5 Station Nord - Greenland Contractors

5Station NordMaj - 2006Foto: Malene Lynge

2 Det sker i Thule3 Armed Forces Day4 A’ hva’ for no’et?5 Besøg fra Toyota6 First impressions last - eller?7 Forår på østkysten8-9 Sundt skal det være10 En IT medarbejders oplevelse11 Toyota kursus i VM12 Angissoq Loranstation 1964-199413 Ensom men stærk!14 Velkommen og farvel15 Festlige lejligheder16 BagsidenDet sker i ThuleAf Inge W. BülckGC blev tildelt 91 % i Award Feefor den første periode af denindeværende kontrakt. Det eret resultat, som vi alle kan væresærdeles stolte af i GC, og som vi kunhar kunnet opnå ved at trække i densamme retning.Jeg vil gerne benytte denne lejlighedtil at sige tak til jer alle for indsatsenog ønske jer alle til lykke medresultatet. Vi har nu opnået et godtafsæt for et endnu bedre resultat vedudgangen af september 2006 – solet’s go for it.Den næste meget vigtige milepæli dette første kontraktår bliverat opnå et positivt resultat vedden miljøinspektion (ECAMP), dergennemføres i august af et eksterntinspektionsteam. Dette er uendeligtvigtigt både for GC som virksomhedog for vores kunde, USAF.Vi kan alle yde vores bidrag til et godtresultat ved at følge de almindeligesimple regler i vores omgang medfarlige eller miljøfremmede stoffer.Husk, at helt almindeligt anvendteprodukter som maling, lim osv. ogsåfalder indenfor denne kategori.Et andet område, hvor vi alle kanhjælpe til med at opnå et godtauditresultat, er ved at bakke op omvores genbrugsprogram. Dette vilikke alene bidrage til et godt resultatunder auditeringen i august, menvil også hjælpe de af vore kolleger,som arbejder med programmet ihverdagen og ikke mindst beskyttedet sarte arktiske miljø.Med disse tre ting i baghovedet viljeg indtrængende opfordre jer til atlægge aluminiumsdåser, glasflasker,pap og papir i de dertil beregnedecontainere samt plastikposer ogaffald i affaldscontainerne og IKKE igenbrugscontainerne.Det har været en travl måned medArmed Forces Day, Brilliant Ice ogBox Top, og jeg vil gerne benyttelejligheden til at sige tak til allejer, der har været involveret i disseaktiviteter.Foråret er kommet til Thule med sol24 timer i døgnet og begyndendetøvejr, og snart starter alle voresudendørsaktiviteter for fuldtblus. Der skal også være plads tilfritidsaktiviteter og i tillæg til allede mange spændende tilbud, somServices normalt tilbyder i løbet afsommeren, vil vi i år åbne Pavillonenom søndagen og tilbyde en kop”spændende” kaffe samt mulighedfor at stege lidt på grillen, købe en øl,et glas vin eller en sodavand – ellermåske en gammeldags isvaffel.Der vil samtidig blive mulighed forat udfordre venner og kolleger iforskellige udendørsspil. Jeg håber, atI vil tage godt imod dette initiativ.Og så håber jeg, at vi ses ved næstefyraftens-gå-hjem-møde, som bliverden 5. juni. Pituffik News #5 2006

Armed Forces DayAf Louise KümmelDen 15. april var det atter ArmedForces Day på Thule Air Base.Dagen startede med skøjteløb,helikopterture, kaffe, kakao og depåkrævede røde pølser med brød. Vihavde heldet med os, for solen stodhøjt på en skyfri himmel, så skullede røde kinder have brug for lidtopvarmning, var det blot at placeresig med ansigtet i den rigtige retning.Og så var der hundeslæde-væddeløbet. Og det var noget afet væddeløb. Hele 15 slæder medhundespande i forskellige størrelserdeltog, så der var nok at kigge på.Starten gik, og slæderne blev sendtaf sted på enkeltstart, nogle medmere held end andre. Det var næstengået galt for en enkelt slæde, hvoren af hundene var blevet viklet godtog grundigt ind i snorene, men detendte godt, og hunden blev skåret friFakta:Armed Forces Day er en fælles helligdag for alle enheder under detamerikanske forsvarsministerium, dvs. både for hæren, marinen ogflyvevåbnet. Denne dag giver den amerikanske befolkning chancen for atfejre militæret og takke dens medlemmer for deres patriotiske supporttil landet.Tidligere fejrede hver enhed deres egen dag, men da militæret blevsamlet under ét ministerium, annoncerede forsvarsminister LouisJohnson den 31. august 1949 den samlede helligdag med navnet ArmedForces Day.Den første samlede Armed Forces Day blev fejret den 20. maj 1950 medparader, åbne huse, receptioner og flyveopvisninger.af den hurtigt reagerende fanger. Dogbetød en løs hund på isen problemerfor nogle af de andre slæder, hvishunde meget hellere ville over oghilse på end koncentrere sig omvæddeløbet.Den hyggelige dag blev afslutteti Community Centret, hvor finepræmier ventede de tre hurtigstedeltagere i væddeløbet, og frikadellerog kold kartoffelsalat ventede osandre, der med nu blussende rødekinder kunne få varmen over endnuen kop varm kakao.Pituffik News #5 2006

A’ hva’ for no’et?Af Margit Anker HansenAPV - endnu en af uendeligt mangeforkortelser. Ikke en Thule-forkortelse,men for nogen en mere velkendtforkortelse, som man også bruger iDanmark. ArbejdsPladsVurdering stårde tre bogstaver for.For ca. 3 år siden blev der delvistgennemført en APV på basen.I disse måneder bliver der lagtsidste hånd på de materialer, somarbejdsmiljøgrupperne får brug fori forbindelse med den APV, vi skalgennemføre i år.APV er en vurdering afarbejdspladserne. Den måendelig ikke forveksles meden brugerundersøgelse, entilfredshedsundersøgelse, envurdering af de ansatte ellerlignende.Formålet med APV er at fåkortlagt de positive og negativearbejdsmiljøforhold, der findesi hver enkelt afdeling. Det vilsige, vi skal vurdere de fysiske,kemiske, biologiske, ergonomiskeog psykologiske forhold samtulykkesrisici, samt om sygefravær kanskyldes arbejdsmiljøforhold.Apropos sygefravær skal man underingen omstændigheder se på denenkelte persons sygefravær. Påtilsvarende måde skal den enkeltespsykiske tilstand heller ikke vurderes.Mange forbinder APV medspørgeskemaer. Lad mig slå fast, atvi ikke uddeler spørgeskemaer. Tilgengæld har OSH udarbejdet enrække tjekskemaer, der er tilpassetde enkelte afdelinger. Tjekskemaerneskal arbejdsmiljøgrupperne anvendetil at undersøge de forskelligearbejdsmiljøforhold.Det viltypisk foregåpå den måde,at arbejdsmiljøgruppenindkalderalle i afdelingentil et møde,hvor man ud fratjekskemaernetaler omarbejdsmiljøforholdene.Arbejdsmiljøgruppenskriverde positiveog negativeforhold ned, mankommer frem tilpå mødet. Dissenoter arbejderarbejdsmiljøgruppenvideremed, så den tilslut kan udarbejdehandlingsplaner.Handlingsplanerneskalindeholde:- Hvad problemet er- Hvordan kan problemet løses- Hvornår det skal løses- Hvem der er ansvarlig for, atløsningen bliver gennemførtHovedformålet med APV er dels at fåkortlagt arbejdsmiljøforholdene, delsat få forbedret arbejdsmiljøet.Ganske vist er vi ikke helt uvidendeom,hvor der kan ske ændringer, mender kan jo være ting, vi ikke har fåetøje på.Det er mit håb, at alle vil deltageaktivt og konstruktivt i APVkortlægningen,så vi får det bedstmulige grundlag at arbejde viderepå. Selvom vi ikke kan forbedre allede forhold, der bliver påpeget, såkan vi forhåbentligt i samarbejde fålavet en forpligtende plan for, hvadskal ændres inden for fastlagte ogoverskuelige tidsrammer.Har du spørgsmål om APV, er du altidvelkommen til at kontakte en af os iOSH. Pituffik News #5 2006

Besøg fra ToyotaAf Jørgen NielsenOnsdag den 19. april ankom tokonsulenter fra Toyota DanmarkTraining til Thule, Manager HenrikHansen fra Middelfart og HighTech Engineer Lars Larsen fraBrøndby. Deres opgave heroppevar i fællesskab at køre 5 dageskoncentreret undervisning formekanikerne i GP (den lette afdeling),hvori indgik diagnosticering/fejlfinding på vores nye Toyota-biler.Man må sige, at Henrik og Larsvidste, hvad de talte om, nåremnet var Toyota. Undervisningenvekslede mellem teori og praktik påværkstedet, men det var især overbøgerne og computerne i teorilokalet,der blev svedt.Det er sådan, at moderne bilersom Toyota kræver, at man har encomputer med internetadgangindenfor rækkevidde, som brugestil at koble sig op til Toyotassikre net, hvor man bl.a. kanhente servicebulletiner, tekniskeinformationer, ledningsdiagrammermv., da den slags informationer ikkelængere bliver publiceret i papirform.Til fejlsøgning på selve bilen brugesen såkaldt ”intelligent tester” fraToyota, hvor alle informationer,fejlkoder og lignende kan udlæses frabilen.På den praktiske side blev bl.a.turboproblemet fra i vinter løst;det foregik med en reservedel, somToyota har udviklet til brug i Finland,hvor de har nogenlunde sammeforhold som os.På kurset deltog 4 mekanikere, 1autoelektriker samt vores 4 lærlinge.Dette arrangement er et led iden aftale, der er indgået mellemToyota Danmark og GC; vi har jo,som det måske er bekendt, statussom autoriseret Toyota forhandler/reparatør.Alt i alt 5 dage som har været tilstor glæde og nytte, ikke mindstfor os i #580, men så sandelig ogsåfor Toyota, der pludselig har fåetmulighed for at se, hvordan deresbiler reagerer under de ekstremeforhold, vi har heroppe.Pituffik News #5 2006

First impressions last - eller?Af Max Meyer (Blik ¤ Rør), Thorkild Yde Nielsen (TIB) og Dorthe Juul Jensen (PensionDanmark)Netop hjemvendt til det sydligeDanmark efter 9 dages ophold påThule Air Base, hvor vi var inviteret tilat holde tillidsrepræsentantkursus,vil vi gerne fortælle jer, der har fastophold på Thule, om vores oplevelserunder opholdet.Søndre StrømfjordRejsen derop foregik via SøndreStrømfjord, hvor vi skulle haveen overnatning. Heldigvis fik viledsagelse af fællestillidsmandenThomas Eisenhardt, og han havdearrangeret, at vi kunne låne en bil,så vi kunne bruge vort korte opholddér til at få et førstehåndsindtrykaf Grønland. Men hvor var byen?Det lykkedes os dog at rende ind imyldretrafikken omkring fyraften.Fire biler - og så var det overstået!Vi begyndte alle tre at frygte lidt forvores ophold på Thule.First impressions last – eller?Men af sted gik det næste dag medfly-snuden rettet mod det nordligeGrønland. Vel ankommet til Thule AirBase fik vi allerede ved transportenfra lufthavnen til vort hotel, ”NorthStar Inn”, et indtryk af en masse tristebarakker og haller, og vores frygt blevyderligere forstærket. Tankerne fløjhurtigt. Hvad laver vi hér?Men det der med førstehåndsindtrykket,der hænger ved – denholder bare ikke! I hvert fald ikke nårman opholder sig på Thule.Som dagene gik, blev vi alle mere ogmere positive overfor stedet.Vi oplevede bl.a. ved besøg i jeresfællesboliger et utroligt stærktkammeratskab og nød virkeligat se, hvordan I har indrettet jer,selvfølgelig med egne værelser,men især med jeres fælles stuer,fællesspisning i barakken og fællesbar, som et samlingspunkt efter enlang arbejdsdag. Når man så lagde derigtig gode fællesfaciliteter til, somefter vores mening blev ALT for lidtbrugt, så som bibliotek, sportshal,bowlingbane, aktivitetscenter,klubber o.s.v., kunne vi bedre forstå defolk, vi mødte, som ikke kun betragterThule Air Base som en arbejdsplads,men som et hjem med alle de godeog dårlige ting, der selvfølgelig følgermed.KursetDer var samlet 21tillidsrepræsentanter i kursuslokaleti 274. De 8 havde ikke været påTR-kursus før, mens resten havdedeltaget i flere kurser.Det var selvfølgelig en pædagogiskudfordring. Der måtte løbendejusteres en del i forhold tilplanlægningen hjemmefra. Påfremtidige kurser skal man måskeoverveje fx at opdele holdet i forholdtil tidligere deltagelse. Men da viførst kom i gang, gik det rigtig godt.Deltagerne var åbne for nye vinklerpå tidligere hørt stof og deltog aktivti debatterne, gruppearbejdet og deforskellige rollespil.På programmet var bl.a. samarbejdeog kommunikation, forhandling,bestyrelsesarbejde, konfliktløsning ogarbejdsmarkedspension.Vi manglede gruppelokaler, hvilketbetød, at vi måtte inddrage gangen.En stor tak til personalet i bygningen,der, trods den megen uro detmedførte, tog det hele meget fint.Også deltagerne tog det med godthumør og løste deres opgaver rigtiggodt.Det har for os været en ren fornøjelseat undervise jer 21 TR’ere. Jeresinteresse, åbenhed og engagementvar hele turen værd. I andre påbasen skal vide, at I har nogle megetkompetente repræsentanter, som Ikan trække på til løsningaf dagligdagens små og storeproblemstillinger.Ikke kun arbejdeNu var det hele jo ikke arbejde, og omlørdagen var vi så heldige at rammeden årlige Army Force Day.(fortsættes på næste side) Pituffik News #5 2006

Forår på østkystenAf Kim PelleSå er forår og en smule sommer foralvor kommet til østkysten af USA!Uagtet vi glæder os over det godevejr med solskin og temperatureri starten af 20’erne, kan vi se, nårvi dagligt tager vejrudsigten forThule, at I fortsat udsættes forfrostgrader og uvejr. Som jeg harfortalt i et tidligere indlæg, publicerervi dagligt vejrudsigten fra Thulesamt billeder fra Thule udenforvores kontor i McGuire. Nu hvortemperaturen er behageligt varmi vores område, får vi også dagligtmange kommentarer og spørgsmålrelateret til forholdene i Thule. Voreslille oplysningskampagne har medsikkerhed højnet folks bevisthedom, hvem det er, der modtagernoget af al den fragt, der kommergennem McGuire. Vi tror fortsat på,at kampagnen er med til at højnekvaliteten af den service, vi får fraMcGuire. Vi mangler fortsat gode(digitale) billeder, vi kan publiceresammen med vejrudsigten – liggernogen inde med billeder, de er villigeat dele med os, må de meget gernesende dem via email til kpe@gc.gl.I forbindelse med overgangen til dennye kontrakt har vi oplevet en delændringer. Nogle arbejdsopgaverer blevet væsentlig mindreomfattende, og nye er kommettil. I starten af maj oplevede vi enændring i beflyvningen af Thule,idet den ene af de to ugentlige L100-missioner blev (mere eller mindrepermanent) aflyst. Vi har såledesnu ”kun” to ugentlige missioner fraMcGuire til Thule – DC8’eren, derprimært medbringer passagerer ogfødevarer samt L100, der medbringeralmindelig fragt. Ændringen sketesom følge af et forholdsvis stortfald i fragtmængden i de første7 måneder af kontraktperioden.Sammenlignet med samme periodeåret før (oktober 2004 – april 2005)faldt totalfragtmængden fra 1.205ton til 892 ton – en nedgang på 26%.Nedgangen skydes primært et faldi fragtmængden hos de tre største”kunder”: fødevarer faldt fra 432 tontil 325 ton (nedgang på 25%); GCfaldt fra 336 ton til 197 ton (nedgangpå 42%); BX faldt fra 327 ton til 244ton (nedgang på 25%). Da disse tre”kunder” står for mellem 85% og 90%af fragten, får det stor virkning, nåralle tre har et fald i fragtmængden.Uanset aflysning af den ene af de tougentlige L100 missioner, har vi fåetlovning på, at ekstra missioner vilblive indsat, skulle fragtmængden iperioder overstige flykapaciteten.(fortsat fra forrige side)Det betød både en uforglemmeligtur i helikopter over Dundas ogbasen og for Dorthe også endeltagelse på en af slæderne ihundeslædevæddeløbet. Det varrigtig skægt!Lørdag aften var vi inviteret til enhyggelig middag i Iglo Inn sammenmed deltagerne på kurset samt deresarbejdsledere.Det meste af søndagen havdeThomas Eisenhardt og Gert Eibergvalgt at bruge deres fridag på atvise os rundt i området. Det førte osbl.a. til fangerhytterne ved Dundas,BMEWS (desværre ikke indenfor), detgamle el-værk og Sydbjerget. En stortak til jer begge, der oveni den megetspændende tur rundt i området ogsåhavde sørget for sol fra en skyfrihimmel.I det hele taget er vi blevet taget godtimod alle steder. Det, at alle hilser påalle, er dejligt. Man føler sig hjemmeog blandt venner. Alle havde tid tilen snak, også når man mødtes omaftenen på vejen hjem fra et ellerandet sted.Sidst, men ikke mindst, vil vi gernerette en stor og varm tak til alle dem,vi mødte på Thule. Tak for et godtophold og forhåbentligt på gensyn.Pituffik News #5 2006

Sundt skal det væreAf Torben HansenDer var kaotiske tilstande, da jegtrådte ind i Fitness and Sports Center.Arbejdet med det nye indgangspartivar gået i gang, og projekter af denslags starter ofte med en indledendedemolering af den eksisterendestruktur, for at der kan blive pladstil noget nyt. Der var i hvert falden synlig forskel i forhold til gamletiders tilstande. Vægge var fjernet, ogarealet af indgangspartiet var voksettil det dobbelte. Byggematerialer ogværktøj prægede sanseindtrykket.Demoleringen så ud til at væreforetaget hurtigt og effektivt, menjeg har altså også en ide om, atdenne del af en byggeproces hørertil i den sjovere ende. Om vi vilerkende det eller ej, får de fleste afos nok et større eller mindre kick udaf at smadre ting, især da hvis det erplanlagt og helt lovligt.Hvem af os misunder ikkekranføreren, som har til opgave atdrive en stor, tung stålkugle ind imassivt murværk, som knuses ogsplintres i en gigantisk sky af støv ogfragmenter med øresønderrivendelarm og støj til følge? Den ultimativedrøm for en HEO’er.Nå, men så voldsomt er det dog ikkegået for sig i FSC. Væggene til højre erimidlertid væk for at give plads til nyelokaler, som skal indeholde facilitetertil vandmassage og solarium. Jegblev senere forevist en tegning af detfærdige projekt, og det ser ganskefortrinligt ud. Jeg fik også skudt etpar gode billeder af bl.a. Endless Pool,som nu kun afventer inderdugen.Den er imidlertid på vej, således atder burde være dømt bademode påThule i midten af maj.Det var torsdag eftermiddag, og jeghavde en aftale med personalet omet interview. De var lidt svære atopdrive, for den tidligere receptionlå hen i støv, byggerod og mørke.Jeg fandt dem dog i det bagerstelokale helt oppe under taget. De 3fitness-specialister Danni, Morten ogCharlotte bød på kaffe. Vi sludredelidt om udbuddet i FSC, og det erda egentligt en forbavsende bredvifte af aktiviteter, som tilbydesos medarbejdere. Hvis vi startermed de forskellige aktiviteter, somtilbydes på gulvet i hallen, så harvi badminton, fodbold, basketball,volleyball og hockey som de størstemagneter. Sidstnævnte er Thulesvoldssport nummer ét. Der ernæsten konstant mindst én aktivfibersprængning, og der har væretflere forstuvninger på baggrund afhockey. I enkelte tilfælde har sportenmedført, at medarbejdere er blevetsendt under kniven. Der bliver gåettil den, så det må altså være sjovt, eteller andet sted… På gulvet kan manogså dygtiggøre sig i bueskydningeller udfordre hinanden i en gangbordtennis. Man kan også kaste sigud i en regulær tenniskamp, men dethører til sjældenhederne, at det skerheroppe.I de tilstødende lokaler foregår der enligeså varieret udfoldelse af sportsligaktivitet. Squash, racketball ogspinning er nok de mest efterspurgteaktiviteter, men mulighederne er Pituffik News #5 2006

skam mange flere. Rygtræning,pump, step, fitball og bodyworkouthar længe været på programmet.Der står desuden en klatrevæg, somdesværre vist ikke er i brug så tit– det er måske kun tennispillerne,som fornøjer sig på den? Endelig erder kommet et par nye disciplinerpå menuen. Man kan lære at danse”Street”, som er en hiphop-inspireretform for dans og motion. Jeg fulgteen lektion for at skyde et par billeder,og det ser altså ganske interessantom end lidt svært ud. Og så kanman nu få grundlæggende træning iboksning, og ikke bare den klassiskeboksning. Kickboxing og thaiboxinger også på programmet. Der er taleom fysisk kontaktsport, men dogstadig ikke på et niveau, som kommerbare i nærheden af hockey.Hvis man er lidt mere til ikkekonkurrenceprægetudfoldelse, erder en hel første sal med vægtrum,løbebånd, motionscykler, romaskiner,crosstrainers m.fl. Der er så at sige enhelvedesmaskine for enhver smag.Udbuddet er faktisk så stort, at det erganske umuligt at undgå skader, ogderfor er der ansat 2 fysioterapeutertil at tage sig af de sårede pålazarettet. Kan det blive bedre?Ja, det kan det rent faktisk, fornu starter sæsonen for udendørsaktiviteter, som kører sideløbendemed alle de indendørs aktiviteter.Løbeklubben starter snart op. Mankan deltage for motionens skyld, ellerman kan deltage med et mål, for den5. august afvikles Thule Marathon.Distancen på 42,195 km er for demest hardcore. Der plejer traditionentro dog også at være flere, sombegrænser sig til den halve distance.Mange vælger desuden at gå de 21km, ganske enkelt for at nyde naturenog hinandens selskab.Igennem de seneste år er derdukket en ny dille frem. Stavgang!Og den er også kommet til Thule.Rent videnskabeligt er det bevist,at denne ”sport” faktisk er en delmere kalorieforbrændende endalmindelig gang simpelthen fordi, atman bevæger armene ret meget. Jegmå imidlertid erkende og beklage,at jeg bare ikke kan opretholde denjournalistiske objektivitet, hvadstavgang angår. Så i fuld bevidsthedom censur fra redaktionsledelsensside, og måske endda en afskedigelsefra avisen, vælger jeg alligevel at tagebladet fra munden. Jeg har endnuikke haft fornøjelsen af at oplevestavgang på Thule, men til gengældkan jeg konstatere, at skovene syd forÅrhus vrimler med stavgængere.Pensionister i ens joggingdragter,stavrende af sted på en snorligerække. Jeg ved ikke, hvad det er,som jeg finder en smule morsomt,men det har sandsynligvis noget atgøre med den snorlige række. Menikke desto mindre ender det jo nokalligevel som en del af det olympiskeprogram på et tidspunkt. Dermedvil den almindelig baldevrikkendekapgang miste den ellers så sikreførsteplads som mest komiskudseende disciplin.Anyway, komisk eller ej - det er josom sagt god motion, og det er detvæsentligste. Hvis nogen skullehave fattet interesse for fænomeneteller blot er blevet lidt nysgerrige,kan jeg anbefale, at man ringer tilpersonaleafdelingen. Efter sigendeskulle der her befinde sig en ægteentusiast…Mens jeg sad og nød kaffen sammenmed folkene fra fitness, dukkedeErland Søndergaard pludselig op.Han gik dog hurtigt igen uden videre,og jeg slog mig til ro med en stillekonstatering af, at den stakkels mandvar faret vild, for hvad skulle han dogi Gym?Faktisk blev det et utilsigtet kortinterview, da strømmen pludseligforsvandt, ikke bare i FSC, men påhele basen. Vi må derfor beklageoverfor personalet i FSC, hvis der ernogle væsentlige ting, som er blevetudeladt. Men hvis det er tilfældet,er det jo lidt af et luksusproblem.Det er i hvert fald redaktionens klareopfattelse, at der er så meget at bydepå i FSC, at vi nok alligevel ikke kan fådet hele med i en enkelt artikel. Deter helt individuelt, om man har lyst tilat komme i FSC og hvor meget. Mender er i hvert fald noget for ethverttemperament og ethvert konditalhos jer derude i det omkringliggendesamfund.God fornøjelse med det.Pituffik News #5 2006

En IT medarbejders oplevelseAf Martin MøllerSom de fleste af jer har bemærket, er der den seneste tid sket en del ændringer på jeres computere. I har fået LotusNotes, som er en udskiftning for Outlook. Mange af jer har fået Windows XP, i stedet for Windows 2000.D. 28. januar landede MT Højgaardskonsulenter, der skulle hjælpe os medat få det hele til at spille på de cirka300 maskiner, vi har på basen. Vihavde 28 dage til jobbet.Den første uge gik med at fåprogrammerne til at køre på deforskellige typer af maskiner, vihar. Der var 5-6 typer af maskiner,rangerende fra ældgamle Airforcecomputere,der ikke kunne skifteshurtigt nok ud, til nogle spritnyebærbare IBM-computere. Altdette skulle vi koordinere med enudskiftning af computere, så vi tilsidst kun stod med 4 forskellige typer.Da alle forberedelserne var klar, skullevi i gang. Vi fandt hurtigt ud af, atdet kom til at tage noget tid, da vibegyndte at tage backup på de førstemaskiner. Vi startede på hospitalet,hvor der er flere brugere på hvermaskine, som hver især var spækketmed flere gigabyte data. Da vi havdeforsikret, at vi nok skulle tage os afbackup, måtte vi i gang med dette.Til sidst havde vi så meget backup, atder dårligt var plads på vores servere.De fleste af dagene arbejdede viop til 16 timer i døgnet (inklusivweekender) for at kunne nå det. Dervar så meget at lave, at vi den sidsteuge fik ekstra forstærkninger fra MTHøjgaard. Én af dem blev sågar 3uger ekstra for at give en hjælpendehånd med det fortsatte arbejde.Men hvorfor alt det bøvl, når nu det”gamle” fungerede helt fint?Udviklingen inden for IT giver enmasse fremskridt. Der sker en massebag kulisserne, som brugerne ikkelægger mærke til i det daglige. Det erdet, der kaldes driften på ”IT-sprog”.Med de nye systemer følger mulighedfor bedre at distribuere opdateringer,der er med til at forbedre sikkerhedenpå vores netværk. På sigt skal detogså hjælpe os med at distribuereprogrammer til brugermaskinerne,uden at vi fysisk skal ind at installereprogrammet på computeren. Altdette er med til at hjælpe os i dendaglige drift af vores IT-miljø.På den anden side, siddende 40centimeter fra skærmen, har vibrugeren. Det er dig. Den mestdrastiske ændring, du har lagtmærke til, er, at du har fået LotusNotes. ”Hvorfor nu det? Det er bådelangsommere, grimmere og mereirriterende end Outlook!” Også herer der en del forbedringer, som iførste omgang mest kan ses fraIT-afdelingen. Derudover har HRafdelingen fået et personalesystem,der arbejder sammen med Notes, ogpå den måde er de bedre i stand tilat håndtere deres daglige arbejde.Der vil på sigt blive udviklet en rækkeapplikationer, der vil gavne jeresdagligdag. Mange af disse projekterer sat i gang i samarbejde med MTHøjgaard.Lige nu afventes ankomst af de sidstenye PC’er til TAB, så de sidste brugereogså vil komme til at køre på det nyeopsæt.10 Pituffik News #5 2006

Toyota kursus i VMAf Maline PedersenDet er smaddergodt at høre, atautomekanikerlærlinge deltager iet Toyota-kursus, og jeg aftalte medJørgen, at jeg vil aflægge besøg densidste dag.Besøget: 1 faglært og 1 elev isamarbejde havde travlt med atløse fejlfindingsopgaver. Ud af 3forskellige bilmærker/-typer, var der4 biler på stedet, så alle havde bil atarbejde med.Fik lige snakket med én af lærerne,der forklarede, at fejlfindingen er sattil at vare 1 time. Hvis fejlfindingenikke lykkes, skulle det dog helst væreså tæt på den ønskede fejlfindingsom muligt. Nogle opgaver kanberøre andre dele, så det bliver merekompliceret at finde selve fejlen.Derefter rokeres der.Miki fortalte, at den ene af lærernehar været ansat hos Ford og væretlærer på Roskilde Tekniske Skole(RTS). Miki, der selv har været på RTS,kendte til nogle lærere derfra. Mikisynes, at det er en god ide at væremed på kurset, og at det har væretspændende at være med. Han harlært meget om Toyota og er blevetvist den nyeste teknologi indenforbranchen. Han synes også, at lærernevar dygtige, og gik man gå i stå, varde der med det samme.Knud har fået meget mere erfaringmed Toyota. Uddannelsessystemetsteoretiske del var nogenlunde densamme som på brancheskolen.Hvad der bliver gennemgået iklasselokalet udøves i hallen senere,f.eks. fejlfinding. Kurset havde væretmeget koncentreret og til stor gavn,eftersom der også på kysten ermange Toyota’er. Det har været godtat kunne bruge bogen og internettettil enhver tid. Han fortalte, at alleansatte får internetadgang påværkstedet, så de til enhver tidkan slå ind på Toyota. Han tilføjer,at der er mange muligheder forat videreuddanne sig efter endtautomekanikeruddannelse.Kristian har tidligere været påpraktik på et værksted i Kolding.Han synes også, at Toyota-kursethar været meget lærerigt. Lærernegjorde kurset spændende, og defulgte godt med i, hvad eleverne ogde øvrige kursister lavede. Dagenehar ikke været ens, og han synes,at fejlfindingskurset har væretspændende og lærerigt.Aqqalunnguaq synes at Toyotaselektronik er perfekt. Han synes dog,at Toyotas opbygning er mindre finend Fords. Toyotas service er meretilgængelig – det er nemt at få hjælp.Hvis der er en fabriksfejl på bilen,får man en ny reservedel gratis. Dethar været enormt lærerigt at bliveundervist i fejlfinding samt i at brugebogen. Emnerne under kurset harværet meget præget af elektronik.Aqqalunguaq synes også, at det harværet spændende at arbejde alenemed en anden lærling – det var mereudfordrende.Pituffik News #5 200611

Angissoq Loranstation 1964-1994Af Per Møller JensenAngissoq Loran-station som lå påøen Angissoq syd for Nanortalik varen periode min arbejdsplads. Detvar anden gang, jeg kom tilbage tilGrønland efter ca. 2½ år på Thule ogca. 3 år i Danmark.Arbejdet startede med et 5 ugerskursus hos US Coast Guard LoranTraining Center i Petaluma,Californien. Loran er en forkortelseaf LOng RAnge Navigation oger et radionavigationssystem tilskibe og fly. Navigationstypen erhyperbelnavigation, idet linierne påeksempelvis et søkort ikke er rettelinier men hyperbelbuede linier.Modtageren ombord i et skib eller flymodtager to tider. Disse tider findesi kortet med hyperbelbuerne, ogman følger så de to tidslinier med detider, som modtageren opgiver. Der,hvor linierne krydser, er den position,hvor man befinder sig inden for deunøjagtigheder, systemet har.Der har været forskellige typeraf Loran-stationer i Grønland.Eksempelvis var Cap e Atholl vedThule en Loran A-station, mensAngissoq var en Loran C-station.Nøjagtigheden på en Loran C- stationer bedre end en Loran A-station.For at systemet kan virke, er detnødvendigt med en ”master”-stationog minimum 2 ”slave”-stationer.Man kalder dette for en kæde. Dervar og er stadig flere kæder på dennordlige halvkugle. Angissoq Loranstationvar slave for to kæder nemligfor Canada og Island.Når alle ansatte var til stede på øen,blev det til ca. 25 ansatte. Der varaltid nogle, som havde ferie ellerafspadsering, så der var som regel 15til 20 ansatte på øen ad gangen.Øen var et lille samfund med køkken,spisesal, værelser, lejligheder, elværk,vandværk, værksted, sendersal ogtimerrum. Sendersalen var selveLoran-senderen, som sendte med 1.5MW i pulser. Sendeantennen var 214m høj, og selve antennetårnet virkedesom antenne. Sendefrekvensenvar 100 kHz. Timeren var der, hvorsignalet blev dannet og synkroniseretmed den rigtige tid.Alle medarbejdere var ansat afFarvandsvæsenet, som havde enkontrakt med US Coast Guardom reparation og vedligehold afLoran,stationen.Loran-stationen blev taget i brugden 1. januar 1964 og var i driftfrem til 31. december 1994 kl. 24:00UTC. Det blev altså til en levetid på30 år. I de 30 år kunne fiskere ogandre i Canada og Island benyttedenne form for radionavigation tilbestemmelse af sin position. Deninterkontinentale trafik benyttedeogså radionavigationssystemet.Det hele startede med, at enamerikansk-dansk komite skullefastlægge Loran,stationensbeliggenhed i Sydgrønland. Vejretvar dårligt og tiden knap, og det varsvært at lande med en helikopteri kystområdet, især i Frederiksdalområdet.Det var ellers udpeget somvelegnet sted, idet der allerede lå enLoran A-station. Derimod kunne manlande på en lille ø syd for Nanortalik,som hed Angissoq. Her byggede manså den nye Loran C-station. Stationenblev bygget af Topsøe-Jensen &Schrøder som hovedentreprenørmed Søværnets Bygningstjenestesom bygherre. Det blev til en hektiskperiode. Der skulle bl.a. byggesen 400 m høj mast, et elværk,indkvartering til 36 mand, en havn,olietanke, veje, selve radiostationenm.v. Arbejdet gik faktisk bedre oghurtigere end planlagt, og stationenkunne overdrages til det daværendeFyrvæsen, som fik den ”i luften” påprøve i oktober 1963. Den 1. januar1964 var som sagt den officielle datofor ibrugtagning af Loran-stationen.Den transmitterede Loran-signalerderudad frem til en fredelig søndagformiddag. Den 27. juli 1964 sankden 400 m høje antennemastpludseligt sammen. Årsagen blevbestemt til en bolt, som havde svigteti en af isolatorerne. Kunne det ellersskyldes en fabrikationsfejl, eller atporcelænsisolatoren uden om denvar blevet skudt i stykker af en evt.vildfaret riffelkugle? Det blev egentligaldrig opklaret, men efterhåndener de 6-7 andre 400 m master ude iverden også sunket sammen afforskellige årsager. I løbet af ganskefå dage blev der fremskaffet en 200m mast fra USA, som blev fløjet(fortsættes på s. 14)12 Pituffik News #5 2006

Ensom men stærk!Af Malene LyngeI april 2005 var vi tre tøser af sted tilStation Nord – hvilket vist blev megetværdsat at folkene derovre!Margit, Pernille og jeg mødte op tidligmorgen, en højhellig søndag i april.Vejret var pragtfuldt og vi fløj i 26.000Fod (ca. 8 km højde, red.) med etfantastisk vue over Knud RasmussensLand og hele vejen til Station Nord.Jeg var meget spændt på at se omvi kom frem, da jeg havde været påén af de første ture, hvor vi nåedehele vejen derover, men måttevende om, da vi ikke rigtig kunne selandingsbanen. Men sigtbarhedenvar så god hele vejen derover, så jegvar nu ikke så bekymret.Der blev undervejs tid til at spisevores lækre box-lunches fra DiningHall, som vi havde bestilt dagen før.På den to en halv time lange flyveturblev der taget masser af billeder, ogvi forsøgte også at tage billeder, damaskinen krængede skarpt indoverdet område, hvor Kronprinsen oghans følge havde slået lejr. Detlykkedes ikke rigtigt, men vi fik da etglimt af dem.Udforskning på NordDer blev taget godt imod os på Nord,og vi måtte straks udforske områdetog krydsforhøre gutterne.Vi blev dybt chokerede da vihørte, at de ingen internet ellerfjernsynskanaler havde – hvordanoverlever man uden det???Men de har dog deres egen minibiografi deres barak, så helt afskåretfra flimmerkasse-underholdning erde ikke.Der blev også mulighed for at sederes lufthavnsbygning, hvor derivrigt blev fortalt om livet på StationNord. Dette år havde de ingen bjørnespottet, mens der året forinden varblevet set hele 17 bjørne.Snescooter og souvenirsSkidoo´en (snescooter, red.) blevparkeret foran messen, og der blevogså tid til at ræse op og ned adlandingsbanen med os – det sattevi pris på! Bagefter blev vi budt påkaffe og så var det en tur i souvenirbutikken.Vi fik købt hvad vi nu kunnekøbe, for der var ikke så meget atvælge imellem (der havde væretmange andre Thuleboere før os). MenI vores shoppe-iver glemte vi alt om,at vi havde taget vores pas med, såvi kunne have fået et Station Nordstempeli.Low level rideEfter en lille time på Station Nordskulle vi desværre af sted igen. Vifløj gennem Independence Fjordeni tilpas lav højde, så vi kunne sebåde gamle og nye fangst- ogmissionshytter. Det var et fantastisksyn at flyve gennem den enormefjord og se den gyldent oplyste sne,der føg over havisen og henoverfjeldsiderne. Vi havde håbet på atkunne spotte et par moskusokserpå vejen, som var blevet set et pardage forinden, men uden held. Detgjorde nu heller ikke så meget, for vihavde en fantastisk tur både frem ogtilbage.Jeg vil ikke fortælle så meget mere,resten må være op til jeres egneoplevelser derfra og de af jer, der ikkehar oplevet det endnu, kan jeg kunønske, får muligheden.Postludium:Dette var de sidste ord fra mig iPituffik News. Det har været sjovt atvære medlem af redaktionen, og jegkan kun opfordre dem med skriveivertil at slutte sig til redaktionen.Man kommer rundt og møder mangemennesker, får en god indsigt i,hvad der rører sig i firmaet og harmulighed for at dele det med andre.Jeg ønsker jer alle held og lykke ogtakker for en fantastisk tid på TAB.Husk:”Det er menneskerne, der gør Thuletil det, Thule er”Pituffik News #5 200613

(fortsat fra s. 12)til Danmark og derfra sejlet tilGrønland. I løbet af et par månedervar Angissoq Loran-station atter iluften for fuld styrke. Efter uheldetmed masten blev der sammenmed US Cost Guard udarbejdet envedligeholdelsesplan af antennenfor at forebygge, at antenne skullesænke sig igen. Antennen, som erhele tårnet, stod på en sokkelisolator.Den var på et tidspunkt revnet, oghele antennen inklusiv bardunerblev løftet 12 cm, således at det varmuligt at udskifte soklen med kun fåtimers driftsstop.Imidlertid bliver alt mere ogmere automatiseret, og nyenavigationsformer opstår. Detgjorde interessen for Loranstationenmindre, og bevillingernetil driften blev reduceret. Til sidst varbemandingen reduceret til 12-15ansatte, og stationen blev endeligtlukket den 31. december 1994 kl.12:00 UTC. Et kapitel i GrønlandsRadionavigations historie er dermedafsluttet. Stationen blev fjernethelt fra øen, og Angissoq fremstår idag, som før Loran C-stationen blevbygget.Velkommen og farvelVi har sagt farvel til:Vi siger velkommen til:26. april 2006Helene Nielsen, Workload ControllerChristian H. Iversen, MechanicKathrine J.R. Mathiassen, Kitchenhelper/JanitorPeter Berthelsen, Janitor/KP28. april 2006Lillian Lund Hansen, Janitor/KP8. maj 2006Karen Davidsen, Janitor/KP10. maj 2006Charlotte Selvig, Fitness Specialist17. maj 2005Malene Lynge, Admin. SpecialistPia V. Andersen, NurseJesper Bønding, Asst. Fire Chief10. maj 2006Dorte Hjortshøj, Floater/SpecialistKirsten Koefoed, Janitor/KPAnna K. M. Petersen, Janitor/KPSusanne K. S. Petersen, Janitor/KP17. maj 2006Paul Jan Pedersen, Ass. Fire ChiefTina Wolf, Janitor/KPInger Bro Frederiksen, Janitor/KPKonkordia Ananiassen, Janitor/KPMikkel Hvidtfeldt Larsen, Fire FighterClaus Birch Hansen, Environmental CoordinatorMikael Hougaard Laursen, Quality CoordinatorJohn Larsen, Cook/KitchenhelperFlemming Kanto, Asst. Fire ChiefHans Ole Hjort Johansen, Refrigiration Specialist14 Pituffik News #5 2006

Festlige lejlighederForfremmelserDer har været hele fire forfremmelser siden sidste udgave af Pituffik News, og de skal selvfølgelig alle nævnes her.Pituffik News ønsker hermed Helle, Marianne, Jakob og Michael tillykke med forfremmelsen.Med virkning fra den 19. april 2006 udnævntes Helle Hallbergtil Base Civil Engineer (BCE) med ansvar for Engineering.Med virkning fra den 14. april 2006 udnævntes Marianne Hammelboetil afdelingsleder/supervisor for Accounting & Bookkeeping. Mariannevil samtidig fortsat varetage ledelsen af NAF-AO.Med virkning fra den 5. maj 2006 udnævntes Jakob Lindbo til Køkkenchef/Chief of Kitchen i Food Services.Med virkning fra den 1. juli 2006 udnævnes Michael S. Pedersen til Afdelingsleder/Supervisor i Maintenance, Non-SecureCommunications.Der bliver arbejdet hårdti Gym på at få det nyeindgangsparti færdigt såhurtigt som muligt.Pituffik News #5 2006

5NekrologJens Mogensen, tidligere ansat i GC siden 1971, sov stille ind den 19. april 2006.Hanne Mogensen, Jens kone, sad ved hans side hele natten, hvor han uden smerter sov smukt og fredfyldt ind kl. 08.32.Jens Mogensen blev bisat i dybeste stilhed den 25. april 2006.Hanne Mogensen ønskede at de, der kendte Jens skulle have denne meddelelse.Vi sender vore dybeste kondolencer til Jens Mogensens familie.Ære være hans mindeRedaktion:Udgiver:Ansvarshavende:Redaktør:Tryk:Malene LyngeKarina PedersenTorben HansenGreenland ContractorsDK - 3970 PittufikInge W. BülckLouise KümmelNofoprint A/S