Q4 Q2 - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

halvt landbrug. Deloplandene består af dødislandskab, der er karakteriseret ved et småbakket terræn med mange afløbsløse lavninger, der vanskeligt afvandes ved dræning direkte til vandløbet. Grundvandet tvinges derved i stor udstræk- ning til at passere gennem det reducerede moræneler, hvori en stor nitratreduktion vil finde sted på vej mod vandløbet. Sådanne områder udtages ofte af landbrugsdriften og tilplantes med skov, der ikke gødes. De forhold er formentlig her de væsentligste årsager til de relativt lave nitratkoncentrationer i tilløbene til ådale og vådområder fra disse deloplande. Afhængigt af terrænform kan GOI Responsenhed 2 og 3 dog være opdyrkede og drænede og derved tilføre høje nitratkoncentrationer direkte til tilknyttede økosystemer. I Åkær Å oplandet yder de dog en god beskyttelse og er mindst kritiske for nitratbelastning af ådale, vådområder og vandløb. Nitratkoncentrationer i tilløb fra GOI Responsenhed 4T, 5T og 6T lå i intervallet 10-50 mg/l. Karakteristisk for disse er, at grundvandsforekomsten i baglandet er helt eller delvist dækket af et tyndere lag moræneler, og at grundvandsforekomsten har fysisk kontakt med ådalsmagasinet eller vådområdet. Arealanvendelsen i disse deloplande er hovedsageligt landbrug. Ved sammenligning med Figur 1 og 2 tyder de middelhøje nitratkoncentrationer på, at en relativt stor del af nitraten reduceres i grundvandsforekomsten, inden vandet via tilløbene når frem til de tilknyttede økosystemer. Data tyder således på, at GOI Responsenhed 4T, 5T og 6T yder en rimeligt god beskyttelse. De er derfor middel kritiske i forhold til nitratbelastning af ådale, vådområder og vandløb. Meget høje nitratkoncentrationer på 50-100 mg/l blev målt i tilstrømning fra GOI Responsenhed 1, 7T og 8T. Karakteristisk for disse er, at den terrænnære grundvandsforekomst er fri (ingen dæklag), og at den har god fysisk kontakt til ådalsmagasinet eller vådområdet. Arealanvendelsen i disse deloplande er også langt overvejende landbrug. Ved sammenligning med Figur 1 tyder de høje nitratkoncentrationer på, at redoxgrænsen ligger relativt dybt, og at der derfor ikke sker nogen særlig nitratreduktion i grundvandsforekomsten. Der forekommer stor terrænnær grundvandstilstrømning til ådalsmagasinet via kilder og småløb med høje nitratkoncentrationer. Data tyder således på, at GOI Responsenhed 1, 7T og 8T yder en ringe beskyttelse. De er derfor mest kritiske i forhold til nitratbelastning af ådale, vådområder og vandløb. I disse deloplande vil tiltag til reduktion af kvælstofudvaskning fra rodzonen ved hjælp af landbrugsrelaterede virkemidler give størst reduktion i nitratbelastningen af økosystemerne. I Åkær Å lå nitratkoncentrationen omkring 30-35 mg/l, hvilket tyder på, at nitrat fra den oxiderede del af den terrænnære grundvandsforekomst under passagen Udpegning af kritiske deloplande 39
Udpegning af kritiske deloplande 40 af de dybere dele heraf samt under passagen af vådområder og ådalsmagasiner delvist reduceres, samt at vandløbet også modtager nitratfattigt vand fra skovarealer. 5.3 Naturgenopretning af vådområder i ådale I Dahl (2008) er ovenstående kortlægning kombineret med kortlægning af GOI typologiens Strømningstype gennem ådalen på udvalgte ådalsstrækninger (Hinsby et al., 2008b) til prioritering af Kolding Kommunes planlagte naturgenopretningsindsats for retablering af vådområder i ådale, samt til udarbejdelse af forslag til yderligere beskyttelsestiltag. I Figur 14 ses et eksempel på kortlagte strømningsveje gennem ådalen, og deres nitratkoncentration fra den midterste strækning af Åkær Å. 2 7T 5T Q2 Q4 Figur 14. Resultater fra en ådalsstrækning langs den midterste del af Åkær Å fra december 2007 (Hinsby et al., 2008b; Dahl, 2008). Strækningens geografiske placering ses på Figur 12 og 13. På basis af jordartskort i 1:25.000 (øverste venstre indsatte figur) og boringer i Jupiter databasen er GOI Responsenheder kortlagt (nederste venstre indsatte figur). I dette delopland er GOI Responsenheden (7T) opbygget således, at en fri terrænnær grundvandsforekomst er i fysisk kontakt med siden af ådalsmagasinet (øverste højre indsatte figur). De dominerende strømningsveje gennem ådalsmagasinet på grundfiguren er Q4 (dræn og grøfter) og Q2 (overfladisk). Arealanvendelsen i det bidragende delopland er landbrug. Figur 15 viser et eksempel på en Q4 strømingsvej (Figur 4) umiddelbart syd for Q4 markeringen i ovenstående figur. 7T
Page 1 and 2: Udpegning af kritiske deloplande fo
Page 4 and 5: 1 Indhold 1. Indledning ...........
Page 7 and 8: Udpegning af kritiske deloplande 1.
Page 9 and 10: Udpegning af kritiske deloplande 6
Page 13: Udpegning af kritiske deloplande 10
Page 16 and 17: Figur 4. Begreber og terminologi an
Page 18 and 19: Figur 5. Placering af ind- og udstr
Page 20 and 21: Type af grundvandsforekomst Typolog
Page 22 and 23: 3.4 Strømningstype På lokal skala
Page 24 and 25: GOI Responsenhed 1, 7T og 8T karakt
Page 50 and 51: DMU, 2008. Nitratklassekortværk -
Page 52 and 53: Thorling, L. (red.). 2007. Grundvan
Page 55: Udpegning af kritiske deloplande Ap
Page 77 and 78: Udpegning af kritiske deloplande Ap
Page 79 and 80: Udpegning af kritiske deloplande Ap
Page 81 and 82: 1. Stations- og oplandsbeskrivelse
Page 83 and 84: I små bække hvor vanddybden ikke
Page 85 and 86: Tabel 6.1 Analysemetoder for fysisk
Page 87: Miljøministeriet By- og Landskabss

Q4 Q2 - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?