BorgervÃ¦bningerne organiseres fra oven 1801-1814

More documents

Recommendations

Info

Søren Bitsch Christensen – manuskriptudkast - 24 -instans var det op til Danske Kancelli at godkende alle avancementer og afskedigelser for officerernesvedkommende.Brandkorpset stod egentlig uden for borgervæbningen, men blev alligevel heletiden snoet ind i denne. Det var oprettet i 1799, men blev reorganiseret i 1809. Herefter blevmedlemmerne rekrutteret af Den borgerlige Indrulleringskommission, som enten kunne udtagefolk til brand- eller borgervæbningstjeneste. Befalingsmændene i korpset vandt vel aldrigsamme sociale prestige som borgervæbningsofficererne, men de fik rang med disse i 1825 (reskript17. april 1825), efter i 1818 at have fået ret til at bære armeens felttegn, hvis de vel atmærke var eksaminerede (reskript 21. februar 1810).KØBENHAVNS BORGERVÆBNINGS STYRKETAL 1802-1837.Borgerlige InfanteriBorgerlige Artilleri1802/1803 1. afdeling: 3.154”visse borgere tilvagt og tjeneste” +1.634 ”uvisse”.2. afdeling: 5.458”ungt mandskab”.I alt 10.246.489 mand, senereforøget til op til900 mand.1807 1.1001808Københavns Borgervæbning1837 2.395 2.403BrandkorpsetNoter: Hærens organisation efter 1808I 1808 gennemførtes ændringer af landeværnet, og det fik også følger for andre værn. Mændene inden for bondestandenvar herefter værnepligtige fra 20-års alderen. Hvert år blev hver ottende unge bonde derfor udskrevet tiltjeneste, dog først fra 22- års alderen. Den udskrevne rekrut skulle herefter tjene i otte år ved den stående hær.Det var dog kun de første to år, han skulle ligge i garnison. I de følgende fire år blev han indkaldt i 28 dage ieksercertiden, og i de to sidste år kunne han indkaldes ved særlige lejligheder. Livgarderne havde dog andretjenestetider. Efter de otte år blev mandskabet fra artilleriet, infanteriet, jægerkorpsene og kavaleriet overflyttettil reserverne – eller forstærkningsbataljonerne – ved deres gamle korps. Efter yderligere otte år skulle soldatenstå i den almindelige reserveklasse, indtil han blev 45 år. I tilfælde af krig påhvilede der en ekstra værnepligt
Søren Bitsch Christensen – manuskriptudkast - 25 -på dem, der boede indtil to mil fra kysten, idet de da skulle være i kystmilitsen, indtil de blev 50 år. 69 Kystmilitsenblev afskaffet i 1814.Bornholms milits og borgerkorpsene i København, Helsingør, Nyborg og Fredericia indgik i landetaten, altså iden stående hær, fordi de i krigstid skulle kunne anvendes af hærens ledelse (værnepligtsloven).København 1860-61: Kongens Livjægerkorps var normeret med en styrke på 544 mand i fire kompagnierunder ledelse af en kommandør, der også var borgervæbningens chef. Korpset blev ophævet ved lov 12. februar1849. Københavns Borgervæbning bestående af 3 bataljoner infanteri á 4 kompagnier, tilsammen ca. 2.500mand, og 3 bataljoner artilleri á 4 kompagnier, tilsammen ca. 2.300 mand. Denne styrke på 4.800 mandblev dog ikke regnet for present i 1860-61. Kongens Livkorps var heller ikke i fuld vigør, det har i lang tidkun haft ufuldstændige cadres og været uden kommandør. Normeret til otte kompagnier med ca. 900 mand.Københavns Brandkorps havde faktisk også en militær organisation og havde en brandmajor, vicebrandmajorog 67 officerer. 70 Helsingør havde foruden det borgerlige artilleri (i 1860-61 med 343 mand) også et brandkorpsmed militær organisation, Nyborg havde 237 infanterister og Fredericia omtales ikke. Begge sidstnævntehavde fået reglement 29. marts 1857.Bornholms folkevæbning eller Bornholms Milice var i sagens natur for alle, med undtagelse af enkelte embeder.I 1840 stod Bornholms Milice under en kommandørs befaling og havde dertil en kommando bestående af 2overstabsfolk, 4 mellemstabsfolk og 2 understabsfolk. Der var 2 artillerikompagnier med 10 officerer og omtrent590 mand, 4 infanterikompagnier med 19 officerer og omtrent 1.631 mand, 1 jægerkompagni med 8officerer og omtrent 362 mand, 4 dragonkompagnier med 12 officerer og 568 mand. Endelig – og i dennesammenhæng vigtigst – var der 7 borgerkompagnier med 40 officerer og omtrent 1.460 mand og 4 herredskompagniermed 25 officerer og omtrent 975 mand. 71 Landboerne indtrådte i den regulære milits, købstadsindbyggernei borgerkompagnierne, mens herredskompagnierne var en reserve, hvortil de militært uskikkede blevoverført sammen med landboerne, når disse fyldte 50 år. Den regulære milits havde en lille hvervet artilleristyrkeog nogle befalingsmænd fra hæren, men ellers var tjenesten i fredstid ulønnet. 7269 Ledetraad ved Forelæsningerne i Danmarks militaire Geographie ved den kongelige militaire Høiskole, 1832, 62.70 Baggesen 1862, 246.71 Baggesen 1840, 161f.72 Baggesen 1862, 245.
Page 1: Søren Bitsch Christensen - manuskr
Page 5 and 6: Søren Bitsch Christensen - manuskr
Page 19 and 20: kystforsvar. 58 Andre steder i land
Page 23: Søren Bitsch Christensen - manuskr

BorgervÃ¦bningerne organiseres fra oven 1801-1814

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?