De danske glaciale dannelser - Danmarks geologiske seværdigheder

Figur 5. Profilet viser et snit gennem en bakkeø og den tilgrænsende hedeslette ved
Hovborg i Vestjylland. Bakkeøen er dannet som en flodslette af et flettet flodsystem. I
skrænten mod den lavereliggende hedeslette følger lagdelingen hældningen af
jordoverfladen. Dette forhold tolkes som opstået ved kollaps, fordi hedesletten har
været understøttet af is. Da hedesletten anses for at være dannet i weichsel, må
bakkeøen også være det.
nedefter. Det er set ved mange lavninger, men de mest iøjnefaldende og omfattende er gjort ved Elbo
dalen, ved Odense å ved Bellinge (Marcussen 1987) og ved Mølleåen i Nordsjælland.
I Vestjylland har forholdet også kunnet iagttages. Omkring 2 kilometer vest for Hovborg passerede
udgravningen fra hedesletten hen over en bakkeø og ned på hedesletten på den anden side.
Bakkeøerne i området består af lagdelt sand og grus med spredte forekomster af moræneler
(Jessen 1922). I denne bakkeø er der i udgravningen kun fundet horisontalt aflejrede sand- og grusaflejringer
med forskellige typer skrålejring (Marcussen 1987). Afsætningen kan tolkes som sket i et
flettet flodsystem. I den østlige del af bakkeøen findes en 75 – 100 meter bred kanalfyldning. Målinger
af skrålejringerne viser, at flodsystemet har haft en strømningsretning mod nordvest.
På østsiden af bakkeøen følger lagdelingen den faldende overflade ned mod hedesletten, hvor
den flader ud i en horisontal retning. Der er ingen spor efter erosion og strukturen tolkes som
resultat af en sænkning, et kollaps, af hedesletten (fig. 5). I sandaflejringen i hedesletten er strukturen
massiv. Da hedesletten må anses for at være dannet i weichsel indebærer det, at bakkeøen også
er dannet på dette tidspunkt.
I Østdanmark har de fleste isflodsletter en begrænset udbredelse, men enkelte af de lavere
beliggende har dog en vis regional karakter. Ofte går isflodsletterne jævnt over i en lavereliggende
slette, og det kan da være vanskeligt at afgrænse dem præcist. Denne vanskelighed kan også være
forårsaget af, at isflodsletternes hældninger bevirker, at de kan gå jævnt over i hinanden. I Østjylland
kan de hældende isflodsletter følges mod vest til de uden afgrænsning går over i de flodsletter i
Vestjylland, der sædvanligvis benævnes hedesletter. Forskellen mellem de østjyske isflodsletter og
hedesletterne mod vest er hyppigheden af dødishuller.
Isflodsletterne fremstår som flader på to måder. Fladerne kan være sammenhængende over
store arealer. I dele af Østjylland ses sammenhængende flader i store områder. I Østdanmark er
fladerne for det meste afbrudt af dale og lavninger, men de kan tydeligt følges tværs over disse
afbrydelser. Denne type landskaber i Danmark er beskrevet af Marcusen (1977a, b) og fra det centrale
Canada og USA (Gravenor 1955, Gravenor & Kupsch 1959, Johnson et al 1995, Ham & Attig
1996). I de sammenhængende flader kan en svag hældning iagttages. I de opbrudte flader er hældningen
vanskeligere at erkende.
19