8. juli 2009 - Nordisk Sejlads
8. juli 2009 - Nordisk Sejlads
8. juli 2009 - Nordisk Sejlads
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong><br />
29. juni - <strong>8.</strong> <strong>juli</strong> <strong>2009</strong><br />
Halden - FrederiksHavn - skärHamn<br />
20. år med <strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong><br />
Stefan Docksjö
velkommen til nordisk seilas <strong>2009</strong><br />
Endelig er det blitt sommer og vi kan ønske<br />
velkommen til <strong>Nordisk</strong> Seilas <strong>2009</strong>. For 20.<br />
gang skal dette vidunderlige arrangementet<br />
avvikles til glede for seilere, innbyggere<br />
og publikum i de kommunene vi besøker.<br />
I 20 år har vi samlet seilskute og –skøyte<br />
entusiaster som i mere eller mindre samlet<br />
flokk har krysset Skagerrak og Kattegat fra<br />
øst til vest, fra nord til sør – og omvendt. Vi<br />
har seilt alle tenkelige ruter, vært avhengige<br />
av vær og vindforhold for å nå til neste<br />
mål.<br />
Skagerrak og Kattegat har bundet de nordiske<br />
landene sammen siden den gang de<br />
oppsto. Formålet med <strong>Nordisk</strong> Seilas er<br />
å arrangere seilaser i nordiske farevann<br />
for tradisjonelt byggede/riggede fartøy<br />
som hovedsakelig seiler med ungdommer.<br />
Skagerrak og Kattegat blir igjen samlingspunktet<br />
for mennesker som vil møte naturkreftene<br />
og for mennesker som vil møtes for<br />
å knytte nye vennskapsbånd.<br />
De 15 frivillige som arrangerer <strong>Nordisk</strong> Seilas<br />
hvert år i samarbeide med vertskomunene,<br />
nyter å oppleve den entusiasmen<br />
LedeLsesgruppen i nordisk sejLads:<br />
Anders Carlsson<br />
Jennie Seimark<br />
Maria Nyberg<br />
Mats Turesson<br />
Peter Svan<br />
Bo Rasmussen<br />
Pernille Michaelsen<br />
Tais Hedegaard Holland<br />
Tim R. Schjoldager<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
og gleden som finnes hos alle som jobber<br />
med de båtene som deltar i seilasen. Det å<br />
ta vare på tradisjonelt bygde/riggede båter<br />
er en særlig oppgave. Disse kreftene representerer<br />
en viktig brikke i arbeidet med å<br />
fremme maritimt kulturvern.<br />
<strong>Nordisk</strong> Seilas starter i Halden i år, og seiler<br />
videre til Frederikshavn før vi finner slutthavn<br />
i Skärhamn Tre havner som handelsfarende<br />
og sjøfolk har besøkt i sikkert flere<br />
tusen år før oss. Vi håper at vi kan skape<br />
en vakker ramme for årets arrangementer i<br />
vertshavnene. På vegne av <strong>Nordisk</strong> Seilas<br />
vil jeg ønske velkommen til alle seilerne og<br />
til innbyggere og publikum, som jeg håper<br />
vil få glede av besøket vårt.<br />
Med vennlig hilsen<br />
Nina Schjoldager<br />
Formann for <strong>Nordisk</strong> Seilas<br />
Knut Birger Nilsen<br />
Martin Skallerud<br />
Nina Schjoldager<br />
Sindre Andresen
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
Halden 29. juni - 1. <strong>juli</strong><br />
Etape 1 Halden - Frederikshavn<br />
1. <strong>juli</strong> - 2. <strong>juli</strong><br />
FrederiksHavn 2. <strong>juli</strong> - 5. <strong>juli</strong><br />
Etape 2 banesejlads 5. <strong>juli</strong><br />
Etape 3 Frederikshavn - Skärhamn<br />
5. <strong>juli</strong> - 6. <strong>juli</strong><br />
skärHamn 6. <strong>juli</strong> - <strong>8.</strong> <strong>juli</strong>
sejladsen <strong>2009</strong><br />
Så mødes vi igen nye som gamle deltagere til fælles kappestrid<br />
på de have, som vi altid har beundret og sejlet på. I <strong>2009</strong><br />
mødes vi i Norge i Halden den 29. juni og ligger der under dagen<br />
den 30. juni. Den 1. <strong>juli</strong> vil vi som vanlig afsejle om morgenen<br />
og starte kapsejladsen kl 10.00 mod næste værtsby som i år<br />
er Frederikshavn i Danmark. Vi sejler ned gennem Kosterfjorden<br />
og ud på Skagerrak, hvor vi går tæt forbi Skagen og<br />
ned til mållinjen, som bliver i farvandet mellem Hirsholmene og<br />
Frederikshavn. I løbet af tosdagen anløber alle de deltagende<br />
fartøjer havnen, så alle kan deltage i Frederikshavns afvikling<br />
af <strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong>.<br />
Lørdag den 4. <strong>juli</strong> vil vi igen afvikle banesejlads i farvandet under<br />
kysten lige syd for Frederikshavn. Vi laver 3-4 baner og tager<br />
en anderledes dyst end det vi normalt gør. Efter banesejladsne<br />
vender vi atter tilbage til Frederikshavn, hvor vi traditionen tro<br />
vil grille og hygge os. Arrangementet starter som tidligere år kl.<br />
1<strong>8.</strong>00 og trækker sig til langt ud på aftenen.<br />
Søndag den 5. <strong>juli</strong> lægger vi igen tidligt ud. Kl. 10.00 starter<br />
sidste etappe af kapsejlads, som går mod Skärhamn i Sverige.<br />
Efter starten sejler vi ned til Læsø rende rundt syd om Læsø,<br />
videre nord op langs svenske kysten, og ved Bredbådens Kardinalbøje,<br />
følger vi leden ind til Skärhamn, hvor vi ligger mållinjen<br />
helt inde ved havnen. Her siger vi velkommen i mål og fejer<br />
Atenes 100’års fødselsdag sammen med afviklingen af <strong>Nordisk</strong><br />
<strong>Sejlads</strong> i Skärhamn.<br />
God vind ønskes alle deltagere af sejladsgruppen.
Halden<br />
velkommen til Halden - Helt på grensen!<br />
”Den lille byen med de store opplevelsene”<br />
Halden er en vakker småby beliggende<br />
midt mellom Oslo og Göteborg. Majestetiske<br />
Fredriksten festning troner over byen<br />
og gjestehavna. I tidligere tider var Halden<br />
med Fredriksten Norges forsvarsbastion mot<br />
svenskene, byen er i dag innfallsporten til<br />
Norge. Halden byr sine gjester på historie,<br />
opplevelse og trivsel!<br />
Fredriksten Festning<br />
De første forsvarsanlegg i Halden ble anlagt<br />
1643-45. Den 2<strong>8.</strong> <strong>juli</strong> 1660 utstedte Fredrik<br />
3. et kongebrev på at det skulle bygges en<br />
sterkere festning her ved den nye grenselinjen<br />
mot Sverige. Den skulle bære navnet<br />
Fredriksten. Festningen ble lagt på to parallelle<br />
fjellrygger. På den nordlige av disse<br />
strekker murene seg fra Dronningens bastion<br />
i vest til Prins Christians bastion i øst.<br />
Den sørlige fjellryggen er forsterket med<br />
Prins Georgs bastion og hovedbastionen<br />
Overkongen på fjellets høyeste topp. Mellom<br />
disse to fjellryggene finner vi citadellet med<br />
en rekke gamle, interessante bygninger.<br />
Bybrann<br />
Halden har fra den tidligste tid vært hjemsøkt<br />
av brann, og er blant de byer i landet som har<br />
vært mest utsatt for ildens herjinger. Allerede<br />
i 1667, to år etter den hadde fått sine kjøpstadsprivilegier<br />
kom den første brann, som<br />
i løpet av syv timer la hele bebyggelsen i<br />
aske. Ni år senere, i 1676, strøk det meste av<br />
Sydsiden med i brann. Likeså 11. november<br />
1703, for tredje gang i løpet av 35 år, hvor<br />
114 av de største og beste hus på Sydsiden<br />
brenner. Så kommer det bekjente år 1716,<br />
hvor borgerne selv tente på sine hus - “thi<br />
vi heller landet brændte” - som det heter i<br />
nasjonalsangen.<br />
Kultur<br />
Halden har et rikt kulturliv å by på med sine<br />
mange, lag og foreninger gallerier, festivaler,<br />
konsertsteder og teatergrupper. Halden er<br />
kjent for sine mange musikkfestivaler. Bom-<br />
KræsjBang, Crockett festivalen, Down on the<br />
farm og ikke minst All sang på grensen.<br />
Halden har et rikt teaterliv som har sine<br />
historiske røtter i det 1<strong>8.</strong> århundre. I tillegg<br />
til Fredrikshalds teater fra 1838 finner man<br />
Norges eldste teatersal, i tillegg til en moderne<br />
Black Box, i Konservativen. I Fredrikshalds<br />
teater har skoleelever fremført forestillinger<br />
siden 1872, som Brageteateret fra<br />
1879 til dags dato. Halden var vertskap for<br />
Verdens amatørteaterfestival i 1991 og Østfold<br />
Teaterverksted da det ble etablert. Aktive<br />
på byens scener og i bybildet de senere<br />
årene har dramalinjens elever og lærere fra<br />
Halden videregående skole, Avdeling Risum<br />
- som blant annet har arrangert Bom Krasj<br />
Bang Festivalen i flere år. Barne og ungdomsskolene<br />
har et eget tilbud gjennom<br />
Veslefrikk kultur og teaterverksted.<br />
Halden fikk sin Kultursal i desember 200<strong>8.</strong><br />
Kultursalen ligger i flotte omgivelser med<br />
hotell, leiligheter og omsorgsboliger og danner<br />
ett helt nytt kvartal i byen. Salen, med<br />
tilhørende arbeidsrom, skal fylle Det Norske<br />
Blåseensemble sine behov for øvingslokaler.<br />
Stedet skal også betjene større konferanser,<br />
konserter, teater og andre arrangementer.<br />
En kultursal av dette kaliber vil få stor betydning<br />
for byen. Plasseringen ved indre havn<br />
berammer salen inn i en perle av et område.<br />
Bydelen er som skapt for produksjon, opplevelser<br />
og rekreasjon, med Fredriksten festning<br />
som lysende vokter. Utestedene ligger<br />
tett for pulserende nattliv og offentlig kommunikasjon<br />
er et steinkast unna.
Halden 26. juni - 1. <strong>juli</strong> <strong>2009</strong><br />
Mandag 29. juni <strong>2009</strong><br />
19.00<br />
19.30<br />
19.00-21.00<br />
Tirsdag 30. juni <strong>2009</strong><br />
07.30<br />
0<strong>8.</strong>00<br />
10.00<br />
10.30<br />
11.00-14.00<br />
15.00-17.00<br />
19.00<br />
20.00<br />
Mottakelse<br />
Ordføreren i Halden ønsker velkommen<br />
Musikk på Brygga<br />
Åpent skip<br />
Morgen Aerobic med instruktør<br />
Flaggsignal av Jupiter<br />
Parade opp gågaten i Halden med Drumline orkester<br />
Avmarsj til Fredriksten festning med guidet tur opp.<br />
Nasjonal kamp; Sverige, Danmark og Norge.<br />
Åpent skip<br />
Brygga Kultursal<br />
Premieutdeling og kåring av vinner i Nasjonal kamp.<br />
Utdeling av Skisse blokker<br />
Film i Brygga Kultursal<br />
Master and Commander<br />
Onsdag 1. <strong>juli</strong> <strong>2009</strong><br />
Flaggsignal og avreise <strong>Nordisk</strong> Seilas.<br />
Lykke til og takk for besøket.<br />
Halden<br />
Mat- & Trebåtfestivalen 26. - 2<strong>8.</strong> juni <strong>2009</strong><br />
Deilig mat, fine trebåter og massevis av glade mennesker. Gjestehavna fylles av trebåter<br />
i alle størrelser og fasonger, nye som gamle. Plastbåter er naturligvis også hjertelig<br />
velkomne. Torget gjøres om til en kjemperestaurant. Det blir underholdning, stort tivoli,<br />
bryggedans, festivalgudstjeneste og god markedsstemning. I de tre dagene festivalen<br />
varer, syder byen av liv og mennesker. Da er det trivelig både for besøkende og innbyggere.
Frederikshavn<br />
velkommen til FrederiksHavn<br />
Det er med stolthed, at jeg på vegne af Frederikshavn Kommune kan byde skibe og<br />
besætninger hjertelig velkommen til <strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong> i Frederikshavn.<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> har en helt særlig plads i mit hjerte. Det har den, fordi <strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> er<br />
med til at styrke de nordiske bånd. Vi har nemlig en fælles historie. En historie et arrangement<br />
som <strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> er med til at få os til at genopleve. En historie, der bestemt<br />
ikke er uinteressant.<br />
Når de smukke skibe under sejladsen kommer sejlende fra Sverige, er det med langt<br />
fredeligere hensigter end i Tordenskiolds tid, da det dansk-norske rige lå i konflikt med<br />
svenskerne under den Store <strong>Nordisk</strong>e Krig fra 1700 – 1720.<br />
På det tidspunkt brugte Tordenskiold Frederikshavn – eller Fladstrand, som byen hed<br />
den gang – som eneste base uden for København. Fladstrand lå strategisk velplaceret<br />
og havde et solidt fæstningsanlæg, hvorfra Tordenskiold med stor succes udførte sine<br />
operationer mod de svenske kapere, der lurede i Skagerrak og Kattegat. Ind imellem<br />
beskyttede han også de konvojer af forsyningsskibe, som blev sendt af sted fra Fladstrand<br />
med soldater, våben og mad mod Norge.<br />
Når Tordenskiold ikke var i aktion, tilbragte han tid sammen med sine gode venner i<br />
Fladstrand og omegn. Hans tid i byen var altså også præget af fred og venskab. Og jeg<br />
er ganske overbevist om, at det også er denne positive stemning, der vi præge <strong>Nordisk</strong><br />
<strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong>.<br />
I Frederikshavn er vi stolte over endnu engang at være værtskommune. Og det er med<br />
ønsket om en god sejlads, at jeg byder jer alle at varmt velkommen til Tordenskiolds by<br />
– Frederikshavn.
FrederiksHavn 2. - 5. <strong>juli</strong> <strong>2009</strong><br />
Torsdag den 2. <strong>juli</strong><br />
17.00–19.00<br />
19.00<br />
19.00–22.00<br />
Fredag den 3. <strong>juli</strong><br />
10.00–12.00<br />
10.00–20.00<br />
13.00–15.00<br />
14.00–16.00<br />
16.00–1<strong>8.</strong>00<br />
16.00–23.00<br />
20.00–22.00<br />
Ankomst til Frederikshavn Havn<br />
Velkomst ved Borgmester Erik Sørensen samt<br />
Tordenskjoldsgarden<br />
Øl og vand bod og pølsevognen er åben<br />
Åbent Skib<br />
Havnerundfart m.v., mad i teltet, pølsevogn<br />
og ølbod<br />
Skipperfrokost i den grå hal<br />
Besætningerne spiller beachvolley på Palmestranden<br />
Åbent Skib<br />
Levende jazzmusik i festteltet<br />
Konkurrencer og aktiviteter for besætningerne<br />
på havnen<br />
Lørdag den 4. <strong>juli</strong><br />
10.00–20.00 Havnerundfart m.v., mad i teltet, pølsevogn og<br />
ølbod<br />
10.00–14.00 Kapsejlads<br />
16.00–1<strong>8.</strong>00 Åbent Skib<br />
16.00–20.00 Levende musik i teltet<br />
20.00–23.00 Koncert med Tørfisk<br />
Søndag den 5. <strong>juli</strong><br />
Kl. 10.00 Afgang fra Frederikshavn Havn
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
nordisk sejlads i FrederiksHavn<br />
områder og det store europæiske marked.<br />
Mare Nostrum, vores hav, kaldte romerne<br />
Middelhavet. Kattegat og Skagerrak er<br />
vores Mare Nostrum. Herhen over er kulturudveksling<br />
mellem det, der i dag er Norge<br />
Sverige og Danmark, foregået siden stenalderen.<br />
Transportmidlet var dengang stammebådene,<br />
de såkaldte eger. Fra middelalderen<br />
kender vi de næste både, der sejlede<br />
Kattegat-Skagerrak tyndt. Det er Ellingå-<br />
Af Erik S. Christensen<br />
Et af Frederikshavns gamle træskibsværfter sprutter stadig af<br />
liv. Den 100 år gamle stoksav skærer sig langsomt men sikkert<br />
gennem egekævlerne i det funktionsdygtige træværksted.<br />
I det lille maskinværksted ved siden af kører drejebænken,<br />
og i skibsbyggeriet svejses der på et sø-gelænder. I telthallen<br />
udenfor skrabes og lakeres der. Det er forår, og skibene ligger<br />
i kø ved anløbsbroen. Nogen venter på at komme op på beddingen,<br />
mens andre er ved at få sat master på. På overfladen<br />
ligner det et almindeligt træskibsværft. Men den brogede flok<br />
af gamle og unge, drenge, piger, mænd og kvinder fortæller<br />
alligevel, at det ikke er et helt almindeligt værft, der ligger her i<br />
hjørnet af fiskerihavnen. Værftets ejerkreds er da også ganske<br />
ualmindelig og består af søspejdere, bådentusiaster, tidligere<br />
værftsarbejdere, sportsdykkere og så nogle museumsfolk.<br />
Man skulle tro, at interesserne strittede i hver sin retning,<br />
hvilket de da også gør. Men én ting har de tilfælles: Gamle<br />
træskibe. Træskibe fra dengang byen var berømt for sit fiskeri,<br />
sine dygtige træskibsbyggere, de sødygtige skibe, gode søfolk<br />
- og byen hvor de mest pålidelige skibsmotorer blev bygget.<br />
Det var ganske vist i slutningen af forrige og begyndelsen af<br />
sidste århundrede. Men skibene sejler endnu, og nogle af dem<br />
har plads ved anløbsbroen på det lille 100 år gamle foreningsejede<br />
træskibsværft ”Frederikshavn Bedding”.<br />
Frederikshavn er uløseligt forbundet med havet. Placeringen<br />
ved den farlige udsejling fra Østersøen til Nordsøen - på det,<br />
der er den vigtigste skibsmotorvej mellem øst og vest og én<br />
af de mest trafikerede strækninger i verden - har haft en afgørende<br />
indflydelse på byen og os, der bor her. En anden afgørende<br />
betydning er byens placering som mellemstation for<br />
trafikken mellem de væsentligste norske og svenske industri-<br />
skibet og Nordstrandskibet, som begge er<br />
smukke repræsentanter for ”overgangs-skibet”<br />
mellem de nordiske vikingeskibe og<br />
ummelandsfarernes kogger.<br />
I 1400- tallet flyttede skibene væk fra åhavnene<br />
og fandt læ for både øst- og vestvindene<br />
på det flade vand mellem de 21 rev<br />
og øer, som Hirsholmene består af, og den<br />
næsten 100 meter høje Fladstrands Knude.<br />
På land opstod fiskerlejet Fladstrand med
sine kaase, hvor de små åbne både kunne<br />
ligge i læ. Fiskeri var naturligvis en hovedbeskæftigelse,<br />
hvilket ses af, at præstens<br />
løn og kirkens tiende blev afregnet i fisk.<br />
Svenske sildebusser gav i øvrigt senere<br />
navn til Busser Rev, så fiskeriet tværs over<br />
Kattegat har været betydningsfuldt. Fiskerlejet<br />
Fladstrands handelsmæssige betydning<br />
steg op gennem 1500-tallet. Kongens<br />
interesse øgedes også for Fladstrand, som<br />
var let at besejle, enkel at forsvare og som<br />
kunne rumme mange skibe, der kunne ligge<br />
og vente på konvoj. Det var naturligvis de<br />
mange krige mod Sverige i 1600-tallet og<br />
kongens bekymring om Norges providering,<br />
der gjorde Fladstrand interessant.<br />
De små åbne fiskerbåde er formentligt<br />
bygget på klamp efter lokale traditioner og i<br />
træ fældet i Bangsbos store skove. Derimod<br />
ser det ud til, at de noget større handelsskibe<br />
er købt og bygget på den anden side af havet.<br />
Mange fra Fladstrand har slået sig ned<br />
på Hallandskysten eller i Bohus Len, som i<br />
dag er en del af Sverige. Andre har slået sig<br />
ned langs den norske Sørlandskyst mellem<br />
Larvik og Frederiksstad. Fra kirkebøgerne i<br />
Fladstrand kender vil tilnavne som svensk<br />
og norsk. Hvilket giver et godt billede af udvekslingen<br />
på tværs af havet, som var mere<br />
samlende end adskillende.<br />
Da nationalstaterne i løbet af 1700-tallet<br />
ophævede de gamle bånd, betød det, at det<br />
blev stadigt vanskeligere at opretholde de<br />
familiemæssige og økonomiske bånd over<br />
Kattegat og Skagerrak. Med helstatspolitikkens<br />
sammenbrud efter Englandskrigen<br />
forsvandt for en stund også de tætte bånd<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
til Norge. For købstaden Frederikshavn, som<br />
Fladstrand var blevet dødt om til i 1818, ville<br />
forbindelserne dog ikke dø. Efter 1850 kom<br />
der regelmæssige dampskibsforbindelser<br />
til Oslo og Kristiania i Norge og Göteborg i<br />
Sverige.<br />
Frem mod slutningen af 1800-tallet stod<br />
Frederikshavn med hele fire træskibsværfter.<br />
H.V. Buhl var først også med industrialiseringen<br />
af den danske fiskeriflåde, og Frederikshavn<br />
blev hurtigt den mest betydningsfulde<br />
fiskeriby i Danmark. Værfter som Nic.<br />
Olsen, Hjørne & Jacobsen og Mortensens<br />
Træskibsvæft samt H.V. Buhl byggede<br />
sødygtige skibe, som kom til at operere så<br />
langt væk som på de islandske fiskebanker.<br />
Frederikshavns to motorfabrikker Brødrene<br />
Houmøller og Frederikshavn Motorfabrik<br />
udviklede driftssikre skibsmotorer. Sammen<br />
har motorfabrikker og skibsbyggerier<br />
gjort Frederikshavn kendt over det meste af<br />
verden.<br />
Det blev dog de skandinaviske færgeruter,<br />
der holdt liv i forbindelserne, og i dag har<br />
mange frederikshavnere stadig familie i<br />
Norge og Sverige, og navne som Olsson<br />
og Kongsbak vidner om, at det modsatte<br />
også gør sig gældende. Danske landbrugsprodukter<br />
var ofte afgørende for, at Norge og<br />
Sverige kunne opretholde levestandarden<br />
i krigs- og krisetider. Et andet mere lyssky<br />
barmhjertighedssamarbejde mellem de nordiske<br />
lande stod den svenske spritsmugler<br />
Ernst Bremer for. Han havde en overgang<br />
både familie og fast bopæl i Frederikshavn<br />
og mange smuglerbåde på Hertas Flak -<br />
udenfor toldvæsenets rækkevidde.
Skärhamn<br />
välkomna till tjörn ocH skärHamn!<br />
I hjärtat av Bohuslän och på kustaxeln mellan Oslo och Köpenhamn ligger Tjörn – möjligheternas<br />
ö. Redan för 9000 år bodde människor här. En gammal kulturhistoria har<br />
präglat Tjörn, här finns både hällristningar och fornlämningar. Naturen vittnar om ett rikt<br />
kulturarv. Det sägs att Tjörn är ett Sverige i miniatyr i den omväxlande naturen.<br />
På Tjörn finns havet utanför fönstret. Här har vi fisket och rederinäringen i blodet. Sillfiskeperioderna<br />
från mitten av 1700-talet till sekelskiftet har präglat utvecklingen och<br />
befolkningen. I dag är Tjörn är en av Sveriges främsta fiske- och fraktfartskommuner. Så<br />
att havet har präglat ön är inget att betvivla.<br />
Skärhamn är Tjörns största samhälle och ligger på västsidan av ön. I dag är Skärhamn<br />
Sveriges tredje största hemmahamn för handelsflottan. Här finns ett 30-tal rederier med<br />
tusentalsanställda som har Skärhamn som hemmahamn.<br />
Skärhamn har blomstat till en centralort med ett stortkultur utbud, shopping och rikt företagande.<br />
Hit kommer besökare för att uppleva <strong>Nordisk</strong>a Akvarell Museet, festivaler, bad,<br />
sol och evenemang. När det är tid för en matpaus bjuder restaurangerna på goda läckerheter<br />
från havet.<br />
Liksom förr tog man sig till ön med båt. Landförbindelsen med Tjörnbron byggdes inte förr<br />
än 1960. Än i dag är båt ett viktigt fordon för invånare och besökare att ta sig till och från<br />
ön. Under sommarhalvåret blomstrar båtturismen och varenda hamn är full av båtar.<br />
Det är med glädje som Tjörns kommun välkomnar <strong>Nordisk</strong> Seglats att komma i hamn i<br />
Skärhamn och upptäcka en pärla i Bohuslän.
program För skärHamn, 6. - <strong>8.</strong> <strong>juli</strong> <strong>2009</strong><br />
Måndag 6 <strong>juli</strong><br />
Skutorna anländer till Skärhamn under dagen, eftermiddagen<br />
och kvällen<br />
0<strong>8.</strong>00<br />
12.00<br />
19.00<br />
20.30<br />
21.00<br />
Tisdag 7 <strong>juli</strong><br />
0<strong>8.</strong>00<br />
10.00-12.00<br />
12.30<br />
13.00-15.00<br />
13.00-15.00<br />
13.00-15.00<br />
17.00<br />
1<strong>8.</strong>00<br />
21.00<br />
23.00<br />
Flaggorna hissas i hamnen<br />
Högläsning ur Atenes jubileumsbok<br />
Arrangeras i Atenes magasin<br />
Välkomstceremoni för <strong>Nordisk</strong> Seglats<br />
I hamnen vid skutorna<br />
Gudstjänst<br />
Vid Skärhamns kyrka för <strong>Nordisk</strong> Seglats och<br />
besökare<br />
Tapto<br />
Flaggorna halas i hamnen<br />
Revelj<br />
Flaggorna hissas i hamnen<br />
Tävlingar på land<br />
Arrangeras på badplatsen vid Akvarellmuseet<br />
Skepparlunch<br />
För skeppare och ledningsgrupp. Värd och arrangör<br />
Transatlantic<br />
Öppet skepp<br />
Workshop – Seglatsens tema akvarellmålning<br />
Sammanställ din loggbok och upplevelser från<br />
seglingen i akvarellmålningar.<br />
Arrangeras av <strong>Nordisk</strong>a Akvarellmuseet.<br />
Tårtkalas, Atenes 100-årsjubileum<br />
Arrangeras i Atenes magasin<br />
Parad till avslutningsmiddagen<br />
Avslutningsmiddag med prisutdelning<br />
Tapto<br />
Flaggorna halas i hamnen<br />
Fyrverkeri<br />
Arrangeras av Atene<br />
Onsdag 8 <strong>juli</strong><br />
0<strong>8.</strong>00 Revelj<br />
Flaggorna hissas i hamnen<br />
Skärhamn
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
m/s atene<br />
Hundra år från fraktskuta till skolfartyg<br />
För hundra år sedan byggdes fraktskutan<br />
Emanuel av Strynö. Idag står det Tjörn i<br />
aktern på skutan som numera seglar som<br />
skolfartyget M/S Atene. Resan dit har varit<br />
lång och krokig.<br />
Emanuel sjösattes den 12 september<br />
1909 på J Ring Andersens varv i Svendborg.<br />
Ägaren Morten Rasmussen var<br />
själv skeppare och hade ytterligare två<br />
besättningsmän med sig ombord.<br />
Under första världskriget såldes Emanuel<br />
till Norge. Namnet ändrades till Mull, ett<br />
smeknamn som ägaren brukade använda<br />
om sin hustru. Strax före jul 1919 råkade<br />
Mull ut för en svår snöstorm som närapå<br />
sänkte skutan, men genom att hiva däckslasten<br />
överbord lyckades besättningen<br />
rädda både sig och fartyget och ta sig in<br />
till hamn.<br />
1921 blev skutan svensk och döptes om till<br />
Anna Lisa. Under de kommande decennierna<br />
ägdes hon av olika partrederier i Bohuslän<br />
och seglade med laster som spannmål<br />
och cement. Den 7 oktober 1927 låg<br />
Anna Lisa i Kalmar och var klar för avgång.<br />
Lastrummet var fyllt till hälften, underst<br />
låg sten och golvplattor och ovanpå dem<br />
låg säckar med soja- och palmkärnmjöl.<br />
Bästemannen och kockjungmannen var<br />
ombord och väntade på att skepparen<br />
skulle komma tillbaka från sitt besök hos<br />
skeppsmäklaren. Kockjungmannen var<br />
nere i skansen för att koka kaffe, och när<br />
han tände en tändsticka skedde en kraftig<br />
explosion och en våldsam brand utbröt ombord.<br />
Anna Lisa blev i stort sett vrak och<br />
försvann ur skeppsregistret. När olyckan<br />
utreddes kom det fram att palmkärnmjölet<br />
hade avgett brandfarliga ångor.<br />
Ett år senare dök skutan upp i skeppsregistret<br />
igen, nu under namnet Wanda och<br />
omriggad till galeas.<br />
Under åren kring andra världskriget bodde<br />
en hel familj på Wanda. Skutan hade sålts till<br />
Malmön och skepparen Elof Eriksson hade<br />
ofta med sig sin hustru och sina två barn<br />
ombord. När det var dåligt väder fick barnen<br />
inte vara på däck, men annars var de<br />
ofta med och hjälpte till. Under varma sommardagar<br />
byggde pappa Elof en bassäng<br />
av gamla segel och fyllde den med ljummet<br />
kylvatten från motorn, för barnen att bada<br />
i. De stormtrivdes ombord och sörjde när<br />
de var tvungna att flytta iland för att börja<br />
skolan.<br />
Under 1950-talet blev det allt svårare för<br />
skutskepparna att hävda sig i konkurrensen<br />
med större motorfartyg. Wanda<br />
bytte ägare några gånger, fraktade fiskavfall<br />
och låg som husbåt en kort period in
nan hon 1965 köptes av Einar Karlsson, en<br />
båtbyggare från Orust som tänkte använda<br />
den lilla skonaren som lustfartyg. Den var<br />
då i dåligt skick, men Einar renoverade den<br />
på sitt varv och målade den vit. Namnet<br />
Atene fick hon efter den grekiska gudinnan,<br />
eftersom Einar drömde om att segla<br />
till Medelhavet.<br />
1980 deltog Atene för första gången i Tall<br />
Ship’s Race, men Einar var inte med. Han<br />
dog ombord strax före starten i Kiel. Den<br />
övriga besättningen fullföljde tävlingen<br />
ändå och kom på sjätte plats i sin klass.<br />
Kort därefter köptes Atene av den ideella<br />
förening på Tjörn som fortfarande äger<br />
henne och använder skutan som skolfartyg.<br />
Det gamla lastrummet har byggts om till<br />
sovsalong för drygt 20 personer och Atene<br />
segLa med atene<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
seglar liksom övriga nordiska skolfartyg<br />
med elever och skolklasser. Hon seglar i<br />
sina gamla hemmavatten – Sverige, Norge<br />
och Danmark – men gör även avstickare<br />
ner till Tyskland och över Nordsjön till England<br />
och Skottland. Seglingssäsongen<br />
sträcker sig från maj till oktober.<br />
Nu för tiden seglas Atene av en besättning<br />
på 25 man istället för tre. I lastrummet ligger<br />
inga cementsäckar längre, istället bor här<br />
elever på lägerskola. De gamla linneseglen<br />
har bytts ut mot mer lätthanterligt dacron,<br />
och den gröna plyschsoffan i kajutan är numera<br />
röd. Mycket har förändrats på hundra<br />
år. Men Atene seglar fortfarande.<br />
Klara Magnusson<br />
9 - 12 <strong>juli</strong> har du chans att vara med Atene på en dagstur eller en kvällstur.<br />
Anmäl dig till Tjörns turistbyrå<br />
0304-601016<br />
Södra Hamnen 10<br />
471 32 SKÄRHAMN<br />
www.tjorn.se turistbyran@tjorn.se
Deltagende skibe<br />
AndromedA, Vildsund (dk)<br />
Rigtype: Stagsejls skonnert<br />
Længde: 17,3m<br />
Bredde: 4,25m<br />
Sejlareal: 159m 2<br />
Dybgang: 2,35m<br />
Besætning: 8<br />
Bygget år: 1986<br />
Byggested: Høyby<br />
AnnA minde, FredrikstAd (n)<br />
Rigtype: Galeas<br />
Længde: 23m<br />
Bredde: 5m<br />
Sejlareal: 200m 2<br />
Dybgang: 3m<br />
Besætning: 10<br />
Bygget år: 1942<br />
Byggested: Rognan<br />
Atene, skärhAmn (s)<br />
Rigtype: skonnert<br />
Længde: 24m<br />
Bredde: 5,8m<br />
Sejlareal: 270m 2<br />
Dybgang: 2,3m<br />
Besætning: 28<br />
Bygget år: 1909<br />
Byggested: Svenborg
Deltagende skibe<br />
AtlAnticA, göteBorg (s)<br />
Rigtype: Ketch<br />
Længde: 26,6m<br />
Bredde: 6,5m<br />
Sejlareal: 540m 2<br />
Dybgang: 3,2m<br />
Besætning: 32<br />
Bygget år: 1981<br />
Byggested: Skagen<br />
BiFrost, BAu (s)<br />
Rigtype: Gaffelrigg<br />
Længde: 12m<br />
Bredde: 4m<br />
Sejlareal: 103m 2<br />
Dybgang: 1,9m<br />
Besætning: 6<br />
Bygget år: 1998<br />
Byggested: Köpenhamn<br />
Bolette, AAlBorg (dk)<br />
Rigtype: Jagt<br />
Længde: 22m<br />
Bredde: 4,3m<br />
Sejlareal: 160m 2<br />
Dybgang: 2m<br />
Besætning: 8<br />
Bygget år: 1939<br />
Byggested: Skagen
Deltagende skibe<br />
BrittA, uddeVAllA (s)<br />
Rigtype: Galeas<br />
Længde: 33,3m<br />
Bredde: 6,6m<br />
Sejlareal: 350m 2<br />
Dybgang: 3,2m<br />
Besætning: 34<br />
Bygget år: 1956<br />
Byggested: Hälleviksstrands varv<br />
christiAne, drAmmen (n)<br />
Rigtype: Galease<br />
Længde: 18m<br />
Bredde: 6m<br />
Sejlareal: 184m 2<br />
Dybgang: 1,9<br />
Besætning: 25<br />
Bygget år: 1895<br />
Byggested: Sandviken<br />
concordiA, (n)<br />
Rigtype: Gaffelrig<br />
Længde: 14,5 m<br />
Bredde: 4,7m<br />
Sejlareal: 120m 2<br />
Dybgang: 2,6<br />
Besætning: 8<br />
Bygget år: 1985<br />
Byggested: Bergen
Deltagende skibe<br />
elisABeth, Bjerkøysund (n)<br />
Rigtype: Gaffel<br />
Længde: 10,5 m<br />
Bredde: 3,8 m<br />
Sejlareal: 93 m2<br />
Dybgang: 1,7m<br />
Besætning: 4<br />
Bygget år: 1976<br />
Byggested: Spjærøy<br />
Flekkerøy, FredrikstAd (n)<br />
Rigtype: Gaffel<br />
Længde: 12,4m<br />
Bredde: 4,6m<br />
Sejlareal: 120m 2<br />
Dybgang: 2m<br />
Besætning: 6<br />
Bygget år: 1936<br />
FrithjoF ii, lArVik (n)<br />
Længde: 12,75 m<br />
Bredde: 4,60 m<br />
Sejlareal: 129,0 m2<br />
Dybgang: 2,10m<br />
Besætning: 8<br />
Bygget år: 1896<br />
Byggested: Porsgrunn
Deltagende skibe<br />
johs hejlesen, hirtshAls (dk)<br />
Opgave: Medsejler<br />
Længde: 14,6m<br />
Bredde: 4,3m<br />
Sejlareal: 50m2<br />
Dybgang: 2,2m<br />
Besætning: 8<br />
Bygget år: 1962<br />
Byggested: Hirtshals<br />
løperen, isegrAn (n)<br />
Rigtype: Kutter<br />
Længde: 11,7m<br />
Bredde: 3,9m<br />
Sejlareal: 74,5m 2<br />
Dybgang: 1,9<br />
Besætning: 4<br />
Bygget år: 1974<br />
Byggested: Hardanger<br />
mAndAlAy, göteBorg (s)<br />
Rigtype: Ketch<br />
Længde: 12,68m<br />
Bredde: 4,15m<br />
Sejlareal: 124m 2<br />
Dybgang: 2,2m<br />
Besætning: 12<br />
Bygget år: 1986<br />
Byggested: Karlstad/Göteborg
Deltagende skibe<br />
rAndø, køBenhAVn (dk)<br />
Rigtype: Ketch<br />
Længde: 12,5m<br />
Bredde: 4,0m<br />
Sejlareal: 122m 2<br />
Dybgang: 2,0m<br />
Besætning: 4<br />
Bygget år: 1979<br />
Byggested: Randesund Båtbyggeri<br />
risør ii, risør (n)<br />
Rigtype: Gaffel galeas<br />
Længde: 14,3m<br />
Bredde: 5,0m<br />
Sejlareal: 130m 2<br />
Dybgang: 2,5m<br />
Besætning: 10<br />
Bygget år: 1914<br />
Byggested: Risør<br />
sVAnen, kristiAnsAnd (n)<br />
Rigtype: Skonnert<br />
Længde: 38m<br />
Bredde: 6,9m<br />
Sejlareal: 375m 2<br />
Dybgang: 3<br />
Bygget år: 1916<br />
Byggested: Svendborg
Deltagende skibe<br />
ty, skien (n)<br />
Rigtype: Gaffel<br />
Længde: 14,95m<br />
Bredde: 4,36m<br />
Sejlareal: 157m 2<br />
Dybgang: 2,2m<br />
Besætning: 10<br />
Bygget år: 1988<br />
Byggested: Stathelle<br />
WestVind, göteBorg (s)<br />
Rigtype: Galeas<br />
Længde: 14,6m<br />
Bredde: 5,6m<br />
Sejlareal: 120m 2<br />
Dybgang: 2,4m<br />
Besætning: 10<br />
Bygget år: 1913<br />
Byggested: Kungsviken
Banseglats utanFör FrederiksHavn<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
stArt<br />
Första start går kl 1000. och grupperna startar med 10 minuters mellanrum.<br />
Startlinjen går mellan startfartyget och utlagt flaggmärke.<br />
Startproceduren är enligt följande:<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Varselsignal 5 min före start – gruppflagga vissas.<br />
Klarsignal 4 min före start – signalflagga P visas.<br />
En minutsignal 1 min före start – signalflagga P tas ned.<br />
Startsignal – gruppflaggan tas ned.<br />
För andra seglatsens start ges upplysning om över VHF – ny startprocedur startar tidigast<br />
en minut senare.<br />
Finalseglingen startar efter att deltagare som skall delta är informerade via VHF och<br />
starttidpunkten anges.<br />
För klasser med bara en grupp seglas ingen finalsegling – vinnare blir det fartyg som har<br />
bäst poängsumma eller vunnit den sista seglatsen, se punkt <strong>8.</strong><br />
poängBeräkning<br />
1:a plats i varje grupp ger 1,1 poäng<br />
2:a plats 1,3 poäng<br />
3:e plats 1,7 poäng<br />
4:e plats 2,3 poäng<br />
Om två fartyg i samma klass har samma poängsumma efter två seglingar skall den med<br />
bäst resultat i segling nr två gå vidare.<br />
Viktigt<br />
Det seglas efter de internationella Sjövägsreglerna. Luffning är ej tillåtet. Fartyg som<br />
blir upphunnet kan inte ändra sin kurs så att det upphinnande fartyget tvingas ändra<br />
sin kurs för att undvika kollision.
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong>
HavHingsten Fulgt Hjem til roskilde<br />
Af Ninna Falck<br />
Fredag den <strong>8.</strong> august kom vikingeskibet,<br />
Havhingsten, og dets 60 mand store<br />
besætning hjem til Roskilde og til Vikingeskibsmuseet.<br />
Siden 1. <strong>juli</strong> 2007 har<br />
det tilbagelagt godt 1500 sømil på togtet til<br />
Dublin og tilbage igen.<br />
Marinehjemmeværnet støttede Havhingsten<br />
med sikkerheds- og følgefartøjer på<br />
den sidste etape gennem Danmark. Først<br />
MHV 807 Jupiter og derefter MHV 816 Patrioten.<br />
Flotillechef kaptajnløjtnant Henrik<br />
Rask fra flotille 121 Hanstholm har været<br />
koordinator for marinehjemmeværnet på<br />
projektet og fartøjsfører på Jupiter. ”Det var<br />
først og fremmest vigtigt, at vi var med til, at<br />
Havhingsten kom sikkert til Roskilde, men<br />
det har været en kæmpestor oplevelse, og<br />
sikke en eksponering – også af marine-<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
hjemmeværnet. En fantastisk modtagelse<br />
og stemning hele vejen. Selv da vi kom<br />
til Hals klokken 23.00 om aftenen i silende<br />
regnvejr, stod der omkring 500 mennesker<br />
og ventede.”<br />
Skipper på Havhingsten, Carsten Hvid var<br />
også glad for samarbejdet. ”Vi har skullet<br />
bruge følgefartøj til sikkerhed, hvis der<br />
skulle ske noget, og til vores sekretariat<br />
med deres udstyr og til kommunikation –<br />
ikke mindst internetadgang. Så har vi også<br />
skulle sejle journalister frem og tilbage, og i<br />
Roskilde var det godt at have en gummibåd<br />
med politi til at give beskeder til de mange<br />
både, der sejlede tæt omkring os”, fortæller<br />
Carsten Hvid. ”Det var et supergodt samarbejde,<br />
og det kunne da være interessant<br />
at udvikle det”, understreger han. Læs om<br />
Havhingsten på bagsiden.
<strong>Nordisk</strong> <strong>Sejlads</strong> <strong>2009</strong><br />
det danske marineHjemmeværn<br />
I mere end tusind år har danskerne boltret<br />
sig på de åer og have, der omgiver vores<br />
lille land. Og udover at have stolte traditioner<br />
med erobringer og militære sejre ad<br />
søvejen gennem århundrederne, så har vi<br />
bevaret en kærlighed og en respekt for det<br />
våde element, der i dag lever videre i vort<br />
veletablerede beredskab til søs; Marinehjemmeværnet.<br />
Knap 5.000 kvinder og mænd er døgnet<br />
rundt parate til at yde en ekstra indsats<br />
og møde frem, hvis alarmen går og der<br />
er brug for hjælp til søs. Det være sig til<br />
miljøkatastrofer, eftersøgninger, slukning<br />
af brand ombord og ikke mindst redning af<br />
mennesker, der måtte være i nød til søs,<br />
måske fordi de er faldet over bord fra et<br />
fartøj, blevet syge ombord eller andet alvorligt.<br />
Hvert år rykker disse frivillige medlemmer<br />
af Marinehjemmeværnet ud til flere<br />
hundrede søredninger og er her med til at<br />
redde liv og materiel.<br />
Marinehjemmeværnet har cirka 30 fartøjer<br />
fordelt over hele landet. Skibene er specielt<br />
bygget til at kunne fungere så fleksibelt som<br />
muligt, og kan derfor bruges både til søredning,<br />
eftersøgning, farvandsovervågning og<br />
i miljøberedskabet. Fartøjerne kan således<br />
på ganske kort tid udlægge 100 meter flydespærring,<br />
så olieudslip kan inddæmmes<br />
og begrænses indtil yderligere hjælp når<br />
frem.<br />
Fartøjerne er delt op i to klasser, nemlig<br />
800-klassen, der er bygget indenfor de<br />
seneste 10-15 år og 900-klassen, der er<br />
seneste skud på stammen og allerede har<br />
en lille halv snes effektive fartøjer strategisk<br />
placeret i flotiller tæt ved vigtige geografiske<br />
sømål.<br />
Blandt disse fartøjer er også 807 Jupiter,<br />
der hører til flotille 121 Hanstholm og<br />
hermed dækker den jyske vestkyst op mod<br />
Skagerak og Kattegat fra Nordsøen. Men<br />
som også kan boltre sig i Limfjorden.<br />
Netop fjorde har Marinehjemmeværnet<br />
også et tæt kig på, og Jupiter var med, da<br />
det stolte vikingeskib Havhingsten, i sommeren<br />
2008 vendte hjem fra sit togt til Irland,<br />
efter at have sejlet turen fuldstændig<br />
som vikingerne gjorde det 1000 år tidligere.<br />
Jupiter ledsagede Havhingsten som ledsage-<br />
og støtteskib. Funktioner de fleksible<br />
fartøjer også kan bruges til.<br />
Jupiter er som alle Marinehjemmeværnets<br />
fartøjer udrustet med det nyeste udstyr inden<br />
for navigation, kommunikation og eftersøgningsmateriel.<br />
Jupiter selv blev bygget<br />
tilbage i 1994.<br />
Marinehjemmeværnet kan om tre år fejre 60<br />
års jubilæum som et sejlende beredskab til<br />
søs, men var selvfølgelig også repræsenteret,<br />
da Hjemmeværnet fejrede deres 60<br />
års jubilæum for nyligt med en stor parade<br />
og festligheder på hjemmeværnsgården<br />
i Nymindegab. Hjemmeværnet består af<br />
frivillige mænd og kvinder, der enten indgår<br />
i Hærhjemmeværnet (de grønne),<br />
Flyverhjemmeværnet (de lyseblå) eller<br />
Marinehjemmeværnet (de mørkeblå). Tilnavnet<br />
refererer til de enkelte værns uniformer.<br />
Udover beredskabet til søs, har<br />
Marinehjemmeværnet også bevogtnings<br />
–og nærforsvarsstyrker, kaldet BON, der<br />
bl.a. passer på havne og vigtige anlæg<br />
som kommunikationsantenner, flådestationer<br />
etc.
TRADEWIND & HUMMER<br />
… gratulerar M/S Atene 100 år<br />
Och välkomnar <strong>Nordisk</strong> seglats till Skärhamn<br />
GRATIS<br />
BOK!<br />
Mat under Segel<br />
– En historisk och kulinarisk resa<br />
En av Sveriges mest kritikerrosade skutböcker.<br />
Hummer publishing delar ut de sista exemplaren<br />
gratis till alla segelfartyg. Värde 480 kr. Allt ni<br />
behöver göra är att lägga upp en länk på er<br />
hemsida till www.tradewind.se och<br />
www.tradewindart.se samt sända en bekräftelse<br />
till marketing@tradewind.se<br />
Boken får ni i Skärhamn eller vid nästa skutträff.<br />
Tradewind Design No X<br />
Tradewind Art<br />
Galleri Smedjan, Skärhamn<br />
Den 3-19 <strong>juli</strong> presenterar Galleri Smedjan<br />
den uppmärksammade utställningen med<br />
maritim foto- och bildkonst. Tradewind Art<br />
är en sinnenas resa. Ett dynamiskt möte<br />
mellan två levnadskonstnärer – fotografen<br />
Stefan Docksjö och formgivaren Sissel Hovden.<br />
Här låter de sig inspireras av traditionellt<br />
sjömanskap och klassiska yachter i farvattnen<br />
runt Skagerrak. Undersköna bilder förmedlar<br />
stormens kraftfullhet och båtbyggarens känsla<br />
för vackra skrovlinjer. Konst som förför.<br />
Tradewind Art kommer också till Galleri<br />
Tjuvholmen i Oslo (hela sommaren) och till<br />
The Gallery.se i Helsingborg (från 21 <strong>juli</strong>).<br />
Information: www.tradewindart.se<br />
Located in Skärhamn, Tradewind custom designs, builds and<br />
manages traditional sailing vessels and cruise ships for<br />
private and corporate owners. Tradewind is currently<br />
in progress to build a three-masted Barquentine, the<br />
S/y Alexandra. Tradewind – Classic yacht design,<br />
Scandinavian style.<br />
Information: www.tradewind.se
www.<strong>Nordisk</strong>sejlads.org - www.<strong>Nordisk</strong>seilas.org - www.<strong>Nordisk</strong>seglats.org
Change language