mest beromte og mest populrre 

Museer for generell etnografi, som i er Nordiska Museet i Stockholm, skapt av 

Hamburg eller'Warszawa, urgjar den [ar- Artur Hazelius 11873. 1...) Dette museet 

rt. gr,rppett. De har en europeisk avde- begrenser seg ikke til den svenske kulturling, 

vid siden av avdelinger for Asia, historien fra de siste 400 ir, selvom det 

Afrika, Amerika og Oseania. utgjor dets hovedarbeidsfelt. Samlingene 

I den andre gruppen finner vi museer innholder ogsi gjenstander fra middelalsom 

ikke bare omfatter folkekultur, men deren og forhistorien, og til og med fra 

da artt et traditiont populaim, ble 

ArtiAhehn mu es dzfolhkrc'a I'ltranger et le 

"Lcs fitut *Mu e frangais 

pabllen i Rewe dc folhhrc ftanqais et de folhlorc colonial, no. 3, mai-juni 19j6, Paris Dcn gjengir tckxcn til 

et foredrag GHR hol.dt den 23. mars 1936 red Co*s de Mxshlogic dc l'Ecolz dr Lonte Vi har ou?ndtt,o 

houedaunin (s. 4-7 og r 10-12) av dznne anikhehn. Autnittcne som ihhe er ouersatt, innchoAer bttrahtninger 

om folhkristikhcn som faglig di:iplin og dtns historie i Frankrikc. Overscttelsen er ved Marc Maure.

ll8 

GEoRGEs-HENRI RrvrERE 

den moderne tid. I tillegg vier dette museet 

en stor plass til kulturen fra de andre 

nordiske folk. [...] Videre kommer nasjonale 

museer, som Norsk Folkemuseum r 

Oslo. [...] Dette museet innholder avdelinger 

for adelen og borgerskapet, religionen, 

folkekunst fra bondesamfunner, produkter 

fra hindverk og smiindustri, og 

samferdsel. Til samme type horer Rigas 

historiske museum, Estonias nationalmuseum 

iTarru. Litauens nasjonalmuseum i 

Kaunas og Finlands nasjonalmuseum. f...1 

Blanr de regionale museene vil jeg nevne 

National Museum of Wales i Cardiff, og 

de utallelige Heimatmuseen i Tyskland. 

[...] Et av de mest bemerkelsesverdige er 

Rhinenmuseet i Koln [Romisch-Germanisches 

Museum], som representeJer en 

storslagen syntese av alle sider ved regionens 

kultur og historie. [...] 

I den tredje gruppen finner vr museer 

som utelukkende er viet folkekulturen. 

Museum fiir Volkskunde i \fien omfatter 

- si langr det lar seg gjore - 

alle europeis- 

ke folk. Prahas etnosrafiske muscum e! er 

museum om den naijonale folkekulturen, 

og det gjelder ogsi Dansk Folkemuseum i 

Kobenhavn, Hungarns nasjonaimuseums 

etnografiske avdeling, og Museum fiir 

Deutsche Volkskunde i Berlin. Blant de 

regionale museene vil jeg nevne Transylvanias 

etnografiske museum i Cluj, 

Kroatias etnografiske museum i Zageb, 

Tyroler Volkskunstmuseum i Innsbruck, 

Musie de la Vie \fallonne i Lidees. Det 

siste er karakteriserr ved er spesielt-inreressant 

program, idet museet ikke begrenser 

sin virksomhet til kun i gjelde fortiden, 

men ser det som sin hovedmilsetting i 

verne fra odeleggelse og glemsel alle slags 

gjenstander, dokumenter og opplysninger 

som dokumenterer det \Tallonske folks 

levesett for og n,i- [...] Jeg vil dessuten tilfoye 

at de fleste av disse museene har store 

magasiner som er dlgjengelige for forskerne, 

og hvor det meste av samlingene er 

klassifisert. De har ogsi biblioteker, bildeog 

lydarkiv, og avdelinger for utdanning 

og folkeopplysning. 

Ni vil jeg ta meg av sporsmalet om friluftsmuseene, 

en museumstype som siden 

Hazelius opprettet det fsrste i Skansen, 

har hatt en utrolig utvikling i Danmark, 

Sverige og Norge. Disse museenes melsetting 

er i folge en publikasjon fra Norsk 

Folkemuseum pi Bygd,oy, i fi de besoken- 

med sine egne 

de til i lrre i kjenne - 

oyne - livet og sivilisasjonen fra eldre 

tider. "Gjenstandene er ikke isolert som i 

en vitenskapelig samling, men utstilt i 

grupper for i lage tablier. Vi ser hele rommet 

med sin innrednins. Vire forfedres liv 

er bokstavelig gjenoppitin og brakt n€rmere 

oss slik at vi kan ta pi og fole det". 

Skansen befinner seg iet kupert og 

skogskledd omride med praktfullt utsikt 

over Stockholm. Museet innholder me r 

enn hundre originale bygninger, ikke bare 

fra bondesamfunnet, men ogsi av adelig 

og borgelig opprinnelse, som har blitt flyttet 

og omhyggelig gjenreist. [...] Her ser vi 

vindmoller, verksteder, og til og med en 

kirke, - en ekte kirke hvor en kan gifte 

seg. Kvinner i regionale bunader passer pi 

husene som er moblert, og broderer og 

vever i publikums narv€r. En samisk 

familie levendegjor en nomadeleir. I restauranten, 

som ligger i nerheten av en 

zoologisk hage, kan en smake pa gastronomiske 

spesialiteter fra a[[e regioner. En 

stor uteplass fungerer som ramme for folkefester. 

Denne mikrokosmen av Sverige 

fikk 1.300 000 besokere ifior, noe soir

sier mye om den viktige rollen Skansen 

spiller i det nasjonale liv. 

Frilufrsmuseet i Oslo er mer intimt, 

men ikke mindre gripende. Museets 

underholdninssverdi har vart bevisst 

neglisjert: d.thnn., fi eller ingen forestillinger, 

fester, restauranter. Men derimot 

har museet et fint naturmil.io hvor girdene 

- som verdt i merke har som regel sine 

uthus - er skjult fra hverandre bak vegeta- 

sjonen og terrengets ujevenheter. Her finner 

vi ikke bare bondegirder, men ogsi 

noen enkle bygirder langs en liten gate. 

Friluftsmuseet i Kobenhavn er beslektet 

med det forrige, bortsett fra at museet 

befinner seg i et flatt land slik at terrenget 

ikke tillatter si sinnrike arrangementer. 

Til slutt, friluftsmuseet i Arnhem i 

Nederland viser bygninger spredt pi et 

stort omride, dominert av en praktfull 

samling av vindmoller. 

Denne oversikten er langt fra fullstendig, 

men ieg har valgt i fortelle om museene 

jeg har personlig besokt. Jeg kommer 

senere til i holde en presentasjon over folkemuseene 

i Sovjetunionen, som jeg kommer 

til e besoke isommer. [... slutt for 

artikkelens 1. dell 

Den franske folkloren har allerede vart 

gjenstand for et meget omfattende arbeid. 

Men til tross for museer i stadig vekst og 

en blomstrende vitenskapelig virksomhet, 

er det ni sterkt pikrevet i orientere seg 

mot to nye arbeidsfelt. 

For det forste, bor det i Paris opprettes 

et sentralt museum som skal vare den 

unge og livskraftige arvtaker av den tidligere 

franske avdeling ved Musde 

d'Ethnographie du Trocadiro. [...] Bide 

Sverige, Norge, Tyskland, Tsjekkoslovakia, 

Romania, de Baltiske sratene og mange 

FoLKIiMLiSEENE I urLAND!T 

andre land, viser oss eksempler pi nasjonale 

museer som langt fra i utvikle seg til 

fortrengsel for de regionale museene, tvertimot 

deltar broderlig i deres virksomhet. 

Jeg har for denne institusjonen i Paris 

tenkt ut en plan og en virksomhet som 

ikke ville kopiere, men utfylle de regionale 

muse€ne. La de forskjellige museene 

utvikle seg iforhold til deres egne topografiske 

og metodiske rammer, til deres 

egne ressurser og ind. La oss i Paris skape 

et museum som ikke er summen av de 

regionale museene, men et syntesemuseum. 

La oss bli inspirert til i foreta 

denne syntesen og utvikle den videre av 

Musie de la Vie Wallonne og Rhinenmuseet. 

La denne syntesen uttrykke mer 

det sosiale miljoet enn produksjonen. La 

oss legge storre vekt pi enkle store linjer 

hentet fra selve livet, som det store publi- 

kum er fortrolig med, enn pi gienstandsrypologi 

og teknisk utvikling. 

Jeg vil ni legge fram noen korte refleks.ioner 

vedrorende folkemuseenes struktur. 

[...] En kan, uten i feste seg til deres historiske 

opprinnelse, skille mellom fire 

hovedutviklingsstadier. 

Opphopningsstadiet: museet overtar hva 

som helst, fra hvor som helst og hvem 

som helst, som blir utstilt hvordan som 

helst, Et ufoisvarlig museum. 

Samlingsradiet: musee r organiserer sine 

samlinger utfra en metodisk plan, viser alt 

det har, eller prover ihvertfall i gjorc det. 

Dette er magasin-museet, som er skapt for 

konservatorene os bare for dem. 

Seleksjonsstadie-t: utvalget av de vakreste 

g)enstandene, nir det dreier seg om et 

kunstmuseum, eller seleksion av represenrative 

typer, nir det dreier seg om et virenskapelig 

museum. Dette museet henven- 

l19

120 

G F-o Rc F.s- H F. N Rr RlvlEtRFl 

der seg til en elite av spesialister og forskere. 

Syntesestadiet: det eneste museet som 

har gyldighet for det brede publikum. 

Godt uwalgte gjenstander er ledsaget av 

bildedokumentasjon og rekster i stort format. 

Et museum som kan besokes uten 

guide. Dette stadiet er fleks. nidd i mange 

museer i Sovietunionen. 

Det ideelle museet vil forene de tre siste 

stadiene. Samlingssradiet i magasinene. 

Seleksjonsstadiet i en serie av saler tilgjengelige 

for publikum, plassert ved siden 

av gallerier hvor syntesen blir presentert. I 

begynnelsen av hverr av disse galleriene vil 

publikum finne en introduksjon til dets 

hypoteser og 

innhold - og pi slutten - 

sammenligninger som refererer til det de 

nar sett. 

Nir det gjelder virt museum i Paris, ser 

jeg pi denne institusjon bare som et syntese'museum) 

pi grunn av eksistensen av 

det store antallet regionale folkemuseer. 

Det skal kompletteres med en omfattende 

dokumentasjonsavdeling, med den hensikt 

i orientere forskernes interesse mot regionene. 

Hva kunne vi kalle dette museet? Jeg ser 

bort fra betegnelsen "de folklore" (fo[kloristisk), 

som er €t renr vitenskapelig 

uttrykk. Jeg foreslir "Musde Frangais des 

Arts et Tiaditions Populaires" (Det franske 

museum for folkekunst- og tradisjoner).' 

La oss ni gi over til sporsmilet om friluftsmuseene. 

Jeg ble i fior bedt om i 

utrede muligheten for opprettelsen av et 

friluftsmuseum for hele Frankrike. Ener i 

ha lenge reflekter over sporsmilet, konsultert 

de hoyesr€ vitenskapelige myndighetene, 

og besokt flere friluftsmuseer iutlandet, 

er jeg kommet til den konklusjon at 

en burde velge en annen losning for 

Frankrike. Jeg er av den oppfatning ar en 

burde opprette mange smi friluftsmuseer, 

i stedenfor ett stort museum, og plassere 

dem i tilknytning til offendige eiendommer, 

som historiske bygninger, statsskoger, 

naturreservater. Disse museene kunne, i 

enkelte tilfeller, kombineres med ungdomsherberger, 

og pi denne miten tilfore 

disse en verdifull kulturell dimensjon. 

Kunne ikke Frankrike, som har et si stort 

kulturmangfold, oppretre slike museer i 

sine regioner, nir Sverige allerede har 150? 

Vi ser klart den betydningsfulle rollen slike 

institusjoner kunne spille i landets sosiale 

og kulturelle liv. * 

GHR NOTE: 

* de historiske begivenhetene som har foregirr siden 

mitt innlegg ble holdt, gir disse tankene en okt 

aktualiter. Pga omfarrende okonomiske endringer er 

det mer nodvendig enn aldri for I dokumentere det 

franske bondesamfunnets tradisjonelle levesett. I tillegg 

vier v5r niverende regjering': meger stor opp- 

merksomher ril sporsmil knyttet til utdanning og 

folkeopplysning. 

OWRSETTERS NOTER. 

l Det nye museet som ble opprettet i 1937 fikk 

navnet "MusCe national des arts et traditions 

populaires". GHR snsket egentlig , noe han 

senere ofte ga uttrykk for - i kalle det bare 

'MusCe frangais" (fransk folkemuseum). Der var 

betegnelsen "arts populaires" (fol[ekunst) han 

tok avsrand fra. Men det endelige navnet ble fast- 

lagt pi hoyere hold. 

2. Folkefrontens (Front Populaire) regjering dannet 

etter valget i juni 1936.

NoRDrsK MusEoLocl 1994.2, s. t2t-l3r 

GHR _ 

Gponcps HENnr RrvrERE 

OG FOLKEMUSEETS GENE,SIS 

r FnaNKRTKE 

Marc Maure 

Georges Henri Riuilre (1897-1985), ofiest bare hab GHR, er en au de store shikhel- 

sene i moderne museohgi. Fi har spilt en sl omfattende rolle og hatt si stor innf\telse 

pl utuiklingen au museumsaesenet i uin tid, bdde i sin hjemhnd og i aerden forourig. 

GHR *od ihhe bare bak opprettelsen da mange museer, men skapte ogsd heh nye 

museumsmodelhr. Han uar bide - og med ttor talent - museolog og museograf,, pedagog, 

scenograf og inspirator for flere genemrjoner au rn*se*msfolh. Faglig bredde, kom- 

binasjon au teorethk innsiht og organisasjonstalent, grundighet, hreatiuhet og d.penhet 

for 

GHR sarlig kjent for en *trettelig innsats for 

nye idzer uar uiktige hjennetegn ued hans mangedrige uirksomhet. I utkndet er 

museumsahen i internatjonal sammen- 

heng i egewhap au ICOMs (International Council of Museums) for*e direhtor fra 

1947 til 1964 og permanente ridgiuer fa 1968 til 1985. 

I denne artikkelen har vi valgt i presentere 

GHRs rolle for utviklingen av museene 

for folkekultur i Frankrike, ved i legge 

vekt pi situasjonen i 30 ira, som pi 

mange miter er i betrakte som en ngkkelperiode 

i denne sammenhengen. GHRs 

arbeid strekker seg ov€r en periode pi ca. 

50 ir og ble svert betydningsfull. Isac 

Chiva, fransk etnologiprofessor, karakteriserer 

GHRs rolle slik: "Rarely can the 

expansion of a field of knowledge, both 

scientific and aesthetic, be illustrated by 

the life of a single man. Rarer still is it to 

see this influence become part of institutions 

and sensivities. [...] To GHR we largely 

owe the awakening of the present ethnografic 

view of France and especially as it 

is reflected in contemporary museography." 

(Chiva 1986: 539). 

DEN GLEMTE FOLKEKULTUR 

| 1936, nir GHR publiserte artikkelen 

"Les musCes de folklore I l'dtraneer et le 

furur MusCe frangais des arts et tiaditions 

populaires" ("Klassikeren" presentert foran

122 

MARC MAURE 

s. I i7-120 i dette nr. av Nordisk Museologi), 

li Frankrike langt etter i forhold til 

de aller fleste europeiske land, nir det 

gjaldt den plass folkekulturen hadde bide 

i forsknings- og museumssammenheng. 

For opprettelsen av Institut d'Ethnologie 

ved Paris Universitet i 1925, var den 

franske "ethnologie"' uten akademisk 

basis. I slutren av 1920-irene og urover i 

30-irene, ble faget etterhvert bygget opp 

som autonom og moderne kulturvitenskap, 

institusjonalisert og profesjonalisert. 

Det skjedde ved losrivelse fra frsisk antro' 

pologi og fusjon av uensartede tradisjoner, 

som blant annet den eldre folkloristikk. 

Miljoet rundt MusCe d'Ethnographie du 

TiocadCro spilte den sentrale rollen i denne 

prosessen (Chiva 1986, Jamin 1989). 

I midten av 1930-irene bestod det franske 

muse umsvesenet hovedsakelig av 

kunstmuseer og arkeologiske m-useer. 

Frankrike yar uten et nasjonalt folkemuseum. 

Utenfor Paris eksisterte det bare et 

tJwetalls lokale og regionale museer med 

samlinger om folkekultur. Av disse var de 

rene folkemuseene fl. Det lantes i 

Frankrike ikke friluftsmuseer. 

Kontrasten med situasjonen i de nordiske 

land var stor. Soesielt stor var kontrasten 

med den norsi

GHR sannen med 

Joslphine Baher (han 

hadde noen ,ir tidligere 

shreuet en melodi for 

henne) i uxtillingen 

Lzget i Musle 

d'Ethnographie da 

I fotdaefo t 1y)), mcat 

gj enstander sam lzt un der 

det store febarbeid 

"Mission Dakar- 

Djibout;". 

GHk omfattende kon- 

,abtel med Paris' hantt- 

1)erden kom ofe til nltte 

ndr det gjaldt d organisere, 

linansiere og skapc 

interesse for museets 

uirhsonhet (foto 

MNATP). 

stillingen i 1878, og som etterhvert hadde 

blitt uwidet ved innkjop og gaver (No€l 

1987). 

Parallelt med og uavhengig av det som 

skjedde i Paris, hadde det i provinsen blitt 

opprettet enkelte samlinger med gjenstander 

fra bondekulturen. Men i forhold til 

der som samridig skiedde i andre europeiske 

land, var prosess€n ganske beskieden, 

og tok forst og fremsr form av samlinger 

innenfor rammen av byhistoriske museer 

(Collet 1987). Noen fi regionale folkemuseer 

hadde sett dagens lys. De forste - og 

stort sett de eneste ved irhundreskiftet - 

var Musde Breton i Quimper ( 1874), 

Museon Arlaten iArles (1896) og MusCe 

CHR C t rr R(;h. Ht\kt R.\t"r. i\!, f IKt'VU\f f l 

Alsacien i Strasbourg (1902). Det er verdt 

i merke seg at disse museene befant seg i 

omrider som spriklig sett og kulturelt 

reDresenterte de minst franske omrider av 

Frankrike. Det gjelder henholdsvis Bretagne, 

Syd-Frankrike (Oksitania) og Alsace. 

omrider innlemmet i den franske 

stat i ulike perioder, og preget av sterke 

regionalistiske bevegelser i slutten av forrige 

irhundre. Der fant man spesifikke kulturelle 

kontekster, hvor bondekulturen ble 

brukt som hovedelement for skaping, vedlikehold 

og markering av en etnisk identitet. 

123

24 

MARC MAURE 

PAUL NVET OG 

GEORGES HENRI RIVIERE 

I 1928 ble Paul Rivet, professor ved 

Museum d'Histoire Naturelle i Paris (det 

nasionale nanuhisoriske museum), umevnt som 

direktor for MusCe d'Ethnographie du 

TlocadCro. Museet hadde siden opprettelsen, 

vart offer for rnyndighetenes manglende 

interesse, med pifolgende fravar av 

ressurser og faglig politikk. Museet var i 

dirlig forfatning: "Innstallert i et bygg 

reist for et helt annet formil, morkt og 

ikke oppvarmet. innredet med improviserte 

glassrnontre - dirlig beskyttet mot stov, 

fuktighet og insekter -, uten dokumenta- 

sjonsavdeling, uten arbeidsrom, uten 

magasin og uten katalog, - si museet nar- 

mest ut som en marsiandisebutikk".' 

Museet ble stengt for i bli omorganisert 

og ombygd. Rivets hovedmil var i glore 

det til en moderne forsknings- og formidlingsinstitusjon. 

En av hans intensjoner 

var ogsi i losrive den franske avdeling 

som egen institusjon. 

Rivet hadde allerede spilt en viktig rolle 

for etableringen av etnologi som egen 

vitenskapelig disiplin. Under hans ledelse 

ble museet utviklet til i vere Frankrikes 

storste fagmiljo pi dette feltet. Rivet var 

medlem idet sosialistiske parti, og ble en 

av Front Populaire'sn forste folkevalgte. 

Han var dessuten aktiv i forskjellige organisasjoner 

mot fascismen og raslsmen 

(amin 1989). Dette er viktig for i forstl 

den sterke folkeopplysningsideologien 

som preg€t omorganiseringsarbeidet . 

I 1928 tok Rivet kontakt med GHR, 

som hadde gjort seg bemerket som arrang6r 

av en stor og suksessrik utstilling om 

det forkolombianske Amerika. Han tilbod 

ham stillingen som underdirektor, for i 

arbeide med det store prosjektet. 

GHR gjorde pl denne mlten sin entre 

pl museumsscenen, uten i kunne vise til 

noen formell kompetanse hva angikk 

museumsarbeid i vanlig forstand. Han var 

musiker og pianist av utdanning og yrke. 

Som sldan var han meget eklektisk, med 

bredt interessefelt, fra samtidens avantgarde-musikk 

til music-hall og jazz. Uforrnell 

utdannelse om kunsthistorie og gjenstandskultur 

hadde han fltt gjennom nar kontakt 

med sin onkel Georges fuvi]re, som 

var kunstner, samler og forfatter av kunstboker. 

Gjennom 1920-irene hadde GHR 

v€rt - bede som musiker, skribent, og 

arrangor av forsklellige kulturelle og sosiale 

begivenheter - en aktiv deltaker i Paris 

myldrende kultur- og sosietetsliv, og 

omgikk alle som berydde noe i denne 

sammenhengen. Det gjaldt si vel den 

kunstneriske avantgarde - og de sentrale 

skikkelsene innenfor billedkunst. musikk 

og litteraturs -, som innflytelsesrike og 

pengesterke personer som bankmenn, 

kunstsamlere og politikere. Denne allsidige 

virksomheten var kjennetegnet ved en 

stor ipenhet og interesse for alt som var 

nyskapende, og samtidig en utpreget 

talent som organisator (Leroux-Dhuys 

1989)." 

MOT MUSEE DE L'HOMME OG 

MUSEE NATIONAL DES ARTS ET 

TMDITIONS POPULAIRES 

Fra 1929 begynte GHR I arbeide sammen 

med Paul Rivet, og i nar kontakt med 

noen av de davzrende fremste etnologer 

og antropologer (som bl.a. Marcel Mauss 

og Arnold van Gennep), med omdanningen 

av Musde d'Ethnographie du Tiocad€ro 

ril er moderne museum. Mllsettineen var

omfatt€nde. Det gjaldt i bygge opp en ny 

institusjon, og helst to: Musde de 

l'Homme og Musde Frangais (som GHR 

onsket i kalle det). I begge tilfeller dreide 

det seg om samme konsept, dvs en institusjon 

som bygger pi et nrrt samspill mellom 

forskning og popularisering, og med 

begge virksomheter like hoyt prioritert. 

For det forste skulle museet vere et 

"musielaboratoire", dvs ikke bare en samling, 

men et dokumentasions- og studiesenter 

fungerende som redskap for forskningen. 

Det innebar bl.a. et nltt syn pi 

gjenstandens berydning som kilde - en 

forlater den rradisjonelle vektlegging pi 

det estetiske og det kuriose -, en milrettet 

og systemarisk innsamlingspolitikk, og 

oppbygging av arkiv, bibliotek, katalog, 

eiC (lamin 1985). For der andre skulle 

urr. et redskap i folkeopplysning- 

-.,r"", 

ens tieneste, "Dette museet skal vare det 

fsrsti i Frankrike som i virkeligheten blir 

tilgjengelig for alle, fordi der skal vare 

ioent om kvelden, dvs nlr de som arbeider 

er frigjorte fra deres profesionelle forpliktelser 

og har rett til i bruke deres fritid 

til opplysningsaktiviteter [...] Museet skal 

gjore alt som stir i sin makt for at vir 

vitenskap, som pi mange miter er atskillig 

kompleks, blir tiltrekkende og forstielig 

for alle".' 

Museet stod for en omfattende virksomhet 

i begynnelsen av 3O-lrene. Det organiserte 

og gjennornforte omfattende tverr- 

faglige feltarbeid og innsamlingskampanier 

i Afrika og Latin Amerika. Store utstillinger. 

ble arrangert med det innsamlede 

mate rlale. 

GHR spilte en nokkel-rolle for organiseringen 

og finansieringen av denne virksomheten, 

samtidig som han arbeidet med 

prosjektet for opprettelsen av det franske 

GHR - GEoRcEs HENRI RIVITRE oc FoLKEMUSEET 

folkemuseet. Han foretok studiereiser i 

utlandet allerede i 1929, hvor han bl.a. 

besokte Skansen. Han lagde planer og sokte 

ener lokaliseringsmuligheter. Diverse ideer 

ble utredet. men uten resultat. Et konkret 

prosjekt om etablering ay museet i et bygg 

reist i tilknytning til Exposition Coloniale 

Internationale i Paris i 1931, med friluftsmuseum 

i Vincennes-skogen, ble ikke gjennomfort 

(Jamin 1989). 

I 1935 ble det gamle Palais du 

Trocaddro r€vet ned, for i gi plass til Palais 

de Chaillot, som del av infrastrukturen for 

verdensutstillingen som skulle holdes i 

Patis i 1937. Etter utstillingen flyttet det 

nye Musie de I'Homme inn i bygget. 

MUSEE NATIONAL DES ARTS ET 

TMD ITIONS PO P ULAI RES (MNATP) 

MNATP ble oppretrer som egen institusion 

med GHR som direkror den 1. mai 

f937 (-.tk datoens symbolske berydning), 

og installerte seg i Palais de 

Chaillot med MusCe de I'Homme som 

nabo. Museets opprettelse var resultat av 

politisk vilje fra Folkefrontens sosialistiske 

regjering. En kan i ettertid sporre seg bide 

om nir og hvorvidt museet i det hele tatt 

hadde va-rt opprettet, hvis Folkefronten 

ikke hadde kommet til makten. 

Museets situasion for krigen var langt 

fra tilfredsstillende. Det kom til i gi mer 

enn 30 ir for det museet GHR drommer 

om, si dagens lys. Begrensede arealer gjorde 

det ikke mulig i lage permanente 

utstillingef, Museet motte dessuten stote 

fi nansieringsproblemer helt fra begynnelsen. 

Til tross for vanskeligheter og 

begrensninger, ipnet museet et dokumentasjonssenter 

for forskere, og begynte i 

foreta noe feltarbeid (Noel 1989). 

1l

26 

MARC MAtJRF, 

Under krigen ble MNATP s:engt, men 

gikk samtidig gjennom en meget aktiv og 

viktig periode. Museet som kunne takke 

en sosialistisk regjering for opprettelsen, 

kom til i skylde den tyskvennlige Vichyregjering 

sin faglige utvikling. Arsaken til 

det var at den tradisjonelle bondekulturen 

ble oppvurdert i den nye politiske konteksten. 

Bonden og hans kultur var ni hovedsymboler 

for den franske nasjonens autentisitet 

og kontinuitet (Faure 1989). 

Museet dro stor okonomisk nytte av kulturprogrammet 

for nasjonal gjen reisning 

igangsatt av regjeringen, og gjennomforte 

omfattende innsamlings- og dokumenta' 

sjonskampan)er i forskjellige omrider i 

Frankrike. De werrfaglige metodene 

utviklet under 30 irene ble da tatt i bruk, 

med den franske rurale verden som studieobjekt. 

Etter krigen stod museet for en omfattende 

virlisomhet i form av skiftende 

u$tilling€r i Palais de Chaillot, forskjellige 

akrivirerer i regionene. oppbygging av 

samlinger og arkiv, m.m. Samtidig ble 

museets framtidige virksomhet og anlegg 

planlagt. Museets nye bygg, i narheten av 

Bois de Boulogne, ble reist og etterhvert 

tatt i bruk i looet av 60-irene. 

Det nye MNATP var i sin form og sin 

struktur, resultat av mange irs refleksjon, 

eksperime nte ring og erfaring. Det var et 

"musie-laboratoire", bygd pi en sammenkobling 

mellom selve museet og et etnologisk 

forskningsinstitutt, Centre d'Ethnologie 

Frangaise. Museets permanente 

utstillinger bestod av to hoveddeler, i pakt 

med modellen beskrevet i GHRs artikkel 

fta 1936. Museet ble ipnet for publikum i 

1972, med, "galerie d'Ctude", en systemarisk 

og rypologisk presentasjon av gjenstander, 

ledsaget av informative elementer. 

| 1976 ble "galerie culturelle" ipnet med 

en rematisk og syntetisk presentasjon av 

den franske folkekulturen utarbeidet sammen 

med Claude Livi-Strauss (DesvallCes 

1989). 

G.iennomforingen av prosjektet bod pi 

mange problemer av okonomisk og administrativ 

karakter, som hindret den fulle 

utviklingen av GHRs program. Dessuten, 

pi grunn av en konflikt med davarende 

kulturminister Andrd Malraux. ble GHR 

pensjonert i 1967 og ikke i stand til i folge 

opp pros.jektet helt til slutten. 

DE REGIONALE MUSEENE 

Parallelt med sitt arbeid for MNATP var 

GHR engasjert i uwiklingen av museer for 

folkekultur rundt omkring i Frankrike. 

Det forste trinn i orosessen ble. fra slutten 

av 50-irene, opprittelsen av det han kalte 

"musCes rCgionaux de synthlse". Ideen var 

i opprette et museum i hver regional 

hovedstad, som skulle danne en syntese av 

regionens kulturhistorie. De skulle integrere 

det historiske, det etnologiske og det 

arkeologiske perspektivet. De skulle vere 

senter for et nettverk av lokale museer i 

hele deres region, Disse regionale museene, 

slik GHR tenkte seg dem, representerte 

en ny museumsmodell. Dette skyldes 

deres tverrfaglighet, hvor samtidsdimensjonen 

og deres desentraliserte struktur var 

viet en stor betydning. 

Programmet ble ikke gjennomfort i sin 

helhet. Flere regionale museer ble opprettet 

i lopet av 1960 og -70 ira, men med 

ujevne resultater. Det eldste og mest fullfarte 

av disse museene er Musde de 

Bretagne i Rennes (1960). Ellers kan nevnes 

MusCe de Normandie i Can, MusCe 

d'Aquitaine i Bordeaux, Musde Daup-

hinois i Grenoble (Hubert 1993, Veillard 

1989). 

OKOMUSEENE 

Alle rede i | 936 planla GHR i opprette 

lokale museer med friluftsavdelinger i hele 

Frankrike. Men prosjektet ble ikke konkretisert 

for 30 ir senere, og da under en 

helt annen form enn det tradisjonelle friluftsmuseet. 

I60-irene var GHRs milsetting 

i opprette det han kalte "musdes du 

temps €t de l'espace". Det skulle vare 

lokale museer bestiende av to hovedelementer: 

er museumssenrer under tak 

GHR GEoRGf:s HENRr RrvrERr,. oc FoLKEMUSTET 

GHR (sittcndz) andzr arbeid med produhtjon au utstillingenc i "galerie culwrelle" i Musle National des Arts et 

Traditiont Populaires i 1974. GHR stod. fot uttihling au en nregen utstillingsflosof- og xil, som bygger pd en 

hombinasjon au cn fwthsjonalitisk inspirat estetikh og nerhc hrat til utstillingens faglige innbold. De pema' 

ncnte utstillingene ued. MNATP cr dct bcste ebsenplct pl dcnnc stilen, som en ogsifnner i flerc andre maseer i 

Franktihe og i uthndet (foto MNATP). 

("musde du temps") med en syntese av 

omridets narur- og kulturhisrorie, og en 

infrastruktur i landskaoet ("musde de 

Itspace") .be^stiende av'kulrurminner in 

sltu, strer, lnlormas.tonsse ntra, m.m- 

Det nyskapende ved modellen li i 

anvendelsen av et integrerende okologisk 

perspektiv, som vektla samspillet mellom 

mennesket og naturgrunnlaget. Nyskapende 

var oesi rollen museet var tiltenkt 

som redska! for samfunnsutvikling, med 

aktiv medvirkning av lokalsamfunnets 

medlemmer.' 

Det ble opprettelsen av de regionale 

naturparkene (Parcs Naturels Regionaux) i 

127

t28 

MARc MAURE 

1967 som utgjorde den utlosende faktoren. 

I lopet 1970-i',rene ble flere parker 

opprettet, og under GHRs pivirkning - 

og rakket vrre en positiv kombinasjon av 

ideologiske, politiske og okonomiske faktorer 

-, ble "skomuseene" - som de ble 

kalt fra 1971 - en naturlig del av deres 

infrastruktur. Okomuse umsbegre pe t fikk 

dessuten, utover i 1970 og -80 irene, en 

omfattende internasjonal anvendelse 

(Gjestrum Et Maure 1988, Maure 1992). 

FRAMTIDEN TIL 

M US EENE FO R FOLKEKULT U R 

I dag er den gamle striden om folLemuseenes 

betydning og eksistensberettigelse 

fortsatt levende. Mus€e National des Arts 

et Traditions Populaires er gjenstand for 

debatt og omorganisering. Planer om I 

nedlegge det har vart droftet tidlig i 

1990-irene. En kan ikke nekte for at 

museet publikumsmessig har fungert dlrlig 

og bare kan vise til lave besokstall. 

Dette kan virke paradoksalt, ettersom fl. 

musee! noen gang har blitt si grundig 

planlagt over lang tid som dette. Denne 

situasjonen skyldes sannsynligvis flere ulike 

faktorer. Det har blitt hevdet at hovedirsaken 

kunne ligge i selve GHRs konsept. 

Samtidig er det et faktum at hans planer 

ikke er blitt gjennomfort i sin helhet, og 

at hans intensjoner ikke alltid er blitt 

respektert av hans etterfolgere. Det har 

ogsi vist seg at "musie-laboratoire"modellen, 

kjennetegnet ved harmonisk 

samspill mellom forskning og formidling, 

i praksis hadde uwiklet seg til en noe ensidig 

vektlegging pi forskningsoppgavene. 

En kan dessuten sporre seg om noen av 

irsakene til Paris-befolkningens manglende 

interesse ogsi kan vare at den tradisjo- 

nelle bondekulturen egentlig har mtstet 

mye av sin mening, for en befolkning 

urbanisert gjennom flere generasjoner. 

Utenfor Paris har det franske museumslandskapet 

vart gjenstand for omfattende 

endringer i lopet av l97O- og 80-irene. 

En stor aktivitet pi det lokale nivi, hvor 

kommuner og lokale organisasjoner har 

spilt en sentrd rolle, har fort til opprettelse 

av en mengde museer og samlinger. 

Dette har ofte skiedd uten overordnet 

politikk eller faglig styring. Dette har 

skapt en uoversiktlig og konfliktfull situasjon, 

som er ytterligere forsterket av to 

hovedelementer: en adminismativ struktur 

og et finansieringssystem som prioriterer 

kunstmuseene, og et stadig mer vanntett 

skille rnellom forskningssystemet og 

museumssystemet (Chiva 1993). Fremtiden 

til museene for folkekultur i det 

niverende museumssystemet har, i lopet 

av de siste irene, vart tema for omfattende 

debatt i det franske museumsmiljoet. 

Deltakerne pi en stor konferanse arrangert 

i Mulhouse i 1991 uttalte i en felleserklaring 

at: "deltakerne er overbeviste om at 

den fulle uwiklingen av disse museene 

ikke er mulig innenfor det niverende 

administrative system" (Barroso 1993: 

213). 

RESUME 

Georges Henri Rivitre est une grande figure de la 

musCologie moderne. Son influence sur le dcveloppement 

des musCes, en France aussi bien qu'i 

I'Ctranger, a dtd importante. L'article met I'accent 

sur le r6le essentiel joud par GHR dans le ddveloppement 

des musies d'ethnographie frantaise, et rout 

particulitrement sur la situation durant les anndes 

30. A cette ipoque, ) la diff€rence entre autres des 

pays nordiques, la France est marquCe par un pro-

GHR - 

fond retard, concernant la place accordCe i la culture 

populaire, dans le systlme de la rccherche com- 

me dans celui des musdes. Les raisons de ce retard 

doivent 6tre cherchCes dans la signification xccordee 

) la culture paysanne dans le contexte historique 

frrnqais. Elle n'a pas de statut comme patrimoine 

narional, mais cst au contraire stigmatisde et son 

exist€nce reprCscnte un danger pour I'homogCnCitC 

de la nation. L'histoire du dcveloppement des 

musdes d'ethnographie en France peut €tre consid€- 

16€ comme l'histoire d'un combat eyanr pour obiet 

le statut national de la culture populairc, ct la lcgitimiti 

de son Ctude, de sa prcservetion et de sa diffusion. 

GHR est l'un des grands champions de cette 

cause. Son action s'Ctend sur plus de 50 ans, et con- 

cerne la criation du Musde National des Arts et 

Tradidons Populeires i Paris, aussi bien que lc 

diveloppement des musies d'ethnographie en pro- 

vince, comme les musdes r€gionaux de synthtse et 

les icomusdes. 

NOTER 

l. I Frankrike har faget "ethnologie" bidc den 

hjemlige folkekultur og primitive fremmedkulturer 

som studieobjekt - dvs integrerer etnologi og 

sosialantropologi - . "Ethnographie" utgjor fagets 

deskriptive del. 

2. Blant annet hadde S6dermans figurer i den 

svensk-norske avdelingen i 1867 og Hazelius' 

tablier fra Skandinavisk-etnografiska samlingen i 

1878 skapt stor oppmerksomhet. En fransk jour- 

nalist skrev etrer I ha sett Hazelius' dioramarr 

(Collet 1987: 75): "Denne utstillingen som 

begeistrer barnepikene og bondene, som derimot 

stir uberort overlor vidunderne utstilt i de andre 

paviljongene, bor ikke desto mindre tiltrekke de 

opplyste besokendes oppmerksomhet. [...] Det er 

ipenbart at det ville vere av stor verdi A ha et 

museum av denne rypen. {...] Hvis en onsker i 

lage Frankrikcs ctnografiske museum cr det alle- 

rede nesten for sent; i noen fl ir vil det bare vere 

G EoRG Es HENRr Rlvt E RE oc FoLKEMUSEET 

en arkeologisk foretagende" (E. Vlletard, 129 

"Promenades I travcrs I'Exposition univcrsclle", 

Le Corespondant, 10. 1 0. I 878). 

3. Rivet, Paul & Rivitre, Gcorges Henri. 1931. "La 

rdorganisation du Musde d'Ethnographic du 

TrocadCro". Bullctioa &t MET, l :3, Paris. Norsk 

ovcrsettelse ved Marc Maure. 

4. Folkefront bygd pl allianse mellom dc vcnsrrcra- 

dikale partienc og fagbcvegelsen, som dannct 

tegjeting etter valgseier i 1936, og stod for omfat- 

cende msiale rcformcr i lrene for krigcn. 

5. GHR hadde bl.a. nrr kontakt med kunstncre fra 

den surrealistiske bevegelscn, hvor intercxcn for 

primirive kulturer var spcsielt stor. Se, nilr det 

gjelder forholdet mellom surrealister og antropo- 

loger i Paris pi den cid, Jamin, Jean. 1986. 

"L'ethnographic mode d'inemploi; dc quclqucs 

rapports de I'ethnologie avec le malaise dc le civi- 

Iisation", in Hainard, Jacques (ed), Lc wl o h 

douleur, Neuchdtel (Musce d'Ethnographic dc 

Ncuchitel) 

6. Der finnes mange ekscmpler pi hvordan GHR 

brukte sine sosialc kontakter for i fl organisen 

og fi nansiert forskjcllige kulturarrangementer. 

Dcn forstc fremforelscn av Georges Gcrshwins 

Rapsody in Blue i Paris, er et sarlig kjent ekscmpel 

p! det. 

7. Rivet, Paul. 1936. "Ce que sera le Mus€c de 

f'Homme", L'autre, 14. irrni, Paris. 

8 "An ecomuseum is an instrumcnc conccivcd, fashioned 

and operated joinrly by a public (cg local) 

autority, and its local population. [...] It is a mirror 

on which thc local population views itsclfto 

discovcr its own image, in which it secks an 

explenarion ofthe tcrritory to which it is atta- 

ched and of the populations that havc precedcd 

ir. [...] lt is a mirror that the local population 

holds up to visirors [...] It is an expression of 

man and nature. It situates man in his natural 

cnvironment. It portrays neture in its wildncss, 

but also as edaptet by traditional and industrial 

society in their own image. lt is en cxprcssion of

MARC MAURE 

130 time, when the explan.tions ir offers reach back 

before rhe appearance of man, ascend the course 

ofthe prehistoric and historical times in which 

he lived and arrive finally at man's present. It 

also oflers vistas ofthe future, while having no 

prer€ntions to decision-making, its function 

being rather to inform and critically analyse.[...]" 

(Rivitre 1985) 

LITTEMTUR 

Barroso, Eliane & Vaillant, Emilia (ed). 1993. 

Masles et sociitls. Patis (Actes du colloque natio- 

nal musCes et sociCtCs, Mulhouse, juin 1991; 

Direction des musdes de France) 

Bloch, Marc. 1993. "Om frilufrsmtxeer och bygde- 

museer i Skandinavien 1930", Notdih Maseologi, 

no I, Umee 

Chiva, Isac. 1986. "G€orges Henri Riviire: fifty 

years in the ethnology ofFrance", Social Sciencc 

Information, vol25, no 3. London (lnterrntional 

Social Science Council) 

Chiva, Isac. 1993. "L'ethnologie de la France et les 

musies", in Barroso, Eliane & Vaillant, Emilia 

(ed\. 1993- Maslcs ct sociltis. Paris 

Collet, Isabelle. 1987. "Les premiers musi€s d'eth- 

nographie rigionale en Franc€", in Cuis€nier, 

Jean (ed), Muslologie et ethnologie. Pe(is 

DesvallCes, Andri. 1989. "Les galeries du MusCe 

national des Arts et tradirions populaires", in 

\(eis, Hiline (ed). La muslologie:elon Georget 

Henri Riviire. Paris 

Desvallies, Andri. 1992. "Museology and cultural 

idennry" , Paper in Mttcolog, l, Ulr,ei (Acta 

Universiratis Umensis) 

Faure, Cristian, 1989. Le ptojet cxhurel de Vichy - 

folblore et rholation nationale | 940- 1 944. Lyon 

Cjestrum, John Aage & Maure, Marc (ed). 1988. 

Ohomaseumsboka - identitct, okobgi, dzhahebc. 

Tromss (Norsk ICOM) 

Hubert, Frangois. 1993. "Les mus€es de synthtse", 

in Barroso, Eliane Et Vaillant, Emilia (ed). 1993. 

Musles a socilt*. Patis 

Jamin, Jean. 1985. "Les objets erhnographiques 

sont-ils des choses p€rduesl", in Hainard, Jacques 

(ed) , Temp perdu, tct lpt lctrouol. Neuchitel 

(Musde d'Ethnographie de NeuchXtel) 

Jamin, Jean. 1989. "Le musCe d'ethnographie en 

1930: I'erhnologie comme science et politiqu€", 

in \feis, HdlAne (ed). I-a maslologie selon Georges 

Hmi Ririlre. Paris 

kroux-Dhuys, Frangois. 1989. "Georges Henri 

Rivitre, un homme dans le siicle", in Weis, 

HCltne (ed). La muslologie selon Georgct Hcnri 

Riuilte. Paris 

Maure, Marc. 1992. "Okomuseum - om et nytt 

begrep", in Rapport fa Nordish 

Ohomaseamseminar Samso (Okomuseum Samso) 

Nodl, Marie-France. 1987. "Du musde 

d'Erhnographie dr.r Trocadiio eu musie National 

des Arts et traditions populaires". in Cuisenier. 

Jean ted), Mu'lologie.t cthnologie. P^tis 

Riviire, Georges Henri, 1985. "The ecomuseum - 

an evolutive definition", Museum, 148, 1985 

de Varine, Hugues. 1989. 'Le r6le international de 

Georges Henri Rivilre", in Weis, Hiltnc (ed). la 

musiohfe sehn Georgcs Hcnri Riuiire. Paris 

Veillard, Jean-Yves. 1989. "Georges Henri Rivitre 

et les musies d'histoire: I'expdrience de Rennes", 

in \?eis, HCltne (ed). La muslologie selon Georges 

Henri Rio rc, Paris 

TEKSTER FM GHR 

GHRs virksomhet som faglig forfatter var begren- 

set. Det folgende er listen over GHRS artikler av 

museologisk karakter publisert siden 1960. GHRs 

tekster publisert i tidssktiftet Museum finnes ogsi i 

engelsk versjon. 

"Le musie de Bretagne, Rennes", Mtseam ,14 (4), 

l96l 

"Musies et autres collections publiques d'ethnologie" 

in PoirierJ. (ed) Ethnologie gCnlrab. Paris, 1968

GHR - 

"Le mus€e de plein-air des landes de Gascogne", 

Ethnologie fangain l, l97l 

"Le mus€e des Arts et traditions populaires", 

Musam ,24 (3),1972 

"R6le du musde d'ert et du musCe de scienccs 

_ humaincs et sociales", Mascum,25 (112),'1973 

"Processus du programmc ct du proi€t pour la corrstruction 

d'un musae", Mucun,26 (314),1974 

"Nouveaux aspects du mrs(e d'histoie", Maserm, 

29 (213),1977 

"De I'insertion d'un museC dans un bitiment histo- 

rigue", M*cam,32 (3), 1980 

'' Ddfin ition dvolutive d e l'(comusde" , M*eum, 

148, 198t 

Boka La naslologic schx Gcorgcs Heti Noibe, tedi- 

gcn av HCllne'Weis (Paris,l989), er pr. idag den 

bestc kilden om GHRs liv og virke. Den innholder 

bl.a. en fullsceodig liste over GHRs publikasjoner. 

I boka finnct man dessut€n tekstene til 

GHRs forelesninger i museologi ved Sorbonne 

Universitet. 

Matc Maarc cr mag. dft i krntthistoic, konsemator 

ud Norsh Lzndbruhsmtscam, akti! ntsillingspmdrscnt. 

Var pl 1970-ullct bla. satdc"t ved GHR| 

mascohgikn *d Park Sorbonnc Unircrsitct. 

Adt Sharuavcicn 95, N-1350 Lonmedtbn. 

Fax +47-67 56 07 47 

GEoRG Es HENRr RlvlERE oG FoLKEMUsEET 

131

BoKNortsER 

132 Tanker omkrine ofeministisk 

museumskritikE, 

Jenny-Rita Nass 

Feministisk museumskritikk. Nytt om kvinneforskning 

fra Norges forstningsrld Sekretariat for 

kvinneforskning l/94. Argang 18. Oslo, 84 pp. 

ISSN:033-0265 NOK 60,- . 

Siden slutten av 1980-tallet har feministisk 

museumskritikk nedfelt seg i boker og artikler, ofte 

sprunget ut av seminar og konferanser. I Norge har 

Elin Svenneby, fagkonsulent i Sekretariatet for 

Kvinneforskning i Norges Forskningsrid tatt initiativ 

til et nNetwerk for museumskritikk". Den lorste 

samlingen var pi Kvinnemuseet *Rolighed, pi 

Kongsvinger og Fcniniaish muscamsbritikh som 

dekker det meste av er nummcr av Nytt om kvinne- 

forskning, er det synlige produktet. Pr idag teller 

nerwerket ca 50 kvinner. Navnet - nettverk for 

museumskritikk er valgt med omhu, sier 

Svenneby; menn er ikke utelukket. 

Kvinners underordnete stilling i samfunnet, og 

menns dominans lever i beste velgiende i museene, 

i alle fall i utstillinger og i brosjyrer beregnet pl det 

store publikum. Da kvinner (og menn) for ett par 

desennier siden avslorte mannevridningen i viten- 

skapene, sa kvinnene at nir de bare kom inn i 

forskningen, ville det komme nye fortcllinger og 

nye teorier. Analyser av museumsutstillinger viser at 

slikt ikke kommer automatisk. Museer har aldri 

statt overst pi barrikadene nlr det gjelder samfunnsendringer, 

og til tross for et srort ansll kvin- 

nelige museumsarbeidere i alle nordiske land, er nye 

forrellinger fremdeles mangelvare. Analysene er urovekkendc 

samstemte bide fra Sverige (Johnsen), 

Danmark (Molberg og Vestergaard) og Norge 

(Losnedahl) om at alt er ved det gamlel kvinner er 

usynlige i alle typer museer og i alle former for 

utsrillinger. Det hjelper ikke at kvinner - ofte i 

mannequin-form opptrer som blikkfang, det 

kjennet vi fra dagens reklame, og gjor ikke kvinnene 

mer synlige. Kari Gaarder Losnedahl sier i sin 

rapport oKvinne + mus€um = kvinnemuseumn s 28: 

nDet er ikke tilstrekkelig med en kvinneptesentasjon 

dersom den ikke har en funksjon som gir ut 

over det visueller. Eller sagt pi en annen mite, det 

er ikke nok at kvinnene er tilstede, vel si viktie er 

mlten de er tilstede pi. 

Pl ca 50 sider blir vi i Feminicih museumshritihh 

presentert for usynliggjoringens mange aspekter i 

utstillingene. I oKt'inne og m*eamr gir Kari 

Gaarder Losnedahl en oppsummering av sin analyse 

av 14 museer iBergens distriktet med i alt 20 utstillinger. 

I detalj piviser hun hvordan kvinnene blir 

gjort usynlige gjennom emnevelg og tekster. Nir f 

eks Lepramuseet forteller at .som hjelp i hele hospitalet 

som kunne romme over 150 pasrenter var 

ansatt to pleiersker-,, er det alt som sies om kvinner, 

all oppmerksomhet gir til menn med forskningsresultat. 

EIler nir separatutstillingen .Salig 

rusr pi Bryggens museum forteller at i 1833 -drakk 

hver person over 15 ir igjennomsnitt 13 liter rcn 

alkohol!o, samtidig som den hevder at oLike frem til 

v{r tid var kvinnene helst ytere - ikke nytere. De 

deltok ikke idrikkelagene. De betjente.,, dtar 

Losnedahl den slutning at nDette skulle ryde pl at 

kvinner ikLe horte med i statistikken fra 1833,. 

Men likefullt anvender utstilleren nhver person,. 

Tekstpresentasjoner som setter likhetstegn mellom 

folk, menneske, person og menn, eller som 

trekker kvinner inn i historier de ikke horer hjemme, 

er meget vanlige, og av de enklere former for 

usynliggjoring. De er lette i registrere og i rette, 

nlr vi sanser dem. Men hva med mer komplel

e hovedhallens .boys and their toys, (konteksdose) 

utstillinger. Kari H. Karame viser i *Phss nm fortjent?, 

ned korte, pregnante skisser hvordan kvin- 

n€ne er redusert til staffasje i de to spesialmuseene 

Forsvarsmuseet og Norsk hjcmmefrontmuseum. Til 

tross for dokumentert innsats lir dc ikke plass som 

fortjenr. Kvinnene fraroves sin historie, sier 

Karame, for ogsi i museumsformidling gjelder 

mediereg€len at det som ikke er sagt, eksisterer 

ikke. 

Og at problemct med usynliggjoringen er av en 

srorrelsesorden som mange museumsfolk viker tilbakc 

for n ville se, €r temaet i Hanict Clalhills to 

giir huiltnohistorierl 

innlegg. | *Fdmya museema - 

r1z,[g, beskriver hun !orlrets svenske museumsprosjekt 

uDen svenska historienD og dens (nesten) totale 

mangel pi kvinneperspektiv. Ingen haddc venct 

seg en gjennomgripende omrolkning av den svenske 

hisrorien fra et kvinneperspektiv, sier hun, m€n 

som et oliirsta liter sreg kunde i alla fall nigot fler 

kvinnor ha varit synliga vid h€rtatnas sida. Tank si 

trevligt det hade varit att i den srore hallen pi 

Nordisk museer m6ra Gustev Vasa omgiven av sina 

tre fruar och nio barn, fem av dem ddttrarl" Hun 

tror bare (si mirligt" pi prosjektansvarlig Sten 

Rentzhog forsvar; at det bare var menn som syntes 

for, og at han hadde provd i fi frem materiale bide 

om soldat-enker og om sagbruksarbeidernes hustruer, 

men uren a lykkes. Og hun sier: (Det ir mttjligt 

an projektledningen inte medvetet har gltt in far 

err manhaftigt, nationelistiskt hurra-prosjekt - men 

96r det saken b:itrre art de inte visste vad de gjorde?', 

Heller ikke i nlangsomt ble landet virt eget, 

en u*rilling om Norges historie,, anmeldt i 

'Hurdagshistoric 

pd Nye Maibaagen, synes kvinnearbeidet. 

Steinalderkvinnen som skraper skinn er 

den eneste kvinne som har verktoy i hendene. I 

katalogen er det satt likhetstegn mellom m€nnesket 

og mennenj omed vlPen ihind, Srunnlegger menneskcne 

nye riker. Enda en samm€nstilling hvor 

menn€sk$ = mann. oleseren kan jo risikere i tro at 

kvinner hadde noen del i de*el, sier Clayhills. 

BoKNorlsER 

Det var ikke vanskelig i 1993 i finne stoff om 133 

kvinner. I tilknytning til .Den svenska historien' 

holdt forskningsridet i Sverige en srorre konferanse 

om uDen osynliga historien - Kvinnornas historia, 

for incn kvinno/genusperspektiv beratta fiir den 

intresserade allmenheten om kvinnornas liv och 

kvinnornas stellning i samh?illet genom erhundradenar. 

I protest? Ikke fordi forskningsredet mente 

det skortet pi materialei For sikk€rhets skyld reserv€rtc 

den arkeologiskc foredragsholderen, Anne 

So6e Grislund s€g moi tittelen, og hevdet kategoriskt 

et "fiir oss (forhistorikere) ir inte kvinnorna 

osynliga., 

Det vanskelige i 1993 var I godta at kvinners liv 

og €rfaringer, deres virkelighet skal ha plass pl 

musccr, at kvinners fortellinger er viktigc fortellinger. 

| ^Trengcr vi cn feminitisk mtsatnshitikh?" tat 

Gro Mandt for s4ktnnskapsmakten, og sPorsmllct 

om hvem som skal bestemme hva slags kunnskap 

mus€ene skal formidle. Museenes verdensbilde har 

sansynligvis en mytisk funksjon, sier hun, - som 

medvirker til i oppretrholde og legitimere den 

eksisterende samfunnsordenen. Det er forstielig - 

om ikke akseptabelt, at The Lsmblishmcnt onsker e 

beholde det r5dende kjonnsrollemonsrer og derfor 

motsetter seg et for radikalt brudd med fortiden. 

Hverken hun eller de andre artikkelforfatterne 

berorer det paradoks at det sansynligvis er like 

mange kvinner som menn som er med pl i gjore 

kvinnene usynlige. For A Iose usynliggjoringens problem 

foresfir Losncdahl i "Det dolda budshapea 

(referat fra s€minared at det skapes et n€rmere 

samarb€id mellom forskningsmiljoene og museene. 

Mcn det forutsetter kontakt med de nrctte" forskningsmiljo, 

skal vi to Harria Chybills. For i kommentaren 

til det norske PrestisjeProsjekt€t Pa 

Maihaugen lister Clayhills opp en lang rekke for- 

skere hvis bidrag altsi ikke har gjort kvinnenc synlige. 

Et forste krav ml siledes vare at forsk€re er 

bevisst kvinneproblematikk€n og vil synliggjore 

kvinnene. 

Men heller ikke dette er nok 1 *Hdndgripelige

BoKNorlsER 

I34 ingt yissy Jsy6a Sandahl med eksempler, hvordan 

nmetabudskapeto (.det br.rdskapet som ligger bakom, 

ovenom ellcr nedenunder det hindgribelige 

temar og som gir direkte ind i dc forbevisste eller 

ubevidste lag av publikums perseption-,) avhenger 

av forholdet mellom innbyrdes rekkefolge, sammensctning, 

sammenkobling, plassering, strukturering 

av de enkehe elem€nr og oppstillinger. A fl 

denne sammenhengen riktig, I E den ril i kommu- 

nisere det budskap man sikter mot, er mesredels en 

intuitiv og kunstnerisk affare, sier Lun. 

Om si er, kan man likevel med enkle midler 

foreta mindre endringer iform og rekst som vil 

oppheve en god del av marginaliseringen av kvinne- 

liv, og lerne, eller i alle fall svekke, likhetstegnet 

mellom mannsvirkelighet og fellesvirkelighet. 

Anne-Lise Walsted pl Arbejdermuseet har med 

stort hell brukr der rldct hun fikk av den kvinnelige 

leder ved Bohuslan museumi nlr du ved tilretteleg- 

ging av en utstilling skal velge bilder fra arbeidspro- 

sesser og det i og fot seg er likegyldig om der er 

mann eller kvinne som utforer handlingen, velg da 

om mulig alltid bilde av en kvinne. Pi den miten 

ungir du usynliggjoringen og du gir kvinnene noe i 

identifisere seg med pl museene. 

Mcn mange flere fortellinger i museene ml ta 

utgangspunkr i kvinne-erfaringer. Chyhilk presenterer 

Skaraborg lSnsmuseums oHustuL helgon, 

hikor och hoton og Losned'zhl et utstillingsprosjekt 

om sjomannshustruen, i forbindelse med nDet dol- 

da budskapet,. Forskjellige foncllinger fortalt ut fra 

kvinners srlsted - ikke mennenes, bygd pi kvinners 

erfaringer og kvinners virkelighetsforstielse. Det er 

nodvendig med egne Lvinnemuseer, og de kvinnemuseer 

som finnes har virket som nodvendige vitamininsproyrninger, 

sier fl ere av arrikkelforfatterne. 

Det norske nKvinnemutect pl. Roligbeden, presente- 

res av Kari Sommerscth Jacobrt Mtrseea vikrigste 

oppgave er ol vise at den frihet og de rettighcter 

som er oppnidd ikke er en selvfolge, og ar kampen 

som et fort forplikter.' 

Det er ikke tvil hverken hos Sommerseth 

Jacobsen, Clayhills, Losnedahl eller Mandt om at 

kvinnemuseene er nodvendige ledd i en reell frigjo- 

ringsprosess. Ved I fortsette og g.ior€ kvinnene 

usynlige i museumsutstillingene, opprettholdes ideen 

om kvinner som ikke'pe$oner i historisk sam- 

menheng. Det store flertall av utstillere ov€r hele 

Norden styrker altsl den gamle ideen om mannen 

som norm for tilverelsen og mannens kulturyti- 

ringer som de "riktige'. Og mannedominansen i all 

kulturynring, kvinners tilstedev*relse som ilkepersoner, 

sementeres i museenes formidlingsvirksomhet: 

.slik det er nu, sliL har dec alltid v*rt,. 

Men hvis ikke ogsa museen€ snart begynner i ta 

kvinnefrigjoringen pl alvor og aksept€r€ kvinnenes 

fortellinger som like legitime som mennenes, bidrar 

museene til den tilstand som Herriet Clayhills site- 

rer ette. Ann-Sofie Ohlander: "aft ju mera drasdskr 

det samhiilleliga fiirnekander av hisroriska sanningar 

ir, desto mer ofiirmiiget blir det akruella samhellet 

att realistiskt handskas med verkligheten,. 

Store utfordringer ligger foran museene; bede 

kvinnemuseer som viser kvinn€histori€, og en kvinnerepresentasjon 

i alle museer som gjor kvinner like 

synlige som menn og egne interessefelr like godt 

rePresentert. Og da kommer uvegerlig sporsmalec 

KAN kvinner gior€s synlige - virkelig synlige, nir 

museenes kategoriseringer er laugsvesenet, teknikk, 

rase, klasse, periode, kunst er lik bilder, men ikke 

kunsthindtverk, osv? Det er ikke gode kategorier 

nir kvinners historie skal fortelles og kanskje heller 

ikke gode kategorier hva angir interessefelti I si fall 

ml begrep som priviligerer menns historie, ikke 

fortsette i ride grunnen alene. Jorunn Haakestads 

diskusjon for og imot €r nasjonah museum for 

moderne tekstilkunst, oMuseum fot modene tehst;lhaxst: 

Om I hengc nmmen i tommene, hor leses ilys 

av detre: museenes kategorisering av virkeligheten, 

og kategoriseringens fothold til kjonn. 

Vissheten om en annerledes karegorisering, som 

ogsi innkorporerer kvinners virkelighetforstlelse vil 

innebzre endret utstillingspolitikk - mot feks ferre 

permanente og flere separatutstillinger, Permanent-

utsrillinger leser tanken og binder oss til 'en historie, 

'en sannhet, sier Sandahl.I .Htndgribelige ting 

tar hun for seg utstillingen som kommunikasjons' 

middel. Hun ser pe museenes forhold til ring, sitt 

eget og andres forhold til ting, og i en glitrende og 

ovcrbevisende tour de force setter hun museumsut_ 

stillingenes betydning og virkefelt inn i moderne 

filosofisk og kulturvitenskapelig media/ persepsjonstenkning. 

Hennes dekonsrruksjon av tingen 

gjor den i ustillingssammenheng til en mulighet 

som ikke ekskluderer noen. Essayer sprudler av livslysr, 

pigangsmot og rrygghet, til i bli i godt humor 

av, til i fi forstand av, og ril i bli modigere av. Slik 

kan TING forst5s, og slik kan ring brukes. Det 

anbefales pn det varmeste. Og det skulle undre meg 

om der ikl

BoKNortsER 

136 Kalundborg. Konsulent for rcmanuhmrer er Lisc 

H. Skjoth og inneholdcr notiscr og korte arriklcr 

av Lisc H,Skioth, Annc-Lise \falsted, Jette 

Sandahl og Charlotte Stoltcnberg . Artiklene 

bcsktiver arbeidet med I gjore kvinner synlige i 

urstillinBssammenheng. 

Lisc Sjostcdt (ed): Dex osynliga histoien. 

Ktituoma h btoria, Forskningsrldsnimnden 

ISSN 0348-3991 Uppsala 1993 155 pp Heftet 

cr tcsultat av en konferansc som 

Forskningrldsnimnden legct i tilknytning til 

nDcn svcnsla historien,, dcn 24-25 april1993. 

*Dct dolda budskapct, Ktixxor och miln i musciuttti 

lnixgar, Kdn ocL matrr Scminar p{ Arbetets 

Museum , Norrkoping, Sverige, 27-28. oktober 

1993 mcd Eva Persson som arranggr. 

Kitstcn-Elizabeth Hogsbro: Kvinocr i musealt regi i 

Cliot dtm gcnrca hxndrcdc dt I anhdning afhistoi*crca 

Aana Huda diqtuuts 1893. Redigert af 

Meranne Aollenius, Ndnna Damshoh og B€nte 

Rosenbeck. Museum Tusculanums forlag 1994 

280 s illustrert DAK 248,- pp 87-109. 

Kobcnhavn 

Ordlos udstilling? 

Eva Pcrrron: Utstellningsfomr. Carlssons 

Bokforlag, Stockholm 1994. ISBN 9l-7798-803-5. 

Dct kan ikke herske rvivl om, at Sveige har v€ret 

fstendc i de sidstc 25 lrs udvikling af udstillings- 

mediet. Dct kan heller ikkc verc tvivl om, at den i 

museumskrcdse si forkerrcde institurion 

Riksutsrlllningar har verer et vigrigt instrumenr i 

denne proccs. Udstillingsproducenren Eya P€rcson 

har vztcc mcd i hele forlsbet, som cenEal akror og, 

viscr det sig, skarpsindig iagrragcf. 

Eva Pcrssons bog *Urtlllningsfom. I htoppen pt 

ct1 trt$Allare, 1967-1993' er ikke bare noset sl 

us-dvanli$ som cn bog om udscillingcr, Den er 

ogsi et klogt og uomgrngeligt bidrag til museologien, 

som ml indg! icnhver museumsstuderendes 

petitum. 

I becagtning af hvor stor rolle udttillingcn spiller 

for museerne, er det forbloffende sl lidt, der er 

skrevet om den. Ved at lese Eva Perssons bog forstir 

man bedre, hvorfor det er sadan. 

Udstillingn er n€mlig ikke noget entydigt 

begreb, og slet ikke noget rent teknisk. Og mon 

ikke ogsi' tdstillingcn ind imellcm cr blcvct opfattet 

som et bcsverligr irritationsmoment af nogle 

museumsfolk? 

Eva Persson afslsrer skilnselslost (og meget personligd, 

hvor stort et mirakel det er, nlr der afog 

til kommer en god udstilling ud af forskeres, tilrerteleggeres, 

arkitekrers, formgiveres, padagogers og 

kunsmeres ikle ahid lige felles anstrengelse. 

For der er mange konfliktmuligheder, som frem 

for alt nercs af det evige sporgsmll: Hvem af akts- 

rerne er det, som bestemmer? 

Museumsfagfolk har den udbredte opfattelse, at 

de nejero museumsgenstandene og tolkningen af 

dem. Det givet i sig selv rige muligheder for konflikt 

med formgiverne. 

Det er et vigtigt museologisk sporgsmll: Hvem 

oejer, genstandene? Afsenderkulturen, finderen, 

udstillingsproducenten, den besogende pa muse€t? 

Hvem har retten til at tolke dem. 

Si kan der vere problemer i forholdet mcllem 

manuskriptforfatter og formgiver. Og mellem formgiveren 

og hindverkerne. 

Bogen bcrctter befriende ibent om dc mange 

mere eller mindrc frugtbare slagsmll, forfatteren 

har veret med i. Sejrc, nederlag, fejltagelser, lykke- 

Iige succeser. Altsammcn noger, som ogsl vi kan 

blive klogere af. 

Eva Persson har den klare opfarrelse, ar udsrillingen 

er et visuelt (og megcr gcmc kunstnerisk) 

udtryk, hvor budskabet opbygges som nbilleder,. 

kan lige si vel vete cn forhindring i at se der'. 

Hun kalder det tilskuerens "okonomiske blik,. 

Teksterne er ligesom prisskiltene i butiksvinduerne. 

Dc gor genstandene lette at idenrificetc, sn man 

hurtigt kan vurdere dem. 

Hvor Hazelius sattc stole frcm foran sine ordlose 

interisrer, er det idag kun kunstmuseerne, som 

regner med rilskuerens nestetiskc blik,. 

Dermed polemiserer hun lidt med en anden 

v€sentlige udstillingsbog, nemlig nSmaka p! orden, 

af Margareta Ekarv, Bjorn Ed og Elisabet Olofsson. 

Postmuseets efterhlnden bergmre teksrer opfatter 

Eva Persson som megct styrende. nGenstandene har 

mistct deres vardi som vidner i sig selvr. 

Ordtthzr Feet xorre og storre betydning og plads 

i museerne. 

jag lerare 

"Vore 

vid den aLademi fiir urstellningsmakare 

(som innu intc finns i Sverige), skullejag 

hgga mindre vikt vid undervisningen i art skriva val 

iin vid olika experimen! med att undvika textero, 

skrivcr Eva Persson. 

Intet under, at hun sl ofte har fundet ftem til 

kunstnere eller i dct mindsre formgivere med kunstnerisk 

sind, som samarbcjdspaftnere. (F.Eks. .Land 

du viilsignadeu og oMaskin makro som nu begge er 

opstillet pe Rydals Museum, eller oKalejdoskopet 

iippnar sig, som nu €r havnet pi Teknisk Museum i 

Helsingor). 

Eva Persson tilhsrer den generation af formidlere, 

som ogse i Danmark mente at dct at formidle 

betsd at formidle den rigtige boldning i betydningen 

den socialt engagerede og venstreorientcrcde. Intet 

under at der mellem oplevelserne ogsS er tilfelde af 

konfrontationer med sTstcmct. Det var grenser selv 

for den repressive tolerencel 

nUtst?illningsform, er siledes ikke bare en bog 

om ct medies udvikling og udstillinger, som s:i ofte 

har handler om kulturhistorien. Den er ogsi selv et 

lille bidrag til socialhistorien. 

Eva Persson skal have stor tak for at have skrevet 

denne vigtige bog - og for at have turder gi trt pi 

sig selv og medarbejderne. (OS) 

BoKNoTISER 

Eilcen Hooper-Greeohill, Museumr end tlrei 137 

visitors. Routledge London & Nerr York 1994. 

lsBN 0-415-068t7. 

F/or.u iir den popul:ira beteckningen pi det benidade 

tillstlnd av surkaste niruarok:insla och uppt;ickargladje, 

som forskare, konstnirer och bergsbestigare 

beskriver som den yttersta anstr?ingningens beliining. 

Kan museers samlingar och utst5llningar 

skiinka upplevelser av dcnna halt, ?ir excmpel pl fri- 

gor, som stills inom aktucll forskning kring muse- 

erna och deras besdkare. I sin nyligen utkomna bok 

ger Eilecn Hooper-Greenhill en bred kunskaps- och 

forsknings

BoKNortsER 

138 modeller och begrepp for att fdrklara relationen 

mellan museum och publik. Det sl..all inte bestridas 

att de*a er ett fruktbart grepp, till vissa delar. Men 

det ir niidv2indigt att ge akt pl vilka frigor och problcm 

som ligger utanf6r teorin om marknaden. 

Museernas berittigande ligger inte endast i hur de 

lyckas tillgodose olika kundgruppers behov utan 

samtidigt i att de intar en ansvarig position med ett 

sjllvst2indigt, pritvande fitrhellningssatt till samh2ille 

och kunskap. 

Muscums and theirui;tott ar en larobok dedice- 

rad for my sadcnts, som utom iiversikten 6ver studier 

inom omredet ocksi innehiller en rik mengd 

positiva exempel frin utvecklingen inom framfiir 

allt brittiskt museiv?isen. Den 2ir personlig och bortnar 

i ett srarkt engagemang iven ftir de publikgrupper 

som inre rillhiir de starkaste. (EH) 

Geir Vestheim: Museum i eit tidsskifte 

Samlaget, Oslo 1994. ISBN 82-521-4321-0 

Det er ikke ofre der kommer ut boker i Norge med 

museenes situasjon og virksomhet som tema. Nlr 

Samlager i lr utgir Geir Vestheims rapport fra sitt 

prosjekt innenfor forskningsprogrammet Kultur og 

regional utvikling, er dette derfor en begivenher 

innenfor den magre norske laglitteraturen om 

museumssporsmil. 

Vestheim er ikke museumsfagmenneske, men 

samfunnsforsker. Dette preger ogsi valget av de 

innfallsvinkler han legger pl de norske kulturhisto- 

riske museene, som er hxns studieobjekt. Han spor 

hva slags institusjon et moderne museum er, - og 

om hva slags oppgaver museene skal/bor ha? Og 

hva slags kultur- og samfunnsforhold er det som 

pivirker museumsarbeidet? 

Han velger ut 4 museer; ett ihvert av de 4 frlkene 

som har stett bak prosjekt€t Kultur og regional 

utvikling: Musea i Nord-Osterdalen (Hedmark), 

Follo Museum (Akershus), De Heibergske 

Samlinger (Sogn og Fjordane) og Nordiandsmuseet 

(Nordland). Disse museene er alle regionalt definert, 

og da mest ut fra kulturelle fellestrekk enn 

administrative forhold. 

Vestheim har gjort intervjuer med folk ved disse 

museene, et mat€riale han gjor nytte av nlr han for- 

mulerer de problemstillingene han folger videre i 

boka. Han rar ogsl (kapinel 3 i boka) for seg norsk 

kulturpolirikk gjennom etterkrigslra, og knytt€r 

sammen de museumspolitiske sporsmalene med 

mer teoretiske droftinger om kulturpolitikk og regionalpolitikk. 

Sjol om dct empiriske materialet kommer fra 

spredte og ulike r€gioner i Norge, ser han de viktigste 

problemstillingene som allmenne: de handler 

om probleme[e moderne kulturinstitusjon€r stir 

overfor i overgangslasen mellom d€t klassiske, var€- 

produserende industrisamfunnet og det selnmoder- 

ne, tienesteproduserende samfunnet. 

Nir en skal srudere en kulrurinstitusjon, rom 

f.eks. museet, ivlr tid, mi en gi inn i de grunnleggende 

strukturendringene i samfunn oav vlr type,, 

som Vestheim sier. Han bruker bokas kapittel 4 og 

5 til i ta for seg disse store sporsmllene, der han 

analyserer begrep som vi stadig stoter pi bide i den 

hjemlige og internasjonale kulturdebatten: nforteljing. 

opplysning. modernirer/posrmodernirer. rasjo- 

nalitet, G. 9). 

Den historiske framstillingen av den norske 

moderniteten gis stor plass. Museene er en av de 

viktige elementene i modernitetens storc opplys- 

ningsprosjekt, og sporsmilet om hvor relevant det i 

dag vil vzre i folge de postmoderne filosolene i 

deres forkasting av den mennesk€lige fornuften og 

de store fortellingene ihistorien underkastes drofring. 

Det er store likheter mellom den nyromanriske 

bevegelsen pi slutten av 1800-tallet og mye av den 

postmoderne kririkken i dag. Den gang var sivilisa- 

sjonskririkken en liren sidestrom iforhold til den 

dominerende strommen av demokratiske og folkeli- 

ge bevegelser pl de flest€ samfunnsomrlder. 

Vesrheim hevder derfor at sjol om den postmo-

derne kritikken viser svakheter ved der seinmodernc 

samfunnet, si er det heller ingenting i veien for at 

disse svakherene blde kan forsties og analyseres 

inncnfor rammene av den moderne opplysningsttadisjon. 

Innen den modetne samtidskritikken folger 

detfor Vestheim den tyske filosofen og samfunnsforskeren 

Jiirgen Haberrnas i hans mite i se det 

moderne som et enni ufullcndt prosjekr. 

Mens forsklruningen av okonomiske og andr€ 

ryngdepunkt fra bondesamfunnet til industrisam- 

funnet er ndet mest giennomgiande trckket ved den 

norske moderniteten iderre hundreiret, (s. ll0), 

ble museene hengende 6st i 1800-tallers nasjonal- 

demokratiske ideologi slik dcn var forankret i ideo- 

logien til et liberalt borgerskap og deres idcalisering 

av bondekulturen. 

Vestheim ser museene som institusjoner grunn- 

Iagt pi en humanisrisk rasjonalitetstradisjon: "Dei 

er meiningsprodusenrar og identitetsptoduscntar, 

og det er renessansens og humanismens mcnncske- 

syn kombinert med trua pl der sosiale framstcget 

som ligg under: Det enkelte mennesket og den kulturen 

menneska har skapt gjennom tidene, er 

grunnlaget lor livsmeininga for den enkelte og samfunnet. 

Dette inneber ogsl at musea rommar ei 

framtidsvisjon, ein utopi -. se paradokselt d€t enn 

kan hotast ut. Bodskapen cr at for I skapa det godc 

framtidssamfunnet, mi ein lorankre der ifortida." 

(s. I I l). 

Errer Vestheims oppfarning er det okomuseumsi- 

deen som mest direkte uttrykker forholdet mellom 

fortida, nitida og det utopiske framtidssamfunnet. 

Museene kan derfor i dag sees som en motbevegelse 

til den tendens til fragmentering en i dag ser pA 

mange omrid€r i samfunnet. Han ser det derfor 

som farlig nlr museene isin egenforstlelse der de 

foler seg forpliktet til i forsvare en humanistisk 

opplysningstradisjon, sarntidig blir presset i retning 

av markedstilpassning. Han viser ril Robert 

Hewisons studie av den engelske kultutarv-indusrri- 

en som er blirt framdyrket av (det nye hogre, dcr, 

oe som viser oden forbetra versonen, av fortida med 

BoKNorlsER 

nostalgiproduksjon i stedet for autensitet. Han 

frykter dcrfor en utvikling ogsl i virt land der dcn 

instrumcntetle hxlwrpolitihkcn, - det at kulturtiltak 

og kulturinvesteringer brukes som nidler eller 

instrumenter for I oppni mil pi andre omrlder 

enn de kulturelle, - altsl kulturens egenverdi sky'ves 

cilside, - vil dominere sterkere iframtida. Ikke 

minsr den desentralisering av beslutningsmyndighet 

og fraskriving av statlig ansvar som skjer med 

omleggingen av museenes offentlige tilskuddsordning, 

kan virkc negadvt her. Politikere i frlker og 

kommuner synes ctrer Vestheims oppfatning, i 

vare mcr opptatt av at museene skal ivareta andre 

mllsectinger enn de kulturpolitiske, - de nmanglar 

ofre eit rotalitctspcrspektiv pl kulturarbeid og kulturpolitikk. 

[---] Dei ventar raske, konkrete og syn- 

legc resultat, og ser gjerne at musea kan medverke 

til nimage improvements"' (s. 8l). Det er liten 

grunn til I tro at Vestheims ursegn her er det opp- 

dragsgiverne fra dc 4 frlkene hadde onskct seg mest 

av hans forskningsptosjekt. 

Den museumsteoretisk kanskje mest perspektiv- 

rerrede delen av Geir Vestheims atbeid ligger i hans 

kapittel 6 der han anvender dcn franske kultursosiologen 

Picnc Borrdietr teorier om sosiale felt. Det 

cr ingen wil om at museumsfcltet er et felt i likhet 

med andre, der de som tilhorer feltet kjemper for 

sine interesser og om hva som skal vere de overordned€ 

normen€ for akrivitctsomrldet. Nettopp 

mangelen av museologisk utdanning gjor museumsfeltet 

problematisk, og gir de som allerede er i feltet 

ekstra autoritet. 

Mens en kan karakterisere begrepet feh ved at ei 

gruppe menneskcr samlcs om ei felles inreresse og 

kjemper for noe de ser som viktig, kaller Bourdicus 

denne fcllcs interessen for feltets doksa, - der som 

blir tatt for gin. Her vil vi finne de ortodohs, som 

onsker I bevare sratus quo, f.eks. der klassiskc 

museet som en uforanderlig verden, - men ogsl de 

hcterodokte, - de nunge opprorerne) som vil endre 

spillereglene og gi spillet nye former eller nyrr rnnhold. 

I den norske konteksten ser Vestheim de som 

r39

BoKNorrsER 

140 dct siste tiiret har samlet seg omkring okomuseum- 

stank€n som ei slik gruppe heterodokse. Likeens ser 

en uenighct om mus€umsfeltets doksa i sporsmll 

om hva slags kildctyper musecr skal arbeidc mcd, og 

i debatten om muscet skal v€re et stcd for formidling 

av gjensrandsbasett vitenskapelig kunnskap, 

eller et sted for oppleving og id.ntitelsskaping: 

ein forenklar, kan ein her sjl ei uscmjc om 

"Dersom 

kva som er dei .eigcntlige, primf,roppgevene ril eir 

museum, (s. 127). 

Bourdieu kaller de som er aktivc dcltakcret 

innenfor et feh fot agcnto (jfr. latinsk *agcrc'). I 

mange forhold hendler menncsket ur fra dcr dc er 

gjcnnom sosial bakgtunn, utdanning, sosial omgang 

osv., prosess€r som nermcst blir .kroppsliggjort, 

(incorporC) hos den enkelte. Menneskene ar disse 

normene, vcrdiene og strukturene, og blir disponerte 

for i handler etter visse hovedprinsippcr. Slike 

monstre cr det Bourdieu kaller babins. Proftsjonaliseringen 

innen ct felt gir et viktig bidreg til 

deltakernes hebitus. Mangelcn av cn muscologisk 

utdanning gjor derfor ar dc instirusionelle tradisjoner 

som gir en felles habirus for museumstilsatte 

derfor kommer fra andre insrirusjoner enn mus€e- 

ne, og svekker en felles profesjonsidentitet. 

Bourdieu plasserer profcsjonsgrupper i dct sosiale 

rommet v€d bruk av to kritericr: tkonomisk kapital 

(i tradisjonell forstand) og kulrurkapital (f.eks i 

form av dannelse, utdanning). Dissc to kapitalformene 

cr konvertible, - spesialkunnskaper i et fagomrlde 

kan ogsa omveksles i sosial Aapital. Folks 

habitus cr utgangspunkt for hvordan den enkelte 

velger livsstil og vurderer andres livsstil. Vcstheim 

ser museumsfeltet som en moteplass for folk med 

ulik habitr-rs. Det at grensene mellom felter og samfunnet 

utenfor derfor er noksi ipen forer til ulikheter 

mellom regioner, ulike sosiale omgivelser, gjor 

det mulig 3 opprertholde et mangfold og gi nye del- 

takerer innpass. 

Det siste av Bourdieus begrepet som benyttes, er 

begrepet distixhsjon (forskjeller, ulikheter), der det i 

hoyere sosiale miljo foreg{r en uformell laring dcr 

stadig nye generasjoner lerer s€g I skille mellom 

ngodt, og ndlrlig,, ndet verdifulle, og odet forkastclige, 

(s. 135). Og Vestheim stiller spo$mllet: oKva 

slags rype distinksjonar meidcr museumsp€rsonaler 

at det er viktig i formidlel" G, 138). 

I hvor stor grad Bourdieus teorier har grldighec 

for norskc fothold kan bare avgjores med basis i 

empiriske erfaringer. En slik studie gjor ikkc 

Vestheim innenfor sitt prosjekt. Men han peker pi 

mulige veier I gl for kulturforskerer. der sysremariske 

analyser, f.eks. av museumsfelter, vil kunne gi 

viktig kunnskap. (/,{G,) 

Cemcrr archacologice. Rappon Fa et felterbeid. 

Foto: Jcns-Eirik l:rsen. Tekster: Bjornar Olsen, 

Andcrs Hesjedal, Inger Storli. Tromso museums 

skrifter XXII. u.i.[994] ISBN 82-7142-013-5 

Inom humaniora ir jusr arkeologi pi ett ovanligt 

rydligr sert sammankopplad med en lskldningsbar 

erbetsinsats. Arkeologiska utgr?ivningar kan bcsiilas 

och ftiljas. Dct finns en tredimensionell arbetsyta, 

en geografi och en topografi. Det finns en uppsiittning 

redskap, varev en del kdnns igen frin tridgird- 

sarbete och byggarbetsplatser, men ocksl andta som 

:ir mcr sp€ci€lla och mindrc direkt bcgripliga. 

Utgrdvningar och inventcringar medvcrkar till att 

det arkeologiska materialet - blde objekt och iaktragelser 

- vaxer och att antaganden om fttrhistoriska 

skeenden och fttrhellxnden kan underbyggas och i 

viss mln efterkontrolleras. 

I vir tid har sjllva fiiltinsatsen i arkeologin blivit 

det mest arbetskrdvande, omhttande och kostbara 

momentet. Detta bcror intc minsr pa att iust denna 

insars 2ir lagreglerad. De mycket stora projekt, som 

de atkeologiska undersdkningarna sedan nigra 

decennier inglr i, slsom nya bostadsomriden, 

industrianleggningar, vlgar etc. har ocksl kraftigt 

fiirlndrar formerna fiir de arkeologiska insatserna. 

Under stort tryck fren tids- och kostnadskalkylcr 

organis€ras mer tillAlliga grupper av arkeologer,

som lokaliseras till sina speciella uppdrag. Inte sal- 

lan iir dessa grupper si stora, att de bildar smi samhallen 

i sig, samhrllen som etablerar sig inom lokal- 

samhellet, men med varierande relationer till detta. 

Tidigare bedrevs arkeologi helt nbdviindigt med 

lokalsamfundets hj?ilp. Arkeologen var ensam, en 

g:ist och personliga v?inskapsband uppstod. Derra 

fiirhillande har ersatts av stordrift, av en sjrlvfungerande 

organisation som klarar sig utan en nilmaste 

omv2irld och som f5t sitt kraftigaste stiid utifrin, 

ofta pl lingt avstind. 

Hur piverkar arbetsomstendigheterna sjelva 

arbetsresultatet? Hur etableras en kollegialitet mellan 

specialisternai Vad hander med de egna liven, 

n:ir arkeologi bedrivs? Vad fiir slags relationer uppstlr 

mellan arkeologer, lokalsamhalle och finansil- 

rer? Stir arkeologerna fria frin sina uppdragsgivares 

projektplaner? Syns nigot av derta i de vetenskapli- 

ga rapporterna? 

Camera archaeologica ir en ovanlig skrift i arkeo- 

logiska sammanhang. Den har mer karaktiiren av 

ett personligt fotoalbum med minnescext€r kring 

vad som faktiskt skedde under nigra utgravningssa' 

songer pi Soroy i Finnmark. Den betonar mindre 

metoder och vetenskapliga resultat och mer den 

sociala sidan av arbetet, m6dan och gliidjen, den 

tillfiilliga isoleringen, milj

142 

BoKNoTISER 

skrive om Hans Aall, var tida for dette derfor for 

lengst moden. Riktignok skrev Reidar Kjellberg 

boka om Norsk Folkemuseums forste 50 ir i 1944, 

men dette skjedde mens Aall enda var aktiv som 

museets leder, noe som selvsagt umuliggjorde en 

mer uavhengig biografi. 

I Tonte Hegards bok finner vi derfor i liren grad 

nye opplysninger om Norsk Folkemuseum, - det 

nye og spennende i hennes bok ligg€r i d€t at hun 

med bakgrunn i omfattende studier av tidligere 

ubenyttet kildemateriale, kan gi et bilde av Hans 

Aalls livshistorie, hans bakgrunn og sosiale miljo. 

Den Hrns Aall Tonre Hegard viser oss gjennom 

si bok er bide den idiskaper. planlegger. organiseror 

og dyktige p5driver for sin sak som vi kjenn€r 

fra tidligere, - men ogse en slrbar overLlassesonn 

fra Aall-familien, - en av 1800-tallets nye Norgcs 

mektigste familier, - der den unge Hans Aall likevel 

fikk lide b:de som folge av sitt handicap som tale- 

hemmet (stamming), m€n ogsi ved at familiens vel- 

stand i vesentlig grad gikk tapt ved er okonomisk 

krakk (.Arendalskrisen,) i 1886. 

Allerede faren var sterkr intercsseft i kulturhisro- 

rie og museumsarbeid. Derte brakte den unge Hans 

Aall svert tidlig i kontakt med mang€ av datidas 

ledende skikkelser innen feltet, og det ga innpass til 

oppdrag som med folkeminneinnsamling i 

Telemark og bibliotekarbeid ved Universitetsbiblioteket 

og Kunstindustrimuse€t i Oslo. Hans 

Aall var 20 ir gammel da faren dode, og istedet for 

universitetsstudier, ble det altsi biblioteksarbeid. 

Pi mange mnter er det likhetspunkrer her mellom 

Aall og de andre museumspionerene i samtida, 

av de n5 store": Hazelius, Karlin, Olsen, Sandvig 

og Aall, var det bare Hazelius som hadde bakgrunn 

i en fullfort akademisk utdannelse. 

For A.rll ga imidlerrid bide folkeminneinnsam- 

lingen under ledelse av Molkte Moe og oppgavene 

pi Kunstindustrimuseet et grundig innsyn ihva 

som foregikk isamtida innen museumsfeltet og 

arbeidet med folkekulturen. Nettopp denne spenningen 

mellom museen€ og folkekulturen var der 

Aall fikk fole sa sterkt da han sommeren 1894 var 

pi oppdrag isin nye posisjon for Nordenleldske 

Kunstindustrimuseum i Trondheim med i samle 

inn eldre folkekunstgjenstarder. Kunstindustrimuseene 

samlet nasjonale husfl idsgjenstander som 

ekrempler pi .den egentlige Folkeindustri,, og som 

ogsi kunne danne forbilder for ny produksjon. 

Innsamlingsreisen i Buskerud, Telemark, Agder 

og Vestlandskysten sommeren 1894 overbeviste 

Aall om at kunstidustrimuseenes ramm€r var for 

snevre- Da han si lremmet sine ideer om et nytt 

stort nasionalt museum for norsk folkekulrur, had- 

de han pi tross av sin unge alder likevel en stor og 

innfl ytelsesrik bekjentskapskrets i hovedstaden som 

viste seg i vere lydhor for ideen. Allerede i desember 

1894 kunne Norsk Folkemuseum stiftes, og 

Hans Aall var selvskreven ved tilscttingen i stilling- 

en som museumsforeningens konservator og sekretar. 

Tonte Hegard drofter ikke serlig inngiende 

hrorfor etableringen av Norsk Folkemureum i 

Kristiania 1894 gikk sl raskt og knirkefritt som den 

gjorde. Vi kunne onsket oss noen avsnitt med skil- 

dringer av viktige begivenheter i tida og innen den 

samtidige mus€umsvirksomheten utenfor og forur 

for Norsk Folkemuseum. Hun nevner aktiviteten i 

miljoet omkring Bergens Museum og folkekulturen 

fra 1892, ertersom Bergensmiljoer i 1896 ville ha 

statstilskudd i likhet med Folkemuseet. Hun nevner 

imidlertid ikke Anders Sandvigs forste offentlige 

presentasjon av sine samlinger, som nettopp skjedde 

sommeren 1894. Sammenhengene mellom folkemuseumstanken 

og det ovrige nasjonale kunst- og 

kuiturliv i siste halvdel av 1800+allet ville ogsi ha 

vzrt interessant i fltt narmere belyst. Hegard folger 

imidlenid isteder Aall og hans folkemu'eum pi 

n€rt hold. 

Aall skrev selv svert lite. Hans anerkjennelse som 

vitenskapsmann i samtida ble derlor knyir€r til hans 

ursrillingsvirksomhet, som da han ble oppratt i 

Vitenskapsakademiet 1930. Vi kunne imidlertid ha 

onsket oss at Tonte Hegard hadde gatt n€rmere In[

i Aalls utstillingsfi losofi . 

Mens det var tydelige spenninger mellom de ulike 

museer og ildsjeler i norsk museumsvesen forst 

pi 1900-tallet, viser Hegard iboka hvordan Aall og 

andre personligheter som Haakon Shetelig (Bergens 

Museum), Anders Sandvig (De Sandvigske 

Samlinger), Gert Falch Heiberg (De Heibergske 

Samlinger), Harry Fett (Norsk Folkemuseum- 

Riksantikvaren), Anton V. Brogger (Unrversrtetets 

Oldsakssamling) m.fl. gradvis bygde opp respekt for 

hverandre, aktivt stotiet hverandre og selvsagt etter- 

hvert samlet kom til i framsti som en selvskreven, 

uunngielig og nermest urokkelig maktelite innen 

norsk museumsvesen. Hegards beskrivelse av den 

fornemme ugutteklubbeno nDen Gronne Bank,, 

der Shetelig, Fett, Brogger, Aall og avisredakcaren 

Rolf Thommesen i Tidens Tegn, var de sentrale 

aktorer, viser hvor sterkt det sosiale nettverket var 

mellom uordensbrodpsnso, og hvor utilnarmelig 

denne ledende gruppen mitte virke for de som stod 

urenfor, 

Tonte Hegards bok om Hans Aall og hans Norsk 

Folkemuseum er et viktig bidrag cil norsk 

museumshistorie. Det er ogsi blitt ei vakker bok, 

verdig er jubileum for en 100-iring, (AG) 

Michael Ames: Cannibal tours and glass boxes. 

University of Brirish Columbia Press 1992. 

ISBN 0-7748-0391-6. 

Michael Ames er direktor for "The British 

Columbia Museum", og er en central person i diskussionen 

af forholdet mellem der etnografiske 

museum og dets formidling af "de fremmede". Der 

er tale om en genudgivelse, men ogsi en udvidelse 

af hans tidligerc bog fra 1986 med tirlen 

"Museums, the public and antropologr". "Cannibal 

Tours and Glass Boxes" afspejler de seneste irs 

st€rkt intensiverede debat angiende forholdet mellem 

det antropologiske museum og dets formidling 

afde fremmede. Selv om bogen tager udgangspunkt 

BoKNorrsER 

i Nordamerikanske forhold og mus€ets relacion t\l I43 

omrldets indianerbefolkning, er der masser af 

museumsrelevanr debatstof. Michael Ames ser det 

som det etnogrefiske museums store problem, at 

det har udribr sig selv, til den der har ret til ar formidle 

de fremmedes kultur, og han mener, at det er 

et af de etnografiske museers fornemste opgaver, at 

vere med til at hjelpe de fremmede ril selv at tale. 

Michael Ames fremhever museets politiske funkrion 

og understreger, ar de historier, der fortalles i 

musect, ikke blot er underholdning. Hisrori€r er 

magt, og i kraft af historierne €r museerne med til 

at skabe verden. Er afde problemer, der behandles i 

denne forbindelse er de uestlige mu'eers magt til at 

definere, hvad der er "primiriv kunsr". Michael 

Ames scr der som det anrropologiske mus€ums for- 

nemmste opgave, ar vere med til at nedbryde ders 

"glaskasser", og ar ibne for diskussion. Hvis ikke 

museumsantropologerne har mod til at blande sig i 

debanen glider de anrropologiske museer ud i 

glemselen' (IM) 

Inga Lundstriim & Jenny-Rita Ness: 

Bevarandearkeologi. Ett iimnes syn pi sitt 

killmaterial, Museiarkeologi 5, Statens Historiska 

Museum, i 993. ISBN-91 -7192-808-1. 

Sporsmilet om hvilke spor fra fortida som srat 

bevares og hvorfor, har blitt diskutert i lang rid 

bide i arkeologien spesielt og isamfunnet generelt. 

I denne boken blir bevaringens rolle isvensk og 

norsk arkeologi behandlet blde i er diakronr og iet 

per'pekriv. Bokens :enrrale begrep er 

'ynkronr 

ubevaringsarkeologi,, en benevning forfatterne bruker 

om den del av arkeologien som tar siktc pi i 

bevare de arkeologiske kildene som vitenskapelig 

kildemateriale. 

Forfatterne argumenterer for at bevaringen (eller 

konserveringen) ma ha eh sentral plass i den arkeo- 

logiske forskningen, og erterlyser €n bredere teoretisk 

og metodisk debatt om dette. Atkeologer har

BoKNortsER 

144 hittil vist for litcn intcrcsse for sporsmilet om bcvaringen 

av kildematerialet, og har ogsl for liten 

kunnskap om elemcntrre konserveringsproblcm. 

Sporsmilet om bevating av kildematcrialct kan ikke 

isoleres fra de ovrige aspektene ved arkcologi som 

forskning, undcrvisning og forrnidling. Ifolgc for- 

fatterne er dct ogsl viktig I vere oppmerksom pl at 

vitenskapens interesse av arkeologiske kildet ikkc 

nodvendigvis er sammenfallende med samfunncts 

interesse for de samme kildcne. 

Boken til Lundstriim og Ness var klar for publi- 

sering allercde i 1986, Dcn tar slledcs ikke opp den 

sistc tids utvikling mcd bl.a. den norske omorgani- 

seringen av kulturminncvernet pi 1990-tallet. Dcn 

er likevel i hoycstc grad relevant for dagens debatt 

om kulturminnevcrnet, ikke minst ut fia den solidc 

historiske bakgrunncn den gir til disse sporsmllene. 

(BO). 

Bohnotisenc thrctct au Jcnry-Rita Nes (RN), Olc 

Strandgaard (OS), Eth Hcdqvis (EH), Johx Aage 

Gjesrun (AG), Jarl Nordbladh 0N), Ingc 

MeUgaard (M), Bjcrnar Olsen (BO 

Riiaelser Nordisk Muscologi 1994: I 

Arne l,osmans tppsats Shokloster - en minnestcatcr i 

tidskriftcns ftjrra nummer blev vanstdlld gcnom 

nigra bortfellna rader pl s. 50. Det ofullstlndigc 

stycket skall lyda (de bortfallna raderna kursivera- 

de): 

Quiotilianus rckommenderade bilder av kcjsarc 

och staryer av myrofogiska figwer i sitt ninmspahts- 

Troligcn var &t lVrangcl som lit cx omgdrg pl 

Skohlostcr dciorcras ncd romcrsha h4tarportrafi. 

Siikcrt itt, an han badc mytologitha shulptarcr i ttAglrden, 

som symboliserade de frra irstiderna och dc 

fcm sinnena. Hans cgen tids krigiska historia 

samanfacades i port*lttserier av g€neraler och 6ver- 

star, nven mo$tandere. 

Den ansvarige redaktiiren bct Arnc Losman om 

urcikt ftir den beklageliga lakun som drabbat hans 

rextl PIIA

Errnn rvA An - Nordisk Museologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?