13.07.2015 Views

I Odin Teatret går det anderledes til.....

I Odin Teatret går det anderledes til.....

I Odin Teatret går det anderledes til.....

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

en <strong>Odin</strong> fores<strong>til</strong>ling, er <strong>det</strong> instruktøren Barba som er autor. Som Ibsen digter medord, digter Barba med skuespillernes gester (handlinger).Lyder <strong>det</strong> lidt abstrakt? Så kommer her et konkret eksempel. For nogle årsiden rejste <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong> verden rundt og hentede stor succes med Andersens drøm, etstykke om den danske eventyrdigter H.C. Andersen. Arbej<strong>det</strong> på <strong>det</strong> stykke begyndtemed at Barba bad hver skuespiller gøre tre ting: 1) vælge et Andersen-eventyr ogiscenesætte <strong>det</strong> med gruppens øvrige skuespiller; 2) rejse <strong>til</strong> Afrika, et kontinentingen af dem havde besøgt før, og vælge noget fra den kultur de besøgte – engenstand, et bevægelsesmønster, en sang; og 3) af de ingredienser udarbejde en times’materiale’, som <strong>det</strong> hedder i <strong>Odin</strong>s terminologi, <strong>det</strong> vil sige en rækkesammenhængende handlinger og scener at udføre på scenens gulv.Skuespillerne kom hjem med hver sit eventyr og hver sine nye gester. Detblev <strong>til</strong> mange timers ’materiale’, 24 timer i alt, som de viste deres instruktør, dertålmodigt sidder i et hjørne af salen og observerer. Dernæst vælger han, og sætter destumper han har valgt, sammen <strong>til</strong> et hele. Fra denne montage begynder enlangsommelig proces, megen trial and error, også en del serendipity, <strong>det</strong> vil sigearbejde i forvisning om at noget vil vise sig, som Mr. Micawber siger hos Dickens.(David Copperfield).Et par år senere er der – mirabile dictu – en fores<strong>til</strong>ling. For autorenBarba styrer og lægger <strong>til</strong> og smider væk undervejs, men bevarer den samlende hånd.De <strong>til</strong>skuere der gik ind <strong>til</strong> fores<strong>til</strong>lingen Andersens drøm, fik udleveret en lille tekst,som vor autor havde hentet fra Andersens dagbog 26. september 1874 og <strong>til</strong> sidst lagtoven i fores<strong>til</strong>lingen:”Jeg drømte – sådan var Andersen-optegnelsens essens – at jeg skulle ombord på kongens skib, jeg kunne ikke blive færdig med at pakke mine to kufferter,hele tiden opdagede jeg noget der skulle med. Da jeg omsider nåede havnen, varkongen sejlet; men der lå et an<strong>det</strong> kongeligt skib jeg kunne komme om bord i. Førstda skibet var sejlet, opdagede jeg at jeg befandt mig ikke på et kongeskib, men på etslaveskib.”Den fores<strong>til</strong>ling man kan se i Paris i disse dage, Det kroniske liv, er blevet<strong>til</strong> på en <strong>til</strong>svarende måde, men lad mig gå lidt <strong>til</strong>bage og give et rids af <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong>shistorie.2<strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong> er grundlagt i 1964 af italieneren Eugenio Barba og en håndfuld ungenordmænd. Efter et vellykket gæstespil i Danmark modtog <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong> enindbydelse fra bystyret i den danske provinsby Holstebro: om de kunne tænke sig atslå sig ned dér og blive byens teater. Svaret var ja – og dér har <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong> boet2


edre at kunne springe højt, jeg trækker armen <strong>til</strong>bage for at kunne slå hårdere osv.Det ny Barba føjer <strong>til</strong> denne dagligdags erfaring, er at der under den negerendebevægelse – bevægelsen i den modsatte retning af den intenderede – kan opstå nogetnyt og uventet, hvis man vel at mærke glemmer den oprindelige hensigt. Det er ifølgeham under sådan en proces at kunstneriske og videnskabelige opdagelser bliver <strong>til</strong>.Når et teater bygget på <strong>det</strong>te princip viser revolten mod magten, drejer <strong>det</strong> i sammesekund rundt på hælen for at vise hvordan revolten rummer tyranniets kerne. Detsøger ateismen i religionen og religionen i ateismen. Satan og engel i sammeskikkelse er <strong>det</strong>s nøglefigur.Den opmærksomme <strong>til</strong>skuer vil finde mange eksempler påmodsætningens æstetik i Det kroniske liv, som gæster Paris i disse dage. Selvegrundideen i stykket bygger på modsætningen.Jeg nævnte udgangspunkterne for Andersens drøm: et eventyr, etbevægelsesmønster, en dagbogsoptegnelse. Udgangspunktet for Det kroniske liv varnoget der kunne lyde som en selskabsleg. En februardag i 2008 samlede Barba sineskuespillere og bad dem om at reagere på følgende meddelelse:”En skønne dag møder I op på teatret og får den besked at jeg er død, ognu skal I arrangere min begravelse, værsgo’!.” Af opgaven: en begravelse, voksede iløbet af 3-4 år Det kroniske liv, <strong>det</strong> kan man da kalde en modsigelse: pour mieuxvivre il faut mourir!Som der i Mythos medvirkede en forfatter, nemlig poeten HenrikNordbrandt, er der bag Det kroniske liv også en forfatter, nemlig en kendt dansk poetaf næste generation, Ursula Andkjær Olsen. Men ingen af de to forfattere, Nordbrandtog Andkjær, er forfatter <strong>til</strong> stykkerne, på den måde som Ibsen er forfatter <strong>til</strong> EtDukkehjem. Deres medvirken er en anden: De har s<strong>til</strong>let deres allerede publicerededigte <strong>til</strong> rådighed for den sande ophavsmand <strong>til</strong> Det kroniske liv, Eugenio Barba. Deter så ham der har valgt og vraget mellem versene, på samme måde som han har valgtog vraget i skuespillernes ’materiale’.4Der er som sagt fire piller under en klassisk teateropførelse, f.eks. af Et Dukkehjem –1)forfatteren (:Ibsen), 2)teksten (:bogen Et Dukkehjem), 3)instruktøren,4)skuespilleren. Der er de samme fire piller under en fores<strong>til</strong>ling på <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong> somDet kroniske liv, men de har alle fire radikalt andre opgaver end i <strong>det</strong> klassiske teater.Forfatteren (1) Ursula Andkjær Olsens ord forekommer i fores<strong>til</strong>lingen.Jeg har set fores<strong>til</strong>lingen i Polen blandt <strong>til</strong>skuere der ikke forstår et ord af hendesdigte, men som gennem skuespilleren Tage Larsens fremførelse af dem fornemmededen ironiske tone de føjer <strong>til</strong> fores<strong>til</strong>lingen. Der er andre ord i fores<strong>til</strong>lingen endUrsula Andkjærs, ord der er valgt eller skrevet af Barba og skuespillerne på så4


forskellige sprog – rumænsk, tjetjensk, færøsk, baskisk – at ingen enkelt <strong>til</strong>skuernogensinde forstår dem alle, men overalt forekommer udvalgte tekster på <strong>det</strong> lokalesprog.Dramaets tekst (2) er ikke kun de sproglige ord, ’teksten’ er <strong>det</strong> væv aford, bevægelser og ikke mindst musik som udgør dramaets partitur, hvis egentligeophavsmand er (3) instruktøren, som altså her er stykkets egentlige ’autor’ – i<strong>det</strong> manmå <strong>til</strong>føje at skuespillerne er med-autorer i den forstand at <strong>det</strong> er på deres ’materiale’han har bygget fores<strong>til</strong>lingen.Her kan jeg svare på <strong>det</strong> spørgsmål jeg ofte får s<strong>til</strong>let: Hvad laver egentligen dramaturg på <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong>? Det enkle svar er at hvad Barba bygger op, river jegned. I den lange periode hvor en <strong>Odin</strong>-fores<strong>til</strong>ling bliver <strong>til</strong>, deltager jeg kun medmellemrum. Jeg kommer altså ind med friske øjne og siger: dér er et dødt punkt; hérforsvinder energien, på dét sted <strong>går</strong> rytmen i stykker. En dramaturg på <strong>Odin</strong> har ikke(som en dramaturg i <strong>det</strong> klassiske teater) noget særligt med ordene, med <strong>det</strong> litterære,at gøre. Dramaturgen er dramatikerens/instruktørens, altså autors, samtalepartner ogboksebold. Men <strong>det</strong> er og bliver Eugenio Barba der samler alle tråde i sin hånd og erene om at bære <strong>det</strong> afgørende ansvar.En af de store franske instruktører fra La nouvelle vague, <strong>det</strong> var entenFrancois Truffaut eller Jean-Luc Godard, har engang sagt om den svenskefilminstruktør Ingmar Bergman: ”Her er en mand, som har gjort alt <strong>det</strong> vi drømte omat gøre. Han har skrevet film som en romanforfatter skriver en bog. I ste<strong>det</strong> forpennen bruger han kameraet. Han er en auteur de cinéma, en filmens forfatter.”La Maison du Danemark er vel <strong>det</strong> rette sted <strong>til</strong> at overføre dennedefinition fra Cahiers du cinéma <strong>til</strong> den teatermester der nu besøger Paris: EugenioBarba bruger skuespillernes kroppe, stemmer og følsomhed som en romanforfatterbruger sin pen. Han er ikke en instruktør, altså en metteur en scène; han er en auteuren scène.Efterskrift to uger senereDet kroniske liv er nu igennem to uger blevet vist i den smukke, langsomt forvitrendefabriksbygning på La Cartoucherie, som Théâtre du Soleil har s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> <strong>Odin</strong>srådighed. Ingen parisiske aviser har ulejliget sig med at vurdere besøget. Alligevelhar der været fuldt hus hver aften. Sammenklemt på bænkene har pariserne fulgtdramaet uden at ænse den kulde som strømmede ind fra den nedfrosne VincennesSkov udenfor.Jeg så deres ansigter hver aften, så hvordan spillet og musikken sugede defranske <strong>til</strong>skuere ind, fornemmede hvordan de fulgte også <strong>det</strong> spil hvis ord de ikkeforstod, og hvordan mange af dem – ligesom stadig jeg – overrumples af denforbløffende slutning. Måske gælder for hele Det kroniske liv selve <strong>Odin</strong> <strong>Teatret</strong>sgrundformel. I scene efter scene trækker spillet sig længere og længere <strong>til</strong>bage i deneuropæiske sjæls både dystre og komiske afkroge for <strong>til</strong> sidst bedre at kunne springe.5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!