I Odin Teatret går det anderledes til.....

en Odin forestilling, er det instruktøren Barba som er autor. Som Ibsen digter medord, digter Barba med skuespillernes gester (handlinger).Lyder det lidt abstrakt? Så kommer her et konkret eksempel. For nogle årsiden rejste Odin Teatret verden rundt og hentede stor succes med Andersens drøm, etstykke om den danske eventyrdigter H.C. Andersen. Arbejdet på det stykke begyndtemed at Barba bad hver skuespiller gøre tre ting: 1) vælge et Andersen-eventyr ogiscenesætte det med gruppens øvrige skuespiller; 2) rejse til Afrika, et kontinentingen af dem havde besøgt før, og vælge noget fra den kultur de besøgte – engenstand, et bevægelsesmønster, en sang; og 3) af de ingredienser udarbejde en times’materiale’, som det hedder i Odins terminologi, det vil sige en rækkesammenhængende handlinger og scener at udføre på scenens gulv.Skuespillerne kom hjem med hver sit eventyr og hver sine nye gester. Detblev til mange timers ’materiale’, 24 timer i alt, som de viste deres instruktør, dertålmodigt sidder i et hjørne af salen og observerer. Dernæst vælger han, og sætter destumper han har valgt, sammen til et hele. Fra denne montage begynder enlangsommelig proces, megen trial and error, også en del serendipity, det vil sigearbejde i forvisning om at noget vil vise sig, som Mr. Micawber siger hos Dickens.(David Copperfield).Et par år senere er der – mirabile dictu – en forestilling. For autorenBarba styrer og lægger til og smider væk undervejs, men bevarer den samlende hånd.De tilskuere der gik ind til forestillingen Andersens drøm, fik udleveret en lille tekst,som vor autor havde hentet fra Andersens dagbog 26. september 1874 og til sidst lagtoven i forestillingen:”Jeg drømte – sådan var Andersen-optegnelsens essens – at jeg skulle ombord på kongens skib, jeg kunne ikke blive færdig med at pakke mine to kufferter,hele tiden opdagede jeg noget der skulle med. Da jeg omsider nåede havnen, varkongen sejlet; men der lå et andet kongeligt skib jeg kunne komme om bord i. Førstda skibet var sejlet, opdagede jeg at jeg befandt mig ikke på et kongeskib, men på etslaveskib.”Den forestilling man kan se i Paris i disse dage, Det kroniske liv, er blevettil på en tilsvarende måde, men lad mig gå lidt tilbage og give et rids af Odin Teatretshistorie.2Odin Teatret er grundlagt i 1964 af italieneren Eugenio Barba og en håndfuld ungenordmænd. Efter et vellykket gæstespil i Danmark modtog Odin Teatret enindbydelse fra bystyret i den danske provinsby Holstebro: om de kunne tænke sig atslå sig ned dér og blive byens teater. Svaret var ja – og dér har Odin Teatret boet2