Orientering om undersøgelser og behandlingsmulighederved afføringsproblemerBirgitte Kvitzau, sygeplejerskeEle Pontoppidan, sygeplejerskeAnalfysiologisk Laboratorium, Aarhus AmtssygehusAnalfysiologisk Laboratorium er en enhed under kirurgiskgastroenterologisk afdeling L, Aarhus Amtssygehus,med speciel interesse for patienter med afføringsproblemer.Den blev oprettet i 1991 af professor, overlæge,dr. med. Søren Laurberg, én sygeplejerske og én sekretær,og der var dengang behov for at foretage undersøgelserca. én dag hver anden uge.Siden da er patientantallet steget voldsomt, og der er idag tilknyttet fire læger, af hvilke den daglige leder eroverlæge, dr. med. Steen Buntzen, samt tre deltidsansattesygeplejersker. Der foretages undersøgelser todage om ugen og behandlinger gennemsnitligt firedage om ugen.Patienterne henvises overvejende fra Jylland – hvis patientenikke er fra Aarhus Amt, skal henvisningen ske viadet lokale sygehus.Til Analfysiologisk Laboratorium henvises patienter medproblemer i form af for eksempel• inkontinens (problemer med at holde på luft ellerafføring)• obstipation (forstoppelse)• besværet defækation (problemer med tømningenaf tarmen)• smerter eller kramper i endetarm eller ved anus• patienter med analcancer(kræft ved endetarmsåbningen)Det er en forudsætning, at det forinden er afkræftet, atårsagen til problemerne er tarmsygdomme som eksempelvissvulster eller betændelse. Dette kan afklares ved enrøntgen- eller kikkertundersøgelse (coloscopi) af tarmen.Når patienten kommer til undersøgelse på AnalfysiologiskLaboratorium, forsøges årsagen til problemerne atlokaliseres. Denne kunne for eksempel være• skader efter en fødsel• komplikationer til neurologiske lidelser for eksempeli form af ændret følsomhed i analområde ellerendetarm eller ved ændret peristaltik (bevægelsesmønster)i tarmen• operationskomplikationer – for eksempel efterabscesser (bylder), fistler ("gange" fra et organ til etandet) eller hæmorroider• aldersbetinget svækkelse• dårlig koordinering af lukkemuskulatur og pres vedforsøg på at komme af med afføringDet er dog ikke altid muligt at finde årsagen til patientensproblemer, og man må da sætte en behandling i gang forat fjerne symptomerne uden at kende grunden til dem.4Undersøgelserne forsøges foretaget i løbet af én dag,specielt hvis patienten kommer langvejs fra. Der er enserie undersøgelser, der kan foretages – hvilke, der eraktuelle hos den enkelte patient, tages der stilling tilindividuelt i forbindelse med den indledende samtale.Undersøgelserne tager 1/2 – 1 1/2 time og er ikke specieltubehagelige – nogenlunde som ved en undersøgelsemed en finger i endetarmen. For de fleste er det psykiskeubehag ved at blive undersøgt i den region - somstadig er meget tabubelagt – det værste.Undersøgelserne kan bestå i• samtale med en læge, der er specialist på området• analundersøgelse foretaget af samme læge, der vilse og føle, om der er noget unormalt i analområdeteller endetarmen• ultralydsscanning af lukkemusklerne med henblikpå for eksempel at finde skader på disse• testning af nerverne til området• trykmåling for at finde styrken af lukkemusklerne• testning af følsomheden og rummeligheden afendetarmen• testning af refleksen, der styrer den indre lukkemuskel• testning af samspillet med lukkemusklerne vedforsøg på at komme af med afføringen• kontrol af om der er prolaps (fremfald) af endetarmeller tarmslimhinde• ano- og/rectoscopi (kikkertundersøgelse af endetarmen)• defæcografi, en røntgenundersøgelse, hvor patientensiddende på en bækkenstol skal presse kontrastud, mens der laves en video-røntgenundersøgelse afdette• colontransittid, også en røntgenundersøgelse, derskal vise hvor lang tarmpassagetiden er. Patientenindtager en eller flere kapsler med plastikmarkørerog efter et bestemt tidsrum kontrolleres, hvor langtmarkørerne er nået. Kontrolrøntgen vil blive foretagetpå hjemsygehuset og sendt til Aarhus Amtssygehus.Man må ikke forvente at få konklusionen på undersøgelsernesamme dag, som man har været til undersøgelse.Denne bliver først lavet, når der er svar på alleundersøgelser, hvorefter der også gives et behandlingsforslag,hvis et sådant findes. Er man ikke fra AarhusAmt, fås svaret via det henvisende sygehus.BehandlingsmulighederSom tidligere nævnt er det ikke altid muligt at findeårsagen til patientens tarmproblemer. Men uanset omdenne kendes eller ej, er der ofte muligheder for at forbedrepatientens situation – og helst helt fjerne symptomerne.Til dette findes der en stribe behandlingsmuligheder,som langt de fleste patienter selv kanadministrere.Vi sammenligner ofte disse med en trappestige, hvorder for hvert trin opad kræves en større og større indsatsaf såvel patient som behandlingssystem. Det gælderderfor om at finde det "laveste trin", hvor patientensynes, behandlingen er tilfredsstillende og samtidigmindst belastende. Vi begynder derfor hellere "for lavt"og arbejder os op af trappestigen end omvendt.
To sygeplejersker med kompetence på området vejlederog støtter patienterne trin for trin i tæt samarbejde medvore læger.Behandlingen kan for eksempel bestå i :Forklaring på patientens symptomerDet er ikke usædvanligt, at patienten henvises forinkontinens for afføring, men det reelle problem visersig ofte at være forstoppelse.Et eksempel kan være patienter med ryglidelser, hvornerveforsyningen, der styrer en større eller mindre delaf tarmen, kan være ødelagt. De kommer ofte til undersøgelsepga. inkontinens, men hvor det reelle problemviser sig at være forstoppelse. At de er "utætte", erresultatet af, at tarmen er fuldstændig fyldt medafføring, så det kun er det "tynde", der kan passere.Der er ligeledes en del patienter, der bedre kan levemed deres gener, når de får forståelse for, hvorfor dehar problemer f.eks. kvinder, der får konstateret skaderpå lukkemusklen efter en fødsel.Regulering af kost og væskeindtagelseTarmen skal have noget at arbejde med fordelt pådagen. Derfor er det vigtigt med tre lødige hovedmåltidersamt tilstrækkelig væske. Hvis man ikke drikkernok, bliver afføringen hård og tør og får dermed sværtved at passere gennem tarmen.Patienter, der selvkateteriserer sig pga. urinvejsproblemer,kan fristes til at nedsætte væskeindtagelsen for atblive fri for at tømme blæren så ofte. Dette kan i stedetresultere i forstoppelse. Derfor er det ofte i samarbejdemed urologerne, vi aftaler, hvor meget det er fornuftigtfor den enkelte at drikke. Hvis man ikke får tilstrækkeligtmed fibre i kosten, kan det være nødvendigt med etfibertilskud. I forbindelse med dette vil der ofte være enøget luftproduktion i begyndelsen, og hvis lukkemusklenikke fungerer optimalt, kan dette være ret generende.Det er dog oftest, at luftgenerne mindskes efternogle uger.MotionMotion virker befordrende på tarmfunktionen. Dettemedfører også, at overdreven motionering kan bevirkeøget tarmfunktion, og hvis lukkemusklen ikke er perfekt,kan det betyde inkontinens. Dette er dog kun etproblem for et fåtal af vore patienter.Hvis man er i stand til at gå ture, er dette som regel nok,men er man gangbesværet eller kørestols-bruger, skalder tænkes mere alternativt – og det kan være umuligtat finde en løsning på dette problem.Tarmregulerende midlerNår vi rådgiver patienterne om afføringsmidler, har desom regel selv megen erfaring.Det er vor politik, ikke at ændre på mere end een tingad gangen, så man kan se resultaterne - eller de manglende.Som hovedregel kan siges, er der er to forskellige virkningsmekanismer.Nogen virker peristaltikfremmende dvs. de øgerbevægelsen i tarmen, mens andre virker ved at bindevand i tarmen og dermed "blødgøre" afføringen.5Hvis problemet er manglende tømning af endetarmen,eller hvis patienterne "har svært ved" at blive tømt helt- kan det ofte hjælpe med en stikpille, kaldet suppositorium.Dette er en forholdsvis simpel og ikke tidskrævendebehandling, som patienterne selv kan klare at administrere.Ofte er behandling med stikpiller ikke sufficient, hvoreftervi oplærer patienterne i at bruge klyx. Det er vorerfaring, at hvis klyxet gives lidt "højere oppe", eller derer problemer med lukkemusklen, har det større effekt,hvis der bruges en form for specialsonde.For nogle af vore patienter kan disse forholdsvis lettebehandlinger hjælpe dem i hverdagen, men hvis det ernødvendigt, findes der både stoppende medicin oganalpropper, som kan være et godt supplement.Bio feedback træningVed hjælp af et træningsapparat, der kan lånes medhjem, træner man i at bruge sine lukkemuskler mereeffektivt. Det kan enten være i form af styrketræning afen svag lukkemuskel, eller træning i at bruge sine musklermere funktionelt, hvis man har problemer i samspilletmellem muskler og pres ved forsøg på at komme afmed afføring.LavementbehandlingDen sidste behandling, vi kan tilbyde i vort regi indenoperation, er lavementbehandling.En meget effektiv måde at tømme tarmen på er vedskylning med almindeligt postevand. En plastikbeholderfyldes med ca. 1 liter lunkent vand, hvorefter man indføreret specielt kateter i endetarmen.Da det foregår siddende på toilettet, og da mange af vorepatienter har en dårlig funktion af deres lukkemuskel, erdet nødvendigt at bruge et kateter, der er forsynet med enballon "som lukker", således at vandet løber op i tarmenog ikke ud i toilettet, hvor det ingen gavn gør. Når alt vandeter løbet ind over ca. 5 min., fjernes kateteret, og vandsamt afføring vil komme i løbet af de næste ca. 15 min.Når vi introducerer patienter til denne behandling, skerdet over tre dage, enten på vort patienthotel ellerambulant. Dette er for at vejlede patienten i den rettevandmængde eller mængde luft, der skal i ballonen, forat vandet ikke løber ved siden af.Herefter er det op til patienten selv at eksperimenterehjemme med, hvor meget vand og hvor meget luft der ernødvendigt for at få den ønskede effekt af behandlingen.De næste uger er patienten i kontakt med vor afdelingfor ændringer, der kan optimere behandlingen, ogfremover vil der være mulighed for enten besøg ellertelefonkontakt med afdelingen.HjælpemidlerHvis der er behov for varige hjælpemidler i forbindelsemed f.eks. lavementbehandling, er det vore sygeplejersker,der laver ansøgningen til kommunen, hvorefterpatienterne får besked herfra, hvordan de skal forholdesig, med henblik på indkøb.Det samme gælder, hvis der er behov for katetre elleranalpropper.OperationerHvis det ikke er muligt at finde en tilfredsstillende