Vejledning: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner

3. Proces og organiseringKlimatilpasningsplanens proces tilrettelæggesinden for rammerne af planlovens reglerom debat, høring af myndigheder mv.Den gode proces om klimatilpasning kræveropmærksomhed på det, der er særligt,når det gælder klimatilpasning.Det særlige ved klimatilpasningsplanerDet særlige ved klimatilpasningsplanen, nårder tænkes proces og organisation, er delsbehovet for samarbejde med vandselskab,nabokommuner mv., dels de betydeligekonsekvenser, oversvømmelser kan få forgrundejere, virksomheder, landbrug ogborgere.De primære samarbejdspartnereVandselskabet er kommunens mestcentrale samarbejdspartner gennem heleplanprocessen og den efterfølgende realiseringsfase.Samarbejdet kan etableres frastart og på flere niveauer – på både bestyrelses-,ledelses- og medarbejderniveau. Derkan startes med at drøfte principper for dengode proces som f.eks.:› at der skabes et stærkt politisk ejerskab ogengagement i byrådet og vandselskabetsbestyrelse.› at inddragelsen af borgere, grundejere ogerhvervsliv tænkes ind fra starten og fleregange undervejs.› at kortlægningen suppleres med viden fraforeninger, borgere og grundejere.› at der udvikles helhedsløsninger, sombåde løser klimaproblemer og skaber nyeværdier i byer og det åbne land.› at vidensinstitutioner, rådgivere og leverandørerinddrages tidligt med henblik påER DIN BOLIG KLARTIL AL SLAGS VEJR?Foto fra Natet ind her”Borgerkampagnemand”Det var Bjarnes ikke!Få gode råd til atklimasikre din boligMiljøministeriet har i samarbejde med KL, HOFOR, Aahus Vand, Haveselskabet, Bolius, Forsikring & Pension ogflere brancheorganisationer lanceret en borgerrettet klimatilpasningskampagne. Målet er at hjælpe borgernemed at forebygge og sikre sig mod voldsommere regn. Materiale fra kampagnen kan frit benyttes af kommunerog forsyningsselskaber. Læs mere på www.klimatilpas.nu.udvikling af nye løsninger.› at klimatilpasningsplanen koordineres medkommunens budgetproces og beslutningsprocesseri vandselskabet.StartfasenI startfasen skal der træffes en rækkevigtige valg, og linjen for en god proces frastart til slut skal lægges.Som noget af det første skal der tagesstilling til, hvordan klimatilpasningsplanenintegreres med kommuneplanen. Der ersom nævnt tidligere to grundlæggendemuligheder. Klimatilpasningsplanen kanhægte sig på kommuneplan 2013, ellerklimatilpasningsplanen kan blive et tillæg tilkommuneplanen.De vigtigste valg i organiseringen af arbejdetvil typisk være, hvilket politisk udvalgder får det politiske ansvar for opgaven, ogi hvilken afdeling projektledelsen forankres.Der kan være tradition for, at tværgåendeplanprocesser forankres politisk i økonomiudvalgetog administrativt i centralforvaltningen.I andre kommuner hørerklimatilpasningsplanen politisk til i teknik- ogmiljøudvalget og administrativt i den tilsvarendeforvaltning. Nogle kommuner haretableret et særligt udvalg til at håndtereklimaudfordringerne.Borgerinddragelsen kan forberedes medførst at få overblik over, hvem der forventesat have interesse i planen, og hvad deresinteresser forventes at være. Herefter kandebatten forberedes med, hvilke informationerog debatmuligheder der skal anvendeshvornår og til hvem, hvad der skal væreopmærksomhed på over for de forskelligeinteressentgrupper, og hvad tidsplanen skalvære. Der er et stort spænd af interessenter.24 Vejledning İ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner