FORUM FOR KOSMOLOGISK INFORMATION - Nyimpuls.dk

SindssS'se, besCEttelse eller hvad?v/GunderFrederiksenVi var aIle strerkt rystet over mordet pa den svenske udenrigsministerden 10.septr. 2003. Begivenheden var forsidestofi lang tid, ligesom medieme forstaeligt nok varstrerkt optaget af efterforskningen omkring selve drabet,offerets og morderens personlighed m. m. Politiets arbejdevar enormt. Selv efter morderens tilstaelse fortsatte efterforskningen.Der matte ikke restere gnist af tvivl hverkenom skyldssp0rgsmalet, eIler tilstaelsens regthed. Et problemvar drabsmandens psyke. Han havde "i flere ar vrereti kontakt med det psykiatriske system og havde vreretstrerkt medicineret i flere ar ("JyIlandsposten d. 16. jan.2004). Selv pastod han, at han h0rte indre stemmer, og athan, da han fik 0je pa offeret, "fik ordre til at angribehende"(samme cit.). Selve angrebet er beskrevet som megetvoldsomt, og det viste sig da ogsa, at han havde stukketudenrigsministeren flere gange med en kniv - bI. a. ileveren, som abenbart var det d0delige af i alt 7 knivstik.AIle ved vi med hvilken sorg, meddelelsen blev modtagetikke alene i Sverige, men i mange andre lande, idet hunvar kendt og elsket af mange.Er bescettelse en realitet?Nar vi finder anledning til at tage denne dybt alvorligebegivenhed op her i bladet, som jo ikke pa nogen made0nsker at vrere nyhedsmedie, sa er det fordi begivenhedenfik en ganske srerlige karakter ved at morderen pastod, athan h0rte indre stemmer og oplevede, at han af disse fikordre til at drrebe offeret, et motiv som ide beskrivelser,jeg har lrest, ikke er blevet taget alvorligt.B0r morderens pastaede motiv da tages alvorligt? - og viIdet i det he1e taget rendre noget som heIst vedstrafudmaIingen? Ud fra det materialistiske verdensbillede,som sandsynligvis viI danne grundlag for rettens vurdering,kan tanken om besrettelse ikke tages alvorligt. Diagnosenkan komme til at lyde pa skizofreni. Morderen skuIle daogsa have udtalt, at han "var sindssyg igemings0jeblikket", hvilket kan vrere forsvarerens rad tilham med henblik pa at opna en behandlingsdom frem foren direkte straffedom.I en vurdering ud fra Martinus kosmiske verdensbiIledekan man imidlertid ikke afvise muligheden af, at der igemings0jeblikket og maske ogsa f0r har vreret tale ombesrettelse. For denne tanke taler bI. a. den omstrendighed,at drabsmanden selv udtalte, at han h0rte indre stemmer,og at han f0lte sig sindssyg i gemings0jeblikket. Dertilkommer, at han var kraftigt medicineret, ligesom han varstrerkt personlighedsforstyrret, hvilket muligvis harsvrekket den viljestyrke og selvopholdelsesdrift, dernormalt viI kunne beskytte mod besrettelse.Hvad siger Martinus?Martinus nrevner, at "besrettelse kan finde sted og ofte eren fremherskende faktor i arsagen til forbrydelser, mordog drab" (Kosmos 1933 nr. 4/s. 15) I sa fald kan det trenkes,at et vresen fra mellemtilstanden eller skrersildszonen,som den ogsa kaldes i Martinus' terminologi, har vreretden besrettende and. Det rna imidlertid slas fast, at besrettelsen(pastaet eller reel) ikke pa nogen made kan frikendemorderen, idet besrettelse f. eks. af en destruktiv and, kunkan finde sted, safremt den besatte moralsk og pa andenmade er pa b0lgelrengde med den besrettende and - altsakort og godt efter devisen: lige tiltrrekker lige. Vi er her padet andelige plan, hvor afstandsbegreber er erstattet aftilstandbegreber eller sagt pa en anden made: det ertankemes frekvenslighed, der er afg0rende. En destruktivand viI saIedes ikke kunne besrette et moralsk veludstyretog afbalanceret menneske og slet ikke et menneske, somkender og pa en trovrerdig og dybtf0lt made er fortroligmed og i praksis benytter b0nnens kraft.Fra straf til behandlingMed baggrund i Martinus kosmologi, rna man saledeskonkludere, at en egentlig straffedom ikke pa nogen madeviI vrere retfrerdigt. Det rigtige b0r vrere kyndig behandling.Meget tyder da ogsa pa, at han kommer under psykiatriskbehandling. Problemet er imidlertid, at heller ikke10