KØNSKVOTER – UDBUD OG EFTERSPØRGSEL - Cepos

Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette KinnunenDirekte telefon 33 45 60 33/28 89 21 3318. november 2011KØNSKVOTER – UDBUD OG EFTERSPØRGSELCEPOS har i et tidligere notat afdækket, hvordan kønskvoter både strider mod grundlæggendelighedsprincipper og indskrænker aktionærernes ejendomsret med risiko for, at selskabernesøkonomiske bundlinje forringes, eller at selskaberne vælger at lade sig omregistrere, såledessom det eksempelvis er set i Norge. Et ofte anvendt argument for indførelse af kønskvoter harværet, at der eksisterer modvilje mod udpegning af kvinder til bestyrelser trods det, atrekrutteringsgrundlaget af kvalificerede kvinder findes. I forlængelse heraf har CEPOS derfor iet nyt notat set på fødekæden til bestyrelseslokalerne, herunder hvordan kønsfordelingen erindenfor bl.a. jura, økonomi og de tekniske uddannelser, ligesom udviklingen i antallet afkvindelige advokater er belyst.Konklusionen er, at det nødvendige rekrutteringsgrundlang endnu ikke er til stede. Allerede veduddannelsesvalg sætter kvinderne sig på baghjul af mændene, ligesom de ikke i samme gradsøger f.eks. professor-, direktør og lederstillinger. Udviklingen går dog den rigtige vej, ogsærligt inden for advokatbranchen er kurven ved at blive knækket. Indførelse af kønskvoterstrider således ikke kun mod grundlæggende retsprincipper, men vil også betyde, at køn sættesover kompetencer, da der endnu ikke er ligeså mange kvalificerede kvindeligebestyrelseskandidater som mandlige. Det anbefales derfor, at politiske initiativer fokuseres påat fremme en frivillig bottom-up proces frem for tvang.1. IndledningEU-kommissionen fremsatte i juli 2011 et udkast til direktiv om regulering af den finansiellesektor, herunder et forslag om, at bankers bestyrelser skal sammensættes, så mindst entredjedel af medlemmerne er kvinder. 1 Kravet om kønskvoter blev dog forkastet i 11. time, og eri stedet erstattet af med en mindre indgribende ”opfordring” til, at den finansielle sektor fårflere kvinder i bestyrelserne.Selvom der ikke i denne omgang var opbakning til et EU-direktiv om kønskvoter, så står EUkommissærVivianne Redding stadig fast på, at hvis ikke der i løbet af 2012 kommer flere kvinderi de europæiske bestyrelser, så kan EU-regulering komme på tale. Og også under en ny danskregering kan kønskvoter blive aktuelt. Både Socialdemokraterne og SF ønsker således at indføreet kvotekrav i de danske bestyrelser, så en bestyrelse består af mindst 40 pct. kvinder. 2De politiske ønsker skal ses i lyset af, at der generelt set er langt færre kvindeligebestyrelsesmedlemmer end mandlige. I 2010 var der eksempelvis kun 9,85 pct. kvinder i destørste danske bestyrelser, et tal der i dag er steget til ca. 10,6 pct. kvinder. 3 Dermed placererDanmark sig på en ”sidsteplads”, hvis vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande, 4 samt1’Fo r sla g t il Eu r o p a p a r la m en t et s o g Rå d ets d ir ektiv o m a d ga n g t il a t u d ø vevir k so m h ed so m k r ed it in st it u t o g o m t ilsy n m ed k r ed it in st it u t t er o gin ve st er in gsselsk a b er o g o m æ n d r in g a f Eu r o p a -Pa r la m en t et s o g Rå d e t s d ir ekt iv2 0 0 2 / 8 7 / EF o m su p p le r en d e t ilsy n m ed k r ed it in st it u t t er , fo r sik r in gsse lsk a b er o gin ve st er in gsselsk a b er i et fin a n sie lt k o n glo m er a t ’ (KOM (2 0 1 1 – 4 5 3 ).2h t t p :/ / www.cep o s.d k / filea d m in / u ser _ u p lo a d / b illed er / JUNI_ JULI_ 2 0 1 1 / Ko en sk vo ter _ i_ st r id _ m ed _ gr u n d la eggen d e _ r etsp r in cip p er .p d f3h t t p :/ / p o lit ik en .d k / d e b a t / a n a ly se/ a r t icle 1 2 4 4 9 8 3 .ece4Se o v er sigt i CEPOS´ s t id liger e n o t a t ”Kø n sk v o t er st r id er m o d gr u n d læ ggen d er etsp r in cip p er ”, jf.CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk

Analysenotat november 2011”Kønskvoter – udbud og efterspørgsel”USA og Canada, hvorimod der er en større andel af kvinder i danske bestyrelser end i eksempelvisTyskland, England og Frankrig. 5 Til sammenligning er der gennemsnitligt kun 1-2 pct. kvinder i dejapanske bestyrelser: 62. Det idelle bestyrelsesmedlemDét at sidde i en bestyrelse er ikke filantropi, men kræver både erfaring, gennemslagskraft ogresultater fra toplederniveau. Derfor er det heller ikke overraskende, at en større nordiskundersøgelse ”Corporate governance as a source of competitiveness for Nordic firms” – sombaserer sig på empiri fra 431 og 757 børsnoterede selskaber i Norden - viser, atgennemsnitsalderen blandt danske bestyrelsesmedlemmer er 54,4 år, dog lidt lavere for dekvindelige bestyrelsesmedlemmer, hvor gennemsnitsalderen er 48,51 år: 7Bestyrelseskarakteristik (2001-2007)GennemsnitsbestyrelsesstørrelseGennemsnitsalderfor bestyrelsenMedianalder forbestyrelsenGennemsnitsalderfor kvinderGennemsnituopsigelighedGennemsnituopsigelighedkvinderDanmark 6.38 54.40 54.8 48.51 5.88 3.97Finland 5.97 53.72 54.28 51.32 5.14 3.34Norge 6.46 50.22 50.14 46.34 3.25 1.62Sverige 7.03 53.60 54.07 49.87 4.36 2.74Kilde: ”Corporate governance as a source of competitiveness for Nordic firms”Det kan heller ikke overraske, at ens uddannelsesmæssige baggrund har betydning for ensfremtidige bestyrelseskandidatur. Således har størstedelen af de danske bestyrelsesmedlemmeren baggrund inden for enten økonomi, jura eller som eksempelvis ingeniør:h t t p :/ / www.cep o s.d k / filea d m in / u ser _ u p lo a d / b illed er / JUNI_ JULI_ 2 0 1 1 / Ko en sk vo ter _ i_ st r id _ m ed _ gr u n d la eggen d e _ r etsp r in cip p er .p d f5Fo r EU st a m m er t a llen e fr a EU-Ko m m issio n en , 2 0 1 0 , m en s t a lle n e fo r USAst a m m er fr a S&P 5 0 0 , Blo o m b er g Ra n k in g, Se o gsåh t t p :/ / www.gm ir a t in gs.co m / (b n n l3 5 5 5 sq b svh 5 5 1 v 2 jfs5 5 )/ h p / Wo m e n _ o n _ Bo a r d s_-_ A_ St a t ist ica l_ Review_ fr o m _ GMI_ -_ 3 _ 2 _ 0 9 .p d f6Fo r Ja p a n , seh t t p :/ / www.glo b ewo m en .o r g/ cwd i/ 2 0 0 9 %2 0 Ja p a n %2 0 Re p o r t / Key .Fin d in gs.h t m l ,7Ra p p o r t en b er o r p å et sa m a r b ejd e m ellem fo r sk er e o g p r o fesso r er fr a Da n m a r k ,No r ge, Sver ige, Fin la n d , Isla n d , jf.h t t p :/ / www.n o r d icin n o va t io n .n et / p r o sjekt .cfm ?id =1 -4 4 1 5 -3 1 02

Analysenotat november 2011”Kønskvoter – udbud og efterspørgsel”Bestyrelsesmedlemmers uddannelsesmæssige baggrund i Norden (i pct.)IngenUddannelse/land Økonomi/Business Jura Tekniske studiervideregåendeDanmark 35,73 14,73 23,02 16,39Finland 44,33 9,35 25,92 9,34Norge 47,99 8,38 21,14 14,22Sverige 48,27 4,71 21,04 11,38Kilde: ”Corporate governance as a source of competitiveness for Nordic firms”Når man taler om kønskvoter i bestyrelserne er det derfor også relevant at se på kvinder ogmænds uddannelsesvalg og karrierevalg. Talentet er ikke nok i sig selv, man skal også gerne havepåvist gode resultater, så man har ”gjort sig fortjent” til aktionærernes tillid og opbakning.3. UddannelsesvalgSer man bort fra jura, som kvinderne har domineret siden starten af 90´erne, og hvor kvinderne iforbindelse med de netop overståede optagelser til videregående uddannelser, optog 61,3 pct. afpladserne på Københavns Universitet, så er det kendetegnende, at kvinderne erunderrepræsenteret både på økonomi og business samt på de tekniske uddannelser.Eksempelvis blev der på Økonomistudiet, Københavns Universitet optaget 106 kvinder og 196mænd her i 2011. Det svarer til, at der blev optaget 83 pct. flere mænd end kvinder. 8 Ogsåblandt de økonomer, der er medlemmer af DJØF, er der en klar overrepræsentation af mænd.Blandt de erhvervsaktive udgør mændene således 69 pct., mens den mandlige dominans blandtde studerende er 67 pct.Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser tilsvarende, at blandt de nye studerende på detekniske uddannelser, er 69 pct. mænd mod 31 pct. kvinder. 9 Også blandt medlemmerne iIngeniørforeningen i Danmark (IDA) er der en klar overrepræsentation af mænd. Kvinderne udgørsåledes 18 pct. af medlemmerne i 2010 mod 15 pct. i 2004. Og det må formodes, at går manendnu længere tilbage vil forskellen også være endnu større, hvilket vil afspejle sig i, at antalletaf kvalificerede kvinder med ingeniørbaggrund er væsentligt underrepræsenteret i forhold til demandlige kandidater. Ikke kun i dag, men også mange år frem endnu.Sammenfattende kan det konstateres, at ser man bort fra jura, så lægger kvinderne sig alleredeved uddannelsesvalg på baghjul af mændene i relation til en fremtidig bestyrelsespost.4. KarrierevalgEt ofte anvendt argument for at indføre kønskvoter er, at der eksisterer et glasloft for kvinder.En usynlig overligger for, hvor langt kvinder karrieremæssigt kan nå. Glasloftet bliver ofte udlagtsom konsekvensen af, at kvinder vægter familieliv og working balance højere, end mændenegør, og at de derfor fravælger karrieren.En undersøgelse fra Djøf punkterer imidlertid denne myte og viser, at kvinders ambitioner ermindst ligeså store som mænds:”En ofte fremført undskyldning for de få kvinder på topposter er, at kvinderne ikke ønsker ogsøger lederstillingerne. Det er en myte. Djøf har spurgt de højtuddannede mænd og kvinderdirekte. Resultatet viser, at næsten 70 % af de kvindelige djøfere i alderen 35 - 55 år harlederambitioner. Denne andel er kun marginalt lavere end blandt de mandlige djøfere.” 108h t t p :/ / st u d ier .k u .d k / o p t a gelse sst a t ist ik / 2 0 1 1 / a n t a -o p t a gn e -fo r d elt -p a a -k o en /9h t t p :/ / www.b y gger i.d k / n y h ed er / view_ n ews_ UE.a sp ?id =1 4 1 2 &k a t e go r i=210h t t p :/ / www.d jo e f.d k / b la d e / d jo efb la d et / a r k iv/ d jo e fb la d et2 0 1 0 / d j -oe-f-b la d et -nr-7 -2 0 1 0 / p er so n a lest y r e lsen s -h a lve -sa n d h ed -om-k v in d e lige -ch e fer -i-st a t en .a sp x3

Analysenotat november 2011”Kønskvoter – udbud og efterspørgsel”Ifølge Djøf´s undersøgelse vil kvinderne altså gerne til tops men oplever, at det er svært atomsætte ambitionerne til virkelighed. Eksempelvis har andelen af kvindelige kontorchefer i detoffentlige stået i stampe på 40 pct. siden 2003, selvom rekrutteringsgrundlaget er større blandtkvinder end blandt mænd. 11 Og en nyere opgørelse foretaget af Lederne viser, at kun ca. hvertredje af de nye medlemmer hos Lederne i 2010 var kvinde, 12 mens tal fra Danmarks Statistikviser, at kun ca. 7 pct. af alle topledere i Danmark er kvinder. 13Det paradoksale er, at selvom kvinderne tilsyneladende har ambitionerne, og selvom de hardomineret de videregående uddannelser i snart 20 år, så er der langt færre kvindelige ansøgeretil universitetsstillinger end mandlige. En undersøgelse foretaget af Bertel Ståhle ”Fornyelse iforskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006” visereksempelvis, at ud af ca. 7.400 ansøgninger til 1.600 professor-, lektor- og adjunktstillinger, var72 pct. af ansøgerne mænd og altså kun 28 pct. kvinder. Hertil kommer, at næsten halvdelen (43pct.) af stillingerne slet ingen kvindelige ansøgere havde, og kun i ca. en tredjedel af destillinger, der blev besat (31 pct.), var der kvalificerede ansøgere af begge køn. 14 Kvinderneafstod ganske enkelt fra at sende en ansøgning, selvom de i de fleste tilfælde fik stillingen, nårde altså søgte.Den manglende sammenhæng mellem karriereambitioner og ansøgningslyst efterlader detindtryk, at der i hvert fald i visse sammenhænge foregår et mere eller mindre bevidst fravalg frakvindernes side. Men uanset årsagen, så må det konstateres, at så længe der ikke er en lige storandel kvinder og mænd i fødekæden til bestyrelserne – vel at mærke samme antal kvinder ogmænd med ledererfaring på topniveau – så kan man i sagens natur heller ikke forvente, at derbliver valgt og udpeget lige så mange kvindelige bestyrelsesmedlemmer som mandlige. Det erganske enkelt en logisk konsekvens af udbud og efterspørgsel, og frem for at indføre en topdown-regulering,som kønskvoter er, bør indsatsen snarere rettes mod en frivillig bottom-upproces,så der heller ikke i fremtiden kan sættes spørgsmålstegn ved de kvindeligebestyrelsesmedlemmers kompetencer.5. Udviklingen inden for advokatbranchenEt godt eksempel på en frivillig bottom-up-proces, der begynder af vise resultater, kan findes iadvokatbranchen. Her har kvinderne domineret jurastudiet siden starten af 90´erne, og når14,73 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de største danske virksomheder har en baggrund somjurist, er det naturligvis også interessant at se på den generelle udvikling og kønsfordeling indenfor advokatbranchen. Ideelt set skulle advokatbranchen således være godt i gang med atudklække mindst ligeså mange kvindelige bestyrelsestalenter som mandlige, når man tager desidste 20 års udvikling på jurastudiet i betragtning.Tal fra Advokatsamfundet viser imidlertid, at det først er i disse år, at kurven er ved at knækkepå advokatfuldmægtig niveau. I 2009 blev der således for første gang ansat flere kvindeligeadvokatfuldmægtige end mandlige ditto. En udvikling som fik et markant yderligere skub i 2010:11Ib id12h t t p :/ / www.led er n e.d k / lh o / Ny h ed er / a k t u elt / a k t u elt 2 0 1 1 / fler eo glfe r ekvin d elige led er e.h t m13h t t p :/ / www.d st .d k / Sit es/ KVM/ Led else.a sp x14h t t p :/ / www.u n i-c.d k / p r o d u k t er / st a t ist ik / fr u _ r a p p o r t _ 0 7 .p d f4

Analysenotat november 2011”Kønskvoter – udbud og efterspørgsel”Tilgangen af advokatfuldmægtige 2002-20105004504003503002502001501005002002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Tilgangen afadvokatfuldmægtige 2002-2010 MændTilgangen afadvokatfuldmægtige 2002-2010 KvinderTilgangen afadvokatfuldmægtige 2002-2010 I altI det hele taget tegner der sig en tendens til, at antallet af kvinder i advokatbranchen konstanter svagt stigende. Kvinderne udgør i dag 30 pct. af alle advokater:Kvinder i advokatbranchen4500400035003000250020001500100050002004 2005 2007 2008 2009 2010 2011(juli)MændKvinderBag tallene gemmer der sig dog en betydelig forskel i aldersfordelingen mellem de kvindelige ogmandlige advokater. Således er næsten hver tredje af alle mandlige advokater enten er under 40år eller over 55 år. Til sammenligning er næsten halvdelen af de kvindelige advokater under 40år, mens det kun er 13 pct. af dem, der har rundet de 50 år:Advokater fordelt på alder og køn pr. 4. juli 2011< 30 år 30 - 34 år 35 - 39 år 40 - 44 år 45 - 49 år 50 -54 år 55 - 59 år 60 - 64 år >= 65 årMænd 64 537 706 535 458 431 419 418 460Kvinder 57 338 448 274 222 140 101 74 51Tallene viser en branche, der primært har været mandsdomineret, og hvor det altså har taget 20år, før effekten fra studiet for alvor er slået igennem. Ser man på antallet af nyansattekvindelige fuldmægtige og antallet af yngre kvindelige advokater må det dog også konstateres,at kurven nu for alvor er på vej til at knække.Statistisk set vil der dog stadig gå ca. 20 år, før der er lige mange kvindelige og mandligeadvokater, der både har de uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige kompetencer, som5

Analysenotat november 2011”Kønskvoter – udbud og efterspørgsel”tillægges betydning i bestyrelseslokalerne. Men mindre kan også gøre det, og som tallene viser,så er antallet af kvindelige advokater – og dermed også potentielle bestyrelseskandidater –konstant stigende. De kvinder, der vil, og som også har både kvalifikationerne og erfaringerne,skal nok finde vejen. Målet må dog være, at det sker ad frivillighedens vej – både for selskabetsog kvindens egen skyld – og ikke ved tvang.6. KonklusionKønskvoter bryder ikke kun med grundlæggende retsprincipper om ligebehandling oglighed for loven, men indebærer også en indskrænkning af aktionærernes ejendomsret ogdermed deres motivationen til at investere i virksomheden.Derudover er der risiko for, at et lovkrav om kønskvoter vil bevirke, at selskaber bliver nødt til aterstatte erfarne og kompetente bestyrelsesmedlemmer med yngre og mere uerfarne personer.Ganske enkelt fordi der endnu ikke er ligeså mange kvalificerede kvinder som mænd. Ser maneksempelvis på de kvalifikationer, som efterspørges hos et bestyrelsesmedlem, og sammenlignerman disse kvalifikationer med fordelingen af kvinder og mænd på de relevanteuddannelsesinstitutioner, så er det tydeligt, at kvinderne allerede ved uddannelsesvalg ligger sigpå baghjul af mændene. Selv inden for jura – som har været domineret af kvinderne sidenstarten af 90´erne – er det først de sidste to år, at der er ansat flere kvindeligeadvokatfuldmægtige end mandlige. Der vil derfor gå endnu ca. 20 år før, der er lige mangekvinder og mænd blandt advokatbranchens bestyrelseskandidater.Det kan konkluderes, at så længe der ikke er en lige stor andel kvinder og mænd i fødekæden tilbestyrelserne, så kan man i sagens natur heller ikke forvente, at der bliver udklækket lige såmange kvindelige bestyrelseskandidater som mandlige. Det er ganske enkelt en logisk konsekvensaf et mere begrænset udbud. Fremfor at fokusere de politiske initiativer på tvangsbaseret topdown-reguleringanbefales det, at der i stedet fokuseres på en frivilligt initieret bottom-upproces,så kvinders virke i bestyrelsessammenhæng, ikke risikere at blive et spørgsmål om kønfrem for kompetencer.6