Mikkelsen, Jens A Min flintesamling.pdf

Min flintesamlingFortalt af forh. landmand Jens A. Mikkelsen, Åkandevej 4, 7755 Bedsted ThyJeg er blevet opfordret til at fortælle lidt om densamling af flinteredskaber fra stenalderen, somjeg har fundet igennem et langt liv.Jeg er nu 76 år, født i ”V. Mølgard” i Bedstedsogn som søn af Peter Chr. Mikkelsen og hustruKirstine Karoline, født Jensen. Jeg var denyngste af tre brødre. Min far døde allerede, dajeg var 12 år gammel, mine brødre henholdsvis14 og 16 år. Vores mor drev gården videre vedhjælp af os børn og lidt daglejerhjælp. Vi fik lovat hjælpe, hvor vi kunne - både i stald og mark.En dag, jeg var vel 15-16 år, fandt jeg, da jegvar ude at harve, en fin fiskehaleformetfintedolk. Det var jo nok med til, at jeg begyndteat interessere mig for oldtiden og isærstenalderen. Senere fandt jeg flere andre stumperaf finte- og stenredskaber på denne ejendom.Den 1. maj 1939 kom jeg ud at tjene hosPeder Rysgaard i ”Lomborg” i Madsted. Jeg varder i syv år. På denne gård fandt jeg en del pænestykker: f.eks. tre kærneøkser fra den ældrestenalder og flere stumper af slebne økser frabegyndelsen af bondestenalderen, også kaldetdyssetiden.Engang i høst, mens vi kørte rivelse, fik jegbogstaveligt talt en flintedolk i hovedet, da jegstak en forkfuld rivelse op på læsset, og nogetfaldt ned på mig. Det var en lancetformet dolkfra yngre stenalder. Det viste sig senere, at derhar været en boplads dér fra den seneste tid iyngre stenalder, og her fandt jeg efterhånden trehalvmåneformede, hele flintesegl.Andre steder, hvor jeg senere tjente, fandt jegogså forskellige redskaber af flint.I juni1954 købte jeg sammen med min broderKristian en gammel, noget forsømt gård i Istrup.Den var hel bar, uden avl og besætning. Minhustru og jeg blev gift i 1955. Vi boede sammenmed min broder indtil april 1960, da Kristianovertog hele gården. Vi købte da ejendommen påBedsted hede, Rishøjvej 16, der ligger lige, hvortre sogneskel løber sammen: Bedsted, Hassing,og Visby sogne.Nu kommer så det jeg vil fortælle om:Stensamlingen.Jorden på denne ejendom er, så vidt jeg ved,engang i 1920’erne købt sammen fra flerehedeskifter, der har tilhørt gårde i omegnen.Måske derfor kan der endnu findes en masselevn fra fortiden. Straks efter vi var begyndt at

arbejde med jorden, fandt jeg - tit når der varpløjet eller harvet - forskellige flækker, skrabereog redskaber. I alt er det blevet til i nærheden af500 stk. Meget af det, man finder påbopladserne, er jo knækkede eller kasseredestykker af økser, dolke, pilespidser og andreredskaber. Alligevel har jeg dog flere helesåkaldte kornsegl, økser og over 30 hele,fladhuggede pilespidser fra yngre stenalder, fradolktiden.Mange gange når vi gik og hakkede roer,havde jeg et par flintestykker med hjem ilommen. Efterhånden som jeg fandt mere ogmere, begyndte jeg at tænke på, hvem demennesker var, der havde lavet flækkerne ogredskaberne, og hvor gamle de mon var. Jegbegyndte at sætte numre på fundene og lavede etregister over dem. Jeg tegnede også et kort overvores mark og de nærmeste nabomarker.Fundene blev afmærket på kortet, og det viste sighurtigt, at der var steder med mange fund -sikkert bopladser. Forskellige bøger købte jeg,og jeg har vist lånt alt, hvad Bedsted Bibliotekhar om oldtiden, især stenalderen.Museumsfolkene i Thisted har jeg ogsåforbindelse med, og de har set samlingen,ligesom jeg kommer i amatørklubben ”Museetsvenner”.Når man går over en nypløjet mark, kan manogså finde lerkarskår på bopladserne. Det kanvære med til at bestemme alderen på tingene, forgennem tiderne har udformningen af lerkarreneskiftet. Man har ofte dekoreret dem førbrændingen på forskellig vis i det våde ler medstreger i forskellige mønstre eller med en tosnoetsnor, der så står tydeligt i skårene.Når man ser fundene og de optegnelser, jeghar viser det sig, at på denne plet af Thylandsjord har der gennem flere tusinde år levetmennesker - helt tilbage i jægerstenalderenssidste del, 6.000 - 4.000 år. f. Kr.,bondestenalderen, tragtbægerkulturen,enkeltgravstiden, dolketiden og måske ældrebronzealder, ja helt til nutiden.Der er kærneøkser, skiveøkser,tværpilespidser, små mikroflækker og spidsermed skråt afhuggede ender, som nok har væretbrugt som modhager på pileskafter. De er frajægerstenalderen. Der er tyndnakkede ogtyknakkede slebne økser og mejsler fradyssetiden i bondestenalderen. Der er tapkiler,stykker af stridsøkser og hulslebne små økser ognogle tresidede pilespidser fra enkeltgravstiden.Endelig er der, hvad der er mest af påbopladserne, slebne bredæggede økser,fladhuggede redskaber som halvmåneformedeflintesegl, knækkede stykker af dolke og andrespidser, trekantede og hjerte formede småpilespidser, nogle med indbuet basis og tomodhager, nogle med en skafttunge i midten,andre længere og smallere. Nogle flækkekniveog en enkelt flækkedolk er der også kommetmed.Mange mennesker har jo en hobby. Noglesamler frimærker og mange andre sjove ting.Andre går op i slægtsforskning eller bankospil.For mig har det at komme ud i naturen altidværet det bedste. At se på fuglene og dyrene ogbare gå en tur på en pløjemark, kan jeg havemegen glæde af. Jeg har også gået en del på jagt,

men det gik sjældent så godt, for jeg så mereefter oldsager end efter harer, så de var langtvæk, før jeg så dem.Nu vil jeg ønske, at andre kan have glæde afdet, jeg her har fortalt. Det er jo i virkelighedenbare en historie om, hvad en mand, der dyrkersin jord, også kan få ud af den.Kilde: Sydthy Årbog 1996, side 32-34.