Referencer
Referencer
Referencer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
IntelliVue MP5<br />
Patientmonitorering<br />
UDDANNELSESHÅNDBOG<br />
IntelliVue Patientmonitor<br />
MP5<br />
Release E.0 med software Revision E.01.xx
Philips Medizin Systeme Boeblingen GmbH<br />
Hewlett-Packard-Str. 2<br />
71034 Boeblingen<br />
Tyskland<br />
© Copyright 2006<br />
Koninklijke Philips Electronics N.V.<br />
Alle rettigheder forbeholdes<br />
Partnummer M8105-9451A<br />
Trykt i Tyskland 12/06<br />
4512 610 17311<br />
*M8105-9451A*
M8105-9451A<br />
1Indholdsfortegnelse<br />
1 Introduktion 3<br />
2 Oversigt over MP5 5<br />
3 Grundlæggende betjening 11<br />
4 Alarmer 21<br />
5 Patientadministration 29<br />
6 Monitorering af EKG og arytmi 33<br />
7 Monitorering af pulsfrekvens 45<br />
8 Monitorering af respiration 49<br />
9 Monitorering af SpO 2<br />
10 Monitorering af NBP 59<br />
11 Monitorering af temperatur 65<br />
12 Monitorering af invasivt tryk 69<br />
13 Trends 73<br />
14 Udskrift 79<br />
15 Svar på quiz-spørgsmål 83<br />
53<br />
1
Om nærværende håndbog<br />
1<br />
1Introduktion<br />
Philips IntelliVue MP5 patientmonitor er meget intuitiv og let at arbejde med. Nærværende<br />
uddannelseshåndbog er beregnet til at hjælpe klinikere med at lære de grundlæggende funktioner i<br />
IntelliVue MP5. Hvis man har arbejdet med andre monitorer i serien af IntelliVue patientmonitorer,<br />
vil man opleve mange ligheder og vil kunne gennemgå visse afsnit hurtigt. Hvis serien af Philips<br />
IntelliVue patientmonitorer er helt ny for en, vil denne håndbog være en hjælp til at gøre sig fortrolig<br />
med den nye monitor.<br />
Håndbogens målgruppe<br />
Nærværende håndbog er beregnet til at blive brugt af uddannet sundhedspersonale, der er kompetent<br />
inden for området patientmonitorering. Håndbogen fungerer som uddannelsesmateriale. Før man<br />
bruger IntelliVue MP5 patientmonitoren skal man have et godt og omfattende kendskab til<br />
monitorens Brugerhåndbog.<br />
Nærværende håndbogs målsætning<br />
Nærværende håndbog er udviklet til at hjælpe brugeren i gang med anvendelse af monitoren, og<br />
håndbogen fokuserer på monitorens grundlæggende funktioner. For at holde uddannelsestiden nede<br />
på en overkommelig størrelse er nærværende håndbogs dækning af emner og detaljeringsgraden for de<br />
enkelte emner begrænset. For eksempel beskrives følgende af monitorens funktioner ikke i nærværende<br />
håndbog:<br />
– ST monitorering<br />
– CO2 monitorering<br />
– Visning af telemetridata på monitoren<br />
– Hændelsesovervågning<br />
– Sådan udskriver du rapporter<br />
– Sådan bruges Medicinberegner og timere<br />
For fuldstændig information om alle funktioner og målinger henvises til MP5 Brugerhåndbog, som<br />
leveres sammen med udstyret.<br />
3
1 Introduktion Om nærværende håndbog<br />
Sådan bruges nærværende håndbog<br />
4<br />
Nærværende håndbog anvender en metode, som er meget interaktiv, men samtidig lader brugeren selv<br />
bestemme tempoet. Håndbogen vil vejlede brugeren trin for trin gennem de grundlæggende funktioner<br />
i IntelliVue MP5 monitoren. Det er vigtigt, at brugeren benytter denne håndbog sammen med en<br />
fungerende MP5 monitor. For at få udbytte af at se måledata på monitoren anbefales det, at man<br />
bruger monitoren i forbindelse med en patientsimulator eller arbejder med monitoren i statussen<br />
Demo se “Brug af Demostatus” på side 8.<br />
Lær det grundlæggende<br />
Informationen er fordelt på en række kapitler. Hvert kapitel dækker et særligt emne såsom EKG,<br />
SpO2 , alarmer eller trends. Da MP5 monitoren kan bestilles med forskellige optioner, er det ikke<br />
sikkert, at den aktuelle monitor ser ud og fungerer præcist som vist i nærværende håndbog.<br />
Referencemateriale<br />
I slutningen af hvert kapitel er der en liste over yderligere referencemateriale, som kan benyttes til at<br />
forøge sin viden. <strong>Referencer</strong> er markeret med dette bogsymbol.<br />
At øve sig på monitoren<br />
For at gøre indlæringen så interaktiv som muligt ledsages den forklarende tekst i de enkelte kapitler af<br />
praktiske opgaver, som er en hjælp til at øve sig i brugen af monitoren. Disse opgaver er markeret med<br />
et symbol med en pegende finger.<br />
Afprøv egen viden<br />
Ved slutningen af hvert kapitel giver en lille quiz mulighed for at afprøve det lærte. 1<br />
<strong>Referencer</strong><br />
Følgende materiale blev leveret sammen med MP5 monitoren og bør bruges som supplerende<br />
referencemateriale:<br />
Trykte eksemplarer af IntelliVue patientmonitor MP5 Brugerhåndbog. Dette er det centrale<br />
referencedokument for MP5 monitoren.<br />
Trykte eksemplarer af IntelliVue patientmonitor Lynvejledning.<br />
IntelliVue Documentation DVD, som indeholder ovenstående dokumenter som pdf filer (kan læses<br />
med Adobe Reader) såvel som andre dokumenter vedrørende monitoren:<br />
– Såkaldte Application Notes<br />
– Configuration Guide<br />
– Service Guide<br />
DVD'en kan bruges til at læse eller finde information eller udskrive yderligere eksemplarer af<br />
dokumenterne.<br />
Ønsker man at anskaffe yderligere trykte eksemplarer af nogen form for dokumentation eller anskaffe<br />
yderligere DVD'er eller CD'er, så kontakt vores kundeservice (Globalware Solutions) ved at ringe på 1-<br />
800-527-6871 eller send en e-mail til Aftermarket@gws.com<br />
1.Spørgsmålene, som er med i nærværende håndbog, giver brugeren en metode til at afprøve, hvad man har lært, og selv vurdere sin evne<br />
til i praksis at arbejde med MP5. Besvarelse af disse spørgsmål er ikke i sig selv en garanti for tilstrækkelig viden til at kunne arbejde<br />
sikkert med MP5.
Kompetencemål<br />
2<br />
2Oversigt over MP5<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Identificere de vigtigste harewarekomponenter og konnektorer på MP5<br />
Beskrive funktionerne for alarmlamper og lysdioder på forpladen<br />
Tilslutte patientkabler<br />
Starte monitorering<br />
Introduktion af monitoren<br />
IntelliVue Patient Monitor MP5 stiller et omfattende sæt af grundlæggende fysiologiske målinger til<br />
rådighed for brugeren:<br />
EKG<br />
Respiration<br />
NBP<br />
SpO 2<br />
og som ekstraudstyr invasivt blodtryk, temperatur og CO2 MP5 kan bruges til voksne, pædiatriske og neonatale patienter i et hospital eller under transport.<br />
Den har en 8,4 tommer TFT LCD fladskærm efter standarden SVGA. Man betjener monitoren ved<br />
brug af touch-skærmen (berøringsfølsom skærm).<br />
En indbygget skriver kan leveres som ekstraudstyr.<br />
5
2 Oversigt over MP5 Væsentligste dele<br />
Væsentligste dele<br />
Lamper og konnektorer<br />
6<br />
6<br />
5<br />
1<br />
2<br />
1 Farvekodede alarmlamper<br />
2 Lampe for alarmer Off<br />
3 Indikator-lysdioder<br />
4 On/Standby kontakt<br />
5 EKG udgang<br />
6 Målekonnektorer<br />
1 Farvekodede alarmlamper lyser rødt eller gult ved alarmer eller lyser blåt ved tekniske alarmer<br />
(INOP'er) på monitoren.<br />
2 Lampe for alarmer Off lyser rødt, når alle alarmer er i pause eller er slået Off.<br />
3 Lysdioder<br />
A B C<br />
4<br />
3<br />
A Lysdiode for tændt - lyser grønt, når der er strøm på<br />
monitoren<br />
B Lysdiode for batteristatus - grøn, gul eller rød<br />
C Lysdiode for vekselstrømsdrift - grøn, når monitoren er<br />
sluttet til vekselstrøm (lysnet)<br />
4 On/Standby kontakt Tryk på denne knap for at tænde eller slukke monitoren.<br />
5 Konnektoren ECG Output (EKG-ud) Denne konnektor bruges under defibrillering til at levere<br />
EKG kurven til synkronisering med en defibrillator.<br />
6 Målekonnektorer<br />
Afhængigt af det anskaffede målingsudstyr vil MP5 blive leveret med en kombination af<br />
målekonnektorer:<br />
EKG/Resp NBP SpO 2 / Pleth Invasivt tryk Temp CO 2 Telemetri<br />
Hvid Rød Blå Rød Brun Grå Hvid
Væsentligste dele 2 Oversigt over MP5<br />
Batterirum<br />
For at bruge MP5 monitoren med<br />
strømforsyning fra batteri skal der være ét<br />
Philips M4605A genopladeligt litium-ion<br />
batteri i batterirummet på højre side af<br />
monitoren..<br />
Man kan skifte mellem strømforsyning fra<br />
batteri og strømforsyning fra lysnet uden at<br />
afbryde monitorering. Batteriet genoplades<br />
automatisk, når monitoren er tilsluttet til<br />
lysnettet.<br />
Batteriindikatorer og statusinformation<br />
Lysdioden for batteri hjælper brugeren med at holde øje med batteristatus.<br />
Batteristatus kan kontrolleres nærmere på monitorens skærm. Yderligere information herom findes i<br />
kapitlet “Grundlæggende betjening” .<br />
Indbygget skriver (ekstraudstyr)<br />
Batterirum<br />
Lysdiode farver for batteri Dette betyder:<br />
Grøn<br />
batteriets kapacitet er > 90%<br />
Gul<br />
batterier oplader (batterikapacitet < 90%)<br />
Rød, blinker<br />
kun strøm til mindre end 10 minutter<br />
Blinker rødt med mellemrum<br />
batteri fejlfunktion<br />
Den integrerede skriver, som er ekstraudstyr, giver udskrifter af<br />
talværdier for alle aktive målinger og op til 3 kurver.<br />
7
2 Oversigt over MP5 Start af monitorering<br />
Start af monitorering<br />
8<br />
Sådan tændes monitoren<br />
Brug af Demostatus<br />
For at se måledata på monitoren anbefaler vi, at man benytter en patientsimulator. Hvis man ikke har<br />
en simulator, kan det være en god ide at sætte monitoren i Demostatus. Demostatus giver en enkel<br />
simulering af kurver og talværdier med faste værdier.<br />
ADVARSEL Demostatus er kun til demonstrationsformål. Brug aldrig demostatus, når der er tilsluttet en patient til<br />
monitoren. I Demonstrationsstatus slettes al gemt trend-information fra monitorens hukommelse. Når<br />
man er færdig med uddannelsesopgaverne, skal man altid bringe monitoren ud af Demostatus.<br />
<strong>Referencer</strong><br />
Som forberedelse til de næste trin i denne uddannelseshåndbog skal man tænde monitoren, tilslutte<br />
patientkabler og sensorer f.eks. en SpO 2 sensor og NBP slange/manchet.<br />
Tryk på knappen On/Standby på monitoren.<br />
Sådan bringer man monitoren i Demostatus<br />
1 Få password for Demostatus af den systemansvarlige eller medico-teknikeren. Dette password<br />
findes i dokumentationen vedrørende service.<br />
2 Vælg tasten Hovedopsætn. på hovedskærmen for at få vist menuen Hovedopsætning.<br />
3 Vælg i menuen Hovedopsætning punktet Funktionsstatusser og derefter Demo.<br />
4 Indtast password og tryk på tasten Enter.<br />
Sådan går man ud af Demostatus<br />
Sluk monitoren og tænd den igen.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Grundlæggende betjening"<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Brug af batterier"
Quiz-spørgsmål 2 Oversigt over MP5<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 Udfyld de tomme pladser med de rigtige tal fra billedet, så svarene stemmer overens med<br />
definitionen:<br />
a. _____ Farvekodede alarmlamper<br />
b. _____ On/Standby kontakt<br />
c. _____ Lysdiode for batteri<br />
d. _____ Lampe for alarmer Off<br />
2<br />
1<br />
3<br />
4<br />
2 Når man sætter alarmer i pausestatus eller slår dem Off:<br />
a. Den blå alarmlampe øverst til venstre på monitoren lyser<br />
b. Den røde alarmlampe øverst til venstre på monitoren lyser<br />
c. Den gule alarmlampe øverst til højre på monitoren lyser<br />
3 Hvilken konnektor på MP5 bliver vigtig, når man klargør til defibrillering?<br />
a. Konnektor for invasivt tryk<br />
b. Konnektor for temperatur<br />
c. EKG konnektor (ECG Out)<br />
4 Lysdioden for batteri blinker rødt. Hvad betyder dette?<br />
a. Batteriet har resterende kapacitet til mindre end 10 minutters drift<br />
b. Batteriet har en resterende kapacitet på mindre end 10% af sin fulde kapacitet<br />
c. Batteriet oplades<br />
9
2 Oversigt over MP5 Quiz-spørgsmål<br />
10
Kompetencemål<br />
3Grundlæggende betjening<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Identificere de funktionelle områder på monitorens skærm<br />
Navigere rundt på monitorens skærm<br />
Forklare funktionen af programtaster og menuer<br />
Forklare konceptet med flere skærmbilleder og kunne skifte til et andet skærmbillede<br />
Forklare konceptet med profiler og kunne skifte til en anden profil<br />
Sætte monitoren i Standby og genoptage monitorering fra Standby<br />
Justere hastigheden for respirationskurver og andre kurver end respirationskurver<br />
Fryse kurver på monitorens skærm<br />
Ændre en målebetegnelse<br />
Kontrollere batteristatus for monitoren<br />
3<br />
11
3 Grundlæggende betjening Navigering på monitoren<br />
Navigering på monitoren<br />
Skærmområder<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
12<br />
II<br />
Resp<br />
NBP<br />
Sys.<br />
Seng 3<br />
5<br />
Kvittér Pause for<br />
alarmer<br />
Dette er et typisk skærmbillede på en MP5 monitor. Det er opdelt i 5 områder:<br />
1 mV<br />
Pleth SpO 2<br />
1 ohm<br />
Doe, John Voksen 3 kurver<br />
Auto 10 min.<br />
Lokal skriver er løbet tør for papir<br />
Start/<br />
stop<br />
Gentagel<br />
sestid<br />
Forsinket<br />
udskrift<br />
NBP<br />
mmHg<br />
Vitale<br />
param<br />
HF<br />
RF<br />
Standardp<br />
rofil<br />
ALARMPAUSE 2:59<br />
Afslut<br />
sag<br />
Puls<br />
Temp<br />
Hovedopsætn.<br />
time<br />
Hovedskærm<br />
1 Informationslinje Viser information om patienten og monitoren såsom patientnavn,<br />
patientkategori, status for pacet, sengebetegnelse og alarmvolumen.<br />
2 Alarmmeddelelsesområde<br />
Viser aktive alarmer og INOP'er (tekniske alarmer). Det indikerer<br />
også, når alarmer er i pause eller er slået Off.<br />
3 Område for måledata Viser målingers kurver, talværdier og skærm-trends.<br />
4 Statuslinje Viser statusmeddelelser og handlingsmeddelelser.<br />
5 Arbejdsområde Indeholder de programtaster, der bruges til at betjene monitoren:<br />
Permanente taster<br />
Genvejstaster<br />
Programtaster
Brug af menuer 3 Grundlæggende betjening<br />
Forståelse af programtaster<br />
De 4 permanente taster (Kvittér, Pause f. alarmer, Hovedopsætn., Hovedskærm)<br />
forbliver på skærmen hele tiden for at give brugeren hurtig adgang til disse vigtige funktioner.<br />
Genvejstaster er placeret mellem de permanente taster. De giver hurtig adgang til ofte benyttede<br />
funktioner. Udvalget af genvejstaster kan ændres, når man skifter til et andet skærmbillede.<br />
Programtaster er opgaverelaterede 'billeder' af taster, der automatisk vises i monitorens<br />
skærmbillede, når det er relevant. For eksempel vises programtasten Bekræft kun, når der er<br />
behov for at bekræfte en ændring.<br />
Valg af elementer på monitorens skærm<br />
Alt, hvad der er nødvendigt for betjening af monitoren, findes på systemets skærm. Stort set alle<br />
elementer i skærmbilledet er interaktive. Skærmbilledet rummer talværdier for målinger, kurver,<br />
programtaster, informationsfelter, alarmfelter og menuer.<br />
1 Vælg (=berør) HF talværdien for at gå ind i menuen Opsæt EKG.<br />
2 Vælg kurven Pleth for at åbne menuen for SpO 2 kurven.<br />
3 Tag selv NBP manchetten på eller sæt den på en kollega og vælg genvejstasten Start/Stop for<br />
at starte en NBP måling.<br />
Brug af menuer<br />
Menuen Hovedopsætn.<br />
Menuen Hovedopsætn. giver adgang til alle opgaver og indstillinger, der kan foretages på MP5<br />
monitoren.<br />
Vælg den permanente tast Hovedopsætning for at få vist menuen<br />
Hovedopsætn.<br />
Hovedopsætn.<br />
Målinger Brugerinterface<br />
Alarmer Sengeinformation<br />
Trends Netværk<br />
ST Map Min plejegruppe<br />
Hænd.overvåg Mål. Valg<br />
Indlæg/udskriv Monitor standby<br />
Beregninger Profiler<br />
Rapporter Funktionsstatusser<br />
Udskrifter Dato, tid<br />
Timer Revision<br />
Hovedopsætn.<br />
De fleste menuer har flere punkter, end der er plads til i standardstørrelsen for menuer. For at se resten<br />
af punkterne skal man bruge de piltaster, der vises nederst i menuen.<br />
13
3 Grundlæggende betjening At forstå og benytte skærmbilleder<br />
Menuer for opsætning af målinger<br />
Opsætningsmenu<br />
14<br />
Vælg en af piltasterne for at rulle op hhv. ned gennem menuen<br />
Hovedopsætn. Rul op Rul ned<br />
Hver måling har en speciel menu for opsætning, hvor man kan justere målingens alarmgrænser og<br />
andre indstillinger i forbindelse med målingen. Den nemmeste måde at komme til en menu for<br />
opsætning af en måling er at vælge målingens talværdi direkte på monitorens skærm.<br />
Åbn menuen Opsæt NBP ved at vælge talværdien for NBP på skærmen.<br />
Alternativt kan man i menuen Hovedopsætn. vælge Målinger og derefter vælge NBP.<br />
Elementerne øverst på monitorens skærm er grupperet for at gøre det lettere at navigere. Hvis man<br />
berører et punkt i dette område, åbnes menuen Opsæt. Denne menu giver adgang til patient- og<br />
monitorrelaterede opgaver såsom visning af aktive alarmmeddelelser, ændring af alarmgrænser og<br />
alarmvolumen, indlæggelse af patienten eller ændring af status for pacet samt ændring af<br />
patientkategori.<br />
Berør et vilkårligt punkt øverst på skærmen for at åbne menuen Opsæt .<br />
Opsæt<br />
Alarmmeddelelser<br />
Alarmgrænser<br />
Alarmvolumen<br />
Min plejegruppe<br />
Skift skærm<br />
Profiler<br />
Indlæg/udskriv<br />
Pacet : Ja<br />
Patientkat. : Voksen<br />
Netværk<br />
Sengeinformation<br />
Dato, tid<br />
At forstå og benytte skærmbilleder<br />
Monitoren leveres med et sæt forud konfigurerede skærmbilleder til bedst mulig håndtering af ofte<br />
anvendte former for monitorering.<br />
Et skærmbillede definerer valg, størrelse og placering af skærmelementer såsom målingers kurver,<br />
talværdier og genvejstaster. Man kan let skifte mellem forskellige skærme under monitorering. Valg af<br />
skærmdefinition påvirker IKKE alarmindstillinger, patientkategori og så videre.
Brug af profiler 3 Grundlæggende betjening<br />
Sådan skifter man til en anden skærm<br />
1 Vælg Skift skærm fra menuen Opsæt.<br />
2 Brug piltasterne til at rulle gennem listen af skærmbilleder og vælge et skærmbillede. Hvad er<br />
ændret?<br />
Skift skærm<br />
1 kurve<br />
2 kurver<br />
3 kurver<br />
4 kurver<br />
Brug af profiler<br />
Brug pilene Forrige/Næste til at gå tilbage hhv.<br />
frem i skærmbilledhistorikken. De ti senest anvendte<br />
skærme kan hentes.<br />
Profiler er forud definerede monitorkonfigurationer. De gør det muligt for brugeren at skifte<br />
konfiguration for hele monitoren, så den kan tilpasse sig forskellige monitoreringssituationer. De<br />
ændringer, der forekommer, når man skifter profil, er langt mere omfattende end ved skift af skærm.<br />
Skærmdefinitioner påvirker kun, hvad der vises i skærmbilledet. Profiler påvirker alle monitoreringsog<br />
måleindstillinger.<br />
Her er et eksempel på en konfiguration, der kan ligne en på den aktuelle monitor.<br />
Navn Patient<br />
Kategori<br />
Pacet Skærmvisning<br />
Hvis man vælger Profil Voksen i stedet for Profil Pædi, ændres patientkategorien såvel som status for<br />
pacet og målingsindstillingerne inklusive alarmgrænserne.<br />
Monitoren har en standard profil, som vil være aktiv, når man har udskrevet en patient. Denne profil<br />
er markeret med symbolet .<br />
Sådan skifter man standard profil<br />
Målingsindstillinger<br />
Monitorindstillinger<br />
Profil Voksen Voksen Ja 3 kurver Måling Voksen Monitor A<br />
Profil Pædi Pædi Nej 3 kurver Måling Pædi Monitor A<br />
Profil Neo Neo Nej 3 kurver Måling Neo Monitor A<br />
Vælg genvejstasten Standard profil.<br />
Standardp<br />
rofil<br />
15
3 Grundlæggende betjening Brug af standby-status<br />
16<br />
Sådan skifter man til en anden profil<br />
1 Vælg Profiler i menuen Opsæt eller vælg genvejstasten Profiler.<br />
2 Vælg i menuen Profiler punket Profil.<br />
3 Vælg Profil Neo fra listen og bekræft valget.<br />
4 Skift frem og tilbage mellem forskellige profiler og bemærk, hvordan alarmgrænserne for EKG<br />
ændres.<br />
Brug af standby-status<br />
Standby-status kan benyttes, når man ønsker at afbryde monitoreringen midlertidigt. Standby afbryder<br />
patientmonitorering inklusive alarmering. Alle kurver og talværdier forsvinder fra skærmen, men alle<br />
indstillinger og al information om patientdata bevares.<br />
Sådan går man ind i standby-status<br />
Vælg den permanente tast Hovedopsætn. fulgt af Monitor standby.<br />
Sådan genoptages monitorering<br />
Berør et vilkårligt sted på skærmen.<br />
Ændring af kurvehastighed<br />
Mindsker man kurvehastigheden, komprimeres (sammentrænges) kurven, så man kan se en længere<br />
tidsperiode. Øger man hastigheden, udvides kurven, hvilket giver en mere detaljeret visning.<br />
Ændring af hastighed for alle kurver i en gruppe<br />
Respirationskurver (såsom Resp, CO 2, eller O 2 ) vises normalt med en anden kurvehastighed. Af denne<br />
grund skelner monitoren mellem to grupper kurver - respirationskurver og andre kurver - og giver<br />
separat hastighedsstyring for de to grupper. Ændring af hastighed for en gruppe ændrer hastigheden for<br />
samtlige kurver i pågældende gruppe.<br />
1 Vælg Hovedopsætning -> Brugerinterface.<br />
2 Vælg Global hastighed eller 50 mm/sek. Ændrede hastigheden for kurven Resp (CO2 )<br />
sig?<br />
3 Foretag nu ændring af Resp.hastighed til 12,5 mm/sek. Hvilke kurver påvirkede dette?<br />
Ændring af hastighed for en enkelt kurve<br />
Der kan være situationer, hvor man ønsker at ændre hastigheden for en enkelt kurve uden at påvirke<br />
hastigheden for alle andre kurver, der tilhører samme gruppe.
Frysning af kurver 3 Grundlæggende betjening<br />
1 Vælg kurven SpO 2 for at åbne menuen SpO 2 kurve.<br />
2 Rul ned og vælg Skift hastighed.<br />
3 Foretag nu ændring til 6,25 mm/sek. Hvorfor påvirkede dette ikke hastigheden for EKG<br />
kurven?<br />
For at tilbagestille (resette) hastigheden til den for gruppen definerede hastighed for alle kurver skal<br />
man vælge Resp.hastighed eller Global hastighed.<br />
Frysning af kurver<br />
Man kan fryse kurver på skærmen. Kurverne fryses med en historik på 20 sekunder, så man kan gå<br />
tilbage i tiden og se noget igen, som man netop har set.<br />
Sådan fryser man en kurve<br />
1 Vælg en vilkårlig kurve på skærmen for at åbne dens kurvemenu.<br />
2 Vælg i menuen punktet Frys kurve. Realtidskurven erstattes af den frosne kurve. Bemærk,<br />
hvordan kurvesektorens baggrund ændres for at indikere status som frossen.<br />
Sådan ændres den viste tidsperiode for frosne kurver<br />
1 Vælg den frosne kurve for at åbne programtasterne i området.<br />
2 Vælg tasten højrepil for at rulle til 2. side og vælg tasten Skift hastighed.<br />
3 Vælg en anden hastighed fra listen:<br />
– Mindsker man hastigheden, komprimeres (sammentrænges) den frosne kurve, så man kan se en<br />
længere tidsperiode.<br />
– Øger man hastigheden, udvides kurven, hvilket giver en mere detaljeret visning.<br />
Sådan frigiver man frosne kurver<br />
1. Vælg den frosne kurve for at åbne programtasterne.<br />
2. Vælg Oph. frys kurver. Alle frosne kurver frigives.<br />
Brug af betegnelser<br />
MP5 gør det muligt for brugeren at måle mere end ét invasivt tryk og én temperatur på samme tid.<br />
Monitoren bruger betegnelser til at skelne mellem de forskellige målinger. Indstillinger såsom<br />
målingens farve, kurveskala og alarmindstillinger lagres sammen med hver enkelt betegnelse. Når man<br />
tildeler en betegnelse til en måling, anvender monitoren automatisk disse standardindstillinger på<br />
målingen.<br />
Sådan ændres en målebetegnelse<br />
1 Vælg en talværdi for en temperatur for at åbne menuen Opsæt Temp.<br />
2 Vælg Betegnelse og vælg en betegnelse i listen. Bemærk, at en hvilken som helst betegnelse,<br />
der allerede er i brug på monitoren, vises med grå skrift og ikke kan vælges.<br />
17
3 Grundlæggende betjening Kontrol af status for batteri<br />
Kontrol af status for batteri<br />
18<br />
Hvis der benyttes et batteri, kan batteristatus kontrolleres ved at se nederst til højre på monitorens<br />
skærm over den permanente tast Hovedskærm.<br />
Batteristrømmåler: Dette symbol viser status for batteriets opladningsgrad. Den<br />
er opdelt i afsnit, der hver repræsenterer 20% af den totale strømforsyning. Hvis to<br />
et halvt afsnit er skraverede som i dette eksempel, betyder dette, at der resterer<br />
50% af batteriets kapacitet.<br />
Tilgængelig monitoreringstid: Når MP5 strømforsynes fra batteri, vises et<br />
tidsrum under batterimåleren. Dette er den forventede resterende<br />
monitoreringstid med den aktuelle batterikapacitet.<br />
Frakobling af touch-skærm funktion<br />
<strong>Referencer</strong><br />
Sådan deaktiveres funktionen touch-skærm på monitoren<br />
1 Tryk på og hold den permanente tast Hovedskærm inde. Der vises en hængelås<br />
på tasten for at indikere, at funktionen touch-skærm er deaktiveret.<br />
2 Hold endnu engang den permanente tast Hovedskærm inde, når touch-skærm<br />
funktion skal aktiveres igen.<br />
2:14 timer<br />
Hovedskærm<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Grundlæggende betjening"<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Brug af batterier"
Quiz-spørgsmål 3 Grundlæggende betjening<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 Hvilken information vises ikke i monitorens informationslinje?<br />
a. Patientkategori<br />
b. Alarmvolumen<br />
c. Alarmgrænser for NBP<br />
d. Tid<br />
2 Udfyld de tomme pladser med de rigtige tal fra billedet, så svarene stemmer overens med<br />
definitionen.<br />
a. _____ genvejstast<br />
b. _____ permanent tast<br />
c. _____ programtast<br />
1. 2. 3.<br />
Hovedops<br />
ætn.<br />
Vitale<br />
parametre<br />
Bekræft<br />
3 Hvad sker der, når man berører SpO2 kurven på monitorens skærm?<br />
a. Menuen Opsæt SpO2 åbnes<br />
b. Menuen SpO2 kurve åbnes<br />
c. Menuen Hovedopsætn. åbnes<br />
4 Sådan ændrer man HF alarmgrænserne: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Man kan vælge EKG kurven for at åbne menuen EKG afledning<br />
b. Vælg HF talværdien for at gå ind i menuen Opsæt EKG<br />
c. Vælg Hovedopsætn. > Målinger > EKG<br />
5 Det at skifte til en anden skærm kan:<br />
a. ændre patientkategorien<br />
b. ændre valg, størrelse og position for elementer på monitorens skærm<br />
c. nulstille alarmgrænserne for alle aktive målinger til standardværdierne<br />
d. udskrive patienten fra monitoren<br />
6 Det at skifte til en anden profil kan: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. ændre patientkategorien<br />
b. ændre alarmvolumen<br />
c. ændre alarmgrænserne for HF<br />
d. ændre monitorens reaktion ved alarmer<br />
19
3 Grundlæggende betjening Quiz-spørgsmål<br />
20<br />
7 Ændres hastigheden for EKG kurven, vil hastigheden for CO2 kurven automatisk blive ændret.<br />
a. Sand<br />
b. Falsk<br />
8 For at fryse EKG kurven på skærmen skal man:<br />
a. åbne menuen EKG og vælge Frys kurve<br />
b. berøre EKG kurven og vælge Frys kurve<br />
c. vælge Hovedopsætn. > Frys kurve<br />
9 Når man skifter til en anden trykbetegnelse, hvilke indstillinger for tryk kan da ændre sig? (mere<br />
end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Farven for kurven og talværdierne<br />
b. Alarmgrænser<br />
c. Indstillingerne for skala<br />
d. Nulstillings- og kalibreringsdata<br />
10 Hvad fortæller dette symbol brugeren?<br />
a. Batteriet er 20% opladet<br />
b. Batteriet er 80% opladet<br />
c. Den resterende tid før opladning er 20 minutter<br />
d. Den resterende tid før opladning er 80 minutter
Kompetencemål<br />
Om alarmer<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Identificere alarmtyperne og deres indikatorer<br />
Justere alarmvolumen<br />
Kvittere alarmer<br />
Slå alarmer for individuelle målinger fra<br />
Sætte alle alarmerne i pausestatus<br />
Få vist alarmer<br />
Justere alarmgrænser<br />
4<br />
4Alarmer<br />
Alarmtyper<br />
Monitoren har to forskellige slags alarmer: patientalarmer og tekniske alarmer (INOP'er).<br />
Patientalarmer er røde og gule alarmer.<br />
En rød alarm indikerer en patientalarm med høj prioritet såsom en potentielt livstruende situation<br />
(for eksempel asystoli).<br />
En gul alarm indikerer en patientalarm med lavere prioritet (f.eks. en alarm for overskridelse af en<br />
alarmgrænse for respiration).<br />
Gule arytmialarmer er specifikke for arytmirelaterede patienttilstande (for eksempel ventikulær<br />
bigemini).<br />
INOP'er er tekniske alarmer.<br />
De indikerer, at monitoren er ude af stand til at måle eller registrere alarmtilstande på pålidelig vis.<br />
De fleste INOP’er er lyseblå, men der findes et lille antal, som er gule eller røde for at indikere en<br />
grad af alvor, som svarer til røde og gule alarmer.<br />
Hvis en teknisk alarm (INOP) afbryder monitorering og registrering af alarmer (for eksempel LØS<br />
ELEKTR.), viser monitoren et spørgsmålstegn i stedet for talværdien for målingen, og der høres en<br />
alarmtone. INOP’er uden denne hørlige indikation angiver, at datas pålidelighed kan være tvivlsom,<br />
men at monitorering ikke afbrydes.<br />
21
4 Alarmer Om alarmer<br />
22<br />
Hvis mere end én alarm er aktiv, vises alarmmeddelelserne i rækkefølge i området for visning af<br />
alarmstatus. En pil ved siden af alarmmeddelelsen angiver, at der er mere end én aktiv meddelelse.<br />
HF LAV<br />
Monitoren afgiver en hørlig indikator for den alarm, der har højest prioritet. Hvis der er mere end én<br />
aktiv alarmtilstand for den samme måling, angiver monitoren den mest alvorlige alarmtilstand.<br />
Synlige og hørlige alarmindikatorer<br />
Synlige indikatorer<br />
– Baggrundsfarven og placeringen for alarmmeddelelsen svarer til prioriteten for den pågældende<br />
alarm.<br />
– Stjerner - ***Røde, **Gule, *Gule arytmi - INOP'er vises uden stjerner.<br />
– Alarmtekst kan konfigureres til at være enten **SpO2 HØJ eller **SpO2 90 < 95<br />
– Talværdien for den måling, der er i alarm, blinker.<br />
– Overskridelse af en alarmgrænse medfører, at den tilsvarende grænse på skærmen vises med større<br />
lysstyrke.<br />
– Alarmlamper øverst på monitoren blinker.<br />
INOP alarm Gul grænsealarm Rød alarm Alarmvolumen<br />
Seng 3<br />
SpO2 SENSOR FRA RF HØJ VTAKY<br />
HF<br />
1 mV<br />
1 ohm<br />
Doe, John Voksen 3 kurver<br />
SpO 2<br />
Hørlige indikatorer<br />
– Lydsignalets tonehøjde og hyppighed stiger med stigende prioritet - INOP, Gul, Rød.<br />
– INOP lydsignaler gentages, indtil INOP'en afstilles, eller indtil INOP tilstanden ophører.<br />
– Alarmers lydsignaler gentages, indtil brugeren bekræfter alarmen ved at slå den Off eller ved at<br />
sætte den i pausestatus, eller indtil alarmtilstanden ophører (hvis hørlig alarmindikation er<br />
indstillet til ikke-låsende).<br />
– Gule arytmialarmer udsender 3 toner sammen med en meddelelse i 3 minutter.<br />
RF<br />
Alarmgrænse med større lysstyrke
Om alarmer 4 Alarmer<br />
Ændring af volumen for alarmtonen<br />
Symbolet for alarmvolumen øverst til højre på monitoren indikerer den aktuelle volumen.<br />
Dette symbol for alarmvolumen er en synlig indikator på den aktive alarmvolumen.<br />
Dette symbol for alarmvolumen indikerer, at alarmvolumen er slået fra (indstillet til<br />
nul)<br />
Sådan ændrer man alarmvolumen<br />
1 Vælg den øverste del af skærmen for at åbne menuen Opsæt.<br />
2 Vælg Alarmvolumen.<br />
3 Vælg en ny indstilling med de viste programtaster. Læg mærke til det hørlige lydsignal, der<br />
udsendes som en prøve.<br />
Utilgængelige valgmuligheder<br />
Kvittering af alarmer<br />
Alarmvolumen<br />
Aktuel volumen<br />
Sådan kvitterer man alle aktive alarmer og INOP'er<br />
Vælg den permanente tast Kvittér. Dette slår de hørlige alarmindikatorer og<br />
alarmlamper Off. Kvittér<br />
Hvis alarmtilstanden stadig er til stede, efter at alarmen er blevet kvitteret, vises<br />
alarmmeddelelsen stadig på skærmen sammen med et checkmark.<br />
SpO 2 NUL SENSOR<br />
Hvis alarmtilstanden ikke længere er til stede, forsvinder alarmmeddelelsen.<br />
Hvis man kvitterer en INOP, som skyldes en løs elektrode, slås måling fra. Den eneste undtagelse er<br />
kvittering af LØS ELEKTR. for EKG og Resp målinger.<br />
23
4 Alarmer Om alarmer<br />
Pause for eller frakobling af alarmer<br />
24<br />
Hvis man for eksempel under flytning af en patient midlertidigt ønsker at afbryde afgivelse af<br />
alarmtoner, kan man sætte alle alarmer i pausestatus.<br />
Sådan sættes alle alarmer i pausestatus<br />
1 Vælg den permanente tast Pause f. alarmer.<br />
Alarmer kan sættes i pause i 1, 2 eller 3 minutter eller uendeligt afhængigt af<br />
gældende konfiguration. I feltet Alarm vises meddelelsen Alarmpause med en<br />
nedadtællende tæller. Indikationen af alarmer starter automatisk igen, når<br />
tidsrummet for pause er udløbet.<br />
Hvor lang er gældende pauseperiode?<br />
2 Vælg den permanente tast Pause f. alarmer igen for manuelt at slå alle<br />
alarmer On.<br />
Når alarmerne er i pausestatus:<br />
– Lyser den røde lampe for alarmer Off på monitorens forplade.<br />
– Vises meddelelsen Alarmpause med en nedadtællende tæller.<br />
– Der lyder ingen alarmer, og der vises ingen alarmmeddelelser.<br />
– INOP meddelelser vises, men der lyder ingen INOP toner.<br />
Sådan slår man individuelle målingsalarmer On eller Off<br />
1 Vælg talværdien for målingen RF.<br />
2 Vælg i menuen Opsæt Resp punktet Alarmer for at slå<br />
respirationsalarmer fra. Bemærk symbolet for alarmer Off, som vises<br />
ved siden af talværdien for respiration.<br />
3 Vælg Alarmer igen for at slå alarmen On igen. Alarmer vil forblive<br />
Off, indtil man slår dem On igen.<br />
Indstilling af grænser for alarmer<br />
De indstillede alarmgrænser er afgørende for, hvilke tilstande der udløser gule og røde grænsealarmer.<br />
Man skal altid kontrollere, at alarmindstillingerne for den aktuelle patient er korrekte, før monitorering<br />
påbegyndes. Man kan normalt se alarmgrænserne ved siden af målingens talværdi på monitorens<br />
skærm. Oversigtsvinduet Alarmgrænser opregner de aktuelt indstillede alarmgrænser for alle målinger.<br />
Sådan ændres alarmgrænser ved brug af målingens opsætningsmenu<br />
1 Vælg SpO 2 talværdien for at gå ind i menuen Opsæt SpO2.<br />
2 Vælg Højgrænse eller Lavgrænse og vælg en grænse fra den viste liste.<br />
Sådan ændres alarmgrænser ved brug af vinduet Alarmgrænser<br />
1 Vælg i menuen Opsæt punktet Alarmgrænser.<br />
2 Vælg HF for at åbne undermenuen og ændre grænse for HF.<br />
RF<br />
Pause for<br />
alarmer
Om alarmer 4 Alarmer<br />
HF<br />
Alarmgrænser<br />
Vis ST grænser<br />
SpO 2<br />
NBPs<br />
RF<br />
Aktuelle alarmgrænser<br />
Brug af autogrænser<br />
Målte værdier<br />
Monitoren kan ved brug af funktionen for automatiske alarmgrænser automatisk indstille<br />
alarmgrænserne, så de passer til den enkelte patient. Når man anvender automatiske grænser, beder<br />
man monitoren tilpasse alarmgrænsen for en valgt måling til de målte værdier inden for de seneste 12<br />
sekunder og inden for et defineret sikkerhedsområde.<br />
Grænser smalt indstiller grænserne tæt på de aktuelt målte værdier for situationer,<br />
hvor det er af afgørende betydning, at brugeren bliver gjort opmærksom på små<br />
ændringer.<br />
Grænser bredt indstiller grænserne længere fra de aktuelt målte værdier for<br />
situationer, hvor det ikke er så vigtigt, at brugeren bliver gjort opmærksom på små<br />
ændringer.<br />
Man bør altid kontrollere de alarmgrænser, der er blevet resultatet af brug af Autogrænser.<br />
HF<br />
Alarmer<br />
On/Off<br />
Autogrænser<br />
25
4 Alarmer <strong>Referencer</strong><br />
Visning af alarmer<br />
<strong>Referencer</strong><br />
26<br />
Sådan får man vist aktive alarmmeddelelser og INOP meddelelser<br />
Berør det øverste af skærmen for at åbne menuen Opsæt og vælg Alarmmeddelelser.<br />
Alarmmeddelelser<br />
LL løs elektr.<br />
**HF høj<br />
** SpO 2 lav<br />
INOP'er Patientalarmer<br />
Sådan får man vist alarmhistorik<br />
Vinduet Vis alarmer indeholder en liste, som viser de senest forekommende alarmer og INOP’er<br />
med dato og klokkeslæt. Det viser eventuelle ændringer, som er foretaget vedrørende statussen Alarmer<br />
On/Off eller Kvitteret.<br />
Vælg blandt programtasterne i vinduet Alarmmeddelelser programtasten Alarmvisning<br />
eller vælg Hovedopsætn. -> Alarmer - > Vis alarmer.<br />
5 dec<br />
5 dec<br />
5 dec<br />
5 dec 16:35:18<br />
Alarmvisning<br />
16:53:27<br />
16:48:07<br />
16:45:49<br />
** HF høj (102>80)<br />
Alarmer On<br />
Alarmer Off<br />
** SpO2 lav (95
Quiz-spørgsmål 4 Alarmer<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 Når man sætter alarmer i pausestatus: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Lampen for røde alarmer Off øverst på monitoren lyser<br />
b. Den blå alarmlampe øverst på monitoren lyser<br />
c. Symbolet for alarmer Off vises ved siden af hver målings talværdi<br />
d. Meddelelsen "ALARMPAUSE" med en nedadtællende timer vises i området for<br />
alarmmeddelelser<br />
2 Hvis patientens SpO2 lavgrænse er sat til 90%, og patientens SpO2 falder til 89%:<br />
(mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Den gule alarmlampe øverst på monitoren blinker<br />
b. Den røde alarmlampe øverst på monitoren blinker<br />
c. SpO2 talværdien blinker, så længe SpO2 forbliver under grænsen<br />
d. Der udsendes et hørligt alarmsignal, så længe tilstanden findes, eller indtil brugeren kvitterer<br />
alarmen<br />
3 Alarmvolumen kan ikke justeres.<br />
a. Sand<br />
b. Falsk<br />
4 Hvis man bekræfter en alarm ved at vælge den permanente tast Kvittér, vil det:<br />
a. Afstille alle aktive alarmer<br />
b. Afstille alle aktive alarmer i 1 minut<br />
c. Afstille alle aktive alarmer i 2 minutter<br />
d. Afstille alle aktive alarmer i 3 minutter<br />
27
4 Alarmer Quiz-spørgsmål<br />
28
Kompetencemål<br />
5Patientadministration<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Forklare vigtigheden af at indlægge en patient<br />
Forklare, hvad patientkategori og status for pacing betyder<br />
Indlægge en patient på MP5<br />
Udskrive en patient fra MP5<br />
Indlægge en patient<br />
Monitoren viser fysiologiske data og lagrer dem, så snart patienten er tilsluttet. Dette giver mulighed<br />
for at monitorere en patient, som endnu ikke er indlagt. Det er imidlertid vigtigt at foretage en korrekt<br />
indlæggelse af patienter, så man får en entydig identifikation af patienten på udskrifter, rapporter og<br />
Informationscenter (hvis tilsluttet).<br />
Sådan indlægger man en patient<br />
1 Vælg Indlæg/udskriv i menuen Opsæt for at åbne vinduet Demografiske<br />
patientoplysninger.<br />
2 Slet eventuelle tidligere patientdata ved at vælge programtasten Udskriv patient og bekræft<br />
derefter. Hvis den forrige patient ikke udskrives, vil det ikke være muligt at skelne mellem<br />
oplysningerne fra den tidligere og den aktuelle patient, eksempelvis i trenddatabasen.<br />
3 Indtastning af patientinformation: vælg de enkelte felter efter tur; benyt skærmtastaturet til<br />
indtastning, eller vælg blandt punkter i lister over forskellige muligheder for at angive relevant<br />
information.<br />
4 Vælg Bekræft. Patientstatus ændres til "Indlagt".<br />
Patientkategori og status for pacing<br />
Indstillingen for patientkategori bestemmer, hvilken algoritme monitoren bruger til at behandle og<br />
beregne visse målinger, og hvilke sikkerhedsgrænser der anvendes på visse målinger.<br />
Indstillingen for pacet afgør, om monitoren viser pacemakerpulser eller ej. Når Pacet er sat til Nej,<br />
bortfiltreres pacerpulser og vises derfor ikke i EKG kurven.<br />
5<br />
29
5 Patientadministration Udskrivning af en patient<br />
30<br />
Sådan redigeres patientinformation, efter at en patient er blevet indlagt<br />
Udskrivning af en patient<br />
<strong>Referencer</strong><br />
1 Åbn vinduet Demografiske patientoplysninger.<br />
2 Foretag de ønskede ændringer. Alle de ændringer, som man foretager, gemmes automatisk, så der<br />
ikke er behov for at bekræfte ændringerne.<br />
Man skal altid foretage en udskrivning, selv hvis den forrige patient ikke blev indlagt.<br />
En udskrivning<br />
sletter informationen i vinduet Demografiske patientdata<br />
sletter alle patientdata (såsom data vedrørende trends, hændelser, beregninger) fra monitoren og<br />
Informationscenter (hvis tilsluttet).<br />
tilbagestiller indstillingerne for patientkategori og pacet til de værdier, der er fastlagt i standard<br />
profilen<br />
tilbagestiller alle monitor- og måleindstillinger samt den aktive skærm til de værdier, der er fastlagt i<br />
standard profilen<br />
Sådan udskriver man en patient<br />
1 Åbn vinduet Demografiske patientoplysninger.<br />
2 Vælg programtasten Udskriv patient og bekræft derefter.<br />
Brug af Afslut sag<br />
Når man vælger Afslut sag, giver monitoren automatisk en udskrift af eventuelle rapporter, der er<br />
konfigureret for afslutning af sag, samt strimmeludskrifter; derefter udskrives patienten, og til sidst går<br />
monitoren i Standby.<br />
Vælg genvejstasten Afslut sag og bekræft derefter.<br />
Afslut<br />
sag<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Patientadministration"
Quiz-spørgsmål 5 Patientadministration<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 Det er vigtigt at indlægge en patient på monitoren, fordi:<br />
a. MP5 ikke starter monitorering, før der er indlagt en patient<br />
b. MP5 ikke gemmer data i trenddatabasen, før der er indlagt en patient<br />
c. indlæggelse af en patient hjælper med at identificere patienten på udskrifter, rapporter og<br />
Informationscenter<br />
2 Hvorfor er det vigtigt at angive patientkategori og status for pacet korrekt? (mere end ét svar kan<br />
være korrekt)<br />
a. Patientkategorien styrer, hvilken målealgoritme der anvendes ved visse målinger<br />
b. Patientkategorien styrer, hvilke standard alarmgrænser der anvendes ved visse målinger<br />
c. Patientkategorien styrer, hvilke sikkerhedsgrænser der anvendes ved visse målinger<br />
d. Indstillingen for pacet styrer, om pacerspidser vises for en pacet patient<br />
3 Når man udskriver patienten fra MP5, hvad sker der så? (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Informationen i vinduet Demografiske patientdata slettes<br />
b. Monitoren tilbagestiller (resetter) alarmgrænserne og andre indstillinger til standardprofilen<br />
c. Monitoren sletter patientdataene<br />
d. Monitoren slukker<br />
4 Hvad sker der, når man vælger genvejstasten Afslut sag?<br />
a. Alle åbne vinduer og menuer lukkes<br />
b. Monitoren går straks i Standby<br />
c. Der foretages udskrift af alle konfigurerede rapporter ved afslutning af sag, patienten udskrives,<br />
og monitoren skifter til Standby<br />
d. Der foretages udskrift af alle konfigurerede rapporter ved afslutning af sag, og monitoren slukkes<br />
31
5 Patientadministration Quiz-spørgsmål<br />
32
Kompetencemål<br />
6Monitorering af EKG og<br />
arytmi<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
1 Klargøre til monitorering af EKG/arytmi<br />
– Indse vigtigheden af god klargøring af huden<br />
– Placere elektroder korrekt ved brug af standard elektrodeplacering<br />
– Placere elektroder korrekt ved brug af EASI elektrodeplacering<br />
– Beskrive det karakteristiske ved et optimalt EKG signal<br />
2 Opsætte til monitorering af EKG/arytmi<br />
– Ændre monitorens elektrodeplacering til EASI, når der benyttes EASI elektrodeplacering<br />
– Sørge for detektering af pacede pulser for patienter med pacemaker<br />
– Se, hvornår det er relevant at skifte filterbåndbredde<br />
– Justere alarmindstillinger for hjertefrekvens/arytmi<br />
3 Udføre fejlfinding vedrørende monitorering af EKG/arytmi<br />
– Starte genlæring for arytmianalysen<br />
– Ændre afledning(er) for arytmimonitorering<br />
– Ændre arytmianalyse fra fler-aflednings til enkelt-aflednings monitorering<br />
– Ændre EKG kurvens størrelse<br />
Om EKG måling<br />
Elektrokardiogrammet (EKG) måler hjertets elektriske aktivitet og viser den på monitoren som en<br />
kurve (EKG afledning) og talværdier (HF, PVC).<br />
6<br />
33
6 Monitorering af EKG og arytmi Opsætning af EKG monitorering<br />
Opsætning af EKG monitorering<br />
Menuen Opsæt EKG og menuen EKG kurve<br />
Klargøring af hud for påsætning af EKG elektroder<br />
34<br />
Opsæt EKG II<br />
Højgrænse : 120 Frys kurve<br />
Lavalarm grænse : 50 Primær kurve : II<br />
EKG alarmer : On Ny<br />
elektrodeopsætning<br />
Alarmskr(EKG ) AutoStr.<br />
EKG : On Størrelse op<br />
Arytmi Størrelse ned<br />
ST analyse Aryt.notat<br />
Pacet : Nej Arytmi<br />
QRS volumen : 1 Filter : Monitor<br />
Primær afled. : II Justér ST punkter<br />
Sekundær afled. : V Opsæt EKG<br />
Va afled. : V2 Skift hastighed<br />
Vb afled. : V5 Skift kurve<br />
Analysefunktion : Fler-afled.<br />
Elektrodeplacering : Standard<br />
Mod. elektr.plac : Off<br />
Ny elektrodeopsætning<br />
AutoStr.<br />
Justér str.<br />
Filter : Monitor<br />
EKG-ud stør. op<br />
EKG-ud stør. ned<br />
Asystolitærskel : 3,0 sek.<br />
∆ EkstrTaky : 20<br />
∆ EkstrBrad : 20<br />
En god elektrode-til-hud kontakt er vigtig for et godt EKG signal, eftersom hud ikke leder elektricitet<br />
særlig godt. Følg hospitalets procedurer vedrørende klargøring af hud. Ideelt set bør elektroder<br />
udskiftes mindst én gang i døgnet.<br />
For at gøre det muligt at sammenligne de målte EKG signaler er elektroderne (eller elektrodesættene)<br />
placeret i standardiserede positioner, således at de udgør såkaldte "afledninger". For at give mulighed<br />
for EKG signaler, der er optimeret til brug ved diagnose og patientadministration i forskellige<br />
plejemiljøer, kan der bruges forskellige elektrodesæt med forskellige elektrodeplaceringer.
Opsætning af EKG monitorering 6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
Placering af EKG elektroder<br />
Ved elektrodeplacering skal man vælge et fladt, muskelfrit sted, hvor signalet ikke vil blive påvirket af<br />
hverken bevægelse eller knogler. Korrekt elektrodeplacering er altid vigtig for en præcis diagnose. QRS<br />
morfologi kan blive ændret, hvis en elektrode flyttes væk fra sin korrekte placering.<br />
Standard elektrodeplacerings<br />
Brug af dette EKG kabel...<br />
giver monitorering<br />
af...<br />
3-afledningers 1 afledning ad gangen I, II, III<br />
5-afledningers<br />
6-afledningers<br />
10-afled. -<br />
Traditionel placering<br />
Op til 7 afledninger<br />
ad gangen<br />
Op til 8 afledninger<br />
ad gangen (kræver en<br />
speciel EKG option)<br />
Alle 12 EKG<br />
afledninger på én gang<br />
(kræver en speciel EKG<br />
option)<br />
Muligheder for<br />
afledning<br />
I, II, III,<br />
aVR, aVL, aVF,<br />
V eller MCL<br />
I, II, III,<br />
aVR, aVL, aVF,<br />
Va, Vb (kan mappes<br />
til V1 - V6)<br />
I, II, III,<br />
aVR, aVL, aVF,<br />
V1, V2, V3, V4, V5,<br />
V6<br />
Placering af elektroder<br />
V<br />
RA LA<br />
LL<br />
RA LA<br />
RL<br />
LL<br />
35
6 Monitorering af EKG og arytmi Opsætning af EKG monitorering<br />
36<br />
Brug af dette EKG kabel...<br />
10-afled. -<br />
Modificeret placering<br />
(Mason-Likar)<br />
EASI elektrodeplacering<br />
giver monitorering<br />
af...<br />
Alle 12 EKG<br />
afledninger på én gang.<br />
Sørg for, at Mod.<br />
elektr.plac i<br />
menuen Opsæt EKG er<br />
sat til On. Dette vil<br />
medføre, at betegnelsen<br />
"Mason-Likar" vises på<br />
alle EKG strimler og<br />
udskrifter.<br />
Muligheder for<br />
afledning<br />
I, II, III,<br />
aVR, aVL, aVF,<br />
V1, V2, V3, V4, V5,<br />
V6<br />
Placering af elektroder<br />
Brug af et 5-afled. EKG kabel med EASI placering gør det muligt at monitorere alle 12 EKG<br />
afledninger på én gang. De EASI afledte 12-afledningers EKG’er og deres målinger er tilnærmelser til<br />
traditionelle 12-afledningers EKG’er. Da 12-afledningers EKG’er, der er opnået med EASI, ikke er<br />
nøjagtigt magen til de 12-afledningers traditionelle EKG’er, der er opnået med en elektrokardiograf,<br />
bør førstnævnte ikke benyttes til diagnosticering.<br />
(RA)<br />
I<br />
RL<br />
(LA)<br />
S<br />
U<br />
(V)<br />
A (LL)<br />
For at fortælle monitoren, at man har placeret elektroderne iht. EASI placering, skal man i menuen<br />
Opsæt EKG indstille Elektrodeplac. til EASI.<br />
Valg af primær og sekundær afledning<br />
Monitoren benytter den primære afledning og den sekundære afledning til at beregne HF og til at<br />
analysere og registrere kardiel arytmi. Den er også tilgængelig for udskrift og visning på<br />
Informationscenter. Det er vigtigt at vælge en passende afledning til EKG/arytmimonitorering.<br />
Retningslinjer for ikke-pacede patienter:<br />
Man bør vælge en primær eller sekundær afledning, der har følgende egenskaber:<br />
– QRS’en bør enten være helt over eller helt under basislinjen og bør ikke være bifasisk<br />
– QRS’en bør være høj og smal
Opsætning af EKG monitorering 6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
– P-kurverne og T-kurverne bør være mindre end 0,2 mV<br />
Bifasisk QRS kompleks Monofasiske QRS komplekser<br />
For pacede patienter gælder ud over ovennævnte, at:<br />
– den pacede puls ikke bør være bredere end det normale QRS<br />
– den pacede puls bør være stor nok til at kunne detekteres uden repolarisering<br />
– QRS komplekserne bør mindst have den dobbelte størrelse af pacede pulser,<br />
Pacede slag Repolariseringsspor<br />
Sådan vælger man primær/sekundær afledning<br />
Vælg i menuen Opsæt EKG punktet Primær afled. eller Sekundær afled. og vælg så<br />
den ønskede afledning.<br />
Indstilling af status for pacet (undertrykkelse af pacerpuls)<br />
Når Pacet er indstillet til Ja:<br />
– Undertrykkelse af pacerpuls er slået On. Det betyder, at pacemaker-pulser ikke tælles som ekstra<br />
QRS komplekser.<br />
– Pacerpuls-mærker vises på EKG kurven som en lille streg (afhængigt af konfigurationen).<br />
– Symbolet for pacet vises på hovedskærmen.<br />
Når Paceter indstillet til Nej:<br />
– Er undertrykkelse af pacerpuls slået Off. Det betyder, at pacepulser kan blive talt som almindelige<br />
QRS komplekser, hvilket kan forhindre detektering af en asystolialarm.<br />
– Pacerpulser vises ikke på EKG kurven.<br />
– Symbolet for ikke-pacet vises på hovedskærmen.<br />
37
6 Monitorering af EKG og arytmi Opsætning af EKG monitorering<br />
Ændring af EKG størrelsen<br />
38<br />
Hvis den viste EKG kurve er for lille eller klippet, kan man ændre størrelsen på EKG kurven på<br />
skærmen. Ændring af justeringsfaktoren ændrer kun den måde, hvorpå EKG kurven vises på skærmen.<br />
Det påvirker ikke det EKG signal, der analyseres af monitoren. En sammenligning mellem kurvens<br />
størrelse og 1 mV kalibreringssøjlen på EKG kurvesegmentet kan hjælpe med til at give et indtryk af<br />
den reelle EKG signalstyrke.<br />
Sådan ændres størrelsen på en enkelt EKG kurve<br />
1 Vælg EKG kurven for at få vist kurvemenuen.<br />
2 Vælg kurvemenuen Størrelse op for at forøge kurvens størrelse eller Størrelse ned for<br />
at formindske kurvens størrelse. Som alternativ kan man vælge AutoStr. for at lade monitoren<br />
vælge den optimale justeringsfaktor for alle EKG kurverne.<br />
Ændring af volumen for QRS tonen<br />
QRS tonen afledes enten fra EKG eller pulsen afhængigt af, hvilken af de to der er valgt som<br />
alarmkilde. Volumen for QRS kan indstilles fra 0 til 10 (0 er lig med Off).<br />
Sådan ændrer man QRS volumen<br />
Ændring af EKG filter<br />
Vælg i menuen Opsæt EKG punktet QRS volumen og vælg derefter den ønskede volumen fra<br />
listen.<br />
Indstillingen for EKG filteret afgør, hvordan EKG kurverne udjævnes. Et bogstav, der angiver<br />
filtertypen, vises under EKG kurvens afledningsbetegnelse i monitorens skærmbillede.<br />
Sådan ændres indstillingerne for filteret<br />
1 Vælg i menuen Opsæt EKG punktet Filter og vælg derefter den ønskede indstilling.<br />
– Filter: Filteret reducerer interferens til signalet. Det bør bruges, hvis signalet forstyrres af<br />
højfrekvent eller lavfrekvent interferens.<br />
– Monitor: Brug denne indstilling under normale måleforhold.<br />
– Ekst monitor: Skal benyttes til pædiatriske og neonatale patienter, når der er behov for<br />
diagnostisk kvalitet, men der kan forventes lavfrekvens-interferens eller ustabil basislinje. Den<br />
øvre grænsefrekvens er den samme som indstillingen Diag, og den nedre grænsefrekvens er den<br />
samme som indstillingen Monitor.<br />
– Diag(diagnostisk): Brug denne indstilling, når der kræves diagnostisk kvalitet.
Arytmianalyse 6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
Arytmianalyse<br />
Arytmianalyse giver informationer om patientens tilstand, herunder hjertefrekvens, PVC frekvens,<br />
rytme og ektopi. Monitoren anvender den brugerdefinerede primære EKG afledning til<br />
enkeltaflednings arytmianalyse og den primære og den sekundære EKG afledning til fleraflednings<br />
arytmianalyse. I løbet af arytmianalysen udfører monitoren løbende:<br />
optimering af EKG signalets kvalitet. Dette er vigtigt for arytmianalysen. Monitoren filtrerer<br />
løbende EKG signalet for at fjerne ustabile basislinjer, muskelartefakter og uregelmæssigheder i<br />
signalet. Hvis Status for pacet for patienten er indstillet til Ja, filtreres desuden pacede pulser ud for<br />
at undgå, at de behandles som QRS slag.<br />
detekterer slag, QRS komplekser, identificerer dem med henblik på videre analyse.<br />
måler signalegenskaber R-takhøjde, -bredde og -tid.<br />
opretter af slagskabeloner og klassificerer og betegner slag for at understøtte rytmeanalysen og<br />
alarmdetekteringen.<br />
undersøger EKG signalet for ventrikelflimmer, asystoli og støj.<br />
Visning af arytmikurver med notater<br />
Visning af arytmikurven med notater gør det muligt for brugeren at se de slagbetegnelser, som<br />
arytmianalysen har tildelt til de enkelte registrerede QRS'er.<br />
Arytmi-slagbetegnelser<br />
Slagbetegnelserne for arytmi angiver, hvordan monitoren klassificerer slag:<br />
N Normal L Lærer patientens EKG<br />
V Ventrikulær ektopi A Artefakt (støjepisode)<br />
S Supraventrikulær præmatur ? Utilstrækkelig information til at klassificere slag<br />
P Pacet I INOP (inoperativ) tilstand (for eksempel LØS<br />
ELEKTRODE)<br />
' Pacer-spids M Pause eller manglende slag<br />
Sådan får man vist slagbetegnelserne for arytmi<br />
1 Vælg i menuen Opsæt EKG punktet Arytmi.<br />
2 I menuen Opsæt arytmi vælges Aryt.notat. Kurven, der viser den primære EKG<br />
afledning, vil blive forsinket med 6 sekunder og blive vist på grå baggrund. Slagbetegnelserne vil<br />
blive forsynet med notater over EKG kurven, og der vil stå "Forsink." ved siden af.<br />
3 Man kan gå tilbage til den normale EKG primære afledningsvisning ved igen at vælge<br />
Aryt.notat.<br />
Slagbetegnelser Mærker for pacet puls Statusmeddelelse for rytme<br />
II<br />
P P P P P P<br />
M Pacet rytme<br />
PVC'er par<br />
1 mv<br />
Forsinket<br />
Indikator for forsinket arytmikurve Statusmeddelelse for ektopi<br />
39
6 Monitorering af EKG og arytmi Arytmianalyse<br />
40<br />
Genlæring af arytmi<br />
Under en indlæringsfase:<br />
Alarm time-out perioder slettes<br />
Gemte arytmiskabeloner slettes<br />
Alarmer for asystoli, Vfib og HF (når der findes tilstrækkeligt mange slag til at beregne<br />
hjertefrekvensen) er aktive. Ingen andre alarmer er aktive.<br />
Automatisk genlæring af arytmi<br />
Genlæring af arytmi starter automatisk, når:<br />
EKG monitorering slås On.<br />
EKG afledningen eller elektrodebetegnelsen ændres manuelt, eller hvis der optræder fallback.<br />
En Løs elektr. INOP tilstand (der har været aktiv i > 60 sekunder) slutter.<br />
EKG alarmer og arytmialarmer<br />
At slå Arytmi On eller Off vil påvirke, hvilke EKG alarmer og arytmialarmer der er tilgængelige:<br />
når Arytmi er slået Off, er kun EKG alarmer tilgængelige.<br />
når Arytmi er slået On, er EKG og grundlæggende arytmialarmer tilgængelige.<br />
EKG alarmer (Arytmi Off) Grundlæggende arytmialarmer<br />
***Asystoli<br />
***Ventrikulær fibrillering/takykardi<br />
***Ekstrem bradykardi<br />
***Ekstrem takykardi<br />
**Høj hjertefrekvens<br />
**Lav hjertefrekvens<br />
Sådan slår man Arytmi On og Off<br />
1 Vælg i menuen Opsæt EKG punktet Arytmi.<br />
***Asystoli<br />
***Ventrikulær fibrillering/takykardi<br />
***Ventrikulær takykardi<br />
***Ekstrem bradykardi<br />
***Ekstrem takykardi<br />
**Høj hjertefrekvens<br />
**Lav hjertefrekvens<br />
**Pacer ej fanget<br />
**Pacer pacer ej<br />
**Hyppige PVC’er (PVC > grænse)<br />
2 Vælg i menuen Opsæt arytmi punktet Arytmi for at skifte mellem On og Off.<br />
3 Vælg programtasten Bekræft, der vises nederst i skærmbilledet.<br />
Vær opmærksom på, at når arytmianalyse er slået Off,<br />
vises meddelelsen Arytmi Off ved siden af EKG kurven, hvis dette er konfigureret.<br />
kun EKG alarmer (se tabellen herover) detekteres (HF højalarmer og HF lavalarmer fungerer som<br />
normale, gule alarmer, og der er ikke nogen time-out perioder aktive).
Arytmianalyse 6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
Justering af EKG HF alarmer<br />
EKG HF alarmer kan slås On og Off, og de høje og lave alarmgrænser kan justeres på samme måde<br />
som andre målingsalarmer som beskrevet i afsnittet Alarmer. Her beskrives særlige alarmfunktioner,<br />
der kun gælder for EKG.<br />
Ekstreme frekvensalarmgrænser<br />
Alarmerne for ekstrem takykardi og ekstrem bradykardi er et sæt røde alarmer med høj prioritet.<br />
Grænsen for alarmen Ekstrem Taky indstilles automatisk ved at lægge værdien ∆EkstrTaky til grænsen<br />
for højalarm. Grænsen for alarmen Ekstrem Brady indstilles automatisk ved at trække værdien<br />
∆EkstrBrad fra grænsen for lavalarm. ∆EkstrTaky/Brad indstillingerne kan ses i menuen Opsæt EKG,<br />
men kan kun ændres i konfigurationsstatus.<br />
Om arytmialarmer<br />
Arytmialarmer kan slås On og Off, og grænserne kan ændres på samme måde som andre<br />
målingsalarmer, som det er beskrevet i afsnittet Alarmer.<br />
Monitoren detekterer arytmialarmer ved at sammenligne EKG data med et sæt forud definerede<br />
kriterier. En alarm kan udløses ved, at en frekvens overskrider en tærskel (for eksempel HF>xx), en<br />
abnorm rytme (for eksempel ventrikulær fibrillering).<br />
Opsæt arytmi<br />
Genlær arytmi<br />
Aryt.notat<br />
Arytmi : On<br />
Asystolitærskel : 4,0 sek.<br />
Pausegrænse : 2,00 sek.<br />
V.taky HF : 100<br />
V.taky løb : 5<br />
PVCs/min<br />
Alle gule On<br />
Alle gule Off<br />
: 10<br />
PVCs/min : On<br />
Pacer ej fanget : On<br />
Pacer pacer ej : On<br />
Analysefunktion : Fler-afled.<br />
TimeOut 1. : 3 min<br />
Time-out 2. : 10 min<br />
Time-out perioder for arytmialarmer<br />
Normalt forekommer en arytmialarmering, når der detekteres en alarmtilstand. Men der er visse<br />
situationer, hvor lydsignaler og synlige alarmer undertrykkes, selvom en alarmtilstand er detekteret.<br />
Disse omfatter blandt andet:<br />
hvis en alvorligere alarmtilstand er aktiv<br />
hvis en time-out periode er gældende for en bestemt alarm<br />
41
6 Monitorering af EKG og arytmi Arytmianalyse<br />
42<br />
Hvad er en time-out periode?<br />
Time-out perioder starter automatisk, når der detekteres en gul arytmialarm. I løbet af denne periode<br />
vil den samme alarmtilstand ikke generere endnu en alarm.<br />
Disse indstillinger kan kun ændres i konfigureringsstatus og vises med grå skrift i monitoreringsstatus.<br />
For at se, hvordan time-out perioden er indstillet for monitoren, skal man i menuen Opsæt<br />
arytmi se menupunktet Time-out 1.<br />
Man tilbagestiller (resetter) time-out perioden ved at vælge den permanente tast Alarmer Off<br />
eller Pause f. alarmer og igen vælge time-out periode.<br />
Kvittering af arytmialarmer<br />
Røde arytmialarmer<br />
Når der genereres en rød arytmialarm, udløser den synlige og hørlige indikatorer.<br />
Sådan fungerer kvitterede RØDE arytmialarmer<br />
Hvis tilstanden ikke længere findes, vil meddelelsen og lydsignalet forsvinde<br />
Hvis tilstanden stadig findes, vil meddelelsen vare ved, og påmindelser vil starte<br />
Sådan fungerer ukvitterede RØDE arytmialarmer<br />
Hvis alarmen er konfigureret til at være låsende, vil både synlige og hørlige røde arytmialarmer være<br />
aktive kontinuerligt, også selvom tilstanden ikke længere findes.<br />
Hvis alarmerne er konfigureret til at være ikke-låsende, vil både synlige og hørlige røde<br />
arytmialarmer være aktive, indtil tilstanden er afhjulpet.<br />
Gule arytmialarmer<br />
Når der genereres en gul arytmialarm, udløser den synlige og hørlige indikatorer.<br />
Sådan fungerer kvitterede arytmialarmer<br />
Hvis en gul arytmialarm kvitteres, og alarmtilstanden varer ved, vil de synlige indikatorer forblive<br />
aktive, indtil tilstanden er ophørt. Der vil ikke ske gen-alarmering for samme tilstand eller for en<br />
anden tilstand i samme kæde, før alarmtilstanden er ophørt og opstået igen, og time-out perioden er<br />
udløbet.<br />
Hvis en gul arytmialarm kvitteres, og alarmtilstanden er ophørt, vil de synlige indikatorer straks<br />
forsvinde. Kvittering af en alarm nulstiller ikke alarmens time-out periode, så der vil ikke forekomme<br />
en gen-alarm for samme tilstand eller en alarm med en lavere prioritet i kæden, før time-out perioden<br />
er udløbet.<br />
Sådan fungerer ukvitterede arytmialarmer<br />
Gule arytmialarmer er altid indstillet til, at synlige alarmer er låsende i tre minutter. Gule<br />
arytmialarmer, der ikke kvitteres, reagerer som beskrevet i denne tabel:
<strong>Referencer</strong> 6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
<strong>Referencer</strong><br />
Alarmtilstand Eksempel Der lyder en kort<br />
alarmtone for gule<br />
alarmer ....<br />
Der er én alarm Pacer pacer ikke når alarmtilstanden første<br />
gang detekteres<br />
Vedvarende<br />
alarmtilstand<br />
HF LAV når alarmtilstanden første<br />
gang detekteres<br />
Alarmmeddelelse vises ...<br />
i 3 minutter<br />
indtil alarmtilstanden stopper<br />
plus maksimalt 3 minutter<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "EKG, arytmi og ST monitorering"<br />
den såkaldte Application Note: "ST/AR algoritme - arytmimonitorering"<br />
den såkaldte Application Note: "ST/AR algoritme - ST segmentmonitorering"<br />
"ST/AR arytmi og ST monitorering - selvstudium"<br />
43
6 Monitorering af EKG og arytmi Quiz-spørgsmål<br />
Quiz-spørgsmål<br />
44<br />
1 Klargøring af huden er vigtig, fordi:<br />
a. Den er med til at få elektroderne til at sidde fast på huden i 3 dage eller længere<br />
b. Den nedsætter den elektriske modstand og forbedrer EKG signalet<br />
c. Den forhindrer, at elektroderne irriterer huden<br />
2 Det er vigtigt at kontrollere, at status for Pacet er indstillet til Ja for en patient, der har<br />
pacemaker, fordi: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Når Pacet er sat til Nej, bortfiltreres pacerpulser fra EKG kurven og kan derfor ikke ses<br />
b. Det at indstille Pacet til Ja aktiverer undertrykkelse af pacerpulser, hvilket forhindrer<br />
monitoren i at tælle pacerpulser som QRS'er<br />
c. At status for pacet er indstillet til Ja, forbedrer pacemakerens ydelse<br />
3 Ændring af størrelsen af EKG kurven forbedrer QRS detektering og giver mere nøjagtig tælling af<br />
hjertefrekvensen.<br />
a. Sand<br />
b. Falsk<br />
4 Under genlæring af arytmi:<br />
a. Alle arytmialarmer er slået fra<br />
b. Alle arytmialarmer er aktive<br />
c. Alle arytmialarmer er slået fra bortset fra Asystoli, VFib og HF høj/lav<br />
5 Time-out perioder for arytmi: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Påvirker kun gule alarmer<br />
b. Er altid 1 minut<br />
c. Kan blokere hørlige og synlige indikationer af gule arytmialarmer
7Monitorering af pulsfrekvens<br />
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Forklare begrebet systempuls<br />
Ændre kilden for systempuls<br />
Forklare begrebet alarmkilde for HF/puls<br />
Ændre aktiv alarmkilde<br />
Om pulsmåling<br />
Talværdien for puls tæller den arterielle puls, der er et resultat af den mekaniske aktivitet i hjertet;<br />
værdien angives i slag pr. minut (på engelsk: beats per minute - bpm).<br />
Opsætning af pulsmonitorering<br />
Menuen Opsæt puls<br />
Opsæt puls<br />
Højgrænse : 120<br />
Lavalarm grænse : 50<br />
Pulsalarmer<br />
Alarmskr(EKG )<br />
: Off<br />
Puls : On<br />
Systempuls : SpO2 QRS volumen : 1<br />
∆ EkstrTaky : 20<br />
∆ EkstrBrad : 20<br />
7<br />
45
7 Monitorering af pulsfrekvens Om pulsmåling<br />
Valg af kilde for systempuls<br />
46<br />
MP5 gør det muligt for brugeren at måle pulsfrekvenser fra mere end én kilde på samme tid. Man kan få vist<br />
pulsen ud fra SpO2 signalet (Pleth kurven) eller ethvert målt arterielt tryk. De viste talværdier for puls<br />
tildeles betegnelser og farvekoder i henhold til den kurve, der benyttes som kilde for målingen.<br />
For at undgå at generere flere pulsalarmer benyttes kun én af de tilgængelige pulsfrekvenser til generering af<br />
pulsalarmer. Denne kaldes "systempulsen".<br />
Systempulsen:<br />
– genererer alarmer, når man vælger Puls som den aktive alarmkilde<br />
– sendes via netværket til Informationscenter (hvis tilgængeligt)<br />
Den aktuelt valgte systempulskilde vises i opsætningsmenuerne for alle mulige pulskildemålinger.<br />
Sådan ændres kilden for systempuls manuelt<br />
1 Man skal i menuen Hovedopsætning vælge Målinger og så vælge Puls for at åbne<br />
menuen Opsæt puls.<br />
2 Vælg Systempuls og vælg en aktiv pulskilde i listen over tilgængelige kilder.<br />
Sådan benyttes automatisk pulskildevalg<br />
1 I menuen Opsæt puls skal man vælge Systempuls og vælge indstillingen Auto (nederst i<br />
listen).<br />
Hvis man vælger Auto, vælger monitoren automatisk en pulsfrekvens til brug som systempuls.<br />
Den gennemser en liste ovenfra og nedefter og aktiverer den første pulsfrekvens, der er sat til On<br />
og er tilgængelig.<br />
Justering af pulsalarmer<br />
Forståelse af begrebet alarmkilde: EKG eller Puls<br />
For at forstå alarmering på baggrund af puls er det vigtigt at kende det fælles begreb, der ligger bag<br />
pulsalarmer og HF alarmer. I de fleste tilfælde er talværdierne for HF og Puls identiske. For at undgå,<br />
at der samtidigt udløses alarm for HF og Puls, bruger monitoren enten EKG eller Systempuls som<br />
kilde for hjertefrekvensalarmer. Den inaktive alarmkilde indikeres med symbolet for "Alarmer Off"<br />
ved siden af målingens talværdi på monitorens skærm.<br />
Hvis alarmkilden er EKG, slås alle pulsalarmer Off.<br />
Hvis man vælger Puls som den aktive alarmkilde, vil monitoren bede om bekræftelse af valget.<br />
Vær opmærksom på, at hvis man vælger Puls som alarmkilde, slås alle alarmer for arytmi og EKG<br />
HF Off.<br />
Hvis Alarmkilde er sat til Auto, vil monitoren benytte hjertefrekvensen fra EKG målingen som<br />
alarmkilde, når EKG målingen er On, og mindst én EKG afledning kan måles uden nogen teknisk<br />
alarm (INOP).<br />
Monitoren vil automatisk skifte til Puls som alarmkilde, hvis:<br />
– der ikke længere kan måles en gyldig EKG afledning<br />
og
<strong>Referencer</strong> 7 Monitorering af pulsfrekvens<br />
<strong>Referencer</strong><br />
– en pulskilde er slået til og er tilgængelig,<br />
Monitoren bruger så pulsfrekvensen fra den måling, der i øjeblikket er aktiv som systempuls. Mens<br />
Puls er alarmkilden, slås alle alarmer for arytmi og EKG HF Off. Hvis en EKG afledning igen bliver<br />
tilgængelig, bruger monitoren automatisk HF som alarmkilde.<br />
Sådan ændrer man alarmkilden<br />
1 Vælg i menuen Opsæt puls punktet Alarmskr(xxx), hvor xxx er den aktuelle alarmkilde<br />
for eksempel Alarmskr(EKG ).<br />
2 Vælg i menuen EKG/puls alarmer punktet Alarmkilde og vælg herefter den ønskede<br />
alarmkilde.<br />
EKG alarmer/pulsalarmer<br />
Alarmkilde : EKG<br />
EKG alarmer : On<br />
Pulsalarmer Off<br />
Højgrænse : 120<br />
Lavalarm grænse : 50<br />
∆ EkstrTaky : 20<br />
∆ EkstrBrad : 20<br />
Justering af alarmgrænser for puls<br />
Pulsalarmer kan slås til og fra, og de høje og lave alarmgrænser kan justeres på samme måde som andre<br />
målingsalarmer som beskrevet i afsnittet Alarmer. Vær opmærksom på, at på grund af begrebet bag<br />
kilde for HF alarmer/pulsalarmer vil ændring af alarmgrænser for en talværdi for puls samtidigt ændre<br />
alarmgrænser for HF alarmer og omvendt.<br />
Om ekstreme frekvensalarmgrænser<br />
Alarmerne for ekstrem takykardi og ekstrem bradykardi genereres også af den aktive alarmkilde. De<br />
udgør et sæt af røde alarmer med højt prioritet. Grænsen for alarmen Ekstrem Taky indstilles<br />
automatisk ved at lægge værdien ∆EkstTaky til grænsen for højalarm. Grænsen for alarmen Ekstrem<br />
Brady indstilles automatisk ved at trække værdien ∆EkstBrad fra grænsen for lavalarm.<br />
∆EkstTaky / ∆EkstBrad indstillingerne kan ses i menuen Opsæt EKG, men vises med grå<br />
skrift, hvilket angiver, at de kun kan ændres i konfigurationsstatus.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Monitorering af pulsfrekvens"<br />
47
7 Monitorering af pulsfrekvens Quiz-spørgsmål<br />
Quiz-spørgsmål<br />
48<br />
1 I henhold til efterfølgende billede hvilken af<br />
følgende påstande er da korrekt: (mere end ét<br />
svar kan være korrekt)<br />
a. HF er den aktive alarmkilde<br />
b. Pulsfrekvens er fra SpO2 /Pleth<br />
c. Systempulsalarm er Off<br />
d. HF alarmer er Off<br />
2 Hvis man nu slår EKG Off, hvad sker der så:<br />
a. Der vil ikke være nogen HF alarmer eller<br />
pulsfrekvensalarmer<br />
b. Alarmen vil blive aktiveret for pulsfrekvens<br />
c. Såvel HF som pulsfrekvens vil ikke blive vist<br />
HF Puls<br />
ABP<br />
Sys.<br />
SpO 2<br />
3 Hvis man slår HF alarmen Off, hvad sker der så: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Pulsfrekvensalarm vil blive aktiv<br />
b. Både HF og pulsfrekvens vil vise sysmbolet for alarmer Off<br />
c. Pulsfrekvens vil vise sysmbolet for alarmer Off<br />
d. Både HF alarmer og pulsalarmer er Off
8Monitorering af respiration<br />
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Identificere optimal elektrodeplacering for registrering af respiration<br />
Ændre status for respirationsregistrering fra Automatisk til Manuel<br />
Justere det manuelle registreringsniveau<br />
Justere alarmer for respiration inklusive apnøtid<br />
Ændre hastigheden for respirationskurven<br />
Om respirationsmåling<br />
For at kunne måle respirationen (Resp) måler monitoren den thorakale impedans mellem to EKG<br />
elektroder, som er placeret på patientens bryst. Ændringer i impedansen, som skyldes thorakal<br />
bevægelse, medfører, at kurven for Resp vises på monitorens skærm. For at kunne beregne<br />
respirationsfrekvensen (RF), tæller monitoren antallet af kurvecyklusser.<br />
Respirationskurve Respirationsfrekvens<br />
1 ohm<br />
1 ohm kalibreringssøjle<br />
RF<br />
8<br />
49
8 Monitorering af respiration Måling af respiration<br />
Måling af respiration<br />
50<br />
Impedansrespirationsmålinger kræver en god elektrode-til-hud kontakt. Impedansrespirationssignalet<br />
har større sandsynlighed for at forsvinde før EKG signalet, når en elektrode er tørret ud.<br />
Hvis man anvender standard EKG elektrodeplaceringer, måles respirationssignalet mellem RA og LL<br />
elektroderne.<br />
Hvis man anvender EASI EKG elektrodeplacering, måles respirationssignalet mellem I og A<br />
elektroderne.<br />
Visse patienter, som har begrænset bevægelse af brystet,<br />
RA LA<br />
trækker primært vejret abdominalt. Det kan i disse<br />
tilfælde være nødvendigt at placere venstre bens<br />
elektrode på venstre abdomen på punktet for maksimal<br />
abdominal udvidelse for at opnå en optimal<br />
respirationskurve.<br />
RA<br />
Opsætning af respirationsmålingen<br />
LL<br />
LL<br />
Opsæt Resp<br />
LA<br />
Højgrænse : 30<br />
Lavalarm grænse : 8<br />
Apnøtid : 20 sek.<br />
Alarm : On<br />
Resp : On<br />
Størrelse op<br />
Størrelse ned<br />
Auto/Manuel : Auto<br />
Manuelt op<br />
Manuelt ned<br />
Visse patienter, især neonatale patienter, udvider deres<br />
bryst sideværts. I disse tilfælde er det bedst at placere de<br />
to respirationselektroder henholdsvis i højre midtaksilær<br />
linje og venstre brystside på de punkter af patienten,<br />
hvor respirationsbevægelsen er størst, for at optimere<br />
respirationskurven.
Måling af respiration 8 Monitorering af respiration<br />
Sådan justerer man størrelse på respirationskurven<br />
1 Vælg Størrelse op. Bemærk, at hver gang man vælger Størrelse op, forøges både<br />
kurvens og kalibreringssøjlens størrelse. Dette betyder ikke, at kurvens faktiske styrke forøges, der<br />
sker kun ændring af visningen.<br />
2 Vælg Størrelse ned. Bemærk, at hver gang man vælger Størrelse ned, formindskes<br />
både kurvens og kalibreringssøjlens størrelse.<br />
Status for manuel respirationsdetektering<br />
Status for automatisk detektering<br />
Når man er i statussen for automatisk detektering af respiration, justerer monitoren automatisk<br />
niveauet for detektering afhængigt af kurvehøjden og tilstedeværelsen af kardiel artefakt.<br />
Man skal anvende statussen for automatisk detektering i situationer, hvor:<br />
respirationsfrekvensen ikke ligger tæt på hjertefrekvensen<br />
patienten ånder spontant<br />
patienten ventileres med en styret ventilationsfunktion<br />
Status for manuel detektering<br />
I status for manuel detektering justerer man detekteringsniveauet ved at flytte den stiplede linje for<br />
tærskel.<br />
Man skal anvende statussen for manuel detektering i situationer, hvor:<br />
respirationsfrekvensen og hjertefrekvensen ligger tæt<br />
patienter har intermitterende, obligatorisk ventilation (IMV)<br />
respirationen er svag. Prøv først at flytte elektroderne for at forbedre signalet<br />
Sådan ændres status for detektering til Manuel<br />
1 Vælg i menuen Opsæt Resp punktet Auto/Manuel for at skifte til manuel status.<br />
2 Brug punktet Manuelt op eller Manuelt ned i menuen til at justere den stiplede linje for<br />
tærskel til et niveau lige under spidsen (toppen) af respirationskurven.<br />
Når dette niveau er fastlagt, vil detekteringsniveauet ikke automatisk tilpasse sig til forskellige<br />
respirationsdybder. Det er vigtigt at huske, at hvis åndedragets dybde ændres, kan det være nødvendigt<br />
at ændre detekteringsniveauet.<br />
Respirationsalarmer<br />
Resp har en Højgrænse og Lavgrænse alarm plus en ekstra Apnøalarm. Apnøalarmen er en (rød) alarm med<br />
høj prioritet, som gør brugeren opmærksom på potentielt livstruende apnøtilstand.<br />
Justering af alarmgrænser foregår på samme måde for alle målinger og er beskrevet i kapitlet Alarmer.<br />
Apnøtid definerer tidsperioden mellem senest registrerede åndedrag og indikation af alarm for apnø.<br />
51
8 Monitorering af respiration <strong>Referencer</strong><br />
<strong>Referencer</strong><br />
52<br />
Sådan ændres apnøtid<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Monitorering af respirationsfrekvens"<br />
Quiz-spørgsmål<br />
Vælg i menuen Opsæt Resp punktet Apnøtid og vælg derefter et tidsrum.<br />
1 Mellem hvilke to elektroder detekteres respiration:<br />
a. Højre arm og venstre ben<br />
b. Højre arm og venstre arm<br />
c. Venstre arm og venstre ben<br />
2 Apnøtiden er 20 sekunder og kan ikke justeres.<br />
a. Sand<br />
b. Falsk<br />
3 Apnøalarm er:<br />
a. En gul alarm<br />
b. En rød alarm<br />
c. En INOP alarm<br />
4 Status for detektering af respiration bør ændres til Manuel, når:<br />
a. Patienten er intuberet og har styret ventilation<br />
b. Der monitoreres pædiatriske og neonatale patienter<br />
c. Patienter har intermitterende, obligatorisk ventilation (IMV)
Kompetencemål<br />
Om målingen<br />
9<br />
9Monitorering af SpO 2<br />
Efter gennemgang af denne sektion vil brugeren kunne:<br />
Forklare SpO2 målingens begrænsninger<br />
Vælge optimalt sted for SpO2 måling<br />
Vælge relevant sensor for det valgte målested<br />
Justere volumen for QRS tone og justere tonemodulation<br />
Justere SpO2 alarmer<br />
Forklare forsinkelser af SpO2 alarmer<br />
Vurdere kvaliteten af SpO 2 signalet<br />
Philips pulsoximetri gør brug af en bevægelsestolerant<br />
algoritme for signalbehandling, som tager sit udgangspunkt<br />
i Fourier-teknologien for undertrykkelse af artefakter<br />
(Fourier Artefact Suppression Technology - FAST).<br />
Rødt og infrarødt lys sendes gennem vævet og registreres af<br />
en fotocelle. Rødt og infrarødt lys absorberes forskelligt af<br />
blod med forskellig farve. Oxygenmætningen beregnes ved<br />
at sammenligne rødt og infrarødt lys, der har passeret<br />
gennem vævet.<br />
SpO2 målingen giver:<br />
Pleth kurve - visuel indikation af patientens puls<br />
Rødt<br />
Infrarødt<br />
Oxygenmætning for arterielt blod (SpO2) i procent<br />
Pulsfrekvens (hentet fra Pleth kurven)<br />
Perfusionsindikator (Perf) - numerisk værdi for den pulserende del af det målte signal, som er<br />
forårsaget af arteriel pulsering<br />
Pleth SpO 2 Perf<br />
Puls<br />
53
9 Monitorering af SpO 2<br />
Målebegrænsninger<br />
54<br />
Måling af SpO 2<br />
Følgende begrænsninger kan påvirke den målte værdi for oxygenmætning og resultere i en fejltolkning<br />
af patientens oxygenstatus.<br />
Måling af SpO 2<br />
Interferens, der skyldes f.eks. kraftige patientbevægelser, kraftigt lys i omgivelser.<br />
Anæmi, når en lille mængde af fungerende hæmoglobin i blodet kan være særdeles iltet.<br />
Injicerede Farvestoffer kan påvirke lysets vej gennem blodet.<br />
Dysfunktionelle hæmoglobiner kan fremtræde som iltet hæmoglobin, skønt der er tale om dårlig<br />
iltning f.eks. på grund af kulilteforgiftning.<br />
Påsætning af SpO 2 sensorer<br />
Der findes en række forskellige flergangs og engangs sensorer til brug for forskellige SpO 2 målesteder<br />
og patientkategorier. Som eksempel kan nævnes finger-, tå-, øre- og pandesensorer.<br />
Valg af optimalt målested<br />
Undgå katetre og infusioner proksimalt til målestedet.<br />
Kontrollér, at målestedet har god hudkvalitet, og at huden ikke er misfarvet.<br />
Fjern eventuel farvet neglelak fra påsætningsstedet.<br />
Valg af relevant sensor for målestedet<br />
.<br />
1 Sørg for, at sensorstørrelsen passer til påsætningsstedet, så sensoren hverken kan falde af eller<br />
påføre patienten et for højt tryk. Hvis man bruger sensorer fra andre leverandører end Philips, skal<br />
man følge de instruktioner, der leveres samme med pågældende sensor.<br />
2 Kontrollér, at lyskilden og fotocellen er placeret direkte over for hinanden. Alt lys fra lyskilden skal<br />
passere gennem patientens væv.<br />
Sensor for stor Sensor for lille<br />
Kontrollér påsætningsstedet<br />
Inspicér påsætningsstedet hver 2. eller 3. time for at kontrollere hudkvalitet og korrekt optisk<br />
justering. Hudirritation kan forekomme, hvis sensoren sidder for længe på samme sted.<br />
Hvis hudkvaliteten ændres, skal man flytte transduceren til et andet sted.<br />
Man skal vælge et nyt påsætningssted mindst hver 4. time.
Opsætning af SpO 2 målingen 9 Monitorering af SpO 2<br />
Opsætning af SpO 2 målingen<br />
Menuen Opsæt SpO 2<br />
Setup SpO2<br />
Højgrænse : 100<br />
Lavalarm grænse : 90<br />
Desat.grænse : 80<br />
Alarmer : On<br />
SpO2<br />
Puls (Sp02 )<br />
: On<br />
Betegnelse<br />
Indstil perf.ref<br />
: SpO2 QRS volumen : 1<br />
Tonemodulation : Ja<br />
Justere tonemodulation og QRS tone<br />
Når Tonemodulation er slået On, vil tonehøjden for QRS tone variere i overensstemmelse med<br />
mætningen. Dette betyder, at hvis SpO 2 niveauet falder, bliver tonehøjden for QRS tonen lavere.<br />
Sådan slås tonemodulation Off<br />
Vælg i menuen Opsæt SpO 2 punktet Tonemodulation.<br />
Sådan justerer man volumen for QRS tonen<br />
Vælg i menuen Opsæt SpO 2 punktet QRS volumen og indstil så ønsket volumen for QRS tone.<br />
Justering af SpO 2 alarmer<br />
SpO2 har en Højgrænse og Lavgrænse alarm plus en yderligere Desat.grænse alarm. Desat alarmen er en<br />
(rød) alarm med høj prioritet, som gør brugeren opmærksom på potentielt livstruende fald i<br />
oxygenmætningen.<br />
Justering af alarmgrænser foregår på samme måde for alle målinger og er beskrevet i kapitlet Alarmer. Vær<br />
opmærksom på, at:<br />
Indstilling af SpO2 højgrænsen til 100% svarer til at slå alarmen Off<br />
Grænsen for SpO2 lavalarm kan ikke indstilles til en værdi, som er lavere end grænsen for desat<br />
alarmen<br />
Sådan justeres Desat alarmgrænsen<br />
Vælg i menuen Opsæt SpO 2 punktet Desat.grænse og vælg desatureringsgrænsen.<br />
55
9 Monitorering af SpO 2<br />
Forståelse af forsinkelser af SpO 2 alarmer<br />
56<br />
Opsætning af SpO 2 målingen<br />
Der er en forsinkelse mellem en fysisk hændelse på målestedet og den tilhørende alarm på monitoren.<br />
Denne forsinkelse skyldes to forhold:<br />
Tiden for gennemsnitsberegning for målingen (forkonfigureret til 5, 10 eller 15 sekunder)<br />
Alarmforsinkelsestid (forkonfigureret til 0 til 30 sekunder)<br />
Lavgrænsealarmen udsendes her Her udsendes Desat alarmen<br />
Højalarmgrænse<br />
Lavalarmgrænse<br />
Desat alarmgrænse<br />
%SpO2<br />
10 sekunder<br />
Forsinkelse for lavalarm Desat alarmforsinkelse<br />
Vurdering af mistænkelige SpO 2 målinger<br />
20 sekunder<br />
Hvis man ikke stoler på den målte SpO 2, så kan man bruge Pleth kurven eller talværdien for perfusion til at<br />
vurdere signalkvaliteten.<br />
Pleth kurve: Størrelsen af Pleth kurven er en indikation af kvaliteten af SpO 2 signalet. De to inderste<br />
stiplede linjer repræsenterer den minimumstørrelse for Pleth kurven, der er nødvendig for at få en<br />
pålidelig SpO 2 værdi.<br />
Inderste linjer<br />
Perf talværdi: Talværdien for perfusion giver en absolut indikation af kvaliteten af det signal, der<br />
bruges til at beregne SpO2. Jo større talværdi perfusion desto bedre er målingen af SpO2. Under 1 er måleevnen for SpO2 acceptabel, men ikke optimal.<br />
Under 0,3 er signalet stadig brugbart, men bør forbedres ved for eksempel at ændre målested.<br />
95%<br />
90%<br />
80%<br />
Godt signal Svagt signal, skal forbedres
<strong>Referencer</strong> 9 Monitorering af SpO 2<br />
<strong>Referencer</strong><br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugerhåndbog: “Monitorering af SpO2" 57
9 Monitorering af SpO 2<br />
Quiz-spørgsmål<br />
58<br />
1 Hvad skal man overveje ved brug af en SpO2 sensor? (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Lyskilden og fotocellen skal sidde lige over for hinanden<br />
b. Hudkvaliteten på sensorens påsætningssted<br />
c. Hvis sensoren er for stor til patienten, så sæt den fast med tape<br />
d. Sørg for, at sensorens påsætningssted er godt belyst for at optimere signalkvaliteten<br />
Quiz-spørgsmål<br />
2 Den tid, der går mellem en fysisk hændelse på SpO2 målestedet og den tilhørende alarm på<br />
monitoren:<br />
a. Er altid 10 sekunder<br />
b. Er altid 15 sekunder<br />
c. Styres af den konfigurerede tid for gennemsnitsberegning og alarmforsinkelsestiden<br />
d. Styres af den konfigurerede NBP repetitionstid<br />
3 Indstilling af SpO2 højgrænse til 100%:<br />
a. Svarer til at slå lavgrænsen Off<br />
b. Svarer til at slå højgrænsen Off<br />
c. Svarer til at slå alle SpO2 alarmer Off<br />
d. Har ingen virkning for SpO2 alarmer<br />
4 En talværdi for perfusion på 3,5 indikerer, at signalet, der bruges til måling af SpO2 :<br />
a. Er optimalt<br />
b. Er acceptabelt, men ikke optimalt<br />
c. Stadig kan bruges, men bør forbedres<br />
d. Ikke bør benyttes
Kompetencemål<br />
Om målingen<br />
10<br />
10Monitorering af NBP<br />
Efter gennemgang af denne sektion vil brugeren kunne:<br />
forklare metoder for NBP måling<br />
vælge en blodtryksmanchet af passende størrelse til patienten<br />
starte og stoppe manuelle NBP målinger<br />
ændre intervallet for NBP måling<br />
starte og stoppe automatiske NBP målingscyklusser<br />
justere NBP alarmer<br />
ændre NBP alarmkilde<br />
Denne monitor bruger den oscillometriske metode for måling af NBP.<br />
Oscillometriske enheder måler amplituden for ændringer i tryk i den blokerende manchet, når<br />
manchetten deflaterer fra over det systoliske tryk. Amplituden forøges pludseligt, når pulsen<br />
gennembryder blokeringen i arterien. Efterhånden som trykket i manchetten sænkes yderligere, øges<br />
pulseringernes amplitude, når en maksimal værdi (omtrent svarende til middeltrykket), hvorefter den<br />
falder.<br />
Målingen giver systolisk tryk, diastolisk tryk og middeltryk samt den talværdi for puls, der hentes fra<br />
NBP sammen med det tilhørende tidsstempel.<br />
Alarmkilde<br />
Alarmgrænser<br />
Puls fra NBP Målestatus<br />
NBP<br />
Sys.<br />
Puls<br />
Auto<br />
Systolisk Diastolisk Middeltryk<br />
Tidsstempel<br />
59
10 Monitorering af NBP Opsætning af NBP målingen<br />
Målebegrænsninger<br />
Målemetoder<br />
60<br />
Det er ikke muligt at foretage målinger med ekstreme hjertefrekvenser på mindre end 40 bpm eller<br />
over 300 bpm.<br />
Målingen kan være unøjagtig eller umulig at foretage i følgende tilfælde:<br />
hvis det er svært at registrere en regelmæssig arteriel trykpuls f.eks. ved hjertearytmier, alvorligt chok,<br />
hypotermi eller ved obesitet eller en ekstremitet med ødemer.<br />
hvis der er tale om kraftig og vedvarende patientbevægelse i form af for eksempel rysten eller<br />
krampe.<br />
Der findes tre metoder for måling af NBP:<br />
Manuel - måling efter behov.<br />
Auto - kontinuerligt gentagne målinger (med et justérbart interval på mellem 1 og 120 minutter).<br />
STAT - hurtige serier af målinger, som foretages i løbet af en periode på 5 minutter, hvorefter<br />
monitoren vender tilbage til den foregående målestatus. Brug kun denne målemetode på overvågede<br />
patienter.<br />
Opsætning af NBP målingen<br />
Menuen Opsæt NBP<br />
Opsæt NBP<br />
Alarmer fra : Sys.<br />
Sys. høj : 160<br />
Sys. lav : 90<br />
Alarmer : On<br />
NBP : On<br />
Start/stop<br />
Repetitionstid : 15 min<br />
Auto/Manuel : Auto<br />
Puls (NBP) : On<br />
NBP STAT<br />
Stop alt<br />
Venøs punktur<br />
VP tryk : 60 mmHg<br />
Reference : Auskultation<br />
Skift talværdi<br />
Sådan skiftes der mellem automatisk og manuel status<br />
Man skal i menuen Opsæt NBP vælge Auto/Manuel og vælge statussen Auto.
Måling af NBP 10 Monitorering af NBP<br />
Sådan indstilles NBP repetitionstiden<br />
For automatiske NBP målinger kan tidsintervallet mellem to målinger justeres.<br />
Måling af NBP<br />
Man skal i menuen Opsæt NBP vælge Repetitionstid og vælge 5 min.<br />
Valg af og påsætning af en NBP manchet<br />
Brug af en manchet af forkert størrelse eller en bukket eller snoet gummipose kan medføre unøjagtige<br />
målinger. Som indikator for korrekt manchetstørrelse har hver manchet et markeret område på den<br />
side, der vender mod patienten. Manchettens kant skal befinde sig inden for det markerede område.<br />
Markeret område<br />
Flergangs manchet<br />
Sådan påsættes NBP manchetten<br />
Start og stop af målinger i automatisk og manuel status<br />
Start og stop af målinger i STAT status<br />
Engangs manchet<br />
1 Sørg for, at der benyttes en manchet, der er godkendt af Philips og er af korrekt størrelse.<br />
2 Forbind manchetten til luftslangen og forbind luftslangen til den røde NBP konnektor.<br />
3 Sæt manchetten på en ekstremitet i niveau med patientens hjerte. Angivelsen på manchetten skal<br />
svare til anvendelsesstedet.<br />
Vælg genvejstasten Start/Stop for at starte en måling. I automatisk status vil dette starte<br />
målingen og målecyklussen.<br />
For at afbryde en igangværende måling skal man igen vælge genvejstasten Start/Stop.<br />
For at stoppe målingen i automatisk status skal man vælge genvejstasten NBP Stop alt.<br />
Man skal i menuen Opsæt NBP vælge NBP STAT for at starte en STAT måling.<br />
Vælg genvejstasten NBP Stop alt for at stoppe målingen.<br />
61
10 Monitorering af NBP <strong>Referencer</strong><br />
Justering af NBP alarmer<br />
<strong>Referencer</strong><br />
62<br />
NBP har en Højgrænse og Lavgrænse alarm for hver trykværdi (systolisk, diastolisk og middel).<br />
Man kan monitorere alarmtilstande for hvert af disse tryk enten individuelt eller parallelt. Hvis der er<br />
mere end én værdi i alarm, udsendes der kun én alarm med prioritet for middel, systolisk, diastolisk.<br />
Justering af alarmgrænser foregår på samme måde for alle målinger og er beskrevet i kapitlet Alarmer.<br />
Sådan vælges NBP alarmkilde<br />
Man skal i menuen Opsæt NBP vælge Alarmer fra.<br />
Rul nedad i listen for at se alle mulige kombinationer og vælg én.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: "Monitorering af NBP"<br />
den såkaldte Application Note: "Noninvasiv blodtryksmåling"
Quiz-spørgsmål 10 Monitorering af NBP<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1. STAT status vil foretage kontinuerlige målinger i ___minut(ter), eller indtil den stoppes manuelt.<br />
a. 1<br />
b. 5<br />
c. 15<br />
d. 60<br />
2. I statussen NBP Auto vil valg af genvejstasten Start/Stop under inflatering af manchetten<br />
medføre:<br />
a. Stop alene af inflatering af manchetten<br />
b. Stop af inflatering af manchetten og af serien af automatiske målinger<br />
c. Ændring af repetitionstiden til 10 minutter<br />
d. Øjeblikkelig start af en serie STAT målinger<br />
3. Der kan opstå unøjagtige NBP målinger som følge af:<br />
a. Forkert manchetstørrelse<br />
b. Ekstremitet med ødemer<br />
c. Hjertearytmier<br />
d. Alle ovenstående<br />
4. Hvis NBP alarmkilden er indstillet til Sys& Dia, og både systolisk og diastolisk alarmgrænse<br />
overskrides, vil den udsendte alarm være:<br />
a. Systolisk<br />
b. Diastolisk<br />
c. Både systolisk og diastolisk<br />
63
10 Monitorering af NBP Quiz-spørgsmål<br />
64
11<br />
11Monitorering af temperatur<br />
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Foretage temperaturmålinger med en standard temperaturprobe<br />
Foretage temperaturmålinger med den prædiktive metode for temperaturmåling<br />
Hvordan måles temperatur<br />
Der er to metoder, hvormed MP5 kan måle temperatur. Der er valgfrihed mellem de to metoder:<br />
Temperaturmålinger med en standard temperaturprobe<br />
Temperaturmålinger med det prædiktive temperaturmodul og tilhørende probe<br />
Udførelse af målinger med en standard temperaturprobe<br />
Sådan udføres en standard temperaturmåling<br />
1 Vælg prober af korrekt type og størrelse for patienten. Hvis man benytter en engangs probe, skal<br />
man forbinde proben til temperaturkablet.<br />
2 Sæt proben eller temperaturkablet i bøsningen for temperatur. Temperaturmålingen starter<br />
automatisk, når man tilslutter proben.<br />
3 Sæt proben på patienten. Det anbefales, at man benytter et beskyttende gummihylster på<br />
rektalprober.<br />
4 Vælg en passende temperaturbetegnelse.<br />
Følgende betegnelser er tilgængelige ved brug af en standard temperaturprobe.<br />
Temp ikke-specifik temperaturbetegnelse Trekt rektaltemperatur<br />
Tart arteriel temperatur Thud hudtemperatur<br />
Tkrop kropstemperatur Tven venetemperatur<br />
Tesoph øsofagustemperatur Tnaso næsesvælgtemperatur<br />
65
11 Monitorering af temperatur <strong>Referencer</strong><br />
Udførelse af prædiktive temperaturmålinger<br />
<strong>Referencer</strong><br />
66<br />
Med den prædiktive metode er en måleværdi klar efter 6 til 15 sekunder, fordi monitoren benytter en<br />
algoritme til at "forudsige", hvad temperaturen ville blive målt til, hvis proben fik lov at være på<br />
målestedet, indtil der blev registreret en stabil måleværdi. Mulige målesteder er: mund, armhule og<br />
rektum.<br />
Ved armhulemålinger:<br />
Undlad at foretage armhulemåling gennem patientens tøj. Det er nødvendigt med direkte kontakt<br />
fra probe til overtræk til hud.<br />
Sørg for, at der er valgt korrekt patientkategori. Dette påvirker resultatet af målingen.<br />
Sådan udføres en prædiktiv temperaturmåling<br />
1 Vælg den korrekte probe og holder for målestedet:<br />
– Blå for oralmålinger eller armhulemålinger<br />
– Rød for rektalmålinger<br />
2 Forbind temperaturproben i probeholderen til enheden og sæt kablets konnektor i bøsningen på<br />
bagsiden af enheden.<br />
3 Vælg den korrekte temperaturbetegnelse for målestedet:<br />
– pToral ved måling af mundtemperatur<br />
– pTaxil ved måling af armhuletemperatur<br />
– pTrekt ved måling af rektaltemperatur<br />
4 Tag proben ud af holderen. Dette aktiverer temperaturmålingen.<br />
5 Sæt et nyt engangs probeovertræk på proben.<br />
6 Vent, til klarmeddelelsen ses, og sæt så proben på patienten. Under målingen vises en<br />
forløbsindikator på skærmen. Når temperaturværdien er tilgængelig, vises den på skærmen<br />
sammen med det tidspunkt, hvor målingen blev udført.<br />
7 Bortkast engangs probeovertrækket og sæt proben tilbage i holderen.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Monitorering af temperatur"<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Monitorering af prædiktiv temperatur"
Quiz-spørgsmål 11 Monitorering af temperatur<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 Der ønskes udført en prædiktiv temperaturmåling. Hvilke handlinger skal der udføres? (mere end<br />
ét svar kan være korrekt)<br />
a. Valg af korrekt temperaturprobe.<br />
b. Valg af korrekt temperaturbetegnelse.<br />
c. Påsætning af et probeovertræk på proben.<br />
d. Vent, til klarmeddelelsen ses, før proben sættes på patienten.<br />
2 For hvilket målested er det vigtigt at vælge korrekt patientkategori?<br />
a. Rektal<br />
b. Armhule<br />
c. Oral<br />
d. Alle ovenstående<br />
67
11 Monitorering af temperatur Quiz-spørgsmål<br />
68
12<br />
12Monitorering af invasivt tryk<br />
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af denne sektion vil brugeren kunne:<br />
Vælge en trykbetegnelse for monitorering<br />
Nulstille tryktransduceren<br />
Vælge den relevante trykskala<br />
Justere alarmer for invasivt tryk<br />
Opsætte måling af invasivt tryk<br />
Menuen Opsæt tryk<br />
Opsæt ABP<br />
Alarmer fra : Sys.<br />
Sys. høj : 160<br />
Sys. lav : 90<br />
Alarmer : On<br />
ABP<br />
Puls (ABP)<br />
: On<br />
Betegnelse : ABP<br />
Skala<br />
Optimal skala<br />
Nulstil ABP<br />
Kalbr tryk<br />
Kal.faktor<br />
: 150 mmHg<br />
Kun middel Nej<br />
∆ Ekstrem høj : 15 mmHg<br />
∆ Ekstrem lav : 15 mmHg<br />
69
12 Monitorering af invasivt tryk Opsætte måling af invasivt tryk<br />
Sådan vælger man en trykbetegnelse for monitorering<br />
70<br />
MP5 monitoren kan måle op til to invasive tryk. Man skal konfigurere monitoren til det ønskede tryk<br />
for monitorering ved at vælge den relevante trykbetegnelse. Trykbetegnelsen er en unik identifikation<br />
af hver type tryk. Når man vælger en betegnelse, bruger monitoren pågældende betegnelses lagrede<br />
indstillinger, f.eks. farve, kurveskala og alarmindstillinger.<br />
Nulstilling af tryktransduceren<br />
For at undgå unøjagtige målinger af tryk kræver monitoren, at der foretages en gyldig nulkalibrering.<br />
Man skal foretage en nulstilling:<br />
når man tager en ny transducer eller nye slanger i anvendelse.<br />
hver gang man igen forbinder transducerkablet til monitoren.<br />
hvis man mener, at monitorens trykmålinger ikke er korrekte<br />
mindst én gang om dagen.<br />
Ændring af skalaen for trykkurven<br />
Den skala, som man vælger, fastlægger størrelsen af kurven på skærmen.<br />
.<br />
1 Vælg kurven ABP for at åbne menuen ABP kurve.<br />
2 Vælg Betegnelse og ændr betegnelsen til CVP. Bemærk, at en hvilken som helst betegnelse,<br />
der allerede er i brug på monitoren, vises med grå skrift og ikke kan vælges.<br />
1 Vælg højde for transduceren i overensstemmelse med hospitalets procedure.<br />
2 Luk patientstophanen.<br />
3 Ventilér transduceren til atmosfærisk tryk.<br />
4 Vælg i kurvemenuen punktet Nulstil CVP.<br />
5 Når meddelelsen CVP nulstilling udført vises i statuslinjen, skal man lukke<br />
stophanen mod atmosfærisk tryk og åbne stophanen mod patienten.<br />
1 Vælg CVP kurven for at åbne menuen CVP kurve.<br />
2 Vælg Skala og vælg en værdi fra listen:<br />
– en positiv værdi fastlægger den øverste linje i gitteret. Den nederste linje i gitteret sættes til nul.<br />
– en negativ værdi fastlægger den nederste linje i gitteret. Den midterste linje i gitteret sættes til<br />
nul<br />
Positiv værdi Negativ værdi
<strong>Referencer</strong> 12 Monitorering af invasivt tryk<br />
Sådan indstilles den optimale skala for den aktuelle kurve<br />
Justering af trykalarmer<br />
<strong>Referencer</strong><br />
1 Vælg CVP kurven igen.<br />
2 Vælg i menuen CVP kurve punktet Opti. skala for at gøre det muligt for monitoren at<br />
vælge den bedst egnede skala for kurven.<br />
Trykalarmer kan slås til og fra, og de høje og lave alarmgrænser kan ændres på samme måde som andre<br />
målingsalarmer som beskrevet i afsnittet Alarmer. Her beskrives særlige alarmfunktioner, der kun<br />
gælder for tryk.<br />
Valg af alarmkilde for tryk<br />
Invasivt tryk har en Højgrænse og Lavgrænse alarm for hver trykværdi (systolisk, diastolisk og middel). Man<br />
kan monitorere alarmtilstande for hvert af disse tryk enten individuelt eller parallelt. Hvis der er mere end én<br />
værdi i alarm, udsendes der kun én alarm med prioritet for middel, systolisk, diastolisk.<br />
Man skal i menuen Opsæt CVP vælge Alarmer fra og herefter vælge en enkelt eller parallel<br />
alarmkilde fra listen.<br />
Forståelse af ekstreme trykgrænser<br />
Som supplement til højgrænse og lavgrænse alarmer har tryk ekstreme trykalarmer, Ekstrem høj og<br />
Ekstrem lav. Alarmerne for ekstreme tryk er røde alarmer med høj prioritet. De genereres af den aktive<br />
alarmkilde ved at lægge en fast indstillet værdi til grænserne for højalarm og lavalarm.<br />
Se i menuen Opsæt CVP punkterne ∆ Ekstrem høj og ∆ Ekstrem lav og læg mærke<br />
til værdierne. Disse vises med gråt og kan kun ændres i konfigureringsstatus.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: "Monitorering af invasivt tryk"<br />
71
12 Monitorering af invasivt tryk Quiz-spørgsmål<br />
Quiz-spørgsmål<br />
72<br />
1 Man skal nulstille transduceren igen i forhold til monitoren, hver gang man skifter slange eller<br />
transducer.<br />
a. Sand<br />
b. Falsk<br />
2 Der er følgende alarmer for tryk:<br />
a. altid kun middel<br />
b. altid systolisk og diastolisk<br />
c. altid systolisk, diastolisk og middel<br />
d. alarmtilstande for systolisk tryk, diastolisk tryk eller middeltryk enten individuelt eller parallelt<br />
3 Ændring af skalaen ved brug af Opti. skala giver monitoren mulighed for at:<br />
a. vælge den bedste skala for den aktuelle kurve<br />
b. vælge den standardskala, der er lagret for profilen<br />
c. vælge en positiv skala
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Åben vinduet med vitale parametre og grafisk trend<br />
Forklare den information, der vises i trendvinduer<br />
Forklare og bruge trendgrupper<br />
Ændre trendintervaller<br />
Få udskrifter af trenddata på printer og på skriver<br />
Få vist trendberegnede patientdata ved brug af skærmtrends<br />
Visning af trendinformation<br />
13<br />
13Trends<br />
Trends er patientdata, der indsamles over tid og vises i grafisk format eller tabelformat for at give<br />
brugeren et billede af, hvordan patientens tilstand udvikler sig. Trendinformation lagres i<br />
trenddatabasen. Man kan få vist trendinformation enten ved at åbne et trendvindue eller ved at skifte<br />
til et specialkonstrueret skærmbillede, der viser trendinformation som indlejret del af skærmbilledet.<br />
Forståelse af trendgrupper<br />
MP5 monitoren leveres med forud definerede trendgrupper. En trendgruppe definerer en kombination<br />
af målinger, som samles i en gruppe til visning i trendvinduerne og for udskrift i trendrapporter og<br />
trendudskrifter. Trendgruppen Alle omfatter alle tilgængelige målinger.<br />
Brug af trendvinduer<br />
Sådan åbnes et tabular trend vindue<br />
Vælg genvejstasten Vitale param.<br />
Sådan åbnes vinduet for grafisk trend<br />
Vælg Hovedopsætning -> Trends og derefter Grafisk trend.<br />
Vitale<br />
param<br />
73
13 Trends Visning af trendinformation<br />
74<br />
Vinduet med trends viser de seneste data; det opdateres, hver gang nye data lagres.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
1<br />
2<br />
3<br />
7<br />
HF<br />
SpO2 RF<br />
Temp<br />
NBPs<br />
NBPd<br />
NBPm<br />
HF<br />
SpO2 RF<br />
Temp<br />
Vitale parametre: Standard<br />
Grafiske trends: Standard<br />
Vælg<br />
gruppe<br />
Vælg<br />
interval<br />
1 Trendgruppenavn viser navnet på den viste trendgruppe.<br />
2 Trenddata viser patientens trendberegnede data ud fra det valgte tidsrum.<br />
I vinduet for vitale parametre gælder det, at hvis der er mere end én aperiodisk<br />
værdi tilgængelig for en bestemt trendperiode, bliver alle målinger gemt i<br />
databasen, og værdien nærmest tidsstemplet indikeres med en pil i visningen<br />
af vitale parametre.<br />
3 Tidsskala viser dato og klokkeslæt for det sted i trenddatabasen, hvor man befinder sig.<br />
4<br />
6<br />
5
Visning af trendinformation 13 Trends<br />
4 Visningskolonne<br />
(Kun vitale<br />
parametre)<br />
5 Markør<br />
(Kun grafisk trend)<br />
6 Markørværdier<br />
(Kun grafisk trend)<br />
Brug af trendvinduer<br />
viser de seneste tilgængelige måleværdier uanset det aktuelt benyttede<br />
trendinterval. Kolonnen opdateres hvert 5. minut, eller hver gang en NBP<br />
måling eller en anden aperiodisk måling gennemføres.<br />
en markør, der spænder over alle målinger i trendgruppen, hjælper med at<br />
navigere i trenddatabasen og viser den aktuelle position i databasen. Placér<br />
markøren på et bestemt tidspunkt ved at berøre grafen.<br />
denne kolonne viser de værdier, der er målt på markørtidspunktet, når<br />
markøren flyttes på tidslinjen.<br />
7 Programtaster når man åbner et trendvindue, bliver programtasterne vist, og de gør det<br />
muligt at bevæge sig rundt mellem de lagrede trenddata og udføre<br />
trendrelaterede opgaver.<br />
Funktion for programtaster<br />
Vælg<br />
gruppe<br />
Vælg<br />
interval<br />
Vitale<br />
parametre<br />
Grafisk<br />
Trends<br />
Udskriv<br />
Post<br />
vælger en anden trendgruppe til visning.<br />
ruller skærmbilledet op og ned for at se data, der i øjeblikket ikke er synlige.<br />
vælger en anden indstilling for at ændre detaljeringsniveau i visningen af<br />
trends.<br />
flytte markøren ét trin mod venstre eller højre for at bevæge sig langs<br />
trenddatabasens tidslinje.<br />
flytte markøren én side mod venstre eller højre for at bevæge sig langs<br />
trenddatabasens tidslinje.<br />
springe til begyndelsen eller slutningen af trenddatabasen for at se den ældste<br />
eller den nyeste lagrede trend-information.<br />
åbner de aktuelle trenddata i tabelform. Det viste tidsrum og visningens<br />
opløsning ændres ikke.<br />
åbner de aktuelle trenddata i grafisk form. Det viste tidsrum og visningens<br />
opløsning ændres ikke.<br />
printer en tabulær eller grafisk trendrapport eller foretager udskrift af en<br />
tabulær trend for data i det aktuelle vindue. Rapporten vil benytte den<br />
aktuelle indstilling for trend-interval.<br />
75
13 Trends <strong>Referencer</strong><br />
Visning af skærmtrends<br />
<strong>Referencer</strong><br />
76<br />
Trends, der er konfigureret for permanent visning på specielle skærme, kaldes skærm-trends.<br />
Skærmtrends kan vises i grafisk eller tabulært format eller horisontformat. Svarer til at ændre<br />
tidsintervallet i trendvinduer; man kan ændre skærmtrendtiden for at justere den mængde trenddata,<br />
der vises på skærmen.<br />
Sådan får man vist skærmtrends<br />
1 Vælg i menuen Opsæt punktet Skift skærm og vælg et skærmbillede, der er indrettet til at<br />
vise skærmtrend så som skærmbilledet "3 kurver". Skærmen ”3 kurver” viser en tabulær NBP<br />
skærmtrend.<br />
2 Hvis man ikke ser nogen trendberegnede værdier, skal man først udføre nogle NBP målinger.<br />
NBP med tabulær skærmtrend<br />
NBPs Auto<br />
NBPs<br />
Sys.<br />
NBP med grafisk skærmtrend<br />
NBPs<br />
Sys.<br />
mmHg<br />
Auto NBPs<br />
Sådan skifter man skærmtrendvisning<br />
min min<br />
1 For at skifte mellem tabulær og grafisk visning skal man vælge en skærmtrend for at åbne menuen<br />
NBP trend.<br />
2 Rul ned og vælg Skift visning og derefter Grafisk. Hvilken tidsperiode vises nu i<br />
trenden?<br />
Sådan skifter man trendtid for grafisk skærmtrend<br />
1 Vælg NBP skærmtrend for at åbne menuen NBP trend.<br />
2 Rul ned og vælg Skift trendtid.<br />
3 Vælg 2t og bemærk ændringen på skærmen.<br />
Ved at vælge Global , vil trendtiden blive indstillet efter den globale skærm trendtid, som<br />
defineres i den generelle opsætning for monitoren.<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Trends"<br />
den såkaldte Application Note: "Horizon Trends and Advanced Event Surveillance"
Quiz-spørgsmål 13 Trends<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 En trendgruppe definerer:<br />
a. Den kombination af måletrends, der vises, når der åbnes et trendvindue<br />
b. Opløsningen for trenddata, når der åbnes et trendvindue<br />
c. Den måde hvor på skærmtrends vises, grafisk eller i tabelformat<br />
2 En skærmtrend kan vises som: (mere end ét svar kan være korrekt)<br />
a. Grafisk trend<br />
b. Minuttrend<br />
c. Tabulær trend<br />
d. Horisonttrend<br />
3 For at åbne vinduet for grafisk trend skal man:<br />
a. Vælge HF talværdien<br />
b. Vælge genvejstasten Vitale param<br />
c. Vælge genvejstasten Grafisk trend<br />
d. Vælge NBP skærmtrend<br />
4 Visningskolonnen er en del af:<br />
a. Vinduet Vitale parametre<br />
b. Vinduet Grafisk trend<br />
c. Begge<br />
5 For at ændre detaljeringsgraden (også kaldt opløsningen) for viste trenddata skal man:<br />
a. Vælge genvejstasten Gentag.tid<br />
b. Åbne et trendvindue og vælge programtasten Valg interval<br />
c. Åbne et trendvindue og vælge en af programtasterne<br />
77
13 Trends Quiz-spørgsmål<br />
78
Kompetencemål<br />
Efter gennemgang af dette kapitel vil brugeren kunne:<br />
Forklare forskellige typer tilgængelige udskrifter<br />
Starte, stoppe og forlænge udskrifter<br />
Ilægge papir<br />
Om skriveren<br />
Den integrerede skriver giver udskrifter af talværdier for alle aktive<br />
målinger og op til 3 kurver. For at man kan få centrale udskrifter fra<br />
monitor ved seng, skal monitoren være forbundet via et netværk til<br />
Informationscenter.<br />
Udskriftstyper<br />
14<br />
14Udskrift<br />
Forsinkede udskrifter startes manuelt ved at vælge genvejstasten Forsink. udskr. Dette giver<br />
en udskrift af alle aktuelt målte talværdier og af op til tre forud definerede kurver for en indstillet<br />
periode før og efter start af udskriften.<br />
Realtids udskrifter startes manuelt ved at vælge en af programtasterne for udskrift RT A eller RT B.<br />
Realtids udskrifter giver udskrift af alle aktuelt målte talværdier og op til tre forud definerede kurver.<br />
Som standard kører realtids udskrifter kontinuerligt, indtil de stoppes manuelt. Dette kan være<br />
konfigureret anderledes for den aktuelle monitor.<br />
Vælg kurver udskrifter er en speciel type realtids udskrift, som giver brugeren mulighed for at vælge<br />
op til tre målingskurver under arbejdet til udskrift. Vælg kurver udskrifter kører kontinuerligt, indtil de<br />
stoppes manuelt.<br />
79
14 Udskrift Sådan starter og stopper man udskrifter<br />
80<br />
Alarmudskrifter forekommer, når der udsendes en patientalarm, og den parameter, som udløser<br />
alarmen, er konfigureret til at udløse en alarmudskrift. Alarmudskrifter giver udskrift af alle talværdier<br />
og op til tre forud definerede kurver. Som standard gives der en udskrift af den parameter, der er i<br />
alarm, og af den primære EKG afledning. Dette kan være konfigureret anderledes for den aktuelle<br />
monitor. Alarmudskrifter dækker en indstillet tidsperiode før og efter alarmen.<br />
Alle EKG kurver udskrift en speciel type realtids udskrift, der viser en 4 sekunders udskrift af hver<br />
EKG afledning med en kalibreringssøjle før hver EKG afledning. Alle tilgængelige afledninger<br />
udskrives i rækkefølge i den standardiserede afledningsorden. Udskriften er realtid, hvilket betyder, at<br />
de udskrevne informationer ikke er samtidige.<br />
Vitale parametre udskrifter giver udskrift af alle de talværdier, der er tilgængelige i monitorens<br />
database; de udskrives i tabulært format. Udskriften dækker en valgt tidsperiode og sker med et valgt<br />
interval. For eksempel tre timer med et interval på ti minutter.<br />
Sådan starter og stopper man udskrifter<br />
Start af udskrifter<br />
Programtasterne gør det muligt at starte og stoppe udskrifter.<br />
Sådan får man vist programtasterne for udskrifter<br />
1 Vælg programtasten Udskrifter .<br />
2 Brug piltasterne til at rulle til højre eller venstre for at se de eventuelle<br />
programtaster, der ikke vises.<br />
Forsinket<br />
udskrift<br />
Alle EKG<br />
kurver<br />
Start/stop af udskrifter<br />
RT A<br />
udskrift<br />
Vitale<br />
parametre<br />
RT B<br />
udskrift<br />
Start/stop af udskrifter<br />
Alarmgrænser<br />
Sådan startes en Vælg kurver udskrift<br />
Vælg<br />
kurver<br />
ST<br />
segmenter<br />
Sådan startes en forkonfigureret realtids udskrift<br />
Højopl.<br />
udskrift<br />
Opsæt<br />
udskrift<br />
Stop al<br />
udskrift<br />
Stop al<br />
udskrift<br />
Udskrifter<br />
1 Vælg programtasten Vælg kurver og brug programtasterne til at vælge op til tre<br />
målingskurver til udskriften. Hvis der ønskes færre end 3 kurver på udskriften, skal man vælge de<br />
ønskede kurver og herefter programtasten Fortsæt.<br />
2 Vælg én af programtasterne for udskriftshastighed for at indstille den ønskede hastighed.<br />
3 Vælg programtasten Start for at starte udskriften.<br />
Vælg genvejstasten Udskrifter og herefter programtasten til at vælge den ønskede<br />
udskriftstype for eksempel RT A udskrift.
Sådan starter og stopper man udskrifter 14 Udskrift<br />
Forlængelse af igangværende udskrifter<br />
Stop af udskrifter<br />
Isætning af papir<br />
Sådan forlænger man en igangværende udskrift med dens udskriftstid<br />
vælg igen dens programtast (for eksempel Forsink. udskr.) én gang.<br />
Sådan gør man en igangværende udskrift kontinuerlig<br />
vælg dens programtast igen to gange inden for fem sekunder.<br />
Udskrifter stopper automatisk, når<br />
den forud indstillede udskriftstid er gået,<br />
skriveren er løbet tør for papir, eller<br />
skriveren udsender en teknisk alarm (INOP).<br />
Sådan stopper man manuelt en udskrift<br />
Vælg genvejstasten Udskrifter og vælg derefter programtastenStop al udskrift.<br />
Sådan ilægges papir i den indbyggede skriver<br />
1 Benyt låsen i højre side af skriverens låge til at åbne lågen.<br />
2 Fjern den tomme rullekerne.<br />
3 Isæt en ny rulle og sæt den fast i papirholderen.<br />
Papiret fremføres fra undersiden af rullen og op over det øverste af skriverens låge.<br />
4 Lad mindst 3 centimeters papir stikke ud forbi lågens kant, og sving så lågen opad og tryk den<br />
godt på plads igen.<br />
81
14 Udskrift <strong>Referencer</strong><br />
<strong>Referencer</strong><br />
82<br />
For yderligere information vedrørende de i nærværende kapitel beskrevne funktioner henvises til<br />
MP5 Brugervejledning: kapitlet "Udskrifter"<br />
Quiz-spørgsmål<br />
1 RT A udskrift er en:<br />
a. Realtids udskrift<br />
b. Forsinket udskrift<br />
c. Alarmudskrift<br />
2 Realtids udskrift udskriver:<br />
a. alle talværdier og op til tre forud definerede kurver<br />
b. op til 15 talværdier og 2 kurver<br />
3 En Vælg kurver udskrift giver brugeren mulighed for at:<br />
a. udskriveto forud definerede kurver<br />
b. udskrive to forud definerede kurver for en indstillet tidsperiode før udskriftens start<br />
c. vælge op til tre målingskurver til udskrift<br />
4 Forsinkede udskrifter giver udskrift af:<br />
a. en indstillet tidsperiode før og efter start af udskriften<br />
b. en indstillet tidsperiode efter start af udskriften<br />
c. en indstillet tidsperiode før start af udskriften<br />
5 Alarmudskrifter:<br />
a. startes manuelt, når der lyder en alarm<br />
b. startes automatisk, når der udsendes en patientalarm<br />
c. starter automatisk, når der udsendes en patientalarm, og den parameter, der udløser alarmen, er<br />
konfigureret til at udløse en alarmudskrift<br />
6 For at gøre en igangværende udskrift kontinuerlig skal man:<br />
a. igen vælge programtasten Forsink. udskr. to gange inden for 5 sekunder<br />
b. igen vælge programtasten Forsink. udskr. én gang<br />
7 Når man lægger papir i skriveren, fremføres papiret fra:<br />
a. undersiden af papirrullen<br />
b. oversiden af papirrullen
2 Oversigt over MP5<br />
1 a-1, b-3, c-4, d-2<br />
2 b<br />
3 c<br />
4 a<br />
15 Svar på quiz-spørgsmål<br />
15Svar på quiz-spørgsmål<br />
3 Grundlæggende betjening<br />
1 c<br />
2 a-2, b-1, c-3<br />
3 b<br />
4 b, c<br />
5 b<br />
6 a, b, c, d<br />
7 b<br />
8 b<br />
9 a, b, c<br />
10 b<br />
4 Alarmer<br />
1 a, d<br />
2 a, c, d<br />
3 b<br />
4 a<br />
5 Patientadministration<br />
1 c<br />
2 a, c, d<br />
3 a, b, c<br />
4 c<br />
6 Monitorering af EKG og arytmi<br />
1 b<br />
2 a, b<br />
3 b<br />
4 c<br />
5 a, c<br />
7 Monitorering af pulsfrekvens<br />
1 a, b, c<br />
2 b<br />
3 b, d<br />
8 Monitorering af respiration<br />
1 a<br />
2 b<br />
3 b<br />
4 c<br />
9 Monitorering af SpO2<br />
1 a, b<br />
2 c<br />
3 b<br />
4 a<br />
10 Monitorering af NBP<br />
1 b<br />
2 a<br />
3 d<br />
4 a<br />
11 Monitorering af temperatur<br />
1 a, b, c, d<br />
2 b<br />
12 Monitorering af invasivt tryk<br />
1 a<br />
2 d<br />
3 a<br />
13 Trends<br />
1 a<br />
2 a, c, d<br />
3 c<br />
4 a<br />
5 b<br />
83
15 Svar på quiz-spørgsmål<br />
84<br />
14 Udskrift<br />
1 a<br />
2 a<br />
3 c<br />
4 a<br />
5 c<br />
6 a<br />
7 a
Change language