Dialogen 3 - Astra Tech

Orientering om undersøgelser og behandlingsmulighederved afføringsproblemerBirgitte Kvitzau, sygeplejerskeEle Pontoppidan, sygeplejerskeAnalfysiologisk Laboratorium, Aarhus AmtssygehusAnalfysiologisk Laboratorium er en enhed under kirurgiskgastroenterologisk afdeling L, Aarhus Amtssygehus,med speciel interesse for patienter med afføringsproblemer.Den blev oprettet i 1991 af professor, overlæge,dr. med. Søren Laurberg, én sygeplejerske og én sekretær,og der var dengang behov for at foretage undersøgelserca. én dag hver anden uge.Siden da er patientantallet steget voldsomt, og der er idag tilknyttet fire læger, af hvilke den daglige leder eroverlæge, dr. med. Steen Buntzen, samt tre deltidsansattesygeplejersker. Der foretages undersøgelser todage om ugen og behandlinger gennemsnitligt firedage om ugen.Patienterne henvises overvejende fra Jylland – hvis patientenikke er fra Aarhus Amt, skal henvisningen ske viadet lokale sygehus.Til Analfysiologisk Laboratorium henvises patienter medproblemer i form af for eksempel• inkontinens (problemer med at holde på luft ellerafføring)• obstipation (forstoppelse)• besværet defækation (problemer med tømningenaf tarmen)• smerter eller kramper i endetarm eller ved anus• patienter med analcancer(kræft ved endetarmsåbningen)Det er en forudsætning, at det forinden er afkræftet, atårsagen til problemerne er tarmsygdomme som eksempelvissvulster eller betændelse. Dette kan afklares ved enrøntgen- eller kikkertundersøgelse (coloscopi) af tarmen.Når patienten kommer til undersøgelse på AnalfysiologiskLaboratorium, forsøges årsagen til problemerne atlokaliseres. Denne kunne for eksempel være• skader efter en fødsel• komplikationer til neurologiske lidelser for eksempeli form af ændret følsomhed i analområde ellerendetarm eller ved ændret peristaltik (bevægelsesmønster)i tarmen• operationskomplikationer – for eksempel efterabscesser (bylder), fistler ("gange" fra et organ til etandet) eller hæmorroider• aldersbetinget svækkelse• dårlig koordinering af lukkemuskulatur og pres vedforsøg på at komme af med afføringDet er dog ikke altid muligt at finde årsagen til patientensproblemer, og man må da sætte en behandling i gang forat fjerne symptomerne uden at kende grunden til dem.4Undersøgelserne forsøges foretaget i løbet af én dag,specielt hvis patienten kommer langvejs fra. Der er enserie undersøgelser, der kan foretages – hvilke, der eraktuelle hos den enkelte patient, tages der stilling tilindividuelt i forbindelse med den indledende samtale.Undersøgelserne tager 1/2 – 1 1/2 time og er ikke specieltubehagelige – nogenlunde som ved en undersøgelsemed en finger i endetarmen. For de fleste er det psykiskeubehag ved at blive undersøgt i den region - somstadig er meget tabubelagt – det værste.Undersøgelserne kan bestå i• samtale med en læge, der er specialist på området• analundersøgelse foretaget af samme læge, der vilse og føle, om der er noget unormalt i analområdeteller endetarmen• ultralydsscanning af lukkemusklerne med henblikpå for eksempel at finde skader på disse• testning af nerverne til området• trykmåling for at finde styrken af lukkemusklerne• testning af følsomheden og rummeligheden afendetarmen• testning af refleksen, der styrer den indre lukkemuskel• testning af samspillet med lukkemusklerne vedforsøg på at komme af med afføringen• kontrol af om der er prolaps (fremfald) af endetarmeller tarmslimhinde• ano- og/rectoscopi (kikkertundersøgelse af endetarmen)• defæcografi, en røntgenundersøgelse, hvor patientensiddende på en bækkenstol skal presse kontrastud, mens der laves en video-røntgenundersøgelse afdette• colontransittid, også en røntgenundersøgelse, derskal vise hvor lang tarmpassagetiden er. Patientenindtager en eller flere kapsler med plastikmarkørerog efter et bestemt tidsrum kontrolleres, hvor langtmarkørerne er nået. Kontrolrøntgen vil blive foretagetpå hjemsygehuset og sendt til Aarhus Amtssygehus.Man må ikke forvente at få konklusionen på undersøgelsernesamme dag, som man har været til undersøgelse.Denne bliver først lavet, når der er svar på alleundersøgelser, hvorefter der også gives et behandlingsforslag,hvis et sådant findes. Er man ikke fra AarhusAmt, fås svaret via det henvisende sygehus.BehandlingsmulighederSom tidligere nævnt er det ikke altid muligt at findeårsagen til patientens tarmproblemer. Men uanset omdenne kendes eller ej, er der ofte muligheder for at forbedrepatientens situation – og helst helt fjerne symptomerne.Til dette findes der en stribe behandlingsmuligheder,som langt de fleste patienter selv kanadministrere.Vi sammenligner ofte disse med en trappestige, hvorder for hvert trin opad kræves en større og større indsatsaf såvel patient som behandlingssystem. Det gælderderfor om at finde det "laveste trin", hvor patientensynes, behandlingen er tilfredsstillende og samtidigmindst belastende. Vi begynder derfor hellere "for lavt"og arbejder os op af trappestigen end omvendt.