og de har stor glæde af at arbejde med samme problemstilling i <strong>for</strong>skellige terapeutiske rum og på <strong>for</strong>skelligeniveauer. Det følelsesmæssige aspekt i psykoterapien og det konkrete, træningsmæssige i <strong>miljøterapi</strong>en.Vi har opnået vores mål, nemlig tydelighed i <strong>for</strong>hold til, hvordan <strong>patienterne</strong> kan bruge den ene henholdsvisden anden behandlings<strong>for</strong>m, hvilke problemstillinger der kan arbejdes med i hvilket <strong>for</strong>um, samt på hvilkenmåde de to behandlingsmetoder supplerer hinanden.Påvirker i positiv retningUd fra spørgsmål 2: Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke <strong>patienterne</strong>sudviklingsproces i positiv retning?Patienterne giver udtryk <strong>for</strong>, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel har påvirket deres udviklingsproces ipositiv retning. Det har ændret reaktionsmønstre i <strong>for</strong>m af større imødekommenhed og åbenhed, de er blevetbedre til at tage kontakt og prioritere det sociale samvær, og de oplever at have færre <strong>for</strong>domme.En del af det øgede udbytte handler om bedret social kompetence, hvilket ofte er et specielt læderet områdehos vores målgruppe. Når der fokuseres bevidst på <strong>miljøterapi</strong>en, øges opmærksomheden på de socialekompetencer. Patienterne arbejder i det sociale, interpersonelle felt, ikke kun i afdelingen, men også iweekenderne, hvor de inddrager deres daglige netværk i <strong>for</strong>m af familie og venner.Vi kan konkludere, at det øgede fokus på den miljøterapeutiske behandling medfører, at det samledebehandlingsudbytte bliver større.Tydeligt <strong>for</strong> <strong>patienterne</strong>?Ud fra spørgsmål 3: Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig <strong>for</strong> <strong>patienterne</strong>?Ved at personalet er blevet mere bevidst om egne roller og arbejdsfunktioner, er disse blevet tydeligere <strong>for</strong><strong>patienterne</strong>. Patienterne giver i besvarelserne et billede af miljøpersonalets arbejdsfunktion, som ersammenfaldende med <strong>miljøterapi</strong>ens kompetenceområde.Ingen af <strong>patienterne</strong> giver, i modsætning til tidligere, udtryk <strong>for</strong> at <strong>for</strong>vente psykoterapeutiske samtaler hosmiljøterapeuterne. Det er derimod blevet klart <strong>for</strong> <strong>patienterne</strong>, hvad de kan bruge miljøpersonalet til.Resultaterne bekræfter med andre ord de tre hovedspørgsmål.Undersøgelsen tyder på, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel fungerer godt, og at <strong>patienterne</strong> får et øgetudbytte af behandlingen. Det er dog vigtigt at betragte modellen som en dynamisk størrelse, der til stadighedkan justeres i <strong>for</strong>hold til <strong>patienterne</strong>s behov og afdelingens overordnede behandlingsstrategier (6).Konsekvenser <strong>for</strong> praksisHvis man gør sig tanker om, hvordan vi bedst tjener udviklingen af både psykoterapien og <strong>miljøterapi</strong>en, kanman <strong>for</strong>estille sig, at man arbejder med at afgrænse psykoterapien og udvikle <strong>miljøterapi</strong>en yderligere.Det kunne indebære, at psykoterapeuterne udelukkende varetog den psykoterapeutiske behandling, og at manhavde miljøterapeuter til at tage sig af behandlingen i de øvrige grupper. Dette ville dog kræve ansættelse afflere miljøterapeuter i dagtimerne, men kunne også frigøre psykoterapeutressourcer til andre terapiopgaver.Det kunne give mulighed <strong>for</strong> at etablere en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> kontaktpersonfunktion en slags casemanager <strong>for</strong> denenkelte patient.Det kunne imødekomme <strong>patienterne</strong>s ønske om øget kontinuitet i de miljøterapeutiske grupper.Linda Kronsted er ledende ergoterapeut på P.C. Stolpegård, email: likro@psv1.regionh.dkChristian PetersenBønding er sygeplejerske på P.C. Stolpegård, email: chrpet01@psv1.regionh.dkForfatternes anmærkning: Validiteten af undersøgelsen kan anfægtes, idet vi selv gennemfører en undersøgelseaf en behandlingsmodel, som vi har udviklet og implementeret. Det styrker undersøgelsesresultatet, at data er
indsamlet gennem to delundersøgelser med et halvt års mellemrum. Praksis er i perioden uændret, der eranvendt det samme spørgeskema, og resultaterne af de to delundersøgelser er sammenfaldende.Litteratur1. Jørgensen MG. At tage hverdagen alvorligt. Matrix; 1996;3:190295.2. Bechgaard B, Rafaelsen, L, Jørgensen MG et al. Miljøterapi. København: Hans Reitzels Forlag; 1997.3. Brathetland O, Dahle AS et al. Miljøterapi. Stavanger: Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning; 2001.4. Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative <strong>for</strong>skningsinterview. København: Hans Reitzels ForlagA/S; 1997.5. Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og <strong>for</strong>skningsmetoder isamfunds<strong>for</strong>skningen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S; 1993.6. Oestrich I, Holm L et al. Kognitiv <strong>miljøterapi</strong>. København: Psykologisk Forlag A/S; 2001.
Change language