STRESSET UD AF STRESSKLINIKKEN - Det Faglige Hus

FYRETmere over det, før chefen anmeldersit besøg hjemme hos hende.- Som opsigelsesårsag var angivet,at mit sekretærjob ville blive nedlagt.Min chef syntes i øvrigt, at jegskulle kontakte firmaets advokat,hvis jeg ville have forklaret reglernenærmere, for det var selvfølgelig lidtspecielt, nu da jeg var gravid, fortællerPernille.Hun valgte dog at kontakte Det FagligeHus, hvor sagsbehandler SusanneHewitt hurtigt fik bekræftet, at Pernillesbarselsafløser ikke var blandtde otte, der var fyret. Der blev rejst etkrav på seks måneders løn, og udsigtentil, at hele sagen ville blive endnudyrere under en retssag, fik arbejdsgiverentil at indgå et forlig:- For mig var det vigtigt at få sagenafsluttet, så jeg de næste månederville opnå den størst mulige økonomiskesikkerhed. Derfor sluttede vihurtigt sagen af med et symbolsknedslag i godtgørelsens størrelse.Kort tid efter var 180.000 kr. indsatpå min konto, og jeg kunne herefterbruge mit overskud og min energi påat nyde min lille datter og min orlov,siger Pernille Camacho.Da min arbejdsgivergav mig opsigelsen,sagde han, at jeg ogsåfik den for min egenskyld, så jeg kunneundgå at blive stresseti min orlov. En helt meningsløsbegrundelse,synes jeg, og heldigvisslap han da heller ikkefor at betale.ADvoKAT: STADIg FoR NEMT AT FYRE gRAvIDEUanset erstatningens størrelse vil en fyring altid efterlade den gravide eller dennybagte mor eller far som spillets taber. Derfor bør det diskuteres, om reglernebeskytter godt nok, mener man i Det Faglige Hus.Erstatningerne ligger i den høje ende,og da der er indført omvendt bevisbyrde,er det næsten umuligt for enarbejdsgiver at slippe gratis af stedmed at fyre en gravid medarbejder elleren medarbejder på barsel.Alligevel dukker der nye sager op hvermåned hos sagsbehandlerne i DetFaglige Hus i Esbjerg. Det er sværtat sige, om gravide kvinder og demænd og kvinder, der ønsker at holdebarselsorlov, er blevet mere udsattesom følge af finanskrisen, men hvisde i øvrigt har passet deres arbejdepå tilfredsstillende vis, er de blandtde sidste, som skal fyres. Argumentetmed, at den gravide medarbejders stillinger blevet nedlagt, holder kun, hvisarbejdsgiveren kan dokumentere, athan har forsøgt at omplacere vedkommendetil andet arbejde i virksomheden.- Ser vi på Ligebehandlingslovenog den retspraksis, som er indført,burde kvinder og mænd være ordentligtsikret, når de bliver gravide ellertager den orlov, som de har krav på.Alligevel er der stadig alt for mangesager af den slags. Erstatningerne kanvære nok så høje, men i sidste ende erdet den gravide kvinde eller hende påbarselsorlov, som bliver spillets taber.- Hvis hun bliver fyret 3-4 månederhenne i graviditeten, er der kun sjældenten chance for, at hun får andetarbejde, inden hun skal føde. Da enafskedigelse også medfører økonomiskusikkerhed i familien, begyndermange at søge job kort efter fødslen,og selv om de har ret til op til et årsbarselsorlov, slår de fleste til, så snartde kan få et job, siger advokat i DetFaglige Hus, Mikael Marstal.Han oplever en generel vrede fra depågældende medlemmer over denuret, som har ramt dem.- Det er helt naturligt, når det går opfor folk, at deres arbejdsgiver har gjortnoget, som alle ved er forkert. Ofte erde også oprørte og skuffede over allede begrundelser, som arbejdsgiverenpludselig farer frem med. Prøv at forestilledig pludselig at blive stempletsom en dårlig arbejdskraft, når du fåmåneder forinden følte dig værdsat påarbejdspladsen.Det er domstolene, der gennem mangeår har indført en retspraksis, så deri den slags sager gives mellem 6 og 9måneders løn og i enkelte tilfælde 12måneders løn i kompensation.- Den oplagte mulighed for at øge sikkerhedenfor gravide og for de mændog kvinder, som tager orlov i forbindelsemed barsel eller adoption, er athæve erstatningsniveauet betydeligt.Jeg tror ikke det nytter at kunnekræve folk genansat i forbindelse medsager om afskedigelse under barsel.Deres tillid til arbejdsgiveren er forsvundet,og man kan nemt forestillesig, at den pågældende alligevel rygerud, når der senere er kommet lidt roover det hele, siger Mikael Marstal.En mulighed var også at idømme bødestraftil arbejdsgiveren, sådan somdet sker i forbindelse med arbejdsulykker.Det kunne suppleres medoffentliggørelse på en hjemmeside,sådan som for eksempel fødevaremyndighedernegør efter et besøg i envirksomhed, hvor tingene ikke var iorden.- Der er i hvert fald behov for enopstramning. Og uanset hvad manvælger, tror jeg, at det er vigtigt at fåarbejdsgiverorganisationerne til atgøre medlemsvirksomhederne opmærksompå problemet. At de i højeregrad end nu forklarer deres medlemmer,at det er hensynsløst og rigtigtdyrt med den slags afskedigelser, sigerMikael Marstal.3