4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

1 | E l e m e n t e r 

4. Elementer 

H. W. Gade 

En lærebog til selvstudium og undervisningsbrug 

Første reviderede udgave 

Forlaget NORDISC Music & Text

Ord og musik 

4. Elementer 

ISBN 9788791995521 

1 st Edition, 1 st Issue Spring 2010 

*Original text and Danish translations © H.W. Gade 2010 

Texts from Wikipedia 

Digital Books 

www.nordisc-music.com 

Digital Books is a trademark of 

NORDISC, DK-2700 Brønshøj 

2 | E l e m e n t e r

3 | E l e m e n t e r 

Indholdsfortegnelse 

1. Sange ......................................................................................... 5 

Lektion 1: Nothing You May Say ...................................................... 5 

2. Korværker ................................................................................. 17 

Lektion 2: The Last Love Affair ...................................................... 17 

3. Musikdramatik ............................................................................ 31 

Lektion 3: Animals ....................................................................... 31 

4. Underlægningsmusik ................................................................... 47 

Lektion 4: Beyond the Border ........................................................ 47 

5. Stilarter ..................................................................................... 73 

Lektion 5: Seacruise IV ................................................................ 73 

6. Helheder .................................................................................. 100 

Lektion 6: The Ballroom ............................................................. 100 

7. Ord ......................................................................................... 111 

Lektion 7: Claustrophobia ........................................................... 111 

8. Sangbarhed ............................................................................. 127 

Lektion 8: Embracing You ........................................................... 127 

9. Rim ......................................................................................... 140 

Lektion 9: Love‟s So Easy ........................................................... 140 

10. Sprogets musik ....................................................................... 161 

Lektion 10: Trust ....................................................................... 161 

11. Irrationelle rytmer................................................................... 175 

Leksion 11: Sexy Ivy .................................................................. 175 

12. Stil ........................................................................................ 191 

Lektion 12: Merry-go-round ........................................................ 191 

13. Musik .................................................................................... 202 

Lektion 13: Broken Circles .......................................................... 202 

14. Harmonier .............................................................................. 215 

Lektion 14: Rocket Science ......................................................... 215 

15. Puls ....................................................................................... 226 

Lektion 15: Haunted House ......................................................... 226

16. Instrumentation ...................................................................... 235 

Lektion 16: Pilot Light ................................................................ 235 

17. Handling og rytmer ................................................................. 248 

Lektion 17: New York Boogie Woogie ........................................... 248 

18. Tempi .................................................................................... 257 

Lektion 18: Hard to Tell .............................................................. 257 

19. Sange .................................................................................... 265 

Lektion 19: Restless Boy............................................................. 265 

20. Recitativ ................................................................................ 275 

Lektion 20: Shalom .................................................................... 275 

21. Underlægningsmusik ............................................................... 285 

Lektion 21: Clouds (Winter) ........................................................ 285 

22. Rytmevarianter ....................................................................... 295 

Lektion 22: Doubts .................................................................... 295 

23. Stilarter ................................................................................. 304 

Lektion 23: Share the Tears ........................................................ 304 

24. Helheder ................................................................................ 318 

Lektion 24: Hoeve ..................................................................... 318 

25. Kunstens 3 dimensioner ........................................................... 328 

Lektion 25: Demolition Man ........................................................ 328 


1. Sange 

Lektion 1: Nothing You May Say 

1. Tekst 

1. Nothing you may say, 

Nothing you present me, 

Ev‟ry word, ev‟ry smile. 

Ev‟ry little no, 

Ev‟ry new rejection, 

When you laugh, when you lecture. 

Chorus Nothing you may say, 

Can hold me back, 

From your loving arms, 

When you are here, 

Close to me, 

Even if you won‟t, 

Even if you won‟t. 

2. The raindrops on your chin, 

Your hair when you are sleeping, 

Let alone, you‟re still with me. 

Each and ev‟ry no, 

Turns to sympathy, 

In your mouth, yes in your mouth. 

3. A bird with clipped wings, 

Longing for the heavens, 

Like a fox in a trap, 

Fighting to escape, 

Bloody and forsaken, 

I‟m your prey, I‟m your love! 

Text and music © H.W. Gade 1974 

English Translation © H.W. Gade 2001 


2. Musik 

3. Historisk: Sangens historie 

Original titel: Intet, som du si‟r 

Engelsk titel: Nothing You May Say 

Indspillet: Nekropolis: Intet, som du si‟r (c) 1974 

Sanger: Per Godske, H.W. Gade 1975 

Shepherd Moons: Nothing You May Say (c) 2001 

Sanger: Jesper Brix 2006 

Dedikation: Irene (kæreste 1972-74) 

Sangen er kraftigt inspireret af Carly Simon. 

4. Emne: Opgaver/analyser 

4.1 Spil melodistemmen igennem mindst 4 gange. 

4.2 Skal verset eller omkvædet være i uptempo? 

4.3 Hvor mange gange skifter melodien toneart? 

4.4 Hvorfor skilles takt 16 ikke i to dele, en til melodistemmen og en til 

første halvdel af de fire akkordskift? 

4.5 Brugen af 4 x 1/16 er selve ideen i melodien, som også optræder i 

omkvædet (i det høje register). Hvor mange varianter af temaet 

optræder der? 

4.6 Hvad i alverden laver akkorderne Ab F i takt 17? 

4.7 Fmaj7 akkorden i takt 1 og flere andre steder er anderledes end de 

andre akkorder i sangen. Er det en ikke-funktionel akkord? Se 

Musikteoribogen, 4 Harmonilære, funktionsharmonik. 

4.8 Hvor mange takter er der i en rundgang (gentagne taktsekvenser)? 

4.9 Spil alle eksemplerne i musikalske mesterværker igennem 4 gange 

og nærlæs og spil alle akkordene (få din lærer til at hjælpe dig). 


4.10 Lav en analyse af teksten til noderne. Lav en anmeldelse! 

5. Poetik: Sange 

Poetik er en blanding af filosofi, videnskab og analyse. Ved brug af 

poetiken kan man forsimple meget komplekse problemstillinger for tilsidst 

at kunne koncentrere budskabet til en eller to korte sætninger. Poetik 

bruges i mange sammenhænge, og vores emne musik og tekster er 

tilsvarende simple. Men hvis man arbejder sig ind i materien, viser det sig 

hurtigt, at de simple konklussioner er alt for præcise – i virkelighedens 

verden vil selv det simpleste emne rumme uendelige mængder af viden. 

Poetiken er et fintfølende, men effektivt instrument til at synliggøre det 

usynlige. 

Sangene har været med menneskene siden det første intelligente sprog 

opstod for over 100.000 år siden. Talesprogets upræcise lyde er blevet 

skærpet til sangens præcise tonelejer og rytmer. Dette er sket allerede 

ved indførelsen af den første musik. Chimpanser kan spille på tromme, og 

andre aber kan slå med grene på en hul træstamme. Det er ikke sange, 

men rytmer, der senere vil gå igen i menneskenes indviklede musik. 

Musikken udvikler sig forholdsvis hurtigt efter at sproget er kommet til. 

Nu kombinerer man sangstemmerne med de første primitive 

musikinstrumenter; fløjter og harper. Musikken er omgivet af mystik og 

sort magi og ledes af de magtfulde sharmaner. Det er ikke tilladt at spille 

på et instrument, før man er blevet indviet af sharmanerne. 

Der går næsten 80.000 år. Vi er nu i den sene istid omkring 12.000 år 

f.v.t. Musikken er underlagt strenge regler for opførelse og indhold. Det 

første fælles modersprog nostrakisk strækker sig ud over Europa og Asien 

og bliver med tiden til Indoeuropæisk, tyrkisk, finsk, japansk og mange 

andre sprog. Om 5.000 år kommer de første pyramider og de store 

ceremonier udfolder sig med avancerede fløjter, trommer, klarinetter og 

trompeter. Den enstemmige sang fylder forhallen til templet og de sprøde 

toner fra instrumenterne snurrer, hvæser og piber. 

Sangen er nu tilladt for alle, ikke bare de kongelige musikere. Vi har en 

frihed som fortidens mennesker ikke kendte. Men vi har en ting til fælles 

med vores fjerne forfædre m/k; vi laver sange. 

I gamle dage før ca. 1400 havde man ikke ordentlige noder. Derfor måtte 

musikerne lære musikken udenad. Det ændrede sig drastisk, da de 

nuværende noder blev opfundet af betydelige musikteoretikere, som bl.a. 

opfandt nodernes skiftende former fra fane til 16-del og mange flere. 

Sange bliver idag distributeret gratis til masser af glade forbrugere. Det 

bringer musikken ud til meget store lytterskarer. Men kernen i musikken: 

teksterne, noderne og sangeren er stadig uomgængelige. Sangen med 

sine guitarer, bas, trommer og klaver, vor tids musik. 


6. Personer: Oasis 

Musikalske mesterværker: Wonderwall 

I 1995 kunne man i alverdens radiostationer høre en mærkværdig men 

fængende rocksang ”Wonderwall”. Det var ikke et højfrekvent rocklyn 

som Nirvanas ”Smells Like Teen Spirit”, der slog ned, men der var en 

sårbarhed i sangens kærlighedserklæringer og forsigtige bøn om hjælp 

fra den vidunderlige kvinde. Sangen gemte noget under den 

iørefaldende overflade. Den var pop og rock og dybt ironisk og 

vrængende. Ved nærmere eftertanker har titlen et påfaldende 

sammenfald med pushup vidunderet BH‟en Wonderbra. Det var 

gadedrengene i bandet Oasis, der ikke kunne lade være med både at 

elske og råhåne den elskede. Forvirringen over det nye fænomen blev 

ikke mindre, da rocksangen kort efter dukkede op på hitlisten i en 

konkurrerende indspilning af parodisten Mike Flowers, der lød som var 

den lavet i starten af 1960‟erne. Var det Oasis egen sang eller hvad? En 

ny støjende, ustyrlig og nævesvingende myte var født. 

Sangen og bandets historie 

Guitaristen Noel Gallagher er leder af Oasis og har skrevet det meste af 

bandets musik. Han er født i1967 i 

Manchester. Han og broderen Liam (født 

1972), der er bandets forsanger og største 

problembarn (kun en lille smule større end 

Noel) voksede op i en fattig irsk, katolsk 

familie med en hverdag præget af vold og 

druk. Noel begyndte at spille guitar som 6årig, 

men røg som 11-årig ud i en del 

småkriminalitet, sniffede lim og fik en 

betinget dom for røveri, fuldstændigt 

ligesom Chuck Berry og en del andre senere 

kendte rockmusikere. 

Han kom dog (delvis) ud af kriminalitet og begyndte at tage musikken 

meget alvorligt. Han gik til audition som sanger hos bandet Inspiral 

Carpets, men blev i stedet ansat som roadie, hvor han lærte rocklivet at 

kende fra neden af. I mellemtiden havde lillebror Liam startet bandet 

Rain, og da storebror Noel, kun lidt misundelig, hørte bandet, masede 

han sig straks ind i Liams band, med den – korrekte – påstand, at han 

skulle være med, fordi de andres sange var lort og hans sange var gode. 

Kort efter omdøbtes bandet til Oasis. 

Efter en del koncerter i Manchester tog gruppen på en mindre turné i 

Skotland, hvor de blev ”opdaget”: De stillede instrumenterne op på et 

spillested og nægtede pure at forlade lokalet, før de havde fået lov til at 

give et nummer. Ejeren af spillestedet viste sig at være manager, og 

han gik straks videre til de store pladeselskaber med musikken. I 1994 


kom den første CD Definitely Maybe, der solgte 150.000 eksemplarer i 

løbet af de første 3 dage, hvilket var britisk rekord. Flere af pladens 

numre blev hits bl.a. Supersonic, som Noel havde skrevet i en 

frokostpause, mens han arbejdede på et værksted. Efter eget udsagn 

skriver han 20 sange om ugen; hvis han kan huske sangen, når han 

vågner op, må den være god (!). 

Oasis blev hurtigt kendt for deres stærke sceneshow og berygtet for 

brødrenes indbyrdes slagsmål og tilsvining af samtlige andre bands, 

helst på forsiden af de store formiddagsblade. 

I 1995 slog Oasis igennem på verdensplan med denne mesterværk 

Wonderwall hentet fra albummet (What's The Story) Morning Glory?, der 

har en af de bedste albumtitler i rockens historie. Herefter fulgte den 

gamle klichéfyldte historie om det verdensberømte band, der går i 

hundene på første klasse. Brødrene levede begge i en tåge af stoffer og 

sprut fra 1993 til 1999, hvor de endelig fik lidt mere styr på deres liv, ja 

de blev sågu fædre. Lømmelalderen var forbi. 

Oasis eksisterer – paradoksalt nok – stadig og begge brødre er stadig 

med. Liam er også begyndt at skrive sange. De to seneste albums er 

Standing on the Shoulder of Giants fra 2000 og Heathen Chemistry fra 

2002, men noget af energien er desværre gået tabt, som det så ofte 

sker, når rockrødder bliver voksne. 

Mike Flowers udgave af Wonderwall 

Mike Flowers startede i 1993 et band, der specialiserede sig i parodier 

(undskyld, nyfortolkninger) af kendte, gamle sange. Dette er er 

ærværdig gammel tradition hos de vittige briter, der elsker en god joke. 

I slutningen af 1995, foreslog en radioproducer, at Flowers skulle 

genindspille Wonderwall i retrostil fra 1950‟erne. Sangen blev 

præsenteret i Radio One som ”ugens single”, og blev omgående et 

kæmpehit med over 1/2 mio. solgte eksemplarer. Mike Flowers version 

opnåede endog at være på hitlisten sammen med Oasis originale 

version. Flowers 60-erlyd var så overbevisende, at mange troede, at det 

var Oasis, der havde genindspillet en sang af Mike Flowers og ikke 

omvendt (!). Egentlig mærkeligt, at han lever endnu, Liams 

temperament taget i betragtning. 

Citater 

Noel og Liam er som Mick Jagger og Keith Richard, bare meget værre. 

De skændes, slås, sviner hinanden og andre til, og elsker hinanden, som 

kun brødre kan. De elsker begge Beatles og Sex Pistols. Og nogle citater 

tegner et grotesk, morsomt og også lidt bevægende portræt af 

brødrenes mørke opvækst med en voldelig far og en forkuet katolsk 

mor. Citaterne er mest af Noel: 

Om Oasis ærkerivaler i midten af 1990-erne, Blur: 

"Jeg ville ønske at Blur var døde, at John Lennon levede og at Beatles 

blev gendannet." 


Om disciplin, ro og orden: 

"Disciplin? Har ingen anelse om, hvad det ord betyder." 

Om brødrekærlighed: 

"Jeg er tidløs, og han er en narrefisse!" 

"Hvad der er mit er mit, og hvad der er Liams, skal han nok få halvdelen 

af." 

"Selvfølgelig elsker jeg Liam, men ikke så meget som jeg elsker ”Pot 

Noodles” [uoversætteligt ordspil på hash og en billig kinesisk 

posesuppe]". 

Om beskedenhed: 

"Jeg er den bedste sanger i verden og jeg er det største band i 

universet." 

"Kald os bare arrogante, hvis I har lyst, jeg er totalt ligeglad. Bare I ikke 

kalder os Aerosmith." 

Om kærligheden til de andre bandmedlemmer: 

Da guitaristen Paul ”Bonehead” Arthurs forlod Oasis i 1999, 

kommenterede Liam det med: ”Det er jo ikke ligefrem Paul McCartney, 

der forlader Beatles”. 

Om brødrenes mor 

"Jeg holdt op med at tro på Gud pga. det, der skete med mor. Hendes 

mand, der desværre også er min far, begyndte at banke hende, men 

hun blev i ægteskabet på grund af os; hun synes ikke, hun kunne 

forlade ham på grund af Gud”. 

Om penge og berømmelse: 

"Du spørger mig om jeg er lykkelig? Hør lige her: jeg har 87 mio. pund 

på bankbogen. jeg har en Rolls Royce, jeg har tre rideheste, jeg skal 

være medlem af byrådet i Manchester, jeg er medlem af det fedeste 

band i verden, er jeg lykkelig over det? NEJ JEG ER EJ! JEG VIL HAVE 

MER!" 

Om sig selv: 

"Jeg kan ikke læse eller skrive noder, jeg kan ikke engang stave til mit 

eget navn." 

Sangens struktur 

En simpel og effektiv struktur: 

Langt forspil med akustiske guitarer. 

Vers 1, der har en klassisk AAB form. 

Omkvæd 

2. vers 

Omkvæd 

Fade 


Sangens tekst 

Wonderwall 

Vers 1 

Today is gonna be the day that they're gonna throw it back to you 

Kaste hvad tilbage på hvem og hvorfor??? 

By now you should've somehow realized what you gotta do 

Åh, det begynder at lyde som en kærlighedssang, måske ovenikøbet en, 

der er skrevet til en virkelig person? 

I don't believe that anybody feels the way I do 

About you now 

Nå, hr. Storsnakker, Mr. Noel – så kan selv klodens største 

rocksangskriver alligevel skrive lige ud af landevejen pop, hvaba? 

Backbeat the word is on the street that the fire in your heart is out 

I'm sure you've heard it all before but you never really had a doubt 

Manden er helt sikkert forelsket, muligvis endda ædru! 


About you now 

Nu har vi hørt det, Noel. 

And all the roads we have to walk are winding 

Meget smukt omkvæd. Nu er det ikke pop. men rigtig poesi, endda med 

et bevidst eller ubevidst Beatles citat (The Long and Winding Road) 

And all the lights that lead us there are blinding 

There are many things that I 

Would like to say to you, but I don't know how 

Det klæder bøllen, bissen og limsnifferen at blive i tvivl. Pas på: 

Kærligheden lurer lige om hjørnet 

Omkvæd 

„Cause maybe 

You're gonna be the one that saves me? 

Lidt overraskende linier i deres bønfaldende tone. Er Noel bange for 

kærligheden, bider den? Måske har mangel på kærlighed såret den lille 

skræmte mors dreng, som superstjernen fra Oasis engang var? Måske? 

And after all 

You're my wonderwall 

Og så skal hendes store … lige have en mandschauvinistisk bemærkning 

med på vejen. Eller er det ment som, at hun pumper ham op? Det er 

han da ellers rigtig god til selv 


2. vers 

Today was gonna be the day, but they'll never throw it back to you 

Hov, noget gik galt? 

By now you should've somehow realized what you're not to do 

Du har skylden – jeg er den der elsker, du har svigtet mig. Jeg er 

forelsket, men sig det ikke til noget, specielt ikke til Liam! 


About you now 

Omkvæd og fade 

Sangens musik 

Melodi 

Som den klassiske rocksangskriver, han er, har Noel Gallagher lavet en 

markant forskel, rytmisk såvel som melodisk, på vers og omkvæd. 

Verset er reciterende og kører i tone guirlander, der snurrer rundt om 

tonen B (H). Kun tøvende lægger melodien sig på toneartens grundtone 

A eller parallelmollens F#: Sammen med de tvekønnede sus-akkorder 

giver melodistemmen sangen den karakteristiske 90-er tone, der præger 

Oasis, REM, Nirvana og mange samtidige bands. 

Omkvædet bliver helt anderledes roligt. Man kan se det rent grafisk, 

også selvom man ikke kan læse noder (som Noel). Først bliver tonearten 

entydig; ikke flere heltonespring, men en durterts, der oven i købet 

rammer grundtonen A. Så en næsten arpeggio-agtig *) bevægelse i en 

F#m akkord. Man kommer op i mollseptimen, men bevæger sig ikke op 

til oktaven. Dette er for resten den oprindelige bluesskala, som også 

Chuck Berry og mange andre bluessangere bruger, kun en septim! 

*) Arpeggio betyder gengivelse af en akkord i enkelttoner som på en 

harpe, ikke som 3 toner spillet samtidigt. 

Det meget iørefaldende omkvæd er årsagen til sangens succes. 

Harmonier 


Vers: 

F#m7 A Esus Bsus7 

Tonika i F# moll Durparallel A dur Kønsløs dur dominant Kønsløs 

Subdominant i Dorisk F# (moll) 

D (add 9) A Bsus7 

Subdominant Tonika (dur) Klassisk popspring til en ”orgastisk” hel tone 

op fra Tonika til en slags pseudo bidominant, der aldrig opløses ved at 

bevæge sig til dominanten E. Dette er et arketypisk harmonisk fif brugt 

adskillige gange hos Oasis store forbillede Beatles, f.eks. i ”8 Days A 

Week”. 

D (add 9) Esus F#m7 

Subdominant med en none, der mildner den skarpe durakkord kønsløs 

Dominant Moll parallel tonika med en septim (!), der giver selv tonikaen 

et tvetydigt tonekøn. 

D (add 9) Esus A Esus F#m7 Esus Bsus7 

Sudominant kønsløs dominant Tonika Dom. Tilbage til versets 

rundgang 

Omkvæd: 

D (add 9) A Esus F#m7 

Som vers, men med en “sløret” dur subdominant i stedet for versets 

parallelmoll tonika. Den ene af de tre klassiske harmoniske 

omkvædsstrukturer: 

1) Sange i dur: Dominant akkord. Banalt og brugt i masser af 

gammeldags popmusik. 

2) Sange i dur: Subdominant. Den mest almindelige løsning. 

3) Sange i moll: paralleldur subdominant, der i forhold til moll tonikaen 

har en subdominant-lignende virkning, blot endnu stærkere end løsning 

2. Det er denne form, der sammen med at melodistemmen falder til ro 

og bliver ”harmonisk”, giver sangens omkvæd dets kraft. 

Rytmik 

Rock med en let sentimental inderlighed, der ikke helt rimer med Oasis 

image af storpralende machoband. 

Orkestrering 

Guitar, guitar og guitar. En rumlende lyd som minder meget om Phil 

Spectors berømte 1960‟er lyd. Ikke underligt at parodisten Mike Flowers 

fik sangen til at lyde som et tredserhit! 

Geniale detaljer 

- Titlen 

- Omkvædets intense bøn om hjælp og kærlighed 

- Liams stemme og Noels guitar 


Links 

http://www.oasisfanatic.com/ Stor fan webside 

http://www.oasis-ultimate.com En anden seriøs og sjov webside 

http://www.mikeflowerspops.com Mike Flowers egen webside. 

Noel Gallagher: 

"Folk siger til mig, at hver gang de hører 'Wonderwall', føler de sig 

tilbage i den tid, hvor de første gang hørte den, hvilket er alt, du kan 

forlange af en plade. Det og så en skidelækker bil og et hus." 

7. Komponister og instrumenter 

Noel Gallagher, guitar, Henrik W. Gade, bas. 

8. A-Play kode 

%%%% Simple System %%%%% 

%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Nothing you may say" 

subtitle = "" 

subsubtitle = "" 

composer = "H.W. Gade" 

dedication = "" 

opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 

texttranslator = "" 

copyright = "" 

#(set-default-paper-size "a4") 

\paper { 

} 

#(set-paper-size "a4") 

\paper { 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 

topmargin = 1\cm 

bottommargin = 0.5\cm 


} 

leftmargin = 2\cm 

rightmargin = 2\cm 

linewidth = 17\cm 

%%%%% WRITE YOUR NOTES HERE - SKRIV NODERNE HER %%%%% 

melody = \relative c' { 

%\set PianoStaff.instrument = "" 

\set Staff.instrument = "Piano" 

\set Staff.midiInstrument = "clarinet" 

\clef treble 

\key c \major 

\time 4/4 

\tempo 4=55 

r1_\markup { Fmaj7 } 

e16_\markup { 

15 | E l e m e n t e r 

\override #'(font-size . -2) 

\override #'(font-name . "Arial") 

{ Nothing you may say} } 

^\markup { Am } e16 e16 d16 e2 r4 

f16^\markup { Dm7 } e16 f16 a16 c8 a4. r4 

r8^\markup { E7 } gis16 gis16 gis4 r4^\markup { C9 } g8 g8 

bes2^\markup { Gm7 } r4^\markup { Eb } r4^\markup { Bb } 

r1^\markup { Fmaj7 } 

e,16^\markup { Am } e16 e16 d16 e2 r4 

f16^\markup { Dm7 } e16 f16 a16 c8 a4. r4 

r8^\markup { E7 } gis16 gis16 gis4 r4^\markup { C9 } g8 g8 

bes8^\markup { Gm7 } bes4. r4^\markup { Eb } r4^\markup { Bb } 

d16^\markup { Gm7 } d16 d16 c16 d2 r8 d8 

es16^\markup { Fm7 } c16 c4. r2 

d16^\markup { Gm7 } d16 d16 c16 d2 r8 d8 

es16^\markup { Fm7 } c16 c4. es16^\markup { cm7 } c16 c4. 

as8.^\markup { Ab } g16 f16 es8 f2^\markup { F } r16 

as8.^\markup { Ab } g16 f16 es8^\markup { Db } des2^\markup { 

Ab } r16 

\time 2/4 r4^\markup { G7 } r4^\markup { C7 } 

\time 4/4 r1^\markup { Fmaj7 }

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 

\new StaffGroup 

\layout { \context{ 

\voice 

% \melody 

} 

\remove "Note_heads_engraver" 

\consists "Completion_heads_engraver" } 

\midi { } 

} 

\version "2.6.5" 


2. Korværker 

Lektion 2: The Last Love Affair 

1. Sangtekst 

The Last Love Affair 

1. There you go again, 

Drifting on smooth waters, 

Willingly and helpless, 

Like the first time, the last time, 

But I was never really happy. 

Chorus The last love affair, 

Rusting up my heart. 

The last love affair, 

Tearing us apart. 

2. Talk to me again, 

Child with your soft emotions, 

And your expectations, 

In a bad mood, a sad mood, 

This pain won‟t last forever – 

3. Making love again, 

Kisses like sour apples, 

Bitterly and tender. 

It‟s not over - it never took of, 

And now we close forever. 



2. Musik 


Original titel: n/a 

Engelsk titel: The Last Love Affair 

Indspillet: Shepherd Moons: The Last Love Affair (c) 1980 


Dedikation: n/a 

Sangen er lidt (ubevidst) inspireret af New Order ”Tear us apart” (1979). 



4.2 Skal verset eller omkvædet være i uptempo? Eller skal melodi og 

omkvæd være “ens”. 

4.3 Hvor mange gange skifter melodien toneart? 

4.4 Melodistemmerne ligger meget spredt i sangen, dvs. med store 

spring. Der er spring helt op til C ned til E og E til H. Hvor mange 

spring højere end en kvart er der i melodien? 

4.5 Der er en lille interessant detalje i opgangen fra Am (takt 24) fra Am 

til Bm og Em. Hvor er den anden (ens) opgang i akkorderne? 

4.6 Omkvædet består af 4 toner; i takterne 19-23 D d G h Bm a d Em g. 

Hvad er springene fra takt til takt i hele sangen? 

4.8 Gå til takt 5. Hvad er det for en mærkelig overgang fra de første fire 

takter og siden hen tilbage via takt 9 (h)? Brug teoribogen, 

harmonilære, funktionsharmonik til at finde vekselfunktionen mellem 

Em og Dm9 og op til G i takt 8. 





5. Poetik: korsange 

Der er et skel mellem den episke digter Homer (født 850 eller senere) og 

den lyriske digter Sappho (622-572). Selvom Sappho hyppigt citerede 

homeriske standardtekster (lidt à la blues “I woke up in the morning”) 

udviklede hun sig til en helt selvstændig og fantastisk digter, komponist, 

instrumentmager og meget glad for unge piger. Digtene er bevaret og 

giver et levende indtryk af den kultiverede verden, som de unge kvinder i 

Sapphos skole levede i. Den græske lærer og musiker opfandt undervejs 

en række nye harper og guitarlignende instrumenter. 

Blandt de faste punkter på “skoleskemaet” har sang været en meget 

vigtig disciplin; ikke blot solosang, men i højeste grad også som korsang. 

Det hellige tal for et kor var 27, men de har givetvis måtte skære ned på 

de dyre sangere udefra nu og da. Sapphos musik eksisterer ikke mere, 

men teksterne er overleveret til vore dage på trods af en fanatisk biskop i 

Byzans, der brændte en del af de 1.500 år gamle manuskripter. Heldigvis 

var der så mange skriftlige kilder, at vi stadig har flere hundrede citater 

og længere digte fra Sapphos hånd. 

Et kor kan synge enstemmigt, dvs. at alle synger den samme melodi på 

de samme toner. Det fungerer godt i skolesammenhænge, men er ikke 

tilfredsstillende ved mere avancerede korsange. Sappho har utvivlsomt 

sunget flerstemmigt med sine elever. Jeg har efterlignet en mulig 

flerstemmig stemmeføring i noderne på næste side. Man skal også 

forestille sig instrumenterne; harper, fløjte og rørbladsinstrumenter som 

den berømte dobbeltfløjte aulos. 

Storheden i den græske guldalder ca. 500 fvt. er et enestående blik ind i 

en ny tids fødsel. De tidlige værker af den fiktive forfatter Homer er 

stadig pligtlæsning for alle skoleelever og voksne, men samtidig kommer 

en bevægelse af individuelle digtere og komponister. Motiverne for disse 

nye og chokerende tekster er digterens personlige stemme i stedet for 

Homers anonyme storhed. Det er intimt og næsten helt moderne, så man 

til sidst er på talefod med den græsktalende, temperamentsfulde digter, 

senere kaldet den 10. muse. Det er en stor revolution i sangskrivningens 

historie, der mærkeligt nok først dukker op igen ved begyndelsen af 

renæsancen. Efter 1500 tallets sappho rus bliver digtene til fast 

græskpensum og de unge studerende – særligt englænderne – lærer sig 

græsk frivilligt for at nyde Sappho og de andre græske digtere. 

Man kan se græske statuer med harper og fløjter på mange museer, så 

man selv kan få en fornemmelse af de fine instrumenter, som også 

Sappho og hendes elever har spillet på. Desværre er der ingen billeder af 

Sapphos musikalske opfindelser bl.a. en 7-strenget harpe, men statuerne 

kommer tæt på de gamle kunstværker, hvor man i dag har restaureret 

den originale farvestrålende bemaling, der har dækket de kølige 

søjlegange, hvor Sappho og hendes unge elever levede og elskede med 

en glødende kærlighed, der brænder igennem i Sapphos digte. 


20 | E l e m e n t e r 

Tekst: Sappho år 500 f.kr. 

Musik: H.W. Gade 2004


6. Personer: Procul Harum 

Musikalske mesterværker: A Whiter Shade of Pale 

1967. En billig rød rejsegrammofon på et teenagerværelse, en stak 

singleplader med lasede omslag. Vi sidder 4 unge sammen og snakker, 

mens musikken spiller. Hver 3 minut bliver der skiftet plade. Det er 

Rolling Stones, Beatles, Kinks og alle de andre klassiske rockbands, der 

endnu er friske og unge. Så sætter ejeren af den røde grammofon en ny 

plade på. Men dette er ikke en af de sædvanlige seje rock ting. Dette er 

noget chokerende anderledes. Al snak forstummer, og vi lytter 

forundrede til den hypnotiserende, syrede tekst og den uhørte blanding 

af Bach og R&B. Kun få måneder efter at Procol Harum skrev den første 

sang til deres endnu ikke eksisterende første plade, sidder vi 4 unge 

danskere som resten af verden, lammede og begejstrede. En af 

1960'ernes mest fantastiske sange var født. 

Sangens historie 

I modsætning til den tidlige popmusiks professionelle sangsnedkere, der 

lavede færdige sange til solisterne, blev rockmusikken den første 

moderne musikalske stilart, hvor musikerne selv lavede deres musik. 

Kollektiv sangskrivning var i perioden 1965-1975 en selvfølgelighed. 

Derfor er tilblivelsen af sangen A Whiter Shade of Pale også historien om 

et kollektivt værk skrevet af digteren Keith Reid, pianisten Gary Brooker 

og organisten Matthew Fisher. 

Keith Reid (1946-) Som dreng var Keith Reid alle bibliotekarers 

yndlingslåner; han tømte simpelthen samtlige hylder fra en ende af i 

stakke à 7-8 bøger pr. dag. Reid havde lært at læse allerede som 4-årig, 

men valgte overraskende nok at gå ud af skolen som 15-årig, fordi han 

var led og ked af det engelske skolesystem og sine forældres høje 

akademiske ambitioner på hans vegne. Men selvom han således bevidst 

havde fravalgt den akademiske verden, endte han ikke desto mindre i 

rollen som rockmusikkens intelligente bognørd, rockens svar på 

surrealisterne Lorca, Salvador Dali og René Magritte. 

Kort efter at have skrevet sine første 

sangtekster, gik den håbefulde digterspire 

direkte til de store pladeselskaber for at 

finde et band, der kunne bruge hans 

mesterværker. Endestationen blev Island 

Records, hvor den legendariske direktør 

Chris Blackwell sendte ham videre til 

talentspejderen Guy Stevens, der brugte 1 

år på at finde det rigtige band til Reids 

syrede tekster. 


Steve Winwood, der var i færd med at starte Traffic blev interesseret, 

men pga. jalousi fra Jim Capaldi, blev det aldrig til noget. Pete Townsend 

foreslog ham et samarbejde med the Cream, men de havde allerede den 

ligeså besynderlige tekstforfatter Pete Brown (læs teksten til Anyone for 

Tennis!). Men til sidst lykkedes det, selvom det tog et helt år mere, før 

bluessangeren og pianisten, Gary Brooker fra bandet The Paramounts fik 

tid til at læse den stak tekster, Reid havde sendt ham. Så gik det også 

stærkt. Brooker var på det tidspunkt ved at samle Procol Harum, og 

Reids klassiske surrealisme passede perfekt sammen med Brookers nye 

symfoniske rockstil. 

Keith Reid fortæller i et nyligt interview om A Whiter Shade of Pales 

tilblivelse. Titlen kom meget passende til ham, mens han var til en 

larmende fest. Det var - som hos mange andre sangskrivere - titlen eller 

et omkvæd, der blev den "stump ler", som Reid kalder det, der i rivende 

hast udviklede sig til en færdig "krukke". I interviewet taler han om 

sangskrivning som et puslespil, hvor de første brikker skaber en ramme. 

Digteren skal blot huske/hente de på næsten guddommelig vis allerede 

eksisterende ord, der ligger klar i hans underbevidsthed. Eller er den en 

kollektiv bevidsthed, digteren henter ordene fra, en færdig sang skrevet 

af mange digtere og musikere, drevet af en "tidsånd", en fælles idé? 

Noget i luften? 

Gary Brooker (1945-) I 1962 startede pianisten og sangeren Gary 

Brooker R&B bandet The Paramounts sammen med guitaristen Robin 

Trower. Men på trods af et ry som et af R&B miljøets mest interessante 

bands, var det så som så med den kommercielle succes. Rolling Stones, 

der var inkarnerede fans af The Paramounts, brugte bandet til 

opvarmning ved flere lejligheder, men lige meget hjalp det, så i 1967 

opløstes The Paramounts, og Brooker dannede et nyt band, Procol 

Harum. 

På daværende tidspunkt havde Brooker helt opgivet at synge og tænkte 

seriøst på kun at skrive sange. Men som i eventyrene, er det ofte når alt 

håb er ude, at kunstnere sejrer, som da den bitre Gary Brooker mødte 

den ukendte digter Keith Reid, og da organisten i det nye band, Matthew 

Fisher forelskede sig i Bachs orkester suite BWV 1068, der på engelsk 

kendes som Air for the G String. 

Matthew Fisher (1946-) Den opsigtsvækkende orgelintro til A Whiter 

Shade of Pale er skrevet af Matthew Fisher, selvom sangen officielt kun 

er skrevet af Reid/Brooker. Fisher var som organist naturligvis dybt 

fascineret af musikhistoriens største orgelgeni Bach. Hele den 

kontrapunktiske grundstruktur i sangen bygger på Bachs basfigur i Air 

for the G String, men er ikke "stjålet" fra Bach, som mange tror. Det er 

en selvstændig komposition; en intelligent hybrid mellem rock og barok 

tilsat en vildt surrealistisk tekst. 

Fisher har i et interview fra 1997 fortalt, at han, Reid og Brooker laver 

sangene i tre skridt. Først skriver (i vore dage programmerer) Matthew 

Fisher, det han selv kalder "underlægningsmusikken", dvs. grundrytme, 


akkorder og instrumentale temaer. Så skriver Reid en tekst, der passer 

til musikkens stemning og form, og til sidst skriver Brooker 

melodistemmen til teksten. Sådan arbejdede Procol Harum i 1967, og 

sådan arbejder gruppen - der stadig udgiver plader og turnérer - den 

dag i dag. 

Succes Efter at have indspillet A Whiter Shade of Pale, var Procol Harum 

bekymrede for den tekniske kvalitet af pladen. For at teste sangens "lyd" 

på en rigtig radiostation, bestak pladeselskabet en diskjockey på Radio 

Caroline til at spille nummeret en eftermiddag. Og straks efter de sidste 

toner var døet hen, begyndte telefonerne at gløde på radiostationen. En 

klassiker var født. 

Der var altså bare det problem, at Procol Harum ikke havde nogen fast 

trommeslager eller guitarist. Og så havde de for resten heller ikke 

skrevet resten af numrene til deres første plade, der således på sær vis 

var ligeså "spøgelsesagtig" som Keith Reids tekst. Så ligesom sangen 

blev skabt udfra titlen, blev Procol Harums første plade skabt ud af 

sangen. En ny stil var skabt af Procol Harum (og deres åndsfæller i 

Moody Blues), den symfoniske rock. 


A Whiter Shade of Pale, der er bygget over et tema af Bach, bevæger sig 

langsomt ned i bassen, der farver akkorderne og hensætter tilhøreren i 

en meditativ stemning. Der bliver hele tiden sat nye akkorder på 

undervejs, men det føles alligevel som én langsom, flydende bevægelse 

uden heftige udbrud nogetsteds. Det er svært at skille verset fra 

omkvæd eller temaet fra sangen. 

Sangen (som i koncertudgaven har tre vers) er bygget op sådan: 

8 takters orgeltema 

Vers 1 inklusive et minimalistisk omkvæd på 2 takter 

Orgeltema 

Vers 2 

Orgeltema 

Sangens tekst 

Keith Reids tekst til A Whiter Shade of Pale er blevet et kultobjekt på 

niveau med teksterne til f.eks. American Pie og Loosing my Religion. 

Den er blevet fortolket i det uendelige, men modsat American Pie, der 

virkelig er mystisk, er teksten til A Whiter Shade of Pale ikke så underlig, 

som det umiddelbart ser ud til. 

For at forstå Reids poetiske univers i 1960'erne, er det nok nødvendigt 

at kende lidt til den mondæne surrealistiske billedkunst af særligt 

Salvador Dali og René Magritte, der var overordentligt populære netop i 

denne periode. Hvis man betragter sangens tekst som et billede i ord og 

musik, er den faktisk et klassisk middle of the road maleri fra 


surrealismens glansperioder i 30'erne og de tidlige 60'ere. 

A Whiter Shade of Pale 

Selve titlen på sangen er i dag gledet ind i det engelske sprog som en 

fast vending. "Hvidere end bleg" er også en rammende beskrivelse af 

tekstens univers. Den hvidhed, der udfolder sig i de 2 indspillede vers, 

ligner meget den hvide, kølige tone i Dalis malerier. 

1. We skipped the light fandango 

turned cartwheels 'cross the floor 

Over den langsomme barok/rock musik sniger vanviddet sig ind via 

tekstens hvirvlende sidelæns (!) kolbøtter efter høfligt at have afslået 

den (normalt heftige) Fandango dans, jf. at "danse fandango". 

I was feeling kinda seasick 

but the crowd called out for more 

og selvfølgelig bliver man søsyg af den slags narrestreger. 

The room was humming harder 

as the ceiling flew away 

Her letter loftet, som det altid gør hos Dali og Magritte, der hele tiden 

bevidst manipulerer med samtlige perspektivlove samt tyngdeloven. 

Mens taget letter, nynner (eller brummer) festdeltagerne. 

Choir And so it was that later 

as the miller told his tale 

mølleren - den hvide mand - døden? 

that her face, at first just ghostly, 

turned a whiter shade of pale 

Den hvide dame… 

2. She said, 'There is no reason 

and the truth is plain to see.' 

Meningsløsheden var et mantra i 60'erne som en arv fra 50'ernes 

eksistentialisme. 

But I wandered through my playing cards 

and would not let her be 

one of sixteen vestal virgins 

who were leaving for the coast 

Her har vi igen dødsbilledet med "leaving for the coast", der genfindes i 

sidste vers af Don McLeans 1971 hippie rekviem American Pie. 

Vestalinderne er de engleagtige romerske tempelpræstinder for de 

mystiske, hemmelig husguder, larerne. der vogtede familien på kejser 

Augustus tid. Der var i øvrigt 6 og ikke 16 vestalinder, men det må være 

en poetisk frihed! Helten (Keith) bladrer febrilsk i sine spillekort for at 

redde heltinden. 


and although my eyes were open 

they might have just as well've been closed 

og her kunne man citere adskilligt fra surrealisternes bedstefar André 

Breton, der uafladeligt prædiker om at se verden gennem lukkede øjne. 

Og Stanley Kubricks sidste film "Eyes Wide Shut". 

Vers 3 og 4 bliver sunget ved live koncerterne. Det var pladeselskabet, 

der forlangte at det tredje vers skulle stryges, for at sangen ikke blev for 

lang. Umiddelbart passer verset heller ikke så godt sammen med de 2 

første, selvom det også har et antikt motiv i Neptun og havfruen 

(nereiden). Koncentrationen er dog noget svækket i 3. vers og det sidste 

4. vers er direkte forvirrende: Nu er vi åbenbart gået i vandet med kong 

Neptun! 

3. She said, 'I'm home on shore leave,' 

though in truth we were at sea 

so I took her by the looking glass 

and forced her to agree 

saying, 'You must be the mermaid 

who took Neptune for a ride.' 

But she smiled at me so sadly 

that my anger straightway died 

4. If music be the food of love 

then laughter is its queen 

and likewise if behind is in front 

then dirt in truth is clean 

My mouth by then like cardboard 

seemed to slip straight through my head 

So we crash-dived straightway quickly 

and attacked the ocean bed 

Sangens melodi 

Det berømte orgeltema af Matthew Fisher er frit gengivet efter Bernard S. 

Greenbergs analyse af forholdet mellem Bach og Procol Harum. De 

oprindelige bastoner i 1/2 er forkortet til 1/4-dele for at gøre hele 

forløbet mere overskueligt. 

Den faldende bas bevæger sig trinvist fra C ned til C og fra G ned til C. 

Bassen farver akkorderne og danner en cirkelbevægelse uden ophør, 

mens akkorderne og Gary Brookers mørke melodistemme lægger sig 

insisterende over musikkens sindigt rokkende rytme. 


Her er akkordgangen i hele orgeltemaet. 1. linie er statisk i tonika (C). 

Den 2. linie er i subdominanten (F) og den 3. i dominanten (G). 4. og 

sidste linie er i subdominant/dominant. Altså en simpel "Tonika - 

subdominant - dominant" kadence, der bevæger sig glidende og næsten 

umærkeligt fra hvile til spænding og tilbage igen. 

C / / / | Em / / / | Am / / / | C(g) / / / | 

F / / / | Am(c) / / / | F / / / | F / / / | 

G / / / | G7 (f) / / / | Em / / / | G / / / | 

Csus C / / | F / / / | G / / / | G / / / | 

Det er orglet, som lytterne først hører på pladen, og det er det sidste de 

glemmer. Men Brookers melodistemme er også meget smuk og følger 

naturligt og usnobbet det klassiske kontrapunkt, som Fisher prøver at 

overholde. Arrangementet er typisk for bandets første LP, men har ikke 

helt den rå kraft, da guitaristen Robin Trower kort efter genoptog 

samarbejdet med Gary Brooker og Procol Harum. 


● Titlen. 

● Matthew Fishers "stjålne" Bach tema, der i virkeligheden er helt 

hans eget, bare i en original blanding af rock og barok. 

● De 16 vestalinder og de lukkede øjne, der ser alt. 

Links 

● www.procolharum.com det bedste website om Procol Harum. 

● www.bachfaq.org stort website om Bachs musik. 

Jimmy i "The Commitments" filmen 1991 om "A Whiter Shade of Pale": 

"Poxiest Bleedin' Lyrics ever written!" 



Matthew Fisher, orgel, H.W. Gade, klaver og Sappho partitur 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "The Last Love Affair" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 









\set PianoStaff.instrument = "" 


\clef treble 

\key g \major 

\time 3/4 

\tempo 4=100 

c'2_\markup { Am7 } e,4 

b'2^\markup { Em7 } g8 (a8 a2.^\markup { D } a2^\markup { D }) 

r4 

a4^\markup { Bbmaj7 } bes8 a4. 

g2.^\markup { C } 

e4^\markup { Dm7(9) } (f2 f2.) 

b4^\markup { G } b2 

e2^\markup { Fmaj7 } c4 

b4^\markup { Em } 

g2 (g4^\markup { Em }) r4 b8 b8 

c4^\markup { Am } a4. c8 

b4^\markup { B7 } fis2 

(fis4^\markup { B7 }) r8 fis8 fis8 fis8 

g4^\markup { C } e2 

e2^\markup { D7 } d4 

d4^\markup { Em } e2 

r2^\markup { D7 } d4 

b'2.^\markup { G }_\markup { Chorus } 

a2^\markup { Bm } d4 

g,2.^\markup { Em } 

r2.^\markup { C } 

e4^\markup { Am } e2 

fis2^\markup { Bm } d4 

e2.^\markup { Em } 

r2^\markup { D } d4 

b'2.^\markup { G } 

a2^\markup { Bm } d4 

g,2.^\markup { Em } 

r2.^\markup { C } 

e4^\markup { Am } e2 


fis2^\markup { Bm } b4 

b2.^\markup { Em } 

(b2.)^\markup { Em } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 


\layout { 

} 

\context{ 

\Voice 


\consists "Completion_heads_engraver" 

} 

\midi { } 

} 



3. Musikdramatik 

Lektion 3: Animals 

1. Sangtekst 

Animals 

1. Let the moon with lips of silver, 

Watch your slender body now. 

You are wet from our passion, 

Like a pavement in the rain. 

In the desert of the bedroom, 

You are like the waterhole. 

Chorus The animals are coming now 

2. You are crying, almost happy, 

Tears are shining on your cheek. 

Let me swim inside your harbour, 

In the waters black and deep. 

I was born and bred in waters, 

Like the ocean within you. 

3. And I suck your breast and fingers, 

And I suck your tender skin. 

Let me taste your hidden rivers, 

With your girdle in my hair. 

Let us drink, while we are living, 

Let us drink, while we are here. 

Original text and music © H.W. Gade 1974 

English translation © H.W. Gade 2000 

31 | E l e m e n t e r 

��

2. musik 


Original titel: Felatio 

Engelsk titel: Animals 

Indspillet: Shepherd Moons: Animals (c) 1974 

Sanger: H.W. Gade 2009 


Historisk: Hippietiden ophører i 1973 med oliekrisen. 


4.1 Spil melodistemmen og guitarsoloen igennem mindst 4 gange. 

4.2 Sangen er meget enkelt bygget op. Hvor mange gange gentager 

sangen sine riff (temaer)? 

4.3 Der er en lille figur B til A (noderne b til a!), der gentages nogle 

gange. I det sidste eksempel slutter figuren A til B, der løfter 

melodien og giver den lidt ekstra adrenalin. 

4.4 Det mest udbredte melodifragment er en lille figur med 4 fjerdele på 

samme tone og en hurtig nedgang og tilbagevenden til 

udgangspunktet. Hvor mange er der af den figur? 

4.5 Der kommer en meget lidt rockagtig figur i med en ledetone fra D# 

til Em. Det er komponisten klassiske fortid, der røber ham. 


4.8 Prøv at analysere guitartemaet. Der er en molakkord gemt i første 

del og en septim nedgang. Hvor er septimen og hvor ender temaet? 

Kan det virkelig passe (jo, det kan), at komponisten stopper på et 

F#? Prøv at analysere temaet og prøv så at spille akkorderne over 

temaet (C D Am Bm). Det ser mærkeligt ud på papiret, men fungerer 

perfekt på scenen. 



4.10 Gennemspil alle melodistemmerne i uddraget fra Det brændende 

land. Du får kam til dit hår, for næsten alle taktarterne er skæve. Det 

er en god øvelse �. 

4.11 Gå i Det kongelige teater og se en opera, helst en af de nye. Gør det 

til en vane at gå i operaen og se nye og gamle forestillinger. Det er 

også ganske nyttigt, da du kan se musikerne spille og lære nogle 

gode fif undervejs! 



5. Poetik: Musikdramatik 

5.1 Musikdramatik 

Sange og kor har sikkert været brugt igennem mange, mange tusinder 

år, men musikdramatik er en forholdsvis ny forteelse. De græske 

tragedier var oprindeligt religiøse ceremonier, hvor deltagerne var klædt i 

gedeskind eller ofrede en buk (tragedie = tragodia = gedebuk + ode = 

sang). Det udviklede sig til egentlige teaterforestillinger med skuespillere 

og store kor (husk de 27 sangere fra Sapphos kor!). Musikken er som 

sædvanligt forsvundet, men teksterne er overleveret fra digtere som 

Aeschylus, Sophocles, Euripides, Aristophanes og Menander. Se websitet 

”Sappho the Legend” på www.nordisc-music.com. I flere hundrede år blev 

skuespillet og sangene udviklet og forfinet og nåede et højdepunkt kort 

før Grækenland brød sammen under presset fra bl.a. romerne. Så 

forsvandt musikdramatikken i mere end 1500 år. I renæssancen blev de 

græske skuespil genopdaget og i løbet af 1500-tallet udviklede de 

oprindelige tragedier sig til de første teaterforestillinger med sang og 

skuespil. Monteverdis operaer hører til de ældste musikdramatiske 

værker i den moderne verden. 

5.2 Handling 

Tragedien var en fast bestanddel af ethvert teater med respekt for sig 

selv. Fra Shakespear i London til Monterverdi i Italien fejrede de 

sørgelige, men spændende tragedier store publikumsucceser. Efter en 

lang periode med tragedier opstod det morsomme teater, som publikum 

elskede endnu mere. 

Til at begynde med var sangene korsange som i Grækenland, men man 

begyndte hurtigt at lade skuespillerne synge deres roller. Det betød, at de 

stive gamle tragedier fik et nyt liv. Handlingen blev i stigende grad 

bestemmende for indholdet i stykket. De nye skuespillere, der kunne gå 

frit omkring (efter en plan!) fik liv i det, der engang var en skuespiller, 

der stod og læste op/reciterede. Efter en lang ørkenvandring i 1700-tallet 

brød det nye teater igennem i med stjerner som Verdi og Wagner. I vore 

dage er handlingen og interaktionen mellem skuespillerne det vigtigste 

kunstneriske udtryksmiddel i musikdramatikken. Musicalen er en anden 

form for musikteater, hvor dansen bliver en vigtig del af forestillingen. 

5.3 Samlet værk 

Det moderne musikdrama i Europa og USA er hovedsageligt realistiske 

historier med sunget tekst og evt. et kor i baggrunden. Mange musicals 

har lange passager med sang fra skuespillerne / sangerne, så der er flere 

og flere tegn på at moderne musicals og europæiske operaer bevæger sig 

imod hinanden, ja måske ligefrem fusionerer. De mange musicals i 1990erne 

var plaget af manglende realisme. Denne tendens er vendt nu og de 

fleste operaer (ikke musicals) står idag for udviklingen af den nye 

operatradition, der i disse år er ved at blive skabt. 


Se eksemplet fra operaen Det brændende land. Spil melodistemmen 

igennem 4 gange. Den er svær! 



6. Personer: George Brassens 

Musikalske mesterværker: Chanson Pour L’Auvergnat 

Vi har i det første år af denne artikelseries liv udelukkende kigget på 

sange skrevet af engelsktalende kunstnere. Men på trods af det engelske 

sprogs massive tilstedeværelse overalt i verden findes der faktisk andre 

sprog at synge på. I denne artikel vil vi se nærmere på den største 

franske sangskriver i sidste århundrede, George Brassens. Senere 

kommer turen til andre franske, tyske, italienske og – hvem ved – 

danske sangskrivere. 

Der var engang en fransk kulturbølge i Danmark. Det var i begyndelsen 

af 1960‟erne og skyldtes først og fremmest de nye franske film indledt af 

Truffauts film ”Ung flugt”, der blev vist i mange danske skolebioer. 

Romaner som ”Den fremmede” af Camus styrkede de unges kendskab til 

fransk kultur. Også på det musikalske område var der en opblomstring 

af den franske visesang med Jacques Brel og Georges Brassens som de 

store fornyere af den ældgamle visetradition. I den franske boghandel 

ved Strøget kunne man købe sangene som singler eller EP‟er. Fra 1965 

til den engelske indflydelse kvalte interessen for fransk musik i 

1970‟erne var det Georges Brassens, der tit kom på grammofonen i de 

sene nattetimer, når de studerende festede. Selv i Panduros TV-spil 

høres Brassens mørke, smukke stemme. 

Under researchen til nærværende artikel optrådte en skole i Tunesien, 

pladser, veje og museer, alle med Georges Brassens navn. Der var 

italienske websider udelukkende om Brassens og russiske sider med 

lange analyser af hans tekster. Og en engelsk jazzgruppe, der kæmper 

for at gøre Brassens kendt i England. Han var og er en elsket 

sangskriver. 


Sangen og sangskriverens historie 

Komponisten, digteren, sangeren, guitaristen og den evige piberyger 

Georges Brassens [Brassens udtales i 

modsætning til rigsfransk med klingende 

s!] blev født i 1921 i den lille by Sète i 

Languedoc. Efter en fængselsdom 

(juveltyveri,1 år), flyttede han i 1944 til 

Paris og begyndte at optræde på de små 

caféer. Det var i de turbulente år efter 2. 

verdenskrig, hvor Frankrig havde været 

delt i en tysk besat del og en fransk 

(fascistisk) styret del (Vichy), der 

samarbejdede med tyskerne. Det var 

eksistentialisternes periode med Sartre 

som det store forbillede. Sangene var meget politiske og provokerende, 

og det var i denne åndeligt vakte periode, at ”bondeknægten” Georges 

kommer til byen med sin spanske guitar og sin pibe. Han fanger hurtigt 

stemningen og med sine satiriske, flabede, sjove, sørgelige og 

romantiske sange lykkedes det ham at provokere og begejstre 

henholdsvis de unge og de borgerlige. Hans bedste tid som sangskriver 

var i 1950‟erne, hvor skrev en række fremragende viser såsom ””Brave 

Margot”, ”La cane de Jeanne”, ”Les sabots d‟Hélène”, ”Mourir pur les 

idées” og ”La première fille”. Alle sangene blev indspillet med Brassens 

smukke guitarspil, kontrabas og en jazzguitarist, der fik musikken til at 

swinge på en måde, der lå fjernt fra fortidens franske visetradition og 

tættere på den fremtidige rockmusik. 

George Brassens blev hurtigt et kendt navn. Men i modsætning til 

rockens vinde og skæve stjerner, levede Brassens stille og roligt med sin 

kat, sin kæreste og sin elskede pibe i en lille lejlighed i Paris. Udover 

regelmæssige singler og EP‟er, lavede han også titelmelodien til filmen 

”Les copains (d‟abord)”, der blev en af hans mest populær sange. Den 

flabede ”Le pornographe” var en modangreb på de kritikere, der 

anklagede hans sange for at være usædelige, akkurat som den 

”frisindede” litteratur havde en hård tid i Danmark i de snerpede 

1950‟ere. Brassens karrieres højdepunkt var koncerterne på Olympia i 

Paris i 1958, hvor han blev tiljublet af tusinder af unge. 

I 1960‟erne fortsatte sangene med at komme, men herefter blev der 

langt imellem udgivelserne, og i 1981 døde den store sangskriver efter 

længere tids sygdom. Der var landesorg i det Frankrig, der engang i 

1977 i et rundspørge havde udnævnt Brassens til at være den person, 

de helst ville være. Hans personlighed, nøjsomhed, det politiske bid og 

den varme humor gjorde George Brassens til ikke blot en ”stjerne”, men 

til et elsket menneske som mange franskmænd kunne identificere sig 

med i en tid, hvor Frankrig afviklede sine kolonier i Afrika, førte en 

meningsløs krig i Indokina (Vietnam) og få år efter førte en ligeså 

meningsløs og blodig krig i Algier. Det var ikke særlig sjovt at være 


fransk dengang, men så havde man jo Brassens og de nye film og 

romaner at glæde sig over. Siden kom 1968-oprøret i Paris, men da var 

Brassens allerede blevet en levende legende, og en del af fortiden ikke 

fremtiden. Der er i dag stor Brassens aktivitet i mange europæiske 

lande, særligt i Italien og England. Sangene er oversat til engelsk, tysk, 

italiensk og mange andre sprog, herunder en ny (god) oversættelse til 

dansk. Måske kunne hans musik og tekster være med til at styrke 

interessen for det franske sprog i skolerne? Hermed et tip til de 

fransklærere, der måtte læse denne artikel. 

Den berømteste af George Brassens mange sange er nok ”Chanson Pour 

L‟Auvergnat” eller ”Elle est à toi..”, som den også kaldes. Det er faktisk 

en af hans første sange skrevet i 1953. Dens store følelsesmæssige 

styrke, satiren og den hvasse sociale kritik af den lille landsby vakte 

voldsom opsigt i samtiden og skaffede Brassens både svorne tilhængere 

og fjender. I hans senere produktion forfinede han sin giftige pen og han 

blev en af fransk digtnings helt store satirikere, kvindedyrkere og 

romantikere. Brassens skrev også en del musik til andres tekster, helst 

de store klassikere fra 1800-tallet. 


3 vers med en slags omkvæd 

Sangens tekst 

OBS! Den danske tekst er en urimet råoversættelse og passer ikke til 

melodien. Sangen bør synges på fransk! 

Chanson Pour L‟Auvergnat 

(Elle est à toi) 

1. Elle est à toi cette chanson 

Toi l'Auvergnat qui sans façon 

Sangen starter som i 

middelalderens viser med et stærkt 

klingende og gentaget rim som en 

slags ”omkvæd”. Chanson (vise) 

rimer med sans façon (uden 

dikkedarer/ligefremt) Disse to 

stærke rimord er også en koncis 

beskrivelse af Brassens sange, der 

er ”ligefremme”. 

M'as donné quatre bouts de bois 

Quand dans ma vie il faisait froid 

39 | E l e m e n t e r 

Sang til Auvergnes gode 

mennesker 

1. Den er til dig, denne sang, 

du menneske fra Auverne, der straks 

gav mig fire stykker brænde, 

da der var blevet koldt i mit liv

I folkevisens tradition bliver der 

først kulde, så sult og i 3. vers 

kommer gendarmerne og tager 

vagabonden. 

Toi qui m'as donné du feu quand 

Les croquantes et les croquants 

Udtrykket « croquant » kan både 

betyde bondekarl og « sprød » på 

fransk. Det er både vittigt og 

vrængende 

Tous les gens bien intentionnés 

M'avaient fermé la porte au nez 

Alle de rare mennesker, som 

smækkede døren i. 

Ce n'était rien qu'un feu de bois 

Mais il m'avait chauffé le corps 

Et dans mon âme il brûle encore 

À la manièr' d'un feu de joie 

Det er kun en lille venlighed, men 

det er venlighed, der brænder 

indeni vagabonden 

Toi l'Auvergnat quand tu mourras 

Quand le croqu'mort t'emportera 

Qu'il te conduise à travers ciel 

Au père éternel 

Den traditionelle tak fra de fattige 

og udstødte: ”må Gud belønne dig 

i himlen” 


Toi l'hôtesse qui sans façon 

Nu er det ikke et anonymt 

menneske fra Auverne, men en 

kroværtinde. 

M'as donné quatre bouts de pain 

Quand dans ma vie il faisait faim 

Toi qui m'ouvris ta huche quand 



S'amusaient à me voir jeûner 

40 | E l e m e n t e r 

Du der gav mig ild, da, 

bønderkonerne og bønderne, 

alle de velmenende folk 

havde lukket deres dør for næsen af mig. 

Det var kun en brændeknude 

men den varmede min krop 

og i min sjæl brænder den stadig 

som et glædesblus 

Du fra Auverne, når engang du skal dø, 

når ligbæreren fører dig bort, 

gid han så må føre dig til himlen 

til den evige salighed. 


du værtinde fra Auverne, der straks 

gav mig fire stykker brød 

da der var blevet sult i mit liv. 

Du der åbnede din dør, da 



morede sig over, at jeg sultede.

Ce n'était rien qu'un peu de pain 



A la manièr' d'un grand festin 

Hele teksten gentager sig på 

middelalderlig vis fra den tid, hvor 

teksten skulle huskes udenad og 

ikke var nedskrevet. Dette er en ny 

sang med meget gamle rødder 

tilbage til Languedoc provinsen, 

Brassens hjemegn, hvis ”bondske” 

rullende ”r’er er så fremtrædende 

på sangerens indspilninger. 

Toi l'hôtesse quand tu mourras 



Au père éternel 


Toi l'étranger qui sans façon 

D'un air malheureux m'as souri 

Lorsque les gendarmes m'ont pris 

Et – stærkt – øjeblik brydes de 

besværgende gentagelser og de 

hånlige gendarmer og hujende 

bønder står lysende klart for 

tilhøreren. 

Toi qui n'as pas applaudi quand 



Riaient de me voir emmené 

Ce n'était rien qu'un peu de miel 



A la manièr' d'un grand soleil 

Toi l'étranger quand tu mourras 



Au père eternal 

41 | E l e m e n t e r 

Det var kun nogle skiver brød, 

men de varmede min krop 

og i min sjæl brænder den stadig 

som en strålende fest 

Du, værtinde, når engang du skal dø, 



til den evige salighed. 


du fremmede, der straks 

gav mig et smil den ulykkelige dag, 

da gendarmerne tog mig til fange. 

Du der ikke klappede, da 



lo ved at se mig blive slæbt væk, 

det var kun en smule honning 

men det varmede min krop 

og i min sjæl brænder det stadig 

som en strålende sol. 

Du, fremmede, når engang du skal dø, 



til den evige salighed.

Sangens musik 

Melodi 

Som teksten er sangens melodi uhyre enkel. Den starter med vuggende 

kurver: 

…og går så over i opadstræbende bevægelser, der slutter på en lang 

tone: 

Det er en perfekt vise både melodisk og harmonisk. Den kunne 

tilsyneladende være skrevet i 1800-tallet, men den er moderne i mange 

detaljer, specielt de opadstræbende melodiske bevægelser i de mest 

dramatiske steder af teksten. 

Harmonier 

Melodien er gengivet i A moll, så den er nemmere at spille på guitar. På 

pladeindspilningen bliver melodien spillet i H moll (man kan evt. bruge 

capodastro). Hvis man har en guitar i huset kan det anbefales at lære de 

relativt nemme akkorder. Den smukke melodi kunne være et 

kærkomment tilskud til lejrbålssangene 

Am / / | Am / / | E7 / / | E7 / / | 

E7 / / | E7 / / | Am / / | Am / / | 

Et perfekt harmonisk anagram, tonika dominant, dominant tonika 

Am / / | G7 / / | C / / | E7 / / | 

slutningen af rundgangen, hvor Am går over i parallel dur. Læg mærke 

til, når I har købt CD‟en med Georges Brassens udgave, at der kommer 

et meget smukt guitar riff fra jazzguitaristen under E7! 


C7 / / | F / / | G7 / / | C / / | 

Tonika, subdominant, dominant, tonika – harmonierne under de 

stigende melodi. Igen en lukket, forløst bevægelse, der er typisk for den 

enkle, stramme form hos Brassens. 

Am / / | Dm / / | E / / | Am / / | 

Tilbage i A moll igen 

Dm / / | E7 / / | Am / / | Am / / | 

F / / | F7 / / | E7 / / | E7 / / | 

og til sidst en næsten sigøjneragtig slutsløjfe. 

Rytmik 

Meget hurtig vals 

Orkestrering 

Trio med spansk guitar, jazzguitar og kontrabas. Som på alle Brassens 

plader, ikke noget pjat med strygere og saxsoloer. 

Over det lille orkester svæver George Brassens fantastiske mørke 

stemme med de elegante, let jazzede fraseringer af den simple, men 

raffinerede vise. 


- Tekstens arkaiske form med dens bitre moderne pointe 

- Melodien 

- George Brassens fantastiske stemme 

Links 

http://www.brassens.info/ 

Flot side med mulighed for at høre sangene (uforkortede!) og læse 

teksterne og meget mer. 

http://www.aupresdesonarbre.com 

Stor fransk webside. 

http://ourworld.compuserve.com/homepages/aespalieu 

En anden god fransk side. 

www.ville-sete.fr/brassens 

Brassens museet i fødebyen Séte. 

http://www.brassens.org 

Georges Brassens amerikanske fanklub 

http://www.projetbrassens.eclipse.co.uk 

Engelsk projekt mellem jazzmusikere og sprogfolk, der skal udbrede 

kendskabet til Georges Brassens i England. 


Georges Brassens 

Georges Brassens på dansk 1: 24 sange på dansk og fransk med noder 

og becifring. 1997. 142 s.Forlag: C.A.Reitzel. ISBN: 8778760550 

Georges Brassens på dansk 2: 18 sange på dansk og fransk med 

biografi, noder og becifring. tekst og musik: Georges Brassens, oversat 

af Marianne Nathan Wandall 1999. 122 s., Forlag: C.A. Reitzel 

Jacques Brel: 

"Jeg betragter det som en dødssynd ikke at lytte til Georges Brassens." 


Georges Brassens, guitar. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Animals" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 





} 








\clef treble 

\key g \major 

\time 4/4 

\tempo 4=110 

e,8_\markup { Guitar } g8 b8 c4 b4 b8 d8 c8 b8 a4 g8 fis4 

e8 g8 b8 c4 b4 b8 d8 c8 b8 a4 g8 fis4 

e8^\markup { C } g8 b8 c4^\markup { D (c) } b4 b8 

d8^\markup { Am7 } c8 b8 a4^\markup { Bm7 (a) } g8 fis4 

e8^\markup { C } g8 b8 c4^\markup { D (c) } b4 b8 

d8^\markup { Am7 } c8 b8 a4^\markup { Bm7 (a) } g8 fis4 

r8^\markup { Em }_\markup { Vocal } b'8 b8 b4 b8 a8 g8 

a4.^\markup { D } b4. r4 

b8^\markup { Am9 } b8 a8 g8 fis4^\markup { B7 } dis8 e8 (e2)^\markup { Em 

} r2 

r8^\markup { Em } b'8 b8 b4 b8 a8 g8 

a4.^\markup { D } b4. r4 

b8^\markup { Am9 } b8 a8 g8 fis4^\markup { B7 } dis8 e8 (e2)^\markup { Em 

} r2 

r8^\markup { D } b'8 b8 b4 b8 a8 g8 

b4.^\markup { Am9 } a4. r4 

b8^\markup { C } b8 a8 g8 fis4 

^\markup { D } d4 

e4.^\markup { Em } g4. b4 

a4^\markup { D } b8 a4. b4 

d4^\markup { G }_\markup { Chorus } d8 b4. a4 

g8^\markup { Em } fis4 e4. r4 

e'4.^\markup { uh uh }_\markup { Finale } d4. (d4) c4. b4. (b4) 

e,4. g4. b4 a4 b8 a4. (a4) 


} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 



4. Underlægningsmusik 

Lektion 4: Beyond the Border 

1. Tekster 

Beyond the Border 

1. While I‟m lying dead in my bed, 

I can see you coming closer, 

While I‟m lying blinded by light, 

I can feel your hips around me. 

Chorus You take me beyond the border, 

You take me beyond the border,. 

You‟re the angel of death and darkness. 

2. Night has veiled my body in black, 

I am stiff and you‟re on top of me, 

While you whisper, softly and cool: 

“I‟m the motion of eternity”. 

3. Winds are howling, naked and wild, 

Lifting the ashes cross the ocean. 

In the boiling sea of the times, 

Our bodies melt together. 

Epilogue You‟re a woman‟s open void, 

You‟re the darkness in my day. 


English translation © H.W. Gade 2000-01 

47 | E l e m e n t e r 

Tantra

2. Musik 


Original titel: Dødsorgasme 

Engelsk titel: Beyond the Border 

Indspillet: Nekropolis: Suite til Sommeren (c) 1977 

Sanger: Michael Jagd 1976 

Shepherd Moons: Quicksilver Boy (c) 2005 

Sanger: H.W. Gade 2005 


Historisk: Hippietiden ophører i 1973 med oliekrisen. 



4.2 Sangen er ballade med et uptempo omkvæd. Prøv at sammenlign 

metronomtallene for verse og omkvæd! Noderne viser ikke de 

forsiringer, som man skal lave. Prøv at lave en forsiring selv (læreren 

kan hjælpe). 

4.3 Hvor mange rundgange er der i sangen? Både vers og omkvæd skal 

tælles med. 

4.4 Der er en voldsom synkope (se musikteoribogen, rytmer) i verset. 

Hvor er det og hvorfor er det så voldsomt med synkopen kontra 1-2- 

3-4? 

4.5 Prøv at sætte akkorder til takt 1-9 (se becifringstegnene). Skriv 

akkorderne ned på nodepapir. 


og nærlæs og spil alle akkordene (få din lærer til at hjælpe dig). De 

mange Beatles eksempler er en fantastisk chance for at øve Beatles! 



5. Poetik: Underlægningsmusik 

I stort set alle film benyttes der underlægningsmusik. Musikken er 

stemningsskabende og er en vigtig “medspiller” sammen med 

skuespillerne og de landskaber og byer, der danner baggrund for 

handlingen. Der er en række faste klichéer, der bruges som en markør for 

filmens forventede indhold. En episode, hvor musikken er i heltoner får fx 

publikum til at forvente en enten uhyggelig eller en stærkt poetisk scene 

(du kan se eksemplet i “Det brændende land”, der er i heltoner). Der er 

følgende typer underlægningsmusik – med forbehold for de uforudsigelige 

mesterinstruktører, der kan finde på hvad som helst 

1. Hverdagslyde med svag underlægningsmusik 

Svag underlægningsmusik er typisk lidt “tåget” i udtrykket og uden 

markante musikalsk profiler. Det er vigtigt for instruktøren, at der er så 

lidt musik som muligt uden helt at undvære et musikalsk touch. 

Reportagefilm og undervisningsfilm har ofte svag underlægningsmusik. 

2. Aktion scener 

I aktion scenerne i en spændingsfilm køres musikken helt op i volumen og 

vildskab. Det spænder fra Spielbergs berømte dræberhaj til Hitchcocks 

højspændte skrigende violiner. Der er bevægelse overalt i partituret, og 

lyden er massiv og helt fremme i lydbilledet. Det er de sværeste 

partiturer at skrive, fordi de er så indviklede. Skrigende lyde og tungt 

brølende lyd hører også med til aktionfilmenes verden. 

3. Romantiske scener 

Den brusende lyd af et stort strygerorkester vil normalt blive tolket som 

en stærkt følelsesladet scene. Uanset eventuelle aktionscener tidligere i 

filmen, vil publikum forvente et kærlighedsdrama eller forløsningen efter 

en stressende biljagt. Strygerne er generelt vigtige stemningsskabende 

instrumenter sammen med tværfløjter og træblæsere, særligt oboen og 

fagotten. 

4. rockmusik 

Efter jazzens sidste krampetrækninger som filmmusik, er det 

rockmusikken, der driver de fleste aktionfilm. De forvrængede guitarer 

kan både bruges som rock “bagtæppe”, der angiver en scene med høj 

puls, fx en biljagt eller et slagsmål, og guitarer kan bruges som 

stemningsskabende instrument ved at spiller arpeggio i stedet for 

akkorder for at skabe luft i musikken. 

Alle typer underlægningsmusik skrives af dygtige komponister og 

arrangører, somme tider den samme person. Det er en svær kunstart at 

skrive filmmusik, men det kan lade sig gøre, hvis I har mod på at lære 

Jeres noder ordentligt og lytter til en million film. Vruuuuuuummmmm! 


6. Personer: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band 1 af 2 

Vi præsenterer musikalske mesterværker, portrætter af geniale sange lige 

fra tidlig jazz til nutidens musik. Denne gang nøjes vi ikke med en enkelt 

sang; værsgo' her er hele Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band + Penny 

Lane og Strawberry Fields. Sangene er delt i to dele med side 1 af 

albummet her i 4 fjerde lektion og anden del i leksion 5 fra og med 2 side 

af LP pladen. 

1967 – En verden i forandring 

I året 1967 udkom the Doors første album, ”Strange Days”. Titlen var et 

perfekt formuleret billede på de turbulente år midt i 1960‟erne. Den kolde 

krig var koldere end nogensinde før, men i vesten ulmede et oprør blandt 

de unge. Millioner af teenagere født under anden verdenskrig var nu 

blevet voksne, og de ville ikke finde sig i at skulle vente til de blev 40, før 

de var ”rigtigt voksne”, sådan som deres forældre skulle. De ville have 

frihed og magt her og nu. I efteråret 1967 fandt de første omfattende 

demonstrationer sted i Paris og i USA, mod Vietnam krigen og mod 

general de Gaulle. Amerika tabte krigen 8 år senere presset af de unge 

demonstranter, og de Gaulle måtte gå af i 1968. De unge overtog magten 

for efter en kort men lykkelig hippietid at forstene i militant marxisme og 

rigoristisk selvgodhed. 

I England havde bands som The Who, Kinks og Cream i 1965-66 skabt 

musik på et meget højt kunstnerisk niveau. The Beatles – som denne 

artikel handler om – var inde i langsom men sikker forvandling fra en 

berømt popgruppe til stor kunst på højde med de største af historiens 

komponister. Denne forvandling var resultatet af mange påvirkninger fra 

de nye avancerede britiske bands, the Beach Boys, det frodige 

kunstnermiljø i London, LSD, de revolutionære tendenser med 


udgangspunkt i Maos såkaldte ”kulturrevolution” (det var statskup) og 

den spirende hippiebevægelse. 

Så i juli 1967 – i Danmark og hele resten af verden – ventede vi unge 

ophidsede på Beatles næste LP. Og da den kom standsede tiden i et langt 

øjeblik af skønhed, forundring og begejstring. Dette var en ny musik, en 

ny æra, en indre revolution. Beatles var forvandlet til noget nyt og sært, 

og alle vi unge blev forvandlede med Beatles – vi blev hippier og ønskede 

os en ny verden bygget på kærlighed og godhed. 

Popmusikken er død, Beatles leve! 

Beatles radikale brud med sin egen musikalske fortid var ikke noget, der 

skete fra den ene dag til den anden. Fra de tidlige LP‟er ”Please, Please 

Me” frem til ”Help” var bandets musik popsange eller indspilninger af 50er 

rock‟n‟roll. Singlen ”Day Tripper” var et af de første eksempler på 

Beatles ”hemmelige” budskaber (gæt selv hvilket). ”Yesterday” var også 

revolutionerende med Paul alene på guitar og med strygerensemble. Fra 

og med ”Rubber Soul” i 1965 kom de første tegn på forandringen fra et 

band, der indspiller hitsingler og turnerer til et band, der indspiller 

konceptplader og ikke optræder offentligt. ”The Word” er den første sang, 

hvor der fokuseres på kærligheden, den første hippie slagsang. Den 

tidlige hippieperiodes indflydelse på popdrengene i deres ens jakkesæt er 

endnu mere tydelig på ”Revolver” i 1966. Omslaget er rent psykodelisk og 

sangene er filosofiske sange som f.eks. ”Nowhere man” og ”Eleanor 

Rigby”. I foråret 1967 kommer en af bandets fineste singler med ”Penny 

Lane” og ”Strawberry Fields forever”. De komplekse arrangementer er nu 

så fulde af båndloops, og trompeter spillet baglæns, at koncerter er blevet 

et problem. Bandet er dybt frustreret over de skrigende teenagerpiger, 

der slet ikke hører musikken, og efter i årevis at have turneret fuldtids, er 

de rigtigt trætte og føler sig tomme og udnyttede. Så i 1966 beslutter et 

enigt band sig for, at den udmattende USA turné, de lige har afsluttet, 

skal blive deres sidste. 

Blomstertidens musikalske forbilleder 

Beatles var ikke alene i 1960‟ernes rockmusik, selvom de overskyggede 

alle andre. Bandets oprindelige forbilleder var overvejende amerikanske, 

Elvis, Little Richard, the Miracles og Chuck Berry f.eks.. Senere var Bob 

Dylan et stort forbillede for John Lennon (”Norwegian Wood” er et godt 

eksempel på Dylans indflydelse). Rolling Stones, der i mange år forgæves 

kæmpede med Beatles om rockens kongetrone, har ikke sat sig spor, 

men en anden konkurrent, Beach Boys, har spillet en meget vigtig rolle 

for Beatles. I årene 1964 til 1966 lyttede sangskriveren Brian Wilson fra 

Beach Boys til Beatles musik, og han prøvede hver gang at komme med 

en endnu bedre plade end deres. Det lykkedes ham i 1966 at overtrumfe 

”Rubber Soul” med den mest epokegørende og mest undervurderede 

plade i tresserne, ”Pet Sounds” (den med ”Good Vibrations”). Alle 

musikkenderne roste den til skyerne og Rolling Stones manager 


indrykkede en helsidesannonce, der udråbte ”Pet Sounds” til verdens 

bedste plade – selvom de to bands slet ikke noget med hinanden at gøre. 

Paul McCartney blev grøn af misundelse, og det var denne stærke 

udfordring, der var den egentlige baggrund for Sgt. Pepper. Tragisk nok 

endte det med en personlig ulykke for Brian Wilson. Hans pengefikserede 

band, der hadede hans ”kunstneriske” ambitioner, hånede ham for pladen 

og kaldte den ”noget lort”. Wilson, der i forvejen havde et sårbart sind, 

ophørte med at spille i to år og lå kun i sin seng. Senere fulgte mange års 

stofmisbrug og psykisk sygdom. Da han endelig blev rask, mødtes han 

med Paul McCartney, og de er nu venner. 

Kinks stemningsfulde, meget engelske sange og the Who‟s musikalsk 

avancerede musik med Pete Townsends intelligente tekster har givetvis 

også været med til ændre Beatles stil. Verdens største guitarist Eric 

Clapton var personlig ven af bandet og medvirker på nummeret ”While 

my Guitar gently Weeps” på det hvide album. 

Tre mini biografier 

Paul McCartney blev født i 1942 og voksede op i et trygt og varmt 

arbejderhjem. Han startede sit samarbejde med John Lennon i gruppen 

The Quarry Men, der hurtigt skifter navn til Beatles. Modsat de rygter, der 

var fremme i 1960‟erne om at John skrev alle teksterne og Paul 

musikken, var mange af Beatles sange skrevet 90% af John eller Paul 

med få eller ingen bidrag fra den anden, trods det officielle ”Lennon- 

McCartney” mærkat under sangen. F.eks. blev teksten til Eleanor Rigby 

fremhævet som en af Johns vigtigste tekster, selvom den er skrevet af 

Paul. Efter Beatles opløsning i 1971 dannede Paul gruppen Wings, der 

turnerede over hele verden gennem 1970‟erne. I 1980‟erne udgav Paul en 

række fine soloplader. I 1990‟erne blev der længere mellem turnéerne og 

pladerne, men i det nye årtusind har Paul haft et comeback på en 

verdensomfattende turné. Pauls sange hører til musikhistoriens bedste 

med klassikere som ”Yesterday” og ”Penny Lane” for blot at nævne nogle 

få eksempler fra hans store produktion. 

John Lennon (1940-1980) kom fra et splittet hjem. Hans far og mor blev 

skilt, da han var lille, og han voksede op hos sin tante. Han var tæt 

knyttet til sin mor, der opfordrede ham til at spille. Moderen Julia (sangen 

”Julia” på det hvide album) døde i et trafikuheld da John var 17 år. Det at 

Paul også havde mistet en af sine forældre, var med til at knytte de to til 

hinanden. I de første år skrev de en del sange sammen, men efter ”I 

want to hold your Hand” skrev John og Paul mest hver for sig. Johns 

musik er enkel i forhold til Paul og Georges sange, men har en styrke i 

Johns lidenskab og fortvivlelse i skærende kontrast til hans berømte 

humor (Beatles spillede med kongefamilien som publikum. John kigger på 

dem med et blink i øjet og siger til de kongelige: ”Jer deroppe kan rasle 

med juvelerne, resten kan nøjes med at klappe”). Højdepunkter i Johns 

produktion er ”Help” og ”A Day in the Life”. Efter Beatles lavede John en 

række soloplader, hvoraf den mest kendte er ”Imagine”. Titelmelodien og 


”Jealous Guy” er de blandt bedste sange, John skrev. Efter en periode 

med voldsomt narkotikamisbrug lavede John og Yoko Ono i 1980 et brag 

af et comeback ”Double Fantasy”. Men midt i den nye succes blev John 

skudt ned af en gal Beatles fan udenfor sit hjem; Beatles skulle aldrig 

mere gendannes, drømmen var ovre. 

George Harrison (1943-2001) var søn af en buschauffør. Han startede 

med at spille guitar som 14-årig. i 1958 blev han medlem af The Quarry 

Men alias Beatles. Han var den dygtigste guitarist i bandet, men skrev 

kun få sange til Beatles plader; den mest kendte er ”Something” fra 

”Abbey Road”. I Sgt. Pepper perioden tilførte han Beatles en ny indisk lyd 

med sin sitar og og tablas, meget i hippietidens ånd, men stilen var lidt af 

en blindgyde for ham kunstnerisk. Efter Beatles opløsning gik Georg amok 

med ikke mindre end en 3-dobbelt LP ”All Things must pass” med sange 

af meget høj kunstnerisk kvalitet. Sangene fra denne LP en af de mest 

vellykkede eksperimenterende rockplader fra 1970‟erne med avancerede 

harmonier, skæve rytmer og en tung, tung rocklyd langt fra 

sitarperiodens røgelse. Efter en periode som filmproducent og en række 

plader af lidt svingende kvalitet dannede han i 1980‟erne The Traveling 

Wilburys med Bob Dylan, Tom Petty og Roy Orbison og opnåede stor 

succes. I 1999 blev har stukket ned i sit hjem af en indbrudstyv. Han 

overlevede, men døde af kræft to år senere i 2001. 

“A splendid time is guaranteed for all” 

Velkommen til Sgt. Pepper 

Sgt. Pepper LP‟en er en udelelig helhed, altså må man enten beskrive alle 

sangene eller lade vær! Diskjockeyerne, der skulle spille pladen, 

opdagede til deres forfærdelse, at der ingen riller var mellem numrene, 

og aldrig har man hørt så meget musik, som da Jørgen Mylius febrilsk 

prøvede at ramme begyndelsen af en nummer, og derefter var nødt til at 

spille halvdelen af den forrige sang – vi lyttere jublede. 

Alt var anderledes på denne mytiske plade, lige fra teksterne på 

bagsiden, der var uhørt på den tid til omslagets myldrebillede à la ”Hvor 

er Holger”, og det at pladen havde et dobbelt omslag, der kunne foldes 

ud, hvilket også var noget helt nyt. Og så var der altså musikken, der 

starter med Beatles i topform som råt rockband i titelmelodien, syrede 

ballader som ”Lucy in the Sky with Diamonds”, Georges indiske musik – 

og til sidst den udødelige ”A Day in the Life”, Beatles efter min mening 

ubetinget bedste sang og indspilning. 

Lad os kigge lidt nærmere på pladens koncept og form, før vi til sidst 

tager fat på de enkelte sange, med eller uden riller. 

Fra singler til LP’er 

I tiden før Sgt. Pepper var LP‟er mest for jazzmusik, klassisk og viser. 

Rockpublikummet ville have singler, primært fordi de unge ikke havde råd 

til andet (en single i 1968 kostede 38 kr., ca. 200 kr. i dagens mønt). Med 

LP-plader som Revolver og Sgt. Pepper vendte trenden, og fra ca. 1970 


gik køberne – der i mellemtiden havde fået småjobs efter skoletiden – 

målrettet efter LP‟er. 

Et koncept album 

”Sgt. Pepper‟s Lonely Heart Club Band” er en af rockmusikkens første 

konceptplader, dvs. en plade, hvor alle sangene er del af en overordnet 

idé, et koncept. Paul McCartney opfandt Sgt. Peppers koncept på en 

flyrejse til Afrika. Han var som de andre Beatler dødtræt af deres image 

som ”boy band”. De havde på det tidspunkt allerede besluttet at stoppe 

turnéerne, men hvad skulle de så lave? Paul fik det indfald, at de kunne 

lade bandet være ”et andet band” for på den måde at slippe fri fra alle 

publikums snærende forventninger – de kunne lave alle mulige slags 

musik, de aldrig før havde prøvet. 

Paul fandt på bandets navn, da han spiste middag med Mal, Beatles 

roadmanager. På bordet stod en salt- og peberbøsse med bogstaverne S 

og P, Salt and Pepper, ”Seargent Pepper”. Hurtigt kom ”Lonely Hearts 

Club” til; det var navnet på et ægteskabsbureau. Så var det blot at sætte 

sergenten sammen med ”ensom dame 40 år” og tilføje ”band”. Heureka, 

et nyt fantom Beatles var født ”Sgt. Pepper‟s Lonely Heart Club Band”. 

Næste punkt var at finde ud af, hvem det mystiske bands medlemmer 

egentlig var. Først opfandt de nogle flotte 1800-tals orkesterkostumer. Så 

bestemte Beatlerne sig for at lave hver sin liste over deres idoler. Til at 

begynde med indeholdt listerne mest fodboldstjerner, men efterhånden 

kom også Albert Einstein, Aldous Huxley, William Burroughs, Marlon 

Brando, James Dean og utallige andre. 

Da idollisterne var færdige, ledte alle disse navne direkte til skabelsen af 

omslaget. 

LP omslaget 

Bandet havde talt om at blive fotograferet i Liverpool i en af byens parker. 

De skulle stå bagved et ”blomsterur”, som mange engelske parker har. 

Senere kom idéen med at stille billeder af alle deres idoler rundt omkring 

bandet. Den kendte engelske popart kunstner Peter Blake blev hyret til at 

lave omslaget, og han lavede straks blomsteruret om til et bed med 

Beatles navnet i blomster. Snart begyndte diskussionerne om, hvem af 

idolerne der skulle med på omslaget. Og så kom pladeselskabet EMIs 

advokater og krævede at samtlige afbildede skulle kontaktes for at 

godkende brugen af deres billede. På et tidspunkt stillede EMI krav om, at 

Beatles skulle give sikkerhed i 10 mio. dollars af pladens 

kunstnerindtægter, hvis der skulle komme retssager. Alle sagde dog ja til 

at være med. 

Udover den enestående forside, valgte Beatles at sætte teksterne på 

bagsiden, hvilket var noget helt nyt, og ikke særligt populært hos Beatles 

musikforlag. I dag er der næsten altid tekster i CD‟ernes booklet, og det 

er på grund af Sgt. Pepper pladen. 


Det dobbelte omslag skyldtes, at der skulle være plads til et klippeark i 

den ene af lommerne. Dette var også en stor overraskelse for os, der 

købte pladen. Idéen med klippeark og ting gemt underlige steder blev 

senere mode i eksperimentelle tidsskrifter, også i Danmark. 

Mange af Beatles tidlige fans var kvinder. De var bestemt ikke 

begejstrede for de ”gamle mænd” i uniformer, der var på forsiden. Det 

var nok mest en drenge ting. 

George Martin 

55 | E l e m e n t e r 

Det indlagte klippeark 

George Martin havde været Beatles producer lige siden starten. Han 

kommer fra den klassiske musik og kan – i modsætning til Beatles – både 

skrive noder og arrangere for stort orkester. På Sgt. Pepper blev der brug 

for alle hans talenter, men da aviserne begyndte at skrive om at Sgt. 

Pepper var ”Georg Martin bedste plade”, blev bandet sure – det var deres 

plade. I et senere TV program om pladen spurgte Georg Martin Paul om, 

hvad der egentligt lå bag Sgt. Pepper, hvortil Paul svarede ”Kort og godt, 

stoffer, hash” ”vi var på stoffer hele tiden, mens vi indspillede”. En 

udtalelse, der jo Ikke er særlig godt for ungdommens moral, men 

dengang så vi anderledes på stoffer; de var vores vej til åndelig indsigt, 

selvom LSD, heroin og hash endte med at ødelægge adskillige 

mennesker, og ikke kun rockstjernerne – også mange af deres 

beundrende publikummer gik i hundene og døde af overdoser. 

Et symfoniorkester på 4 spor 

Verdens hidtil mest avancerede rockplade blev indspillet på en 4sporsbåndoptager 

(i dag er standard minimum 32 spor). Det er ufatteligt, 

at så stor og kompliceret en lyd kunne blive klemt ned på sølle 4 spor. 

Georg Martin har senere sagt, at det ville være umuligt at genskabe 

pladen, fordi meget af musikken blev skabt direkte ved mikserbordet af 

Beatlerne selv med en masse hjælpere. Der fandtes dengang ingen 

digitale miksere, som i vore dage, der kan ”huske”, hvilke knapper, der

liver drejet på, så det sekund musikken stoppede, forelå der et originalt, 

uefterligneligt resultat, et unikum. EMI havde for resten en 8sporsbåndoptager, 

men den gemte de for Beatles, da de var bange for 

bandet ville ødelægge den! 

Oversigt over sangene på Sgt. Pepper og Penny Lane 

singlen 

Side 1 

1. Sgt. Pepper‟s Lonely Hearts Club Band 

2. A Little Help from my Friends 

3. Lucy in the Sky with Diamonds 

4. Getting Better 

5. Fixing a Hole 

6. She‟s leaving Home 

7. Being for the Benefit of Mr. Kite 

Side 2 

8. Within you without you 

9. When I‟m Sixty-four 

10. Lovely Rita 

11. Good Morning, Good Morning 

12. Sgt. Pepper‟s Lonely Hearts Club Band (Reprise) 

13. A Day in the Life 

14. Penny Lane 

15. Strawberry Fields forever 

Side 1 

1. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band 

Albummets titelsang er skrevet af Paul. Den blev til kort efter ”Penny 

Lane” og ”Strawberry Fields Forever”, der blev indspillet som de første i 

Sgt. Pepper, selvom de blev udgivet som en single og ikke kom med på 

LP pladen (singler kom normalt ikke med på en LP plade dengang). Som 

de to første numre er der megen Liverpool nostalgi i teksten. Men på 

trods af at Sgt. Peppers orkester skulle være et harmoniorkester, er 

sangen en sej rocker. 


En højst ejendommelig form starter Sgt. Pepper: 

1 Et symfoniorkester stemmer instrumenter 

2 En fræsende George Harrison guitar bryder igennem orkesterlydene 

3 Vers 1 sunget af John 

4 Omkvæd 

5 Mellemspil 

6 Vers 2 sunget af Paul 

Sangens tekst 

Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band 

It was twenty years ago today 


Sergeant Pepper taught the band to play, 

Det fiktive band introduceres 

They've been going in and out of style, 

But they're guaranteed to raise a smile, 

Det er en præcis beskrivelse af Beatles selv 

Omkvæd 

Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band. 

We're Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band, 

We hope you will enjoy the show, 

Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band, 

Sit back and let the evening go. 

Klar til en rigtig hyggeaften? Har i hash og LSD nok til alle? 

Mellemspil 

You're such a lovely audience, 

We'd like to take you home with us, we'd love to take you home. 

Det var nok det sidste de fans-plagede beatler ønskede! 

I don't really want to stop the show, 

But I thought you might like to know, 

That the singer's going to sing a song 

And he wants you all to sing along, 

So let me introduce to you 

The one and only Billy Shears 

Det mystiske “Billy Shears” var det fiktive navn til Ringo og dermed 

introduktionen til hans største sang ”With a Little Help from my friends”. 

Sangens musik 

Melodi 

Melodistemmen er en såkaldt orgeltone, dvs. den samme tone over 

mange takter. Så løfter den sig en tone op og så en til før omkvædet. 

Omkvædet har lidt flere toner, E A G F# E, hvilket er ren, klassisk blues 

med vægten lagt på kvarten og med en lille bluesterts. Det er en af de 

første gange de forhenværende popdrenge lader inspirationen af den 

store bluesbølge anført af Cream og Henrix udkomme på plade. 

Harmonier 

Meget enkle, kun ganske få akkordskift. Består mest af springet tonika, 

blues terts, kvart tonika (f.eks. akkorderne E – G – A – E). 

Orkestrering 

Rockband med et harmoniorkester bag sig. Orkestret, der stemmer og 

publikums brøl spiller også med. 



� George Harrisons intro riff 

� Orkestret, der stemmer 

� John Lennons flotte sang 

Retur til oversigt over sangene 

2. A Little Help from my Friends 

Sangen er skrevet af John og Paul i fællesskab. De to plejede altid at lade 

Ringo synge et nummer på hver Beatlesplade. Der var så lige det problem 

med Ringos – hmm – stemme, men i dette nummer overgik han sig selv. 

Nummeret kendes i dag mest fra Joe Cockers geniale fortolkning i 

valsetakt. 


Vers 1 sunget af Ringo (suk) 

Omkvæd 

Vers 2 med kor af de andre Beatler 

Omkvæd med fuld flerstemmigt kor 

Mellemspil 

Vers 3 med resten af Beatles i flerstemmig sang 

Omkvæd 

Mellemspil 

Omkvæd 

Nu har vi så hørt det omkvæd rigtig mange gange. Og det gør bestemt 

ikke noget, det er et super omkvæd. Formen er stadig tæt på den 

bedagede AABA popsang, som Beatles er ved at forlade. 

Sangens tekst 

With A Little Help From My Friends 

1. What would you think if I sang out of tune, 

Would you stand up and walk out on me? 

Lend me your ears and I'll sing you a song 

And I'll try not to sing out of key. 

Og så selv synge Paul og Johns drilletekst! 

Omkvæd 

Oh, I get by with a little help from my friends 

Mm, I get high with a little help from my friends 

Hvem er ”mine venner” egentlig? Er det de samme som i sangen 

”Mother’s little Helper”? Nej, det er nok ikke likørflasken d’herrer bliver 

høje på :-) 

2. What do I do when my love is away 

(Does it worry you to be alone?) 


How do I feel by the end of the day, 

(Are you sad because you're on your own?) 

Klassisk sort spørgsmål/svar sang. 

Omkvæd 

Mellemspil 

Do you need anybody 

I need somebody to love 

Could it be anybody 

I want somebody to love. 

Lyrisk tomgang, men er musikalsk vigtig for sangen 

3. Would you believe in a love at first sight 

Yes, I'm certain that it happens all the time 

Her kommer hippiernes kærlighedsbudskab for første gang 

What do you see when you turn out the light 

I can't tell you but I know it's mine 

Min hvaffor en? Som Paul senere sagde: ”det kunne måske være ham 

(Ringo), der ligger og leger med sin dims under dynen”. Der var tit 

småuartige skjulte steder i Beatlernes sange, f.eks. ”Finger pie” i ”Penny 

Lane” (gæt selv, hvad det er!) 

Omkvæd 

Mellemspil 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

Rytmen er boogie som i flere andre af pladens sange og melodistemmen 

flyder over boogien. Det starter med en bevægelse fra terts kvart kvint og 

tilbage igen. Så kommer F# G# A og slutter med G# F# E G# - altså tre 

bevægelser, op-ned, op, ned-op, en melodisk trekant, en slags anagram, 

der slutter, hvor den begynder. 

Omkvædet er et dristigt (for Ringo) spring fra H E G# F# E. 

Mellemspillet giver en fin spænding med de andre beatler, der går op på 

en oktav E, og Ringo, der mumlesynger videre i den nedre oktav. 

Harmonier 

Verset er meget enkelt: 

E / / / | F#M / / / | B7 / / / | E / / / | og dacapo 

Tonica Subdominant (moll parallel) Dominant Tonica 

Omkvædet er regulær rock 

D / A / | E / / / | og dacapo 

Veksel- Subdominant tonica Subdominant 

TOTALT forbudt i klassisk musik 

Orkestrering 

Denne sang indeholder Paul bedste bas nogensinde, så smukt og original. 

Hvis Paul bare havde lavet den ene bas og ingen sange, ville han stadig 


være berømt. Ellers er nummeret lige ud af landevejen; de fire Beatler 

spiller, ingen strygere, ingen tricks 


� ”What would you do” indledningen; suggestivt og stærkt 

� Melodistemmen i verset 

� Pauls bas 


3. Lucy in the Sky with Diamonds 

Denne sang er altid blevet forstået som LSD sang (Lucy – Sky – 

Diamonds), men både John og Paul har siden hårdnakket benægtet det, 

senest Paul i interview bogen ”Many Years from Now. Den virkelige 

historie er (påstår de), at sangens titel var titlen på en børnetegning af 

Lennons søn Julians skolekammerat Lucy. Hun havde set de små stjerner, 

der var lavet af to trekanter som diamanter. Selve teksten er om LSD 

siger Paul, og den er meget inspireret af ”Alice i Eventyrland” af Lewis 

Carroll. Sangen er skrevet af både John og Paul. 


Vers 1 John alene så med Paul. Musikken er i 3/4-dels takt 

Omkvæd i 4/4-dels takt i flerstemmigt kor 

Vers 2 John alene 

Omkvæd i 4/4-dels takt i flerstemmigt kor 

Vers 3 John alene 

Omkvæd x 4 

Fade (musikken bliver svagere og svagere og forsvinder) 

Her er det obligatoriske pop mellemspil forsvundet, det er klassisk rocks 

vers og omkvæd. 

Sangens tekst 

Lucy In The Sky With Diamonds 

1. Picture yourself in a boat on a river 

With tangerine trees and marmalade skies. 

100% surrealistisk: “mandarin træer og marmelade skyer”. 

Somebody calls you, you answer quite slowly, 

A girl with kaleidoscope eyes. 

Så smukt, at det næsten gør ondt. Ordene ”kalejdoskopiske øjne” kunne 

udtrykker selve essensen i den nu så latterliggjorte hippietid, 

Cellophane flowers of yellow and green 

Dette er en linie af Paul. Han og John plejede at kaste med ord som med 

bolde, for at inspirere hinanden. 

Towering over your head. 

Look for the girl with the sun in her eyes 


Igen kærlighed, lys 

And she's gone. 

Her forsvinder hun, men lur mig, om hun ikke dukker op igen, den 

smukke pige. 

Omkvæd 

Lucy in the sky with diamonds 

LSD LSD LSD 

2. Follow her down to a bridge by a fountain 

Where rocking horse people eat marshmallow pies. 

“gyngehestemennesker” – sikke et flip, sikke en romantisk drøm 

Everyone smiles as you drift past the flowers, 

That grow so incredibly high. 

Dette er ren Lewis Carroll med hans evne til at vende op og ned på 

proportionerne 

Newspaper taxis appear on the shore, 

Waiting to take you away. 

Drømmebilleder igen, denne gang fabrikeret af Paul. 

Climb in the back with your head in the clouds, 

Igen Lewis Carroll – John er nu blevet kæmpen fra eventyrets verden 

And you're gone. 

Nu er John også forsvundet! 

Omkvæd 

3. Picture yourself on a train in a station, 

With plasticine porters with looking glass ties, 

“modellervoks portører med forstørrelsesglas slips”. Her er vi ude i 

Salvador Dalis visioner. Og et enkelt direkte citat fra Lewis, nemlig 

”Through the Looking Glass”, en af hans mest kendte bøger. 

Suddenly someone is there at the turnstile*) 

The girl with kaleidoscope eyes. 

Så er pigen med de kalejdoskopiske øjne tilbage igen, og sangen kan 

slutte. 

*) den bom, man skal igennem for at komme til toget på engelske stationer 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

Vers kører først i cirkler C# D E C# A 

Når sangen skifter toneart bliver melodien igen holdt i orgel 

I omkvædet kører melodien fra et højt G og en oktav ned. Det er typisk 

for engelsk rock med de meget lyse stemmer højt oppe. Det er en arv fra 

de traditionelle drengekor i de engelsk kirker. 

Harmonier 

Akkorderne er med til at give sangen dens drømmeagtige, hypnotiske 

sammen med cembaloet og sitaren. 


Vers 

3/4-dels takt 

A / / | A / / | A7 / / | A7 / / | A6 / / | A6 / / | F / / | F / / || x 4 

Akkorderne bygger på bassen: A G F# F 

Så skifter vi toneart til Bb (B) (1/2 tone op) 

Bb / / | Bb / / | C7 / / | C7 / / | 

Bas = Bb (B) 

rockakkord skift en hel tone over tonika med tonikas bastone 

Bb / / | Bb / / | Bb / / | Bb / / | 

C7 / / | C7 / / | Bb / / | Bb / / | 

4/4-dels takt indleder omkvæd 

4/4 D / / / | 

Omkvædet: 

G / / / | C / / / | D / / / | D / / / | 

Tonika subdominant dominant (spænder omkvædet flot op) 

Orkestrering 

Starter med cembalo og bas. Ved toneartskiftet kommer sitar og dumpe 

trommer. Bandet kommer buldrende ind i omkvædet med hammond 

orgel. 


� Titlen 

� Den surrealistiske tekst 

� Sitaren og trommerne 


4. Getting Better 

Sangen er skrevet af Paul med lidt hjælp fra John. Denne sang, som er 

skrevet af Paul, stod centralt da pladen udkom, men skuffer i dag, trods 

energisk spil af bandet - den er ikke helt på højde med resten af Sgt. 

Pepper. 


Simpelt vers omkvæd X 3. Nu er det klassisk rock. 

Sangens tekst 

Getting Better 

…It's getting better all the time 

1. I used to get mad at my school (No, I can't complain) 

The teachers that taught me weren't cool (No, I can't complain) 

En rigtig vred ung mand sang. Godt eksempel på, at det ikke kun er John 


der var den vrede mand, det kunne Paul sagtens være. 

Holding me down, turning me round, 

Filling me up with your rules. 

Omkvæd 

I've got to admit it's getting better, 

“Det bliver bedre” skulle efter sigende være en bemærkning, som Ringos 

vikar under 1964 turnéen Jimmy Nichol hele tiden kom med. 

A little better all the time (can't get no worse) 

“Ku‟ ikke være værre” er et klassisk eksempel på Beatles humor. 

2. Me used to be angry young man 

Me hiding me head in the sand 

“Mig være vred ung mand” ”Mig begrave hoved i sand” 

Omkvæd 

3. I used to be cruel to my woman 

I beat her and kept her apart from the things that she loved 

Man I was mean but I'm changing my scene 

And I'm doing the best that I can. 

Der er sådan lidt “Run for your Life”*) voldelig macho over det sidste 

vers. 

*) En John Lennon sang, hvor pigen skal ”løbe for livet”. 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

En meget levende melodistemme, meget typisk for den fødte sangskriver 

Paul, der altid, selv i lidt kedelige numre som dette, formår at lave en 

spændende melodi. 

I omkvædet bliver melodien meget simpelt C D F. 

Harmonier 

Vers: Efter et lille forspil kører hele verset i en akkord (G-dur). 

Omkvæd: I omkvædet skiftes akkord til C, og så tror man at det er den 

sædvanlige pop formel med omkvæd i subdominant eller dominant. Men 

Paul McCartney snyder: Det er nemlig C, der er sangen toneart, så nu 

skiftes der mellem C og F (tonika og subdominant). 

Orkestrering 

Kunne være lavet i Rubber Soul perioden. Denne sang peger, som den 

eneste på pladen, tilbage ikke frem. Dog er der nogle interessante 

detaljer, f.eks. koret i første vers, der lyder fuldstændigt som, når the 

Who lavede kor på deres plader. Der er ligeledes påvirkninger fra Motown 

soulmusikken med dens ”telegrafnøgle” guitarer, der klinger hele tiden. 

I sidste vers er sitar, håndklap og dybe trommer i begyndelsen det eneste 

akkompagnement. Det lyder hippieagtigt, men det gør sangen ellers ikke. 


Genial detalje 

� God energi 


5. Fixing a Hole 

Sangen er skrevet af Paul. Han siger selv, at det er en hyldest til friheden 

og ikke til heroin, selvom alle tror det i dag. Han siger, at ”det jeg fikser 

er hullet i min dør”, dvs. overtager styringen med sit liv. 


Simpel vers omkvæd x 3 med kort guitarsolo før 2. Omkvæd 

Dette er den tredje sang i rap, der har en boogie fornemmelse. Den 

synges naturligvis af Paul. 

Sangens tekst 

Fixing A Hole 

1. I'm fixing a hole where the rain gets in 

And stops my mind from wandering 

Where it will go 

Tre meget smukke linier. Det er bevidsthedsudvidelsen, tredsernes 

mantra, der her formuleres af Beatles. 

I'm filling the cracks that ran through the door 

And kept my mind from wandering 


Jeg reparerer revnerne i døren så jeg kan lade mit sind vandre hvor det 

vil 

And it really doesn't matter if I'm wrong 

I'm right 

Where I belong I'm right 

Where I belong 

Det hele kan også være lige meget 

Omkvæd 1 

See the people standing there who disagree and never win 

And wonder why they don't get in my door 

Alle disse bedrevidende personager, som ikke ved, hvorfor jeg ikke lukker 

dem ind. 

2. I'm painting my room in a colourful way 

And when my mind is wandering 

There I will go 

I psykedeliske farver – helt sikkert 

Omkvæd 2 

Silly people run around, they worry me 

Er bekymret for de fjollede borgerdyr 


3. I'm taking the time for a number of things 

That weren't important yesterday 

And I still go 

Vi er vokset fra at være popmusiker, vi er blevet voksne og har fundet 

andre og vigtigere interesser, nemlig kunst. 

Fixing a hole where the rain gets in 

Stops my mind from wandering 


Vi lader de vidunderlige linier fra 1. vers stå et øjeblik på skærmen… 

Sangens musik 

Melodi 

I verset bevæger melodistemmen sig fra moll terts til prim det meste af 

tiden (Ab til F). 

I omkvædet kommer vi helt op at ringe på et gentaget højt F og så endnu 

på et højere G. Det er kun stemmer som John og Pauls, der kan sådan 

noget. 

Harmonier 

Vers 

Fm / / / | Bb / / / | Fm / / / | Bb / / / | 

Tonika Subdominant 

Dette er en sang, der går i dorisk, dvs. en kirketoneart. Rock bruger 

meget ofte denne toneart i stedet for traditionel moll, hvor den anden 

akkord ville have været Bbm. Det får melodien, til at lyde sært diffus – er 

det nu dur eller moll? 

Omkvæd 

F / / / | Bb / / / | F / / / | Bb / / / | 

Nu synger vi i ren dur! 

C / / / | G / / / | C / / / | G / / / | 

Tonika dominant 

og nu skifter vi toneart til C-dur. 

Orkestrering 

Meget simpelt; lette trommer og finurlige guitarer. Og Paul bas helt 

fremme i lydbilledet, som hos datidens hotte soulbands. 


� Fantastisk smukt sunget af Paul 

� De tre første linier i sangen 

� Pauls ”Hey, hey” før guitarsoloen, der i den grad løfter sangen. 



6. She’s leaving Home 

Efter ”Revolver” pladen, ledte mange efter den nye ”Eleanor Rigby”, og 

det måtte jo være ”She‟s leaving Home” med dens strygere og sørgelige 

historie. 

Sangen er skrevet af John og Paul. Den er inspireret af en avishistorie om 

en 17-årig pige, der løber hjemmefra. Det er også om forældrenes sorg 

ved at miste deres barn. Den kan stå som en ode til de voksne og de 

unge, der ikke forstår hinanden, ikke kan åbne sig og derfor begge såres 

ved bruddet. I disse år løb mange unge piger hjemmefra, det var ikke kun 

i Beatles sang, det var så at sige generationen, der løb hjemmefra. Som 

sangen siger ”Sjov er det eneste, som ikke kan købes for penge”. 


Vers 1 

Omkvæd 

Vers 2 

Omkvæd 

Vers 3 (kun et halvt vers) 

Omkvæd 

Sangens tekst 

She's Leaving Home 

1. Wednesday morning at five o'clock as the day begins 

Silently closing her bedroom door 

Leaving the note that she hoped would say more 

Som en tyv i natten 

She goes downstairs to the kitchen clutching her handkerchief 

Quietly turning the backdoor key 

Stepping outside she is free. 

Den svære frihed 

Omkvæd 

She (We gave her most of our lives) 

Is leaving (Sacrificed most of our lives) 

Home (We gave her everything money could buy) 

She's leaving home after living alone for so many years. Bye, bye 

Forældrene kommenterer pigens flugt med Johns varme stemme, mens 

Paul holder en lang høj tone på hver linie, et såkaldt ”græsk” kor. 

”Buy, buy” der rimer på ”buy” (købe) er en typisk Lennon-McCartney vits 

indkapslet i en sørgelig sang. Et tilsvarende eksempel er ”It won’t be 

Long”, hvor ”It won’t be long” rimer på ”I belong”. Har intet med 

indholdet af teksten at gøre, men er en lille fiks krølle på sangen. 

2. Father snores as his wife gets into her dressing gown 

Picks up the letter that's lying there 

Standing alone at the top of the stairs 

Moderen, der står øverst på trappen giver et visuelt slående udtryk for 

den lammende sorg, hun føler. 


She breaks down and cries to her husband 

Daddy, our baby's gone 

Why would she treat us so thoughtlessly 

How could she do this to me 

Det er ægte sorg, skrevet af to unge mænd, der begge har mistet deres 

mor. 

Omkvæd 

3. Friday morning at nine o'clock she is far away 

Waiting to keep the appointment she made 

Meeting a man from the motor trade 

Dette med manden fra automobilbranchen har været tolket som en 

pusher, men det var faktisk – ifølge en muligvis ikke helt sandfærdig Paul 

– blot en person, de fandt på, ligesom kaptajnen i ”Yellow Submarine”. 

Det kan man så tro på eller lade være. 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

Vers: Et langt fald fra B A F# og op til E D C# B A og hurtigt spring G# 

C# 

Da F# dur bliver til moll, kører melodien i venteposition: op A B C# og 

ned E C# A og slutter med en lille forsiring C# B C#. 

En meget levende og varieret melodi. Men så kommer omkvædet, hvor 

Pauls stemme stiger mod himlen i uendeligt lange, holdte toner, mens 

John kommenterer i bølgende bevægelser omkring grundtonen E. 

Harmonier 

Vers 

6/8-dels takt 

E / | Bm / | C#m / | C#m / | F# / | F# / | 

Melodien starter i dorisk toneart, derfor det ”underlige” spring fra E-dur til 

B-moll 

F#m / | B11 / | F#m / | B11 / | 

I sidste del af verset skiftes til en harmonisk opspænding mod 

omkvædets E-dur akkord med F#m og B11 (dominant) – det var 

avanceret for datidens rockmusik. Det er en meget svævende harmonik, 

der er delvist inspireret af Brian Wilsons meget avancerede akkorder i 

Beach Boys musik. 

Omkvæd 

Kun en E-dur akkord hele tiden, hvilket igen bruges til at lave den 

karakteristiske orgeltone, der bruges i flere af Sgt. Peppers sange. 

Orkestrering 

Fint strygerarrangement uden band, der for en gangs skyld ikke er 

skrevet af Georg Martin. Paul var blevet godt sur over, at George Martin 

ikke havde tid til at komme nu og her. I sit raseri tilkaldte Paula 


arrangøren Mike Leander. Det var første gang, at Beatles var ”gået ud i 

byen” efter en anden arrangør og det tog lidt tid inden, de to blev gode 

venner igen. Men det lykkedes! 


� Koret, der kommenterer pigens flugt 

� Tekstens stærke billedsprog 

� Paul og Johns fantastiske sang i omkvædet 


7. Being for the Benefit of Mr. Kite 

Skrevet af John og Paul. Med denne sang overskrider Beatles en række 

uskrevne love indenfor den pop verden, de tidligere havde været konger 

i. For det første er teksten et ægte ”ready made” objekt, ligesom Man Ray 

berømte toiletkumme; teksten er taget næsten ordret fra en gammel 

cirkusplakat, der hang i Johns værelse. For det andet har sangen intet 

omkvæd. For det tredje eksploderer sangen under soloen i sære 

klirrende, pludrende, pibende, truttende lyde, som var musikken på LSD. 

For det fjerde bryder bandet definitivt med den faste formel ”er der et 

instrument med, skal det være med hele vejen”. Der er skam klaver på 

”Being for the Benefit of Mr. Kite”. Men det optræder kun i 1 takt før 

tredje vers og med så massiv en effekt, at man tror, det hele tiden har 

været der. Beatles klippe og klistre indspilninger er ved at finde deres 

form. Dette nummer kan aldrig spilles live. 


For første gang på pladen optræder der en sang uden omkvæd! Det ville 

ikke være muligt at lave en hitsingle uden et omkvæd; det var nu kunst 

for kunstens skyld. 

Kort forspil 

Vers 1 

Vers 2 

Solo i 3/4-dels takt 

Vers 3 

Sangens tekst 

Being For The Benefit Of Mr. Kite 

1. For the benefit of Mr. Kite 

There will be a show tonight on trampoline 

The Hendersons will all be there 

Late of Pablo Fanques Fair - what a scene! 

Over man and horses hoops and garters 


Lastly through a hogshead of real fire! 

In this way Mr. K. will challenge the world! 

2. The celebrated Mr. K. 

performs his feat on Saturday at Bishopsgate 

The Hendersons will dance and sing 

As Mr. Kite flies through the ring - don't be late! 

Messrs. K. and H. assure the public 

Their production will be second to none 

And of course Henry The Horse dances the waltz! 

3. The band begins at ten to six 

When Mr. K. performs his tricks without a sound 

And Mr. H. will demonstrate 

Ten summersets he'll undertake on solid ground 

We've been some days in preparation 

A splendid time is guaranteed for all 

And tonight Mr. Kite is topping the bill. 

Hvordan kan man kommentere en tekst, der ikke er en tekst. 

Dette er ikke en plakat. Dette er ikke en tekst. 

Men den virker perfekt i Sgt. Peppers musichall koncept. 

Sangens musik 

Melodi 

Også ”Being for the Benefit of Mr. Kite” har boogie / jazzrytmer indbygget 

under den tunge bas. Melodien følger tæt den nedstigende basfigur, for til 

sidst at vende tilbage til lyse udgangspunkt på grundtonen. Melodistruktur 

er en såkaldt dal, hvor melodien kører ned på bunden og stiger op igen 

(modsat et bjerg, hvor melodien kører op og ned). 

Harmonier 

Denne bas nedgang er meget karakteristisk for tredserne. Mange andre 

bands har benyttet den: for at nævne i flæng Kinks ”Summer Afternoon”, 

Loving Spoonfulls ”Summer in the City”. 

Tonika med bas, der bevæger sig 

Cm / | Cm7 / | Cm6 / | Abmaj7 / | 

C Bb A Ab 

Dominant 

G / | G / | G+ *) / | G+ / | 

*) En dominant akkord med hævet kvint (+ eller #5) er et typisk 

musichall fænomen. 

Cm / | Cm7 / | Cm6 / | Abmaj7 / | 

første bro, der moduler fra Cm til Dm og dermed øger den harmoniske 

spænding 

A7 / | A7 / | 

Dm / | Dm7 / | Dm6 / | Bbmaj7 / | 

D C B Bb 

Dm / | Dm7 / | Gm / | A7 / | 

Her bliver der ændret fra en statisk dominant til en mere dynamisk 

subdominant til dominant 


Dm / | Dm / | Gm / | A7 / | 

Anden bro, hvor sangen vender tilbage til C moll. Sangen starter i øvrigt 

med en lille stump i D moll, før den går over i C moll. 

G / | G / | 

Orkestrering 

Bandet er primært en høj hihat, en meget dominerende bas et næsten 

uhørligt legetøjsorgel bag. 

Da melodien går over i vals kommer de mest eventyrlige lyde, der er 

sammenklippet tilfældigt af en lang række optagelser af forskellige 

damporgler. Med denne sang har Beatles bevæget sig ind i et lydligt 

univers, der er psykodelisk og grænseoverskridende: moderne kunst. 


� Plakatens ikke-tekst 

� De sære lyde 

� Den ene takt med klaver, der løfter hele sangen 


(FORTSÆTTES I LEKTION 5…) 


The Beatles 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Beyond the Border" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 





\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key bes \major 

\time 3/4 

\tempo 4=70 

bes'4_\markup { Ebmaj7 Prelude } a4 g4 

\time 4/4 a1^\markup { Dm } 

\time 3/4 bes4^\markup { Cm7 } a4 g4 

\time 4/4 f'1^\markup { F } e1^\markup { F } es1^\markup { F7 } 

d1^\markup { F6 } des1^\markup { Dis+7 } d1^\markup { D7 } 

r4^\markup { Ebmaj7 } g,8 g8 bes8 g4.^\markup { Cm7 } 

a8^\markup { Dm } f8 a8 g4. ^\markup { Gm } r4^\markup { F } 

r4^\markup { Bb } bes8 bes16 d8. c8 bes8 c8 

bes8^\markup { Gm } g4. r4^\markup { F } r4^\markup { Ab } 

r4_\markup { Ebmaj7 verse } g8 g8 bes8 g4.^\markup { Cm7 } 

a8^\markup { Dm } f8 a8 g4. ^\markup { Gm } r4^\markup { F } 

r4^\markup { Bb } bes8 bes16 d8. c8 bes8 c8 

bes8^\markup { Gm } g4. r4^\markup { F } r4 

\tempo 4=150 

r4_\markup { D7 } d8 es4 d4 r8 

r4^\markup { D7 } d8 es4. d4 

bes'8^\markup { Gm } (a8 g2. g2^\markup { Gm }) r2 

r4^\markup { D7 } d8 es4 d4 r8 

r4^\markup { D7 } d8 es4. d4 

bes'8^\markup { Gm } (a8 g2. g2^\markup { Gm }) r2 

\tempo 4=70 


d'4_\markup { Gm } d4 c4_\markup { F } c8 c8 

\time 2/4 bes4^\markup { Bb } a4^\markup { Dm } 

\time 4/4 g4^\markup { Cm } g2. 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 



5. Stilarter 

Lektion 5: Seacruise IV 

1. Tekst 

Sea Cruise IV 

1. Come along pretty honey, 

Take a trip out on the sea. 

We will leave Copenhagen, 

And tomorrow we‟ll be free, 

Jump onboard, 

Leave it all behind, 

We‟re going for the Sea Cruise IV. 

2. There are lots of Germans, 

Dressed in the English Way. 

They‟re nice and clean-shaven, 

It‟s a real children‟s paradise. 

Be an uncle for a day, 

Play the family game, 


3. Come over to the bar, 

And from there to the dancing floor. 

We can dance and dance, 

„Till the break of dawn. 

Those dear old comrades, 

From the Second World War, 

They‟re all going for the Sea Cruise IV. 

4. Come along pretty honey, 

Take a trip out on the sea. 

We will leave Copenhagen, 

And tomorrow we‟ll be free, 

Jump onboard, 

Leave it all behind, 


Going for the Sea Cruise, 

Going for the Sea Cruise, 

Going for the sea Cruise IV 

Text and music © H.W. Gade 1979/2000 


2. Musik 



Engelsk titel: Seacruise IV 

Indspillet: Shepherd Moons: Seacruise IV (c) 2000 



Historisk: 1978-1980 Inspireret af Teddy and the Tigers i Finland 



4.2 Hvor mange dur B C er der? Hvor mange Bb C er der? Hvorfor? 

4.3 Hvor mange gange synkoper er der i melodien? 

4.4 Hvad laver en Bb akkord i slutningen, hvor der burde være en C 

akkord? Er det sangskriveren, der er skør? Er det blues? Næh… 

4.5 Spil alle akkorderne fra afsnit 5. Poetik: Stilarter (få din lærer til at 

hjælpe dig). 

4.6 Spil alle eksemplerne i musikalske mesterværker igennem og nærlæs 

og spil alle akkordene (få din lærer til at hjælpe dig). 



5. Poetik: Stilarter 

Oversigt over akkordrundgange 

Mange sange er bygget op omkring et kadenseostinat (en gentaget 

rundgang). De mest berømte rundgange er 12-takters blues, selvom 

specielt Chuck Berry tit bruger 16-takters blues, hvis der er mange ord i 

sangen. Udover bluesrundgangene har man indenfor jazz en række lidt 

anderledes rundgange (se eksempel 4). 

1) 12-taktersblues 

T x 4 

C 

T x 4 

C 

T x 4 

C 

T 

C 

SD x 

2 

F 

SD x 

2 

F 

SD x 

2 

F 

SD 

F 

T x 2 

C 

T x 2 

C 

T x 2 

C 

T x 2 

C 

75 | E l e m e n t e r 

D x 2 

G 

D 

G 

D 

G 

SD x 

2 

F 

SD 

F 

SD 

F 

Tx 2 

C 

T x 2 

C 

T x 2 

C 

T 

C 

D 

G 

D 

G 

SD 

F 

T 

C 

D 

G 

Original form 

Standard 

1950-er variant 

Andre varianter 

1) Blueselementerne består i en tonika (4 gange), en subdominant (2 

gange) en dominant (2 gange) eller dominant 1 gang sudominant 1 gang 

samt en tonika (2 gange). De resterende 12-takters former er varianter af 

den oprindelige blues-rundgang. 

2) 16-taktersblues 

T x 8 

(!) 

C 

SD x 

2 

F 

T x 2 

C 

D 

G 

SD 

F 

T x 2 

C 

“Talkin‟ blues”, 

fx 8 takter til 

hele historien 

2) En udvidet variation af blues-rundgangen hedder ”talkin‟ blues” og er 

på 16 takter. Som navnet antyder er der meget tekst i en 16-takters 

blues. 

3) Ragtime 

T 

C 

T 7 

C7 

SD 

Rag 

Ab 

D 

G 

T 

C 

3) Ragtime bruger et kadenceostinat med mange vekseldominanter. 

Dette er et typisk jazztræk, der senere overføres til den ”rigtige” jazz.

4) New Orleans jazz (traditionel) 

T M 

Am 

T 

C 

T 

C 

T 

C 

SD M 

Dm 

T 7 

C7 

T 7 

C7 

T 7 

C7 

SD 

Nap 

Fm6 

SD 

Nap 

Fm6 

SD 

Nap 

Fm6 

SD 

F 

76 | E l e m e n t e r 

T 

C 

DD 

D 

SD 

F 

SD 

Nap 

Fm6 

D 

G 

T 

C 

T 

C 

T 

C 

D 

G 

TD 

A 

T 

C 

DD 

D 

4) Her er en række klassiske New Orleans rundgange. Det første 

eksempel er en ren dur kan forvandles til ren mol. De fire andre 

eksempler viser mere og mere indviklede jazzvarianter. 

5) Rock’n’roll 

T 

C 

T 

C 

T 

C 

T M 

Cm 

SD 

F 

DD 

D 

SD 

F 

SD 

F 

D 

G 

T 

C 

T 

C 

5) En række korte klassiske rock‟n‟roll rundgange. 

6) Ballader 

T 

C 

T 

C 

SD M 

Dm 

D+ 

G+ 

D M 

Em 

SD M 

Dm 

SD 

F 

D 

G 

6) Western rundgange med T SD D T varianter. 

T 

C 

D 

G 

T 

C 

T 

C 

T 

C 

D 

G 

T 

C 

“Blue Moon” *) 

“Peggy Sue” 

“Eight Days a 

Week”

7) Klassisk rock (1960-erne) 

T 

C 

T M 

Am 

Blues 

7 

Bb 

T 

C 

SD 

F 

SD 

F 

77 | E l e m e n t e r 

D 

Rag 

Ab 

D 

Rag 

Ab 

T 

C 

Blues 7 

7) To forskellige rock rundgange med ragtimeakkorder. 

Bb 

8) Almindelige omkvædsformer 

(T) 

(C) 

(T) 

(C) 

SD 

F 

D 

G 

T 

C 

T 

C 

D 

G 

SD 

F 

T 

C 

T 

C 

T 

C 

D 

G 

T 

C 

Subdominant 

omkvæd 

Dominant 

omkvæd 

8) To forskellige omkvæd med enten subdominant eller dominant. 

Akkordernes karakter bestemmes i dette omkvæds-ostinat af den 2. 

akkord efter tonika. 

Dette er kun et par eksempler på de mange standardrundgange. Der er 

mange flere øvelser sidst i bogen. Akkorderne i rundgangene har i vid 

udstrækning erstattet akkordrundgange i stedet for temaer som 

“rundgange”. Ved at bruge faste akkordrundgange fører kravet om faste 

temaer til, at temaer kun bruges i længere guitarrundgange. Alle 

akkorderne i dette afsnit er lukkede rundgange, der kan gentages i det 

uendelige. Brugen af akkordrundgange i stedet for temaer er grundlaget 

for al rockmusik. Jazz derimod bruger altid temaer, og musikken ligger da 

også tættere på klassisk musik. 

Der er eksempler på både rock- og jazzbaserede rundgange i disse 

kadenceostinater lig med rundgange.

6. Personer: Beatles 2 af 2 

(FORTSAT FRA LEKTION 4…) 


Side 2 

8. Within you without you 

Sangen er skrevet af George i hans mest indiske periode. Dette er ikke 

pop, men indisk musik sunget af en nysgerrig ung englænder. Den 

forekom meget mystisk (og meget lang) i 1967, for dem, der ikke var 

ikke på stoffer – men i den sammenhæng har ”Within you with out you”, 

”Lucy in the Sky with Diamonds” og ”Being for the Benefit” sikkert været 

et effektivt lydspor. I dag hæfter man sig mere ved den autentiske 

indiske musik, der adskiller sig så radikalt fra vestlig musik, idet den ikke 

har akkorder, men i princippet spiller enstemmigt med tonen D i bunden, 

ligesom man kan høre det hos den norske drejelire med dens faste 

bastone i bunden. 


Langt forspil, der dukker op af ingenting 

Et par tablas lægger op til Georges sang 

Vers 1 

Vers 2 

Vers 3 

Meget langt instrumentalt mellemspil med sitarsolo og ”duel” med de 

indiske musikere 

Tablas der slår takten 1 2 1 2 3 4 som i rock! Og så to gange… 

Vers 4 

Lille instrumentalt mellemspil 

Vers 5 

Slutter med en lille forbløffende lyd af tågede stemmer 

Sangens tekst 

Within You Without You 

1. We were talking - about the space between us all 

And the people - who hide themselves behind a wall of illusion 

Never glimpse the truth - then it's far too late when they pass away. 

Så er der religionsundervisning 

2. We were talking - about the love we all could share 

When we find it - to try our best to hold it there - with our love 

With our love we could save the world - if they only knew. 


Dette er en hippieprædiken med alle datidens naive håb, mens bomberne 

regnede ned i Vietnam, og Sovjetunionen opbyggede sit gruopvækkende 

atomvåbenarsenal 

3. Try to realise it's all within yourself - no-one else can make you change 

And to see you're really only very small 

And life flows on within you and without you. 

Vers 4 og 5 fortsætter den endeløse kærlighedslektion 

Sangens musik 

Melodi 

Melodien bryder med den vestlige dur/moll tonalitet. Den bliver sunget 

messende på 1/4 og 1/2 tenuto dvs. at tonen holdes helt uden den korte 

pause, der normalt slutter en sunget tone (det er jo meget rart at kunne 

ånde…). 

Hovedmelodien, der er baseret på den hellige indiske tone D, består af 

følgende toner (med varianter): 

F# G A C B F# A E A G F# 

Det er en slag mixolydisk (en slags D dur med lille septim, dvs. C i stedet 

for C# før grundtonen). 

Der er en underliggende periode på 14 takter. Indisk musik består af 

faste perioder, sommetider på over 100 taktslag, der skal læres via hård 

træning for at opnå en perfekt ”periodefornemmelse”, så man kan spille 

uden at tælle. 

Harmonier 

Ingen 

Orkestrering 

George spiller sitar og akustisk guitar. Resten af musikerne er indiske 

samt et strygerensemble. Ingen trommer, ingen bas. 

Genial detalje 

� Forsøget på at blive inder 


9. When I’m Sixty-four 

Paul skrev melodien til ”When I‟m Sixty.four”, da han var 16. Den 

dukkede op igen, da der – som sædvanligt – manglede nogle sange til 

den nye plade. Paul har en stor kærlighed til musichall stilen, der på det 

hvide album ses i den nostalgiske ”Honney Pie”. Men han har tillempet og 

finslebet sangens form og tekst sammen med John, så den ikke er alt for 

sentimental. Det er lykkedes over al måde, og sangen er da også blevet 


en hel generations drøm om en lykkelig alderdom. Da George Martin 

fyldte 64, modtog han naturligvis en flaske vin fra Paul. 


Lille forspil 

Vers 1 

Mellemspil i moll 

Vers 2 

Mellemspil i moll, nu med dobbelt så meget tekst 

Vers 3 

Lille efterspil 

En lidt spøjs form, der hverken er musichall eller rock, men sig selv (i 

”Honney Pie” bliver både form og tekst ironisk-sentimental) 

Sangens tekst 

When I'm Sixty-Four 

1. When I get older losing my hair, 

Many years from now. 

Will you still be sending me a Valentine / birthday greetings bottle of 

wine. 

2 linier er samlet, så den musikalsk form bliver tydeligere end teksten på 

omslaget af Sgt. Pepper. 

If I'd been out till quarter to three 

Would you lock the door, 

Will you still need me, will you still feed me, 

When I'm sixty-four. 

Det er simpelthen sådan en sød og glad sang! 

Mellemspil 

Lang intro; Paul har sikkert ikke kunne finde på en tekst, det hændte, når 

uret tikkede. 

You'll be older too, 

And if you say the word, 

I could stay with you. 

Vers 2 er en yderligere opremsning af alderdommens små glæder. 

Mellemspil 

Every summer we can rent a cottage, 

In the Isle of Wight, if it's not too dear 

We shall scrimp and save 

Mangemilliardæren Paul, spinker og sparer??? Men det er jo en 

middelklassedrøm. 

Grandchildren on your knee 

Vera, Chuck & Dave 

3. Send me a postcard, drop me a line, 

Stating points of view 

Indicate precisely what you mean to say / yours sincerely, wasting away 


Her bliver Paul til en kontorist eller skrankepave ”udfyld venligst denne 

formular”. Det giver en ironisk distance til sangens ord, men kan ikke 

tage livet af lykkelige og lyse fremtidsdrøm, der formentlig for de fleste af 

de generationer, der er vokset op med Beatles, stadig står som deres 

drøm 

Give me your answer, fill in a form, 

Mine for evermore, 

Will you still need me, will you still feed me 

When I'm sixty-four. 

Sangens musik 

Sangen er – som noget særdeles fremmed for rock – skrevet i Db dur. 

Det er for at passe til klarinetterne, der ikke er så gode til at spille i 

”hårde” tonearter som C, A, E og G, der ellers er rockens 

yndlingstonearter (passer til guitaren) 

Melodi 

Starter med de – i ragtime og musichall - obligatoriske kromatiske (1/2tone, 

markeret med understregning) optakter, sådan her: 

F Fb F Ab F – opspænding 1 

Ab Bb Ab Db – opspænding 2 – bruger seksten (6) ofte, også typisk for 

musichall 

Db F Db Bb Eb Midlertidig hvile over dominantakkorden 

C Db D Eb 

C Db D Eb 

C B Bb 

stærkt kromatiske toner 

…og efter et break i musikken bliver det endnu mere kromatisk: 

C Db D Eb 

F Fb Eb Db 

Sidst i verset kommer så ”omkvædet” ”When I‟m sixty –four” med 

tonerne: 

F F F F Db 

over akkorderne 

Eb7 Ab7 Db 

Det er standard jazz blues med vekseldominant akkorder under en 

gentagen tone. 

Harmonier 

Vers 

Db / / / | Db / / / | 

Ab / / / | Ab / / | 

Ab / / / | Db / / / | 

Helt traditionelle og simple music hall akkorder, som vi også kender dem 

fra Bakkens Hvile. 

Db / / / | Db7 / Gb / | 

Men her kommer en lille skæv akkordforskydning, hvor subdominanten 

Gb ”hænger” for længe, og derved skubber til lytteren for straks efter at 

falde tilbage i grundrytmen. Et typisk Paul McCartney trick; han er de små 


detaljers mester. 

Gbm6 / Db Bb7 | Eb7 Ab7 Db Ab Db | 

Mellemspil 

Næsten udelukkende i Bbm akkorder med en enkelt F7 dominant akkord. 

Meget karakteristisk for Paul, der i Wings perioden ofte brugte princippet 

med vers i dur og mellemspil i moll. 

Orkestrering 

Klaver (optræder kun nogen få gange mest i omkvædet, karakteristisk for 

Beatles klippe klistre stil), klarinet kvartet arrangeret af George Martin, 

bas, trommer. 

Der er smukt kor i mellemspillene. Læg for resten mærke til Paul 

Liverpool rulle-R i ” on your knee” 


� Teksten 

� Klarinetterne 

� Breaksene med de herlige klokker, der lige pludselig leger tagfat med klarinetterne 


10. Lovely Rita 

Skrevet af Paul. Sangen er en hed kærlighedsaffære med en 

parkeringsvagt med navn Rita! Den ender med den første af mange 

Beatles fades, der senere udvikler sig til hele nye melodier, efter at 

sangen er slut, berømtest nok i pophistoriens længde fade i ”Hey Jude” 

(sangen varer over 7min!). I ”Lovely rita” består fade‟n af stønnende 

stemmer og høje hyl for til sidst at slutte med ordet ”baby”. Det skal jo 

nok have et eller andet med en horisontal beskæftigelse at gøre. 


Indledning 

Omkvæd i Bb 

Vers 1 

Omkvæd i Eb 

Klaversolo 

Vers 2. 

Omkvæd i Eb 

Fade 

Sangens tekst 

Lovely Rita 


Omkvæd 

Lovely Rita meter maid, 

Nothing can come between us, 

When it gets dark I tow [“stjæle”] your heart away. 

1. Standing by a parking meter, 

When I caught a glimpse of Rita 

Pænt lille halvrim 

Filling in the ticket in her little white book. 

In a cap she looked much older, 

And the bag across her shoulder 

Made her look a little like a military man. 

Her har bandet placeret en ironisk lyd, der næsten lyder som ”ha ha ha 

ha!” 

Lovely Rita meter maid, 

May I inquire discreetly, 

When you are free, 

To take some tea with me. 

Meter Maid er et det amerikanske for en parkeringsvagt (i England hedder 

det ”ward”). Tilbudet om en engelsk the til en amerikaner gør den 

uforskammede gøren grin med de dengang helt nye parkeringsvagter 

endnu grovere. 

(2. vers) 

Got the bill and Rita paid it, 

Took her home and nearly made it, 

Sitting on a sofa with a sister or two. 

Ja, ja, 1960’ernes skandinaviske frisind er sandelig nået til London 

Sangens musik 

Melodi 

Efter forspillet og det første omkvæd i Bb dur, skifter sange toneart til Eb 

dur og det med et brag af en melodistemme med store spring. Senere i 

verset bevæger melodistemmen sig i takt med de skiftende akkorder. 

Omkvæd følger slavisk akkorderne. Det er for resten nogle særdeles 

raffinerede korstemmer, som Beatles har pyntet hadesangen til 

parkeringsvagterne med. 

Harmonier 

Forspil og 1. omkvæd 

Bb / / / | Ab / / / | Eb / / / | Bb / / / | 

Rigtige 1960-er rockakkorder 

Vers 

Eb / / / | Db / / / | Ab / / / | Eb / / / | 

Nu er vi moduleret op til Eb dur 

Cm / / / | F7 / / / | Bb / / / | Bb / / / | 

Gammeldags pop vekseldominanter sniger sig pludselig ind i rocken 

Eb / / / | Ab / / / | Db / / / | Gb / / / | 

Ton 1 Veksel- Veksel‟ Veksel- 

Sdom 1 Sdom 2 Sdom 3 


Her er en anden klassisk rockfigur, en veksel subdominantkæde. Det ville 

være utænkelig i jazz, der kun bruger vekseldominantkæder. 

Kvartspringet er derimod de vigtigste tonespring i rigtig blues / rock, der 

er præget af den oprindelige blues før den blev blandet med dur/moll. 

Eb / / / | Gb / / / | - hov der mangler 2 takter! 

Her sker der noget spændende; John og Paul bryder bevidst med loven 

om 4 delte perioder. Der er 6 takter i denne periode. Det bliver ikke sidste 

gang, de leger med ny periodelængder i deres sange. De har muligvis 

været inspireret af Georges arbejde med indisk musik med dens 

komplekse periodeinddelinger. 

2. omkvæd 

Eb / / / | Db / / / | Ab / / / | Eb / / / | 

Cm / / / | F7 / / / | Bb / / / | Bb / / / | 

Efter de sidste omkvæd kommer pludselig en mystisk Abm akkord, der 

afslutter sangen. 

Orkestrering 

Et højenergisk Beatles med Ringo i topform, Pauls pulsende, svuppende 

bas og et klaver, der for en gangs skyld får lov at være med hele vejen. 

Hvad der laver den ironiske ”ha ha ha ha” lyd lige før 2. omkvæd vides 

ikke – men sjov er den! 


� Idéen om en kærlighedssang til en parkeringsvagt. 

� Den meget, meget flotte indledning af 1. vers via et uventet toneartskift. 

� Slutningens orgasmekor. 


11. Good Morning, Good Morning 

John har skrevet denne sang, som han i sin interviewbog fra 1971 

undsiger, fordi ”Beatles ikke spillede på indspilningen”. Det er ikke helt 

korrekt. Titlen var lånt fra en Kelloggs cornflake reklamefilm. John var på 

dette tidspunkt tæt på et brud med sine første kone, og han kedede sig 

forfærdeligt (det var kort før han traf Yoko Ono). Sangen er mest berømt 

for dyrelydene, der begynder og afslutter sangen. Så er det i øvrigt den 

første Beatles sang i 5/4! 


Forspil udført af en Hane 

Vers 1 (straigth rytme) 

Mellemspil 1 (med sang og i boogie) 



Mellemspil 1 (1/2 solo og 1/2 sang og i boogie) 


Fade med dyrelyde 

Den sidste lyd, en hane, bliver til guitar riffet i Sgt. Pepper reprisen! 

Sangens tekst 

Good Morning, Good Morning 

1. Nothing to do to save his life call his wife in 

Nothing to say but what a day, how's your boy been 

Nothing to do it's up to you, 

I've got nothing to say but it's OK 

Good morning, good morning 

Tristesse i forstæderne 

Mellemspil 1 

Going to work don't want to go feeling low down 

Heading for home you start to roam then you're in town 

Everybody knows there's nothing doing 

Everything is closed it's like a ruin 

Everyone you see is half asleep 

And you're on your own, you're in the street 

Stakkels mand alene på gaden 

2. After a while you start to smile, now you feel cool 

Then you decide to take a walk by the old school 

Nothing has changed, it's still the same 

I've got nothing to say but it's OK. 

Good morning, good morning 

Lidt skolepolitik 

Mellemspil 2 

People running round it's five o'clock, 

Everywhere in town it's getting dark, 

Everyone you see is full of life, 

Undtagen stakkels mig 

It's time for tea and meet the wife 

En skæbne værre end døden 

3. Somebody needs to know the time, glad that I'm here 

Watching the skirts you start to flirt now you're in gear 

Aha, tilbage til Reperbahn i Hamborg? 

Go to a show you hope she goes 

I've got nothing to say, but it's OK 

Good morning, good morning... 

Sangens musik 

Melodi 

I versene en messende, vred stemme, der bevæger sig i figuren: 

A A G B E G A E 


I mellemspillene synger John Lennon en rablende tekst à la moderne 

hiphoppere med figuren: 

C# A D C# B C# 

Harmonier 

5/4! A / G / / | G / / A / | (et musikalsk anagram!) 

Det meste af sangen bevæger sig i nogle få A G A konstellationer. Lige før 

omkvædet kommer der dog en enkelt subdominant / dominant kadence 

(”afslutning”). 

Orkestrering 

Bandet Sounds Incorporated står for den fuldfede saxlyd. Der er 

insisterende, hårdtslående trommer og en tyk, tyk rullende bas. Og så 

tilmed en fantastisk guitarsolo fra George. 


� Dyrelydene, der var Johns idé 

� Guitarsoloen 

� 5/4-dels takten i begyndelsen af verset med det karakteristiske ”bump” på det sidste slag af 

anden takt. 


12. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (Reprise) 

Skrevet af Paul. Er en kompakt gentagelse af titelsangens omkvæd. 


Omkvæd. Det var det. 

Sangens tekst 

Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (reprise) 

We're Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band 

We hope you have enjoyed the show 

Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band 

We're sorry, but it's time to go 

Sergeant Pepper's Lonely, 




Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band 

We'd like to thank you once again 

Sergeant Pepper's one and only Lonely Hearts Club Band 

It's getting very near the end 



Sergeant Pepper's Lonely 

Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band. 

Sangens musik 

Melodi 

Som i titelmelodien 

Harmonier 

F / / / | Ab / / / | Bb / / / | F / / / | 

Tonika Blues 3 Subdom. Tonika 

Bb / / / | Bb / / / | F / / / | F / / / | 

Subdominant Tonika 

F / / / | Ab / / / | Bb / / / | F / / / | 

Tonika Blues 3 Subdom. Tonika 

G / / / | G / / / / | C7 / / / | C7 / / / | 

Veksel- Dominant 

dominant 

Bb / / / | F / / / | G / / / | D / / / | 

Subdom Tonika modulerer til G dur 

(funktionsveksling over G akkorden, der bliver til grundtonen i den nye 

toneart G dur) 

G / / / | Bb / / / | C / / / | G / / / | 

C / / / | C / / / | G / / / | G / / / | 

G / / / | Bb / / / | Bb / / / | G / / / | 

A7 / / / | A7 / / / / | D7 / / / | D7 / / /| 

C / / / | G / / / | C / / / | C / / / | 

G / / / | G / / / | Bb / / / | Bb / / / | 

C / / / | C / / / | G || 

Orkestrering 

Rent rockband, snavset og velspillet. John, Paul og George synger. 


■ Hanen, der bliver til en guitar (kan kun høres rigtigt på LP-udgaven) 


13. A Day in the Life 

Four thousand holes in Blackburn, Lancashire 

Inspiration! Er det ikke det, der kendetegner alle store sangskrivere? At 

stå op om morgenen med en melodi fiks og færdig inde i hovedet. Eller at 


kaste alt sig over sin notesblok for at skrive den geniale idé, man lige har 

fået, ned. Desværre er disse klicheer langt fra virkelighedens verden selv 

i tilfældet Beatles. Både Paul og John levede et hektisk liv og var – som 

alle andre – ikke altid lige velforberedte, når de mødte på arbejde. De 

bedste sange opstår gennem inspiration, dvs. ved at reflektere over 

noget, man selv har oplevet. Sådan skrev George Harrison altid; han 

kunne ikke ”opfinde” en sang. Men inspirationen er en flygtig ting; hvis 

den ikke kommer af sig selv, må man fremprovokere den. 

Når Beatles indspillede, manglede de altid nogen sange og det gjaldt 

også, da de lavede mesterværket Sgt. Pepper. John og Paul brugte tit 

avisartikler som inspiration, og ”A day in the Life” var et godt eksempel 

på det. I januar 1967 havde John læst to artikler, der gjorde indtryk på 

ham. Den første var om arvingen til Guinness bryggerierne, Tara Browne, 

der døde ved et færdselsuheld kun 21 år gammel. Den anden var en 

artikel om 4.000 huller i vejene i byen Blackburn i Lancashire, der skulle 

repareres. Paul var i øvrigt personlig ven af Tara Brown, der også var en 

nær ven af Rolling Stones. 

John startede sangen med linien ”I heard the news today oh boy” og han 

og Paul satte sig så ned og skrev resten af verset sammen. Paul vidste 

ikke, at John skrev om Tara Browne, men forestillede sig, at det var en 

eller anden politiker, der sad stiv af stoffer i sin bil. ”He blew his mind” 

skulle i Pauls version betyde, at politikeren var høj. John vidste derimod 

godt, at det var en dødsulykke. Derfor det sært tvetydige ved dette 1. 

vers. 

”Omkvædet” blev narko mantraen ”I‟d love to turn you on”. Det medførte 

at ”A Day in the Life” blev forbudt i de fleste landes radio og TV, hvilket 

kun gjorde sangen endnu mere populær. I dag bruges sangen ofte ved 

begravelser. 

2. vers handlede om John Lennons indsats i filmen ”How I won the War”. 

Mellemspillet er skrevet af Paul og viser frem mod Wings og hans senere 

soloværker. I 3. vers kommer de berømte huller til ære og værdighed, nu 

som fyld i Royal Albert Hall! 

Under indspilningen bad Paul teknikerne lave en ”tom” passage på 24 

takter foran mellemspillet. En uge senere fik Paul den ekstravagante idé 

at få et symfoniorkester til at lave nogle vilde improvisationer over de 24 

takter. I første omgang var George Martin chokeret – 90 musikere – det 

kunne absolut ikke lade sig gøre! Men ved nærmere eftertanke 

accepterede han Pauls idé, og kort efter indspillede London 

Symfoniorkester musikken til rockhistorien berømteste mellemspil. Paul 

og George Martin dirigerede. Flygelet, der bliver anvendt så effektivt i 

slutningen af sangen var lige blevet brugt af Daniel Barenboim, så der var 

virkelig klasse over denne indspilning. 

Sangen ender med den berømte båndsløjfe. Til alles forbløffelse blev 

LP‟en ved med at spille den mystiske lille lyd af stemmer - eller? – også 

efter, at nummeret var slut, så vi troede at vinylpladen var gået i hak. 

Tricket med at lade numrene går direkte over i hinanden uden pause kan 


ikke lade sig gøre på CD, og når man hører CD-udgaven, længes man 

nostalgisk tilbage til de gode gamle dage med ikke-digitale vinylplader og 

ordentlige omslag, ikke nutidens forstørrede frimærker. Man kunne heller 

ikke piratkopiere en vinylplade! 


Kort indledning 

Vers 1 

Omkvæd 

Vers 2 

Omkvæd 

Instrumentalt mellemspil med klassisk symfoniorkester, der går amok 

Pauls mellemspil 

Vers 3 

Omkvæd 

Slutning med klassisk orkester i stigende selvsving 

Gigantisk klaverakkord 

Båndsløjfe 

Inde under den komplekse sang ligger der faktisk en sød lille folkesang og 

gemmer sig med 3 vers og et omkvæd. Men det er alt det andet, som 

Beatles lagde henover, som gjorde nummeret verdensberømt. 

Sangens tekst 

A Day In The Life 

1. I read the news today oh boy 

About a lucky man who made the grade 

”made the grade” er et næsten uoversætteligt udtryk, der kan betyde 

”han klarede det”, men her betyder det faktisk ”at han døde” 

And though the news was rather sad 

Well I just had to laugh 

I saw the photograph. 

He blew his mind out in a car 

He didn't notice that the lights had changed 

A crowd of people stood and stared 

They'd seen his face before 

Nobody was really sure if he was from the House of Lords. 

Denne linie lægger et røgslør over, at verset handler om Tara Browne. 

2. I saw a film today oh boy 

The English Army had just won the war 

A crowd of people turned away 

But I just had a look 

Having read a book 

Handler om Johns rolle i filmen ”How I won the War” (der hvor han røber, 

at han bruger briller*). Dette er en af de første gang, hvor John Lennon 

omtaler virkelige begivenheder i sit liv i en sang, noget som han senere 

udviklede til sit og Yoko Onos speciale på plade og som happenings. 


*) Briller blev i tredserne betragtet som noget kun tøsedrenge gik med, specielt ikke rockmusikere. 

Omkvæd 

I'd love to turn you on... 

Og hele verden tændte på denne sang… 

Mellemspil 

Woke up, fell out of bed, 

Lettere doped fra morgenstunden? 

Dragged a comb across my head 

Found my way downstairs and drank a cup, 

And looking up I noticed I was late. 

Læg mærke til rimet cup/up, der er et linierim, der skjuler sig inde i en 

linie (rim plejer som bekendt at være det sidste ord i en linie) 

Found my coat and grabbed my hat 

Made the bus in seconds flat 

Found my way upstairs and had a smoke, 

Somebody spoke and I went into a dream 

Der var linierimet igen! Smoke/spoke. Nu er vores fortæller I drømmeland 

og det sidste surreelle drømmevers kan begynde. 

3. I read the news today oh boy 

Four thousand holes in Blackburn, Lancashire 

And though the holes were rather small 

They had to count them all 

Now they know how many holes it takes to fill the Albert Hall. 

Det billede kunne Salvador Dali eller Magritte ikke have gjort bedre. Det 

er genial og medrivende poesi bygget på en avisartikel! 

Omkvæd 

I'd love to turn you on... 

Sangens musik 

Melodi 

Melodistemmen ligger og vibrerer omkring en durterts som så ofte før i 

Beatles sange: 

Vers (G-dur) 

B D B E B D E B 

G B C B A G A E A B 

Omkvæd (I‟d love to turn you on) 

E G E 

B C B C B C ad libitum 

Hele tiden durtertsen 

Harmonier 

Sangens grundakkorder er Johns ”standard” akkorder, der bl.a. også 

bruges i ”Help”: 

Vers: 

1. Variation 


G / / / | Bm7 / / / | Em / / / | Em / / / | 

C / / / | Cmaj7 / / / | Em / / / | Em / / / | 

2. Variation 

G / / / | Bm7 / / / | Em / / / | Em / / / | 

C / / / | F / / / | Em / / / | Em / / / | 

Den ”forbudte” rockakkord på 7. bluestrin i skalaen (F) 

Omkvæd: 

C / / / | C / / / | Em / / / | Em / / / | 

Mellemspil 

E / / / | D / / / | og resten af mellemspillet mest i E dur akkorder 

Orkestrering 

Meget fint og gennemsigtigt spil fra Beatles side; akustisk guitar, klaver, 

bas og Ringo, der spiller på tamtam‟er, hvilket de andre måtte tvinge ham 

til, da han normalt foretrak lilletrommen. 

Symfoniorkester og Daniel Barenboims flygel (uden Daniel). 

Båndsløjfe af ukendt oprindelse. Her er to forslag til yderligere læsning 

om båndsløjfen: 

http://members.bellatlantic.net/~vze4932g/backward.htm 

En slags forklaring… 

http://tlb.ezhoster.com/paul_is_dead.html (!) 

Myten om Pauls død (de bare fødder på Abbey Road omslaget) og meget 

mere 


� I‟d love to turn you on 

� I read the news today oh boy 

� Hullerne 

� Symfoniorkestret, der går amok 

� Slutakkorden på klaver 

� Båndsløjfen 


Singlen, der aldrig kom med på Sgt. Pepper 

De to første sange, der blev indspillet til Sgt. Pepper var ”Penny Lane” og 

”Strawberry Fields Forever”. Begge sange hørte til de 

arrangementsmæssigt mest avancerede på pladen. De blev udvalgt som 

en single, der skulle ”varme op” til Sgt. Pepper, men kom ikke med på 

selve LP‟en, hvilket var en stor skuffelse for mange, da sangene var og er 

mesterværker, der snildt kunne have erstattet mere jævne sange som 

”Getting Better” og ”Good Morning”. Det var dengang ikke normalt at 


have singler med på LP‟en, og flere af Beatles største hits fandtes i mange 

år kun på single, herunder ”She love You” og ”Hey Jude”. 

14. Penny Lane 

Skrevet af Paul med hjælp fra John. Et nostalgisk gensyn med 

barndommens Liverpool. Penny Lane er en gade, hvor John og Paul ofte 

mødtes, da de var teenagere og lige havde startet The Quarry Men. 

Mange af detaljerne i sangen beskriver virkelige personer og steder i 

deres fødeby i det nordlige England. 


Vers 1 

Vers 2 

Omkvæd 

Vers 3 

Omkvæd 

Vers 4 

Vers 5 

Omkvæd 

Sangens tekst 

Penny Lane 

1. In Penny Lane there is a barber showing photographs 

Of every head he's had the pleasure to know. 

And all the people that come and go 

Stop and say hello. 

Her var barberen, med de sædvanlige portrætter af smarte frisurer 

2. On the corner is a banker with a motorcar, 

The little children laugh at him behind his back. 

And the banker never wears a mack [regnfrakke] 

In the pouring rain, very strange. 

Og den trøsteløse bankassistent med det gennemblødte jakkesæt. 

Omkvæd 

Penny Lane is in my ears and in my eyes. 

There beneath the blue suburban skies 

I sit, and meanwhile back 

Disse pragtfulde linier med ”den blå forstadshimmel” kunne have været 

skrevet af vores hjemlige Love Shop, der også kommer fra provinsen. 

3. In Penny Lane there is a fireman with an hourglass 

And in his pocket is a portrait of the Queen. 

He likes to keep his fire engine clean, 

It's a clean machine. 

Så har vi brandmanden med timeglasset og dronningens billede I 

lommen. Og igen et eksempel på John og Pauls ordlege “engine 

clean/clean machine” 


Omkvæd 

Penny Lane is in my ears and in my eyes. 

A four of fish and finger pies 

“Finger pie” er ikke noget man spiser. Og man skal nok ikke sige 

udtrykket i et pænt selskab i Liverpool. 

4. Behind the shelter in the middle of a roundabout 

The pretty nurse is selling poppies [blomster] from a tray 

På den britiske hærs dag, blev der samlet ind i Penny Lane. Den kønne 

sygeplejerske er skrevet af de samme to forvoksede pubertetsdrenge, der 

en måned senere skrev en kærlighedssang til en parkeringsvagt! 

And tho' she feels as if she's in a play 

She is anyway. 

Pop – der var surrealismen igen – “hun føler hun er med i et skuespil” 

5. In Penny Lane the barber shaves another customer, 

We see the banker sitting waiting for a trim. 

And then the fireman rushes in 

From the pouring rain, very strange. 

Hverdagens forunderlige poesi og et sidste farvel til barberen, 

bankmanden og brandmanden. 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

Små cirklende bevægelser, op, ned, op men lidt lavere, ned, helt ned. I 

anden linie slutter tonen dybt original på A under den overraskende Bm7 

akkord, altså på septimen! Den er svær at ramme, hvis man ikke har øvet 

sig. I ”Strawberry Fields Forever” findes et tilsvarende spring i John 

Lennons melodi, der er skrevet nogle dage før, Paul skrev ”Penny Lane”. 

Efter at sangen er gået over i moll bevæger melodistemmen sig op for i 

omkvædet at ende helt oppe i falsetområdet, som er Pauls speciale. 

Harmonier 

Stilen er igen musichall, men med mange indlagte finesser og 1960‟er 

akkorder. 

Bemærk basgangene! 

Vers 

B / / / | C#m7 / F#7 / | B / / / | Bm7 / / / | 

B A# G# F# B A# G# F# HVAD??? 

Igen en overraskende detalje: Melodien, der starter i B-dur går pludseligt 

og uventet over i moll, men ikke kun moll – en m7 akkord med dens 

mindelser om cool jazz fra 1950‟erne. 

Bm6 / / / | Gmaj7 / / / | F#sus7 / / / | F#7 / / / | 

G# G F# 

Så er vi igen inde i en typisk Beatles akkordrække med en kromatisk 

basnedgang 

Omkvæd 

E / / / | - bro til omkvædet, der går i A-dur. E er subdominant i B dur, 


men skifter funktionalitet til en dominant i A-dur. 

A / / / | A / / / | D / / / | D / / / | x 2 

C# 

F#7 / / / | - bro tilbage til B-dur (dominant) 

Orkestrering 

Beatles med messingblæsere, kontrabas, udrykningshorn, sirene og en 

ekstremt lys piccolo trompet spillet bagfra. 


� Klippe og klistre produktionen med den fascinerende lyse piccolo trompet 

� “beneath the blue suburban skies” 

� Det overrumplende skift fra dur til moll 


15. Strawberry Fields forever 

Skrevet af John. Er måske den første rigtige psykodeliske sang. Ikke blot 

er teksten syret, men den forvrængede og mishandlede lyd er lyden af de 

unges LSD eksperimenter og trips. Den var også et gennembrud for 

Beatles nye klippe klistre stil. Strawberry Fields er et Frelsens hær center 

i Liverpool med en ”hemmelig” have, hvor John legede som barn. 


Omkvæd 

Vers 1 + omkvæd x 3 

Omkvæd 

Sangens tekst 

Strawberry Fields Forever 

Omkvæd 

Let me take you down, 'cos I'm going to Strawberry Fields. 

Nothing is real, and nothing to get hung about. 

På trip med John; intet er virkeligt, ikke noget at bekymre sig om. Vi er 

inde i trippet, vi sejler med ind i kaos. 

Strawberry Fields forever. 

De evige jordbærmarker! 

1. Living is easy with eyes closed, misunderstanding all you see. 

Det kunne være skrevet af George. 

It's getting hard to be someone but it all works out, it doesn't matter 

much to me. 


Omkvæd 

2. No one I think is in my tree, I mean it must be high or low. 

That is you can't you know tune in but it's all right, that is I think it's not 

too bad. 

Et begavet vrøvlevers i Lewis Caroll stil. 

Omkvæd 

3. Always, no sometimes, think it's me, but you know I know when it's a 

dream. 

I think I know I mean a "Yes" but it's all wrong, that is I think I disagree. 

Ditto tredje vers: “jeg tror jeg ved jeg mener et “ja”, men det er helt 

forkert, det er tror jeg er jeg helt uenig med” Er I stadig med på 

pointen??? 

Omkvæd 

Sangens musik 

Melodi 

Omkvæd 

C# D C# A 

E F# B A G 

Bemærk det besynderlige G – se forklaringen under Musikteori, 

Harmonilære. 

C# A F# C# A F# C# A 

Sidste linie i omkvædet. Synges i glidende 1/4 trioler. Bemærk igen den 

holdte durterts, som John Lennon elsker. 

Vers 

Først holdte toner, så et styrtdyk. Så en smukt bevæget bue opad og til 

sidst en ganske ordinær ”skuffende” kadence*) (over akkorderne D A). 

Hvadbehager? En almindelig melodisk kadence i denne alle syrede sanges 

urmoder? 

*) Det hedder det faktisk! 

Harmonier 

Sangen starter med et holdt A og glider så ind i omkvædet: 

Em / / / | F#m7 / / / | D / F# / | 

Em akkorden er et barn af bluesakkorden på septimen, G. Ved at overføre 

dur/molls principper om parallelmoll akkorder er Em (parellelmoll til G) i 

løbet af tredserne blevet accepteret som en variant af bluesakkorden G. 

3/4 Dmaj7 / / | Dmaj7 / / | 4/4 A / / / 

Wow! Her er pludseligt to 3/4-dels takter. Beatles, særligt George 

Harrison, udviklede langsomt brugen af uregelmæssige taktarter i deres 

musik, første gang på Revolver og særligt på ”Abbey Road”, hvor 

rytmerne i ”Here comes the Sun” vælter lytterens 4/4 rytmefornemmelse 

med kaskader af uforløste 3x1/8 figurer. 

Verset går sådan: 

E / G#M / | E7 / Bm C#7 | F#m / F#m7 / | Dmaj7 / / / | 

Vi er nu tilsyneladende i E-dur, men ligesom i ”Lovely Rita”, er tonaliteten 


tvetydig, for med Bm7 C#7 (moll subdominant og dominant) er vi 

pludselig tilbage i A-dur. 

D / E7 / | A / F#m / | D / E / | D / A / || 

Orkestrering 

Under indspilningen var teknikerne nødt til at ændre på båndhastigheden 

flere gange. De ramte ikke helt rigtigt, og John Lennons stemme lyder 

visse steder helt spøgelsesagtigt (og falsk, hvad der ikke er hans skyld). 

Men denne fejl medvirker til at give sangen dens psykedeliske stemning. 

Udover bandet er der melotron (Beatlernes yndling synthesizer), fire 

trompeter og 3 celloer. Og masser af klippe klistre arbejde. 


� Titlen 

� Den syrede lyd 

� Johns stenede vrøvletekst 


Sgt. Pepper som en helhed – oplevet 36 år efter 

Efter at have tilbragt en hel uge med at gennemlytte – og gennemspille – 

samtlige 15 sange i alle detaljer har man fået justeret sine erindringer en 

hel del. Undertegnede er bl.a. overrasket over, hvor lidt overdubs og 

klassiske musikere, der er med. Det virker sært nøgent, i modsætning til 

hvad man huskede det som. Det er også en af grundene til, at vi 

udvidede artiklen med Sgt. Pepper med Penny Lane singlen. For der var 

den lyd, alle huskede som Sgt. Peppers. 

Sgt. Pepper er stadig en klassisk Beatles indspilning, selvom der er 

kommet effekter på en del af numrene. At der f.eks. kun var 

symfoniorkester på ”A Day in the Life” kom f.eks. bag på undertegnede. 

Bandet selv er i topform; vokalerne er fantastiske, guitarerne og bassen 

rykker og George laver nogle forrygende riffs og soloer. 

Men én ting havde undertegnede ikke glemt i de 25 år, der er gået, siden 

man sidst hørte sin gamle plade; dette var begyndelsen på hippietidens 

korte ”summer of love”, der endte med oliekrisen i 1973. 

Geniale detaljer for hele Sgt. Pepper LP’en 

� A Day in the Life 

� At pladen spredte hippietidens kærlighedsbudskab og stil over hele kloden 

� Omslaget 


Litteratur 

Denne artikel er primært baseret på den fremragende Paul McCartney 

biografi ”Many Years from Now” af Barry Miles, et medlem af 

inderkredsen omkring Beatles i 1960‟rne udgivet 1998 på forlaget Vintage 

(ISBN 0 7493 8658 4). Bogen beskriver Beatles‟ karriere og sangenes 

tilblivelse på en menneskelig varm måde med en moden og eftertænksom 

Paul, der fortæller om sin oplevelse af både succesen, bruddet og den 

langsomme genforening af Paul, George og Ringo – ikke som Beatler, 

men som mennesker – efter John Lennons død. 

Et anden bog, vi har benyttet, er John Lennon interviewbogen ”John 

Lennon Fortæller”, der udkom på dansk på forlaget Lindhardt og 

Ringhof i 1972 (ISBN 87 7560 015 3). Bogen var et chok for alle Beatles 

fans, da John Lennon maler et portræt af bandet i kulsorte farver, særligt 

af Paul, som han på dette tidspunkt havde en kæmperetssag kørende 

mod. Mange af de ting, Lennon fortæller, er forkerte, fordrejninger af 

sandheden eller rent sludder, da Beatles fhv. leder i december 1970, hvor 

interviewet fandt sted, levede i en tågeverden af heroin og alkohol. Men 

der er stadig gode kommentarer om Sgt. Peppers sange, også selvom de 

var negative. 

Bogen ”The Beatles” af Hunter Davies (forlaget William Heineman Ltd. 

1968) virker i dag forældet og fejlbehæftet, men det dog den første 

autentiske og seriøse biografi. Kan stadig læses for sine gode skildringer 

af Hamborg perioden. 

Links 

www.thebeatles.com 

Den officielle hjemmeside. 

www.beatlesbeatlesbeatles.com 

En webside med masser af sjove oplysninger, billeder og links. 

www.icce.rug.nl/~soundscapes/ 

Meget fine musikalske analyser af Beatles sange. Et must for musikstuderende. 

http://www.smackbomb.com/beatles/biography_georgemartin_mminterview.html 

Et interview med George Martin i Melody Maker 1971 med mange interessante oplysninger om bl.a. 

Sgt. Pepper. 

John Lennon 1972: ”At ændre de unges livsstil og udseende over hele verden, 

var ikke bare noget, der skete – vi havde bestemt os for at gøre det; vi vidste, hvad vi gjorde”. 



The Beatles guitar, bas, trommer. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Seacruise IV" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key g \major 

\time 4/4 

\tempo 4=145 


1_\markup { D } 

r1^\markup { C } 

r1^\markup { G } 

r2^\markup { D7 } r8 d'8 d8 d8 

(d4)^\markup { G } c8 b8 c8 b8 g8 g8 

d'8.^\markup { G } r16 c4 bes4 c8 bes8 

(bes2.)^\markup { G } r4 

r2^\markup { G } r8 b8 b8 c8 

(c4)^\markup { C7 } c8 bes8 c8 bes8 c8 bes8 

d8^\markup { C7 } c4. bes4 g8 g8 

(g2.^\markup { G }) r4 

r1^\markup { G } 

c8^\markup { D7 } c4 c4 r8 bes8 c8 

d4^\markup { Bb7 } c8 bes4 r8 g8 bes8 

(bes8)^\markup { G } b8 g8 f8 g8 r8 g8 r8 

g4^\markup { G } r2. ^\markup { D7 } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 



6. Helheder 

Lektion 6: The Ballroom 

1. Sangtekst 

The Ballroom 

1. We ate and drank, 

And talked a lot, 

And nothing really happened. 

The music filled, 

The crowded room, 

And we went out to dance. 

2. We move in circles, 

Strange and far, 

As lovers always do. 

Your hands so tight, 

Upon my back, 

Your smile a mystery. 

3. And so our bodies, 

Warm and lonely, 

Came close to an embrace. 

Among the merry, 

Fellowmen, 

And girls with sullen faces. 

4. A night when we, 

Were not so young, 

We danced and had our pleasures. 

The closest we, 

Will ever get, 

To love so sweet and bitter, 

To love so sweet and bitter, 

To love so sweet and bitter. 

Text and music © H. Wilhelm Gade 1989 

100 | E l e m e n t e r 

��

2. Musik 



Engelsk titel: The Ballroom 

Indspillet: Shepherd Moons: The Ballroom (c) 1989 

Sangere: Louise Rasmussen 1990 Jesper Brix 2007 

Dedikation: N (kærlighedssang) 

Historisk: 1989 Murens fald 



4.2 Der er ingen faste fortegn i sangen. Hvilke fortegn ville der normalt 

stå? Er det besværligt eller nemt at arbejde uden fortegn? 

4.3 Der er mange trioler i denne sang. Hvor mange? 

4.4 Tempoet er meget langsomt. Det er fordi det er 1) en 

Kærlighedssang? 2) En jazzballade? 3) En fuga? 

4.5 Spil alle eksemplerne i musikalske mesterværker igennem og nærlæs 

og spil alle akkordene (få din lærer til at hjælpe dig). 


101 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Helheder 

En helhed er et sammenhængende udtryk eller en delmængde af 

selvstændige helheder. De fleste kunstneriske udtryk er delmængder af 

mindre enheder, der samles under en overordnet idé, en helhed. 

Alle kunsteriske eller erhvervsmæssige produktioner stræber efter at 

skabe en helhed ud af mange delelementer. Jo enklere man kan forklare 

sin idé – sin helhed – jo bedre har man løst sin opgave. Idealet er det 

mytiske begreb “et selvforklarende projekt”. I virkelighedens verden er 

det meget sjældent at en helhed kan stå alene, det må hele tiden 

suppleres med nye underhelheder eller nyvurderinger, der udelukker 

gamle delmængder og erstatter dem med nye, der igen samles i 

helheder. 

Forskellen mellem et erhvervsprojekt og et kunstnerisk værk ligger i 

værkets karakter og formål. Et erhvervsprojekt har typisk en 

profitskabende helhed som mål, hvor et kunstnerisk projekt er 

selvberoende og ikke nødvendigvis overskudsgivende. Et kunstværk er et 

budskab, der formidles gennem vekslende udtryk, der til sidst samles i et 

kunstnerisk udtryk, en helhed. 

En idé kan være en helhed i sig selv, det gælder særligt 

konceptkunstværker såsom indpakkede huse og den berømte “dette er 

ikke en pibe” billede af – gæt to gange – en pibe. Det er en konceptuel 

helhed, hvor objektet ikke engang behøver at være fysisk nærværende. 

I musikkens verden har man to forskellige udgangspunkter; det store 

værk eller sangen. Begge dele er helheder. Da det store værk er en 

udvikling, der strækker sig over en lang periode, kan indtrykket af en 

helhed undertiden blive så vagt, at projektet splittes op i underprojekter. 

Disse underprojekter må nødvendigvis være helheder, der samles til den 

overordnede helhed. Hvis man savner en sammenhæng må kunstneren 

opfinde en ny helhed, der samler og forklarer sig selv enten gennem et 

visuelt objekt (fx billedkunst eller reklame), et erhvervsprojekt (profit) 

eller et musikstykke, der består af mange små delelementer, der tilsidst 

samles under en helhed – en sang eller et værk. 

Helheder er endemålet for ethvert kunstværk. Små helheder som sange 

eller digte skal indkorporeres i værkets idé. Uden en overordnet idé kan 

man ikke skabe en helhed. 

Lad os tag et eksempel: En sangskriver har en rundgang, 4 akkorder, der 

gentages 4 gange. Dette er ikke en helhed, men et element. Så udvider 

sangskriveren sin sang med et kort stykke, der modulerer til en anden 

toneart. Lige inden omkvædet moduleres der til en tredje toneart, som til 

sidst samles til en helhed med et tema og 3 delelementer, der også 

optræder i omkvædet. 

På denne måde skabes der en helhed af mindre helheder skabt af de 

mindste enkeltelementer, en akkord, et temposkift, en solo, et omkvæd. 

Alle enkeltelementerne skal nu samles til en helhed. Hvordan man gør det 

er op til den enkelte kunstners talent og idérigdom, helheden. 

102 | E l e m e n t e r

6. Personer: Kate Bush 

Musikalske mesterværker: Wuthering Heights 

Skøn var Kate Bush i sin røde kjole på videoen, da hun dansede, 

hvirvlende, i konvulsivisk bevægelse, hænder flagrer, slår, dækker, 

kærtegner. Men endnu skønnere var hendes stemme; aldrig før har en 

popsang været sunget med en sådan beruset engels glasklare, 

himmelstræbende kraft. Skønheden som billedet af Egon Schiele's 

"Siddende kvinde", som Charles Baudelaires skræmmende skønhed, som den 

betændte skønhed i prærafeliternes nøgne småpiger. Da undertegnede 

researchede til nærværende artikel, brød et uvejr af porno websider 

forklædt som seriøse artikler om Kate Bush løs, pornoannoncer blev 

fremkaldt ved den blotte søgning på Kate Bush navn, og links til 

musikfiler åbnede som Pandoras æske med aggressive sexsider, der 

prøvede at trænge ind gennem firewall'en. Af 2,600 fundne websider var 

over halvdelen maskerede pornosider. 

Arme romantiske lille pige. Hvordan kan en sådan hæslig dunst af 

pædofili blive udløst af en uskyldig 19-årig skønheds lysende stemme? 

Hvad er skønhed? 


Kate Bush blev født 1958 som Cathrine Bush i Bexleyheath i Kent, 

England. Hun begyndte at spille orgel og klaver meget tidligt og lavede 

sine første sange som 16-årig. Gennem en af sin fars venner blev hun 

introduceret til David Gilmour fra Pink Floyd, der blev meget begejstret 

for hendes musik. Hun fik omgående en kontrakt med EMI, men pga. 

hendes alder valgte pladeselskabet klogt at give hende 3 år til at udvikle 

talentet, inden hun indspillede sin første plade. 

I denne periode studerede hun dans, mime og sang. Samtidigt skrev hun 

sangene til sit kommende debutalbum. I 1978 udkom så singlen 

103 | E l e m e n t e r

"Wuthering Heights" frit efter Emily Brontes berømte roman. Sangen gik 

øjeblikkeligt til tops på den britiske hitliste og hittede overalt i det øvrige 

Europa. Debutalbummet udkom kort efter og solgte over 3 mio. 

eksemplarer alene i England. 

Året efter i 1979 udkom "Lionheart", der blev nummer 6 på hitlisten, men 

solgte meget dårligere end debutalbummet. En ekstravagant turné senere 

på året, med bl.a. 17 kostumeskift og mange dansenumre blev en 

katastrofe økonomisk, og Kate Bush har ikke optrådt live siden med nogle 

få undtagelser, mest enkeltstående velgørenhedsarrangementer. 

I 1980 fik hun hittet "Babooshka", men da sangen "There goes a Tenner" 

et par år senere slet ikke kom på hitlisten, betragtedes fænomenet Kate 

Bush som udbrændt. Det skulle vise sig at være en gammel løgn, for i 

1985 slog hun til igen med " Running Up That Hill" fra albummet "Hounds 

of Love". Det blev hendes første hit i USA. Blandt hendes senere plader 

kan nævnes "The Sensual World" fra 1989 og "The Red Shoes" fra 1993. 

Skønt hun blev en vigtig inspirationskilde i 1980'erne for bl.a. Peter 

Gabriel, som hun også har indspillet med, fik hendes nye 

eksperimenterende musik halvdårlige anmeldelser i formiddagsaviserne 

(og gode i de intellektuelle aviser). Hendes nye musik fjernede hende 

mere og mere fra hendes originale publikum. Man kan herved konstatere, 

at hendes oprindelige fans er dumme. 

Der har været meget stille omkring Kate Bush i halvfemserne og i det nye 

årtusind. Måske er hun endeligt brændt ud, den lille pige med den 

fantastiske stemme og de dybe, litterære tekster? Var det skønhedens ild, 

der fortærede den ambitiøse, selvstændige pige i kimonoen på omslaget 

til "The Kick Inside"? Eller er det blot en midlertidig træthed? Lad os, der 

elsker hendes musik, håbe på det sidste. 


Bush's sang er i det ydre meget simpel med to lange episke vers og et 

stakåndet, repeteret omkvæd. Det er tempomæssigt en typisk ballade 

ned langsomt vers og hurtigt omkvæd. 

Vers 1 

Omkvæd 

Vers 2 

Omkvæd X 6 

Lang guitarsolo 

som langsomt tones ud (meget tidstypisk, tænk på den samtidige 

"Velkommen i det grønne" af Erik Grip, hvor det føles som om sangen er 

én lang guitarsolo). 

104 | E l e m e n t e r

Sangens tekst 

Kate Bush har skrevet en følelsesmæssigt rammende ultrakort 

genfortælling af Emily Brontes gotisk/romantiske roman Wuthering 

Heights, om opkomlingen Heathcliff, der elsker Cathy, men forlader hende 

i vrede, da hun gifter sig med en rig godsejer. Det er en meget indviklet - 

og for vores tid: moderne - roman, Emily Bronte har skrevet. Den 

beskriver Heathcliffs splittede sind, brutal og hensynsløs, men samtidig 

båret af kærligheden til Cathy, der dør ung. Romanen ender med 

Heathcliff, der dør af sorg/glæde efter at have mødt Cathys genfærd på 

heden. Nu mødes parret om natten til stor skræk for den lokale 

befolkning. Således ender romanen Wurthering Heigths [navnet på en 

herregård]. Historien udspiller sig i de barske, øde egne i Nordengland 

med store heder. Man skal forestille sig en stemning à la "Baskervilles 

hund" kombineret med "Romeo og Julie". 

Bush har ramt romanens stemning klokkerent med sin enkle tekst, 

primært hjulpet af sin egensindige vokale fortolkning. 

Wuthering heights 

Vers 1 

Out on the wiley [lumske], windy moors [hede] 

We'd roll and fall in green. 

Ungdommens tabte land for Cathy og Heathcliff. 

You had a temper like my jealousy: 

Too hot, too greedy. 

En underdrivelse, når man læser resten af historien om Heathcliff 

How could you leave me, 

When I needed to possess you? 

I hated you. I loved you, too. 

En perfekt beskrivelse af et sadomasochistisk forhold. Der lurer dæmoner 

under unge Kate Bush "søde romantiske" sang. 

Bad dreams in the night. 

Som bliver til vågne rædsler i romanens skrækromantiske sidste kapitler. 

They told me I was going to lose the fight, 

Leave behind my wuthering, wuthering 

Wuthering Heights. 

Cathys drøm om at stige socialt gennem ægteskabet med den rige 

godsejer. 

105 | E l e m e n t e r

Omkvæd 

Heathcliff, it's me--Cathy. 

Come home. I'm so cold! 

Let me in-a-your window. 

Luk mig ind gennem vinduet. Den omvendte verden - det plejer at være 

elskeren, der kommer gennem vinduet! Men i romanens verden er 

tingene stillet lidt på hovedet. 

Vers 2 

Ooh, it gets dark! It gets lonely, 

On the other side from you. 

I pine [lider] a lot. I find the lot 

Falls through without you. 

Cathy [Kate (Cathrine) Bush?] kan ikke komme sig over tabet af 

Heathcliff. 

I'm coming back, love. 

Cruel Heathcliff, my one dream, 

My only master. 

Grusomme Heathcliff, min eneste drøm, min eneste hersker/herre. Igen 

den glødende, forelskede smerte i det håbløse S/M forhold mellem de to. 

Romanen blev i sin tid heftigt fordømt af samtiden som seksuelt og 

moralsk grænseoverskridende. Emily Bronte døde ganske ung af en 

lungebetændelse hun fik ved sin broders begravelse. Hun skrev kun 

denne ene roman, der først fik sin nuværende klassikerstatus mange år 

efter. 

Too long I roam in the night. 

Som de døde elskende hvileløst vandrer over heden ved godset 

Wuthering Heights, der nu står øde hen med tunge skodder for vinduerne, 

frygtet af de overtroiske bønder. 

Ooh! Let me have it. 

Let me grab your soul away. 

Der er ganske rigtig dybe seksuelle undertoner i Kate Bush's tekst. Men 

det er lysår fra den lumre pornoficering af den stakkels sangskriver, der 

afslører sig ved de mange falske Kate Bush websider. Lad nu kunsten 

være kunst! 


En meget original melodi, der bryder med den traditionelle 

rocksangskrivning. Den er tydeligt påvirket af midt 70-ernes symfoniske 

og eksperimenterende rock. 

Verset starter i en A-dur akkord - melodi E D C# E - der straks forvandles 

til en ikke-funktionel*) F-dur akkord - melodi C A C D (løft) - og lander i 

en E-dur akkord, altså tilbage til A-durs dominantakkord. Så bevæger 

106 | E l e m e n t e r

Bush sig over i en "snavset" C#7(#9) og tilbage til A-dur grundakkorden. 

Det er frækt skrevet og fremmedgør sammen med Bush's outrerede sang 

hele verset. Så er vi rystede på forhånd. En kort mol passage i C#m / 

G#sus forbereder os på det ekstatiske omkvæd. 

*) Ikke-funktionel betyder en akkord, der bryder med den gængse funktionelle harmonik og fører melodien af skønne, 

umetodiske afveje. 

Omkvædet er delvist tyvstjålet fra Barry Manilovs kæmpehit fra midten af 

70-erne "Mandy". For at lette sammenligningen er begge omkvæd 

transponeret til C-dur (Kate Bush's omkvæd er i C#-dur). Melodien er 

praktisk taget identisk med Manilovs! 

Men det skal ikke tages til indtægt for at sangen er plat, tværtimod. Det 

er blot et af utallige eksempler på ubevidste lån af populære melodier, 

man har hørt. Og Kate Bush var ung, da hun lavede sangen, og har 

formentlig ikke anet, at hun "plankede" Manilovs sang. 

Sangens arrangement 

Første vers starter med et flydende arpeggio*) på klaveret. Først lige før 

omkvæd kommer bandet med. Resten af sangen er "almindelig" i forhold 

til fruens senere plader, der bl.a. er berømt for den nyskabende lyd. 

Sangen afsluttes med en triumferende guitarsolo, som et orgastisk 

cadeau til de døde elskende på heden. 

*) akkorderne opdeles i enkelttoner. 


� Kate Bush's æteriske stemme, der svæver højt oppe i stratosfæren. 

Hendes stemmes sære modulationer og country "hick-ups" à la 

Jerry Lee Lewis (!). 

� Den superromantiske tekst og lidenskaben. 

� Den overfede guitarsolo i slutningen, der næsten stjæler billedet fra 

Kate Bush. 

Links 

Kate Bush har ingen officiel hjemmeside. De seriøse hjemmesider med 

materiale om hende er som regel tyvstjålne kopier af 2 udmærkede 

tekster, der også er grundlaget for de tørre facts om sangerinde i denne 

artikel. De komplimenterer hinanden fint. Den ene forfatter skriver 

henåndet om en perlerække af succeser, mens den anden tørt beskriver 

en lang ørkenvandring af dårligt solgte albums og en katastrofal turné, 

107 | E l e m e n t e r

der fik Kate bush til at trække sig tilbage fra scenen. Sandheden må vel 

ligge et sted i midten! 

www.gaffa.org er den bedste fanside med en del materiale. Den henviser til 

de fleste af de lødige sider om Kate Bush. pas på! Der er RIGTIGT meget 

porno forklædt som den geniale sangerinde, noget værre svineri! 

Romanen Wurthering Heights af Emily Bronte. Gratis online udgave på nettet 

fra den mageløse udgivelsesorganisation Gutenberg projekt, der har taget sig 

for at indtaste samtlige "frie" bøger i hele verden. Sådan! 

John Lydon (Sex Pistols) om Kate Bush ved Q Awards uddelingen i 2001: 

"Jeg takker dig, fordi du er født." 


Kate Bush, stemme, David Gilmour, guitar, Louise Rasmussen, The 

Ballroom. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "The Ballroom" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 




108 | E l e m e n t e r

} 








\clef treble 

\key c \major 

\time 4/4 

\tempo 4=50 

r2_\markup { Dism } r2^\markup { Dism7 } 

r2^\markup { Dism } r2^\markup { Dism7 } 

\times 2/3 {r4_\markup { Dism } cis8} dis16^\markup { Dism7 } cis16 dis4. 

\times 2/3 {r4 dis8} 

gis4^\markup { Gis } fis8^\markup { Fism } dis4.^\markup { Dism } r4 

\times 2/3 {r4_\markup { B7 } dis8} fis16 dis16 fis4.^\markup { F7 } dis8 

eis4^\markup { Aism7 } (eis8) ais,4. (ais4) r4 

r8^\markup { Dism } cis8 dis16^\markup { Dism7 } cis16 dis4. dis8 

gis4^\markup { Gis } fis8^\markup { Fism } dis4.^\markup { Dism } r4 

\break 

\times 2/3 {r4^\markup { Dism } dis8} 

\times 2/3 {fis4 gis8} 

\times 2/3 {a4 (gis8)^\markup { Fismaj7 Aism } } 

\times 2/3 {fis4 dis8 (dis2)} r2 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

109 | E l e m e n t e r

} 


110 | E l e m e n t e r

7. Ord 

Lektion 7: Claustrophobia 

1. Sangtekst 

Claustrophobia 

1. The day has seen you staring, 

Narcotised and doped into the air, 

And tonight you‟re all alone. 

Your face still looks the same, 

You sit smiling like a thousand times before, 

But the demons are sucking the blood of your heart. 

Chorus Where are you now? 

When madness sticks its fences around you - 

Who are you now? 

2. The doctors are flocking around you, 

These eyes and cones of smarting light, 

And so again you‟re left alone. 

And risperdal and cipralex, 

And drugs for which there are no names, 

Are filling your solitary locked-up room. 

3. We‟ve been partners through school, 

We‟ve been mugging up the same rules, 

And now we‟ve reached the limbo. 

On the borders of nothing we stand, 

With life‟s doors closed behind us, 

But you, only you, crossed that border! 

4. When will it be our turn, 

To be numbered in the rows of the blind, 

When will our life-hands point zero? 

You sit there numb, apathetic, paralysed, 

Our words can never wake you, 

Our heart beats like a drizzle, 

A drizzle in the dark. 


English translation © H.W. Gade 1980 

New Corrections © H.W. Gade 2003 / 2010 

111 | E l e m e n t e r 

To Inger (1954-1980)

2. Musik 


Original titel: Claustrophobia (dansk) 

Engelsk titel: Claustrophobia 

Indspillet: Shepherd Moons: Claustrophobia (c) 1974 

Sanger: H.W. Gade 1975/2005 

Dedikation: Inger (kæreste 1972) 

Historisk: 1973-1975 Danmark kommer med i EF (EU) Punk rock 

kommer til Danmark 


4.1 Spil melodistemmen igennem mindst 4 gange. Melodistemmen er 

meget svær at spille, så spil tonerne langsomt en af gangen og til 

sidst i det rigtige tempo. 

4.2 Er der et mønster i den komplekse melodistemme? 

4.3 Omkvædet i D Em… er roligt og simpelt. Det danner en skarp 

kontrast til det snakkesalige vers. Prøv at finde andre eksempler på 

et “snakkevers” og et simpelt omkvæd; det er meget almindeligt. 

4.4 C#m stykket i takt 16 bryder med resten af omkvædet. Der er bl.a. 

en skjult vekseltominant (G#). Lav en analyse af akkorderne i 

omkvædet. 

4.5 Der er en meget sjældent anvendt pause i en af takterne. Er der flere 

sjove pauser? 




112 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Ord og metrik 

I det talte sprog er ordene ikke underlagt strenge regler for rytmen i de 

enkelte ord og sætninger. Men hvis man skal skrive lyrik i faste metriske 

former, som man skal, når man skriver sange med flere vers til den 

samme melodi, skal man benytte metriske former. Formerne er 

gennemgået i dansk verselære, kapitel 2, verslære og dette er en 

ultrakort introduktion. 

Ord 

Den simpleste form for metrik er et ord ad gangen, som man fx bruger 

det i japansk haiku digtning. Formen bruges ikke så meget i Danmark, 

selvom nogle af system-digterne bruger enkeltord som kaskader af 

udsagn og spørgsmål. Rockmusikken har også eksempler på lange 

opremsninger af enkelt ord eller frie sætninger. John Lennon har et 

glimrende eksempel på enkeltord i sangen “Give Peace a Chance”. 

Løsrevne ord bruges ofte af surrealistiske digtere i den såkaldte 

automatskrift, hvor digteren lader fantasien diktere digtet (dette er en 

slags automatskrift!). Ord med ren lydværdi uden “mening” bruges i en 

del lyrik fra 1960-erne til 1980-erne. 

Et digt kan bestå af et ord. 

Metrisk opbygning 

Alle (normale) sangtekster består af et antal ord fordelt efter et særligt 

metrisk skema. Skemaet varieres normalt fra linie til linie, men er ofte 

meget fri i formen. Ikke alle benytter sig af 100% ens vers, hvilket 

erfaringsmæssigt er en god ting, da nye metriske elementer, giver 

komponisten en mulighed for at variere metrikken. 

Selve nedskrivningen af formen foregår via et internationalt kode system, 

hvor u er er en svagt betonet stavelse og – er en stærkt betonet stavelse. 

Hver eneste linie i det første vers skal forsynes med u og -, så man 

lettere kan se versets former. Når man er færdig med første vers, 

gentager man versfødderne i de følgende vers, næsten altid med små 

afvigelser, der gør melodien mere spændende. 

Eks.: 

Bonden han har altid travlt 

- u - u - u - 

Basal metrik 

1 Vers-omkvæd x 3 eller 4 

2 Forspil: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning 

3 Omkvæd: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning 

4 Vers: - omkvæd x 3 eller 4 – omkvæd dacapo 

5 1 x vers Omkvæd x 3 eller 4 (kun i ældre jazz) 

113 | E l e m e n t e r

Det er ikke ualmindeligt at udelade omkvædet, specielt indenfor 

folkemusik og ballader. Rene vers uden omkvæd passer fint til episk 

musik, der "fortæller en historie" eller lyriske tekster i et relativt afslappet 

tempo. Det rene vers kan også være sidste skridt på vejen til helt frie 

former. I dette tilfælde er verset ofte meget langt og bliver måske kun 

gentaget en gang. 

Den mest almindelig form for vers / mellemspil indenfor jazz i snart 50 år 

er AABA formen, vers 1, vers 2, mellemspil og et let alterneret vers 3. 

Formskemaet bruges også indenfor verset til at underopdele melodien. 

AABA formen var den fastlåste ”hellige form blandt de amerikanske Tin 

Pan Alley komponister, der sad i de store kommercielle forlag og skrev 

sange døgnet rundt. De mange sange med denne form har haft en stor 

indflydelse på den tidlige rock i årene 1960-65. Misbruget af den 

”tvungne” sangform har givet AABA er meget dårligt ry, så den bruges 

ikke mere, selv ikke i USA, der ellers har faste, rigide regler bl.a. indenfor 

filmverdenen og countrymusikken. Der er naturligvis sangskriverkurser, 

hvor man lærer de ”rigtige” akkorder. Det gør vi ikke i Europa. 

Avanceret metrik 

Når man har lært sig at skrive en solid metrisk form til versene, kommer 

der er et punkt i enhver sangskrivers liv – trangen til at bruge de 

eksisterende versformer. Her er et lille udvalg af former: 

Oversigt over de metriske former 

Jambe Trokæ Pæon 1 Monometer 

u- -u -uuu u-u- 

Anapæst Daktyl Pæon 2 Dimeter 

uu- -uu u-uu u-u-||u- 

Pyrrhicios Spondæ Pæon 3 Trimeter 

uu -- uu-u u-u-u- 

Amfibrak Strophus Pæon 4 Tetrameter 

u-u -uuu- uuu- u-u-u-u- 

114 | E l e m e n t e r 

1. Fuldstændige 

Trokæer: Vil I der med Jeres bølger 

- u - u | - u - u 

Tolke, hvad mit hjerte dølger? 

- u - u | - u - u 

Jamber: En skyfuld aften gik min vej 

u - u - || u - u - 

Fra dalen til en øde høj 

u - u - || u - u -

Med mandlig udgang: 

115 | E l e m e n t e r 

2. Lang ufuldstændig 

Trokæer: Går I over hviden strand 

- u - u || - u - 

Til mit elskte fødeland 

- u - u || - u - 

3. Kort ufuldstændig 

(Oehlenschläger) 

(Med sikkerhed i reglen kun påviselig i forbindelse med et forudgående 

firefodet vers.) 

Med kvindelig udgang: 

Med mandlig udgang: 

Trokæer: Vil du være stærk og fri, 

Pres de røde druer 

- u - u || - u 


Jamber: Der stod en lind på fagertun 

Med vidtudgre- net krone 

u - u - || u - u (Welhaven) 

Trokæer: Danmark dejligst vang og vænge, 

Lukt med bøl-gen blå 

- u - u || - 

Jamber: O, pil, har vinden hentet dig, 

Har himlens fugl dig bragt? 

u - u - || u - 

Heksameter: - u u – uu – uu – uu – uu – u- 

Blankvers: u – u – u – u – u – (mandlig) | u – u – u – u- u (kvindelig) 

Fri metrik 

Der er ingen gentagne vers eller omkvæd, formen er "fri". Hovedtyper 

indenfor frie former: 

Versbaseret: Klart adskilte musik / tekst perioder (A B C D E F etc.). Må 

ikke forveksles med "vers alene". 

Periodedeling med gentagelse. 

Som ovenfor, men med lejlighedsvis gentagelse af passager (ex. A B C 

A D A E F A). 

Eksempler fra Dansk verselære, kapitel 2

Fri periodeinddeling 

Perioder af varierende længde og type. Et eksempel: 

A B Tema I C Tema II D Slutning 

4 takter 18 takter 20 takter 102 

takter 

Flydende: En "endeløs" strøm af skiftende formgrupper uden klar 

opdeling i separate grupper. Bruges i free form jazz og i mange andre 

slags moderne jazz. 

Udifferentieret: Rytmebaseret musik bygget over et lille tema og 1 eller 

2 akkorder, der hele tiden gentages, uden klar gruppering (fx soul og 

funk samt i moderne afrikansk musik). Må ikke forveksles med 

"flydende". 

116 | E l e m e n t e r 

4 takter

6. Personer: Don McLean 

Musikalske mesterværker: Don McLeans American Pie 

1972 var på flere måder et skelsættende år i rockmusikkens historie. 

Beatles eksisterede ikke mere og selvom Rolling Stones forgæves prøvede 

at fylde deres plads ud, var det tydeligt at den inspirerede og kreative 

rockmusik fra 1960'erne havde mistet sin skabende kraft og sin folkelige 

tiltrækning. Glam rock og diskoteksmusik overtog langsomt men sikkert 

den gamle "progressive" rockmusiks trone, og "almindelige" folk 

forkastede hippiernes musik og livsstil. Året efter i kølvandet på oliekrisen 

i 1973 kulminerede denne "revolution fra højre" i de populistiske partiers 

jordskredsvalg i december 1973. 

Den musikalske fornyelse skulle - som sædvanligt - vise sig at komme fra 

fortiden. I løbet af 1972 opstod en global rock'n'roll revival. Chuck Berry 

og Little Richard gav koncerter i Danmark. The Electric Light Orchestra fik 

et kæmpehit med "Roll over Beethoven". Rock'n'roll var pludselig blevet 

hot igen. Og midt i denne bølge af begejstring for de sene 50'eres musik 

udkom en usædvanlig singleplade med en ukendt amerikansk folkesanger 

"American Pie". Sangen var noget så ufolkeligt som 6 lange politiske vers 

om så forskellige emner som Buddy Holly's død, racistiske mord på sorte 

borgerretsaktivister, Bob Dylans karriere i 60'erne, den sorte revolution i 

1968, Woodstock, Mick Jagger som den inkarnerede satan og Vietnam 

krigen. Dette burde være opskriften på et flop i 1972, og til overmål 

varede sangen over 8 minutter i en tid, hvor 4 minutter betragtedes som 

lidt i overkanten. 

Don McLeans lange epos om sin ungdoms idol Buddy Holly's død blev en 

slags generationshymne for de sene hippier. McLeans dybt engagerede 

lyse stemme og den følelsesmæssige styrke i de utallige referencer til 

musik og politik fascinerede og forvirrede publikum. Og ingen kunne lade 

være med at synge med på "Bye, bye miss American Pie". Mange lyttede 

til sangen med tårer i øjnene, uden helt at vide hvorfor. Der var denne 

store sorg over uskyldens død - eller var det de amerikanske idealers 

død? Vi havde mistet noget alle sammen, selv os "kommunister" i det 

socialdemokratiske Danmark anno 1972. 

Sangen betød et ekceptionelt gennembrud for Don McLean, men blev 

også en revival for den næsten glemte Buddy Holly. "American Pie" er nok 

ligesom Beatles og Bob Dylans bedste sange blandt de rocksange, der har 

haft de fleste fortolkninger overhovedet. Det er en sang, man aldrig bliver 

færdig med. 

117 | E l e m e n t e r


Don McLean blev født i New York 1945 som en del 

af den "baby boom" generation, der skabte 

ungdomsoprøret i 1960'erne. Han startede med at 

spille som 15-årig året efter Buddy Hollys død 

1959. I midten af 1960'erne kom han til at arbejde 

sammen med kredsen omkring Pete Seeger, der 

som aktivister og sangskrivere var dybt 

involverede i den amerikanske politiske venstrefløj. 

Arbejdet i denne kreds er en væsentlig 

forudsætning for hele sangens univers. Men den 

moderne rock i modsætning til Pete Seegers 

musikalsk set meget konservative stil er også en 

del af Don McLeans musik. Han står for en 

forunderlig blanding af traditionel folkemusik og moderne folkrock. 

De første skitser til American Pie bliver skrevet sidst i 1960'erne, hvor 

McLean begyndte en lang proces med at se tilbage til sine teenageår i 

håbet om at kunne genfinde sig selv, som han var og som han vil blive. 

Det sker for Don McLean gennem Buddy Holly som symbol for den tabte 

uskyld, en martyr. I første vers er sangskriveren tilbage til 1959, hvor 

han arbejder som avisbud og åbner dagens avis med nyheden om Hollys 

død ved en flyveulykke. Det er igennem denne begivenhed set på 10 års 

afstand, at Don McLean ser 1960'ernes borgerrettighedskampagner, de 

sortes oprør i 1968, modstanden mod Vietnam krigen, Kennedy klanens 

fald, Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan. Et kalejdoskopisk og forhekset 

view over den amerikanske nations syndefald og (mulige) oprejsning 

gennem Buddy Hollys symbolske død og den politiske kamp, der 

forandrede verden, mens Don McLean finpudsede de 6 vers' komplekse 

og sværtforståelige linier. 

Da "American Pie" blev indspillet i maj 1971 var et årtis glade 

forhåbninger til kærlighed og fred afløst af håbløshed over den 

tilsyneladende endeløse Vietnamkrig og en stigende mistillid til hippiernes 

drømme og blomsterkranse. Sangen blev et udtrykt for en hel 

generations tvivl og tab af uskyld. 

"American Pie" albummet og singlen af samme navn blev udsendt i 

november 1971. Da sangen varede 8,32 min, måtte pladeselskabet dele 

singlepladen i en Part I og Part II (det hidtil længste singleplade hit var 

Beatles' "Hey Jude" der med sine 7min lige præcis kunne være på en 

side). "American Pie" strøg næsten direkte til en førsteplads i USA og en 

andenplads i England. Sangen var på top 40 listen i 52 uger, og den har 

overrasket pladeindustrien adskillige gange ved sin tilsyneladende 

udødelighed. I 1991 blev "American Pie" igen et hit i England og en 

diskoversion hittede i 1995. 

Det helt store comeback for sangen kom imidlertid da Madonna i 1999 

valgte at nyindspille "American Pie" i en elektronisk udgave i forbindelse 

118 | E l e m e n t e r

med filmen, muligvis inspireret af the Fugees udgave af "Killing me 

softly", der à propos handler om Don McLean! Sangskriveren kvitterede 

for hendes indspilning med en bemærkning om at "jeg har fået mange 

gaver fra gud, men dette er første gang nogensinde, jeg får en gave fra 

en gudinde". Madonna har valgt at fokusere på vers, der har klart 

selvbiografiske klangbund i hendes egen karriere. Det er en meget smuk 

indspilning. Den nye store succes for "American Pie" betød at den meget 

politisk bevidste Don McLean blev inviteret til at synge ved den 

demokratiske præsident Clintons "nytårskur" ved årtusindskiftet. Det har 

"American Pie" fortjent. 

Don McLeans anden store kendte sang "Vincent (Starry Starry Night)" er 

på mange måder lige så genial som "American Pie", men er ikke så 

kompleks og politisk som denne. Begge er fra "American Pie" albummet. 


Sangen er en ballade i 6 vers. Den starter og slutter med Don McLeans 

stemme over et legende klaverakkompagnement. Efter 1. omkvæd 

kommer der bas, trommer, guitar og kor med. 

Musikken er meget livlig og hurtig, men virker alligevel forbavsende rolig 

med sangskriveren som en overlegen indpisker og følelsesmæssig 

kraftkilde for bandet. De faste breaks sidst i hver vers opbygger en 

spænding / opladning før hvert omkvæd og er med til at gøre sangen 

fængende og dramatisk. 

Sangens tekst 

Få sange har som "American" været genstand for så mange vidt 

forskellige fortolkninger. Man har hævdet, at Don McLean bevidst har 

sløret meningen med teksten, hvilket givetvis er rigtigt, men 

sangskriveren har også udtalt at: "Hvis jeg fortalte folk, hvad jeg mente 

med sangen, ville de bare sige "Nej, det mente du ikke!" ". 

Den følgende analyse er hermed endnu et forslag til at tyde den 

labyrintiske teksts dybere indhold: 

1. vers 

I can still remember how that music used to make me smile 

And I knew if I had my chance 

That I could make those people dance 

Dette er pubertetens uskyld, dansen. Den erotiske stemning, der ikke er 

sex, men antydninger. Det er som en fjern drøm. 

But February made me shiver 

With every paper I'd deliver 

Buddy Hollys død i februar 1959 og Dons arbejde som avisbud smelter 

sammen i et foruroligende syn. 

119 | E l e m e n t e r

Omkvæd 

So bye-bye, Miss American Pie 

Amerikansk high school slang: "hvis du får under 6 i gennemsnit, er det 

"buy-buy Miss American Pie". Det er nok også et bye-bye for hippietidens 

drømme, der er dumpet til virkeligheden og historiens eksamen. 

Drove my chevy to the levee 

But the levee was dry 

En spekulativ fortolkning siger at McLean her taler om mordene på 3 unge 

borgerretsforkæmpere, der blev myrdet og begravet i et dige ("levee"), 

jvf. filmen "Mississippi Burning". Det er nok lidt søgt, men kan ikke helt 

udelukkes, da McLean havde meget at gøre med Pete Seeger og hans 

politiske omgangskreds i 1960'erne. And them good old boys were 

drinkin' whiskey and rye 

Man har foreslået at de "good old boys" er passagerne i det styrtede fly: 

Buddy Holly, Richie Valens og The Big Bopper, men det klinger ikke rigtig 

i konteksten. 

2. vers 

Do you believe in rock 'n roll 

Can music save your mortal soul 

And can you teach me how to dance real slow 

Her kommer McLean med en provokerende sammenligning mellem den 

"syndige" rock'n'roll og en religiøs frase som "kan musikken frelse min 

dødelige sjæl?". Den konservative del af den amerikanske befolkning ville 

i hvert fald blive grundigt forargede, hvis de ikke havde så travlt med at 

synge med på det tilsyneladende så "øllede" omkvæd. 

Well, I know that you're in love with him 

'Cause I saw you dancin' in the gym 

You both kicked off your shoes 

Man, I dig those rhythm and blues 

Et misundeligt billede af et dansende par, der smider skoene for at give 

sig hen til den "forbudte" sorte musik, Rhythm and blues. 

I was a lonely teenage broncin' buck 

With a pink carnation and a pickup truck 

Det kryptiske "broncin' buck" kan måske oversættes med "solbrændt 

lømmel". Både "A Pink Carnation (en lyserød blomst)" og "a pickup" er 

typiske elementer i de sene 1950'eres rock'n'roll hits. 

3. vers 

Now for ten years we've been on our own 

And moss grows fat on a rollin' stone 

Sidste linie hentyder muligvis til Bob Dylan, der lige havde udgivet et ret 

udskældt album med country-inspirerede sange - han havde forrådt sin 

120 | E l e m e n t e r

politiske stil. 5 år senere skulle Don McLean havne i et frontal angreb fra 

punkmusikerne, der mente at hans musik var bovlam og småborgerlig. 

But that's not how it used to be 

When the jester sang for the King and Queen 

Hvis det er Bob Dylan dette vers handler om, kan "narren" være den unge 

Bob Dylan, der synger for præsident Kennedy og frue ("kongen og 

dronningen") ved en borgerrettighedsdemonstration med Martin Luther 

King. 

Oh, and while the King was looking down 

The jester stole his thorny crown 

Kunne være Bob Dylan, der stjæler den "tornede krone" fra "kongen", 

Elvis. Tornene er berømmelsens skyggesider. 

The courtroom was adjourned 

No verdict was returned 

Kan være en hentydning til det aldrig rigtigt opklarede Kennedy mord. 

And while Lenin read a book of Marx 

The quartet practiced in the park 

De to linier hentyder formentlig til gruppen the Weavers, der var 

blacklistede under McCarthey periodens kommunistforskrækkelse. McLean 

var ven med Lee Hays fra the Weavers, som han havde lært at kende i de 

tidlige 1960'ere. 

And we sang dirges in the dark 

"Dirge" betyder en begravelsessalme. 

4. vers 

Helter Skelter in a summer swelter 

The birds flew off with a fallout shelter 

Eight miles high and falling fast 

It landed foul out on the grass 

Dette vers handler om hippietidens mest romantiske og syrede periode. 

"Helter Skelter" er et Beatles nummer fra det hvide album. Et "fallout 

shelter (beskyttelsesrum mod atomvåben)" blev nogen gange kaldt den 

"5. dimension" i 60'erne, "Eight Miles High" var titlen på et Byrds 

nummer, der var en af de første sange om stoffer. "Grass" er som 

bekendt navnet på marihuana. Men hos Don McLean lander man "foul out 

("fladt på maven")" på dette græs. 

The players tried for a forward pass 

With the jester on the sidelines in a cast 

Disse - meget indforståede - linier handler måske om de 

rockforskrækkede politikere, der med vold bekæmpede de sorte 

borgerrettighedsaktivister, mens Bob Dylan pga. en motorcykle ulykke i 

1966 forsvandt fra koncertscenerne i næsten 8 år. 

121 | E l e m e n t e r

While the Sergeants played a marching tune 

We all got up to dance 

Oh, but we never got the chance 

'Cause the players tried to take the field 

Slutningen af 4. vers handler måske om Beatles som symbolet på den 

(naive) hippieperiodes tro på sig selv, lige indtil "the players tried to take 

the field", mens Beatles "refused to yield (give op)". 

5. vers 

Oh, and there we were all in one place 

A generation Lost in Space 

With no time left to start again 

Den fortabte generation af omtågede hippier, da Woodstock drømmene 

slukkedes "with no time left to start". 

Jack Flash sat on a candlestick 

'Cause fire is the Devil's only friend 

I saw Satan laughing with delight 

The day the music died 

"Jack Flash" er cockney slang for heroin og Stones udsendte en single 

"Jumpin' Jack Flash" i 1968. Disse linier er et frådende angreb på Rolling 

Stones, Mick Jagger og bandets "medansvar" for drabet på en tilhører ved 

den herostratisk berømte Altamont festival. Denne festival var det første 

store tilbageslag for hippiernes fredsfilosofi. 

"I saw satan laughing with delight" er nok et minde fra festivalen, hvor 

Mick Jagger (uvidende om hvad der skete) sprang rundt på scenen, mens 

mordet fandt sted. 

6. vers 

I met a girl who sang the blues 

And I asked her for some happy news 

But she just smiled and turned away 

Oktober 1970 døde en af de største blues sangerinder fra 1960'erne, 

Janis Joplin. 

I went down to the sacred store 

Where I'd heard the music years before 

But the man there said the music wouldn't play 

Kirken fungerer ikke, uskylden er borte, "the music wouldn't play". 

And in the streets the children screamed 

The lovers cried, and the poets dreamed 

But not a word was spoken 

The church bells all were broken 

(De vietnamesiske) børn skriger, de elskede græder og digterne 

drømmer. Men ingen kan råbe om hjælp, fordi "the church bells (all) were 

122 | E l e m e n t e r

oken". Er det de døde musikere, Hendrix, Jim Morrison og Joplin, som 

Don McLean hentyder til? 

And the three men I admire most 

The Father, Son and the Holy Ghost 

They caught the last train for the coast 

The day the music died 

Der kan være tale om Buddy Holly, The Big Bopper og Richie Valens, som 

døde under det flystyrt i 1959, som hele sangen starter med. Udover de 

kraftige religiøse hentydninger til den hellige treenighed og toget (der i 

drømme traditionelt betyder død) og kysten, der kunne være floden Styx 

og dødsriget. 


Stilen er hvad vi i dag ville kalde folkrock, på trods af at den handler om 

Buddy Holly, den arketypiske hvide rock'n'roll sanger. 

Don McLeans lyse, smukke stemme - godt skolet af Pete Seegers ditto - 

bærer hele sangen igennem med sin fortvivlelse og smertelige ironi. Et 

par rock'a'billy "hickups" og blues falsetter bliver det også til undervejs 

for at understrege stemningen. 

Musikerne, specielt pianisten og bassisten, er fremragende, og på trods af 

den lille besætning trommer, guitar, bas og klaver er det som at høre en 

hel lille symfoni eller en dramatisk kammeropera. 

Arrangement 

1. vers klaver + sang (rubato) 

Omkvæd solo stemme med McLeans guitar 

2. vers bas ind, trommer, klaver - hurtigt rock tempo 

Omkvæd kor ind 

3. til 5. vers som vers 2 

6. vers Rubato sang 

Omkvæd starter langsomt og accelerer op til oprindeligt tempo med fuldt 

kor. 

Akkordanalyse 

Toneart G-dur 

Vers 

G / D / | Em7 / Am | C / Em / | D / / / | 

G / D / | Em7 / Am | C / Em / | D / / / | 

Em / / / | Am / / / | Em / / / | Am / / / | 

Interessant variant af de traditionelle folk melodier. De indlagte lange Emol 

/ A-mol akkorder giver sangen et melankolsk skær fra starten. 

C / G (h) / | (Am eller A7) / / / | C / / / | D / / / | 

Am - C veksler med A7 - C (lidt bluesagtigt) fra vers til vers 

123 | E l e m e n t e r

G / / / | D / / / | C / / / | D / / / | 

G / / / | C / G / | G / / / | G / / / | 

Karakteristiske holdte akkorder afslutter versene og skaber en spænding 

før omkvædet. 

Omkvæd 

G / C / | G / D / | 

G / C / | G / D / | 

G / C / | G / D / | 

Nu bliver fornemmelsen næsten polkaagtig med de hurtige skift G C G D 

(tonika, subdominant, tonika, dominant = rolig, op, rolig, helt op). Alt 

gentaget 3 gange med en rolig melodistemme der kører fra D (kvint) ned 

til grundtonen helt efter reglerne. 

Em / / / | A7 / / / | 

Em / / / | D7 / / / | 

Og så til slut igen holdte akkorder og øget harmonisk / rytmisk spænding 

inden næste vers. 


� Det forførerisk (og forræderisk) enkle og iørefaldende omkvæd. 

� Tekstens sublime spil mellem Buddy Holly, borgerretskampene i 

1960'erne og hippieperiodens undergang omkring 1970. 

� De lange holdte akkorder (cola voce), der giver sangen en 

fantastisk dynamik fra først til sidst. 

� Don McLeans overjordisk smukke stemme. 


Don Maclean. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

title = "Claustrophobia" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

124 | E l e m e n t e r

} 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key d \major 

\time 4/4 

\tempo 4=60 

r1_\markup { Bm7 } 

r1^\markup { Bm7 } 


r2^\markup { Bm7 } r4. d16 fis16 

(fis8^\markup { Bm7 } ) fis8 fis8 e16 fis8 fis8. (fis8) r8 

fis16^\markup { D } fis8 fis8. r16 fis16 b16 a16 fis16 e32 fis32 (fis8) 

fis16 fis16 

fis16^\markup { Em7 } (e8. e8 d8) fis4. g8 

fis2^\markup { Fis7 fis+ fis7 } r4.. d16 

fis8^\markup { Bm7 } fis8 fis8 e16 fis4. r16 e8 

fis8.^\markup { D } r16 fis16 fis16 e16 fis16 b16 a16 fis16 g32 fis32 

(fis16.) r32 fis16 fis16 

fis16^\markup { Em7 } e8. (e8) d8 fis16 fis16 g16 fis8 fis16 g16 fis16 

(fis2.)^\markup { Fis7 Fis+ Fis7 } r4 

d'2^\markup { D } e4.^\markup { Em } e8 

d16^\markup { Bm } (cis16 b4.^\markup { Em D G A }) r4 r8. e,16 

125 | E l e m e n t e r

\break 

fis4^\markup { Fism } fis4 e4.^\markup { E7 } e8 

e8^\markup { Cism Amaj7 B } cis8 gis'8 fis4 fis4 r8 

d'2^\markup { D } e4.^\markup { Em } e8 

d16^\markup { Bm } (cis16 b4.^\markup { Em D G A }) r2 

r1^\markup { Fis+ } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


126 | E l e m e n t e r

8. Sangbarhed 

Lektion 8: Embracing You 

1. Sangtekst �� 

Embracing You 

1. I can see your face, 

in my dreams. 

Your body so near, 

and yet so far. 

You're so beautiful, 

and so strong. 

We're living, 

on the power of love. 

Chorus Embracing you, 

was the only thing I could do. 

Embracing you, 

was the one illusion to come true. 

2. While the junkies puke, 

in the train, 

the saints prepare, 

for war. 

While the little girls, 

ask for more, 

the old boys, 

pay their dues. 

3. You're my lover, 

and my friend. 

You're my morning star, 

and the sun. 

I will always be there, 

when you need me. 

So now - don't talk of sorrow, 

anymore. 


127 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Embracing You 

Indspillet: Shepherd Moons: Embracing You (c) 1990 

Sanger: Gitte Lund 2006 

Dedikation: Paula (hustru) 

Historisk: 1989-1992 Murens fald, slaget ved Skt. Hans Torv 

18. Maj 92 


4.1 Spil melodistemmen igennem mindst 4 gange. Melodistemmen er for 

en gang skyld nem. 

4.2 Der er to forskellige varianter af melodistemmens “kerne”. Prøv at 

lave en rytmeanalyse af temaerne. 

4.3 Fra takt 23 er vi inde i omkvædet. Pulsen er nu 1/8-dele i 

modsætning til den klare funktrytme I 4/4-dele. Hvad er forskellen 

mellem de to rytmer? 

4.4 De simple harmonier Gm og C bliver engang i mellem afbrudt af en 

Dm7 og en Ebmaj7. Hvordan hænger de sammen med Gm / C 

rundgangen? 

4.5 I omkvædet kommer der en række voldsomme nedgange fra F til C 

til G. I vokalnoderne kan du ikke se de enkelte toner fra denne 

128 | E l e m e n t e r

nedgange, men prøv at lave en nedgang med tonerne fra F til G. 

Rytmen er synkoperet, så du skal spille i 123 123 12 rytme. 




5. Poetik: Sangbarhed 

Det er ikke alle sange, der kan synges ordentligt. Man skal tage mange 

hensyn, når man skriver en sang, for du kan ikke regne med at din måde 

at synge dit mesterværk på egner sig til alle andre. Hvis du vil have en 

vis garanti for sangbarhed, skal du bruge tætte løb uden at stige mere 

end en kvint fra grundtonen. Husk også, at sangen skal transponeres til 

en let syngelig toneart. Når du kommer så langt, skal du sætte dig ind i 

sangernes stemmeomfang i kapitlet om sanglære. Det vil nemlig gøre dig 

populær, hvis du skriver mundret for pigerne og drengene! 

At være sangbar er ikke kun nemme, publikumsvenlige pophits. En 

mærkelig, dybt underlig sang kan vise sig at være det mesterværk, der 

gør dig til en stjernekomponist. De 20 forrige sange kostede dig blod, 

sved og tårer, men ligger nu og samler støv i en skrivebordsskuffe. Du 

kan aldrig tvinge en sang frem; den kommer, når den vil. Den ene sang, 

der tog dig 2 minutter at komponere, 5 minutter at orkestrere og 2 dage 

til at indspille sangen. Og blev det hit, der bare kom af sig selv. Stor 

kunst er gratis, men den kommer kun, når den vil. 

Sangbarhed 

Når du har lavet din vidunderlige sang færdig (og skrevet den ned i 

noder), skal du have fat i et stort sangtalent. Du skal lave en audition, 

men det kan du altsammen læse om i kapitel 7, samspil og øvelser. 

Det skal være nemt at synge en god sang. Den skal helst synge sig selv, 

uden at du skal anstrenge dig med at synge skæve og mærkelige figurer 

1 oktav højere, end du kan komme op til. Dette er sangbarhed: En sang, 

der ligger godt for de fleste sangere uden at overskride ca. en kvint, og 

som er enkel og overbevisende på en særlig energisk måde. Melodien 

bærer sangen, og alt hvad du skal gøre er at lade dig lede af sangen og 

følge den ad sangbarhedens lunefulde veje. 

Udvikling af ord til sang 

Vejen fra en sangbar sang til den færdige produktion er lang. Det hele 

starter med din tekst. Enten har du skrevet melodien på en “lalala” tekst, 

der nu skal oversættes til en rigtig kunstnerisk tekst, eller du starter med 

teksten, før du laver musikken. Hvis du ikke selv skriver dine tekster, skal 

du have et tæt samarbejde med tekstforfatteren. Det er så meget desto 

bedre, hvis tekstforfatteren også er komponist. 

De første ord er tit meget ubeslutsomme, men så kommer de første 

vellykkede tekster. Du bliver nødt til at kæmpe for dine tekster; det 

129 | E l e m e n t e r

kommer ikke af sig selv. De bedste tekster kommer ganske vist af sig 

selv, men du har stadig et stort puslespil af småtekster, der hverken 

passer det ene eller det andet sted. En linie øverst i vers 3 kan koste dig 

nattesøvnen i en uge. Men til allersidst sidder sangen som den skal. Du 

har en rigtig god tekst og en solid melodi, til at skabe den sang, som 

ordene har lagt op til. 

Stemmeleje 

Kvinder og mænd har hver sit stemmeleje og børn synger i et helt tredje 

stemmeleje. Sangstemmen beror på alderen og stemmebåndenes 

smidighed. De unge piger har den honningsøde stemme, den naturlige 

kvindelige stemme med den varme glød og de de høje smukke svævende 

toner. Med alderen kommer den brede klang og den selvsikre intonation 

hos mændene og kvinderne. Børnenes sang er et kort vidunderligt øjeblik, 

før skægstubbene og den usikre stemme erstatter englesangen. 

Et kor af unge stemmer er den smukkeste lyd, der findes; et tøvende 

øjeblik inden de selvsikre sangstemmer fylder rummet med råstyrke og 

ungdommelig selvsikkerhed. Det er dette øjeblik, hvor din stemme er 

smukkest og mest sårbar, de store sangeres øjeblik. 

Siden kommer eftertanke og bitter bevidsthed om ungdommens korte tid. 

Rytmisk tilpasning 

Har man intonationen og styrken kommer det næste led i en sangers 

udvikling; den rytmiske tilpasning. Selvom du spiller efter noder eller er 

meget sikker i melodiens muligheder, skal du passe på, at de rytmiske 

elementer ikke bliver for stive og kunstige. Du skal ikke være bange for at 

strække og forkorte en frasering. Rytmen er herre og mester specielt 

indenfor rytmisk musik. Det er en dødssynd, at synge ordret fra bladet – 

der skal være en fleksibilitet og en naturlig smidighed. Det er langt lettere 

at synge frit for en rocksanger end en skolet klassisk sanger. De små 

variationer giver den store frihed, som kun rockmusik og jazz i alle deres 

sprudlende variationer kan give musikken. 

Ved siden af den fleksible tilpasning af fraseringen kommer de 

overraskende improvisationer og frække nyskabende rytmer og klange. 

Den rytmiske musik fejrer sine største triumfer i en intelligent leg med de 

rytmiske detaljer i sangen. 

130 | E l e m e n t e r

6. Personer: Sex Pistols 

Musikalske mesterværker: Anarchy in the U.K. 

Punk er grim; den er født grim. Den skal være grim. Køn var Johnny 

Rotten da heller ikke, da han spyttende og snerrende gjorde oprør mod 

hippietidens musikalske idealer sammen med Sex Pistols i 1976. Punk var 

anti på enhver måde. Alt hvad der var kønt og konformt var fjenden. 

Teknisk dygtige guitarister var fjenden. Den engelske dronning var 

fjenden. Pink Floyd og Beatles var fjenden. Punkens hadske nihilisme stod 

i skærende kontrast til den daværende betonmarxistiske bølge i Europa. 

Eller gjorde den? De intellektuelle var fjenden. Bandene og musikerne var 

selv hinandens fjender. Punk var had. Og da punkbandene hittede, døde 

punkens sjæl; det ætsende, selvdestruktive had. Sikkerhedsnålene og det 

grønne hår blev mode, og en revolution var omme, næsten før den var 

begyndt. Systemet sejrede. 


I skarp kontrast til samtlige tidligere "mesterværkers" sangskrivere var 

Sex Pistols medlemmer 200% amatører og havde en musikalsk ekspertise 

som en 12-årig førsteårselev på en musikskole. Så deres første sange, 

herunder "Anarchy in the U.K." blev skrevet med en musikalsk baggrund, 

der var mere fraværende end nærværende. Ikke desto mindre blev de 

bedste af deres sange en hel generation af arbejdsløse unges måde at 

udtrykke frustrationen og vreden på. Det var et paradoks, der var typisk 

for punkmusikken som sådan. Grimt er kønt. 

Sex Pistols startede i begyndelsen af 1976 som et "pub rock" band med 

tressersange af Rolling Stones etc. Deres manager, Malcolm McLaren, var 

en plattenslager af Guds nåde, og gav ikke blot bandet deres navn (han 

havde en sexbutik i London), men rodede sig også hele tiden ud i den ene 

skandalesag efter den anden. Meget punket. Det var også ham, der 

sørgede for, at Johnny Rotten kom med som forsanger. Resten af bandet 

bestod af Steve Jones på guitar, Paul Cook på trommer og bassisten Glen 

Matlock. Den sidstnævnte var faktisk god til at spille og holdt af Beatles 

og H7 akkorder, så han blev hurtigt frosset ud af bandet og erstattet med 

den katastrofale Sid Vicious, der var om muligt endnu mere inkompetent 

som musiker end de andre i bandet. Og så tilmed en iskold psykopat, der 

endte med at myrde sin kæreste. 

Det var nogle søde drenge, der skrev "Anarchy in the U.K.", men dette 

rasende had, som mere end én gang har medført fantastiske sange i 

rockens historie, var med til at skabe en ny musikalsk stil, punk. 

131 | E l e m e n t e r

Efter en række opsigtsvækkende koncerter fik Sex Pistols i oktober 1976 

en pladekontrakt med EMI og udsendte "Anarchy in the U.K.". Den 1. 

december blev bandet interviewet i engelsk TV i den bedste sendetid. 

Journalisten Bill Grundy blev ved med at provokere bandet til at sige 

nogle sjofle ord, hvad guitaristen Steve Jones straks gjorde. Og han 

gjorde det så eftertrykkeligt, at deres optræden var på forsiden af de 

engelske aviser dagen efter med krav om, at EMI skulle annullere deres 

kontrakt med dette svinske band. Det skete. 

Marts 1977 fik Sex Pistols en ny pladekontrakt; denne gang med A&M 

Records. De udgav "God Save the Queen", men blev kort efter sparket ud 

af selskabet, bl.a. pga. McLarens tvivlsomme måder at promovere bandet 

på. Til sidst udkom det nu rystede unge band på Virgin og indspillede 

deres første og eneste album "Never Mind the Bollocks", der udkom i 

november 1977. Pladen blev et gennembrud for punkmusikken og 

betragtes i dag som en stildannende klassiker på linie med Beatles Sgt. 

Pepper. 

2 år efter Sex Pistols fødsel i en pornoforretning i London, tog bandet på 

turné i USA. Kun 8 koncerter nåede de, før Johnny Rotten en aften 

vrængede "Har I nogensinde haft en fornemmelse af, at I er blevet 

snydt?" og forlod bandet. Da "bassisten" Sid Vicious senere stak sin 

kæreste ned, blev løsladt mod kaution og døde af en overdosis, var det 

afslutningen på den oprindelige punk. Hadet sejrede. 

I 1996 blev Sex Pistols midlertidigt gendannet nu igen med Glen Matlock 

på bas. Men hadet var væk. Og Johnny Rotten var blevet til John Lydon 

igen. 


Sangen er dybt gammeldags i sin form. Det er den "klassiske 

popskabelon" fra 1960'erne, der nu bruges til at ødelægge og nedbryde 

alt hvad der er pænt, godt, rigtigt, dygtigt og anderledes end en selv. En 

musikalsk klapperslange iklædt en klassisk, elegant ydre form. 

Vers 1 

Omkvæd 

Vers 2 

Omkvæd 

132 | E l e m e n t e r

Mellemspil 

Vers 3 

Omkvæd 

(Sangen transponeres 2 halvtoner op, en 60'er kliché) 

Vers 4 

Omkvæd x 3 

Helt almindelig og banal sangform, hvis altså ikke det havde været for 

teksten og musikken indeni. 

Sangens tekst 

Teksten er et hvidglødende angreb på alt og alle sunget med Johnny 

Rottens britisk-engelske, falske stemme med rullende r'er så man næsten 

kan se spyttet stå ud af hans rasende mund. Dette er en gal hund, der 

synger og ødelægger. Der er langt fra 1967 og "All you need is Love" til 

denne iskolde og skræmmende tekst. Sex Pistols tekstunivers ligner 

næsten vore dages gansta rap bands, blot er de grimmere og grovere end 

disse. Der er ingen helte, ingen godhed, alt er grimt og forkert, alt skal 

væk. No future. En hymne for en generation uden en fremtid, en 

generation, der gik til i social nød og arbejdsløshed og studiegæld, i 

England som i Danmark. 

Anarchy In The UK 

(Rotten-Jones-Matlock-Cook) 

Right 

Now 

Ha, ha, ha 

En satanisk Mick Jagger-agtig start. Ha, jeg fik Jer!!! 

Vers 1 

I am an antichrist 

I am an anarchist 

Hvem har lært bandet et fremmedord? McLaren? Eller var de ikke så 

dumme, som de så ud til? De lægger i hvert fald ud med at udfordre en 

stor modstander, Gud. Ligesom tvivleren Michael Stipe i "Loosing My 

Religion". Men her er der ingen tvivl. Eller….. 

Don't know what I want 

But I know how to get it 

Et surrealistisk manifest: "Jeg ved ikke, hvad jeg vil have, men jeg ved, 

hvordan jeg får det". Det er også et rørende udtryk for bandets forvirring 

og målløse energi bygget på energisk had uden et positivt alternativ. De 

133 | E l e m e n t e r

fleste nynazistiske bands bruger da også punkens form til deres hadske 

sange. "Nej" er altid det populæreste udsagn i politik. 

I wanna destroy passer by 

Jeg vil ødelægge de forbipasserende - jeg ødelægger - jeg er 

forbipasserende - jeg vil ødelægge mig - dig. 

Chorus Cause I 

Wanna be 

Anarchy 

No dogs body 

For jeg vil være ANARKI - Jeg er ikke nogens stikirend dreng ["dogs 

body"]! 

Vers 2 

Anarchy for the UK 

It's coming sometime and maybe 

I give a wrong time stop at traffic line 

Your future dream is a shopping scheme 

Et nyt valgprogram: Anarki for England. Revolutionen kommer og måske 

- her er bandet rimeligt kryptisk - "laver jeg om på køreplanen" "Din 

fremtids drøm er en indkøbsseddel". Punkerne hadede måske mest af alt 

- næstefter hippierne - forbrugerne, småborgerne. 

Chorus 

Cause I 

I wanna be 

Anarchy 

In the city 

Hvis vi skulle være i tvivl, er det ikke i en engelsk landsbyhave, ANARKI 

skal herske. 

Vers 3 

How many ways to get what you want 

I use the best 

I use the rest 

I use the enemy 

Lyder som agitprop à la Røde Mor, men fjenden er lidt uklar. Kan sagtens 

være Johnny Rotten selv. Eller de venstreorienterede. 

Chorus I use anarchy 

Cause I 

Wanna be 

Anarchy 

It's the only way to be 

"Anarki en det eneste, der gør dig fri". Rimer pænt, men lyder næsten 

som et rejsebureau slogan. 

134 | E l e m e n t e r

Vers 4 Is this the MPLA [Angolansk oprørsbevægelse] 

Or is this the UDA [Nordirsk protestantisk terrorgruppe] 

Or is this the IRA [Katolsk do.] 

I thought it was the UK 

Or just Another Country 

Hvem er vi? Er vi blevet et land af terrorister? Jeg troede det var 

Storbritanien? Er det et land for os? Er vi bare et tilfældigt land nu? 

Imperiet er vist ikke, hvad det har været! 

Chorus 

Another council tenancy 

Bare en eller anden ejendomsmægler. Hentyder måske til begyndelse på 

den senere BZ bevægelse, nemlig de store problemer med at finde et 

sted at bo for de unge. 

And I wanna be 

Anarchist 

Get pissed 

Destroy 

Sangens sidste ord hvæses, vrænges, gylpes, spyttes ud, så indvoldene 

snart forventes at følge efter. 


Som altid i den tidlige punkmusik er melodien en monoton messen. I 

denne sang synger Johnny Rotten (ordet "synger" er nok en eufemisme i 

denne forbindelse) på tonerne C F E. Melodien går i C dur og har en 

overraskende harmonisk struktur, der skyldes, at Steve Jones, som han 

selv har sagt det, kun havde spillet guitar i 3-4 måneder før pladen blev 

indspillet. Han kunne kun en akkord, en barreakkord, som han rykkede op 

og ned. Det førte til denne lidt spøjse, kantede akkordrundgang, der ikke 

er helt atonal, men næsten: 

Det meste af sangen 

C ' ' ' ' ' ' ' | C ' ' F ' E ' ' | 

Omkvædet lyder som om, melodien pludselig går over i E blues, hvilket 

ikke er med vilje, men det giver et effektivt løft i sangen 

Omkvæd 

D ' ' ' ' ' ' | C ' ' ' F ' E ' | C ' ' ' ' ' ' | 

At Johnny Rotten synger i C-dur uden brug af bluesskalaen var i sig selv 

et markant brud på rocktraditionerne og de forhadte bluesbands (C F E er 

en ren durbevægelse, rigtig bluesrock ville have sagt C F Eb). 

Sex Pistols lyd 

Den tordnende og ekstatiske lyd på indspilningen skyldes påvirkningen fra 

det amerikanske band the Ramones, som Sex Pistols havde hørt live i 

London kort før indspilningen. Der er to grundelementer i punk: 1. En hel 

135 | E l e m e n t e r

masse 1/8 dele i staccato (dvs. spillet kort, afsnuppet) 2. Brede, mørke 

guitarklange, helst flere guitarer samtidigt. De mange genindspilninger af 

sangen, pga. de 3 pladeselskabsskift, gav gruppen rig lejlighed til at 

tjekke alle detaljer igen og igen, og til sidst kunne de glade amatører 

faktisk nummeret. Det hjalp også, at Sid Vicious var for fuld til at spille 

det meste af tiden, og at produceren Chris Thomas miksede hans bas helt 

ned, så den ikke kunne høres. 

Resultatet var for alle os, der interesseret og forundret havde fulgt Sex 

Pistols kaotiske karriere, at "Never Mind til Bollocks" endte med at blive 

en utroligt flot plade med en GOD lyd. Det var det sidste, vi havde 

forventet af Johnny Rotten og hans 1-akkordsmusikere. 

Det var og er en flot plade lige fra den stilskabende brug af udklippede 

avisbogstaver à la breve fra kidnappere (for at skjule håndskriften), den 

skriggule baggrundsfarve, flagene, sikkerhedsnålene, læderjakkerne til 

det farvede hår. Alt stammede delvis fra McLarens intellektuelle venner 

og var styret benhårdt af den tvivlsomme manager. Det skulle senere 

brede sig til resten af punkbevægelsen. 

En af de ting, som generationsopgøret mellem hippierne og punkerne 

drejede sig om, var netop teknik. I starten af 70'erne var hurtighed og 

teknik blevet det, man målte musikerne på. Navne som Mahavishnu 

Orchestra, Eric Clapton og Jeff Beck var alle utroligt dygtige teknisk, og 

de tekniske krav holdt de unge, uerfarne musikere ude fra 

musikbranchen. Det var måske kernen i punkens tilbagevenden til den 

primitive rock'n'roll lyd fra den sene 50'ere. Og så en hel del muggen 

misundelse, der blandt andet førte til en hetz mod Don McLean, der 

fortvivlet forsvarede sig mod punkernes beskyldninger for "popmusik". 


� Energien og det fantastiske drive. 

� Aggressionen og den hadefulde tekst. 

� Guitarlyden og Johnny Rotten atonale "sang". 

Links 

� www.sex-pistols.net 

� www.sex-pistols.co.uk (også materiale om the Damned og Clash) 

To gode websider om Sex Pistols historie, før og nu Lenny Kayes (Patty 

Smith Band) om punkguitaristernes ry som hulemænd: 

But we're all guitar whores. We all like to talk about the arcane aspects of 

guitar playing. It's just hard when the interviewer is talking about the 

pentatonic *) and you're thinking about the gin and tonic. 

136 | E l e m e n t e r


Sid Vicious bas, der blev gemt væk. Guitarakkorderne, der virkede. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Embracing You" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key c \major 

137 | E l e m e n t e r

\time 4/4 

\tempo 4=115 

r1_\markup { Gm } 


r1^\markup { Gm } 


r4^\markup { Gm } g'8 g8 bes8 d4 c8 

(c4.)^\markup { C } r8 bes4 f8 g8 

(g2)^\markup { Gm } r2 

r2.^\markup { C } g4 

bes8^\markup { Ebmaj7 } g4. r4 d'8 c8 

(c4.)^\markup { Dm7 } g8 bes8 f4 g8 (g2)^\markup { Gm } r2 

r2^\markup { C } r2^\markup { D-10 } 

r4^\markup { Gm } g8 g8 bes8 d4 c8 

(c4.)^\markup { C } r8 bes4 f8 g8 

(g2)^\markup { Gm } r2 

r2.^\markup { C } g4 

bes8^\markup { Ebmaj7 } g4. r8 g8 d'8 c8 (c4.)^\markup { Dm7 } bes4 f4 g8 

(g2.^\markup { Gm } ) r4 


r1^\markup { Am } 

r2^\markup { C } r2^\markup { D } 

r4^\markup { G } g4 b4 g8 a8 (a2)^\markup { Fmaj7 } r2 

r4^\markup { Am } e8 e8 a8 c4 e8 (c4.)^\markup { Cmaj7 } c4 a4 d8 

(d2)^\markup { D } r2 

r2^\markup { F } r2^\markup { C } r4^\markup { G } g,4 b4 g8 a8 

(a2)^\markup { Fmaj7 } r2 

r4^\markup { Am } e8 e8 a8 c4 e8 

(e8)^\markup { Cmaj7 } e4. c8 a4 d8 

(d2)^\markup { D } r2 

r2^\markup { F } r2^\markup { C } 

r1^\markup { Dm7 } 

r1^\markup { Ebmaj7 } 

r1^\markup { Cm7 } 

r1^\markup { Fisdim } 

r1^\markup { Gm } 

\break 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

138 | E l e m e n t e r



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


139 | E l e m e n t e r

9. Rim 

Lektion 9: Love’s So Easy 

1. Tekst 

Love’s so Easy �� 

1. They told me that ev‟ryone, 

Could see we were in love, 

But love is such a funny thing, 

It keeps changing its name. 

Love, 

Was just a moment, 

Of happiness and light, 

In between the nights. 

Chorus Love's so easy, 

As long as you don't care, 

Love's so easy, 

As long as she's not there. 

Life is light, 

And ev'rything's fine, 

But just around the corner, 

Waits misery so bright. 

2. I hardly knew you, 

Though we were one, 

Your secrets and your family, 

The rooms in your house. 

I gave you up, 

Just for a moment, 

I did it for your own sake, 

Then you turned away! 

3. I should be happy, 

Now that I am free, 

But still you keep me waiting, 

For a light that's hard to see! 

The moon is rising, 

And the beer is cold, 

I'm getting drunk, 

And I'm feeling old. 


140 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Love‟s So Easy 

Indspillet: Shepherd Moons: Love‟s So Easy (c) 1992 


Dedikation: N (veninde) 

Historisk: 1989-1992 Murens fald, slaget ved Skt. Hans Torv 

18. Maj 92 

141 | E l e m e n t e r


4.1 Spil melodistemmen igennem mindst 4 gange. Sangen er i 6/8. 

4.2 Find de punkterede 1/8-dels noder. Prøv at skrive de punkterede 

noder som 4 + 16 med bindestreg imellem. 

4.3 Fra takt 20 er vi inde i omkvædet. Hvor mange 1/16-dels figurer er 

der i denne sang? 

4.4 Rundgangen i Love‟s So Easy består af 8 takter, Er der en akkord, 

der ikke hænger sammen med resten af rundgangen? Prøv at lav en 

lille solo over rundgangen. 

4.5 Rytmen er ofte i 3/8 + 2/8 og 1/8. Hvor mange af takterne 

indeholder denne figur (indholdet af rytmer skifter fra takt til takt). 


og nærlæs og spil alle akkordene (få din lærer til at hjælpe dig). Du 

må godt spille John Entwistles solo langsomt!! 


5. Poetik: Rim 

Langt de fleste sangskrivere bruger rimede tekster. Det er en fast 

tradition, der har rødder tilbage til dengang rim var seje og 

revolutionerende. Rimene blev indført omkring år 700 og blev oprindeligt 

benyttet af de irske munke. Senere blev rimene brugt med stor 

entusiasme af de tyske og franske minnesangere fra omkring år 1100 op 

til vore dage. De første sange med musik blev markedsført som et 

klokkeklart hit, der var med til at udbrede de berømte visedigtere i 

middelalderen. 

Nu efter over tusind år med rim kunne man måske overveje, om tiden 

ikke snart var moden til at pensionere de irske munkes rim. Men det har 

jo nok lange udsigter med mainstream rockmusikkens massive 

konservatisme. 

Simple rim 

Rim kan enten være mandlige (- rim i mol / bondeknold) eller kvindelige 

(-u rim på kvinder / sikker vinder). 

Halvrim kan fx være tøve løbe eller langsomme lastbiler. 

Komplekse rim 

Udover de simple rim kan man bruge mange andre former for rim. 

Konsonantrim er fx dykkerklokke klokkeblomst. 

Alliteration er fx kongekrone. 

142 | E l e m e n t e r

Stavrim og andre avancerede former 

Assonans er det samme som stavrim, fx katten med halen. 

Inderrim er et rim inde i en rimet linie, fx Manden og hunden gik en tur, 

fik en lur, så fik de frokost hunden og manden. 

Sange med rim har mange forskellige former. De følgende eksempler er 

fra Ernst von der Recked Danske Verslære. Numrene refererer til kapitel 2 

i denne bog, Dansk Verslære. 

191. Ved rim forstås en lighed i klang mellem to ord, som kan være 

af forskellig natur, idet den lydlige overensstemmelse kan være mere 

eller mindre fuldkommen. Efter deres væsen falder rimene derfor i to 

hovedgrupper: Bogstavrim og stavelsesrim. 

192. Bogstavrimet er af dobbelt art: a) Konsonantrimet, stavrimet 

og alliterationen, som er den gotisk-germanske oldtids fælles rimform og 

eneste systematisk anvendte, består i overensstemmelsen mellem to ords 

begyndelseskonsonanter. Til et korrekt stavrim kræves, at alle 

konsonanter, som går forud for hoved vokalen skal stemme overens i 

begge ord borg og by, frank og fri, stok og sten, bly og blid er således 

rigtige stavrim, men ikke gammen og glæde. Stavrimet må for at være af 

virkning falde på betydningsfulde stavelser. Det anvendes tit uvilkårligt, 

nogen gange også bevidst og giver rytmen en særegen, kraftfuld 

hårdhed. 

Den mægtige skildring, hvormed ”Eivind Bolt” slutter skylder stavrimet 

ikke så lidt af sin betagende storhed: 

Da klang hans lur malmfuld og klar, 

Og fjernt fra fjeld kom dybe svar: 

Fra huldrens hal lød dværgemål 

Som gny af kobber og af stål, 

En sælsom sølvglans glimred op 

Fra sætervold til fjeldets top, 

Og mørke klippers lange rad 

Lå dirrende i strålebad. (Welhaven) 

De strenge regler for stavrimet overholdes i øvrigt næsten aldrig af vores 

digtere, der plejer at nøjes med, at begyndelseskonsonanten stemmer. 

Rim som: 

Sprang fra dine strenge 

Stærke danske toner (Ploug) 

er i al deres ukorrekthed ingenlunde uden virkning, - stavrim kan i øvrigt 

også dannes af ord med vokalbegyndelse, i så fald skal vokalerne være 

forskellige: 

Alle i ånder, 

Onde og gode (Grundtvig) 

143 | E l e m e n t e r

194. Stavelsesrimene består til forskel fra de foregående i den 

lydlige overensstemmelse af de betonede stavelsers udlyd fra deres vokal 

(inklusive eller eksklusive) til slutningen. I vores folkeviseopskrifter 

forekommer hyppigt to arter halvrim, af hvilke det ene konsonanthalvrim, 

der består i overensstemmelsen af alle de lyde, der følger efter 

hovedvokalerne, mens disse selv er forskellige. Hænder–sønder, lys–ris, 

grønt–spændt, leve–give. Det andet vokal-halvrim, består i en 

overensstemmelse af de stærkt betonede vokaler, mens der i de 

efterfølgende konsonanser findes nogen uoverensstemmelse; fra det 

egentlige assonans skiller dette sig ud derved, at der er visse, men ikke 

alle konsonanter, der her kan erstatte hinanden. M træder således i 

stedet for n: fram–mand; Ip for Ik: bjælke–hjælpe, ng for n (nd): 

hænge-brænde, land-tvang; r for d: råd-hår, død-mø‟r, fare-skade; eller 

den sidste af tre konsonanter ignoreres: falsk-hals, ligeledes enkelt 

konsonant efter vokal: fri-strid. 

195. Det egentlige rim som er stavelserimets mest fuldkomne 

form, består i overensstemmelse af såvel to ords hovedvokaler som af 

alle efterfølgende bogstavlyde til ordets slutning: Sang og klang, fjerne og 

gerne, susende og brusende. Disse tre former som er de for vores sprog 

mest velegnede og så godt som de eneste anvendte, betegnes med de for 

rytmens udgange almindeligt brugte navne som mandlige (stumpe), 

kvindelige (klingende) og svævende eller daktyliske rim. 

196. De forskellige former, hvorunder rimet bringes til anvendelse i 

verset og strofen, lader sig klassificere i følgende områder: 

1) Inderrim, to ord i samme linie af hvilke ikke det ene er dens 

slutningsord. 

Vandre med hverandre rolig, medens ånder væven slå. (Hauch) 

Talte, malte først det øje, der til stjernen vejen fandt.........(do.) 

Fuglen synger, gynger grenen, vinden går i nattens siv (do.) 

144 | E l e m e n t e r 

Når roser udspringe 

Blandt torne, som stinge, 

Lig luende elskov af truende had. (Richardt) 

2) Binderim, et ord i linien rimer på skutningsordet. 

Milde morgenvinde, linde, 

Køler heden sommerluft, 

Kruser havets vande, blande 

Sig med lundens blomsterduft.......(Oehlenschläger) 

Natten blinker, stjernehæren vinker, 

Ensom krummer sig den grønne strand; 

Duggen ene nedad pilens grene 

falder i det stille, sølvblå vand. (Oehlenschläger) 

Gudinden i vår skal bære sit hår 

Helt frit for vinden herefter,

145 | E l e m e n t e r 

Ej flette det mer, at yndig sig ter 

Dets glans med strålende kræfter. (Oehlenschläger) 

3) Mellemrim, slutningsordet i en linie rimer med det efterfølgende 

begyndelsesord: 

Medens aftenpurpurstunden 

Lunden smilende forgylder, 

Fylder sang de dunkle kroner, 

Toner nattergalens vise. (Oehlenschläger) 

4) Kæderim, slutningsordet i en linie rimer med et ord i den næste 

linie. Formen er en efterligning af spanske vers. 

Den vilde støj nu lyder ikke længer, 

Den store sværm fremtrænger ej i støvet; 

Ej længer under løvet kredsen sidder, 

Kun sagte fuglekvidder sine toner 

Så dybt i skovens kroner sammensmelter. 


Hvor tetrametret er verstypen, skiller de sidste tre former sig ikke 

bestemt fra inderrimet; deres betegnelse må bero på hvilken skrivemåde, 

der er gennemført. Ligeledes er der ingen skarp grænse mellem 

binderimede dimetre og enderimede monometre. 

5) Midterrim, et ord midt i et vers rimer på et ensstillet midt i det 

næste vers. 

Fremad haster i skyggen vi spøgende, 

Solen kaster sit lys gennem bøgene. (Hostrup) 

Nu rinder solen op af Østerlide, 

Forgylder bjergets top og klippens side. (Kingo) 

Her er et nydeligt landskabsstykke, 

Her ser vi tydeligt Thomles Løkke. (Welhaven) 

Hvor verstypen er et tetrameter, beror også opfattelsen som midterrim 

eller som enderim på gennemførelsen. Med sikkerhed kunne Hauchs ”En 

ungdomsfantasi” linierne: 

Op fra barmen svæver længsel, op fra lunden fugle små, 

Sangen op fra læbens fængsel, op fra jorden himlen blå. 

Betegnes som langvers med midterrim. Se også eksemplerne 96 

anmærkning og 164 anmærkning. Se det sidste eksempel 176 

anmærkning. 

6) Enderim, hvis væsen er velbekendt: Slutningsordet af en linie rimer 

på slutningsordet af en anden. 

197. Efter den stilling som enderimene indtager i strofen benævnes 

de hyppigst forekommende former: 

1) Parrede, koblede (samliggende) rim, hvis formel er aabb (med a 

betegnes her som i det følgende strofens første rimord og alle der rimer 

derpå, med b for det næste osv.

2) Krydsende abab. 

3) Omsluttende (chiastiske) abba. 

4) Slyngede rimstillinger. 

Denne kunstfulde bygning viser tillige en virkningsfuld brug af identiske rim; den fornødne rigdom 

i klangvirkningerne er her tilvejebragt ved midter-, binde- og kæderim. 

198. Rimets betydning som strofisk princip ligger for det første i dets 

evne til at fremhæve to eller flere liniers parallelisme. På dette har vi set 

eksempler nok, se således eksemplet 137. Navnlig er denne egenskab af 

stor vigtighed, hvor evolution af den fireliniede strofes længere linier 

finder sted; se således de to første eksempler 170. Drives evolutionen 

videre end til en enkelt linie, behøver man ikke at lade det samme rim 

fortsætte sig gennem alle de fordoblede linier. I dette tilfælde byder 

nemlig et enkelt gennemgående rim i de oprindelige liniepars sidste led 

som et fortrinligt middel til at holde hele bygningen sammen, se de to 

sidste eksempler i 170 og de følgende i 171. 

199. For det andet har rimet som strofisk princip sin betydning 

derved, at det egner sig til at tilvejebringe en inderligere forbindelse 

mellem strofiske afsnit, der i og for sig tilfredssstiller øret som hele 

strofer, og som derfor let kan falde fra hinanden. Dette finder sted i 

monopodiske, særligt femfodede vers, hvor rimene ofte sammenknytter 

linier, der ikke er egentlige paralleller: 

146 | E l e m e n t e r 

Dryaden bragte os sit afskedsnik, 

Mens vinden leged med de gule blade; 

Vi sade i den luftige arkade 

Og nød vor udsigt efter gammel skik. 

Den blege høstsol mellem skyer gik 

Og gav sit strejflys til vort frie stade 

Og sendte end engang et livfuldt blik 

Til glimmerblomsten på den grønne flade. (Welhaven) 

Rimene bibringer os her fornemmelsen af en regelmæssig, af fire 

liniepar dannet strofe, hvori der simpelthen er foretaget en ombytning af 

tredje og fjerde linie, - noget, som i disse vers af samme arsisantal uden 

at volde forstyrrelse kun føles som en smuk afveksling. Denne brug af 

rimet er en ren romansk oprindelse; yderligere eksempler på den skal vi 

se, når vi omhandler de fra den romanske digtning lånte strofeformer. 

Det er i disse endog engang i mellem skik, at man ved rimene 

sammenknytter alle et digts strofer til et uadskilleligt hele. Vi skal se et 

eksempel på dette i terzinen: I en selvskabt, af vores egen 

nationalejendommelighed præget strofebygning er det med mesterskab 

gjort af Heiberg i ”Alferne”, digtet ”En aften ensom gik jeg nys”. 

200. Endnu på en tredje måde spiller rimet en væsentlig rolle i 

strofen. Vi har ovenfor set et eksempel på en ved rimet illustreret 

forbytning af linier i et liniepar. Denne kan engang i mellem være en 

blot tilsyneladende den samme rimslyngning, som vi har set i 199, kan 

nemlig findes i strofer, hvor alle vers har samme, enten mandlig eller 

kvindelig udgang, og hvor altså ethvert motiv for antagelsen af en

forbytning bortfalder. I så fald finder ved rimet en vis forstærkning af 

rytmen sted, som uden at forstyrre den gør den tilsynedelandende rigere. 

201. I strofer af vers, der er fuldkomment ens, finder engang i 

mellem en egen rimforstærkning sted, idet der ved rimet skabes 

treliniede forbindelser, hvis anden linie ikke bestemt har præget af at 

være fremkommen ved den første fordobling. Rimstillingen kan være 

forskellig; simplest er abcabc: 

eller abcacb: 

eller abccab: 

147 | E l e m e n t e r 

Nu har smerten freden øjnet, 

Nu skal sorgen stille vugges, 

Med det dybe savn fortrolig. 

Nu er gravens tue højnet, 

Nu kan blomsten gro og dugges 

På din snevre, lukte bolig. (Welhaven) 

Hvor dit støv blev lagt i dvale 

Vifter lundens mørke kroner; 

Der kan fuglen rede bygge. 

Intet løv kan bedre svale 

Dine elskte med sin skygge; 

Der har fuglen søde toner. (Welhaven) 

Mange kveld, når lyset daler, 

Tænker de på mødets morgen, 

Skimter den med salig bæven; 

Thi for Engles høje svæven 

Bruser luften i koraler 

Og Jehova åbner bogen. (Welhaven) 

eller abcbac, abccba, abcbca eller endelig abacbc: 

Et liv, hvor individet 

Ser sine knopper dødes 

Og agter det kun lidet, - 

Hvor Herren åbenbares, 

Hvor alt det spredte mødes, 

Forsones og forklares, - 

202. Hvad vi i de sidste afsnit har omtalt under navn af 

rimforstærkninger, har sin berettigelse i rytmens evne til at tåle dem, da 

rytmen i reglen er en stærkere strofisk faktor end rimet. I begrænsningen 

af denne evne har også deres berettigelse deres begrænsning; det 

samme gælder for binde- og kæderimet, der i videre forstand kunne 

kaldes forstærkninger. Hvor rytmen i sig selv er fuldkomment klar og 

dens paralleller af sig selv iøjnefaldende, kan den tåle og endog vinde ved 

det særegne liniespil, som frembringes ved rimenes i anden retning 

gående parallelsystem. Men hvor den i sig selv er hasarderet, kan 

rimenes falske parallelisme forstyrre den helt. Forfatteren bør være

opmærksom på denne fare og altid stræbe efter en simpel og naturlig 

form, - noget, som med det stigende forfald i vores versifikation ikke 

ænses nutildags, hvor man principløst rimer hvilkesomhelst linier 

sammen. 

203. Vi har omhandlet rimet som strofisk princip og set, at de to 

principper, rytmen og rimet, kunne bringes i strid med hinanden, men det 

fremgår af hele vores betragtning, at en sådan virkelig strid aldrig må 

finde sted og ikke heller kan det i en velorganiseret strofe; Rimet bør altid 

underkaste sig rytmen som dens hovedprincip; det bør overalt kun tjene, 

fuldende og berige denne. Måderne hvorpå dette kan ske, er klart 

angivne: Dets tjeneste og fuldendelse består i at sammenknytte parallelle 

afsnit, såvel mindre som større. På denne måde virker navnlig enderimet, 

også mellem kæderimet; dens berigelse består dels i de rigtige 

forstærkninger, som bevirkes ved enderimet, dels i udsmykningen af de 

mindste led, som bevirkes ved binde- og midterrimet. At disse to sidste 

rimformer indenfor versliniens begrænsning engang i mellem skaber 

mindre rytmiske helheder, er i sin orden, da rytmen ved deres rigtige 

anvendelse intet lider. Ligeledes er det indlysende, at deres 

gennemførelse, som vi har set eksempler på i 162, anmærkning 2, 164, 

anmærkning, sidste eksempel og massevis i 174 og 178, gør skrivemåden 

som lang- eller kortlinier vilkårlig. 

204. Det kan engang i mellem have sin vanskelighed at erkende 

rimenes og strofens rette væsen. Hvor man mellem lutter længere linier 

finder enkelte korte liniepar, kan man være sikker på at finde binderim; 

man foretager derfor overalt en reduktion af samtlige sådanne liniepar til 

langlinier (også med to linier af tre, hvor de forekommer; det ene vil da 

vise sig som indskud) og strofens organiske bygning vil da, hvor en sådan 

forefindes, hurtigt falde i øjnene. 

205. Af praktiske hensyn, som bør iagttages ved rimenes brug, 

fortjener at anføres, at der mellem to sammenhørende rimlinier højst bør 

indskydes to fra dem forskellige rimsystemer, der i så fald helst bør have 

andre udgange. I det hele bør antallet af linier, som adskiller to sådanne 

rim, aldrig være over fire; i modsat fald ville rimene vanskeligt høres. 

Tillige bør man altid og særligt i slige tilfælde vogte sig for, at de 

forskellige rim danner indbyrdes assonanser, da de i så fald ikke skiller sig 

tilbørlig ud fra hinanden; uheldige er derfor rimene i Oehlenschlägers 

under 200, slutningen, anførte strofe med rimene daler-iler-smiler-taler. 

206. En udvikling af rimets æstetiske principper hører nærmere 

hjemme i en poetik end i en metrik; her skulle derfor kun gives nogle 

flygtige antydninger desangående. Hvad der forårsager det forskellige i 

totalkarakteren imellem den rimede og urimede diktion, er navnlig de 

ideassociationer, som uundgåeligt trænger sig på for en versifikator under 

hans/hendes søgen efter rim; af den grund bliver de rimede digte i det 

hele mere farve- og billedrige, mere fulde af overraskende og slående 

vendinger, af gnistrende tankelyn og åndfulde sidebemærkninger; de 

urimede har mere deres fortrin i tankens klare udvikling og sikre 

148 | E l e m e n t e r

gennemførelse, hvorpå man ikke, som hvor rimene skal søges ofte nødes 

til at slå noget af. Versifikatorens stræben bør derfor stadigt gå ud på at 

forene disse den rimløse diktions fortrin med den rimede form; navnlig 

må man søge at få de rim, som sproget byder, til naturligt at føje sig ind 

i den givne tankerække og forhindre, at de synes søgte. Hvor man derfor 

af og til gør en dristig brug af et usædvanligt ord som rim, bør man altid 

søge at anbringe dette først i den givne rimforbindelse og lade de 

naturligere og mere tilvante følge bagefter. På den anden side, skal man 

vogte sig for at bruge ligegyldige, uvæsentlige og altfor almindelige ord 

som rimord. For at være godt, må et rim indeholde sætningens 

hovedbegreb, pointen, hvor en sådan findes. Det må være motiveret ved 

at udgøre et ikke blot naturligt, men nødvendigt led i tankeforbindelsen. 

Fyldestgøres disse fordringer, vil man aldrig kunne tale om, at rimene er 

”forslidte”, - et udtryk, som med fuld ret aldrig kan bruges som 

bebrejdelse mod kunstformen, men som eventuelt kun har sin 

berettigelse overfor tanken, den omslutter. 

149 | E l e m e n t e r

6. Personer: My Generation 

Musikalske mesterværker: My Generation 

I starten af det Herrens år 1966 kunne rockinteresserede unge danskere 

høre en helt ny og fængende musik på Radio Luxembourg, der var 

datidens mest aflyttede radiokanal med den unge popmusik. Det var et 

nyt britisk band, der kaldte sig ”the Who” (hvem?). Sangen hed ”My 

Generation”, og med den sparkede the Who døren ind til de kommercielle 

musikkanaler og TV shows, der uvidende om, hvad der ventede de pæne 

popværter siden hen, gav de unge en luns af ordentlig musik efter den 

lange pause mellem den ”rigtige” Elvis og de nye himmelstormere 

Beatles, Stones, Kinks og – the Who. 

”My Generation” starter med et totalt overraskende brag af en indledning, 

hvor den nye tids trio-rock med forsanger blev indvarslet. Og sjældent 

har man hørt et så ungt band spille så fremragende. De kaotiske 

trommer, den pulserende, avancerede bas og de store guitarakkorder, der 

skærer gennem luften. Og oveni denne frydefulde larm, hæver sig så en 

lys stemme – der stammer! Hook-linien ”Hope I die before I get old” 

bliver mottoet, mantraet for Mod generationen i Englands storbyer med 

deres scooters, anorakker og lommerne fulde af piller og amfetamin. Men 

det bliver også mottoet for generationer af efterfølgende vrede, unge 

rockbands: 1970‟ernes punk, 1980‟ernes sorte deprime rock til 1990‟erne 

grunge rock. Sangen er den mest berømte revolutionshymne i 

rockmusikkens historie, og baner vejen for de virkelighedsnære og 

ucensurerede sangtekster, der kom til at afløse fortidens pop floskler. 

Revolutionshymnen slutter med bandets selvdestruktive, lange fade, hvor 

man dog ikke får livekoncerternes smadrede trommer og guitar med. Men 

man kan jo så lukke øjnene og forestille sig Pete Townshend hvirvle sin 

arme Rieckenbacker guitar rundt over hovedet i store cirkler for til sidst i 

vild triumf at knuse det kostbare instrument mod scenegulvet. 

Sangen og bandets historie 

The Who‟s sangskriver og guitarist Pete Townshend blev født 1945 i 

Chiswick i England og voksede op i arbejderbydelen 

Shepherd‟s Bush, hvor de andre medlemmer af the 

Who også boede. Hans forældre var jazzmusikere, men 

havde så mange ægteskabelige sammenstød, at Pete 

blev passet af sin mormor i lange perioder af sin 

barndom. Townshends karakteristiske næse var årsag 

til en hæslig skoletid med konstant mobning, og det er 

en usikker ung mand med et ret så lavt selvværd, der i 1959 møder John 

Entwistle. Pete spiller på dette tidspunkt banjo (!!) og John trompet. De 

møder kort efter Roger Daltrey, der har sit eget band the Detours, der 

spiller frokostjazz (!!!). Når Pete ikke var ude at spille ”When the Saints” 

150 | E l e m e n t e r

på pubberne, studerede han kunst og lagde grunden til sin senere bivirksomhed 

som anmelder, forfatter og redaktør. 

I 1963 var the Detours begyndt at ændre stil. De var allerede blevet så 

store, at de kunne varme op for Rolling Stones. I 1964 blev gruppen 

”opdaget” af en ny ungdomsbevægelse, Mods, som de også selv var en 

del af. Med jakker syet af det engelske flag, smarte italienske skjorter og 

dyre sko, personificerede bandet de unge mods‟ livsstil. I denne periode 

blev de bedt af manageren om at ændre navn til ”The High Numbers” 

(mods havde ordene ”face” (leder), ”ticket (tilhænger)” og ”numbers” 

som slang, jvf. det senere Who album ”Who by Numbers” og sangen ”I‟m 

the Face” der er med på ”Odds & Sods”). 

I 1964 skiftede bandet dog definitivt navn til ”The Who”. De havde også 

definitivt skiftet stil. Nu spillede Pete heavy guitar, John var gået over til 

mindst lige så heavy bas, og Roger Daltrey havde smidt sin guitar og var 

nu udelukkende sanger. Og vi må endelig ikke glemme den fjerde mand, 

Keith Moon, der kom med i bandet samme år. Han var et blændende 

talent på trommer og gav the Who den rytmiske råstyrke, der sammen 

med Johns fantastiske basspil, Petes sange og guitar samt Rogers smukke 

stemme skabte gruppens originale og fængende lyd. Original og original? 

Ja, selvom det var the Kinks, der var faddere til heavy musikken via 

nummeret ”You Really got Me”, var the Who sandelig nogle dygtige – og 

larmende – elever. 

Det var tiden, hvor grupperne pludselig selv skulle skrive sangene. Det 

var en ubehagelig overraskelse for mange bands, inklusive the 

Detours/Who, der udelukkende spillede kopinumre. I slutningen af 1964 

blev Pete Townshend tvunget til at skrive nogle originale sange, da den 

første pladekontrakt blev indgået. Det var et krav fra pladeselskabet, der 

skævede nervøst til konkurrenternes topnavne Beatles og Stones – der i 

øvrigt også havde spillet kopinumre, det meste af deres karriere, inden de 

blev berømte. Men Townshend viste sig at være en fremragende 

sangskriver. De første sange udkom i foråret 1965,”I Can‟t Explain” og 

"Anyway, Anyhow, Anywhere", sidstnævnte med guitar feedback, hvilket 

var noget helt nyt. 

I oktober 1965 udsendtes singlen ”My Generation”, der strøg direkte til en 

2. plads på den engelske hitliste. Sidst på året fulgte LP‟en af samme 

navn. Også en række af de andre numre fra LP‟en, f.eks. ”The Kids are 

alright”, ”La-la-la Lies” og ikke mindst ”A Legal Matter” med Pete 

Townshend som forsanger blev udgivet som singler i det første store the 

Who år 1965. Året efter kom mesterværket ”Substitute”. Som med the 

Kinks blev der længere og længere mellem supersinglerne efter de første 

års triumfer. Blandt the Whos bedste singler er foruden de førnævnte ”I‟m 

a Boy” fra 1966, ”Pictures of Lily” og ”I can see for Miles” fra 1967, ”The 

Seeker” fra 1970 og ”Won‟t get fooled again” og ”Behind Blue Eyes” fra 

1971. Sidstnævnte sang er i øvrigt blevet nyindspillet i 2003 af Limp 

Bizkit i en stilfærdig og god version. 

151 | E l e m e n t e r

Singler og LP‟er blev i disse år regnet for separate medier med hver sin 

målgruppe. De dyre LP‟er var for de ”voksne” over 18 og singlerne for de 

yngre fans. The Who havde som Beatles først og fremmest satset på 

singlerne, men med hippietiden og dens mange eksperimenter blev LP‟en 

det primære medium for seriøse rockbands. The Who, der var kendt som 

et liveband med 3 minutters numre, havde problemer med at finde en ”LP 

stil”, men det lykkedes i 1969, hvor verdens første rockopera ”Tommy” så 

dagens lys. Pladen blev en kæmpesucces i USA, hvor the Who blev 

superstjerner også delvis pga. af deres medvirken i Woodstock filmen. I 

kølvandet på deres amerikanske succes kunne the Who det følgende år 

optræde med Tommy på verdens operascener. De optrådte også på det 

Kgl. teater i København og vakte sensation i de ”pæne” kredse, for 

hvordan kunne man tillade sig at have en flok rockrødder til at optræde 

på nationalscenen? 

Pete Townshend prøvede at følge op på succesen med en science fiction 

opera ”Lifehouse”, der bl.a. handlede om virtuelle verdener og benyttede 

sig af interaktive medier. Desværre blev prøveforestillingen en fiasko, så 

Lifehouse måtte vente til 1999, før det lykkedes BBC at lave en 

fungerende udgave med en dertil hørende 6 CD‟ers boks. Til gengæld 

lykkedes det Townshend at skrive en opera om sin Mod fortid 

”Quadrophenia”. Den blev indspillet med the Who og havde en vis succes, 

selvom den slet ikke nåede på siden af Tommy hverken kunstnerisk eller 

økonomisk. 

I 1978 døde Keith Moon kun 31 år gammel – ikke som mange tror af en 

overdosis narkotika, men af 28 nervepiller til hjælp ved alkoholafvænning, 

som den altid impulsive og naive Moon skyllede ned en aften for at være 

helt sikker på, han ikke kom til at drikke den aften. 

På trods af en ny trommeslager og en del turnéer måtte the Who 

langsomt erkende, at det var slut, og i 1983 erklærede Pete Townshend 

bandet for opløst. Men det varede kun 2 år, før bandet igen stod på 

scenen i 1985 som en del af Band Aid arrangementerne. Så gik der 15 år. 

I mellemtiden var Townshend blevet redaktør på et forlag og havde haft 

stor succes med sin musicaludgave af børnebogen ”Jernmanden”, der 

også blev filmatiseret. Men vennerne fra the Who medvirkede også i 

denne produktion samt alle Townshends øvrige soloprojekter, så bandet 

eksisterede stadig, selvom det formelt var opløst. I 1999 blev så Pete, 

John og Roger endeligt officielt genforenet og turnerede flittigt sammen. 

I 2002 indtraf atter et tragisk dødsfald, idet John Entwhistle blev fundet 

død af et hjerteslag på sit hotelværelse natten før en omfattende USA 

turné skulle starte. Året efter, 2003, skulle vise sig som atter et rædselsår 

for den hårdt prøvede Pete Townshend, da han blev arresteret på 

mistanke om pædofili. Townshend hævdede, at han havde kigget på en 

børnesex side for at researche til en artikel mod pædofili. Senere på året 

blev han imidlertid frikendt, men erkendte dog at det var en 

uigennemtænkt handling. Frifindelsen indebar 5 års karantæne mod at gå 

på nettet. 

152 | E l e m e n t e r

I år 2004 fortsætter det evige band, denne gang med Roger og Pete. The 

Who bliver hovednavnet på Isle of Wright festivalen. The Who lever. 

Roger Daltrey 

Født i London 1944. Voksede op i Shepherd‟s Bush bydelen. Ved siden af 

the Who har Daltrey haft en fin karriere som skuespiller i bl.a. filmene 

Tommy og Lisztomania. Han har spillet Shakespeare og skurk i TV serier 

og udgivet en række soloplader. 

www.Rogerdaltrey.net 

John Entwistle 

Født i Chiswick 1944. Død i Las Vegas 2002. Entwistles forældre blev skilt 

kort efter hans fødsel og han voksede – ligesom Pete Townshend – op hos 

sine bedsteforældre. Lærte at spille tenor horn i skolen og spillede 

trompet, inden han valgte basguitaren. Han er en af verdens mest 

beundrede bassister, og er særligt kendt for sine hurtige fingre og den 

voldsomme lyd, der driver trioen the Who, som var der 4 rytmeguitarister 

med. 

Ved indspilningen af den berømte bassolo i My Generation brugte 

Entwistle en sjælden bastype, piccolobassen. Det var en Danelectro bas, 

der ikke blev produceret mere. Så da de meget specielle, tynde strenge 

knækkede en efter en, måtte John købe ikke mindre end 2 ekstra 

Danelectro basser pga. strengene. Inden indspilningen var overstået, 

knækkede de sidste strenge på den sidste bas, og Entwistle måtte 

fuldføre indspilningen på en Fender jazz bass med tape om strengene. 

www.johnentwistle.com 

Keith Moon 

Født 1947 i Wembley, London. Død 1978 i London. En af rockhistoriens 

største trommeslagere. Hans virtuose spil er melodisk mere end rytmisk, 

det er bølger af lyd, der skyller ind over musikken, for at forsvinde i 

sislende bækkenslag, og så igen at brage igennem på de mest uventede 

tidspunkter. Når Moon ikke spillede trommer, var han konstant på piller 

og sprut. Masser er hotelværelser er blevet smadret, og havde det ikke 

været for rockoperaen Tommy, ville bandet være gået konkurs pga. de 

mange regninger fra hoteller og guitarforretninger. Det var blodig ironi, at 

Keith Moon døde 1978 under et oprigtigt ment forsøg på at lægge 

alkoholen bag sig. 

http://members.ozemail.com.au/~kemoon/kmoon.html 

153 | E l e m e n t e r


G-dur 

Kort forspil 

Vers 1 med breaks (og uforligneligt basspil) 

Omkvæd med band 

Vers 2 + omkvæd 

Bassolo 

Modulerer til A-dur 

Vers 3 + omkvæd 

Modulerer til Bb-dur 

Vers 4 

Langt fade, der ”efterligner” bandets ”berygtede” koncerter, hvor de 

slutter med at smadre trommerne og guitaren. 

Sangens tekst 

My Generation 

1. People try to put us d-down (Talkin' 'bout my generation) 

Just because we get around (Talkin' 'bout my generation) 

Hvad glor I på – vi har det da bare sjovt! 

Things they do look awful c-c-cold (Talkin' 'bout my generation) 

I hope I die before I get old (Talkin' 'bout my generation) 

En af den slags bemærkninger man fortryder, når man bliver gammel. 

Omkvæd 

This is my generation 

This is my generation, baby 

2. Why don't you all f-fade away (Talkin' 'bout my generation) 

De gamle i lokalet bedes venligst lægge sig til at dø. Tak. 

And don't try to dig what we all s-s-say (Talkin' 'bout my generation) 

Og hold så op med at prøve at forstå, hvad vi s-s-siger. 

I'm not trying to cause a big s-s-sensation (Talkin' 'bout my generation) 

I'm just talkin' 'bout my g-g-g-generation (Talkin' 'bout my generation) 

MOD (Pete) MOD (Roger) MOD (John) MOD (Keith) 

3. Samme som vers 2 

4. Samme som vers 1. 

Sangen er tekstmæssigt et anagram ABBA. Gentagelsen af versene får 

indholdet til at stå selvlysende i lytternes hukommelse. 

154 | E l e m e n t e r

Sangens musik 

Melodi 

Efter en kort indledning med hele bandet kommer første vers, der består 

af en række breaks à la klassiske Little Richard numre som f.eks. ”Long 

Tall Sally”. Melodien starter på et højt G. Det er rent blues og går som 

følger, oppefra og ned: 

G F (blues septim) D Bb (blues terts) 

Koret synger ”talking ‟bout my generation” på D E F (blues septim) E D, 

hvilket svarer til standard rock‟n‟roll figuren på guitar. Omkvædet på 

”Let‟s spend the Night together” med Stones lyder for resten påfaldende 

som My Generation. 

Omkvædet er også ren blues sunget på det høje G. Der er egentlig 

påfaldende mangel på melodi i denne sang. 

Harmonier 

Det harmoniske grundlaget for sangen er en slags orgeltone i bassen og 

guitaren, der veksler mellem grundtonen og blues septimen (G´´´´ G F 

´´´´). Der er faktisk kun en akkord i sangen, der så moduleres fra G-dur 

i første og andet vers, A-dur i 3. vers og til sidst ender i Bb-dur i 4. vers. 

En akkord, men hvilken en! Lyt til Townshends berømte power akkorder, 

hvor han – inspireret af Keith Richard – bevæger armen over hovedet, før 

han slår akkorden an (møllesving). 

Rytmik 

En Motown boogie rytme giver sangen dens energi. 

Guitaren 

Er med i starten, men holdes lidt tilbage i versenes break. Først i det 

lange fade folder Pete Townshends geni sig ud, inklusive feedback og 

utallige variationen af den eneste ene akkord. 

Trommerne 

Der går tydelige fingerknips gennem hele nummeret. Det er i øvrigt 

klassisk Keith Moon stil med de rullende kaskader af tamtam‟er, 

lilletromme og hvad nu ellers Moon slår løs på. Utrolig veloplagt og 

skråsikkert spillet. 

155 | E l e m e n t e r

Bassen 

Lyt en gang til bassen under breaksene i verset. Her er de skrevet ud i 

noder. Bemærk: bassen er noteret som den klinger (af hensyn til 

læsbarheden). 

Når man at færdig med at savle over underlægningsbassen, så kommer vi 

til SOLOEN! 

Hvorfor stammer Roger Daltrey??? 

Fordi den person, der synger sangen skal forestille at være en ”mod” på 

amfetamin, hvilket kan give stammen. Effekten skaffede i øvrigt bandet 

en sag på halsen fra de ”rigtige” stammeres patientforening. 

Hvorfor slår Pete Townshend sine guitarer i stykker??? 

Fordi han engang ved et uheld kom til at ødelægge sin guitar i et lavloftet 

spillested. I lutter frustration gav han sig til at smadre det, der var tilbage 

af instrumentet, for at publikum skulle tro, det var med vilje. Da han 

havde hoppet som rasende ovenpå den ødelagte guitar, gik publikum 

amok. Og den næste aften forventede alle i salen, at Townshend ville 

smadre sin guitar. Og for ikke at virke for tam, smadrede Moon 

naturligvis også sit trommesæt. Dette image kom til at koste bandet 

formuer, som de ikke havde. Men publikum elskede det. Og 

musikforretningerne. 

156 | E l e m e n t e r


● ”I hope I die before I get old”. 

● Den stammende stemme. 

● Energien og samspillet. 

● Bassoloen. 

● Keith Moons trommer i slutningen. 

● Pete Townshends guitar i slutningen. 

Links 

http://www.petetownshend.co.uk 

Den officielle the Who webside. 

http://www.thewho.net 

Stor god webside om bandet. 

http://www.eelpie.com 

Pete Townshends eget pladeselskab stiftet i 1970. 

Pete Townshend omkring den forestående turné i 2004 med ham selv og 

Roger Daltrey som ”duo”: 

"Uanset hvad der sker, ser Roger og jeg frem til vores”nye” Everly 

Brothers duo med spænding og frygt. Jeg føler et storslået, kaotisk vanvid 

ligge forude…" 

157 | E l e m e n t e r


Basguitar John Entwistle, trommer Keith Moon, guitar Pete Townsend. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Love's So Easy" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 


\time 6/8 

\tempo 4=110 

158 | E l e m e n t e r

4._\markup { Eb } r4 bes8 

g'8^\markup { Eb } g4 r4 g8 

f16^\markup { Bb/d } es16 d4 r4 d8 

es8.^\markup { Cm7 } d8. r8 es8 f8 

d4.^\markup { Bb } r4 d8 

\break 

es8.^\markup { Abmaj7 } d8. r8 es8 f8 

d16^\markup { Gm7 } c16 es4 r8 c8 d8 

es8.^\markup { Cm7 } d8. r8 bes (c8) 

c4.^\markup { Fsus } (c4)^\markup { F7 } r8 

g'2.^\markup { Eb } 

\break 

f4.^\markup { Bb } (f4) r8 

r4^\markup { Cm7 } d8 es4 f8 

d8.^\markup { Bb } bes8. (bes4) d8 

es16^\markup { Abmaj7 } d16 es2 f8 

d4.^\markup { Gm7 } r8 g8 bes8 

\break 

d4.^\markup { Cm7 } (d4) c8 

c4.^\markup { Fsus } (c4)^\markup { F7 } r8 

g2^\markup { Eb } r8 bes8 

f4^\markup { Bb } d4. d8 

es16^\markup { Cm7 } d16 es2 f8 

\break 

d4.^\markup { Bb } (d8) r4 

es4.^\markup { Abmaj7 } (es4) f8 

d16^\markup { Gm7 } c16 bes2 d8 

es16^\markup { Cm7 } f16 g2 es8 

f4.^\markup { Fsus } (f4.)^\markup { F7 } 

\break 

g4.^\markup { Eb } (g4) bes8 

f4.^\markup { Bb/d } (f4) d8 

es16^\markup { Cm7 } d16 es4. d4 

% (d4.)^\markup { Bb } r4 8d 

es4^\markup { Abmaj7 } d8 es8 f8 d8 

(d4)^\markup { Gm7 } bes4. d8 

\break 

es16^\markup { Cm7 } d16 c4. bes8 c8 

c4.^\markup { Fsus } r4.^\markup { F7 } 

r4.^\markup { Bb/d } r4.^\markup { Cm7 } 

r2.^\markup { F } 


159 | E l e m e n t e r

\break 

r2.^\markup { F } 


r4.^\markup { F } r4.^\markup { Gm7 } 

r2.^\markup { Cm7 9 } 

r4.^\markup { Fsus } r4.^\markup { F7 } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


160 | E l e m e n t e r

10. Sprogets musik 

Lektion 10: Trust 

1. Sangtekst 

Trust 

1. I know you slept with other men, 

And made a fool of me. 

But I didn‟t care, 

I trusted you „cause I loved you. 

I was you secret friend, 

Then I kissed you at the bus stop, 

And missed the busses, one by one. 

Chorus I trust you, baby, 

Through the lies and the con. 

I trust you, baby, 

Through the love and the fun. 

2. And then you called me in the night, 

Invited me to stay. 

But I didn‟t see, 

The layers of white mycelium, 

Under your flashing smile, 

And your hands so rich and open – 

You paid the price as well as me. 

3. And then you cried and called my name, 

You said I was your friend. 

But I didn‟t hear, 

The heartbreaking sting of panic, 

There in your words so sweet, 

And in your everlasting laughter, 

And suddenly you were my friend. 

4. You never called, you never wrote, 

You stopped being part of me, 

Only then I knew, 

Your hidden agendas, baby. 

I was you stepping stone, 

And the fungus broke the surface, 

And filled my day with rot and tears. 

Envoi: The saddest thing that could ever be, 

161 | E l e m e n t e r 

You never trusted me 

Text and music © H.W. Gade 2001

2. Musik 



Engelsk titel: Trust 

Indspillet: Shepherd Moons: Trust (c) 2001 

Sanger: Henrik W. Gade 2004 

Dedikation: Y (veninde) 

Historisk: 2001-2003 Angrebet fra Bin Laden 11/9-2001. Hævnangreb 

fra præsident Bush. Generelt kaos i mellemøsten i 4 år. 

162 | E l e m e n t e r



4.2 Melodistemmen er meget enkelt og består hovedsageligt af 4 x 4/1dele 

med stemmerne op ned op ned. Prøv at lav en melodistemme, 

der bevæger sig i 3/4 i første halvdel af takten og 1/4 I den anden 

halvdel af takten. Prøv at gennemføre rytmen på hele sangen (skriv 

ikke på udprintet – brug nodepapir! 

4.3 Slutningen er sin egen lille melodi. Lav selv en ny slutning med ny 

tekst og melodi. 

4.4 Der er ingen gentagne rundgange. Prøv at lave sangens akkorder om 

til 4 takter x 5. Lav en ny tekst til sangen. 

4.5 Prøv at lave sangen om til en søvnig jazzmelodi inklusive en solo. 



4.7 Lav en analyse af teksten til noderne. Lav en anmeldelse! Hvad 

betyder forresten envoi??? 

5. Poetik: Sprogets musik 

Både musikken og teksterne har sine regler og konventioner. Vi har i 

denne bog koncentreret os mest om musikken, men teksterne er lige så 

vigtige som musikken. Indenfor rap og andre former for prosasprog er det 

teksterne, der driver det musikalske forløb. Det afspejler sig i et lidt 

anderledes forløb af en koncert, der er styret af tekster. Selve 

fremsigelsen af teksten rummer en mængde rytmiske finesser, der 

balancerer på grænsen mellem prosadigt og rap. Der benyttes som regel 

underlægningsmusik, selvom hardcore rappere kan klare sig med 

stemmen alene. 

Fordelen ved et tekstbaseret musiknummer er at den rå tekst ikke bliver 

“filtreret” gennem en melodistemme. En prosatekst skal kunne klare sig 

selv uden hjælp fra musikken. Et fremragende eksempel på prosatekster 

med musik er digteren Jørgen Leth. Underlægningsmusikken er som regel 

jazz eller blues. 

“Spoken word” er en genre, der opstod i starten af 1980‟erne, hvor 

digterne konkurerede om den bedste tekst. I dag bruges genren ofte til 

politiske statements og selvbiografiske tekster, der reciteres / læses op. 

Sætningsforløb 

Talte sætninger er som regel korte. Dette udnyttes virtuost af dygtige 

oplæsere/improvisatorer. Lange sætninger med indskudte sætninger 

fravælges til fordel for et klart, letforståeligt sprog, der har de samme 

rytmiske kvaliteter som rap, men uden at bruge stemmen til sang eller 

rytmisk oplæsning. 

163 | E l e m e n t e r

Afsnit 

De mange små sætninger skal samles i et større forløb. Det svarer til at 

skrive prosatekster til en bog, hvor det enkelte forløb danner en helhed. 

Da teksterne ikke er sat i musik, kan man eksperimentere med talte 

betoninger og flydende overgange fra tekst til tekst. Det giver et effektivt 

flow og er med til at betone tekstens indhold. 

De enkelte afsnit skal have en vis længde for at de fornemmes som afsnit 

og ikke som løsrevne sætninger. 

Kapitler 

Vi er her ved grænsen mellem prosadigte og litteratur. Et helt kapitel vil 

ofte bevæge sig ind på den moderne roman form, hvor sætninger og 

afsnit bygger kapitlerne op fra bunden. Man kan fx afgrænse kapitlerne 

som i en bog med pauser imellem kapitlerne (teksterne). 

Den færdige tekst vil normalt være en blanding af nedskrevet tekst og 

improviserede udsagn og statements. 

Den frie tekst er i princippet en improvisation, der består af 

sætningsforløb (mindre enheder), afsnit (længere enheder) og hele 

kapitler (flere sider ad gangen). Under oplæsningen / improvisationerne 

opbygges der en poetisk helhed, der ender i noget, der ligner en novelle. 

Man kan også lave et forløb med hele kapitler. Der er ingen krav til 

tekstens indhold udover digterens stemme. Rim og formelle versefødder 

er forbudt. Dette er et frit område for digtere og forfattere. 

164 | E l e m e n t e r

6. Personer: Johnny B. Good 

Musikalske mesterværker: Johnny B. Good 

Grundlaget for The Rolling Stones, Beatles og Beach Boys tidlige 

karrierer var en række hurtige og vittige rock'n'roll sange, skrevet af en 

sort guitarist fra St. Louis. Både melodierne, teksterne og Chuck Berrys 

epokegørende guitarspil var den kraftkilde, som meget af 60'ernes 

rockmusik opstod af. Chuck Berrys mest kendte sange "Roll Over 

Beethoven", "Johnny B. Goode" og "Sweet Little Sixteen" (indspillet af 

Beach Boys under titlen "Surfin' USA") konkurrerer om at være det 

bedste rock'n'roll nummer i verden. Men den selvbiografiske "Johnny B. 

Goode" må nok tage teten med det overrumplende guitarriff i starten, 

det hypnotiserende omkvæd og den smukke tekst om den ordblinde 

dreng, der får sit "name in light", fordi han kan spille guitar "like aringing 

a bell". 


165 | E l e m e n t e r 

Chuck Berry blev født i St. Louis 1926 som 

søn af driftige og dybt religiøse forældre i det 

sorte velhaverkvarter "The Ville", der var det 

eneste sted i St. Louis, hvor sorte måtte købe 

fast ejendom. Racehadet stortrivedes i 

40'erne og 50'erne, og Chuck Berry kom 

senere til at betale dyrt for sin vilje til at 

blande racerne i fælles kærlighed til 

rock'n'roll. 

Men der skete også positive ting for den sorte befolkning, da de første 

gymnasier for unge sorte i sydstaterne blev oprettet i St. Louis. Chuck 

Berry og Tina Turner er blandt de mange musikbegavede elever, der har 

gået i Sumner High School. 

Som 18-årig fik Chuck Berry en hård dom for at stjæle en bil. I St. Louis 

kostede den slags en sort 10 års fængsel. Chuck var dog heldig og kom 

ud efter 3 år. I fængslet have han optrådt med et gospelorkester, og var 

så småt begyndt at tænke på en karriere som musiker. Så blev han 

imidlertid gift, fik børn, og tog en uddannelse som frisør. Det kunne have 

været enden på de søde musikdrømme, men Chuck Berry var stædig og 

fik i 1952 job som guitarist i Johnny Johnsons band "Sir John". Johnson 

var en fremragende, men lidt gammeldags pianist, og det blev ret 

hurtigt klart, hvem der var stjernen på scenen, og snart hed orkestret 

"Chuck Berry's Combo". De spillede udelukkende covernumre, da Chuck 

Berry aldrig havde skrevet en sang (!). Det blev der grundigt lavet om 

på, da bluesguitaristen Muddy Waters i 1955 foreslog Chuck at lave en 

audition på det lille lokale pladeselskab Chess. I desperation skrev Chuck 

Berry ikke mindre end fire nye sange ugen før auditionen, heriblandt

"Maybellene", "You Can't Catch Me", og "Thirty Days", der alle har 

klassikerstatus i dag. Direktøren på pladeselskabet blev begejstret for 

den nye blanding af country & western og hillbilly stil, som Chucks band 

stod for. Den første single "Maybellene" blev straks et hit og kom helt op 

på plads nummer 5 på den hvide pop hitliste. Det var første, men 

langtfra sidste gang, at Chuck gennembrød den racistisk bestemte mur 

mellem sort og hvid musik. 

Det første store hit var også en øjenåbner for den naive frisør fra St. 

Louis. Den berømte diskjockey Alan Freed, skabte næsten egenhændigt 

den store interesse for rock'n'roll i 50'ernes USA, og hans begejstrede 

reklame i radioen for "Maybellene" var stærkt medvirkende til det store 

salg på næsten 1 mio. eksemplarer. Freed var en stor og oprigtig 

beundrer af Chuck Berrys musik, men den kendte diskjockeys 

begejstring havde sin pris; Alan Freed skulle nemlig have sit navn på 

pladen som medforfatter for at promovere sangen på radiostationen. Det 

hed Payola og blev siden forbudt. I Danmark dyrkedes Payola i det små 

af Otto Leisner og andre i 60'erne. Det betydelige salg viste sig snart at 

være en lige så stor guldgrube for den "flinke" Alan Freed som for Chuck 

selv. Da han kort efter opdagede, at hans manager fiflede med de store 

indtægter fra turnéerne, besluttede han sig for fremover kun at være sin 

egen herre. 

De følgende år skrev han den ene klassiker efter den anden: "Roll Over 

Beethoven", "Rock and Roll Music" og kæmpehittet "Sweet Little 

Sixteen". Herefter fulgte den sang, som er mesterværket over dem alle, 

"Johnny B. Goode", der nok er den kendteste Chuck Berry sang af alle. 

Efter de første succesfulde år i 50'erne, byggede Chuck Berry i 1957 

spillestedet "Club Bandstand", hvor sorte og hvide kunne mødes og 

danse til rock'n'roll musik. Det blev for meget for de ærkekonservative 

racister i byrådet, der i 1961 endeligt fik en (dårlig) undskyldning for at 

lukke munden på den succesrige og kendte "nigger". En garderobedame, 

som Chuck havde ansat, blev taget i prostitution og Chuck Berry blev 

straks anklaget for alfonseri. Trods anklagens klare karakter af 

justitsmord, endte Chuck 3 år i fængsel. Da han kom ud i 1964, havde 

musikverdenen totalt forandret sig. Den nye musik kom nu fra 

Storbritannien, hvor grupper som The Rolling Stones og Beatles 

erobrede verden, inklusive USA. Og deres første hits var alle skrevet af 

en vis Chuck Berry. I Chucks eget hjemland havde the Beach Boys fået 

en kæmpesucces med sangen "Surfin' USA", der havde en så 

mistænkelig lighed med Chucks "Sweet Little Sixteen", at han måtte true 

med at sagsøge surfer-drengene, indtil de indrømmede "lånet". Chuck 

Berry var nu blevet en verdensstjerne. 

Sidste akt i Chucks karriere var en endeløs turnévirksomhed, der 

påfaldende ligner Bob Dylans, dog med den forskel, at Chuck Berry 

insisterede på at hyre lokale musikere i stedet for at have et fast band. 

Det medførte en meget svingende kvalitet på scenen, og da hits'ene 

efter 1965 udeblev, var der ligesom hos Elvis dømt evig revival. À 

166 | E l e m e n t e r

propos Elvis, var der dog et lille morsomt efterspil i 1972, hvor Chuck fik 

sit livs eneste nummer 1 hit med onani-hymnen: "My Ding-A-Ling", hvor 

Elvis måtte nøjes med at være nummer 2. Det må have lunet hos den 

hårdt prøvede Chuck Berry:-) Herefter er der tavshed og turnéer med 

ukendte musikere, lige til 1987, hvor Keith Richard fra Stones tvang den 

da 60-årige guitarist - der var hans eget store forbillede - til at medvirke 

i rock'n'roll filmen Hail, Hail, Rock and Roll. I dag er Chuck Berry 84 og 

turnerer stadig som før. Hail, hail, rock and Roll! 


"Johnny B. Goode" har en lidt kompleks struktur trods den simple 12takters 

blues, den er bygget over: 

Intro med Berrys legendariske guitarriff 

Første vers = 12 takter 

Omkvæd = 12 takter 

Andet vers = 12 takter 

Omkvæd = 12 takter 

Intro dacapo x 2 

Tredje og sidste vers og omkvæd 

Slut i en klassisk rock'n'roll 6-akkord. 

Meget simpel udgave af en standard 12-takters blues (A-dur) 

A / / / | A / / / | A / / / | A / / / | 

D / / / | D / / / | A / / / | A / / / | 

E / / / | E / / / | A / / / | A / / / | 

Johnny B. Goodes 12-takters form er faktisk så "primitiv", at den rækker 

tilbage til den meget tidlige blues i 1800-tallet. 

Chuck Berry har nok verdensrekord i nye måder at lave en popsang ud 

af det simple 12-takters bluesskema, der passer ret dårligt til 

vers/omkvæd formlen, som al popmusik kræver. Et par eksempler: 

Johnny B. Good 

Vers i 12 takter, omkvæd i 12 takter 

Maybellene 

Vers i 16 takter (talking blues), omkvæd i 8 takter 

Rock and Roll Music 

Omkvæd i 12 takter, vers i specialformat Dominant Tonika Dominant 

Tonika Subdominant. 

Sangens tekst 

Teksten handler uden tvivl om Chuck Berry selv. Det er hans liv som 

mesterguitar på trods af en vanskelig opvækst og hans H.C. 

Andersenske betagelse af drømmen om sit navn i skinnende neonlys 

godt tilskyndet af sin elskede mor. Der er noget rørende naivt over 

denne tekst, der virker næsten som en folkevise med sin enkle og 

167 | E l e m e n t e r

opbyggelige historie. De fleste andre Chuck Berry sange har rappe og 

frækt formulerede tekster om unges problemer med biler, piger og 

fester. Særligt biler har haft Chucks store interesse i alle årene. Men i 

Johnny B. Goode sidder den store knægt Johnny B. Goode i skyggen af 

et træ og spiller til rytmen af de forbipasserende godstog. 

"Guitaristens" efternavn er navnet på den vej "Goode", hvor Chuck Berry 

voksede op. Hans gamle pianist Johnny Johnson påstår, at sangen er 

skrevet til ham. Men derfor kan det jo godt også være en selvbiografi! 

Vers 1 

Deep down in Louisiana close to New Orleans 

Way back up in the woods among the evergreens 

There stood a log cabin made of earth and wood 

Where lived a country boy named Johnny B. Goode 

He never ever learned to read or write so well 

But he could play the guitar like a-ringing a bell 

Vi lader den mesterlige, arketypiske rockguitarist hymne stå et øjeblik! 

Omkvæd 

Go go Johnny go, go 

Go Johnny go, go 

Go Johnny go, go 

Johnny B. Goode 

Fængende, rytmisk smældende ord, der hiver og slider placeringen af 

tonerne, så de næsten overskrider rockens klassiske 4/4-dels takt, til 

det nærmer sig "skæve rytmer". 

Vers 2 

He used to carry his guitar in a gunny sack 

And sit beneath the trees by the railroad track 

Alle guitarister i dag benytter en pose til deres guitar, næsten som 

Chucks "geværsæk". 

Vers 3 

His mother told him, "Someday you will be a man 

And you will be the leader of a big old band 

Mor er den bedste i verden…! 


I 1958 var Chuck Berry travlt beskæftiget med at ændre de oprindelige 

boogie/swing rytmer fra 1940'erne til de rene 1/8's rytmer; der i 

1960'erne blev til den klassiske rockrytme. På originalindspilningen 

høres pianisten Johnny Johnson ubekymret spille boogie rytmer, selvom 

168 | E l e m e n t e r

Chuck insisterer på 1/8-dele. Det giver denne og mange af Chucks 

sange fra den tid en mystisk dobbelttydighed, der var med til at gøre 

disse pladeindspilninger så populære. Fra starten af 1960-erne spillede 

hele bandet udelukkende i 1/8-deles rytmer, ligesom hans "elever" 

Stones og Beatles. 

Melodistemmen er et eksprestog af ord i 1/8, næsten som en 

maskingeværsalve. Kun i omkvædet skæres antallet af toner ned til en 

stakåndet Go Johnny Go - Go Go, Johnny Go ( - uu -u | - uu - i metrisk 

notation). 

Guitarmesteren 

Udover den iørefaldende melodi er det Chuck Berrys fantastiske 

guitarspil, der væltede - og vælter - lytteren. Aldrig før eller siden har en 

guitarist formået at skabe en så slagkraftig personlig stil som Chuck 

Berry. Selvom Chuck skylder guitaristerne T-Bone Walker (fra 

1940'erne), Muddy Waters og Elmore James meget, formår han at samle 

de lidt modstridende stilarter jazz og blues i en helhed, der tilsat Chicago 

blues'ens hårde forvrængede guitarlyd fik datidens guitarister til at 

danse på bordene. Keith Richards og mange andre ville ikke have været 

navne, hvis de ikke havde stjålet med arme og ben fra Chuck Berry. Når 

man hører et hvilket som helst suppe-steg-is band anno 2002 spille 

rock'n'roll cover numre, er der Chucks riffs, man hører. 

Mest for guitarister … 

Her følger en gennemgang af de spektakulære riffs på den oprindelige 

indspilning: 

Intro 

Guitaren starter med en majestætisk hul kvart (typisk blues), der 

bevæger sig via et 1/2 tones slide i et fast rytmemønster. Skalaen er dur 

blues med lille septim og blues terts, der lander på en dur terts. Dette er 

den modne Chuck Berry, der her har forladt sin oprindelige urblues, der 

byggede på en skala med kun 5 toner (A-dur: A C D E G), da oktaven 

ikke er en del af den oprindelige afrikanske bluesskala. De mange hule 

kvarter og kvinter er det mest karakteristiske stiltræk ved rock'n'roll. 

Metrisk form: uuu | -uu -uu -u | uu uu uu uu | -uu - uu -u | uu uu ' ' u 

uu | 

Omkvæd 

169 | E l e m e n t e r

I omkvædet benytter Chuck Berry igen en simpel kvartfigur, der ligger 

fast uanset, hvad akkorderne laver nedenunder. Dette er igen et levn fra 

den meget gamle landblues, hvor der ikke benyttes skiftende akkorder. 

Faktisk er det et oldgammelt levn fra den oprindelige afrikanske musik, 

der ikke kendte til flerstemmig musik eller harmonier. 

Både intro–temaet og riffet i omkvædet varieres på en meget 

humoristisk måde fra vers til vers. Chuck Berry bruger her den typiske 

blues effekt, spørgsmål/svar, hvor guitaren reagerer på sangerens 

melodi, spiller med og udfordrer. 

Guitar tabulatur 

Her er introen i guitar tabulatur notation. 

Intro 

e|––––––––––––––––––––––––|6––6––6––6––6––6––6––6––|6–––––––––––––––––––––––| 

b|––––––––––––––––––6––8––|6––6––6––6––6––6––6––6––|6––9––8––6––––––––––––––| 

g|––––––––––––6––7––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––6––7––––––––| 

d|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––8––8––| 

a|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

b|––––––––––––––––––––––––|–––6––8––6––––––––––––––|–––––6–––––––6––––––––––| 

g|7––7––7––7––7––7––7––7––|7––7––7––7––7––5––3–––––|8–b10–––8–b10–––8–b10–––| 

d|8––8––8––8––8––8––8––8––|8––––––––––––––––––––5––|––––––––––––––––––––––––| 

a|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|6–––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|6–––––––––––––––––––––––| 

b|6–––––––6–––––––6–––––––|–––––6–––––––6––––––––––|6–––––––6–––––––6–––––––| 

g|–––8–b10–––8–b10––––––––|8–b10–––8–b10–––8–b10–––|–––8–b10–––8–b10––––––––| 

d|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

a|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––6–––––––––––8––6––|––––––––––––––––––6–––––|–––––––––6–––––6––––––––| 

b|–––––––––9––8––6––––––––|9––8––6–––––––––––6––9––|8––6–––––6–––––6––8––6––| 

g|8––b10––––––––––––––––––|–––––––––8––6–h7––7–––––|––––––b8––––b8––––8–6h7–| 

d|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

a|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––|––––––––––––––––––––––––| 

e|––––––––––––––––––––––––|| 

b|––––––––––––––––––––––––|| 

g|––––––––––––––––––––––––|| 

d|8–––––––––––––––––––––––|| 

a|––––––––––––––––––––––––|| 

e|––––––––––––––––––––––––|| 


- Den meget personlige tekst, der på næsten arketypisk vis fortæller 

historien om den fattige guitarist, der ender på de store scener. 

- Det suggestive omkvæd, der fastholder energi og styrke i sangen 

på et ultrahøjt adrenalin niveau. 

- De klassiske guitarriffs, der i højeste grad har været med til at 

forme rockmusikkens måde at spille guitar på. 

Hits 

1955 Maybellene (5) 

1956 Thirty Days 

No Money Down 

Too Much Monkey Business 

You Can't Catch Me 

Roll Over Beethoven (29) 

170 | E l e m e n t e r

1957 School Day (5) 

Rock and Roll Music (8) 

1958 Sweet Little Sixteen (2) 

Johnny B. Goode (8) 

Carol (18) 

Sweet Little Rock and Roller (47) 

Merry Christmas Baby (71) 

1959 Almost Grown (32) 

Back in the USA (37) 

Little Queenie (80) 

1964 Nadine (23) 

No Particular Place To Go (10) 

You Never Can Tell (14) 

Promised Land (41) 

1972 My Ding-A-Ling (1) 

Reelin' and Rockin (27) 

(er højeste plads på den hvide Billboard-hitliste) 

Berømte kopier 

The Beach Boys Surfin' USA (= Sweet Little Sixteen) 

Rolling Stones Come On 

Carol 

You Can't Catch Me 

I'm Talkin' About You 

Around and Around 

Beatles Rock and Roll Music 

Roll Over Beethoven 

Film 

Rock, Rock, Rock (1956) 

Mr. Rock and Roll (1957) 

Go, Johnny, Go (1959) 

American Hot Wax (1978) 

Hail, Hail, Rock and Roll (1987) 

Links 

Nyttige links med masser af spændende oplysninger om Chuck Berry: 

� www.chuckberry.com, den officielle Chuck Berry webside. 

� http://departments.colgate.edu/diw/pegg/chuck.html en entusiastisk fan webside. 

Johnny B. Goode var afslutningsnummeret ved en gigantisk rockkoncert 

i 1973 med Chuck Berry, Allman Brothers og The Grateful Dead. Det er 

den største rockkoncert nogensinde med ca. 600.000 publikummer. 

171 | E l e m e n t e r


Johnny B. Goode, guitar og duck walk. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Trust" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key f \major 

\time 4/4 

\tempo 4=130 

172 | E l e m e n t e r

1_\markup { Dm7 } 



r2.^\markup { D7 } r8 d8 

\break 

f4^\markup { Dm7 } d4 f4 d4 

f8^\markup { Dm7 } d4 f4. a4 

bes4^\markup { Gm7 } a4 g8 f4 e8 

(e2.)^\markup { A } r8 g8 

\break 

a8^\markup { F } a8 f8 a4.^\markup { Fmaj7 } g4 

bes8^\markup { Bb } a4 g4.^\markup { C7 } bes8 a8 

f4.^\markup { Dm } d4.^\markup { Bb } r4 

r2^\markup { Gm7 } r2^\markup { Am } 

r4^\markup { Dm7 } f4 f4 d4 

\break 

f8^\markup { Dm7 } d4 f4. a8 a8 

bes4^\markup { Gm7 } g4 c4^\markup { Eplus7 } bes4 

bes4.^\markup { Dm11 } a2^\markup { Am7 } r8 

r4^\markup { Gsus7 } bes4 c4 bes4 

c8^\markup { Fsus } bes4. c4 bes4 

\break 

a2.^\markup { A } r4 

r2^\markup { C-10 } r4. g8 

a4^\markup { F }_\markup { Chorus } a4 g8 a4. 

r8^\markup { Gm7 } bes8 a8 g4 g8 f8 e8 

a2^\markup { A } r2 

\break 

r2.^\markup { A } r8 g8 

a4^\markup { F } a4 g8 a4. 

r8^\markup { Gm7 } bes8 a8 g4 g8 f8 e8 

e2^\markup { Dm7 } r2 

\break 


r2.^\markup { Dm } _\markup { Ending } r8 a,8 

d4^\markup { Dm } d8 e4. e8 e8 

f8^\markup { Dm } f4 e4. r8 d8 

g4^\markup { E 10 } f4 e4 d4 

\break 

e2^\markup { Asus7 } (e2)^\markup { A } 

} 

173 | E l e m e n t e r

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


174 | E l e m e n t e r

11. Irrationelle rytmer 

Leksion 11: Sexy Ivy 

1. Tekst 

1. She was walking down the gym, 

Making ev‟rybody turn their head. 

She was walking down the gym, 

Making ev‟rybody turn their head. 

But I didn‟t look, 

Until I realised, 

She was the most sexiest girl in the world. 

Chorus Perfect body, 

My crazy baby, 

Sexy Ivy, Sexy Ivy. 

2. She was sitting in the bar, 

Making ev‟rybody want to talk. 

She was sitting in the bar, 

Making ev‟rybody want to laugh. 

But I didn‟t hear, 


She was the most dangerous girl in the world. 

3. We were riding, we were talking, 

In the bus and in the bed. 

We were riding, we were talking, 

She was always one step ahead. 

She was my babe, 


She was a dream and I was bound to loose, 

A dream and I was bound to loose. 

Chorus Keep on dreaming, 

Keep on dreaming, 

Sexy Ivy, Sexy Ivy, 

Sexy Ivy - 


175 | E l e m e n t e r

2. musik 



Engelsk titel: Sexy Ivy 

Indspillet: Shepherd Moons: Sexy Ivy (c) 2001 


Dedikation: Y (veninde) 

Historisk: 2004-2006 Stadig kaos i Irak. Velstandsbølge breder sig 

i Danmark. 



4.2 Melodistemmen er en forenklet blues-rytme. I virkeligheden burde 

figuren 8. + 16 hedde 8.. + 32, men det er for svært at læse. Brug 

den simple notation, men spil den rigtige figur med 1/32 i enden. 

4.3 Melodien er en simpel rock‟n‟roll blues. Prøv at spil hele sangen i Gdur, 

E-dur og F-dur. 

4.4 Omkvædet er lavet som en takt D og en tom takt A fire gange. 

4.5 Transponer sangen til C-dur og G-dur. 




176 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Irrationelle rytmer 

Irrationelle rytmer er en del af den moderne musiks faste udtryk. 4/4 kan 

fx deles i 3/4 + 3/4 trioler over 4/4. Denne form kendes af alle, der 

spiller klaver eller guitar. Andre irrationelle rytmer kan fx være 5/4 over 

4/4 eller 4/4 over 3/4. Vokalnoder har en mængde uregelmæssige 

taktdele, der passer til stemmens naturlige rytmer. Mange noder er mere 

eller mindre upræcise, så de irrationelle rytmer løser dette problem på en 

elegant måde via temposkift, trioler over 4/4 eller 4/4 opløst i meget små 

værdier delt i to slag pr. numerisk tæller. 

Simple irrationelle rytmer 

De mest almindelige irrationelle rytmer er: 

3/4:4/4, 4/4:3/4, 5/4:4/4 eller 7/8:4/4. Ved at bruge skiftende tempi 

kan man udstrække eller indskrænke længden af de irrationelle 

talkomplekser. Man kan på denne måde bruge en kort eller en lang 

irrationel værdi delt op i to til at angive næsten alle længder af takten. Et 

eksempel: 5/4 sænkes til 5/16 via ændring i metronomtallet og hæves 

så igen til 5/4 i det oprindelige metronomtal. 

I metrisk musik kan man bruge den irrationelle rytme til at fremhæve 

eller låne et andet tempo, på samme måde som man kan opnå en rigere 

harmonisering ved at låne fra en anden toneart. 

Komplekse irrationelle rytmer 

I matematik har et irrationelt tal aldrig noget præcist mål, men vil altid 

være tilnærmelser, nogle gange inddelt i mindre og mindre tilnærmelser, 

der dog aldrig bliver et præcist mål, hverken i det oprindelige irrationelle 

tal eller i inddelinger baseret på et irrationelt tal. Derimod kan irrationelle 

tals under- og overindelinger via meget små dobbelte mål godt kunne 

bruges til en tilnærmet, men nogenlunde målfast størrelse. 

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at irrationelle talværdier er 

sværere at spille end rationelle tal, så det skal altid overvejes om man 

måske burde forsimple den “smarte” irrationelle gyser til en “normal” 

værdi, der er umiddelbart forståelig. 

Polyrytmer er en anden form for komplicerede irrationelle tal, hvor man 

kombinerer to eller flere irrationelle tal samtidigt. 

Moderne brug af irrationelle tal: I moderne klassisk musik er 

irrationelle værdier som 11/8, 15/4 og 7/2 meget almindelige. 

Lille hade-opgave: Spil denne rytme, der består af 3x4 slag, der er 

underinddelt i: 1 2 3 / 1 2 3 / 1 2 3 / 1 2 3. De 3x4 slag skal passe til en 

4/4 takt. Hvordan gør man det, når man skal overholde de markerede 

nodeværdier? God fornøjelse! 

177 | E l e m e n t e r

6. Personer: The Message 

Musikalske mesterværker: The Message 

I 1980‟erne sov rockmusikken tornerosesøvn. 1960‟ernes klassiske rock 

og 1970‟ernes punk og new wave var nu musikhistorie og ikke mere 

levende musik. De store gamle grupper var enten opløst eller levede af at 

turnére med deres gamle hits. Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 

1979 startede det, der skulle blive det sidste kapitel i den kolde krig. 

Vesten frygtede stadig for Sovjet og USA‟s uhyggelige lagre af A- og Bbomber, 

og freden var bestemt ikke nogen given ting i 1982. Den 

reaktionære tidl. skuespiller Ronald Reagan blev valgt som præsident i 

USA, og stemningen var lagt an til undertrykkelse og yderligere 

klassedeling i det store, rige land USA med de mange ”working poor” 

(fattige med arbejde). De første ofre for en højreorienteret regering er 

som bekendt de fattige, ikke mindst de sorte, der allerede dengang var 

overrepræsenteret i fængslerne (det er siden blevet meget værre). Der 

var lagt op til raceopstande à la de blodige ”borgerkrige” i USA‟s storbyer 

i slutningen af 1960‟erne. Men i stedet for brændende biler, gummikugler 

og dræbte unge, begyndte de sorte at danse! De breakede og svingede til 

DJs, der ”scratchede” på grammofoner, og de unge sorte udtrykte den 

samme rå energi som punkerne i 1970‟ernes London. Og med den nye 

graffiti var en helt ny kultur skabt, der i 10 år skulle give rocken baghjul 

over hele verden. Først var rapmusikken dansemusik med en macho 

attitude. Men den første politiske rapsang kom faktisk et par år før bl.a. 

Public Enemy bragede igennem med deres revolutionshymner. Det var 

det geniale femkløver i DJ / MC gruppen Grandmaster Flash and the 

Furious Five, der var mændene bag den første vrede sang i det nye årti. 

Den hed kort og godt ”The Message”. Og det budskab blev forstået! 


Joseph Saddler, kendt under kunstnernavnet ”Grandmaster Flash” blev 

født 1. januar 1958 på Barbados. Familien flyttede dog snart til bydelen 

Bronx i New York, hvor han voksede op. Som barn blev han begejstret for 

178 | E l e m e n t e r

l.a. Glenn Miller, James Brown, Aretha Franklin og bands som Thin Lizzy 

og Led Zeppelin. Selvom Flash var dybt inde i musik, var det typisk for 

ham, at han i stedet for at gå til musikundervisning, blev optaget på en 

tekniske højskole for at lære om elektronik – det var og er den tekniske 

side af musik, der er den egentlige kerne i Flash enestående talent som 

DJ. 

På dette tidspunkt midt i 1970‟erne var DJ kulturen inde i en rivende 

udvikling, og Flash kom hurtigt i lære hos DJ‟en Pete Jones. Flash 

eksperimenterede med at kombinere Jones rytmiske brug af pladespillere 

med de specielle plader som den berømte DJ Kool Herc brugte. I et helt 

år sad Flash i sit soveværelse og lærte sig kunsten at få to plader til at 

flyde sammen, for så – med millisekunders præcision at stoppe den ene 

plade, så trommerne står alene og så gentage det. Dette er et ”break” og 

helt basalt for den tidlige Hiphop og Rap. Ved at bruge to ens plader og 

en mikser kunne Flash ændre og gentage breaks‟ene i et forrygende 

tempo, der endte med at give ham tilnavnet ”Flash” pga. de flyvende 

hænder på pladespillerne. 

Efter året som eremit begyndte Flash at optræde ved fester i Bronx, hvor 

han blev ekstremt populær hos publikum, der elskede når han tryllede 

med pladespillerne. Ejerne af spillestederne var knapt så begejstrede, 

fordi det medførte at publikum holdt op med at danse og i stedet kiggede 

på Flashs hænder. For at undgå dette problem, samlede Flash tre MC‟er, 

der kunne holde dansen i kog; Cowboy (Keith Wiggins), Melle Mel (Melvin 

Glover) og dennes bror Kid Creole (Nathanial Glover). De optrådte under 

navnet ”Grandmaster Flash and the 3 MCs with the Beat Box”. 

Efter at have spillet (gratis) til talløse – ofte ulovlige – fester, blev Flash 

og hans gruppe kontaktet af manageren Ray Chandler, der foreslog at 

Flash fik sit eget sted, hvor de kunne arrangere fester med entré. Det var 

helt uhørt dengang, hvor alle fester var gratis, men Flash var stærkt 

smigret ved tanken om, at nogen ville betale for at høre hans musik, så 

han slog til. 

Klubben ”The Black Door” blev så populær, at Flash måtte hyre en 

tidligere gadebande for at beskytte musikerne mod de til tider ret 

voldsomme publikummer. Nogle få måneder senere var klubben blevet for 

lille til gruppens hurtigt voksende publikum og i september 1976 spillede 

de for næsten 3.000 mennesker på et større spillested. Der kom dog 

hurtigt problemer med manageren, og Flash arbejdede derfor alene i en 

periode, hvor han bl.a. var med i de berømte ”DJ krige” (ligner lidt 

middelalderens trubadur sangdyster), hvor DJs kæmpede mod hinanden. 

Der var ingen officielle præmier, men den DJ, der vandt, konfiskerede 

simpelthen de andre DJs udstyr! 

I 1978 skrev Flash kontrakt med Sugarhill Records og gendannede 

gruppen under navnet ”Grandmaster Flash and the Furious Five”, nu 

udvidet med MC‟en Raheim. Efter en række mindre hits udkom den 

epokegørende single ” Adventures of Grandmaster Flash on the Wheels of 

Steel”, der for første gang viste Flahs som DJ på plade. Det er også den 

179 | E l e m e n t e r

første plade, der udelukkende består af samplet musik af andre 

kunstnere. Succesen medførte at gruppen kom til at være 

opvarmningsband for the Clash Europaturné, der dog blev en blandet 

oplevelse, da punkpublikummet reagerede ret så negativt overfor den 

nye, mærkelige musik, der ikke var rock. 

Året efter i 1982 udkom så ”The Message”. Musikken var skrevet af Sylvia 

Robinson, ejeren af Sugarhill Records, sammen med perkussionisten Ed 

”Duje Boote” Fletcher, der var fast studiemusiker for selskabet og og 

Jiggs Chase. Teksten er af MC Melle Mel. Sangens hypnotiserende 

omkvæd ”Don‟t push me, ‟cause I‟m close to the edge” var et 

gennembrud for det, der senere er blevet kendt som politisk rap- eller 

gangsta-rap. Den mørke tekst om frustrerede mennesker i Bronx vakte 

opsigt verden over og var med til at skabe den store hiphop bølge, der i 

midten af 1980‟erne forviste rockmusikken fra FM-radioerne. Melle Mels 

knivskarpe, indtrængende stemme rystede lytterne, selvom de fleste nok 

desværre kun fangede omkvædet. Teksten er nemlig et digterisk 

mesterværk, der kunne have været skrevet af en beatpoet som Allan 

Ginsberg, hvis gennembrudsdigt ”Howl” faktisk minder lidt om ”The 

message”. 

Sangen fik en platinplade efter kun en måned, blev omgående et 

verdenshit og er hiphop/raps første klassiker. Der kom desværre en 

alvorlig kurre på tråden mellem Flash og Sugarhill Records, da de lovede 

kæmpebeløb til musikerne udeblev. Resultatet blev, at Flash smækkede 

med døren og forlod selskabet sammen med Kid Creole og Rahiem. Men 

da han sagsøgte selskabet for 5 mio. dollars, opnåede han kun at måtte 

beholde sit kunstnernavn! 

Efter ”The Message” arbejdede Flash med mange forskellige kunstnere 

indenfor mange genrer. Et lille udvalg: ”Johnny the Fox” med Thin Lizzy, 

og ”Walk this Way” med Run-DMC / Aerosmith. Han fik også selv et par 

store hits bl.a. ”White Lines”, ”Scorpio” og ”Larry‟s Dance Theme”. 

Efter at have været næsten glemt gendannedes Grandmaster Flash and 

the Furious Five i 1990-erne og har siden optrådt sammen ved en del 

lejligheder. MC Cowboy var dog død efter lang tids narkomisbrug i 1989. I 

2002 udgav Flash et meget rost remix af sine tidlige musik, så han og 

gruppen er bestemt ikke glemt. 


Som næsten al rap er sangen en lang talesunget monolog med indlagte 

omkvæd. Der er ingen akkordskift eller egentlig melodi, kun kraftfuld 

messende fremsigelse af budskabet. Den ret lange sang består af 5 vers 

med omkvæd. 

Sangens tekst 

180 | E l e m e n t e r

The Message 

Omkvæd 

It's like a jungle sometimes 

It makes me wonder how I keep from goin' under 



Som indledningen til I’ll cover the Waterfront, der også maler en nocturne 

i ord fra den mørke by. 

Rap 1 

hvor vi møder fortælleren selv 

Broken glass everywhere 

[Rim er mærket med understregning – rimene er enormt vigtige i 

rapmusik, som en erstatning for den manglende melodi. Ved mere 

avancerede rim, angives de forskudte rim med A A B A B etc.] 

People pissin' on the stairs, you know they just don't care 

Her er vi midt i elendigheden, midt i slumkvarteret 

I can't take the smell, can't take the noise 

Got no money to move out, I guess I got no choice 

Rats in the front room, roaches in the back 

Rotter og kakerlakker, velbekomme 

Junkies in the alley with a baseball bat [halvrim] 

I tried to get away but I couldn't get far 

'cuz a man with a tow truck repossessed my car [en mand tog sin 

(stjålne) bil tilbage] 

Omkvæd 

Don't push me 'cuz I'm close to the edge 

Denne linie er årsagen til at sangen blev et kæmpehit. Det er en 

feberhedt billede af en ung mand, der ønsker det gode, konstruktive, men 

hele tiden bliver presset ud over randen, ned i afgrunden. Et virkelig 

stærkt omkvæd. 

I'm trying not to lose my head 

Uh huh ha ha ha 



Rap 2 

Hvor vi møder en posedame 

Standin' on the front stoop hangin' out the window (A) 

Watchin' all the cars go (A) by, roarin' as the breezes blow (A) 

Crazy lady, livin' in a bag (B) 

181 | E l e m e n t e r

Eatin' outta garbage pails [skraldespande], used to be a fag hag (B) 

[fag hag: “kedsommelig kælling”] 

Said she'll dance the tango, skip the light fandango (A) [Hej Procol 

Harum!] 

A Zircon princess (C) seemed to lost her senses (C) [Zircon Princess: 

“prinsesse glitterstads”] 

Down at the peep (D) show watchin' all the creeps (D) 

[Peep (peep show) = striptease, creeps=”slimede typer”] 

So she can tell her stories to the girls back home (E) 

She went to the city and got social security [ingen rim!] 

She had to get a pimp [alfons], she couldn't make it on her own [E 

halvrim] 

Omkvæd 

Don't push me 'cuz I'm close to the edge … 

Rap 3 

Hvor vi møder fortællerens tyvagtige bror, fortællerens skræmte kone 

samt fortællerens lægejournal 

My brother's doin' bad, stole my mother's TV 

Says she watches too much, it's just not healthy 

"All My Children" in the daytime, "Dallas" at night 

Can't even see the game or the Sugar Ray fight 

Sugar Ray Leonard er en af de største amerikanske boksere efter 

Muhamed Ali 

The bill collectors, they ring my phone 

and scare my wife when I'm not home 

Dette er virkeligheden i slummen – jo færre penge, du har, des flere 

skylder du væk 

Got a bum education, double-digit inflation 

[Har en skod uddannelse og en tocifret inflation] 

Can't take the train to the job, there's a strike at the station 

Neon King Kong standin' on my back 

Av! 

Can't stop to turn around, broke my sacroiliac [Diskosprolaps] 

A mid-range migraine, cancered membrane [migræne gør det ikke alene] 

Sometimes I think I'm goin' insane 

I swear I might hijack a plane! [hijack a plane=kaprer et fly] 

Omkvæd 

Don't push me 'cuz I'm close to the edge … 

Rap 4 

hvor vi møder fortællerens søn 

182 | E l e m e n t e r

My son said, Daddy, I don't wanna go to school 

'cuz the teacher's a jerk, he must think I'm a fool 

And all the kids smoke reefer [marihuana], I think it'd be cheaper 

[linierim] 

Stoffer i massevis 

if I just got a job, learned to be a street sweeper [gadefejer] 

Når jeg er dum, kan jeg jo lissom bare få et dumt job osse? 

Or dance to the beat, shuffle my feet [linierim] 

Wear a shirt and tie and run with the creeps [halvrim] 

'cuz it's all about money, ain't a damn thing funny [linierim] 

You got to have a con [en fidus] in this land of milk and honey 

Penge er alt; hvis du ikke bøffer de andre, bøffer de dig 

They pushed that girl in front of the train 

Took her to the doctor, sewed her arm on again [halvrim] 

Først skubber de hende ud for toget, så syede de armen på igen, 

mystisk… 

Stabbed that man right in his heart 

Gave him a transplant for a brand new start 

Er det politikerne, der tager livet af de sorte og giver dem et pseudoliv i 

stedet? 

I can't walk through the park 'cuz it's crazy after dark [linierim] 

Keep my hand on my gun 'cuz they got me on the run [linierim] 

De vanvittige våbenlove, der er hovedårsagen til de mange drab i USA 

I feel like a outlaw, broke my last glass jaw [linierim] 

[Glass jaw = en skrøbelig kæbe eller frygt for at blive slået] 

Hear them say "You want some more?" 

Livin' on a see-saw [seesaw=en vippe på en legeplads] 

Omkvæd 


Rap 5 

hvor vi møder Gud og de sortes fremtidsudsigt i et land, hvor sorte er 

prædestineret til at ende i fængsel 

A child is born with no state of mind [Hej Elvis og “In the Ghetto”] 

Blind to the ways of mankind 

God is smilin' on you but he's frownin' too [frown=rynker panden] 

[linierim] 

Because only God knows what you'll go through 

You'll grow in the ghetto livin' second-rate 

And your eyes will sing a song called deep hate 

183 | E l e m e n t e r

Flot, flot linie! 

The places you play and where you stay 

Looks like one great big alleyway 

You'll admire all the number-book takers 

Thugs, pimps and pushers and the big money-makers 

[voldsmænd, alfonser, pushere og dem, der er ved muffen] 

Drivin' big cars, spendin' twenties and tens [store sedler] 

And you'll wanna grow up to be just like them, huh 

Smugglers, scramblers, burglars, gamblers 

[Smuglere, motorcykler, indbrudstyve, spillere] 

Pickpocket peddlers, even panhandlers [nu bruges der også bogstavrim 

(stavrim)!] 

[Lommetyvesælgere, selv “grydetrænere” 

Er der nogen blandt læserne, der kender dette New York slangudtryk? 

Skriv til Søndag aften!] 

You say I'm cool, huh, I'm no fool 

Pyha – sikken maskingeværsalve af politisk poesi, perfekt afsluttet med 

“You say I’m cool”, der bringer lyntoget ned i fart! 

But then you wind up droppin' outta high school 

Now you're unemployed, all non-void [værdiløs] 

Walkin' round like you're Pretty Boy Floyd [smart 3 dobbelt rim!] 

[Klik her for at læse om Pretty Boy Floyd] 

Spiller karl smart, leger gangster, men se hvad der sker! 

Turned stick-up kid [røver], but look what you done did 

[done did, nu er det sort slang ikke “rigs amerikansk”] 

Got sent up for a eight-year bid 

Det blev lige otte år i skyggen, makker 

Now your manhood is took and you're a Maytag 

[Nu’ din manddom væk, og du bliver kastet op og ned (surferslang)] 

Spend the next two years as a undercover fag 

Bein' used and abused to serve like hell 

'til one day, you was found hung dead in the cell 

I to år ligger du på knæ for alle fyrene [fag=bøsse, undercover], 

du bli’r brugt og misbrugt som ind i helvede 

Til den dag, hvor de finder dig hængt i din celle. 

It was plain to see that your life was lost 

184 | E l e m e n t e r

You was *) cold and your body swung back and forth [1/4 rim] [Back and 

forth = frem og tilbage] 

But now your eyes sing the sad, sad song 

Of how you lived so fast and died so young so... 

Så var der ikke mere liv til dig, en frygtelig vrede over uretfærdighederne 

og volden 

Omkvæd 


I'm trying not to lose my head 

Uh huh huh huh 



Huh, uh huh huh 



Huh, uh huh huh 

*) I visse typer sort slang anvendes udelukkende “was” (ental) også i de tilfælde, hvor man 

normalt bruger “were” (flertal) 

Sangens musik 

Melodi 

Næste ingen, kun talesang. 

Harmonier 

Kun én akkord hele vejen. 

Rytmisk struktur / omkvæd 

Rap er – som den funk/soul musik, der er dens musikalske rødder – 

baseret på et komplekst rytmisk mønster med en langsom 4/4–dels takt 

øverst (niveau 1, 1/2 noder), der i normal notation bredes over 2 takter i 

niveau 2, dvs. 8 x 1/4. Under de øverste lag, ligger et ”gitter” af 1/16, 

der er den underste puls i rap. Ved at synkopere omkvædet på 3/16-deles 

slag, opnås en stærkt virkende modrytme til den ”dovne” trommespil i 

1/8-dele i niveau 3 (ikke vist på tegningen). Man kan fysisk se på 

noderne, hvordan slagene ligesom kommer for tidlig, dvs. før det næste 

grundslag i 1/4-dele (til ikke-nodelæsere: buerne mellem visse af 

noderne er overbindinger, så de to noder med en bue under skal læses 

som én node). 

Det er denne 1/16-dels synkope figur, der sammen med omkvædets tekst 

er årsagen til sangens store gennemslagskraft. 

185 | E l e m e n t e r

Melodien er tilnærmet, da Melle Mel taler mere end han synger. 

Orkestrering 

Der kører en fast grundrytme baseret på en dump stortromme og en dyb 

bas. Over grundrytmen kommer fugleagtige elektroniske lyde, reallyde 

som lyden af knust glas, der starter vers 1 (rap 1) og antydede funk 

guitar riffs i slutningen af nummeret. Orkestreringen er generelt meget 

luftig og tilbagelænet; det er ikke noget ”vildt” nummer musikalsk set. 

Det vilde kommer fra teksten. 

Flash som DJ geni 

Grandmaster Flash var – i konkurrence med to andre DJs Afrika 

Bambaataa og DJ Kool Herc – med-ophavsmand til følgende DJ tekniker: 

�� Cutting/scratching: Gentager et slag eller en musikalsk frase ved at 

bevæge pladen tilbage eller frem. 

�� Back Spinning: Gentager et slag eller en musikalsk frase på en plade 

ved skiftevis at køre begge plader baglæns til det ønskede slag eller 

frase og på den måde gentage den) 

� Punch-phrasing: Spiller visse dele af en plade på een grammofon i 

hurtige, høje bevægelser, mens en anden kopi af den samme plade 

spiller på den anden grammofon). 

� Mikser pladerne bag ryggen (à la Jimmy Hendrix) 

� Sparker til mikser kontrollerne med fødderne 

Sceneshow 

Grandmaster Flash & the Furious Five optrådte altid i lædertøj på scenen. 

Når Flash optrådte, havde han guldringe på alle fingrene, der glimtede, 

når spotlightene lyste på hans hænder: 

Hip Hop 

er en livsstil, der startede i New York bydelen Bronx. Den opstod i starten 

af 1970‟erne og bredte sig siden til hele verden. En hip hopper elsker rap, 

breakdance, DJ‟es og graffiti. 

186 | E l e m e n t e r

Rap 

er rytmisk / messende tale over en rytme eller et DJ miks. 

MC / DJ 

er en kunstner, der rapper. MC er en forkortelse for “Master of 

Ceremonies”. En DJ er forkortelse for det ældre udtryk diskjockey, der 

oprindeligt stod for en radiovært, der spillede plader. I hip hop 

sammenhænge betyder det en kunstner, der laver ny musik ved at spille 

1-2 plader som en slags instrument. 

Breakdance 

Er en vild og akrobatisk dans til rapmusik. Den første ”break” danser var 

soulsangeren James Brown med sit hit "Get on the Good Foot" fra 1969. 

James Browns forbløffende sceneshow inspirerede de unge hip hoppere til 

endnu vildere ting, såsom at rulle i en slags kosakdanse, stå på hovedet 

eller slå kolbøtter. Den oprindelige breakdance foregik mest i gulvhøjde 

(”old style”), men blev senere mere og mere udadrettet og 

højdespringende (”new style”). 

Graffiti 

blev født i New York 1971 med det første ”tag (mærke)” TAGI 183, der 

blev sprøjtet på undergrundsbanernes vægge i stort antal. Det vakte stort 

opsigt, og da de landdækkende aviser beskrev fænomenet, begyndte 

unge over hele USA at lave tags. Det udviklede sig siden hen til egentlige 

vægmalerier ved siden af de oprindelige tags. Hip hop bevægelsen, der 

startede samme år som den første tag, tog graffiti til sig som deres egen. 

I løbet af 1990‟erne løb tagbølgen dog løbsk i mange lande, og graffiti 

regnes i dag for hærværk. 


� Omkvædet 

� Lyden og groovet, der er forbilledet for bl.a. Madonnas tidlige plader. 

�� Teksten 

Links 

Grandmaster Flash 

Den officielle Grandmaster Flash webside. Meget interessant og skægt 

layout; han er en teknisk filur, ham Flash! 

Interview 

Interessant interview med Grandmaster Flash fra 1996. 

Grandmaster Melle Mel 

God biografi om MC‟en Melle Mel, der rappede ”The Message”. OBS! Der 

er masser af popups på siden, men læs den alligevel. 

Sugarhill Records og Sylvia Robinson 

Hør historien om The Message set fra pladeselskabets side. 

187 | E l e m e n t e r

Kurt Blow The History of Rap 

Fremragende webside om rap og hip-hops historie skrevet af én af de 

første rapere Kurt Blow. 

History of Graffiti 

Genial gennemgang af graffitis historie. 

Grandmaster Flash til en australsk journalist, der kom til at kalde ham en 

rapper i 2002: 

“kan du SÅ forstå det! Jeg, Grandmaster Flash, er IKKE en rapper. 

Jeg er en DJ, har altid været det og vil altid være det.” 


Grandmaster Flash. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Sexy Ivy" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 






188 | E l e m e n t e r






\clef treble 

\key b \major 

\time 4/4 

\tempo 4=150 

r1_\markup { B } 

r1^\markup { B } 

r1^\markup { Fis } 

r2.^\markup { Fis } fis8. gis16 

\break 

b8.^\markup { B } b16 b8. b16 b4 fis8. gis16 

b8.^\markup { B } b16 gis8. gis16 fis4 d8. b16 

(b4.)^\markup { B } r4. r4 

r2.^\markup { B } fis'8. gis16 

\break 

b8.^\markup { E } b16 b8. b16 b4 fis8. gis16 

d'8.^\markup { E } d16 b8. b16 fis4 d8. b16 

(b4)^\markup { B } r2. 

r2.^\markup { B } r8. fis'16 

a8.^\markup { Fis } a16 fis8. a16 fis4 a8. fis16 

a8^\markup { E } gis4 fis4 fis8 gis8. fis16 

b4^\markup { B } r4 b8. b16 gis4 

b8.^\markup { B } b16 gis8. b16 (b4) r4 

a4^\markup { D } a4 a8 b8 r4 

r2.^\markup { A } r8 fis8 

a4^\markup { D } a4 a8 b8 r4 

r1^\markup { A } 

fis4^\markup { Fis7 } fis4 e8 fis4. 

r1^\markup { Fis7 } 

fis4^\markup { Fis7 } fis4 e8 fis4. 

r1^\markup { Fis7 } 

r1_\markup { ending }^\markup { B7 } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

189 | E l e m e n t e r



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


190 | E l e m e n t e r

12. Stil 

Lektion 12: Merry-go-round 

1. Sangtekst 

Merry-go-round 

1. Gobo the clown takes a boy by his hand, 

Opens the sky with the sun and the moon, 

Onto the stars and the friendly trolls. 

But what is it worth when your parents are lost, 

Jammed in their talketytalk, 

Mama, I want to go with the clown - 

Chorus Merry-go-round at a terrible pace, 

Jump to your seat, let the fun begin. 

Year after year in an empty space, 

Cling to your mommy, cling to your kid. 

The ride is over – you are a man. 

2. Ingrid the girl brings a handful of beers, 

Igniting her friends with her words, 

Feeble constructions of genius and fame. 

Lost in a zoo, the unthinkable gloom, 

Faces distorted, grey animals loom, 

Now you are young and now you grow old. 

3. Father and mother parade with a child, 

Breathing the world with his shiny eyes. 

Where is the clown? – sorry, Madam, he‟s dead – 

Towers of jewels with a magical glow, 

Light up the boy and his dad. 

Mama, I want the clown to come back. 

4. Running and screaming, not able to move, 

Father and mother, where are you, I‟m lost, 

Lost in my work and my talketytalk. 

Falling to pieces, cracking up, 

Floating in mother‟s translucent womb, 

Holes through the past and the days to come – 


191 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Merry-go-round 

Indspillet: Shepherd Moons: Merry-go-round (c) 2001 


Dedikation: Lukas (Henriks søn) 

Historisk: 2001-2003 Krig i Irak. Mini depression. 



4.2 Melodistemmen er næsten kun på en tone pr. takt. Tæl efter hvor 

mange afvigelser, der er fra den samme gentagne tone. 

4.3 Find en eller flere andre sange, der har den samme tone hele tiden, 

Der er ret mange, der har den samme tone. 

192 | E l e m e n t e r

4.4 Akkorderne starter med D(add 9). Så kommer der Cmaj7, A(add 9), 

Em og D+. Så bryder vi tonaliteten og bruger Amaj7 og Dmaj7. Til 

sidst afsluttes med Em7 og Fmaj7(b5). Hvilke tonearter bevæger vi 

os rundt i? Lav et skema, der viser, hvornår vi er i C og hvornår vi er 

i Amaj7. Hvordan kommer vi fra Em7 til Cmaj7 i næste vers? 

4.5 Transponer sangen til F-dur. 




5. Poetik: Stil 

Alle forfattere og sangskrivere har en stil. Det kan være en humoristisk 

stil, en hårdtslående stil eller en saglig stil. Der er utallige varianter 

indenfor skønlitteratur eller faglitteratur. Uanset genren vil en forfatter 

typisk beholde sin stil, der er et varemærke for ham/hende. Et par 

berømte eksempler er Hemingway (hårdtslående stil), Marcel Proust 

(reflekterende stil) og Franz Kafka (saglig stil). Der eksisterer ikke nogen 

“neutral” eller “variabel” stil, da forfatteren normalt ikke er istand til at 

skabe separate tekstuniverser uden at forfatterens personlige stil skinner 

igennem teksten. 

Stil 

Fortælleren har en række typiske udtryk, en stil. Det vil ofte være en af 

de ca. 6-10 stilarter, som fortælleren bruger til at udtrykke sig med. 

Stilen kan være: 

● Fortælleren kan være en jeg person eller tredje person. 

● Synspunktet kan være forfatterens bevidsthed. 

● Allegori er en fiktion om symboler, karakterer og begivenheder. 

● Symbolisme er en symbolsk beskrivelse af en person eller en 

begivenhed, der repræsenterer en anden betydning. 

● Tonen i en tekst er den attitude, som historien fortælles med. Tonen 

kan være formel, uformel, højtidelig, spøgende, alvorlig, ironisk eller 

andre attituder. Tonen er den modus, som forfatteren skaber 

indenfor sin fortælling. 

● Fantasien bruges i litteraturen til at skabe billeder i form af 

fornemmelser af virkelighed og metaforer. 

Episk 

En episk tekst er nøgtern og letforståelig. Mange store forfattere har 

udtrykt sig i det episke formsprog, der er karakteriseret ved et ligefremt 

ubesmykket sprog, der udtrykker tingene, som de er. Episk sprog kan 

ligne fagprosa, men er det ikke. Det episke sprog kan være alvorligt, men 

kan også være stærkt ironisk og sarkastisk. Humor baseret på rendyrket 

episk stil er tit meget, meget morsomt. 

193 | E l e m e n t e r

Lyrisk 

Den lyriske form er den typiske digterstemme med et jeg, der fortæller 

om personlige oplevelser. Det er så at sige, personens ånd, der taler. Den 

vigtigste egenskab ved en lyrisk tekst er syntesen, dvs. evnen til at kunne 

koncentrere en lang prosatekst til en kortfattet, lyrisk tekst med 

metaforer og billeder. I mange digte er metaforerne slet ikke nødvendige, 

da sproget i sig selv udtrykker en handling og en følelse. 

Blandede former 

I vildvoksende tekster som fx en dramatisk røverhistorie kan brugen af en 

episk fortælling skabe et virkelighedsnært rum omkring de dramatiske og 

ikke særligt troværdige begivenheder. Ved at veksle mellem fantasi og 

virkelighed kan man skabe nye universer, der virker troværdige, som om 

vi kendte historien i forvejen. Det er eventyrdigternes evne til at bruge 

virkeligheden blandet med det eventyrlige. 

De fleste blandede tekster med lige dele episk og lyrisk indhold bliver 

kategoriseret som fantasi. Børnebøger er typiske eksempler på fantasi 

blandet med realisme og episke fortællinger. 

194 | E l e m e n t e r

6. Personer: I Cover the Waterfront 

Musikalske mesterværker: I Cover the Waterfront 

Før Beatles opfandt begrebet "bands der skriver deres egen musik", var 

det absolut ikke normalt, at sangerne og orkestrene skrev deres egen 

musik. Fra den tidlige Music Hall musik, over ragtime og frem til jazzens 

sidste kreative periode i slutningen af 1930'erne var det berømte 

sangskrivere som Jerome Kern, Irving Berlin, George Gershwin, Cole 

Porter og Richard Rodgers, der dominerede musikken. De mange 32takters 

sange fra dengang udgør stadigt hovedparten af de såkaldte "jazz 

standards", der er en slags kanon for de fleste jazzmusikere i dag. En af 

de lidt mindre kendte sangskrivere var dirigenten og filmmusikdirektøren 

Johnny Green. Skønt de færreste i dag vil nikke genkendende til hans 

navn, har han skrevet 2 af de betydeligste sange i jazzens historie: "Body 

and Soul" og "I cover the Waterfront". Begge er mesterværker, men den 

melankolske og hjerteskærende smukke "I cover the Waterfront" er 

måske den fineste af de to og har tiltrukket så forskellige kunstnere som 

Louis Armstrong, Django Reinhard og Billie Holiday. 


Johnny W. Green blev født i New York 1908. Han kom på Harvard 

universitetet, men valgte efter sin eksamen at blive musiker i stedet for 

bankmand, som hans far havde ønsket det. Som kun 22-årig fik han sit 

første hit "Body and Soul", der stammede fra revyen "There's a Crowd". 

Nogle år senere skrev han "I cover the Waterfront". Begge sange*) var 

med tekst af Edward Heyman (født 1907), der også er kendt for "When I 

fall in Love". 

*) "Body and Soul" havde Robert Sour og Frank Eyten som medforfattere). 

Johnny Green begyndte sit livslange arbejde som musikansvarlig for de 

store filmselskaber i 1930-33, hvor han arbejdede for Paramount 

studierne i New York, og senere fra 1949-58 for MGM studierne. Han er 

den musikalske bagmand bag så kendte film som "An American in Paris" 

195 | E l e m e n t e r

med Gene Kelly og "High Society" med Frank Sinatra og Bing Crosby. 

I perioden 1933-40 turnerede han med sit egen danseband i USA, og 

samarbejdede med bl.a. Fred Astaire. 

Johnny Green døde i 1989 i New York, hvor han havde levet og arbejdet 

det meste af sit liv. Ved sin død var han bedst kendt som en fremragende 

dirigent og arrangør. 


"I cover the Waterfront" er en klassisk "jazz standard" sang med et 

indledende "vers" og i den senere "berygtede" ABBA form, dvs. to 

omkvæd, et mellemspil og et sidste omkvæd. I de fleste moderne 

udgaver af sangen udelades det stemningsfulde "vers" desværre, så man 

går lige til det berømte omkvæd. 

Sangens tekst 

Eddy Heymans tekst er en vidunderlig nocturne fra New Yorks havn. 

Fortælleren står alene foran det store hav, kærlighedens arketypiske 

billede, og stirrer længselsfuldt efter sin elskede. Kommer min elskede 

tilbage til mig? Der er en ædel enkelthed i disse vers, en klassisk 

underbetoning, hvor det sentimentale ikke findes mere, en renset, lutret 

tekst. 

Og der er håbet hos den forladte elsker, der står "under stjernerne". 

I cover the Waterfront 

Vers / forspil 

Away from the city that hurts and knocks, 

I'm standing alone by the desolate docks 

in the still and the chill of the night 

Samme stemning finder gengives i Odis Reddings "Standing on the dock 

of the bay". 

I see the horizon the great unknown 

my heart has an ache 

it's as heavy as stone 

with the dawn coming on, make it last 

Vi ved stadig ikke med bestemthed, hvad der foregår, men noget tyder på 

en sorg, et savn. 

196 | E l e m e n t e r

Omkvæd 

I cover the waterfront 

I'm watching the sea 

"Jeg vogter havnen, jeg stirrer ud over havet" 

Will the one I love 

Be coming back to me 

Så det er en kærlighedssang... 

I cover the waterfront 

In search of my love 

And I'm covered 

By a starlit sky above 

"og en stjernebestrøet himmel våger over mig" En meget smuk og enkel 

linie om håbet trods sorgen. 

Mellemspil 

Here am I 

Patiently waiting 

Hoping and longing 

Oh how I yearn 

Where are you 

Mere ordinært, men giver Johnny Green chancen for at føre musikken ind 

til en stadigt stærkere spænding, der til sidst udløses ved den sidste 

repetition af omkvædet. 

Have you thought back time 

Men nu er det lige pludseligt ikke så ordinært! 

Will you remember 

Will you return 

Omkvæd dacapo 


Det der gør Johnny Greens melodi så intens og betagende er, at den 

holder et såkaldt "orgelpunkt, dvs. har en enkelt tone som udgangspunkt. 

Tonen i "I cover the Waterfront" er H, tertsen i G-dur akkorden. Når 

akkorderne skifter under sangen danner det gentagne H spændende og 

changerende klange, konsonanser og dissonanser. 

Grundakkorderne til omkvædet bevæger sig således (moderne udgaver 

har mange indskudte akkorder og andre klangfarver): 

G-dur 

G / / / | 

197 | E l e m e n t e r

Am7 / / / | 

D7 / / / | 

G / / / | 

Tonika 

Parallelmoll subdominant 

Dominant 

Tonika 

G / / / | 

Bm7 / / / | 

E7 / / / | 

A / / / | 

Tonika 

Parallelmoll dominant 

Sekundær bidominant 

Primær bidominant 

Bm7 / / / | E7 / / / | 

Am7 / / / | D7 / / / | 

Akkorderne antager karakter af A-dur, men opløses i G-dur igen 

Tonika er grundakkorden, subdominant akkorden på fjerde skalatrin 

(kvart) og dominant akkorden på femte skalatrin (kvint). Jazz arbejder i 

modsætning til rockmusik og blues oftest i kvintrækker, f.eks. G - E7 - A7 

- D7 - G. Det giver jazzmusikken en karakteristisk flydende 

toneartsfornemmelse, når man dvæler på "toneartsfremmede" akkorder 

som f.eks. E7 i en G-dur melodi. 

I mellemspillet varieres melodien, og akkorderne bygger langsomt op til 

omkvædets genkomst. Akkorderne ligger for resten tæt på John Lennons 

yndlingsakkorder: G Bm7 Em (Help, A Day in the Life" mfl.) 


� Det smukke kontrapunktiske samspil mellem melodistemmen og de rastløse akkorder. 

� De fine harmonier, der er som skabt til romantiske, blå soloer. 

� Den stærke og enkle kærlighedstekst uden den mindste sentimentalitet. 

Links 

ladyday.net er en fin side om Billie Holiday og derigennem om tredvernes 

jazzmusik, som Johnny Green og Edward Heyman var en integreret del 

af. 

198 | E l e m e n t e r

Sagt om Billie Holiday, der har indspillet nogle af de smukkeste versioner 

af "I cover the Waterfront": 

"Dette var en person, hvis seksuelle kraft og kunstneriske evner kunne 

ændre en banal popsang til den skæreste poesi" 

…og så var vores mesterværk jo slet ikke pop, så det blev stor kunst, når 

Lady Day sang "I cover the Waterfront" 


Johnny W. Green, Billie Holiday. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Merry-go-round" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 







199 | E l e m e n t e r





\clef treble 

\key g \major 

\time 6/4 

\tempo 4=130 

r2._\markup { D(add 9) } r2. 

b4^\markup { Cmaj7 } b4 b4 b4 c4 d4 

e4^\markup { A(add 9) } e4 e4 e2. 

b4^\markup { Em } c4 d4 fis4^\markup { Dplus } e4 d4 

\break 

cis4^\markup { Dmaj7 } cis4 b8 cis8^\markup { Amaj7 } (cis2) r4 

g'4^\markup { Em7 } g4 g4 g4. r8 g8 g8 

b,4^\markup { Fmaj(b5)7 } a4 b2. r8 b8 

\break 

b4^\markup { Cmaj7 } b4 b4 b4 c4 d4 

e4^\markup { A(add 9) } e4 e4 e2. 

b4^\markup { Em } c4 d4 fis4^\markup { Dplus } e4 d4 

\break 

cis4^\markup { Dmaj7 } cis4 b8 cis8^\markup { Amaj7 } (cis2) r4 

g'4^\markup { Em7 } g4 g4 g4. r8 g8 g8 

b,4^\markup { Fmaj7(b5) } a4 b2. r8 b8 

\break 

\time 3/4 

r2.^\markup { N.C. } 

\time 6/4 

d4^\markup { C(add9) } d4 d4 d2^\markup { G } d8 d8 

d8^\markup { C(add9) } d4 d4 d8^\markup { G } (d2) r4 

e4^\markup { C } e4 e4 f4.^\markup { F } r8 f8 f8 

\time 9/4 

bes2^\markup { Bb } c8 (bes8) a2.^\markup { Dm7 ) } (a2) r4 

\time 6/4 

d,4^\markup { C(add9) } d4 d8 d4.^\markup { G } d4 d4 

d2^\markup { C(add9) } d4 d2.^\markup { G } 

e4^\markup { C } e4 e4 f8^\markup { F } f4. r4 

\time 9/4 

bes4.^\markup { Bb } c8 bes4 a2.^\markup { Dm7 } a4 r2 

\time 6/4 

r2^\markup { Am } e4 a2 a4 

a2.^\markup { Esus } gis2.^\markup { E7 } 

r2^\markup { Em } g4 g2 g4 

200 | E l e m e n t e r

fis2.^\markup { D(add 9) } (fis4) r2 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


201 | E l e m e n t e r

13. Musik 

Lektion 13: Broken Circles 

1. Tekst 

Broken Circles 

1. I took my former life, 

And traded it for dust, 

I gave my valuables, 

To those I did not trust, 

I‟ve left my path for good. 

Chorus Broken circles, 

Ties unbound, 

Broken circles, 

Love not found. 

2. Locked in a silent room, 

I must have lost my voice, 

I wonder if I ever, 

Really had a choice, 

Except for playing dead. 

3. The house is hot and damp, 

My body aches and cracks, 

Still tryin‟ to figure out, 

Where I can find the tracks, 

That lead me back to you. 

4. I try to reach you babe, 

I‟m standing on my toes, 

We‟re trying to survive, 

Among our friends and foes, 

Let‟s trust in love alone. 


202 | E l e m e n t e r

2. musik 



Engelsk titel: Broken Circles 

Indspillet: Shepherd Moons: Broken Circles (c) 2001 

Sanger: Ea Gemmer Haastrup / Henrik W. Gade 2006 

Dedikation: Lukas (Henriks søn) 

Historisk: 2001-2003 Krig i Irak. Mini depression. 



4.2 Melodistemmen går en del gange i 1/16 1/16 + 2/4 – hvor mange 

gange helt præcist? Nogle af 1/16‟ne har en bindebue mellem de to 

16/dele – hvorfor det? 

4.3 Der kommer en svær rytme i 6/8 1/8 + 1/16 (1/8.). Øv dig i at lave 

denne form for synkoper i små værdier (1/8-dele). OBS! Starten og 

slutningen af melodien begynder med 2 x 1/8. !!! 

4.4 Transponer sangen til Eb-dur. 

203 | E l e m e n t e r




5. Poetik: Musik 

Sangskrivere lever to liv, dels som komponister og dels som 

tekstforfattere. Forfatter og komponist, der samarbejder, er ikke så 

almindeligt mere; det er oftest den samme person i vore dage, der laver 

hele sangen. Det kan også være en stor fordel for sangskriveren, at 

han/hun har det store overblik og kan samle alle trådene i produktionen 

både i pladestudiet og live. 

Ordene og musikkens kamp 

Som sangskriver leverer du både teksten og melodien til dine sange. Der 

er en del sangskrivere, der både kan skrive tekster og melodier på et højt 

niveau. De har sjældent problemer med at skrive sange. Men som en 

svag tekstforfatter – eller komponist – risikerer du at blive en klods om 

benet for den gode sang, du har skrevet. Hvis du har et svagt punkt som 

teksteforfatter eller komponist, bør du koncentrere dig om det, du er 

bedst til. Jo flere sange du skriver, jo bedre bliver du, så dit handicap som 

komponist eller lyriker ender tit med, at du lærer faget hen ad vejen. 

Regelmæssige rytmer 

De fleste sangskrivere starter med at skrive “firkantede” sange. Det er 

det nemmeste, og forresten kender sangskriveren ikke til andre former 

for rytme. Typiske simple rytmer (se kapitel 2, verslære): 

1) u – u – u – u - | u – u – u – 

2) - u u – u u - u u | - 

3) - u – u – u – u – u | u – u – u 

Fordelen ved de regelmæssige rytmer er, at de er nemme at huske, og de 

er effektive. Desværre er de regelmæssige rytmer kedelige og 

begrænsende i det lange løb. Når du har skrevet 20 sange i stil med de 

ovenstående eksempler, begynder det at blive kedeligt. Du gentager 

hurtigt dig selv, og på et tidspunkt er du nød til at tage springet til de 

avancerede rytmer. Det var på tide �. 

Avancerede rytmer 

De regelmæssige, simple rytmer er begrænsede i udtrykket. Hvis du vil 

variere versene, er du hurtigt nød til at benytte dig af enten kortere eller 

længere vers. Det kan typisk være: 

1) u – u – u - | u – u – u – (kort vers, velegnet til guitarsange) 

2) u – u – u – u – u – u | u – u – uu – uu – (langt vers til ballader) 

3) u u – u u – u | u u – u – u - | u – u – u – u | u u - - u – (ballade) 

204 | E l e m e n t e r

Som det fremgår af de tre eksempler, er versene i den virkelige verden 

meget forskellig fra de simple vers, du begyndte med, da du ikke kunne 

så meget. Nu er det ikke længere nok, at bruge “lille Peter Edderkop” som 

metrisk form. Du skal nu lære at skrive varieret og levende. Du kan låne 

nodebøger med kendte sangere på biblioteket. Læg mærke til, hvordan 

sangskriverne bruger rytmerne. Du vil blive overrasket over de mange 

nye, spændende måder, du kan skrive rytmer i. Mange af rytmerne i de 

musikalske mesterværker rummer også gode eksempler på spændende 

vers. 

Vers 

Når du har fået tjek på linierne kommer det sværeste – verset! Nu skal du 

lære at skrive dine linier sammen til et helt vers. Her er et par eksempler: 

1) uu – uu – u 

u u – u – u – 

u – u – u – u 

u u . u – u 

u – u – u – 

u – u – u 

u – u – u – u 

u – u u – (Jericho) 

2) u – u u – u – 

u – u – u – 

u – u – u – u – 

u u – u – u 

u – 

u – u – u 

u – u – u – 

u – u – u (Love‟s So Easy) 

3) – u – u - 

- u - 

u – u u - 

u – u - 

u – u - u 

u u - 

u - u 

uu – u –u (Embracing You) 

Som det fremgår, er der utallige måder at lave rytmeformer i rock eller 

jazz. Der skal være en spændstighed i verset, der kommer af de frie 

205 | E l e m e n t e r

ytmer. Du kan ikke leve højt på u – u – hele din karriere. Brug dit 

talesprog til at danne rytmer. Det bliver meget bedre, end hvis du tager 

en firkantet rytme. Lad din stemme og vejrtrækningen drive sangen. Den 

skal være let at synge, dramatisk og fuld af små, lækre detaljer, som 

ingen af publikum opdager, før de nynner melodien, når de står op om 

morgenen. 

Nu har vi prøvet de regelmæssige rytmer, de avancerede rytmer og 

hele vers. Nu er du principielt ikke nogen nybegynder mere. Arbejd dig 

frem til et levende flow med dit personlige udtryk som ledestjerne. Vær 

dig selv, når du skriver dine sange. Brug forbilleder, men brug dem til at 

blive mere personlig og original. Et vers skal være som at trække vejret. 

Hvis du ikke kan få luft, skal du finde en anden rytme. At synge skal være 

som at trække vejret. 

206 | E l e m e n t e r

6. Personer: R.E.M. 

Musikalske mesterværker: Loosing my Religion 

R.E.M. er sammen med Nirvana nogle af de få seriøse og kompromisløse 

bands, der har haft held til at bryde igennem den massive mur af pop i 

1990'erne. Deres gennembrudsplader udkom med få måneders 

mellemrum i 1991 og samlede et fælles publikum, der elskede både 

Nirvanas støjrock og R.E.M. sprøde mandoliner og akustiske guitarer. 

R.E.M. har både før og siden arbejdet i mange andre musikalske genrer. 

Der er langt fra "Losing my Religion" til "What's the Frequency, Kenny?", 

men samtlige gruppens numre bæres oppe af Michael Stipes skarpe, 

intelligente stemme. Bandet har været med til at definere en ny 

generation af intellektuelle rockfans, og vovet at gå imod de musikalske 

trends, der - særligt i USA - ofte tvinger musik ind i snævre, formalistiske 

rammer. Det er musik, der i sin kerne har en klassik renhed og styrke, 

som ligger i umiddelbar forlængelse af den store tradition fra 30'erne og 

50'ernes amerikanske politiske folkemusik. 


Det tog R.E.M. 9 år og 6 plader, før de i 1991 opnåede den ultimative 

kommercielle succes med albummet "Out of Time" og singlen "Losing my 

Religion". Videoen til "Losing my Religion" var en vigtig grund til sangens 

utrolige popularitet. Grammy'er og andre hædersbeviser regnede ned 

over R.E.M., der i virkeligheden - ligesom Nirvana - hadede deres 

kommercielle berømmelse. "Vi må jo tage det med", som bandet syrligt 

har udtalt for nyligt. 

Michael Stipe (1960-) Stipes far var pilot i det amerikanske flyvevåben, 

og den lille Michael rejste verden rundt uden at kunne føle sig hjemme 

nogen steder. De var i Vietnam, Tyskland og en del amerikanske stater. 

Men den rodløse teenager endte i byen Athens i Georgia, og der blev han. 

Michael Stipe var en genert ung mand, der sjældent sagde et ord til andre 

end sine to elskede søstre. 

Efter ankomsten til Atlanta, tilbragte han et helt år med at læse og lytte 

til musik, som han købte i den pladebutik, hvor den senere guitarist i 

R.E.M., Peter Buck, ekspederede. I 1978 begyndte han på den lokale 

207 | E l e m e n t e r

kunstskole, et skæbnefællesskab, han har med andre rocknavne som Mick 

Jagger og John Lennon. Stipe og Peter Buck mødtes oftere og oftere, og i 

1980 var bandet R.E.M. en realitet. Det tog Stipe og bandet 11 år at nå 

toppen, men de har - i kontrast til Nirvana's tragiske endeligt - overlevet 

deres succes og har med plader som "Automatic for the People" og andre 

senere kunstneriske højdepunkter bevist, at deres musik er 

langtidsholdbar. 

Peter Buck (1956-) Buck voksede op i hippiebyen Los Angeles i 

1960'erne, opflasket med The Beatles, the Kinks og the Rolling Stones. I 

1970 flyttede Buck med sin familie til Roswell i Georgia. Her begyndte han 

at interessere sig for den engelske glamrock i form af T. Rex, Slade og 

Sweet. Et vigtigt vendepunkt i hans musikalske udvikling blev mødet med 

Velvet Underground og New York Dolls. De "primitive" sange med få 

simple akkorder overbeviste Peter Buck om, at man kan lave god musik 

med 3-4 akkorder, der bare gentager sig selv og igennem gentagelsen 

forstærker sangens intensitet. Det er et klassisk træk ved rockmusik i 

modsætning til jazzens kompleksitet. Det var en koncert med 

sangerinden/poeten Patti Smith i Atlante 1975, der endegyldigt 

overbeviste Buck om, at han skulle forlade universitetet og blive musiker. 

Det var lettere sagt end gjort, så for at tjene til husleje og mad, begyndte 

han som ekspedient i Atlantas hotteste pladebutik. Det førte til venskabet 

med Michael Stipe og dannelsen af R.E.M. nogle år senere. 

Kollektive sangskrivere 

R.E.M. er meget bevidste omkring deres identitet som band snarere end 

individuelle sangskrivere. På pladerne og i sangbøgerne står der altid 

"R.E.M" som ophavsmænd til samtlige sange. I praksis er det Michael 

Stipe, der skriver teksten og Peter Buck og Mills, der laver akkorderne og 

det instrumentale. Til sidst laver Stipe en melodistemme over musikken. 

Det var en meget anvendt metode i 1960'ernes grupper, og R.E.M. 

viderefører hermed en smuk og givende musiktradition, der næsten gik i 

glemmebogen i 1970'erne og 80'erne. 


Sangen har en simpel AAB struktur: 

A 

Vers 1 

A 

Vers 2 

B 

Omkvæd (eller mellemspil) 

Vers 3 

Vers 4 

208 | E l e m e n t e r

Omkvæd 

Slutning 

Sangens tekst 

"Losing my Religion" er amerikansk sydstatslang og betyder noget i 

retning af "Jeg er ved at opgive ævret". Titlen optræder i sangens 2. vers, 

og er den egentlige årsag til sangens verdensberømmelse. Da ingen 

udenfor sydstaterne aner, at det er et slangudtryk, tror alle, at sangen 

handler om religiøs anfægtelse og ikke blot er en simpel kærlighedssang 

om en mand, der er ved at falde i armene på sin elskede. 

Dobbelttydigheden i teksten og det religiøse tema ramte dybt ind i hjertet 

på f.eks. unge i Sydamerika, der kunne forholde sig til den religiøse tvivl. 

Det var den kollektive bevidsthed, der blev vakt gennem tekstens 

messende kalden på den elskede og de mørke guitarakkorder. En unik 

tekst, der har haft stor betydning for millioner af mennesker baseret på 

en frase, ingen forstod, og derfor troede, at de forstod. Eller er det faktisk 

religionen, Stipe tvivler om? Der er prædikanter i hans familie, så 

måske??? 

Losing my Religion 

1. Life is bigger 

It's bigger than you 

Her kunne man jo nemt tro, at det handlede om religion? 

And you are not me 

men næ, nej - det var vist noget andet den handlede om? 

The lengths that I will go to 

The distance in your eyes 

Et kærlighedsforhold på vej? Fjernheden i dine øjne - rigtig smukt! 

Oh no I've said too much 

I set it up 

Her blev der sat ord på Michael Stipes autistiske tavshed som ung. 

2. That's me in the corner 

That's me in the spotlight 

Losing my religion 

Tre af de stærkeste linier i rockmusikkens historie. 

Men hvad er det for et hjørne, hvilken spotlight? Er det Gud, der kaster 

sine vrede øjne på Michael? Mister han sin families tro? Mister publikum 

sin tro? Eller vinder de, på kristen vis, deres tro gennem tvivlen? 

"That's me in the corner" er også en slags præsentation af en ny 

rockgeneration, som i Nirvanas "Here we are now" i omkvædet til "Smells 

209 | E l e m e n t e r

like Teen Spirit". 

Trying to keep up with you 

And I don't know if I can do it 


I haven't said enough 

Kærlighedssang til en kvinde - eller er "prøver at holde trit med dig / og 

jeg ved ikke om jeg klarer det" en bøn til Gud om kraft til at forholde sig 

til sin tvivl? 

I thought that I heard you laughing 

I thought that I heard you sing 

Dette er en klassisk besyngelse af Gud. Kunne være taget fra Davids 

salmer. 

I think I thought I saw you try 

Er det nu Gud, der kigger ned på Michael, og "troede, jeg så at du 

prøvede"? 

3. Every whisper 

Of every waking hour I'm 

Choosing my confessions 

Trying to keep an eye on you 

Like a hurt lost and blinded fool 


I set it up Hvor blev kærlighedshistorien af, Stipe, du store taskenspiller. 

Det er vist slet ikke en kærlighedshistorie af jordisk format… 

4. Consider this 

The hint of the century 

Consider this 

The slip that brought me 

To my knees failed Århundredets tip - hvilket tip? Han snubler til hans 

knæ ekser under ham. Vil han falde på knæ og tilbede den Gud, han 

tvivler på? 

What if all these fantasies 

Come flailing around 

Now I've said too much 

Alle disse fantasier, der hvirvler omkring. Dette er en sang om religiøs 

anfægtelse! 

I thought that I heard you laughing 

I thought that I heard you sing 

I think I thought I saw you try 

But that was just a dream 

210 | E l e m e n t e r

That was just a dream 

Med John Lennons "Imagine" i baghovedet, slutter Michael Stip med "Det 

var kun en drøm / det var kun en drøm". Er Gud død? Eller er han ikke 

kun en drøm, men en stemme der ler, en stemme, der synger? 


Sangen bygger på to akkorder, der kører det meste af sangen: 

Am / / / | / / / | Em / / / | / / / | 

Det atypiske brug af Em (dominantakkorden) i stedet for den traditionelle 

E7 i dur, former sangen som et landskab af "ren" mørk moll, i 

modsætning til den melodiske molls lidt skarpe kanter. Det bidrager 

væsentligt til "Losing my Religion"s mørke, bløde lyd. Og dens forføreriske 

kraft. 

Omkvædet skifter til den traditionelle subdominant (F), men via en holdt 

dur dominant G 

Bemærk: G på engelsk som på dansk, kunne være første bogstav i Gud. 

Sangskrivere leger ofte med betydningen af akkorder navne og tonenavne 

i forhold til teksten, jf. de romerske digteres leg med dobbeltbetydningen 

af ord og førstebogstaver i linierne): 

G / / / | / / / / | Her falder sangen ind med "I thought i heard you…" 

F / / / | / / / / | "laughing. I thought I heard you…" 

Am / / / | / / / / | "sing" 

F / / / | F / G / | Am .... "I thought I saw you try" 

Der er i alt 4 akkorder i sangen, Am, Em, F og G. 

Melodistemmen bevæger sig det meste af tiden, som følger: 

C H A over Am akkorden 

H A G over Em akkorden 

Det er sangens magiske gentagelse af de to molakkorder og den simple 

melodilinie, der giver sangen sin styrke. 


- Vers 2, linie 1-3: "That's me in the corner / that's me in the 

spotlight / Losing my religion" 

- Michael Stipes forpinte stemme. 

- Peter Bucks mandolin og den folkemusikagtige lyd under det i 

virkeligheden hårdtslående rockband. En sær og æggende hybrid. 

211 | E l e m e n t e r

Links 

� http://orangefox.svs.com/rem/ Stor fan side - meget bedre end den officielle, desværre. 

� http://people2.clarityconnect.com/webpages6/ronhenry/remfaq.htm Meget fin og informativ 

webside om R.E.M. 

Kurt Cobain, 27. januar 1994 om R.E.M.: 

"Hvis bare jeg kunne skrive nogle få sange, der var så gode som dem, de 

skriver… Jeg ved ikke, hvordan det band bærer sig ad. Gud fader bevares, 

de er bare de største. De har klaret succesen som helgener, og de bliver 

bare ved med at levere stor musik". 


Michael Stipes stemme og bandets mandoliner. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Broken Circles" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 




212 | E l e m e n t e r

} 








\clef treble 

\key g \major 

\time 6/8 

\tempo 4=75 

r4._\markup { C D } r4.^\markup { Em } 

r4.^\markup { C D } r4.^\markup { Em } 

r4.^\markup { Am } r4.^\markup { B7 } 

r2.^\markup { G } 

\break 

r2.^\markup { G } 

r4^\markup { G } d'8 d4 d8 

d16^\markup { D } a16 a4. r8 a8 

b4^\markup { Em } b8 b4 a8 

\break 

g4.^\markup { C } r4. 

r4^\markup { G } d8 g4 b8 

a16^\markup { D } b16 a4. r8 b8 

c4^\markup { Am } b8 a4 g8 

\break 

a4.^\markup { Am } r4 b8 

g4^\markup { Em } g8 fis4^\markup { D } g16 (fis16) 

e4.^\markup { Em } (e8) r4 

\break 

r4.^\markup { C } g4 a8 

b16^\markup { Em } (a16) b4 (b4.) 

r4.^\markup { C } g4 a8 

b2.^\markup { Em } 

\break 

r4.^\markup { Am } c4 c8 

b16^\markup { B7 } (a16) b2 r8 

g8.^\markup { C D } a8. b4.^\markup { Em } 

r8.^\markup { C D } r8. r4.^\markup { Em } 

r4.^\markup { Am } r4.^\markup { B7 } 

213 | E l e m e n t e r

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


214 | E l e m e n t e r

14. Harmonier 

Lektion 14: Rocket Science 

1. Tekst 

Rocket Science 

1. A silver star is rising, 

Against the black horizon, 

Another clever satellite. 

You claim that love is simple, 

I beg your pardon; you are wrong. 

Chorus This is rocket science, baby, 

You have to crawl, before you can walk. 

This is rocket science, baby, 

You have to scream, before you can talk. 

||: Let‟s go round the moon tonight. :|| 

2. I am no Albert Einstein, 

And you‟re not Schroeder‟s cat. 

In fact, we both are lost in space. 

You‟re Hawking, I‟m the black hole, 

You‟re cool but you are not the Copenhagen school. 

3. The golden moon is shining, 

The planets are aligning, 

The music of a million stars. 

The solar system cycles, 

A tiny speck of cosmic dust. 


215 | E l e m e n t e r

2. musik 



Engelsk titel: Rocket Science 

Indspillet: Shepherd Moons: Rocket Science (c) 2006 

Sanger: Gitte Lund / Jesper Brix 2006 

Dedikation: Ingen 

Historisk: 2006-2008 Krig i Libanon. 



4.2 Melodistemmen i verset går en del gange i 1/4-dele, hvor mange 

gange helt præcist? 

216 | E l e m e n t e r

4.3 I slutningen af verset og i omkvædet er der en bevægelig figur E G# 

E. Prøv at placere akkorderne anderledes under den bevægelige 

figur. 

4.4 Transponer sangen til F-dur. 

4.5 Læg mærke til de to gentagelsestegn, hvor det ene af symbolerne 

både peger bagud og forud. Prøv at bladre i nogle nodehæfter og find 

lignende gentagelsestegn. 




5. Poetik: Harmonier 

Man har to lag i musikken, melodien og harmonien. Melodien er historisk 

set det ældste lag. Når man synger à capella (uden akkompagnement) er 

vi tilbage i den oprindelige, uakkompagnerede sang. Indtil opdagelsen af 

harmonierne var sangen ren melodi. Det lød smukt, men en dag kom der 

en bevægelse, der ville noget mere og andet med deres musik. Den første 

harmoniserede musik var virkelighed. Musikerne og kirken protesterede, 

men lige meget hjalp det, harmoniernes verden var en realitet. 

Harmonier, klangflader og følelser 

En harmoni består i sin enkleste form af en melodistemme og en eller 

flere andre stemmer, der tilsammen danner en harmoni. Med indførelsen 

af harmonier blev den endimensionelle musik til flerstemmige harmonier, 

hvor et komplekst følelsesmæssigt budskab blev en del af musikken. 

Budskabet lå stadig primært i melodistemmen, men de nye flerstemmige 

harmonier udvidede og berigede melodistemmen og skabte derved 

grundlaget for flerstemmighed og akkorder. Rock og jazz består af 

akkorder med en melodistemme. Uden akkorderne ville vi være tilbage 

ved middelalderens rene melodier. 

Hvor kommer klangflader og følelser ind i billedet? En klangflade er en 

flerstemmig sats beriget med 1., 2., 3. etc. stemmer, der hver for sig er 

med til at skabe de komplekse harmonier. Det er voldsomme 

følelsesmæssige indtryk, der kommer til live i de nye harmonier. En rig 

verden af harmonier er skabt. Det er følelsernes musik. 

Rene klange 

De første harmonier er simple: En C-durakkord fx, C (prim) E (terts) og G 

(kvint). Men ved at fordele harmonierne over melodistemmen har man 

allerede en rig harmoni. De “rene” akkorder er spæde og sfæriske med de 

medfødte overtoner og samspillet mellem primen, tertsen og kvinten. Man 

kan i princippet nøjes med treklangen. Det ses i fx folkemusikken, hvor 

akkorderne er meget simple. Der skal også en basstemme til og måske en 

ekstra andenstemme til melodistemmen. Mere behøver man ikke for at 

lave rene basale akkorder. 

217 | E l e m e n t e r

Farvede klange 

Efter et par hundrede år udviklede musikken sig pludseligt og blev 

kompleks og farlig. De rene treklange var nu ikke mere nok i sig selv. De 

første “fremmede” toner var septimen, der byggede ovenpå en 

dominantakkord. Efter det første chok kom den næste akkord med en 

sekst som farvetone. Nu begyndte lytterne af blive forargede. Så kom 

dim-akkorderne, der med deres tonale kønsløshed fungerede som de 

næste klange, plus-akkorderne, hvor tonaliteten bliver sat på en svær 

prøve. Senere kommer maj7-akkorden, 11-akkorden og tilsidst 13akkorden 

samt sus-akkorderne. Ved at kombinere akkorderne er man 

næsten oppe på det fulde udvalg af akkorder. De mest avancerede 

akkorder er tætte stablinger af akkorder ovenpå hinanden. Det kan fx 

være en C-dur akkord med en D7 akkord ovenpå. 

Denne bogs akkorder er grundlaget for rock- og jazzmusik. Jazzen er 

generel meget mere kompleks end rockmusikkens treklange, mens 

rockmusikerne opnår deres farvede klange via simple grundakkorder tilsat 

septimer, maj7 og sus. 

Med hele den musikalske palet foran os, kan vi begive os endnu længere 

ind i den moderne musiks spændende verden. Vi er allerede kommet 

langt! 

218 | E l e m e n t e r

6. Personer: Charlston 

Musikalske mesterværker: Charlston 

Er der en hemmelig forbindelse mellem music hall hittet "Stop it, Joe", 

Bessie Smiths urblues "Give me a Pig Foot and a bottle of Gin" fra 1920er, 

Fats Waller, Duke Ellington og superhittet Charleston? Det er der, og 

han hedder James P. Johnson. 

Johnson er den betydeligste ragtime pianist nogensinde. Han 

revolutionerede den gamle ragtime stil med sin "walkin' bass" stil 

kombineret med blues og avancerede polyrytmer. Hans elever (og nære 

venner) Fats Waller, Duke Ellington, Count Basie og Teddy Wilson 

videreudviklede i løbet af 1920erne Johnsons "stride" klaverstil*) til det 

klassiske swing klaver, vi kender i dag (lyt f.eks. til Teddy Wilsons 

virtuose klaverspil på Billie Holidays plader). 

Udover at være en af de bedste og mest indflydelsesrige pianister i 

jazzens historie skrev James P. Johnson en række fine sange, to 

musicals og en symfoni. Og så var han manden bag et af de største 

dansehits i musikhistorien, "Charleston". 

*) "Stride" er en særlig måde at spille klaver på, hvor man laver en dyb bastone, helst som en dobbeltoktav og 

dernæst en akkord. F.eks.: bas=F akkord=F-dur bas=Db akkord=Db-dur (1=bas 2=akkord 3=bas 4=akkord). 

Stride stilen udviklede sig i 1920-erne fra den 2-delte ragtime til den 4-delte jazz og brød dermed radikalt med den 

traditionelt 2-delte 4/4 takt. Og hermed med den klassiske europæiske musik. 


James P. Johnson blev født i New Brunswick i 1894. Han lærte at spille 

klaver af sin mor og blev senere undervist af både en klassisk 

klaverlærer og ragtime pianisten Eubie Blake. I 1908 flyttede familien til 

New York, og den 14-årige Johnson begyndte at spille i de lokale 

bordeller i kvarteret "Hell's Kitchen". Inspireret af Scott Joplin begyndte 

han at arbejde målbevidst på at videreudvikle den gamle ragtimestil. 

Hans fantastiske klaverspil gjorde ham hurtigt kendt, og han tilbragte 12 

år som akkompagnatør for bl.a. Bessie Smith og andre af datidens sorte 

superstjerner. 

I 1917 begyndte han at indspille ruller til de meget populære mekaniske 

klaverer. Hans ruller var ekstremt populære, og han nåede at indspille 

næsten 200. I starten af det, der skulle blive til de "brølende tyvere", 

var han med til at skrive en række revyer og musicals. I musicalen 

"Runnin' Wild" tog han et gammelt nummer fra 1913 med. Det var 

sangen "Charleston" med tekst af Cecil Mack (R. C. McPherson), som 

Johnson skrev en række sange sammen med. Cecil Mack var den første 

sorte, der ejede et musikforlag i USA (1906-14). Han var involveret i en 

lang række shows og musicals, og det var derfor naturligt at tage deres 

10 år gamle sang med, da Mack blev hyret til at hjælpe med musicalen 

"Runnin' Wild". 

219 | E l e m e n t e r

220 | E l e m e n t e r 

Sangen "Charleston" fik publikum til at 

eksplodere af begejstring. Den blev sunget kun 

akkompagneret af korets stepsko som 

"trommer". Kort efter gik hele USA amok i en 

"Charleston feber", der hurtigt bredte sig til 

resten af verden. På et teater i Boston brød 

hundredvis af Charleston dansende unge 

igennem gulvet, og 50 blev dræbt. Overalt blev 

musikken modtaget med samme ungdommelige 

entusiasme som vi senere har set under 

Rock'n'roll æraen og under Beatles hysteriet. 

Charleston feberen kom til København i 1927, 

hvor politimesteren på Frederiksberg prompte 

forbød dansen. Det standsede dog ikke 

succesen i resten af landet. Samme år var 

Josephine Baker i København og dansede 

Charleston med sit berømte bananskørt. Da var 

de brølende tyvere brudt igennem med vilde 

fester, fri sex og en tyrkertro på, at de 

svimlende aktiekurser snart ville nå himlen. 2 år 

senere kom børskrakkene, depressionen og 

efter det, ikke syndfloden, men Hitler. Ligner 

det noget, vi har oplevet for nyligt? 

Johnson vendte sig i trediverne mod den klassiske musik og skrev i 1940 

operaen "De Organizer", der stadig opføres. Hans sidste sange blev 

skrevet i slutningen af 1940erne. Han døde stort set glemt i 1955. 


Charleston er, som meget ragtime musik, ret simpelt opbygget. Den har 

4 dele, men det er ikke den klassiske jazzform AABC, men Johnsons helt 

egen formel A1 A2 A1 B! 

A1, hvor sangen melodi præsenteres 

A2, med en lille harmonisk variant og en ny melodilinie, der spænder op 

til A1, der på grund af melodien og rytmens vulkanske styrke kan 

gentages uden at miste kraften B, hvor Johnson lader akkorderne skifte i 

et karakteristisk bluesforløb under en orgeltone (samme node gentages) 

Sangens tekst 

Cecil Mack har skrevet en indholdsmæssig - skal vi sige det pænt - lidt 

tynd tekst, men på grund af titlens "Charleston", der gentages hele 8 

gange, virker den simple poptekst næsten hypnotiserende med Johnsons 

fantastiske melodi. Tekstens mange ord bliver på snedig vis kastet rundt 

i de hoppende synkoperede spring, ligesom den fysiske dans, der følger 

med melodien. Derfor ligner den på tryk næsten prosalyrik, men er 

perfekt skåret til, når man hører den sunget.

Charleston 

Charleston, Charleston, made in Carolina 

Some dance, some prance, I'll say there's nothing finer than the 

Charleston, Charleston, Lord how you can shuffle 

Ev'ry step you do leads to something new, man I'm telling you It's a 

lapazoo, 

Buck dance, wing dance, will be a back number, but the 

Charleston, the new Charleston, that dance is surely a comer, 

Sometime, you'll dance it one time, the dance called 

Charleston, made in South Caroline. 

Teksten er næsten som hiphop'ernes selvglade annoncering af egen 

fortræffelighed. Men det virker jo! 

De mange raffinerede rim (og et enkelt halvrim) er angivet med fed skrift. 

Gloser: 

Prance = hoppe vildt og ukontrolleret 

Shuffle = Hurtig boogie "slæbe med fødderne" 

Lapazoo = stod ikke i slangordbogen :-( ÆV… 

OBS! Er der en behjertet læser, der kender ordet, må vedkommende 

meget gerne emaile oversættelsen til os, så vil gådens løsning blive 

bragt ved en senere lejlighed. 

Version delt efter rimene (bare et forsøg på at dele teksten, så den er nemmere at 

læse): 

Charleston, Charleston, made in Carolina 

Some dance, some prance, 

I'll say there's nothing finer than the 

Charleston, Charleston, Lord how you can shuffle 

Ev'ry step you do leads to something new, 

man I'm telling you It's a lapazoo, 

Buck dance, wing dance, will be a back number, 

but the Charleston, the new Charleston, that dance is surely a comer, 

Sometime, you'll dance it one time, the dance called 

Charleston, made in South Caroline. 


Rytmen 

Hele grundidéen i al ragtimemusik er synkoper*). Det er så 

karakteristisk, at blot brugen af disse "skæve" rytmer, som 

musikforskeren Kurt Sachs kalder "rytmisk dissonans", får vores fødder 

til at danse. Men netop i "Charleston" kommer Johnsons musikalske 

videreudvikling af den oprindelige ragtime tydeligt til syne. Under de 

traditionelle ragtime synkoper ligger der et rytmisk lag af boogie figurer, 

der sprænger den stive ragtime og viser hen til swingmusikken 15 år 

senere (sangen er skrevet i 1913). Det er som hybridformer mellem 

221 | E l e m e n t e r

gamle og nye rytmeformer giver en særlig kraft til en sang; et andet 

eksempel er Chuck Berrys tidlige sange, hvor jazz boogie woogie blander 

sig med den ny tids 1/8-dele (rock). 

*) Synkoper er rytmer, der går på tværs af grundslagene, f.eks. 4 grundslag med tre slag anbragt 3x1/8 + 3x1/8 + 

1/4. 

Melodien 

222 | E l e m e n t e r 

Klik her for at se noderne i fuld størrelse 

Stiger langsomt i åndeløse synkoper og ender i store kvint og 

sekstspring - typisk skrevet af en instrumentalpianist, der tænker klaver 

og ikke sang, men i "Charleston" virker det, selvom det er svært at 

synge. Slutningen af 8. takt (se nodeeksemplet) er rytmisk 

uimodståeligt med sin brud på den jazzede grundrytme; en 

charmerende stivbenethed over en elegant swingfornemmelse. I 

slutningen af verset holdes en orgeltone over de hastigt skiftende 

akkorder (lidt à la "I cover the Waterfront") og en triumferende finale. 

Akkorderne 

Melodien går i B dur (Bb på engelsk). Det er et fint eksempel på de 

vekseldominant rækker, der er selve grundlaget for jazzen. 

A1 

Bb / / / | D7 / / / | G7 / / / | G7 / / / | 

Tonika 3. vekseldominant 2. vekseldominant 

C7 / / /| F9 / / /| Bb6/d / Dbdim7 / | F7/c / F9 / | 

3. vekseldominant alm. dominant "bro" med hurtige akkordskift 

A2 

Bb / / / | D7 / / / | G7 / / / | Em(b5)7 / / / | 

(lille, smart variant) 

Dm / / / | A7/c# / A7 / | D7 / / / | F7/c / F7 / | 

lidt varieret, næsten ovre i D moll 

A1 

Bb / / / | D7 / / / | G7 / / / | G7 / / / | 

C7 / / / | F9 / / / | Bb6/d / Dbdim7 / | F7/c / F9 / | 

(Gentagelse) 

B 

Gm / / / | Bb9/ab / / /| Eb/g / / /| C(b5)7 / / / |

Parallel Moll Tonika med septim subdominant med g Skæv jazzakkord 

Bb6/d / Dbdim7 / | F7/c / F7 / | Bb / Ebm6 / | Bb || 

Skift som i A1 


● Titlen og dansen 

223 | E l e m e n t e r 

Napoletansk moll 6 subdominant 

● De stærke synkoper og den dybt originale form 

● De store spring i melodistemmen, der medvirker til sangens uhørte 

dynamik, der stadig, 80 år efter, får alle op at danse, straks de 

hører de første toner 

Links 

- James P. Johnsons historie og diskografi. 

- En supplerende historie om James P. Johnson 

Skrevet af kritikeren George Hoefer et halvt år efter Johnsons død I 

1955: 

"James P. Johnson, en af grundlæggerne af den klassiske jazz klaver har 

forladt de jordiske tangenter, men musikken i pladehylstrene vil leve for 

evigt. Ikke blot vil de melodier, han skrev være hos os, men de 

jazzklaverstandarder, han skabte, vil leve i fingrene hos alle fremtidens 

jazzpianister". 


Klaveret. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Rocket Science" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 


copyright = ""


\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key e \major 

\time 4/4 

\tempo 4=105 

r1_\markup { E } 

r1^\markup { F } 

r1^\markup { E } 

r2..^\markup { F } e8 

\break 

e4^\markup { E } e4 e4 e4 

e4.^\markup { F } d4. d4 

g4^\markup { G } g4 g4 g4 

fis4.^\markup { C D } g4. g4 

\break 

e1^\markup { E } 

r2.^\markup { F } e4 

e4^\markup { E } e4 e8 e4. 

e4^\markup { F } e2 r4 

\break 

r8^\markup { G } g8 g8 g8 g4 g4 

fis4.^\markup { C } g4. (g4) 

r8^\markup { E } e8 gis8 e8 gis8 e4. 

a8^\markup { A } a4 b4.^\markup { B } d,8 e8 

\break 

224 | E l e m e n t e r

\bar "|:" 

g8^\markup { G } g8 g8 g4 g4 g8 

g8^\markup { G } f4.^\markup { F } r2 

r8^\markup { Em } e8 gis8 e8 a4^\markup { A } a4 

\break 

e8^\markup { Em } gis8 e8 a4.^\markup { A } r4 

\bar ":|:" 

e4^\markup { C } e4 e4 g4 

fis4^\markup { D11 } e8 fis2 r8 

\break 

r1^\markup { Løst A = Cis } 

r1^\markup { Løst A = Cis } 

\bar ":|" 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


225 | E l e m e n t e r

15. Puls 

Lektion 15: Haunted House 

1. Tekst 

Haunted House To Irene 

1. Empty house in the middle of the wood, 

Lock the doors while you try to sleep. 

Creepy sounds in a house that never can forget, 

Icy spots which are moving restlessly. 

They are still alive, 

In the empty rooms. 

2. Haunted love of a woman and a boy, 

Misty shadows in time and space. 

In your dreams, you are searching for a timeless past. 

She is there in your heart and memory, 

Beautiful and young, 

Intelligent and strong. 

Finale Empty house in the eternal summer night. 


226 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Haunted House 

Indspillet: Shepherd Moons: Haunted House (c) 2007 

Sanger: H. W. Gade 2009 


Historisk: 2006-2008 Krig i Libanon. 



4.2 Melodistemmen i verset er meget ofte en lille figur: G Ab G F Eb. 

Hvor mange gange optræder figuren? 

4.3 I starten af melodien kører der et tema I 3 takten? Er der andre tretakters 

temaer I sangen? 

4.4 Transponer sangen til A-dur. 

227 | E l e m e n t e r




5. Poetik: Puls 

En puls er et medicinsk fagudtryk. Det kan imidlertid også være et andet 

ord for rytme. Hvis man har en rytme, der er delt i pulser af forskellig 

varighed adskilt af en pause af vekslende længde, taler man om en 

musikalsk puls. Pulsen vil ofte være antallet af anslag pr. takt (hvis man 

vælger at bruge taktinddeling – det kunne også være anslag pr. minut 

eller pr. sekund fx). Pulsen angiver aktivitetsniveauet indenfor en given 

puls i et givet tidsrum. 

Puls 

Pulsen er i sig selv neutral. Den er et slags måleværktøj, hvor en fast 

længde sendes afsted pr. sekund eller takt. Hvis det drejer sig om en 

takt, benyttes BPM (beat per minute) som måleenhed. En takt rummer 

enkeltslag som fx anslag med pause efter eller anslag med længde og 

pause efter. Anslag med pause efter bruges til percussioninstrumenter. 

Regelmæssig 

En regelmæssig puls fylder anslaget op med ca. 3/4 af anslaget. Den 

sidste 1/4 er tom. Ved tenuto (se Musikteoribogen, nodeskrivning) fyldes 

hele anslaget ud. OBS! Et rytmisk slag har ofte ingen anden længde end 

anslaget. Instrumentale anslag med fx guitar kan have en vilkårlig 

længde (inddeling) alt efter taktens mængde af anslag. En regelmæssig 

puls består af 3/4 af et anslag og 1/4 pause. 

Staccato 

I mange tilfælde bruges staccato anslag. Det er korte anslag, typisk 1/4 

af et taktslag og 3/4 pause. En puls med mange staccatoanslag er et 

meget brugt virkemiddel indenfor rock og popmusik. Anslag indenfor 

funkmusik benytter sig altid af meget korte anslag på fx 1/8 eller 1/16 af 

et anslag, der giver den typiske skarpe funklyd, særligt hvis man bruger 

tommelfingeren på en bas eller en guitar. 

Rubato 

I romantiske sange kan rytmen være helt fri eller “holdt” også kaldet 

rubato. Den faste taktinddeling må i dette tilfælde ændre pulslængde fra 

takt til takt. Rubato er betegnelsen for en helt fri fortolkning af en melodis 

taktindhold og længde. Indenfor klassisk musik er rubato et meget 

almindeligt virkemiddel. 

Ved recitation bruges udelukkende rubato for at kunne følge sangerens 

frie fortolkning af takterne. 

228 | E l e m e n t e r

6. Personer: Both Sides Now 

Musikalske mesterværker 

Joni Mitchell er en af den moderne musiks vigtige sangskrivere og 

performere. Mitchell, der debuterede så tidligt som i 1960‟erne, er kendt 

for sin kompromiløse og nyskabende musik. Joni Mitchell blev medlem af 

Rock and Roll Hall of Fame i 1997 og fik en Grammy for et langt livs 

produktion i 2002. 

Introduktion 

Joni Mitchell er født i 1943 i Alberta, 

Canada. Hun deler sin 

kanadisk/amerikanske baggrund 

med en række andre kendte rock- 

og folkstjerner som fx Leonard 

Cohen og Neil Young. Hun er bedst 

kendt for sine sange ”The Circle 

Game”, ”Free Man in Paris”, 

”Chelsea Girls”, ”Woodstock” og 

”Both Sides Now”, som Judy Collins 

indsang i 1967. Efter en svær 

periode i midten af tredserne slog 

Mitchell igennem med bl.a. ”Big Yellow Taxi” fra 1970 og ”You Turn me 

On, I‟m a Radio” fra 1972. 

Mitchell har arbejdet med både rock og avanceret jazz, og hun er 

musikernes musiker, da hun favner både den komplicerede jazzsang og 

den tilsyneladende enkle og stilsikre folkemusik. Hendes store repertoire 

(23 plader) indeholder eksperimenterende plader som ”Hissing of 

Summer Lawns” og en lang række dybt personlige indspilninger. Joni 

Mitchell har bl.a. indspillet Blue (1971) og Mingus (1979). Tori Amos og 

mange andre yngre musikere er meget inspireret af Mitchell. 

Præsident Clintons datter Chealsea har fået navn efter Joni Mitchells sang 

”Chealsea Morning”. Udover musikken er Mitchell en kendt tegner og 

maler, der selv har illustreret mange af sine album covers. 


Both Sides Now er en af Mitchells første sange. Den blev kendt gennem 

Judy Collings fine version fra 1967. Den er senere blevet indspillet et utal 

af gange, bl.a. i vennen Dave van Ronks version af sangen, som Mitchell 

regner for den bedste version af sangen nogensinde. Kunstnere som 

Herbie Hancock har lavet jazzversioner af sangen, og så sent som i 2010 

var sangen med i de Olympiske Vinterlege, der hyldede Canada. 

229 | E l e m e n t e r

Sangen er inspireret af passager fra Saul Bellows ”Henderson the Rain 

King”. Rolling Stone har placeret ”Both Sides Now” som nummer 170 på 

listen over de 500 bedste sange nogensinde. 


Sangen går i C-dur og har et lille forspil i fire C-dur akkorder. Verset går i 

følgende akkorder: 

||: C /// | F / C / | C / / Cmaj7 | F / C / | C / / / | F / / / | Dm7 / / / | 

G / / / :|| 

Akkorderne til omkvædet går i: 

C / / / | F / C / | F / C / | F / C / | G / / F | C / / / | F / / / | C / F / | 

OBS! C / F / gentages efter verset. 

Sangens tekst 

Both Sides Now 

- At se skyer... 

1. Bows and flows of angel hair, 

And ice-cream castles in the air, 

And feather canyons ev‟rywhere, 

I‟ve looked at clouds that way. 

- Et surrealistisk eventyr 

But now they only block the sun, 

They rain and snow on ev‟ryone. 

So many things I would have done, 

But clouds got in my way 

- Besværlige, obsternasige sanger, hvad vil du mer? 

I‟ve looked at clouds from both sides now, 

From up and down and still somehow 

It‟s cloud illusions I recall; 

I really don‟t know clouds 

At all. 

- Kærlighed! 

2. Moons and Junes and ferris wheels, 

The dizzy dancing way you feel 

As ev‟ry fairy tale comes real, 

I‟ve looked at love that way. 

- Ak ja, stakkels pigebarn 

But now it‟s just another show, 

You leave them laughing when you go. 

And if you care, don‟t let them know. 

Don‟t give yourself away. 

- Et mere realistisk synspunkt må man sige 

I‟ve looked at love from both sides now, 

From give and take and still somehow 

230 | E l e m e n t e r

It‟s love‟s illusions I recall, 

I really don‟t know love 

At all. 

3. Tears and fears and feeling proud, 

To say ”I love you” right out loud, 

Dreams and schemes and circus crowds, 

I‟ve looked at life that way. 

- Jeg synes det var sådan, dengang... 

But now old friends are acting strange, 

They shake their heads, they say I‟ve changed, 

But somehing‟s lost but something‟s gained, 

In living ev‟ry day. 

- At leve hver dag 

I‟ve looked at life from both sides now, 

From win and lose and still somehow 

It‟s life‟s illusions I recall; 

I really don‟t know life 

at all. 

- Det eneste jeg ved, er at jeg ingenting ved. 


Eks. 1 Versets melodi: Tætte stemmer med et enkelt C i bunden. Dernæst 

bevæger melodistemmen sig op i tertser til højt C. 

Eks. 2 Omkvædet: En høj stemme med 3 korte indsatser og en 

melodistemme, der bevæger sig temmeligt frækt fra højt E til F til E til G 

(!). Det store interval gør sig ekstremt godt sammen med Judy Collins 

stemme, og naturligvis også sammen med ophavskvinden Joni Mitchell. 


● Omkvædets frække spring fra højt E F E til lavt G. 

● Tekstens filosofiske spørgsmål og surrealistiske billeder. 

● Mitchells akkorder, der stille og roligt er på vej væk fra den traditionelle folk 

sang. 

231 | E l e m e n t e r


Joni Mitchells guitarspil. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Haunted House" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key es \major 

\time 4/4 

232 | E l e m e n t e r

\tempo 4=80 

r2_\markup { Cm g } r2^\markup { Bb7 } 

r4^\markup { Eb g } r4^\markup { Cdim } r2^\markup { G7 } 

r2^\markup { Gsus } r2^\markup { G } 

c4^\markup { Cm g } c4 g'2^\markup { Bb7 ab } 

\break 

r4^\markup { Cm g } es8 es8^\markup { Bb7 ab } es8 es8 f8 es8 

d2^\markup { Gsus } r2^\markup { G } 

g4.^\markup { Fm7 9 } as8 g4^\markup { Bb9 } f8 es8 

g4.^\markup { Fm7 9 } as8 g4.^\markup { Bb9 } r8 

\break 

g4.^\markup { Db(b5)maj7 } as8 g4 f8 es8 

g4.^\markup { Db(b5)maj7 } as8 bes8 c8 bes8 as8 

g2.^\markup { Cm } r4 

g4.^\markup { Db(b)maj7 } as8 g4 f8 es8 

\break 

g4.^\markup { Db(b)maj7 } as8 bes4 c4 

g2^\markup { Abmaj7 } r2^\markup { Bb(9) } 

c4^\markup { Ab } c4 c4.^\markup { Ab } bes8 

\break 

g1^\markup { Ebmaj7 Abmaj7 c } 

as4^\markup { Fm7 } as4 g4.^\markup { G7 } d8 

c1^\markup { Cm }\bar ":|" 

\break 

c4^\markup { Cm } c4 g'4. r8 

r8^\markup { Cm } es8 es8 es8 es8 f8 d8 es8 

c4^\markup { Cm } r4 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


233 | E l e m e n t e r

234 | E l e m e n t e r

16. Instrumentation 

Lektion 16: Pilot Light 

1. Tekst 

Pilot Light 

1. The tree was ripe with birds and yellow apples, 

No signs of life in the house on the hill. 

Once again, once again, 

Times are changing beyond our will. 

Burning deserts, icy death – repeat, repeat! 

Chorus Pilot light, 

Guiding us through the night, 

Far away and beyond. 

2. The woods were black and full of secret beings, 

No beauty slept in the desolate halls. 


Wilderness grew into solid walls. 

Burning deserts, icy death – repeat, repeat! 

3. The night was warm, the sounds of human creatures, 

To follow the footsteps of Adam and Eve. 


Primitive tribes in the search of a home, 

Blooming cultures, war and peace – repeat, repeat! 


235 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Pilot Light 

Indspillet: Shepherd Moons: Pilot Light (c) 2005 

Gitte Lund 2006 


Historisk: 2006-2008 Krig i Libanon.. 

236 | E l e m e n t e r



4.2 Den “skæve” taktart 5/4 optræder en del steder i denne sang. Hvor 

mange gange, helt præcis? Prøv at erstatte 5/4 med 7/4 (brug 

pauser i stedet for de manglende noder). 

4.3 I starten af melodien kører der et 5/4s tema i 2 dele? Er der andre 

temaer i sangen? 

4.4 Transponer sangen til D-dur. 




5. Poetik: Instrumentation og klang 

De fleste sange bliver spillet med akkompagnement, typisk band og 

sanger, eller større orkester med kor og solister. Teksten bliver sunget 

solo eller som en del af koret. Det er notorisk svært at få et kor til at 

synge tydeligt, så man kan forstå teksten. Det er en kamp for at få den 

rene klang i stemmen og den fyldige tone samtidigt med, at teksten skal 

kunne høres. I langt de fleste tilfælde taber koret til orkestret. 

Solisterne har det nemmere, da de er alene (undtagen hvis koret også 

skal synge med). Som tekstforfatter er det en lidelse at høre ens 

mageløse værk blive opført med en smuk, egal klang, mens publikum 

sidder og undrer sig over, hvad sangerne egentligt synger om. 

Mikrofonerne er et godt og nødvendigt værktøj til at høre sangen, men 

desværre skal vi jo også have sangen til at være “smuk” i det vokale 

udtryk, og så er vi jo lige vidt med en smuk vokal og en fraværende 

tekstudtale. 

Fremhævelse af tekst 

For at fremhæve teksten skal sangskriveren / arrangøren sørge for, at der 

ikke er for mange guitarer og keyboards sammen med sangerne. Hvis det 

er et orkesterstykke, skal man være opmærksom på notorisk larmende 

eller anmassende instrumenter som trompet, saxofon, klarinet, tuba og 

fløjte m.fl. For at styrke publikums koncentration (og derved sangernes 

evne til at synge forståeligt) kan man fx bruge spotlight på solisten og 

dæmpe instrumenterne til et moderat niveau uden for mange 

instrumenter samtidigt. 

Neutral brug af tekst 

Hvis man vælger at lade koret synge vigtige passager, skal man gøre alt 

for at støtte deres udtale. At støtte udtalen er ikke at hjælpe koret med 

at råbe. Dirigenten har en stor opgave i at synkronisere sangerne og 

angive et korrekt lydniveau for koret. Udover vibrato og andre unoder 

som sanger (der er absolut forbudt) skal koret synge synkront og følge 

237 | E l e m e n t e r

dirigentens angivelser. For at opnå en legato sangstemme og dermed 

gøre stemmen neutral og talesprogsagtig (uden at være det!), skal man 

synge helt ens og med præcis styrke alt efter dirigentens instrukser. Det 

er løsningen på det svære problem med de lidt for selvbevidste solister og 

de lidt for flinke kormedlemmer. Neutral sang uden at råbe eller overdrive 

er idealet, både for stort kor og for det “neutrale” kor. 

6. Personer: Gorillaz 

Musikalske mesterværker: Stylo 

Introduktion 

238 | E l e m e n t e r 

Gorillaz er et virtuelt band, der består af 

fire animerede band medlemmer. Det 

blev oprettet i 1998 af Damon Albarn og 

Jamie Hewlett, co-skaberen af 

tegneserien Tank Girl. Bandets musik er 

et samarbejde mellem forskellige 

musikere; Albarn er den eneste 

permanente musikalske bidragyder. 

Deres stil er stort set alternativ rock, men 

med en lang række andre påvirkninger, 

herunder: Britpop, dub, hip-hop og popmusik. 


I 2001 solgte bandets debut album over syv millioner eksemplarer og 

sikrede dem en plads i Guinness Book of World Records som det mest 

succesrige virtuelle band. Pladen var nomineret til Mercury-prisen 2001, 

men udnævnelsen blev senere trukket tilbage på bandets anmodning. 

Deres andet album, ”Demon Days”, blev udgivet i 2005 og omfattede 

singlerne "Feel Good Inc.", "Dare", "Dirty Harry" og "Kids with Guns" / "El 

Mañana". Demon Days fik fem gange platin i Storbritannien, dobbelt 

platin i USA og vandt fem Grammy Award nomineringer for 2006 og vandt 

en af dem i Best Pop Collaboration med vokal kategori. Gorillaz har også 

udgivet to B-sides kompileringer og et remix album. Det samlede salg af 

Gorillaz og Demon Days havde i 2007 oversteget 20 millioner albums. 

Gruppen udgav deres tredje studiealbum, ”Plastic Beach” i starten af 

2010. 

Tidlige år (1998–1999) 

Damon Albarn og Jamie Hewlett skabte Gorillaz i 1998, da de boede 

sammen i en lejlighed. Idéen om at skabe et band opstod, da de to så

MTV: ”Hvis man ser for meget MTV i for lang tid er det som at være i 

helvede – der er ingen substans i programmerne. Så vi fik idéen til et 

tegneserieband, et medie vi kunne bruge til at kommentere MTV, siger 

Hewlett. Bandet hed først ”Gorilla” og de første sange de indspillede var 

”Ghost Train”, der senere blev released som en B-side til singlen ”Rock 

the House”. Den første musikertrio bestod af Albarn, Del the Funkee 

Homosapien og Dan the Automater, som alle havde arbejdet sammen på 

nummeret ”Time Keeps on Slipping” til Deltron 3030s album af samme 

navn. Sangen kan ses som starten på den musikalske stil, der fortsatte på 

Gorillaz første album. 

Fase 1: Skyd på de kendte (2000–2003) 

Bandets første release var EP‟en ”Tomorrow Comes Today” i 2000. 

Bandets første single ”Clint Eastwood” blev released i marts 2001. Senere 

samme måned udkom det første hellængde album ”Gorillaz”. Der udkom i 

alt 4 singler fra albummet bl.a. ”Rock the House”. Sangene blev flittigt 

spillet i en Ice Breakers reklame og i FIFA Football 2002. En halvtimes TV 

mockumentar med titlen ”Charts of Darkness” blev released. Man følger 

Channel 4‟s reporter på jagt efter Albarn og Hewlett, der er låst inde på et 

sindssygehospital. 

Damon Albarn er født d. 23. marts 1968 er en engelsk singer-songwriter 

og pladeproducer, der har været involveret i mange højprofilerede 

projekter og samarbejder gennem hele sin karriere. Måske bedst kendt 

internationalt som frontfigur og sangskriver i Gorillaz, Albarn blev kendt 

som frontfigur og primære sangskriver af Britpop band Blur, og har været 

involveret i projekter som The Good, The Bad & the Queen, Monkey: 

Journey to the West og Mali Music. 

Albarn blev stemt ind som den nummer 4. største frontfigur for alle bands 

i en national 2010 Q magasin meningsmåling. 

”Laika Come Home”, er et dub remix album, der indeholder de fleste af 

numrene fra Gorillaz omarbejdede Spacemonkeyz, og blev udgivet i juni 

2002. "Lil 'Dub Chefin", indeholdt et original spor med titlen 

Spacemonkeyz "Spacemonkeyz Theme". 

I november 2002 blev en DVD med titlen Phase One: Celebrity Take 

Down frigivet. DVDen indeholder de fire Fase Et promotions, den forladte 

video til "5 / 4", Charts of Darkness dokumentarfilm, de fem Gorilla Bitez 

(kort vignetter), en rundtur på hjemmesiden, som MEL 9000 serverer og 

meget mere. DVD menu er designet ligesom bandets hjemmeside og 

afbilder et forladt Kong Studios. Rygter gik dette tidspunkt på, at Gorillaz 

holdet havde travlt med at forberede en film, men på et EMI interview, 

måtte de senere afsløre, at planerne for filmen var helt opgivet. Haruka 

Kuroda, der er stemmen bag karakteren Noodle, fortalte fan hjemmesiden 

Gorillaz-Unofficial, at Jamie Hewlett havde afvist mange scripts, før de 

opgav filmen. Hewlett har senere forklaret, hvorfor filmen blev opgivet, 

"Vi mistede interessen for at gøre det som snart vi begyndte mødet med 

filmselskaber og taler til disse Hollywood executive typer, vi var bare ikke 

239 | E l e m e n t e r

på samme side. Vi sagde, fuck det, vi vil sidde på pengetanken, indtil vi 

kan gøre det selv, og måske endda tjene penge selv." 

Fase to: Slowboat til Hades (2004-2007) 

Den 8. december 2004, genåbnede bandets website med en eksklusiv 

video "Rock It". Sammen med musikvideoen var der en meddelelse om et 

nyt album på vej, som skulle produceres med Danger Mouse. En 

talentkonkurrence med titlen Søg efter en Star blev også lanceret den 15. 

december 2004, så fans kunne sende et minut lange klip af video, lyd 

eller en billedfil. Et viral markedsføringsprojekt med titlen ”Afvis falske 

ikoner”, der kritiserede moderne pop. 

Den første single fra albummet var "Feel Good Inc.", udgivet som en EP i 

Japan og som en CD single i Europa og Australien. Den røg ind på UK 

Singles Chart listen som nr. 22 nogle uger før CD-singlen blev udgivet 

som en 7" vinyl i april, og omfattede salg fra online musik butikkerne, 

hvor sangen havde været til rådighed siden den 22. marts. "Feel Good 

Inc." lykkedes det at blive nummer 2 i UK Singles Chart i ugen det blev 

udgivet, og det er bandets højeste placering nogensinde. De holdt sig på 

top ti i otte på hinanden følgende uger. I USA, toppede den på nummer 

14. Sangen har også høstet en ”Record of the Year” nominering for 2006 

Grammy Awards senere samme år. Det blev senere medtaget i den 

populære Playstation 2 titel SingStar, et spil, hvor spillerne forsøger at 

synge karaoke stil. Det blev også for nylig opført på Activisions Guitar 

Hero 5 og blev udgivet som download indhold på Harmonix og MTV 

Games ”Rock Band”. 

Albummet ”Demon Days” blev udgivet den 11. maj 2005 i Japan, den 23. 

maj i England og Australien, og den 24. maj i USA. Albummet debuterede 

som nummer 1 på UK Albums Chart, men faldt så lavt som til nummer 29 

på bare syv uger. Men da musikvideoen til den anden single "DARE" 

begyndte at blive spillet på MTV og andre musikkanaler, steg Demon Days 

op til top 10 igen. "DARE" blev udgivet den 29. august 2005 i 

Storbritannien, hvor det debuterede på nummer 1. En japansk EP fulgte 

den 7. september. " DARE " i sidste ende nåede nummer 87 i USA, også 

den ved at blive et Top 10 hit på Modern Rock programoversigterne. Kort 

tid efter at Gorillaz bidrog med et eksklusiv track med titlen "Hong Kong" 

til velgørenhed ”Hjælp!: En dag i livet” udgivet den 10. september 2005. 

Den tredje single fra Demon Days var "Dirty Harry", som allerede var 

blevet udgivet som en salgsfremmende demo tidligere på året. Det blev 

udgivet i England den 21. november 2005. På sin første uge nåede den 

nummer 6. Frigivelsen af album bragte det igen tilbage til top 10. Den 

fjerde og sidste single blev den dobbelte A-side, "Kids with Guns" / "El 

Mañana". Det blev udgivet i Storbritannien den 10. april 2006. 

240 | E l e m e n t e r

Fase tre: Escape til Plastic Beach (2007-nu) 

I slutningen af 2007 begyndte Albarn og Hewlett at arbejde på Carousel, 

et nyt Gorillaz projekt, der i sidste ende blev til bandets tredje 

studiealbum Plastic Beach. 

Albarn siger "Jeg laver den mest poppede plade, jeg nogensinde har lavet 

på mange måder, men med alle mine erfaringer til at prøve og ikke 

mindst præsentere noget, der har dybde." Albummet indeholder 

gæstespil af Snoop Dogg, Lou Reed, Mos Def, Bobby Womack, Gruff Rhys, 

Mark E. Smith, Mick Jones, Paul Simonon, Kano, Bashy, De La Soul, Little 

Dragon, Hypnotic Brass Ensemble, Sinfonia ViVA, og den libanesiske 

nationale Orchestra for orientalsk Arabisk musik. 

Den første single fra albummet, "Stylo", blev lækket den 20. januar 2010 

i et blog indlæg af en russisk fan og kan derefter gøres tilgængelig for 

streaming via bandets officielle webside, som Albarn siger: "Hvis nogen 

kommer til at lække min single vil det være mig!". Parlophones præsident 

Miles Leonard beskrev sangen som "en mørkt, snoet spor, der lyder som 

”Saturday Night Fever” soundtrack på MDMA. Stylo "blev stillet til 

rådighed for Download 26 januar 2010. Plastic Beach blev først udgivet 

den 3. marts 2010 i Japan, efterfulgt af flere andre datoer for andre 

lande. Albummet modtog positive anmeldelser fra kritikerne, selv om en 

mere Pop og elektronisk lyd, end bandets tidligere albums. 

For at passe til Plastic Beach temaet, var Gorillaz hjemmeside dramatisk 

ændret. En virtuel rundtur i Plastic Beach blev tilføjet, herunder et ny 

Gorillaz spil med titlen ”Escape to Plastic Beach”. Flere »Shorts» med 

hvert bandmedlem blev medtaget i opfølgningen af albums udgivelse, for 

at give fans en forståelse af de fiktive bandmedlemmers historie før deres 

ankomst til øen. 

Senere singler fra albummet indeholder ”On Melankoli Hill", som er den 

anden single fra albummet. En musikvideo er allerede blevet udviklet og 

sangen bliver frigivet den 26. juli 2010. 

Mick Jones og Paul Simonon af The Clash spillede guitar og bas med 

henholdsvis bandet og brugte mere end én gang om aftenen akkorder fra 

Clash sangen "Guns of Brixton". Den 22. marts annonceres optræden på 

Roskilde Festival. Den 22. april Damon Albarn og Jamie Hewlett optrådt 

på The Colbert Report for en samtale, da Gorillaz. De optrådte med 

"Stylo" uden animation af medlemmer med særlige gæster, herunder 

Bobby Womack, Mick Jones og Paul Simonon, og med en baggrund, der 

ligner den animerede musikvideo. 

Gorillaz spillede på Glastonbury Festivalen den 25. juni 2010, da U2 

havde været tvunget til at trække sig ud. Damon Albarn blev den første 

performer til at spille på Glastonbury to år i træk. gæstesangere 

inkluderede De La Soul, Bobby Womack, Mark E. Smith, Shaun Ryder, 

Snoop Dogg og Lou Reed 

241 | E l e m e n t e r

Fiktive bandmedlemmer 

Stuart "2D" Pot - Lead vokal, keyboard (1998-Nuværende) 

Murdoc Niccals - Bass guitar (1998-Nuværende) 

Russel Hobbs - Trommer, percussion, DJ (1998-Nuværende) 

Noodle - Lead guitar, keyboards, bagvokal (2000-2006,2010-Nuværende) 

Cyborg Noodle - Guitar, keyboard (2010-Nuværende) 

Faktisk medlemmer 

I den halve time TV Mockumentary Charts of Darkness, var det 

udtrykkeligt anført, at Damon Albarn og Jamie Hewlett stod bag projektet. 

Albarn siger "Der kan være halvtreds her, men der er to." Det første 

Album præsenterede Miho Hatori af Cibo Matto som Noodle, især på 

sangen "19-2000", og Tina Weymouth fra Talking Heads. Phil Cornwell 

giver stemme til Murdoc. Bandets musikvideoer (med undtagelse af "Rock 

It" og "Tomorrow Comes Today") er skabt af Passion Pictures. Det 

levende bands nuværende lineup omfatter halvdelen af The Clash (Mick 

Jones og Paul Simonon). 

Damon Albarn - vokal, keyboards, guitar, bas guitar (1998-nu) 

Jamie Hewlett - Illustration, visuals, FX (1998-nu) 

Live medlemmer – 

Mick Jones - Guitar (2010-nu) 

Paul Simonon - Bass guitar (2010-nu) 

Cass Browne - Trommer, percussion (2001-nu) 

Gabriel Wallace - Trommer (2010-nu) 

Mike Smith - keyboards (2001-nu) 

Jesse Hackett - keyboards (2010-nu) 

Geoff Wotton - Guitar (2010-nu) 

Oversættelse fra WikiPedia H.W. Gade 


Sangen starter med en fast trommerytme og en simpelt molfigur på 

keyboard. Der kommer så Tema 1, talk, strygere, tema 2, sang 1, sang 2, 

sang 1, sang 2, sang 3. 

242 | E l e m e n t e r

Sangens tekst 

Stylo [sko mærke, computer pen] 

(med Bobby Womack og Mos Def) 

[Mos Def:] 

Love, electricity, shockwave central 

Pummel on the motherboard, yes 

Push up, overload, legendary heavy glow 

Sunshine, thunder roll, keep it all together 

Yes the lantern burn, burn it easy 

And broadcast, so raw and neatly 

Thunder roll, sunshine, work it out 

[2D:] 

Overload, overload, overload 

Comin' up to the 







Oh Stylo... (juice) 

Go forth, blossom in your soul 

When you know your heart is right 

Electric is the love 

When the mako flies (a giant fish) 

Up from the bottom in your eyes 

Then I know the twilight skies, not so broken hearted (from the end of 

the line) 

[Bobby:] 

Yes, this love is electric 

It'll be flowing on the street 

Night after night 

Just to get through the week 

Sometimes it's hard 

Right now 

[2D:] 

Sing yourself (juice) 

Out of depression, rise above 

I'll be searching if I know your heart 

Electric is the love 

243 | E l e m e n t e r

[Bobby:] 

There's only one way 

Let it pray a little while longer 

It's got a way of passin through man and woman 

In another world 

In another world, in the universe 

Right now 

Here's what we got to do 

Yes, this love is electric 

It'll be flowing onto the street 

Night after night 

Just to get through the week 

Sometimes it's hard 

[Mos Def:] 

That's what I'm talking about 

Love, electricity, shockwave central 

Pummel on the motherboard, yes 

Push up, overload, legendary heavy glow 

Sunshine, thunder roll, keep it all together 

Yes the lantern burn, burn that easy 

And broadcast, so raw and neatly 

Thunder roll, sunshine, work it out 

[Bobby:] 

Right now 


Der er tre lag i musikken. Tema 1 er hovedtemaet. Så kommer tema 2 i 

det melodiske tema. De sungne partier har en lille kort, men meget smuk 

melodi. Nummeret er stærkt bevægende og ikke til at komme af med, når 

man først har hørt sangen. 

244 | E l e m e n t e r


● Damon Albarns sang. 

● Bobby Womacks sang 

● Temaerne i ren Cm – meget smukke 


Damon Albarn (næsten alle instrumenter) og Jamie Hewlett (visuel 

kunst). 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Pilot Light" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 







245 | E l e m e n t e r





\clef treble 

\key g \major 

\time 5/4 

\tempo 4=120 

r2._\markup { Em } r2_\markup { D } 

r2.^\markup { Em } r4^\markup { D } b'4 

b2^\markup { Em } g4^\markup { D } a4 fis4 

e4.^\markup { Em } fis8 g8 a8 d4^\markup { D } b4 

(b2.)^\markup { Em } r4 fis4^\markup { D } 

\break 

\time 3/4 

c'2^\markup { Am } a4 

c4.^\markup { F7 } b8 a4 

a4^\markup { F7 } g4 f4 

\time 5/4 

e2.^\markup { Em } r2^\markup { D } 

\break 

\time 3/4 

c'2^\markup { C } g4 

b2.^\markup { G } 

a2^\markup { Am } e4 

g2.^\markup { Em } 

\break 

\time 4/4 

e4^\markup { Em } fis4 g4 a4 

b4^\markup { Em } c4 d4 e4 

\time 5/4 

b2.^\markup { Em } r2 

\time 3/4 

e2^\markup { A } cis4 

\break 

e4^\markup { Em } b2 

e2^\markup { A } cis4 

e4.^\markup { Em } r8 e4 

e2^\markup { Bb } d4 

\break 

e2.^\markup { Bb } 

dis2^\markup { Gism } b4 

246 | E l e m e n t e r

e2.^\markup { Em } 

\time 5/4 

e4^\markup { Em } dis4 cis4 b4 g4 

\time 3/4 

\break 

fis2.^\markup { D } 

fis2^\markup { Cmaj7 D } g4 

a4^\markup { Cmaj7 D } fis4 e4 

d2.^\markup { Bb } 

(d2.)^\markup { Bb } 

\break 

r2.^\markup { D } 

r2.^\markup { D } 

r2.^\markup { B13 } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


247 | E l e m e n t e r

17. Handling og rytmer 

Lektion 17: New York Boogie Woogie 

1. Tekst 

New York Boogie Woogie 

Chorus New York Boogie Woogie, 

Take us all to America. 

New York Boogie Woogie, 

Take us down to the dollar pit! 

1. Red square, black spot, long run, short cut, 

Cars keep rolling, cats keep strolling. 

Monolithic, Neolithic, 

Meatball rally in the alley. 

2. Jackson Pollock paints the Moloch, 

Pink piano, soft guano, 

Smell the city, skip the pity, 

Catch Picasso with a lasso. 

3. Strange new feeling, smash the ceiling! 

Burning Goodyear, jump the light year, 

Dead or horny, straight or corny, 

Paint the chopstick, eat the lipstick. 

Copyright H.W. Gade 1995 

248 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: New York Boogie Woogie 

Indspillet: Shepherd Moons: New York Boogie Woogie (c) 1995 



Historisk: 2006-2008 Finanskrise på vej 



4.2 Hvor mange boogie figurer er der i melodien? Boogie = 1/8. + 1/16 

4.3 Der er en række små figurer f g f g eller lignende,. Hvor mange 

figurer er der? 

4.4 Transponer sangen til H-dur. 




249 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Handling og rytmer 

Handling og rytmer 

Handlinger i et teaterstykke kan være både passive og aktive. De aktive 

personer vil som regel være 2-3 skuespillere, hvorimod de passive spillere 

kan være så mange, som der er brug for. Ved at placere aktive 

handlingsforløb i et stykke, flytter man ikke bare på skuespillerne, men 

også på det symbolske stykke tid, der forløber under handlingen og 

sommetider kan bruges til at narre tilskuerne til at tro, handlingen er kort 

eller meget lang alt efter behov. 

Prosa (?) 

Prosatekster er langsomme, da de følger den naturlige talerytme. Ved at 

udnytte de langsomme monologer og dialoger kan man regulere 

handlingsforløbets længde. “Statisterne”, der ikke siger noget, kan også 

bruges som “aktører” ved at lade dem vandre omkring i små cirkler og 

interagere med hinanden. 

Lyrik (?) 

Lyriske tekster er altid korte. Derfor er det vigtigt at bruge skuespillerne 

som handlingsobjekter, der kan forlænge spilletiden kunstigt ved at 

fordele tiden mellem passive spillere og aktive “hovedroller”. 

Brug altid de simple virkemidler; passive, men synlige spillere og aktive 

spillere, der skaber et “magtrum” omkring sig; midlertidige hovedroller. 

250 | E l e m e n t e r

6. Personer: The Doors 

251 | E l e m e n t e r 

Musikalske mesterværker: Light 

my Fire 

Det var i sommeren 1968 på 

Vesterbrogade i København. Et nyt og 

dybt fascinerende band havde netop 

været i fjernsynet med en sang, der 

forestiller at forsangeren bliver 

henrettet som desertør (?). Efter sin 

død bliver sangeren genoplivet og 

bandet spiller en række meget 

usædvanlige numre, der slet ikke 

ligner noget, som man har hørt før. 

Vi styrtede alle ned til Superlove 

butikken i Vestergade for at læse om 

det nye band i det mondæne tidsskrift 

af samme navn som butikken. Det var 

årets helt store begivenhed; the Doors var kommet til København med en 

slank, vild og farlig Jim Morrison i spidsen. 

Introduktion 

The Doors blev dannet i 1965 i Venice Beach, Kalifornien. Sangeren Jim 

Morrison og pianisten Ray Manzareck mødtes i juli 1965, hvor Morrison 

sang Moonlight Drive for Manzarek. Ray blev øjeblikkeligt begejstret for 

Morrisons tekst, og de besluttede sig for at danne et band. 

Trommeslageren John Densmore og guitaristen Robbie Krieger kom til 

kort efter og bandet The Doors var en realitet. 

Det var et meget usædvanligt band på alle måder. De havde ingen 

bassist, hvilket var helt usædvanligt for den tid. Man kan forestille sig 

lyden af White Stripes for at få en fornemmelse af den ”mærkelige” lyd. I 

stedet for en bassist, spillede Manzarek Fender Rhodes bas med benene 

og orgel med hænderne. Orgelspillet var meget inspireret af klassisk 

orgelmusik og gav bandet en sfærisk, mystisk lyd. 

John Densmor var den eneste professionelle musiker i orkestret og havde 

en baggrund som jazzmusiker; så han var noget skeptisk overfor de 

andre i bandet. Han kendte Manzarek fra et meditationscenter (typisk for 

den tid). 

Morrison valgte navnet the Doors, der var opkaldt efter digteren William 

Blakes digt ”The Marriage of Heaven and Hell”. Dørene var bevidsthedens 

døre. Da bandet samtidigt spillede Kurt Weills Whisky Song fik de en del 

kredit for deres avancerede smag hos det mere voksne publikum. 

Men de unge piger ville have Morrison. Den gudesmukke unge sanger 

med den uforglemmelige stemme vakte sensation overalt, hvor de

spillede. Det var længe før Morrison blev alkoholiker, længe før nedturen. 

Lige nu og her turnerede bandet og spillede bl.a. på det kendte spillested 

”Whisky a Go Go”. De blev husband i en længere periode. I sommeren 

1966 fik de manageren Rothchild, der blev deres faste 

samarbejdspartner. 

I 1967 udkom The Doors første LP med titlen “The Doors”. Den blev 

modtaget med begejstring og det store nummer var og er “Light my Fire”. 

Pladen solgte over 1 mio. plader med Robbie Kriegers sang. 

Den næste plade var “Strange Days”, der vakte en del opsigt med det 

syrede forside foto med klovner og dværge. 

Sangene, der blev spillet til koncerterne var fx: Alabama Song, Back Door 

Man, Break on Through, Crawling King Snake, Love Me Two Times, the 

End, The Unknown Soldier, Wild Child og Moonlight Drive. 

I løbet af de følgende år bliver Jim Morrisons alkohol- og 

narkotikamisbrug værre og værre. Det kulminerede med indspilningerne 

af Morrison Hotel, der blev bandets sidste plade med Morrison. Den 

slanke unge Jim Morrison var borte. Morrison var blevet tyk og havde 

store problemer med teksterne og med at holde sig på benene under 

koncerterne. 

I 1970 var der alvorlige problemer med Morrisons provokerende og 

obskøne optræden. De fik flere og flere politianmeldelse og tilsidst blev 

det for meget for Jim Morrison, der ”flygtede” til Paris for at få lidt fred. 

Den sidste koncert med Morrison var d. 12. december 1970. Koncerten 

sluttede med at Morrison lå på gulvet og nægtede at synge. Efter 

koncerten besluttede bandet sig for, at de ikke ville spille live med 

Morrison igen. 

Post mortem: Jim Morrison døde d. 3. juli i et badekar i Paris. Han blev 27 

år gammel, som Kurt Cobain og mange andre kendte unge døde 

rockstjerner. Han ligger begravet i Père Lachaise kirkegården, hvor 

utallige kendte og ukendte digtere også ligger. 

The Doors eksisterer stadig, men pga. af en mangeårig konflikt mellem 

John Densmore og resten af bandet, må de ikke mere kalde sig The 

Doors. De optræder i dag som Manzarek Krieger play the songs of The 

Doors. 


”Light My Fire” blev skrevet i 1966 og udgivet på plade i 1967. Robby 

Krieger skrev det meste af sangen, men færdige version blev krediteret til 

hele bandet. Ray Manzarek skrev en overture til bandet, der var en vigtig 

del af den endelige sang. 

Sangen er den mest iørefaldende i hele The Doors store repertoire. Trods 

de mange teatralske sange, er det stadig ”Light my Fire”, der huskes 

bedst. 

252 | E l e m e n t e r


Vers: 

Am7 F#m7 

You know that it would be untrue 

Am7 F#m7 

You know that I would be a liar 

Am7 F#m7 

If I was to say to you 

Am7 F#m7 

Girl we couldn't get much higher 

OBS! Læg mærke til den ikke-funktionell akkord F#m7. Se 

Musikteoribogen, Harmonilære, funktionsharmonik. 

Omkvæd: 

G A D 

Come on baby light my fire 

G A D B 

Come on baby light my fire 

G D E 

Try to set the night on fire. 

Sangens tekst 

Light My Fire 




Girl, we couldn't get much higher 

Omkvæd: Come on baby, light my fire 

Come on baby, light my fire 

Try to set the night on fire 

The time to hesitate is through 

No time to wallow in the mire 

Try now we can only lose 

And our love become a funeral pyre [gravbål] 

The time to hesitate is through 

No time to wallow in the mire [Hverdagens kedsomhed] 

Try now we can only lose 

And our love become a funeral pyre 

253 | E l e m e n t e r




Girl, we couldn't get much higher 








Her er melodistemmen vist til 2 linier af verset. Se becifringerne til resten 

af sangen på side 252. 



● Jim Morrison sang. 

● Robbie Krieger guitar. 

● Ray Manzarek orgel. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

title = "New York Boogie Woogie" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

254 | E l e m e n t e r

} 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 


\time 4/4 

\tempo 4=130 

r1_\markup { Gm7 } 

r1^\markup { N.C. } 

r1^\markup { Gm7 } 


\break 

r1^\markup { Gm7 } 


des'8^\markup { Bb } des4. r4 bes8. g16 

d'8.^\markup { Bb } bes16 (bes2.) 

\break 

g8^\markup { Gm7 } bes4 bes4 r8 g8. bes16 

des8^\markup { C7 } c4^\markup { F7 } bes4.^\markup { Bb } r4 

des8^\markup { Bb } des4. r4 bes8. g16 

d'8.^\markup { Bb } bes16 (bes2.) 

\break 

255 | E l e m e n t e r

g8^\markup { Gm7 } bes4 bes4 r8 g8. bes16 

des8^\markup { C7 } c4^\markup { F7 } bes4.^\markup { Bb } r4 

bes4^\markup { Eb6 } c4 bes4 c4 

r8^\markup { Eb6 } es4 c8 bes4 c4 

\break 

f,4^\markup { Bb } g4 f4 g4 

r8^\markup { Bb } bes4 g8 f4 g4 

bes4^\markup { Eb6 } c4 bes4 c4 

r8^\markup { Eb6 } es4 c8 bes4 c4 

c4^\markup { C7 } c8 c4 c4. 

f4^\markup { Fplus } f8 f4 f4. 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


256 | E l e m e n t e r

18. Tempi 

Lektion 18: Hard to Tell 

1. Tekst 

Hard to tell 

1. It's hard to tell, 

When someone who loves you, 

Leaves for someone else. 

You are full of anger - but suddenly, 

You know that it is through, 

And now there's only, 

The feeling of being lonely. 

2. The world is young, 

The town is alive, 

And full of other girls. 

You can have them all but the more you do, 

You know that she's still there, 

So put your trust, 

In the feeling of being lonely. 

3. It's morning now, 

The sun has arisen, 

Warm and full of hope. 

But in your heart there's another sun, 

Burning all too bright, 

And this is part of, 

The feeling of being lonely. 

4. It's hard to tell, 

When everything's over, 

And she will not be there. 

You forget her face, you forget her name, 

And finally your heart is free. 

And this is killing, 

The feeling of being lonely - for now. 

23 rd of May 1992 

Copyright © H.W. Gade 1992 

257 | E l e m e n t e r 

��

2. Musik 



Engelsk titel: Hard to Tell 

Indspillet: Shepherd Moons: Hard to Tell (c) 1992 


Dedikation: Til N 



4.2 Hvor mange trioler er der i melodien? 

4.3 Hvad er den overvejende toneart? 

4.4 Spil melodistemmen og de anførte becifringer. Det er bestemt ikke 

nemt, men prøv alligevel – vi er ved at bedre og bedre til 

melodistemmerne, så snart skal vi til at spille klaver med becifringer. 

4.5 Transponer sangen til E-dur. 




258 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Tempi 

Vi skal nu til at lege med tempi (husk: et tempo, flere tempi). Du skal 

bruge en metronom til denne øvelse. Sæt tempoet til 60. Brug “Hard to 

Tell”s melodistemme uden akkorder. Start metronomen og prøv at følge 

med uden at stoppe. Vær opmærksom på, at øvelsen indeholder 1/4 

trioler! Brug fødderne til at tælle med og lad være med at forveksle 

triolen og grundpulsen. 

Langsomt tempo 

Det mærkelige ved et langsomt tempo som 60 er, at det er meget 

sværere at spille langsomt end hurtigt. Vær 100% koncentreret om at 

holde rytmen, så du ikke falder af svinget i de lumske trioler, der er 

svære at genkende i langsomme tempi. Alle dem, der spiller lynhurtigt 

burde have et kursus i at spille langsomt… 

Moderat tempo 

De moderate tempi er de letteste at spille. Hold dig til metronomen i 

tempo 110 og kig efter noderne. Du må ikke spille udenad, fy! Hvis 

læreren opdager det, kan du få lov at transponere til en anden toneart. 

Prøv at spille legato, hvor du holder tonerne i hele anslaget i modsætning 

til den normale opdeling i 3/4 tone og 1/4 pause. Det er lidt svært til at 

begynde med, men er en god afveksling fra hele tiden at bruge 3/4 + 1/4 

anslag/pause til alt, hvad du spiller. 

Hurtigt tempo 

Det letteste er at spille hurtige passager. Sæt tempoet til 140. De er 

naturligvis ikke lette for en nybegynder, men du vil opdage, at selv de 

hurtige løb er meget nemmere end man skulle tro. Her skal man 

naturligvis skelne mellem klaver og guitar, da guitaren fx er meget 

nemmere at spille hurtige passager på end klaveret (det er derfor 

guitaren er så genialt et instrument). 

Prøv at lege med tempoet. Start “Hard to Tell” i 60 og sæt langsomt 

tempoet op, indtil du når tempo 110 (indstil metronomen). Når du har 

gjort det, sætter du tempoet op fra 110 til 140 og til sidst så hurtigt, som 

du overhovedet kan. God fornøjelse med at fange tempoet �. 

259 | E l e m e n t e r

6. Personer: Anne Linnet 

260 | E l e m e n t e r 

Musikalske mesterværker: Smuk og dejlig 

Anne Linnet er en af de førende sangskrivere 

og komponister i Danmark. Hun slog igennem 

allerede som ganske ung i bandet Tears og fik 

senere sit store gennembrud i rockbandet Shit 

og Chanel. I 1982 startede Anne Linnet et 

succesrigt band med Sanne Salomonsen. I 

1988 fik Linnet en kæmpesucces i både 

Danmark og Sverige med sangen “I tusind 

stykker”. Hun har skrevet musikken til filmen 

Barndommensgade, der blev et velfortjent 

kæmpehit. 

Introduktion 

Anne Linnet er opvokset i et akademikerhjem. Hun er student fra Århus 

Statsgymnasium og har en eksamen fra konservatoriet i Århus. Hun blev 

som ganske ung gift med den langt ældre saxofonist Holger Laumand 

(1974-1985). Hun har børnene Evamarie og Marcus og to adoptivbørn. 

Hun startede med at spille folkemusik som 16-årig. I 1971 sang hun med 

i Radioens Bigband med Holger Laumands arrangementer. Medlem af sin 

mands gruppe Tears. 


I 1974 stiftede Anne Linnet, Lis Sørensen, Astrid Elbæk, Ulla T. Eriksen og 

Lone Poulsen bandet Shit og Chanel. Deres første kendte sang var ”Smuk 

og dejlig”. Selvom det ikke fremgår af sangens tekst, hvilket køn den 

elskede har, blev et rygte spredt fra avisen Information, der fortalte 

læserne, at den uskyldige kærlighedssang var en lesbisk sang. Det 

mangedoblede interessen for den nye gruppe, der dog viste sig at have 

mere at byde på end den kønne ”Smuk og dejlig”. Pigebandet Hos Anna 

var også med i denne spændende tid for kvindelige musikere og 

sangskrivere. Rødstrømpebevægelsen brugte Anne Linnets sange i stor 

stil. 

I 1977 skrev Anne Linnet musik til ”Kvindesind” af Tove Ditlevsen. 9 år 

senere skrev hun filmmusikken til ”Barndommens Gade”, der blev et 

kæmpe hit for Anne Linnet. 

I 1982 blev Anne Linnet Band startet med meget stor succes sammen 

med Sanne Salomonsen. 

I midten af firserne dannedes bandet Marquis de Sade, hvor Anne Linnet 

fik mulighed for at leve sine fantasier ud. Bandet spillede funk og var ret 

anderledes end Linnets tidligere musik.

Anne Linnet har siden arbejdet med sine egne projekter, herunder musik 

til teaterforestillinger og klassisk musik. Kæmpehittet ”Tusind stykker” 

kom i 1988. I 90-erne var der dog stille omkring den flittige sangsskriver. 

I 2000 udkom Anne Linnets selvbiografi og hun laver stadig plader. 

I 2010 blev hun gift med sin 22-årige kvindelige kæreste. Godt gået af en 

56-årig sangerinde. Anne Linnet har været med til at nedbryde 

fordommene omkring mande- og kvinderoller. Sangen ”Smuk og Dejlig” 

er hendes første forsøg på at springe ud af skabet, og hendes senere 

ægteskaber og kærester af begge køn har betydet meget for de 

homoseksuelles vilkår i Danmark. 


”Smuk og Dejlig” er kraftigt inspireret af Carly Simon, der også har haft 

inflydelse på en del andre danske sangskrivere. Strukturen er et mol vers, 

der bevæger sig anonymt under verset. I omkvædet skifter akkorderne til 

A-dur og typiske 1970-er akkordskift. 

Sangens tekst og melodi 

Am Fmaj7 Am Fmaj7 Am 

Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig, 

Am . . Fmaj7 Bm Esus4 E 

pludselig stod du der i mængden, og smilede til mig. 

A G D A G D-Dsus4-D 

Ja, alle folk ka´ se det straks, du er så smuk og dejlig 

A G D F#m E 

Dine øjne skinner, du må hel're passe på. 

Ja pas på at ilden i mig ikke bliver tændt, 

vi ku´ begge to meget let blive forbrændt. 

Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig 

Dine øjne skinner, ta´ og kig den anden vej. 

Du er lidt forvirret siger du og ler, 

smiler lidt vemodigt når du er spør´ hva er det der sker?´ 

Men jeg ved det heller ikke for du er så smuk og dejlig 

Dine øjne skinner stærkere end nogen sol. 

Nej, det er ikke let, for du er så smuk og dejlig 

Dine øjne skinner, stærkere end noen sol. 

Du er lidt forvirret siger du og ler, 

smiler lidt vemodigt når du er spør mig, "hvad er det der sker?" 

Men jeg ved det heller ikke for du er så smuk og dejlig 

Dine øjne skinner stærkere end nogen sol. 

Nej, det er ikke let, for du er så smuk og dejlig 

Dine øjne skinner, stærkere end noen sol. 

261 | E l e m e n t e r

Omkvæd: 


● Du er så smuk og dejlig 

● Hvad er det, der sker 

● Omkvædet 


Anne Linnet guitar. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Hard to Tell" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 




262 | E l e m e n t e r

} 








\clef treble 

\key c \major 

\time 4/4 

\tempo 4=90 

r2_\markup { C(b5)7 } r2^\markup { Fplus F } 

r2^\markup { Db-10 } r4^\markup { C-9/-10 } r8 es'8 

ais,4^\markup { Bmaj7 / ais } ais8 ais4. r8 ais8 

\times 2/3 { ais4^\markup { Bm(maj7) } b4 cis4 } b4 ais4 

\break 

gis4.^\markup { Dissus } fis8 fis4^\markup { Fis Eis } eis4 

dis2.^\markup { Gism } dis8 eis8 

fis4^\markup { Dism } fis4 \times 2/3 {gis4_\markup { Ais7 } fis4 eis4} 

fis4^\markup { Dism } dis4 cis'4.^\markup { Ais-10 } b8 

\break 

ais4^\markup { Fis7 } ais4 b4 cis4 

dis2.^\markup { Bmaj7 } r8 dis8 

dis4^\markup { Emaj7 } dis4 \times 2/3 { dis4^\markup { Gism6/f } cis4 b4 

} 

\times 2/3 {bes4^\markup { C(b5) } as4 bes4 } cis4^\markup { Fplus F } c4 

\break 

b2^\markup { Des-10 } des2^\markup { C-9/-10 } \time 2/4 des4 r8 es8 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 


263 | E l e m e n t e r

} 


\midi { } 

} 


264 | E l e m e n t e r

19. Sange 

Lektion 19: Restless Boy 

1. Tekst 

Restless Boy 

1. You‟re sleeping so restlessly, 

In the deep of night, your eyelids are trembling. 

You‟re squeezing my arm in a childish grip, 

So unpractised, boyish and hard. 

You‟re squeezing my hand and your forehead is wet, 

Inside you a germ is budding to a man. 

Chorus I love you so, 

My youth, while you‟re sleeping. 

You‟re resting so safe on my naked arm, 

I love you so, 

You still belong to the night. 

2. You‟re sleeping restlessly, 

And your cheek is pale you are turning too often. 

Lie still, my child, so we can sleep, 

„Cause how long can we two keep sharing, 

My bed and the moon before you‟re growing from me, 

On you‟re chin I feel the down of a grownup man. 

3. You‟re sleeping so easy, 

It is slowly dawning, a close October morning. 

I watch by your sleeping body, 

In the darkness that swallows us both. 

I‟m dizzy with gladness and haunted with fear, 

I sleep with a little boy in my arms. 


265 | E l e m e n t e r

2. Musik (tæt/løs sats) 

266 | E l e m e n t e r


Original titel: Du sover uroligt 

Engelsk titel: Restless Boy 

Indspillet: Shepherd Moons: Restless Boy (c) 1980 

H. W. Gade 2005 




4.2 Hvor mange steder går melodien i 7/4? 


4.4 Spil melodistemmen og de anførte becifringer. 

4.5 Transponer sangen til G-mol. 

4.6 Der er en karakteristisk passage med Bbmaj7 Fmaj7 og Cmaj7. 

Hvordan hænger akkorderne sammen før overgangen og efter. Er der 

en ikke-funktionel akkord??? 




5. Poetik: Sange 

Sange kan inddeles på mange forskellige måder. Det kan være efter 

indhold, som man ofte gjorde i gamle dage (nationale digte, religiøse 

digte etc.) Men det kan også være sangens form, der inddeles i typer. Vi 

har været omkring sange en del gange tidligere i Elementer, og denne 

gang leger vi med metrisk kontra fri tekst. 

Metriske sange 

Skriv en metrisk sang (2 vers). 

En metrisk sang er en sang, der er inddelt efter et på forhånd fastlagt 

metrisk mønster, der skal være ens for begge de to vers. Versene skal 

være ens i det metriske mønster. Versene må gerne rime. 

Frie sange 

Skriv en fri (ikke-metrisk) sang (1 vers). 

Teksten må ikke benytte sig af metriske mønstre, men skal være skrevet 

i “prosa”. Lav en engelsk oversættelse af din prosatekst. Oversættelsens 

rytmer skal være identisk med den danske tekst. 

267 | E l e m e n t e r

Talt tekst over musik 

Lav et “speak” over en melodi, du selv har lavet (ca. 2 min). Det må ikke 

være en rapsang! 

Husk at lave en intro og en afslutning. 

Musikeksempler, sange 

Find eksempler på metriske (2 stk.) og frie sange (3 stk.) i 

Højskolesangbogen. Spil sangene for de andre elever og lav en lille 

afstemning om den bedste. Alle synger med på alle versene. 

Hvis I ikke har højskolesangbogen i forvejen, så er det nu I skal købe et 

par eksemplarer til musikskolen. 

268 | E l e m e n t e r

6. Personer: Savage Rose 

Musikalske mesterværker: A Girl I Knew 

269 | E l e m e n t e r 

Introduktion 

Savage Rose blev dannet i 1967 af 

Thomas Koppel, Anders Koppel, Alex 

Riel, Jens Rugsted og Annisette 

Hansen. Der blev ændret en del på 

orkestret undervejs. Fra 1968 til 1973 

var alle sange på engelsk. 

Bandet opnåede en vis succes i USA, 

men nægtede at spille for hæren i 

Vietnam. Dertil nåede de. 

Savage Rose skrev musik til Flemming Flindts berømte ballet ”Dødens 

triumf” i 1972. 

I 1978 til 1992 spillede Annisette og Thomas sammen med en 

percusionist. Repertoiret var særdeles politisk og eksklusivt. De tidligere 

rockstjerner rejste til den tredje verden og spillede for ”folket”. 

I 1990-erne vendte Savage Rose tilbage til den elektriske musik, hvor de 

fejrede triumfer bl.a. via af en populær fodboldplade. De spillede ved alle 

de store festivaler og havde aldrig før været så populære. 

I 2005 indspillede Thomas Koppel ”Variationer for klaver”, der blev et 

stort hit indenfor klassisk musik. I 2006 døde Thomas Koppel pludseligt. 

Annisette fortsætter bandet. 

Savage Rose er nu en del af den danske Kulturkanon. 


”I Girl I Knew” var med på Savage Rose debutalbum i 1967. Den bliver 

stadig spillet af Annisettes band. 


Der er 4 vers, hvor historien om pigen bliver mere og mere mystisk. 

Thomas Koppels klavertema giver en anelsesfuld stemning af sorg og tab. 

Omkvædene med Annisettes fantastiske stemme er noget af det bedste 

bandet har udgivet. Stemningen ligner lidt ”A Whiter Shade of Pale”.

Sangens tekst 

A Girl I Knew 

They took her 

Into their tiny room 

They wanted it to be like that 

They saw the gloom 

Of her lifeless face 

Er dette en begravelse??? 

And I lost a girl 

I knew 

I could hear 

What happened to her 

In the night 

They lit the light 

And they saw 

What she was like 

Tornerose? 

And I lost.. 

She couldn't see what happened 

Cause she wasn't there 

They only felt her 

And they weren't fair 

To her and to her 

Lifeless body 

Hvorfor er det unfair? De mærker den døde... 

And I lost.. 

They left 

Saying a good-bye 

And I was left alone with a lie 

Cause she wasn't there 

De løj, da de gik. Hun var der ikke. 

I only saw her 

And I could do nothing 

But cry 

For I'd lost a girl 

I knew 

270 | E l e m e n t e r


Det meget karakteristiske tema går i F-mol. Hele sangens form er bygget 

på temaet. I omkvædet går tonearten midlertidig over i dur, men går 

tilbage til F-mol igen kort efter. Der en klang af jødisk musik i temaet. 

Annisettes vokal løfter den fine melodi til skyerne, og hun tryller det lille 

band med de ”primitive” 60-instrumenter til et kammerorkester af 

international format. Aldrig har dansk rock haft en stemme som hendes. 


● Anisettes stemme 

● Anders Koppels orgel 

● Thomas Koppels musik 


Thomas Koppel og flygel. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Restless Boy" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


271 | E l e m e n t e r

\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key c \major 

\time 4/4 

\tempo 4=110 

\time 7/4 

r1_\markup { Em } r2.^\markup { F7 } 

r1^\markup { Em } r2.^\markup { F7 } 



\break 

\time 4/4 



r4^\markup { Cmaj7 } e4 e4 e4 

(e2)^\markup { Cmaj7 } r4 g4 

\break 

e8^\markup { Am7 } d8 e2. 

r1^\markup { Am7 } 

\time 7/4 

e2^\markup { Em } g2 a2^\markup { F7 } a4 

\time 4/4 

e1^\markup { Em } 

\break 

r2.^\markup { Em } e4 

a4^\markup { Am } a2 b4 

g4^\markup { G } g2 r4 


\break 

272 | E l e m e n t e r

1^\markup { C } 

r4^\markup { Cmaj7 } e4 \times 2/3 {e4 e4 d4} 

e2^\markup { Cmaj7 } r4 e8 g8 

e8^\markup { Am7 } d8 e2. 

\break 

r2.^\markup { Am7 } e4 

\time 7/4 

g2^\markup { Em } g4 g4 a4^\markup { F7 } a4 a4 

\time 4/4 

e1^\markup { Em } 

r2.^\markup { Em } e4 

\break 

fis2^\markup { D } fis4 g4 

a2^\markup { D } g4 fis4 

g2^\markup { Em } g8 a4 b8 

(b2.)^\markup { Em } e4 

\break 

a,2^\markup { Bbmaj7 } a4 a4 

g2^\markup { Bbmaj7 } f2 

a4^\markup { Fmaj7 } a2. 

g2^\markup { Fmaj7 } f2 

\break 

e1^\markup { Cmaj7 } 

(e2)^\markup { Cmaj7 } r4 e4 

g1^\markup { C } 

a1^\markup { G } 

\break 

e1^\markup { Am } 

r2.^\markup { Am } e4 

a1^\markup { F } 

g2.^\markup { G } f4 

\break 

e4^\markup { Em } e2. 

(e2)^\markup { E7 } r4 e4 

a4^\markup { Am } a2 b4 

\time 7/4 

c2^\markup { Am } b4 a4 d2^\markup { D7 } d4 

\time 4/4 

a2.^\markup { Am } e4 

g1^\markup { C } 

a1^\markup { G } 

e1^\markup { Am } 

r2.^\markup { Am } e4 

a2.^\markup { F } a4 

g2^\markup { G } g8 f4. 

273 | E l e m e n t e r

\time 7/4 

e1^\markup { Em } r2.^\markup { F7 } 


\time 4/4 


} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


274 | E l e m e n t e r

20. Recitativ 

Lektion 20: Shalom 

1. Tekst 

Shalom 

1. You are neither day nor the night, 

You are the morning. 

You are a voice in the darkness, 

You are at home on the silent border, 

Dividing life and death. 

Always fond of a life all peculiar, 

Dancing so free and happy defeating the senses. 

Chorus Shalom, 

Love is knocking at my door again. 

2. In the midnight café I would meet you, 

Over a Vermouth. 

You had Campari with soda, 

While I was rapidly loosing myself, 

Chained within a dream. 

Don‟t you let me betray you tonight, 

You are my queen of longing and I am your saviour. 

3. All my arts went wrong, disobeyed me, 

You only stayed here. 

So self-reliant and lovely, 

Raising your voice to the cloudless sky, 

I belong to you. 

I will kneel in your shadow and invoke you, 

And in the solemn silence I‟ll leave my defences. 


275 | E l e m e n t e r 

��

2. Musik (tæt sats) 


Original titel: 

Engelsk titel: Shalom 

Indspillet: Shepherd Moons: Shalom (c) 1977 

T. 2002 

Dedikation: Paula (kæreste) 



4.2 Hvor mange løse indskudte takter er der? 

4.3 Hvad er den overvejende toneart? I sangen er der en C#m akkord, 

der glider direkte over i en Em akkord. Er dette et ikke funktionelt 

spring? 


4.5 Transponer sangen til C-mol. 

4.6 Guitartemaet indleder verset og repeteres en enkelt gang inde i 

verset. Hvorfor repeteres temaet? 

4.7 En typisk passage er Em7 A7 B7 Cmaj7. Er der flere af denne figur 

åbenlyst eller skjult? 

4.8 I takt 24 placeres en kvint i emol. Det føles ufuldstændigt: Hvordan 

opløser man den tonale konflikt? 




276 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Recitativ 

Et recitativ er en form for fri fremførelse af en sang (eller et prosastykke). 

Hvor en “normal” sang har faste holdepunkter i noderne, bevæger 

solisten og orkestret sig frit i forhold til de noterede noder. Det frie udtryk 

kaldes også “rubato”. Recitativ betyder også oplæsning, en betydning 

som rubato ikke har. 

Meget romantisk musik fra 1800-tallet bruger recitativ/rubato som et 

stærkt værktøj til at udtrykke følelser i. I vores tid betragtes det som lidt 

skabagtigt, hvilket er synd, da den første musik hos vores fjerne forfædre 

netop har været recitativer. Man skulle måske revurdere recitativ/rubato? 

À capella 

À capella sang udføres som ren vokalmusik. Den kan udføres efter 

noderne, men bliver ofte sunget rubato. Det er temmelig svært at synge I 

rubato, da man skal følge hinanden meget præcist og samtidig skal synge 

frit og levende. 

Meget kirkemusik er à capella. Jazz sunget à capella er jazz med flydende 

rytmer og store følelsesudsving. 

Sang med klaver / guitar 

Den romantiske liedertradition fra slutningen af 1700-tallet til midten af 

1800-tallet spilles altid som recitativ/rubato. Dette er også tilfældet for 

sang og soloakkompagnatør (guitar, klaver, violin etc.) Et godt eksempel 

på rubato er Chopin – uden det berømte rubato ville hans musik ikke blive 

spillet i dag. 

Sang med orkester 

Sang med orkester er lidt mærkelig, da alle de “skæve” recitative rytmer 

er i orkestret frembragt af dirigenten, så musikerne skal følge dirigentens 

frie rytmer. Kort fortalt er et orkester en solopræstation af dirigenten. Et 

orkester uden dirigent er næsten umuligt at styre, særligt ved længere 

rubatopassager. 

Kommentar til eksemplerne 

Rent rubato noteres normalt ikke i noderne, evt. et rubato tegn. I praksis 

er de små eller store forskydninger altid resultatet af en strækning (eller 

forkortelse) af en nodes “efterklang”. Det er helt individuelt, hvor meget 

man strækker nodelængden. 

I noderne på næste side er der lagt naturlige lange toner indenfor taktens 

længde. I praksis vil længden af en takt være forlænget (eller forkortet). 

I nodeeksemplerne overskrider vi ikke takten, men det gør man, når der 

spilles i rubato/recitativ i den virkelige verden. De lange nodeværdier 

giver en kunstig fornemmelse af at spille rubato. 

277 | E l e m e n t e r

Eksempler på recitativ/rubato 

278 | E l e m e n t e r

6. Personer: C.V. Jørgensen 

Musikalske mesterværker: Costa del Sol 

Det første man møder 

efter at have søgt på 

Costa del Sol er en 

uendelig liste af 

forskellige udgaver 

som tekst, tabulatur 

eller andre former. Det 

er et hit uden lige. Men 

der er mere ved det 

end som så, for 

tabulatur betyder, at 

andre musikere spiller 

C.V. Jørgensens musik. 

Og der er masser af mennesker, der spiller sangskriverens sange. 

Jeg mødte C.V. Jørgensen i 1976. Vi var begge to rentegnere og sad 

sammen og lavede et pladeomslag til pladeselskabet Hookfarms 

juleplade. Carsten havde på det tidspunkt udgivet to LP‟er, så han var 

allerede noget ved musikken. Jeg havde fået opgaven med at lave et 

katalog for Hookfarm, så jeg besluttede mig for at tegne alle de 

forskellige orkestre. C.V. Jørgensen sad model i hans baghave, mens han 

drak en bajer ”i skyggen som jeg plejer”. I efteråret indspillede alle 

Hookfarms kunstnere en fælles juleplade. Den havde det fine omslag som 

Carsten havde lavet. Carsten havde skrevet en lille eftertænksom sang, 

der vakte beundring hos os andre med vores store lydanlæg og 

rockguitarer. Det ordnede C.V. Jørgensen alene med succes. Carsten er 

med på den berømte Christiania plade samme år. 

I 1977 kommer C.V. Jørgensen over til et stort pladeselskab og 

”debuterer” med ”Storbyens små oaser” og senere den første hitplade 

”Vild i varmen”. Han kommer med på filmen Mig & Charlie og laver senere 

anden filmmusik. Han spiller to år med sit ”ganske lille band” i en stil som 

han selv kalder ”Hverdagsfunk”. Men i 1979 går bandet i opløsning. 

I 1980 laver Carsten et nyt band og en ny plade. Det bliver hans største 

succes nogensinde ”Costa del Sol”. Den amerikanske guitarist Billy Cross 

forsyner sangen med klingende akustiske guitarer og en umiskendelig 

klang af Beatles, længe før de fire Beatler blev populære igen. Bandet går 

desværre i opløsning efter indspilningen af ”Costa del Sol”. Det er 

Carsten, der opløser bandet, selvom de havde rigtig gode chancer for en 

karriere i tyskland og Norden. Musikerne, der havde set frem til en 

formue blev naturligvis sure og skuffede. 

279 | E l e m e n t e r

De følgende år kommer der en plade om året. I 1991 vinder C.V. 

Jørgensen en Grammy for årets rockalbum og årets sangskriver. 

I 1994 udgiver han en jazz plade ”Sjælland” med hjælp fra Kasper 

Winding. I 1995 får C.V. Jørgensen et tre-årigt arbejdslegat og senere en 

livslang ydelse på 115.000 kroner om året. 

I 2002 udsender C.V. Jørgensen sin seneste plade ”Fraklip fra det fjerne”. 

Der følger nu en lang pause på otte år, hvor man ikke hører meget fra 

Carsten Valentin (mellemnavnet er et kunstnernavn). I 2010 tager C.V. 

Jørgensen endelig på turné igen med stor succes. 


”Costa del Sol” er anderledes fordi Billy Cross skriver musikken til 

Carstens tekst. Det er en helt anden sangskriver vi hører med den dygtige 

amerikaners musik. Det er ingen hemmelighed, at C.V. Jørgensen aldrig 

har været den store komponist. Med en kunstnerisk ligemand som Billy 

Cross skabte han endelig en blivende sang, der fik sit begejstrede 

publikum, hvad enten, de grinede af sangen eller snerrede af de spanske 

guitarer. ”Costa del Sol” er stadig et betydeligt hit med sine 120.000 

solgte plader. Men i 1980-erne bliver der lidt stille omkring manden med 

raspestemmen. Han får dog et fortjent comeback med ”Sjælland” fra 

1994. I dag er der 8 år imellem sangene. Ak ja, kom så tilbage med nye 

sange Carsten! 


Inspireret af Billy Cross indfører C.V. Jørgensen et nyt og spændende 

element: et mellemspil (B stykke etc.). Mellemspil er ellers gået af mode 

for mange år siden – i dag er de fleste sange kun med vers og omkvæd. 

Jazzmusikerne beholder dog B stykkerne. 

Sangens tekst 

Costa del Sol 

1. G7 C 

Når solen den forsvinder fra de hjemlige himmelstrøg 

ja så forsvinder jeg osse 

G7 

sydpå til Spanien og mit luksus-eksil 

C Am 

for at te mig som en tosse 

F E7 

på Costa del Sol hvor solen den danser 

280 | E l e m e n t e r 

Am / G7 

en inciterende flamenco i min swimmingpool 

F E7

har keep cool altid været mit motto 

281 | E l e m e n t e r 

Am / G7 

mit navn er gunther men folk hernede kalder mig Otto 

2. G7 

Så snart jeg så det hele gå ad helvede til 

C 

var jeg psst-væk over samtlige bjerge 

G7 

og danderer den nu flittigt i dansker-koloni 

C Am 

med pensionen hjemmefra i reserve 

F E7 


Am / G7 


F E7 


Am / G7 

mit navn er gunther men folk hernede kalder mig Otto 

mellemspil F G7 

For øjeblikket har vi det herligt 

C F 

her på Costa del Sol 

Dm E7 

i vort nynazistiske og asociale sammenhold 

F G7 

men den dag røde russerne kommer 

C F 

og det gør de jo nok igen 

Dm G7 C 

har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien 

3. G7 

En sidste kommentar herfra sku´ lige være den 

C

at der Führer var en visionær af klasse 

G7 

der såfremt han var til stede den dag i dag 

C Am 

ville la´ fattigerøve og skvadderhoveder gasse 

F E7 


282 | E l e m e n t e r 

Am / G7 


F E7 


Am / G7 

mit navn er Gunther men folk hernede kalder mig Otto 


Flot detalje med det dybe C! 


● Beatleslyden 

● C.V. Jørgensens tykke satire 


Billy Cross guitarer. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

title = "Shalom" 

subtitle = "" 


composer = "H.W. Gade"

} 


opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key g \major 

\time 4/4 

\tempo 4=100 

r1_\markup { Guitar theme } 

r1 

r1^\markup { Guitar theme } 

r1 

r4 ^\markup { Em7 } e8 e8 e8 e4 e8 

(e2.)^\markup { A7 } d8 e8 

fis4.^\markup { B7 } g8^\markup { Cmaj7 } (g2) 

r4 a4^\markup { D } fis8^\markup { Fis } g4^\markup { G } r8 

\time 6/16 

a8.^\markup { C6 plus 9 } (a8.) 

\time 4/4 

b2 r2 

283 | E l e m e n t e r

8^\markup { Cism7 } gis8 b8 gis8 e8 fis8 gis8 g8 

(g8)^\markup { Em7 } g4. r2 

\time 6/8 

a8^\markup { A } e8 a8 g8^\markup { G } d8 g8 

\time 4/4 

f2.^\markup { Fmaj7 } g4 

e8^\markup { Em7 } e4. (e4) r8 e8 

e4^\markup { C } e4 e4^\markup { D11 } d16 e8 e16 

(e2.)^\markup { Guitar theme } r4 

r1 

r4^\markup { Em7 } e8 e8 e8 e8 e8 e8 

e2.^\markup { A7 } d8 e8 

fis4.^\markup { B7 } g8^\markup { Cmaj7 } (g2) 

b8^\markup { D6 } c4 b8^\markup { G } a4 g8 a8 

(a8)^\markup { Bm7 } b4 fis8 g8.^\markup { C7 } fis16 (fis8) e8 

b8^\markup { Em } b4. (b4) r8 e8 

fis4.^\markup { Fis11 } e8 fis8 e8 fis8 g8 

fis2.^\markup { B7 } r4 

b8^\markup { G } b4 a16 fis16^\markup { D } (fis4.) r8 

b8^\markup { Em } b4 a4.^\markup { Bm7 } fis4 

e1^\markup { E } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


284 | E l e m e n t e r

21. Underlægningsmusik 

Lektion 21: Clouds (Winter) 

1. Tekst 

Clouds (Winter) 

1. Clouds drifting across the sky, 

Shivering trees in the wind. 

Smoke rising above the house, 

Cosy and warm here in the storm, 

sleepy. 

2. Wheels turning this afternoon, 

Heading for home in the dark. 

Ice cracking beneath your feet. 

Open the door don't ask for more, 

It's winter. 

3. Wounds healing against all odds, 

Words' not important today, 

Now, rest in the dreamless sleep; 

Time is your friend wounds should be mended, 

Slowly. 

Copyright © H.W. Gade 1992 

285 | E l e m e n t e r 

To himself

2. Musik 



Engelsk titel: Clouds (Winter) 

Indspillet: Shepherd Moons: Clouds (Winter) (c) 1992 

Dedikation: To himself 



4.2 Hvor mange skift af toneart er der? Svaret er meget kompliceret og 

professionelle musikere vil også have svært ved at svare. Men det 

kan lade sig gøre. Se svaret på sidste side af lektion 21, men prøv 

først selv at løse gåden. 



4.5 Transponer sangen til E-dur. 




286 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Underlægningsmusik 

Der er et stort marked for underlægningsmusik. Det kan være 

underlægningsmusik til TV serier, kommerciel musik og orkestermusik. 

Jingles er også et særligt marked, der dyrkes af mange mindre 

pladestudier. For at skrive den type musik, skal man have en baggrund 

som fx rytmekons eller musikvidenskabelige studier. Du kan få nogle 

smagsprøver fra Musikteoribogen, hvor et par typiske partiturer 

gennemgås. 

Stemningsmusik 

Stemningsmusik er den diskrete form for underlægningsmusik. Den må 

ikke være bombastisk eller forvirrende for dem, der ser filmen eller TV 

reklamen. Den vil ofte være meget tyndt besat med instrumenter for ikke 

at forvirre lydbilledet og den tekst, der som regel hører med til reklamen. 

Meget bastant og effektjagende reklamemusik overdøver budskaber og 

kan irritere målgruppen. Brug musikken forsigtigt og med ganske få 

instrumenter, der kan skiftes ud for at opnå en mere spændende lyd. 

Dramatisk musik (frie former) 

Dramatisk musik er næsten altid i recitativ form (rubato). Melodierne skal 

være fyldigt instrumenteret med en solid strygergruppe og en 

messinggruppe, der lægger en ordentlig bund i musikken. Det skal ikke 

nødvendigvis være Wagner størrelse, men der skal være plads til store 

armbevægelser hos dirigenten. Den dramatiske underlægningsmusik skal 

ikke overdrives, da man ellers risikerer at musikken overdøver handlingen 

– eller værre endnu – at folk ikke hører reklamesloganet pga. for høj 

musik. 

Hvis vi taler om rigtig filmmusik er det naturligvis en videnskab i sig selv 

at skrive original musik. Der er som regel meget få, der magter at skrive 

fængende klassisk musik. Så tænk småt, men effektivt! Lav melodierne 

over et eller to gode temaer og brug orkestret med forsigtighed. Og 

vigtigst af alt, giv plads til dialogen. 

Rytmisk musik (faste rytmer) 

Den rytmiske musik er som født til aktion og vilde biljagter. De store film 

benytter en blanding af klassisk orkester og rockmusik. Det er meget 

kostbart og man kan i de fleste tilfælde klare sig glimrende med rockband 

og nogle dygtige blæsere. Man kan naturligvis bruge MIDI, men lyden 

bliver ikke så god som et rigtigt orkester. Der er dog gode synthesizers, 

der lyder tæt på “the real thing” næsten uden at man kan høre forskel (og 

så nej – man kan heldigvis høre forskel). 

287 | E l e m e n t e r

Musikeksempler, underlægningsmusik 

Stemningsmusik 

Dramatisk musik 

Rytmisk musik 

288 | E l e m e n t e r

6. Personer: TV-2 

289 | E l e m e n t e r 

Musikalske mesterværker: Bag duggede 

ruder 

TV-2 hed oprindelig Taurus og var et 

symfonisk rockorkester fra Århus. Bandet 

blev opløst i 1979. Der var et 

personsammenfald med grupperne Kliché og 

Warm Guns. Den første plade under navnet 

TV-2 var en stor succes. Navnet var en 

reklamegimmick af den slags, man kun gør 

en gang. “Fantastiske Toyota” blev indspillet 

i 1981 og alle mennesker troede enten at 

pladen var en reklame for Toyota eller for en 

ny fiktiv TV kanal. Der var selvfølgelig også 

dem, der troede, at TV-2 rent faktisk var en 

ny TV kanal �. Det var en tid, hvor de gamle 

punk og new wave bands havde mistet deres 

kompas. Et symfonisk rockorkester var heller 

ikke mere muligt. Dette var noget helt nyt. 

Introduktion 

Bandet Kliché var inspireret af det amerikanske neo-punk orkester Devo 

og tyske kraftwerk. Det skulle være techno rock med stive 

robotbevægelser på scenen og sangstemmer, der lød som en blanding af 

en tændstikæske og en monoton messende prædiken. Steffen Brandt 

havde været sanger i Kliché, og han bragte Kliché stilen med sig ind i det 

nye band. Helt op til midten af firserne kunne man høre efterdønningerne 

af de nu nedlagte Kliché og deres læremestre Kraftwerk. De følgende 

plader blev venligt modtaget, men var ikke nogen stor succes. Men da 

Steffen Brandt valgte at indspille Admiralens vise fra Pinafore under 

navnet Popsangerens vise begyndte der at ske noget med TV-2. Bandet 

var nu blevet sig selv og spillede en løs og ironisk ny-punk, med Steffen 

Brandts karakteristiske stemme. Trommemaskiner og synthesizer var 

også helt nye, så publikum begyndte nysgerrigt at strømme til. 

Så kom de første store hits ”Rigtige Mænd” og ”Bag duggede ruder”. De 

var produceret af Michael Bruun fra Tøsedrengene, der gav bandet et helt 

nyt image som ironiske iagttagere af hverdagen. 

I løbet af 1980‟erne skete der en eksplosition i pladesalget over hele 

linien. Det var pludseligt pinligt kun at sælge 200.000 plader. Aldrig 

havde pladeselskaberne kunnet sælge så mange – og dyre – plader. 

Steffen Brandt var blevet en crooner, der endevendte den nye 

generations kærlighedssorger med selvbiografiske detaljer. Nummeret 

”Alt hun ville var at danse” blev også et kæmpehit. I starten af 1990-erne 

skete der en overraskende udvikling, hvor den nye generation forkastede

den dansksprogede rock til fordel for engelske tekster. Alle de etablerede 

danskrock stjerner mistede pludselig deres publikum, og verden var ny og 

farlig. 

Med bandet Nirvana og deres sanger Curt Cobain fik guitarerne endelig en 

renæssance og rockmusikken blev genfødt med stor succes. De gamle 

generationer af post punk musikere havde udspillet deres rolle. Alle de 

store helte fra 1980‟erne drømmesalgstal var borte; alt hvad der smagte 

af danskrock skulle væk. 

Så kom succesen pludseligt tilbage til TV-2. I 2005 udgav de ”De første 

kærester på månen”, der blev en – efter de nye tiders målestok – stor 

succes med 140.000 eksemplarer. Det hjalp også lidt af TV-2 blev 

markedsført under kronprinsens tilstedeværelse på Rosenborg. 

I dag er der stille og roligt hos TV-2. Der er koncerter og nye plader, men 

den store success i 1980‟erne med 250.000 solgte plader for hver 

udgivelse er nu en saga blot. Steffen Brandt arbejder i dag sideløbende 

med forskellige andre kunstnere, så vi må se, hvad fremtiden bringer for 

TV-2. 


Vers omkvæd 

Vers omkvæd 

Solo 

Vers omkvæd 

Sangens tekst 

Bag duggede ruder 

1. C 

Før jeg ku gi 

før jeg ku skænke dig en tanke, 

Dm 

og en krop som langt om længe 

F 

tog sig sammen til at elske lidt med livet. 

Den forsigtige elsker... 

C 

ku´jeg se 

ku´jeg se dit hjerte banke 

Dm 

F 

290 | E l e m e n t e r 

G

under brystet, som forlængst var blevet 

G 

ta´d af alle mulige for givet. 

Desperat kærlighed, dit hjerte banker 

Omkvæd 

C G 

og jeg ventede lange nætter i dine kolde stuer, 

Eb 

brændt varm i hvert et blik fra dine 

Bb 

duggede ruder. 

Herligt uforståelig linie, ren surrealisme 

F 

For altid duggede ruder. 

C G 

jo jeg ventede lange nætter i dine kolde stuer, 

Eb 


Bb 


F 


2. Før jeg ku´tro 

før jeg ku´tro på mine løgne 

og en sandsynligvis korrekt beregning 

over livets gang før det var gået. 

Så jeg ind, så jeg ind i dine øjne 

og forsvandt i et svimlende styrt 

hvor bunden endnu ikke er nået. 

Meget smuk skildring af et meget forsigtigt kærlighedsforhold 

Omkvæd 

Solo 

291 | E l e m e n t e r

Omkvæd 

og jeg ventede lange nætter i dine kolde stuer, 




jo jeg varmer stadig kroppen i dine kolde stuer, 

brændt fast af frygt for synet bag 

duggede ruder 

bag dine duggede ruder. 

Sangens melodi (omkvæd) 


● Titlen (og de mange omkvæd) 

● Forsvandt i et svimlende styrt 

● Tvivlen, der nager sangeren 

Løsning af akkorderne til “Clouds (Winter)” – en af mange mulige: 

Takt 1-5 Db 

Takt 6-8 E 

Takt 9-12 Bb 

Takt 11-12 Db 

Takt 13 F# 

Takt 14 A 

Takt 15 Db 

Takt 17 Emaj7 

Takt 18 Bb 

Takt 19-21 Db 

292 | E l e m e n t e r


Trommemaskine og synthesizer. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Clouds" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key c \major 

\time 3/4 

\tempo 4=80 

293 | E l e m e n t e r

2._\markup { Db } 

r2.^\markup { Db } 

f2.^\markup { Db } 

f4^\markup { Gbm6 } ges4. f8 

\break 

es2^\markup { Db(9) } des4 

des2.^\markup { B9 } 

gis4^\markup { E } b4 gis4 

d'4^\markup { E-10 } b4 g4 

\break 

e2.^\markup { Bb7(add E) } 

r2.^\markup { G7 } 

f2.^\markup { Db } 

ges4^\markup { Abm7/9 } f4 ges4 

\break 

ais2^\markup { Fis } fis4 

e2.^\markup { A } 

f4^\markup { Db } des4 f4 

ges2.^\markup { Ebm7/db } 

\break 

gis4^\markup { Emaj7/db } e4 gis4 

bes2.^\markup { Bb } 

f2.^\markup { Ab7 } 

es2.^\markup { Ab7 } 

des2.^\markup { Db } 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


294 | E l e m e n t e r

22. Rytmevarianter 

Lektion 22: Doubts 

1. Sangtekst 

Doubts 

1. I do not doubt my feelings, 

I only doubt my strength. 

I do admit I love you, 

I don‟t want to hide, 

But I‟ve seen too many faces 

To believe in simple love. 

2. And looking in the mirror, 

I know I act my age. 

I‟m not a little boy, 

But God - I‟m still breathing! 

Yet, can I span the difference? 

Can you love a man like me? 

3. I‟m older but no wiser, 

I love you even more, 

When talkin‟ times are over, 

And you‟re standing here beside me, 

In ever-changing motion, 

With eyes so full of light. 

4. You‟re young, my pretty baby, 

And you try to catch a grip, 

On a life that seems peculiar, 

And crashes all your plans, 

You‟re looking for the answers 

And maybe I can help? 

5. I want to hold you, woman, 

I want to hug you, child, 

For bringing love and wonders, 

Back into my life, 

For tenderness and caring, 

For being what you are. 

Text and music © Henrik W. Gade 1997 

295 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Doubts 

Indspillet: Shepherd Moons: Doubts (c) 1997 

Dedikation: Til H. 



4.2 Der er to varianter af akkorderne i verset. Lav en analyse af de to 

akkordrækker. 


4.4 Transponer sangen til H-dur. 




296 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Rytmevarianter 

Pulsen i en sang er enten hurtig eller langsom. Men der er tre forskellige 

måder at spille en puls, Mikrorytmer (små bevægelser), regelmæssig 

puls (faste bevægelser) og Makrorytmer (store bevægelser). De tre 

forskellige pulsformer er afpasset hastigheden af pulsen og inddelingen af 

underimpulser (takker). 

Oscillator Den harmoniske (eller lineære) oscillator producerer et 

sinusformet output. Den grundlæggende form for en harmonisk oscillator 

er en elektronisk forstærker med output knyttet til et elektronisk filter og 

outputet af filteret er knyttet til indgangen på forstærkeren i en feedbacksløjfe. 

Når strømforsyningen til forstærkeren første gang tændes, består 

forstærkerens output kun af støj. Støjen bevæger sig i loops, der filtreres 

og genforstærkes, indtil det i stigende grad ligner det ønskede signal. Du 

kan sikkert låne en oscillator af din keyboardspiller. 

Mikrorytmer 

Mikrorytmer inddeler pulsen i små takker (pulsudsving). Takkernes form 

dannes af oscillatorens udsving. De små udsving giver en karakteristisk 

lyd, der er meget forskellig fra de store pulser. 

Regelmæssig puls 

En regelmæssig puls har få og regelmæssige pulser. Der må ikke være 

store udsving i takkerne. En regelmæssig puls er typisk for elektroniske 

instrumenter med melodiske toner. De fleste elektroniske instrumenter 

bruger regelmæssige pulser. 

Makrorytmer 

Meget store bølgelængder giver dybe baslyde. Det benyttes af meget 

moderne elektronisk musik. Der er lang tid mellem takkerne i oscillatoren 

og pulserne er lange og dybe. 

297 | E l e m e n t e r

6. Personer: Sebastian 

298 | E l e m e n t e r 

Musikalske mesterværker: Hvis du 

tror, du er noget 

Sebastian alias Knud Grabow 

Christensen er en af de bedste 

sangskrivere i Danmark med en stor 

produktion af sange og musicals helt 

tilbage fra 1970‟ne og op til vore 

dage. Han skriver følsomt og lige på 

og hårdt. Hans kunstneriske 

varemærke er humoren og vreden. 

Hans filmmusik om unge har gjort et varigt indtryk på en hel generation 

med den gryende seksualitet og de voksnes sære virkelighed. Sange som 

”Du er ikke alene” og ”Måske ku‟ vi” er talerør for en genert generation, 

der var mærket for livet af de løse forhold og de mange eksperimenter, 

der ikke mindst gik ud over børnene af hippiegenerationen. 

Introduktion 

I 1979 samlede Sebastian et superband med kendte musikere som bl.a. 

pianisten Kenneth Knudsen, guitaristen Niels Henriksen og bassisten 

Michael Friis. Lis Sørensen dannede en musikalsk duo med Sebastian. 

Sangen ”Stille før storm” er skrevet direkte til Lis Sørensen. 

Samme år indspillede Sebastian tekster af Bertold Brecht på pladen 

”Tiderne skifter”. Musikken blev kritiseret af datidens ”munkemarxister”, 

men pladen solgte godt. 

Nogle år efter overtalte Folketeatret direktør Preben Harris Sebastian til at 

skrive sangene og musikken til Skatteøen, der er den mest sete musical i 

Danmark. Musikken er indspillet på plade. 

”Det gode menneske fra Sezuan” af Bertold Brecht blev vist i TV i 1988. 

Pga. arbejdspresset og nye prioteringer besluttede Sebastian sig til at 

koncentrere sig om teatret. Bandet blev opløst og Sebastian arbejdede i 2 

år på ”Dyndkongens datter”. Desværre var Det Kongelige Teater ikke 

villig til at opføre stykket, og det krævede en retssag for at få tilkendt 

erstatning. 

I 1990-erne koncentrerede Sebastian sig om sine musicals, og der skulle 

gå næsten 10 år, inden han igen begyndte at optræde selv. I 2010 

optræder Sebastian stadig som solist med stor succes.


”Hvis du tror du er noget” var et numrene på LP‟en ”Den store flugt” fra 

1972. Den blev et kæmpehit med sin blanding af sej blues og social 

indignation. Flere af versene i sangen tales i stedet for at synge (meget 

tidlig hiphop). 


En original løsning med 3 vers og 1 omkvæd. Sangen er meget lang og 

ville formentlig være blevet afvist af et pladeselskab i dag. Der er til 

overmål også en lang guitarsolo i slutningen af sangen. 

Sangens tekst 

E 

1. Du har været oppe hele dagen 

H 

du har været hele byen rundt 

A 

du var henne på socialen 

E 

du har talt så det gjorde ondt 

2. Der er divideret og ganget ud 

der er lagt sammen og trukket fra 

du stod bare der med din røde tud 

og du får aldrig noget svar 

3. Der var kun ham med det skæve slips 

og samme skjorte som i fjor 

han grinte smøret over den samme vits 

om at komme igen til næste år 

A C#m 

A Menneske verdens velfærd stig'r 

H F#m 

problemer ka jo altid druknes i papir 

H7 

tror du man hører hva' du si'r? 

Nej, for hvis du tror du er nog't 

E 

H7 

så er der noget du har misforstået 

E 

299 | E l e m e n t e r

Og hvis du tror du kommer over gærdet 

300 | E l e m e n t e r 

H7 A C#m H F#m H 

så er det også helt hen i vejret 

4. Du blev fyret fra dit job 

akkorden var ikke slidet værd 

du råbte højt og sagde stop 

de andre syntes du var lidt sær 

5. Du blev kaldt op til direktøren 

fik lov at tænde hans cigar 

også han fik hele smøren 

var vældig flink og mægtig rar 

6. Han ku godt se der var et problem 

det ligger nu engang lidt svært når man kommer fra landet 

men med din krop og så pæne ben 

ku han sagtens skaffe dig noget andet 

B Kvinde er du bange 

du ku gøre meget mer' 

men du går stadigvæk derhjemme 

og vasker op og skifter bleer 

tror du man hører hva du si'r? 

Nej, for hvis du tror du er noget 


Og hvis du tror du kommer over gærdet 

så er det også helt hen i vejret 

7. Så var det du mødte flinke Ejnar 

på en bar i slumkvarteret 

han sa' han mangled' lidt klejner 

og trængte til at bli' barberet 

8. Han sa' han elsked' dig og alt det dyre 

han stjal din lejlighed med et grin 

for hans sagfører fik lidt mere i hyre 

end du ku betale din 

9. Så er de finder dig her på gaden 

de si'r du dumpede med glans 

du så det hele bag facaden 

og nu er du på vej til Sankte Hans

C Det er der man skal forhindre 

du finder ud af du' normal 

og sku det endelig ske 

så ta' en tur fra femte sal 

så ska du nok bli' gal 

For hvis du tror du er noget 


og hvis du tror du kommer over gærdet 

så er det også helt hen i vejret. 



● Den friske, unge tone 

● Indignationen 

● Spilleglæden 


Akustisk guitar. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

title = "Doubts" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 


301 | E l e m e n t e r

} 



\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key a \major 

\time 4/4 

\tempo 4=120 

r1_\markup { Bm7 } 

r1^\markup { E7 } 

r2^\markup { A } r2^\markup { Amaj7 } 

r1^\markup { Fism } 

\break 


r2^\markup { Esus } r4^\markup { E7 } e4 

d'4^\markup { Bm7 } d4 d4 cis8 cis8 

(cis8)^\markup { E7 } b4. r4 e,4 

\break 

cis'4.^\markup { A } cis8^\markup { Amaj7 } cis4 b4 

a2^\markup { Fism } r4 fis4 

a4^\markup { Dmaj7 } a4 a4 cis8 cis8 

(cis8)^\markup { E7 } b4. r4 e,4 

\break 

a2^\markup { A } cis4 b8 a8 

(a2.)^\markup { Fism } a8 a8 

302 | E l e m e n t e r

4.^\markup { Bm7 } b8 b8 a4 a8 

(a8)^\markup { Esus E7 } gis4. gis8 r8 e8 e8 

\break 

fis4^\markup { D } a4 a4 fis4 

e2.^\markup { E7 } r4 

\break 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


303 | E l e m e n t e r

23. Stilarter 

Lektion 23: Share the Tears 

1. Sangtekst 

Share the Tears 

1. Share the tears of the innocents, 

Cause they have seen the darkness. 

Share the tears of the innocents, 

Cause they have seen the evil. 

And save your smiles for the sunny day, 

When every war is over. 

2. Share the tears of the lovers, 

Who failed and had to part. 

Share the tears of the lovers, 

That cannot have a baby. 

And save your kisses for the blissful night, 

When you shall meet your lover. 

3. Share the tears of the butchers, 

Who take their gun for their mothers‟ arms. 

Share the tears of the soldiers, 

Who kill but know not where and why. 

And save your love for the newborn child, 

Embraced by a loving mother. 

4. Share the tears of the dead, 

They yearn to share your life. 

Share the tears of the dead, 

They see but cannot act. 

And save your smiles for the silent night, 

When you are embraced by the stars. 

304 | E l e m e n t e r 

G / c 

3fr

2. Musik 



Engelsk titel: Share the Tears 

Indspillet: Shepherd Moons: Share the Tears (c) 2002 

Indsunget af H.W. Gade 2010 




4.2 Lav en analyse af sangens akkordrækker. Der er i alt 4 rækker. Er 

der en akkordrække med hver sin forsiring (en hurtig 16-dels figur i 

starten af rækken). 

4.4 Der er en napoletansk akkord i denne sang – hvor henne? 

4.5 Der er to temposkift (udover hovedtempoet): Hvor er de? Prøv at 

afspille MIDI filen, som A-Play laver, så du kan høre temposkiftet. 


4.7 Transponer sangen til A-dur. 




305 | E l e m e n t e r

5. Poetik: Stilarter 

Som det fremgår af de tidligere poetik leksioner, er der tale om 3 typer 

stilarter, de romantiske, de episke og de blandede former. De romantiske 

stilarter er særlig velegnede til teater og opera. De episke stilarter er 

særligt egnede til prosaoplæsning og retoriske tekster. De blandede 

former kan veksle mellem romantisk og episk. De blandede former er 

velegnet til dramatiske tekster og lyriske passager. 

Romantiske 

De romantiske stilarter er egnet til dramatiske tekster og følelsesfulde 

passager. Kærlighedsdramaer er pr. definition romantiske. Teater og 

opera er også typiske udtryk for sørgelige og tragiske værker. Morsomme 

stykker hører under de romantiske genrer. Sangteknisk hører opera under 

den romantiske genre med sin patos og indre styrke. 

Episke 

De episke genrer omfatter oplæsning, enstemmigt kor og retoriske 

tekster. Musikken er ofte enstemmig og enkel. Tekster til oplæsninger er 

altid episke. Videnskabelige tekster er normalt i episk stil, dog ikke med 

rim som i gamle dage �. Moralske eller politiske tekster er altid i episk 

form. Religiøse tekster er ligeledes i episk form, hvor indholdet er det 

væsentlige. 

Blandede former 

Opera er et godt eksempel på en dramatisk tekst med kompleks musik 

(romantisk) og en humoristisk tekst, der skaber kontrast mellem den 

romantiske tekst og de episke tekster. Didaktiske tekster (læredigte) vil 

altid være episke, men med en vis patos (følelsesfuld), der giver den 

prosaiske tekst en livlighed og et menneskeligt nærvær. 

Musikeksempler 

Her er tre eksempler på romantisk, episk og blandede former: 

306 | E l e m e n t e r

Romantisk, dramatisk musik: 

307 | E l e m e n t e r

Episk musik: 

308 | E l e m e n t e r

Blandede former: 

309 | E l e m e n t e r

6. Personer: Torstein Bergmann 

Musikalske mesterværker: Samarkand 

Torstein Bergman 

er en af Sveriges 

fineste sangere og 

sangskrivere. Han 

blev berømt i 

Sverige for sine 

vidunderlige 

fortolkninger af 

Dan Anderssons 

digte. Det var i 

1967. Han 

indspillede 

efterfølgende en 

række meget roste 

sange med tekster 

af store svenske 

digtere som fx Nils 

Ferlin. Bergman har også indspillet en række smukke korværker, og han 

har været en ildsjæl indenfor den folkelige musik i Sverige. 


Samarkand eller som den hedder på svensk: Om du någonsin kommer 

fram till Samarkand er historien om en lykkelig bestillingssang. Den 

berømte svenske impressario og sangskriver Stickan Andersson bl.a. 

kendt som ABBAs bagmand, havde også Torstein Bergman i ”stald” og i 

1972 bad han Bergman skrive en tekst til et nyt fund, en ung pige med et 

fantastisk stemme. Bergman skrev sangen forholdsvis hurtigt og sendte 

den til pigen, der indspillede den kort efter. Sangen viste sig hurtigt at 

være et hit og i løbet af kort tid var den indspillet på svensk, dansk og 

norsk. Birgitte Grimstad sang visen på både dansk og norsk. Lill Lindfors 

har også udgivet en berømt version. Alle versionerne blev store hits i de 

respektive lande, og Thorstein Bergman indspillede selv en smuk version. 

Bergman udtalte senere, at sangen har været hans folkepension. 

Den smukke sang om den elskede, der flygter til sit fiktive Samarkand har 

siden været en utrolig populær vise, som i Sverige betragtes som et must 

ved festlige sammenkomster. Bergmans egen version viser 

sangskriverens smerteligt smukke stemme med et fantastisk 

guitarakkopagnement. 

Torstein Bergman optræder stadig med sine sange og kan bl.a. ses på 

YouTube. 

310 | E l e m e n t e r


Sangen består af en passage i tonika (grundtone) i fire linier og en 

passage i subdominant (fire linier). Musikken er meget kompleks med 

brug af kontrapunktisk akkompagnement. 

Sangens tekst 

1. Da jeg vågned', var der forårsduft omkring mig; 

gennem vindu't strøg en morgenbrise ind, 

i det klare solskin hilste alle ting mig, 

og i puden var der aftryk af din kind. 

Og jeg tænkte straks, for løgn kan aldrig gavne: 

Nu'der sket det, som vi talte om iblandt. 

Men jeg ønsker, du må få alt det du savned' 

hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand. 

2. Og omkring mig hørtes livsmusikken spille 

som jeg aldrig mer' skal dele med en ven. 

Og skønt hjertet kaldte på dig, tav jeg stille, 

for jeg vidste, at du aldrig kom igen. 

Og jeg græd måske, for nætterne var svære, 

men jeg håber, det blev drømmens land, du fandt, 

så en anden bli'r, hvad aldrig jeg kan være, 

hvis du virk'lig kommer frem til Samarkand. 

3. Hvor jeg færdes, syn's jeg alting hilser fra dig, 

både sol og blæst og forår er som du, 

og jeg savner dig, men har dog noget af dig; 

det du gav mig, det ta'r ingen fra mig nu. 

Og fortæller din fornuft et fremmed sted dig, 

at vi skiltes, et det bare ikke sandt. 

I min tanke, tro og længsel er jeg med dig, 

hvis engang du kommer frem til Samarkand. 

Oversættelse ”Poeten”. 

OBS! Den danske oversættelse er bedre end den svenske original. 

311 | E l e m e n t e r


Den lette og den svære: Noderne på denne side er det nemme 

arrangement af Samarkand. Der er alle akkorderne og en del af 

basbevægelserne, men der mangler de opadgående basser. Prøv at lave 

basser, der bevæger sig opad. Hver bastone skal svare til den akkord, 

som tonen er en del af. Du skal have bevægelige basser overalt! Hvis du 

klarer ”den svære” basopgave, er du ved at være ved vejs ende og parat 

til at spille klaver og/eller guitar. Hvis det er for svært lige nu, så bare gå 

videre; du skal nok få det lært senere i forløbet. 

312 | E l e m e n t e r


● De kontrapunktiske guitarstemmer 

● Torstein Bergmans fantastiske stemme 

● Den smukke tekst om den elskede, der flygter ind i fantasien. 


Akustisk guitar. 


1. Share the tears 


%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Share the Tears" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 







313 | E l e m e n t e r





\clef treble 

\key d \major 

\time 6/8 

\tempo 4=75 

r4._\markup { D } r4. 

r4.^\markup { D } r4. 

r4.^\markup { Dmaj7 } r4. 

fis4^\markup { Dmaj7 } fis8 fis8 a8 fis8 

\break 

g16^\markup { G } b16 b4 r4 e,8 

g4^\markup { Gm6 } g8 g4 a8 

fis8^\markup { Bm7 } fis4 (fis8) r4 

cis'4^\markup { A } d8 e8 cis8 a8 

\break 

b16^\markup { Em } a16 g4 r4 fis8 

d4^\markup { Gm } d8 cis4^\markup { Fism } cis8 

b8^\markup { Bm } b4 r4^\markup { A } a8 

b4^\markup { D } d8 b4 d16 b16 

\break 

cis16^\markup { Dmaj7 } d16 cis4 r4 d8 

g4^\markup { Em } g8 fis4^\markup { A7 } fis8 

d8^\markup { D } d4 (d4.) 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

314 | E l e m e n t e r

} 


2. Samarkand 


%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Samarkand" 

subtitle = "" 


composer = "Torstein Bergman" 


opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key d \major 

\time 4/4 

315 | E l e m e n t e r

\tempo 4=100 

r8_\markup { D6 } a8 (b8 fis'8 cis2) 

r8^\markup { D6 } a8 (b8 fis'8 cis4) d8 e8 

fis4.^\markup { D } fis8 fis4.^\markup { D7 /c } fis8 

g4.^\markup { G /b } g8 a4^\markup { Gm6 /Bb } g4 

\break 

fis4^\markup { D6 } d4 r2^\markup { Gdim } 

r2^\markup { Fism } r4^\markup { Bm } fis8 fis8 

e4 e4^\markup { E7 } (e4)^\markup { Bm7 } e8 fis8 

e1^\markup { A7 Em7 } 

\break 

r2.^\markup { Fisdim A7 } d8 e8 


g4^\markup { G } g4 (g4)^\markup { Gm6 /Bb } g8 a8 

g4^\markup { D6 } fis4 r2^\markup { Gdim } 

\break 

r4^\markup { Fism Bm7 } r2 d8 d8 

b4^\markup { E7 /gis } b2 e8 e8 

cis4^\markup { A7 } cis2 fis8 e8 

d1^\markup { D6 } 

\break 

r2.^\markup { D7 /c } g8 a8 

b4.^\markup { G /b } b8 b4. b8 

bes4.^\markup { Gm6 /bes } bes8 bes4 bes8 (cis8) 

b4^\markup { Dmaj7 } a4 r2^\markup { Gdim } 

\break 

r2.^\markup { Bm7 Fisdim } fis8 fis8 

e4.^\markup { E7 } e4.^\markup { Bm7 } e4 

e4.^\markup { Gdim } e8^\markup { E7 /gis } e4. e8 

e1^\markup { A7 Em7 } 

\break 

r2.^\markup { Fisdim A7 } d8 e8 


g4.^\markup { G /b } g8 g4^\markup { Gm6 /bes } a4 

g4^\markup { D6 } gis4 r2^\markup { Gdim } 

\break 

r2^\markup { Fism } r4^\markup { Bm7 } d8 d8 

b4^\markup { E7 /gis } b2 e8 e8 

cis4^\markup { A7 } cis2 g'8 e8 

d1 ^\markup { D6 } 

} 

316 | E l e m e n t e r

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


317 | E l e m e n t e r

24. Helheder 

Lektion 24: Hoeve 

1. Sangtekst 

Hoeve 

1. Down to the sea through the woods and the dunes, 

Dragging the boat with fish lines and tackle. 

Catching the oysters and muscles at dawn, 

Then they return to the tents in the forest, 

Feeding the settlement. 

2. Watching the sunset, they prayed in the dark, 

Prayed to the snake and the fish in the heavens. 

Prayed for the Sun God, who travels to hell, 

Closing the tents with a guard in the tree-tops, 

Over the moonlit dunes. 


318 | E l e m e n t e r

2. Musik 



Engelsk titel: Hoeve 

Indspillet: Shepherd Moons: Ikke indspillet endnu Hoeve (c) 2008 




4.2 Lav en analyse af sangens akkordrækker. Der er 4 takter. Der er 

forskellige betoninger i hver rundgang. 


4.4 Transponer sangen til C-dur. 

319 | E l e m e n t e r

4.5 Spil alle eksemplerne i musikalske mesterværker igennem 4 gange. 

Nærlæs og spil alle akkorderne (få din lærer til at hjælpe dig). 


5. Poetik: Helheder 

En helhed er en samlet mængde af information/energi, der er til rådighed 

for et kunstnerisk projekt. En helhed kan være en sang, en 

teaterforestilling eller en helaftensfilm. Helheder er ikkke begrænset til 

kunstneriske projekter, men bruges dagligt i mange andre 

sammenhænge. 

I vores tilfælde, den kunstneriske helhed, har vi brug for at samle en 

tilstrækkelig viden til at kunne skabe en lukket kunstnerisk helhed. 

Sange 

En sang er ifølge sin natur en lukket helhed. Der er en begyndelse, nogle 

vers og en slutning. Men den lukkede helhed er åben på et andet niveau 

fx til en koncert, der som helhed består af et antal sange. Disse sange 

skal passe sammen og kunne synges af en kunstner/kunstnere. 

Skabelsesprocessen indebærer valg af sange, toneart, mellemspil, soloer 

og mange andre delelementer. Helheden skabes af den kunstneriske 

leder, der godt kan være sangeren eller en manager. 

Korværker 

Et korværk er meget komplekst. I modsætning til en koncert med sange, 

skal man indøve korværket så alle stemmer og indsatser er synkrone 

(sker samtidigt). For at opføre et korværk skal man have et orkester, en 

klaver-/cembalosolist og en dirigent. Selve korværket består i princippet 

af en række sange ligesom koncerten med sangene. Men et korværk er 

meget mere end sange. Der er mange instrumentale passager og sangene 

er kun den ene del af værket, hvor dirigenten står for selve instruktionen 

og opførelsen af værket. Helheden består i sangene og den instrumentale 

indsats fra orkestrets side – dette er korværkets helhed. 

Orkesterværker 

På et endnu større plan har vi den orkestrale helhed i et instrumentalt 

værk. Helheden består her i en samling af temaer og variationer, der 

sammen med dirigentens indsats udgør orkesterværkets helhed. De 

mange instrumenter og de vekslende klanggrupper fra træblæser over 

messing til strygerne har hver deres stemmer i det store værk. Nu er 

helheden blevet til en regulær bygning med flere etager og en masse 

indbyggere, der til stadighed laver om på byens arkitektur. Et klassisk 

orkester er den mest komplicerede musikalske helhed. Man kan 

sammenligne et orkesterværk med en operaforestilling, hvor alle 

elementer i musikken og teksterne er i spil. Dette er det som Richard 

320 | E l e m e n t e r

Wagner kaldte et “Gesamtkunstwerk”, det fælles kunstværk, den 

absolutte helhed. 

Musikeksempler 

Sange 

Korværker 

Orkesterværker 

321 | E l e m e n t e r

6. Personer: Love Shop 

Musikalske mesterværker: En nat bliver det sommer 

Love Shops største hit er den bevægende ”En nat bliver det sommer” fra 

1990. Sangen er enestående på flere områder. Den er et bittert glimt af 

pubertet og ensomhed, og den rummer alligevel et håb om kærlighed på 

trods af ensomheden. ”En nat bliver det sommer” har alle ingredienser til 

et natligt drama, hvor ”en fjern og fin musik” trøster og styrker den unge 

ensomme dreng/mand. Sangen har været beskrevet som usofistikeret, 

men den hænger uløseligt sammen med den ubodelige ensomhed og 

længslen efter at rejse bort, flygte. 

Love Shop har lavet andre iørefaldende hits, men det er ”En nat bliver det 

sommer”, der vil blive husket. Den fortæller tusinder af unge menneskers 

historier om tab og selvvalgt isolation. Det er en af de smukkeste og 

sørgeligste sange i dansk rockmusik. 


Det lille pladeselskab Garden Record udsendte i 1990 en epokegørende 

single, der fik et massivt air play på de lokale radiostationer og i 

Danmarks radio (det elektriske barometer). Salget af pladen var knap så 

god, men Love Shop var på vej. 

Den smukke sang med den karismatiske western guitar fra nu afdøde 

Hilmar Hassig havde gjort et stort indtryk på rigtig mange unge, og 

sangen gik så småt hen og blev en generations hymne. Anmelderne var 

henrykte og skamroste Love Shop. 

Tekst og melodi blev skrevet af Jens Unmack med hjælp fra Hilmar Hassig 

og Johnny Voss fra det gamle Cliché. Love Shop har i alt udsendt 7 

plader. 

I 2004 gik Love Shop i ”dvale” og har herefter kun lavet mindekoncerten 

for Hilmar Hassig, der blev dræbt i trafikken i 2008. Om de genopstår 

vides ikke. Jens Unmack har imens sin egen solokarriere at passe. 

322 | E l e m e n t e r


Sangen er en simpel vers / omkvæd med en engelsk tekst i slutningen 

(”The milk train doesn‟t stop here anymore”). Sangen er bl.a. unik ved at 

både verset og omkvædet er så iørefaldende med den smukke 

andenstemme, der kommenterer sangen. 

Sangens tekst 

En nat bliver det sommer 

[Musik: H. Hassig/J. Unmack - Lyrik: J. Unmack/J. Voss] 

Nu tændes himlens dybe glød 

Og natten kommer fløjlsblød 

De drømmende går snart til ro 

På mælkevejens stjernebro 

Du længes i mørket mod 

Dage med håb og med lys 

Du kan ikke sove 


En fjern og fin musik 

Giver dig alt du aldrig fik 

Ja netop nu ved midnatstid 

En engel kommer ren og hvid 

Med kærlighed som engle flest 

Og hvem er den hun elsker mest? 


Dage med håb og med lys 





[x2] 

The milk train doesn‟t stop here anymore 

323 | E l e m e n t e r


Et ret genialt vers! Bemærk hvor elegant C skifter til A... 

C E Dm E Dm F C 

C A 

Nu tændes himlens dybe glød 

Dm G 

Og natten kommer fløjlsblød 

C A 

De drømmende går snart til ro 

Dm G C 

På mælkevejens stjernebro 

G Dm 


F C 

Dage med håb og lys 

G Dm C A 


Dm 


C G 


Dm F 


C A 

Ja netop nu ved midnatstid 

Dm G 

En engel kommer ren og hvid 

C A 

324 | E l e m e n t e r

Med kærlighed som engle flest 

Dm G C 

Og hvem er den hun elsker mest? 

G Dm 


F C G 

Dage med håb og lys 

Dm C A 


Dm 


C G 


Dm F 


B-stykke: C E Dm E Dm F C 


● Guitarspillet med twangy western lyd. 

● Akkorderne C A Dm G (A ikke Am!) 

● Omkvædets poetiske tour de force. 


Twangy guitar. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

title = "Hoeve" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

325 | E l e m e n t e r

} 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key c \major 

\time 5/4 

\tempo 4=105 

r2_\markup { Dm } r2^\markup { G } r4^\markup { Bb9 } 

r2^\markup { Eb } r2^\markup { G /a } r4^\markup { G11 } 

r1^\markup { Cmaj7 } r4^\markup { Em7 } 

r2.^\markup { Am } r2^\markup { Fmaj7 } 

\break 

r2^\markup { Dm } r2^\markup { G } r4^\markup { Bb9 } 

r2^\markup { Eb } r2^\markup { G /a } r4^\markup { G11 } 

r1^\markup { Cmaj7 } r4^\markup { Em7 } 


\break 

d2^\markup { Dm } f4 g4^\markup { G } d4^\markup { Bb9 } 

(d4)^\markup { Eb } es4 g4^\markup { G /a } d2^\markup { G11 } 

b4^\markup { Cmaj7 } g4 b2.^\markup { Em7 } 

r4^\markup { Am } r2 r2^\markup { Fmaj7 } 

\break 

326 | E l e m e n t e r

d4^\markup { Dm } e4^\markup { G } f4 d2^\markup { Bb9 } 

r4^\markup { Eb } g4 f4^\markup { G /a } d4 g4 

e2^\markup { Cmaj7 } b2.^\markup { Em7 } 


\break 

f'4^\markup { Dm } e4 d4^\markup { G } g4 f4^\markup { Bb9 } 

e4^\markup { Eb } d4 f4^\markup { G /a } g4 e4 

(e1)^\markup { Cmaj7 } r4^\markup { Em7 } 


\break 

f4^\markup { Dm } e4 d4^\markup { G } g2^\markup { Bb9 } 

f2^\markup { Eb } r2 g4^\markup { G /a } 

b4^\markup { Cmaj7 } g4 e4 b4 a4^\markup { Em7 } 

(a2.)^\markup { Am } r2^\markup { Fmaj7 } 

\break 

d2^\markup { Dm } g2^\markup { G } f4^\markup { Bb9 } 

(f4)^\markup { Eb } g2^\markup { G /a } f2 

e1^\markup { Cmaj7 } (e4)^\markup { Em7 } 


} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


327 | E l e m e n t e r

25. Kunstens 3 dimensioner 

Lektion 25: Demolition Man 

1. Sangtekst 

Demolition Man 

1. Born to destroy – chaos‟ child, 

Nature‟s son, running wild, 

When I‟m about, flowers wither and die, 

When I‟m around, the sky starts to cry. 

Chorus Whenever you are in the factory, 

Or your sweet, sweet home, 

I‟m coming after you, baby, 

I‟m the demolition man. 

2. Rates of exchange going up, 

Stocks go down, interests drop, 

The industries stop growing, stall and collapse, 

Governments are caught in my traps. 

3. Children are born without legs, 

Animals laying eggs, 

It‟s not our fault, the poison industries yell, 

It‟s not their fault it‟s mine, I can tell. 

4. Records and books, bad reviews, 

Artist are always getting screwed, 

The heat is on, the climate‟s letting us down, 

The waters rise and New York will drown. 

5. Born to destroy – chaos‟ child, 

Nature‟s son, running wild, 

When I‟m about the gangsters prosper and rise, 

When I‟m around the truth turns to lies 


328 | E l e m e n t e r

2. Musik 

A-Play / Lilly Pond 

329 | E l e m e n t e r

Musicator eksempel med tekst: 



Engelsk titel: Demolition Man 

Indspillet: Shepherd Moons: Gitte Lund (c) 2007 




4.2 Nogle af melodistemmerne passer sammen – hvilke? 

330 | E l e m e n t e r

4.3 Der er nogle maskingevær-agtige fraser i denne sang. Find disse 

fraser og spekuler lidt over, hvorfor man bruger lynhurtige tekster 

nogen gange – er det med vilje? 


4.5 Transponer sangen til D-dur. 


4.7 Spil alle eksemplerne i musikalske mesterværker igennem 4 gange. 

Nærlæs og spil alle akkorderne (få din lærer til at klappe af dig – 

de 25 lektionerne er overstået!) 

5. Poetik: Kunstens 3 dimensioner 

Hvad er kunst? Vi spiller guitar, skriver romaner, bygger huse og laver 

malerier. Men hvem er målgruppen? 

Ordet “kunst” dækker over 3 meget forskellige behov, der bruges af hver 

sin målgruppe. Der er form, som er det basale kunstværk, der kan ses på 

vores kunstmuseer eller hjemme. Så er der det sociale tilhørsforhold, 

hvor kunsten er rettet mod en specifik målgruppe af mennesker, der 

bruger kunsten som klassemarkør. Til sidst er der den oprindelige kunst, 

der er religiøs eller politisk. Den politiske kunst er forkyndende og 

bruges til at samle målgruppen af sympatisører. 

Form 

Kunsten som fysisk genstand har været brugt siden de første mennesker 

begyndte at lave zigzag mønstre på deres krukker. Den er både et 

religiøst symbol og et smukt billede. Ordet “smuk” skal forstås som en 

genstand, der betragtes som smuk pga. konventioner og socialt 

tilhørsforhold. En smuk genstand defineres af beskueren. Skønhed i sig 

selv eksisterer ikke. Det er kun de genstande, vi vedtager er kunst, der er 

smukke. 

Det at kunne bedømme “skønhedsgraden” af kunstværket er bestemt på 

forhånd, da kriterierne for kunst er en del af de vedtagne regler for 

skønhed. De ydre omstændigheder kan være, at kunstværket koster 

mange penge, og giver ejeren prestige. Eller det kan være graden af 

berømthed, der gør kunstværket unikt og derved værdifuldt. 

Ud fra den rene form er skønhed en håndgribelig størrelse, der kan måles 

og vejes. Det kræver blot en vedtagen mening omkring den type kunst, 

der laves til museer og private hjem. Så snart pris og berømmelse er til 

stede har vi et anerkendt kunstværk. Anmeldelser kan normalt ikke 

ændre på et vedtagent kunstværk. 

331 | E l e m e n t e r

Socialt tilhørsforhold 

Markedet for musik er delt i utallige segmenter med hver deres lyttere og 

fans. De fleste af segmenterne er små, men de rigtig store segmenter – 

dem, der er flest penge i – hører sammen med bestemte sociale grupper. 

Forskellen er måden, man bruger musikken på. I gamle dage var al musik 

god, men i dag stilles der store krav til at musik og socialt tilhørsforhold 

passer præcis til hver gruppe. Dette er særligt vigtigt indenfor den brede 

musik, hvor det store publikum findes. 

Musikken er ikke neutral, men bedømmes efter hvor godt musikken 

passer til målgruppen. Mange lyttere identificerer sig med deres 

målgruppe, og har venner og familie, der alle kan lide målgruppens 

musik. Hvis der er “fremmede” musikalske lag, kan musikken blive 

forkastet som “forkert”, “grim” eller værre endnu, intellektuel. 

Målgruppen handler ikke kun om musik; det er også tøj og frisure, den 

mad, man spiser og de TV kanaler, man ser. Kort sagt et fastlagt 

mønster, der er med til at bekræfte målgruppen i deres identitet. 

De fleste former for musik henvender sig til dette publikum, der som 

regel har faste holdninger til en lang række politiske emner, der deles i 

god og dårlig politik, ligesom musikken er entydigt god eller dårlig. 

Budskab 

I perioder med venstreorienterede/højreorienterede politiske meninger 

lægges vægten ikke på den fælles musik og livsstil, men musikken bruges 

i stedet som agitation, der skal fastholde de venstre- eller 

højreorienterede i deres holdninger. Religiøse budskaber falder også ind 

under denne kategori. 

Agitprop var den sovjettiske form for propaganda, der i 1980-erne var 

kult i Danmark. Slagordene og parolerne har vist sig meget effektive, når 

de formidles som agitation. De venstreorienterede og de religiøse har 

mange ligheder, selvom de “røde” ikke kunne drømme om at gå i 

jakkesæt med slips. 

Heldigvis er denne form for indoktrinering begrænset til korte perioder i 

historien. Dette gælder både den religiøse og den politiske indoktrinering. 

Den metafysiske dimension 

Den grænseoverskridende form for musik hører til i grænselandet mellem 

viden og tro. Alle der har beskæftiget sig med musik og poesi har oplevet 

øjeblikke af transendans, hvor man bliver løftet åndeligt og et kort øjeblik 

glemmer sig selv. Det er rester af de gamle shamaners danse, hvor de 

indviede så ind i fremmede verdener og mødte Freudianske 

drømmesyner. Disse øjeblikke er fulde af indsigt og glæde. Mange 

musikere har skrevet deres sange ned umiddelbart efter et sådant møde 

med det ukendte. William Blake, den berømte engelske digter skrev alle 

sine digte og illustrerede dem efter at have oplevet transendans. 

332 | E l e m e n t e r

Generelt om sange 

Vi har nu i mange leksioner været omkring det at skrive sange. Det har 

været sjovt og lidt hårdt. Det I har lært er selve håndværket. I har spillet 

en masse musik og er blevet stillet overfor utallige små og store opgaver. 

I har prøvet kræfter med en del forskellig musik, og I har lært at 

analysere akkorder. Fra musikteoribogen har I fået et solidt kendskab til 

opbygningen af melodier og de harmoniske regler. Den teoretiske viden 

skal nu omsættes til ny musik. Hvordan man skaber denne nye musik er 

en Freudiansk gåde – ingen ved hvor musikkken kommer fra. Alle kan 

lave musik, men kun få laver musik, der når til hjertet. De mange 

eksempler fra lektionernes musikalske mesterværker har givet Jer et 

indblik i de store komponisters verden. Det er inspiration og en stor 

åndelig byrde, som I skal løfte fra den golde teori over i den levende 

musik. 

Tekster og melodier skal passe sammen i stil og ånd. De tekniske 

problemer skal overvindes (med boogie musik som et godt eksempel på 

meget svær musik, der tilsyneladende er enkel!). Selv de enkleste figurer 

og bevægelser skal være omhyggeligt gennemtænkt. Og så skal de 

alligevel være intuitive for at musikken ikke skal mislykkes. Du skal både 

være bevidst og ubevidst på én gang. 

Når sangen er ankommet, skal du straks skrive den ned i noder eller i det 

mindste som becifringer. Skriv også teksten ned med 

becifringsangivelser. Lav evt. en demo af sangen, så bandet kan høre, 

hvad du har lavet. Bandet har som regel hver deres mening, så du skal 

nok slås for din sang. Vær sikker på, at tonehøjden i sangen passer til 

sangeren. Her får du også rig lejlighed til at høre, hvad sangeren synes 

om din sang, der enten er for høj, for lav eller begge dele på en gang. 

Uanset hvad du måtte opleve som sangskriver, skal du tage det som en 

udfordring. Du kan ikke gå ud fra, at dine bandmedlemmer eller din 

manager umiddelbart accepterer den underlige sang, du lige begejstret 

har afleveret til bandet og/eller din manager. Lyt for Guds skyld til bandet 

og din manager, tænk over kritikken og lav så din egen sang, helt som du 

selv har lyst til. Længe leve den kunstneriske frihed! 

333 | E l e m e n t e r

6. Personer: Dizzy Miss Lizzy 

334 | E l e m e n t e r 

Musikalske mesterværker: Love is a 

Looser’s Game 

Dizzy Miss Lizzy, der er opkaldt efter en 

kendt rock‟n‟roll sang, blev dannet i 

1988 på en skole i Valby. Bandet bestod 

af Tim Christensen på guitar og vokal, 

Martin Nielsen, bas og Søren Friis 

trommer. De begyndte at spille ude for 

alvor i 1991, hvor de stillede op til DM i 

Rock for første gang. Efter et par 

forgæves forsøg vandt bandet 

konkurrencen i 1993. Præmien for 

vinderbandet var en indspilning af fire 

numre. Sangen Waterline blev et stort 

hit og kort efter blev Dizzy Miss Lizzy 

signet til EMI og debuterede med en 

dobbelt single. 

Den første plade udkom i 1994 og blev 

en tordnende succes med 220.000 solgte 

plader. Singlerne Silverflame, Barbedwired Baby‟s Dream, Love is a 

Looser‟s Game og Waterline blev alle spillet i radioen. De tog nu på turné 

og spillede for fulde huse over hele landet. Turen kulminerede med 

bandets optræden på Roskildefestivallen. Senere kom en succesrig Japan 

turné. Trods flere forsøg lykkedes det aldrig bandet at slå igennem i 

Europa. 

Nick Foss, der havde produceret den første LP i 1994 gik nu igang med 

den anden plade, Rotator i 1996. Den blev indspillet i det tidligere Beatles 

studie Abbey Road Studios. Pladen var desværre en skuffelse. 

Efter fem år på turné besluttede bandet sig for en pause efter reelt to 

plader plus nogle opsamlingsplader. Tim Christensen startede en fin 

solokarriere, og der skulle gå helt til 2010, før bandet igen tog på 

landevejen til 30 koncerter med udsolgte huse. 

Sangens tekst 

Love Is A Loser's Game 

I saw your face in the 

paper that I bought today 

I heard our song on the radio 

Kunne være Michael Learns to Rock 

I know you're not a part of 

this wicked world anymore 

but life goes on for me and I don't care 

if you're standing there

She don't mind the pain 

love is a loser's game 

time is on my side 

you've got nothin' to hide 

love is a loser's game my friend 

till the very end 

Stærkt omkvæd 

I don't remember nothin' 

after all we've been goin' thru 

and life goes on for me and I don't care 

I saw your face in the 

paper that I bought today 

I heard our song on the radio 

on the rainy day show 

Klichéer igen 

She don't mind the pain 

love is a loser's game 

time is on my side 

you've got nothin' to hide 

love is a loser's game my friend 

till the very end 

335 | E l e m e n t e r


Intro: 

||: F# | Eb/G | F# | Eb/G | 

| F# | Eb/G | Ab | Ab :|| 

Vers: 

||: F# | Eb/G | F# | Eb/G | 

| F# | Eb/G | Ab | Ab :|| 

| F/A | F/A | 

Omkvæd: 

| Bbm | F#/Bb | B | B | 

| Cm7b5 | F | F# | F# | 

| Ab7/F# | Ab7/F# | Fsus4 | F | 

| Bbm Bbm | Ab Ab | Eb/G | Eb/G | 

"Lo - ser's game my friend" 

Mellemspil: 

| F# | Eb/G | F# | Eb/G | 

| F# | Eb/G | Ab | Ab | 

Vers: 

magen til før 

Omkvæd: 

magen til før 

Mellemspil: 

| F# | Eb/G | Ab | Ab | 

Bassolo og break: 

Bassoloen går over akkorderne for et omkvæd. 

Breaket starter efter: 

336 | E l e m e n t e r

| Bb/D | Bb F+ | 

2x Omkvæd 

Outro: 

| F# | Eb/G | F# | Eb/G | 

| F# | Eb/G | Ab | Ab | 

Vers/Intro/Outro/Mellemspil: 

| F | D/F# | F | D/F# | 

| F | D/F# | G | G | 

| E/G# | E/G# | 

Omkvæd: 

| Am | F/A | Bb | Bb | 

| Bm7b5 | E | F | F | 

| G7/F | G7/F | Esus4 | E | 

| Am | G | D/F# | D/F# | 

Break: 

| A/C# | A E+ | 

Omkvædet i let forenklet form 


● Guitaren 

● Stemmen 

● Energien 

337 | E l e m e n t e r


Guitar. 



%%%%% PROLOGUE %%%%% 

\header { 

} 

title = "Demolition Man" 

subtitle = "" 




opus = "" 

piece = "" 

arranger = "" 

poet = "" 




\paper { 

} 


\paper { 

} 

hsize = 21\cm 

vsize = 28\cm 











\clef treble 

\key a \major 

\time 12/8 

\tempo 4=100 

338 | E l e m e n t e r

1._\markup { A } 

r1.^\markup { A } 

a'4.^\markup { A } r8 a8 g8 e4. r4. 

r4.^\markup { A } a8 g8 a8 (a4.) r4. 

\break 

r8^\markup { A } e'4. d8 c8 a4. r8 g8 e8 

d16^\markup { A } c16 a4 (a4.) r4. r4. 

r4^\markup { D } g'8 a16 g16 a16 c8. r16 a8 c16 a8 r4. 

c16^\markup { D } a16 c16 a8. (a2.) r4. 

r16^\markup { A } a16 a16 g16 a8 (a8.) r4.. g8 a8 g8 c,8 

a4.^\markup { A } (a4.) r4. r4 c8 

g'8^\markup { E7 } g8 e8 g8 g8 e8 g16 e16 e4 r8 a8 a8 

e4^\markup { D7 } d4 c8 a8 (a4.) r8 g'8 a16 a16 

c16^\markup { A } a16 a16 a8 a8 r16 r4 r4. r8 g16 g16 g16 e16 

g8^\markup { E } g4. e4 (e4.) r4. 

} 

%%%%% SCORE %%%%% 

\score { 

>> 



\voice 

% \melody 

} 



\midi { } 

} 


339 | E l e m e n t e r

4. Elementer HW Gade - NORDISC Music & Text

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?