Blå-gult folkemødeSpøgelset i AlmedalenI seneste udgave af <strong>Dansk</strong> Folkeblad fik Folkemødet på Bornholm massiv dækning. Men Folkemødets forbillede finder stedpå Gotland i Sverige. ”Almedalsveckan” er en institution i svensk politik. Her mødes IKEA og Volvo med statsminister FrederikReinfeldt. Her træffes politiske aftaler i hemmelige lejligheder og små gårdhaver over et glas rosévin – som er denforetrukne drik. Alligevel var noget i år anderledes end det plejer. Partiet Sverigedemokraterne (SD), som kom i Riksdagen i2010 truer harmonien i landet, hvor uenighed er forbudt. Også i år gik spøgelset gennem Almedalen.Tekst og fotos Karsten LorentzenVelkommen i Almedalen. Velkommen til ottedage med otte politiske partier. Når svenskpolitiks svar på ”Woodstock-festivalen” løberaf stablen i begyndelsen af juli, tildeles hvertparti sin helt egen dag efter et rotationsprincip.I begyndelsen var der kun Socialdemokratiet– det indtil for få år siden statsbærendeparti i Sverige. Traditionen med at stille sig opog tale i den lille uanselige park, Almedalen iVisby på Gotland påbegyndtes i 1968 af daværendestatsminister Olof Palme.Racisme og ligestillingDe første år havde Socialdemokratiet monopolpå arrangementet, og op gennem 1970’erneog 80’erne voksede mødet i omfang, men eftermordet på statsminister Olof Palme i marts1986 indtraf en stilstand, idet hans efterfølgerIngvar Carlsson indtil 1990 valgte at afholdesin tale et andet sted i Visby.Til gengæld fik de andre partier for alvor øjneneop for arrangementet i 1990’erne. ”Palmedalen”blev til Almedalen.I dag er Almedalsugen en milliardindustri.Hotelværelser i Visby koster fra 10.000 kronerpr. nat, og brancheorganisationer og firmaerbetaler op til 400.000 kroner for at leje etbeskedent lokale til deres arrangementer. Lejeaf en gårdhave kan løbe op i millioner. Bankerlejer ofte hele hoteller. Omvendt tænker defleste, at de ikke har råd til ikke at være med.Som en journalist udtrykker det, ”så træfferman flere vigtige mennesker på to dage i Almedalenend på halvt år i Stockholm”. En andenbetegner Almedalsugen som ”et politiskpyramidespil, hvor ingen tør hoppe af, fordide frygter at tabe deres indsats”.Antallet af arrangementer stiger ligeledeshvert år. I det omfattende katalog forAlmedalsugen <strong>2013</strong> bydes der på 2300 forskelligemøder og seminarer – ofte med temaersom ”racisme”, ”fremmedfjendskhed”,”ligestilling” og ”integration”. Jovist, maner kommet til Sverige. Den politiske korrekthedgennemsyrer det meste på en heltanden måde end i Danmark. Det er i dennekontekst, Sverigedemokraterne af samtligeandre partier betegnes som en af de størstetrusler. Visse seminarer bød i år på temaersom ”Hvordan du argumenterer mod en sverigedemokrat”.Gratis skolegang til illegaleFormændene fra de syv andre riksdagspartier,Moderaterne, Socialdemokratiet, Folkpartiet,Centerpartiet, Kristendemokraterne, Miljöpartietog Vänsterpartiet kappedes i år om,hvem der kunne tage mest afstand fra JimmieÅkesson (SDs formand) og hans parti. Valgettil Riksdagen finder sted i september næste år– og forinden er der valg til Europa-Parlamenteti 2014. Her spår flere, at SD kan få to mandatervalgt, og i den seneste meningsmåling,der blev offentliggjort under Almedalsugen,opnåede SD 11,2 procent af stemmerne.SD havde det store held at få den andendag i år. Det betød veloplagte journalister oget veloplagt publikum. 3.700 var samlet påplænen foran scenen, da SDs formand JimmieÅkesson holdt sin tale – en tale, som i øvrigtHele 3.700 var mødt frem for at høre formanden for SD, Jimmie Åkessons tale i Almedalen på Gotland.6
I Riksdagen lægger Folkpartiet(svarer i store træktil Venstre, red) sammehysteriske afstand til SDsom de øvrige partier, menlokalt er stemningen en heltanden. På havnen i Visbyses formanden for SDs storegruppe i Landskronas Byråd,Stefan Olsson (t.v.) i hyggeligsamtale med borgmester TorkildStrandberg fra Folkpartiet.I Landskrona og mangeandre steder i Skåne er SDblevet en del af normalbilledet,og partiet deltager i etreelt politisk samarbejde medandre partier.af de fleste aviser fik gode karakterer for altfra retorik over indhold til budskab, selv omkommentatorerne måtte medgive, at det joaltid er vanskeligt at bedømme en tale, hvisindhold, man i dén grad tager afstand fra. Menud fra publikums reaktioner at dømme ramteÅkesson plet, da han eksempelvis kritiserededen svenske regerings beslutning om at givegratis sygehusbehandling og skolegang til illegaleflygtninge i Sverige – en lov, der trådtei kraft 1. juli:”Det er dybt uretfærdigt, at en pensionist,som har arbejdet og betalt skat hele sit livknap nok har råd til medicin og behandling,når en illegal person får samme hjælp heltgratis. I den henseende er dette en skammensdag”, sagde Jimmie Åkesson.Han understregede, at SD som det enesteparti i Riksdagen stemte nej til forslaget:”Desværre ser det ud til, at uanset hvilketparti, man stemmer på, så stemmer man påMiljöpartiets ekstreme indvandringspolitik(fri indvandring for alle, red). Det er megetskadeligt for Sverige. Og vi er den enestemodvægt. Kun hvis SD bliver tilstrækkeligtstærke, vil vi kunne bekæmpe ekstremismeni udlændingepolitikken”.SD og det tavse flertalJimmie Åkesson lagde i sin tale stor vægt pådet ”tavse flertal” i Sverige – de mennesker,der gennem et langt liv har passet deres arbejdeog betalt deres skat, og som nu med godgrund er bekymrede for fremtiden i landetmed Europas største indvandring.”Det er på tide, at vi giver alle dem, som erSverigevenner i hjertet et virkeligt alternativ,en stemme og mod til at gå imod venstrefeminisme,internationalisme, selvforagt og enødelæggende adskillelsespolitik.”Selv om SD havde hele mandagen i mediernefor sig selv, kneb det stadig med invitationertil de mange forskellige arrangementer,hvor der ofte kun findes repræsentanter fra”sjuklöveren”, som SD kalder de syv øvrigeriksdagspartier. En undtagelse var LärarnasRiksforbund, der i år for første gang ogsåhavde inviteret en repræsentant fra SD – gymnasielærerenog Riksdagsmedlem RichardJomshof.Han fik til gengæld ikke ordet ret ofte underdebatten. Det var tydeligt, at ordstyrerenforsøgte at overse ham efter bedste evne. MenRichard Jomshof betragter selve tilstedeværelsenunder debatten som et stort fremskridt,da <strong>Dansk</strong> Folkeblads udsendte træffer hamefter debatten:”Man skal se på det positive i, at det er førstegang, vi er blevet inviteret. De to første årefter vi var kommet i Riksdagen, blev vi holdtuden for. De er blevet meget bedre til at ringeos op”, siger Richard Jomshof. Han giver tilgengæld ikke meget for de andre partier. Ogadspurgt om statsminister Frederik Reinfeldtstale er dommen klar:”Jeg syntes, Reinfeldt var uengageret og kedelig.Jeg kan komme i tanker om mange, derkunne have gjort det bedre”.Formand Jimmie Åkesson møder pressen iAlmedalen.Om værdien af selve arrangementet i Almedalener han mere nuanceret:”Der er både gode og dårlige sider. Det positiveer, at der i en hel uge virkelig bliver satfokus på svensk politik, og så frem for alt, atalle partier behandles ens og får deres talerbragt ubeskåret og ucensureret i TV. Det haren utrolig stor værdi. Omvendt har vi ingenmulighed for at påvirke vælgerne direkte, forsom du ser, så er her jo kun politikere, journalisterog lobbyister. Alle her har jo alleredeskabt deres mening. Man flytter ingenting”,siger Richard Jomshof, der tilføjer, at før SDkom i Riksdagen og dermed fik taletid, varhan selv med til at omdele brochurer underAlmedalsugen – uden den store virkning. Idag er situationen en helt anden.Sveriges tredjestørste parti”Vores muligheder er blevet bedre og bedre.Medierne er blevet mere villige til at give osplads, selv om det stadig forekommer, at der idebatter kan sidde repræsentanter fra to andrepartier og tale om SD og vurdere os, uden atvi selv kommer til orde. Og på SVT (SverigesTelevision, red) lod man en journalist, der ernotorisk SD-hader, anmelde Jimmie Åkessonstale. Efter Miljöpartiets tale lod SVTen journalist, der stemmer på Miljöpartietvære anmelder af Fridolins (formanden forMiljöpartiet,red) tale. Det viser, at det stadigkniber en smule med spillereglerne”.Til gengæld udtrykker Richard Jomshofoptimisme i forhold til det kommende valg tilRiksdagen i 2014:”Hvis man betragter gennemsnittet i meningsmålingerne,er det gået fremad i heleperioden siden sidste valg i 2010. I de flestemålinger bevæger vi os på omkring 10 procent,men i enkelte målinger har vi fået heltop til 14 procent. Hvis jeg skal være forsigtigoptimist, vil jeg sige, at vi i hvert fald kanopnå ti procent af stemmerne – hvilket gør ostil Sveriges tredjestørste parti” siger RichardJomshof.7