ANVISNINGER til Bygningsbevaring VEDLIGEHOLDELSE AF ...

More documents

Recommendations

Info

ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKNy videnIngen cementDanske bindingsværksbygninger har i sagens natur været istandsat og vedligeholdt i hundredevisaf år, men der har i en årrække sneget sig forskellige uheldige materialer og metoderind, der gør mere skade end gavn. Først og fremmest skal man helt undgå cementmørtel(KC-mørtel også kaldt ”bastardmørtel”) til at vedligeholdel og reparere med. Cementmørteler alt for hårdt og stærkt for de eksisterende materaler, så derfor vil reparationernehurtigt falde af - og iden da måske have medført skader. Cementmørtel holder nemligpå fugten, så der hvor træ og cement støder sammen, vil træet være konstant fugtigt ogdermed vil et rådangreb starte her. Allerværst er det hvis cementmørtelen er trukket indover bindingsværkstømmeret, som det desværre ofte ses. Så går det snart galt.Man skal i stedet benytte en ren (luft)kalkmørtel, der er tilstrækkelig svag og man skal aldrigtrække mørtelen hen over tømmerets forside - kun til kanten, og slutte med en kort ”fas”ind mod og ind under tømmerets forside, lige meget hvad facon tømmeret kan have.Ingen stenkulstjæreDen anden ofte begåede fejl er at benytte den kulsorte stenkulstjære (black warnish) til atmale bindingsværket, hvor dette skal stå sort. Stenkulstjære er ligesom cementpudsen alt fortæt og hård og kan derfor medføre at bindingsværkstømmeret vantrives og rådner bagtjæren.Man skal i stedet benytte en rød, brun eller grøn kalkkaseinfarve/kaseintemperafarve, enlinoliemaling i samme farver eller en trætjærefarve i sort, rød eller brun. Trætjære udvindes affyrretræernes harpiks og er derfor dels noget totalt andet end stenkulstjære, der udvindes afråolie, dels direkte beskyttende overfor træet og dels helt diffusionsåbent.Læs mere i Raadvad’s Bygningsbevarings-HÆFTE: ’Restaurering af bindingsværk’Hvis man reparererbindingsværk med en hård ogstærk cementmørtel, falderdenne af igen – år efter årefter år. Og så bliver det dyrtog besværligt at vedligeholdeet bindingsværkshus. Brug istedet en forholdsvis svagkalkmørtel og træk aldrigpudsen hen over tømmeret,som det er gjort her. “Skær” istedet pudsens kant ½ cmind under tømmerets kalt –ligemeget hvor lige eller skævden er.side 2Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk
ANVISNINGER til BygningsbevaringVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKVEDLIGEHOLDELSE AF BINDINGSVÆRKMan gennemgår bindingsværksmuren efter følgende "check-liste"Lukning af revnerPunkt 1 er at holde alle revner, hvor der kan løbe vand ind, tætte. Det gælder revner i selvetømmeret, revner i tømmerets træsamlinger og revner mellem tømmer og de murede tavl.Tegningen viser, hvordan disse revner kan/skal tætnes.Vandlommer eller for tæt overfladebehandlingPunkt 2 er at sørge for at bindingsværkstømmerets forside intet steds er lukket inde af fugtigeeller tætte materialer. Det kan være "vandlommer" mellem tømmer og tavlenes puds,overklistring af cementmørtel, maling med "vandbaseret" plastmaling, overtjæring med fortæt stenkulstjære, jord fra terrænet, om går op over fodtømmeret, m.m. Cement,plastmaling eller stenkulstjære fjernes med varmluft og en skarp skraber el.lignTegningen ovenfor viser hvordan pudsen på tavlene alle steder skal trækkes 2 mm ind påsiden af bindingsværkstømmeret, med en skrå fas, for at friholde tømmeret.Stabilisering af evt. "bløde" områder i træetPunkt 3 er at "stablilsere" evt. bløde områder i bindingsværkstømmeret samt om muligt altendetræ med rå linolie og trætjære, blandet sammen 1:1. Der fortsættes til mætning eropnået. Behandlingen hærder en ugestid i almindeligt lys, hvorefter der kanoverfladebehandles på denne.Ved konsolidering bekæmper man ikke de rådskader m.v., træet har fået, men man gørveddet hårdt igen. Derved vil træet i en vis fremtid både afvise vand, svampe, bakterier oginsekter og genopnå sin tidligere hårdhed. Bortset fra hårdhed og vandafviselighed vil veddetikke genopnå sin konstruktive træk-, tryk- og bøjnings-styrke, på det pågældende, skadedested, ved en biokemisk konsolidering. Kun træ, der ikke indgår i konstruktive sammenhænge,hvor det skal bære andet end sig selv, kan konsolideres, såfremt skaderne kritisk har svækketden konstruktive evne.side 3Center for Bygningsbevaring, RAADVAD 40, 2800 Lyngby, Tlf +45 45 80 79 08www.bygningsbevaring.dk
Page 1: ANVISNINGER til BygningsbevaringVED
Page 5 and 6: ANVISNINGER til BygningsbevaringVED

ANVISNINGER til Bygningsbevaring VEDLIGEHOLDELSE AF ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?