De danske glaciale dannelser - Danmarks geologiske seværdigheder

må det være klart, at tidligere glaciationers aflejringer indgår i og er opblandet med, hvad yngre
isdækker har medbragt og aflejret. Hvis denne proces kun havde omfattet to glaciationer ville problemerne
med opblanding være til at overse, men med et større antal glaciationer bliver det uoverskueligt.
Måske ligger årsagen til heterogeniteten i till-sedimenternes sten-grus materialet i dette
forhold.
Klimaforskningen, og ikke mindst resultaterne fra undersøgelserne af borekerner fra Grønlands
isskjold indikerer, at den meget kolde periode i sen mellemweichsel blev afsluttet over meget kort
tid. Temperaturstigningen var betydelig, og den skete hurtigt. Det synes derfor sandsynligt, at en så
voldsom klimaændring må have medført betydelige ændringer for det flade isskjold. Smeltningen må
være sket over store arealer, og tilførslen af is fra akkumulationsområdet har ikke kunnet holde trit.
Resultatet må have været, en isoverflade præget af smeltevandsfloder og udsmeltet debris.
De aflejringer, der blev dannet under isens nedsmeltning, kom til at ligge som et tæppe over
ældre aflejringer og afsætninger, der er opstået langs isens sål. Der er huller i tæppet og her kommer
ribbebakkerne til syne. De kan bestå af meget sammenpresset till, der kan tolkes som lodgement till.
Det kan ses for eksempel på Lolland og sydøst for Bogense. De kan også bestå af blandinger af
fluviatile og diamikte sedimenter, og kan da være dannet i aflange bassiner på den smeltende is.
Det glaciale sedimentationsmiljø er meget varieret. Et bredt spektrum af sedimenttyper –
glacigene, fluviatile og lakustrine – kan forekomme. Mange glaciale dannelser eller ældre aflejringer
er blevet påvirket af kræfter knyttet til isens bevægelse. Det kan have ændret deres lagstillinger ved
overskydninger og foldninger. Under det ustabile miljø, der har hersket, medens isens smeltede bort,
kan aflejringer være blevet udsat for sætninger, udskridninger og muligvis trykpåvirkninger af en
lokal karakter.
Det danske, glaciale landskab er morfologisk set relativt enkelt opbygget. De vidt udbredte
flader, isflodsletter, er det mest fremtrædende træk. Isflodsletterne er sammenhængende i store
områder, men mange steder er de brudt op, så de ses som flade toppe på spredte bakker. Ved første
øjekast vil et sådant landskab virke bakket. Opbrydningen af fladerne er et resultat af, at aflejringerne
i betydeligt omfang hvilede på rester af is.
Aflange, cigarformede bakker, der ligger i et simpelt mønster med en hovedretning nordvestsydøst,
kan tolkes som resultat af isens flydning. Retningen gør sig i det hele taget kraftigt gældende
i de meget store træk i det danske landskab, som for eksempel i forløbet af Lillebælt og konturen på
Sjællands vestkyst.
Fladerne og den dominerende andel af fluviatile sedimenter i dannelserne indikerer, at de store
mængder af smeltevand, der blev dannet, da isen smeltede, har haft en afgørende indflydelse på
landskabernes udformning. Meget is blev mere eller mindre begravet af flodaflejringerne, og da disse
klumper smeltede, blev de ellers så flade flodsletter til et uroligt, småbakket landskab.
Markante højdeforskelle i overfladen af de prækvartære dannelser gør sig mange steder gældende
i den overflade vi ser i dag. Det gælder Den midtjyske Højderyg, de store dale og bakkeområder
som bakkeøerne i Vestjylland.
29