ANVISNINGER til Bygningsbevaring VEDLIGEHOLDELSE AF ...

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKCenter for Bygningsbevaring i RAADVADANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKaf Søren VadstrupDato: Marts 2006Som alt andet skal bindingsværksvægge også vedligeholdes.Vedligeholdelsen består først og fremmest i at gennemgå bindingsværksvæggen hvert år,f.eks. i oktober måned, for at konstatere eventuelle skavanker. besigtigelsen foretages bedst iregnvejr, da de fleste skader følger med vand og fugt.Dernæst er det vigtigt at benytte de korrekte materialer til vedligeholdelsen:- Luftkalkmørtel til reparationer på murværk og puds- Kvark-fyldmasse til tætning af tynde revner mellem tømmer og tavl- Hvidtekalk eller kalkfarve til overfladebehandling af de murede og pudsede tavl.- Tjærekit til udspartling af revner og sprækker i bindingsværkstømmeret- Kalkfarve, kaseintemperafarve eller trætjærefarve på ’opstolpet’ bindingsværkstømmer- Kalkfarve eller trætjærefarve på syldstenside 1Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKNy videnIngen cementDanske bindingsværksbygninger har i sagens natur været istandsat og vedligeholdt i hundredevisaf år, men der har i en årrække sneget sig forskellige uheldige materialer og metoderind, der gør mere skade end gavn. Først og fremmest skal man helt undgå cementmørtel(KC-mørtel også kaldt ”bastardmørtel”) til at vedligeholdel og reparere med. Cementmørteler alt for hårdt og stærkt for de eksisterende materaler, så derfor vil reparationernehurtigt falde af - og iden da måske have medført skader. Cementmørtel holder nemligpå fugten, så der hvor træ og cement støder sammen, vil træet være konstant fugtigt ogdermed vil et rådangreb starte her. Allerværst er det hvis cementmørtelen er trukket indover bindingsværkstømmeret, som det desværre ofte ses. Så går det snart galt.Man skal i stedet benytte en ren (luft)kalkmørtel, der er tilstrækkelig svag og man skal aldrigtrække mørtelen hen over tømmerets forside - kun til kanten, og slutte med en kort ”fas”ind mod og ind under tømmerets forside, lige meget hvad facon tømmeret kan have.Ingen stenkulstjæreDen anden ofte begåede fejl er at benytte den kulsorte stenkulstjære (black warnish) til atmale bindingsværket, hvor dette skal stå sort. Stenkulstjære er ligesom cementpudsen alt fortæt og hård og kan derfor medføre at bindingsværkstømmeret vantrives og rådner bagtjæren.Man skal i stedet benytte en rød, brun eller grøn kalkkaseinfarve/kaseintemperafarve, enlinoliemaling i samme farver eller en trætjærefarve i sort, rød eller brun. Trætjære udvindes affyrretræernes harpiks og er derfor dels noget totalt andet end stenkulstjære, der udvindes afråolie, dels direkte beskyttende overfor træet og dels helt diffusionsåbent.Læs mere i Raadvad’s Bygningsbevarings-HÆFTE: ’Restaurering af bindingsværk’Hvis man reparererbindingsværk med en hård ogstærk cementmørtel, falderdenne af igen – år efter årefter år. Og så bliver det dyrtog besværligt at vedligeholdeet bindingsværkshus. Brug istedet en forholdsvis svagkalkmørtel og træk aldrigpudsen hen over tømmeret,som det er gjort her. “Skær” istedet pudsens kant ½ cmind under tømmerets kalt –ligemeget hvor lige eller skævden er.side 2Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKMan gennemgår bindingsværksmuren efter følgende "check-liste"Lukning af revnerPunkt 1 er at holde alle revner, hvor der kan løbe vand ind, tætte. Det gælder revner i selvetømmeret, revner i tømmerets træsamlinger og revner mellem tømmer og de murede tavl.Tegningen viser, hvordan disse revner kan/skal tætnes.Vandlommer eller for tæt overfladebehandlingPunkt 2 er at sørge for at bindingsværkstømmerets forside intet steds er lukket inde af fugtigeeller tætte materialer. Det kan være "vandlommer" mellem tømmer og tavlenes puds,overklistring af cementmørtel, maling med "vandbaseret" plastmaling, overtjæring med fortæt stenkulstjære, jord fra terrænet, om går op over fodtømmeret, m.m. Cement,plastmaling eller stenkulstjære fjernes med varmluft og en skarp skraber el.lignTegningen ovenfor viser hvordan pudsen på tavlene alle steder skal trækkes 2 mm ind påsiden af bindingsværkstømmeret, med en skrå fas, for at friholde tømmeret.Stabilisering af evt. "bløde" områder i træetPunkt 3 er at "stablilsere" evt. bløde områder i bindingsværkstømmeret samt om muligt altendetræ med rå linolie og trætjære, blandet sammen 1:1. Der fortsættes til mætning eropnået. Behandlingen hærder en ugestid i almindeligt lys, hvorefter der kanoverfladebehandles på denne.Ved konsolidering bekæmper man ikke de rådskader m.v., træet har fået, men man gørveddet hårdt igen. Derved vil træet i en vis fremtid både afvise vand, svampe, bakterier oginsekter og genopnå sin tidligere hårdhed. Bortset fra hårdhed og vandafviselighed vil veddetikke genopnå sin konstruktive træk-, tryk- og bøjnings-styrke, på det pågældende, skadedested, ved en biokemisk konsolidering. Kun træ, der ikke indgår i konstruktive sammenhænge,hvor det skal bære andet end sig selv, kan konsolideres, såfremt skaderne kritisk har svækketden konstruktive evne.side 3Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKMurtavlenePunkt 4 er at holde murtavlene pæne og intakte, f.eks. ved mørtelreparationer hvert 4-5. årog nykalkning hver 8-10. årOverfladebehandling af bindingsværkstømmeretDer findes mange misopfattelser af overfladebehandlingen på bindingsværkstømmeret.Enklest er det at beskrive på de Sjællandske og Lollandfalsterske landhuse. Her er der engammel tradition for, at væggene kalkes hvidt ”over stok og sten”, d.v.s. hen over tømmeret,der ikke er farvet eller ”streget op”. Denne tradition bør man følge i dag, og hvis de forrigeejere har malet bindingsværket sort eller andre farver, og man kan ses på gamle fotografiereller beskrivelser, at huset tidligere har været hvidkalket, bør man føre facaden tilbage tildenne enkle og egnstypiske tradition.side 4Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKKalkning af bindingsværkstavlDet farvede eller opstregede bindingsværk, enten det er sort, brunt, gult, rødt eller grøntskal udføres med kalklimfarver (kalkfarve med en smule kærnemælk eller kvark i), kaseintemperafarve,linoliemaling eller trætjærefarve. Den kulsorte stenkulstjære, der sesmasser af steder, men som i øvrigt i dag er forbudt af arbejdsmiljømæssige grunde, er somnævnt helt forkert til dansk bindingsværk. Upigmenteret trætjære ligeså.Overfladebehandling og farvesætning af bindingsværkshuseBindingsværkstømmeret skal som nævnt males med kalklimfarver, trætjærefarve eller linoliemaling- aldrig plastikmaling eller sort stenkulstjære.De murede tavl skal tilsvarende konsekvent kalkes. Ingen af stederne må der benyttesplastikmaling, cementmaling eller lignende.Ved farvesætning af landbindingsværkshusene bør man følge de gamle egnstraditioner, seANVISNING ’Bindingsværkhuse i Danmark. Afvigelser kan dog - og skal fortsat - absolutforekomme.PigstensbelægningerDa man ikke kan sætte tagrender op på stråtage kan en pigstensbelægning rundt om huset ien bredde svarende til tagudhænget løse et stort problem med opsprøjt på murene frajorden/terrænet. Pigstenene spreder for det første vandet, så en del af opsprøjtet springerudad, bort fra facaden. Dernæst forhindrer pigstenene at der lægger sig blankt vand på jordeni form af små ’vandpytter’. Opsprøjtet fra en vandpyt er langt større end fra en rund sten.AndetStands andre former for opfugtning fra utætte tagrender og nedløb, træer, begroning m.m.Læs mere i RAADVAD’s Bygningsbevarings-HÆFTE: ’Restaurering af bindingsværk’ af (2006).Center for Bygningsbevaring har også udarbejdet 3 detaljerede ARBEJDSBESKRIVELSER,som kan købes som tillæg til HÆFTERNE og som går helt ned i alle detaljer:Restaurering af bindingsværkOverfladebehandling af bindingsværkEfterisolering af bindingsværksvægge.side 5Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk

ANVISNINGER til BygningsbevaringBrug af Center for Bygningsbevarings anvisningsbladeBrug af Center for Bygningsbevarings anvisningsbladeCenter for Bygningsbevarings anvisninger er fortrinsvist rettet mod private husejere, men må gerne benyttes,citeres fra og ”klippes i” af tegnestuer, håndværksfirmaer eller andre til professionelle fag- ellerarbejdsbeskrivelser til restaurerings- eller andre byggearbejder. Det er ikke tilladt at bringe uddrag fra,klippe i eller viderebearbejde/rette i Center for Bygningsbevarings anvisninger i trykte publikationer, påinternettet eller anden offentlig formidling uden skriftlig tilladelse fra Center for Bygningsbevaring.Center for Bygningsbevarings arbejdsbeskrivelser.Center for Bygningsbevarings anvisninger kan suppleres med detaljerede arbejdsbeskrivelser, der er enpunktopstillet udførelsesvejledning, inklusiv materialespecifikationer og udfaldskriterier.Arbejdsbeskrivelser udarbejdes af Center for Bygningsbevaring efter aftale.TelefonrådgivningCenter for Bygningsbevaring kan kontaktes fredage fra kl. 10-14 for rådgivning om bygningsbevaring.ForbeholdDer gøres opmærksom på, at brug af Center for Bygningsbevarings anvisningsblade altid vil bero på enkonkret vurdering på stedet i hvert enkelt tilfælde. Centeret kan derfor ikke påtage sig noget ansvar foranvendelsen af beskrivelser, anvisninger m.m. i de tilfælde, hvor Centeret ikke selv har et aftalt ansvar fordenne bedømmelse.Bygningssyn og rådgivningCenter for Bygningsbevaring i Raadvad har etableret en landsdækkende rådgivning, der kan påtage sig atudføre en uvildig bygningsundersøgelse. Specialuddannede fagfolk gennemgår huset eller dele af det ogudfærdiger en rapport over bygningens tilstand, dets særlige problemer og de anbefalede indgreb, listet op ien prioriteret plan og, vedlagt anvisninger på selve udførelsen. Et bygningssyn kan suppleres med engennemgang af bygningens energiforhold og anvisninger på hvordan bygningen kan energiforbedres underhensyntagen til bygningens bevaringsværdier.Egentlige renoveringsarbejder udføres af håndværkere efter husejerens eget valg.KoordineringCenter for Bygningsbevarings anvisninger opdateres og nyredigeres løbende og de har erstattet alle tidligereinformationsmaterialer fra Raadvad-Centeret om praktisk bygningsbevaring.Center for Bygningsbevarings anvisninger og hæfter på www.bygningsbevaring.dk er koordineret medKulturarvsstyrelsens ’Information om Bygningsbevaring´ www.kulturarv.dk og Velfærdsministeriets’Bevaringsværdige bygninger – sikring af bevaringsværdier´ www.social.dkCenter for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf. +45 45 96 99 90www.bygningsbevaring.dk