Projekt grønne tage. Referat af mødet den 14 ... - Vand i Byer

Projekt Grønne tageMøde fredag den 14. september 2012 kl. 9.00 - 13.00Teknologisk Institut, Indgang 1, Lokale 12, Gregersensvej, 2630 TaastrupDeltagereChristian AmmitsøeHanne Kjær Jørgensen (HAKJ)Ivana Pekárová ChristensenIda Marie KnudsenJan Jeppesen (JJ)Luca Luccateli (LL)Marina Bergen JensenMichael Robdrup Rasmussen (MRR)Nadia Wind NielsenNashwan Al Saoudi (NAS)Ole EkstrandOle Mark (OM)Paul KledalRasmus DyrholmRikke Nikolajsen (RN)Uffe Gangelhoff (UG)Ulrik Reeh(UR)Vandcenter SydRørcentret, TI (ref.)NykildeRørcentret, TIAlectiaDTUKU LifeAalborg UniversitetByggrosKU (geografi)AlectiaDHIInstitute of global food & farmingFrederikssund ForsyningSpildevandscenter AvedøreGrontmijVegtechAfbudAnja PelleArne Bernt HaslingArne Kirt HansenBarbara Kleinlercher (BK)Bastian JunkerDorthe RømøeHubert de JongeJakob Skov PedersenJakob VedelKim JensenKirsten SanderLotte Fjendbo MøllerMalene Langer SigaardMorten ZimmermannPoul Hjere MathiesenByggrosCowiFrederikssund ForsyningGrontmijAgrotechKøbenhavns KommuneSorbisenseAgrotechSvendborgSvendborgKS arkitektur & miljøKU LifeAlectiaEKJ rådgivende ingeniørerSvendborg1

1. Velkomst og præsentationsrundeMarina bød velkommen.2. Indledende status for arbejdet i gruppenDer er udarbejdet en version af notat om grønne tage.Regneark over måleserier i Danmark er udarbejdet, og informationer fra Brandstation Østerbro ogAgrotech fremgår, men der mangler data fra måleserie i Odense.3. Kan grønne tage bruges til fødevareproduktion? Genelle overvejelser samt status fordemo-projekt i Ballerup Kommunev/ Paul Kledal, Institute of global food and farmingPaul Kledal fortalte om grønne tage til fødevareproduktion, se præsentation. Der arbejdes på atetablere et grønt tag til fødevareproduktion på Ballerup Bibliotek.4. Præsentation af version 2 af notat om grønne tagev/ Michael Robdrup Rasmussen, Aalborg Universitet, og Ole Mark, DHIMRR gennemgik version 2 af notat om grønne tage, se præsentation.Bemærk, at afstrømningskoeffienten ikke er den samme som afløbskoefficienten!Afstrømningskoefficienten måles i det øjeblik, hvor regnen stopper.Der benyttes ’standard-regn’ på 100 l/s/ha i 15 min. Der bør i stedet kigge på forskelligeregnintensiteter og varigheder, så konceptet er genkendeligt for afløbsteknikere.Der er ikke så stor forskel på markkapacitet og visnegrænsen i de her tage, da de er så porøse. Mankunne lave større (dybere) tage, hvor der var større forskel.Mange renseanlæg kører på grænsen til at blive overbelastede og står til at skulle udbygges. Hvisman kan argumentere ud fra, at grønne tage tager en del af regnvandet, så kan man spare penge påudvidelser af renseanlæg.Det vil være relevant at måle klimaforhold, som fx nedbør, luftfugtighed, temperatur, solinstrålingog vind, når der måles på grønne tage for at korrigere mht. disse parametre.Det er nemmere at måle stigning i vandstand i en tank i stedet for flowmåler.På brandstation Østerbro tømmes beholderen nu automatisk, og det kører godtI Agrotechs laboratorieopstilling vejes tagkonstruktionen.Man kan ekstrapolere afstrømningen (parallel med nedbøren), når taget er vandmættet. Det er indtilda, at det er vanskeligt at modellere.2

Afslutning af notat-arbejdet. I notatet version 2 mangler:Konkrete eksempler på dimensionering af grønne tageErfaringsværdier fra grønne tage i DanmarkErfaringer fra europæiske grønne tage (Vi skal måske starte her! Der sker meget i andre lande)Der var enighed om, at notatet skal færdiggøres, og at der så kan udarbejdes bilag til notatet,efterhånden som de omtalte ’mangler’ bliver færdiggjort.Der var desuden enighed om, at notatet er et godt udgangspunkt for gruppens arbejde.Ulrik Reeh påpegede, at SBI har givet grønne tage hård medfart i pressen, Der er skrevet en artikelom, at grønne tage var så og så farlige mht. fugt, utætheder mv. MRR dykker ned i det, idet SBI eren del af Ålborg Universitet. Ulrik Reeh sender artikel fra SBI om grønne tage til MRR.For at præcisere de grønne tages hydrauliske egenskaber, vil det være hensigtsmæssigt med en’light version’ af notatet, der kan offentliggøres i en artikel. Artiklen skal bl.a. redegøre for fordeleved grønne tage, herunder at belastningen til renseanlægget nedsættes, og at nedstrøms LAR-anlægskal håndtere en mindre vandmængde.5. Opstilling og målinger på det grønne tag i Vejlev/ Michael Robdrup Rasmussen, Aalborg UniversitetMRR fortalte om måling på det grønne tag i Vejle, se præsentation. Det grønne tag har intetdrænlag, og der er ingen hældning på taget. Der anvendes MJK-tryktransducer til niveaumåling.Vandføringen måles på 2 måder: Dels måles vandføringen ved et overløb på afløbsledningen, delsberegnes vandføringen ud fra en niveaumåling i palletank, hvor al regnvand fra taget opsamles.Der har været problemer med, at vand siver ud af tryktransduceren, hvilket har ødelagt noglemålinger.MRR udarbejder en beskrivelse af måleopstilling, herunder udarbejder en principskitse af placeringaf tryktransducer og fotos af fx vacuumbrønde ifbm. indvendige tagnedløb.6. Konceptuel hydraulisk model for et grønt tag – hvad sigter vi efter?v/ Jan Jeppesen, AlectiaSe præsentation.Jan følger 2 spor:Spor1 består i at udvikle, teste og vidensopsamle fra konkrete LAR-elementerSpor 2 består i konkret måling og modellering på taget på Slamafvandingsbygningen i Odense.Taget, som er et ekstensivt grønt tag anlagt af Vegtech, består af grodan (som er et vandsugendelag af stenuld, samt et vækstmedie samt planter).3

Den observerede afstrømning sammenlignes med den simulerede afstrømning. Til modelleringenbenyttes en SVK regn fra Odense 1989-2005.JJ har udarbejdet en såkaldt ’IDF-kurve’ (IDF = Intensity Duration Frequency, dvs. kurver der viserafstrømningen fra taget som funktion af regnens varighed og gentagelsesperiode?), for en 10 årshændelse, region Vest.Input til modellen er: nedbør og potentiel fordampning.Modellen giver et godt billede af virkeligheden og viser, at det grønne tag har stor effekt for småregn. Hvis regnens varighed overstiger 100 minutter, forsvinder effekten af taget.Jan understregede, at vi aldrig vil få tilstrækkelig mange måleserier til at udarbejde en statistiskmodel. Det vil være en forudsætning, at der udarbejdes simuleringer af afstrømningen fra grønnetage til den statistiske model.Proceduren (mht. bestemmelse af IDF-kurver) kan være at bestemme parametre for de forskelligeforsøgstage (brandstation Østerbro, Vejle Spildevands bygning, taget i Odense) samt atsammenligne resultater med målinger fra udlandet.Der bør fastlægges en ensartet procedure for databearbejdning (fx støjfiltrering).Jan Jeppesen, Luca Locatelli og Barbara Kleinlercher har modelleret på det samme tag. Der varenighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at udveksle oplysninger omkring simuleringen afafstrømningen, men forudsætningen er, at der laves nogle aftaler om rettigheder.Uffe Gangelhof foreslog, at vi tager nogle af konklusionerne fra Barbaras udgivelse (rundsendt tilgruppen) og bruger dem som input artikel / light udgave af notatet.Det er vigtigt, at vi får inddelt de grønne tage i nogle hovedtyper fx ud fra hældning og tykkelse. Viskal have forskellige kategorier, og det skal for hver kategori fremgå, hvordan vi karakteriserer degrønne tage i den pågældende kategori. Producenterne kommer med oplæg til dette på næste møde.7. Opbygning af dansk database over måleserier for Grønne tage: Første udkast tilopbygning og hvordan vi gørv/ Ole Mark, DHIOM tilbød, at vi kan bruge intra-nettet på DHI (sharepoint-sites) til at dele måleserierne. Dettekræver, at vi får et password af OM.HAKJ fremsender template for Excell regnearket til Ole, opdateret med de forskellige måleserier:Brandstation Østerbro, Agrotech, Vandcenter Syd, Vejle.Der var diskussion af, hvor lang ’levetid’, som databasen med måleserierne skal have. I princippetkan databasen også bruges om 30 år.4

Regler for tilgængelig og ophavsret skal defineres. Der er allerede indgået aftaler vedr. publicering,og hvad data skal bruges til, men det er vigtigt, at der – når man anvender måleserier – fremgår, atdataserier kun må publiceres efter aftale med den, der har ophavsretten til dataserien8. Præsentation af phd-projektv/ Luca Locateli, DTULuca har samlet erfaringer fra årlig tilbageholdelse fra andre lande, se præsentation.Erfaringer fra udlandet viser, at Peak flow reduction og forsinkelse varierer med vandmætning,regn, materiale, og magasinerings kapacitet9. Etablering af grønne tage for Greve Kommunev/ Nashwan Al Saoudi, KUNAS har undersøgt potentialet for grønne tage i København. Han bruger GIS som redskab til atbestemme flade tage under 20 graders hældning. Han har brugt Greve som case, og har medudgangspunkt i terrænopmåinger (’Blom-data’), fundet andelen af tage, der er velegnet til atetablere grønne tage på.NAS konkluderer, at der er et stort potentiale i industri-områder. Spørgsmålet er bl.a., omkommunerne kan være med til at øge incitamenter til grønne tage her? BBR-meddelelser omtagenes materiale samt evt hældning fremgår af oplysningerne i kommunernes byggesagsarkiv, hvordata er åbne og tilgængelige.Det blev diskuteret, om det er muligt at screene hele Danmark for, hvad potentialet for grønne tageer. Det vil desuden være relevant at undersøge, hvad potentialet så er på landsplan for fx besparelseved renseanlæg, afkoblinger mv.10. Fælles opsamling, diskussion og næste skridtNæste skridt:Regneark om dataserier færdiggøres. Dataopsamling på DHI påbegyndes. OM undersøger, om deter muligt at sende password ud til aktørerne i projekt grønne tage. MRR gør notatet færdigt.Der skal udarbejdes et notat omkring guidelines for hydrauliske målinger på grønne tage: AnnetteBrink Kjær, BK og MRR leverer principskitser, beskrivelser, fotos til HAKJ, som samler sammen.Udkast til light udgave af notatet/artikel: Barbaras artikel kan indgå. Vi skal have overblik overminimums-tilbageholdelser, Lucas litteratur-søgning kan inddrages.Næste møde:Rikke Nikolajsen, Spildevandscenter Avedøre holder oplæg om grønne tage på industribygninger.Oplæg fra producenterne omkring kategorisering af grønne tage. Hanne sender uddrag af norm foranlægsgartnere til producenterne.5