Lægen, der var med, da styret faldt - Aarhus Universitetshospital

Vis nyhedsbrev - Newshttp://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011...Page 2 of 1611-03-2011af sted for at vælte et regime.Uvished og voldelige opgør- Det er naturligvis en kolossal omvæltning at skifte Århus Sygehus ogLystrup ud med Egypten og Tahrir-pladsen, der var centrum for oprøret,det er klart. Men jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg gik ind til. Minfamilie bor i Egypten, og jeg fik informationer fra dem, og min bror varpå pladsen, men jeg var samtidig i tvivl om, hvad der ventede, uddyberAzza Khalil om de tanker, hun gjorde sig, mens hun var på vej derned.Stemningen i Egypten var også ændret i tiden op til Azza Khalilsankomst. Mens oprørets spæde start var relativt fredelig, var volden,parterne i mellem, blevet intensiveret i begyndelsen af februar. Og daAzza Khalil nåede Kairo den 2. februar, havde nogle af de værste kamperamt området, og adgangen til Tharir-pladsen var derfor umulig.- Jeg kom dog ind på pladsen dagen efter, den 3. februar, og det vartydeligt, at det var voldsomt. Flere var omkommet, og der var mange,der var kommet til skade. Det gjorde også, at jeg fandt en rolle. Der varbrug for alle de, der arbejdede inden for sundhedsvæsenet, ogsygeplejersker, læge, apotekere og en masse andre frivillige stod for atoprette og arbejde i små klinikker, hvor folk kunne få hjælp, uddyberAzza Khalil.Ingen struktur i lægehjælpenUdover demonstranterne, der kom til skade som følge af kampe medtilhængere af den daværende præsident Hosni Mubarak, var der ogsåflere, som manglede medicin, da de havde opholdt sig i flere dage påpladsen, ligesom dehydrering og folk, der havde problemer med dekolde nætter, søgte hjælp i de interimistiske klinikker.- Der var ingen struktur i begyndelsen, men behovet for lægehjælp varder. Og der kom system i det, som tiden gik, og folk var enormthjælpsomme og generøse. Folk kom med tæpper, medicin, bandage ogalt muligt andet, forklarer Azza Khalil, der var engageret i en af de i altotte klinikker, som blev etableret på Tharir-pladsen.Mens Azza Khalil hjalp til i klinikker, fortsatte den folkelige mobilisering.Og det var, med Azza Khalils ord, en smuk oplevelse.Folk fandt sammen- Det var dejligt, selvom der var ballade, at opleve den smukkeste del afEgypten. En stor flok fredelige mennesker, der stod sammen i mod etregime, der har styret alt i mange, mange år. Det var enormt positivt,og folk fandt sammen, og de besluttede ting i fællesskab, forklarer AzzaKhalil.Slagordene for den folkelig bevægelse var, og er fortsat: Frihed,forandring og social lighed. Ligesom retten til at bestemme i gennemdemokrati og retten til at ytre sig var de markante og gennemgribendepointer, der blev udtrykt i de dage i Egypten.- Det er det, vi drømmer om. Der er lang vej, og det er ikke sikkert, atdet lykkedes, men vi er mange, der håber og drømmer, fortæller AzzaKhalil.I alt opholdt hun sig i ni dage på pladsen. Samtlige nætter sov hun påTharir-pladsen, på jorden med et tæppe over sig, mens det folkeligeoprør tog til, time for time.Inden oprøret i sidste ende, mens Azza Khalil var tilbage i Århus, endtemed, at præsident Hosni Mubarak valgte at gå af. Endte i den forstand,at regimet faldt.Chancen er der- Det er ikke slut endnu, og de næste måneder er meget afgørende.Muligheden for at skabe et Egypten, som mange drømmer om, er tilstede, men chancen skal udnyttes nu. Jeg håber, at der er nogle stærkepersoner, som kan drive denne proces, så det lykkedes, forklarer AzzaKhalil.For Azza Khalils vedkommende står de kommende måneder dog påarbejde frem for genopretning i Egypten. Men det er også helt okay,pointerer hun med et smil: