Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på ...

lelse af vandærenpris Verónica comósa og lancetbladet
ærenpris Verónica anagállis-aquática
var ikke mulig. Det skal bemærkes, at de bestemmelsesmæssige
problemer i alle tilfælde
drejer sig om arter inden for samme slægt, og
at der næppe er tale om sjældne arter. Usikkerheder
vurderes derfor at være af mindre
betydning.
Fotoregistrering
I hvert analysefelt er der fotograferet i alt otte
dias. To fotos er taget opstrøms bækken, to
på tværs af bækken, to nedstrøms og igen to
på tværs (i en drejning med uret). De fire fotos
på tværs af vandløbet giver således et visuelt
indtryk af analysefeltets vegetation. I
enkelte tilfælde har det pga. træer og buske
været umuligt at fotografere fra midten af
feltet; der er da i stedet taget oversigtlige billeder
fra et højere punkt i området. Grundet
tekniske problemer med kameraets lysmåler,
er otte felter omfotograferet den 4. november
og fem felter den 18. november. Det bemærkes,
at der ved omfotograferingen i november
ikke blev fundet spor af, at bæverne havde
påvirket vegetationen siden udsætningen i
oktober.
Vegetation langs vandløb. Foto: Heine Glüsing
5.1.2 Resultater
Nærværende undersøgelser har primært til
formål at danne grundlag for en senere vurdering
af bævernes eventuelle indvirkning
på floraen i ådale og vandløb på Klosterheden
Statsskovdistrikt. De foretagne undersøgelser
danner alene basis for en beskrivelse af
floraens nuværende tilstand i undersøgelsesområderne
på Klosterheden Statsskovdistrikt.
24
Analysefelterne kan henføres til følgende vegetationstyper:
Næringsfattig mose af pors/blåtop type, evt.
med opvækst af pil, tagrør mv.: 42 lokaliteter.
Næringsrig eng med mose-bunke og andre
græsser, oftest pga. manglende græsning under
udvikling mod højstaudeeng, pilekrat,
rørskov mv.: 18 lokaliteter.
Kultureng/græsmark præget af græsning,
omlægning og gødskning: 6 lokaliteter.
Rørsump af tagrør/dunhammer på våd og
dyndet bund: 2 lokaliteter.
Større sumpede krat, oftest domineret af pil og
dun-birk: 10 lokaliteter.
Tørre skrænter med hedeagtig vegetation, evt.
græshede: 21 lokaliteter.
Det bemærkes, at hvert enkelt analysefelt ved
denne optælling er delt i to lokaliteter ved
bækken, således at eksempelvis en blåtopmose
på begge sider af vandløbet er talt dobbelt.
De beplantede arealer er ikke medregnet
i oversigten.
Som det ses, er den næringsfattige mose den
hyppigst registrerede vegetationstype, og
pors og blåtop forekommer da også hyppigt i
artslisterne med betegnelsen ‘dominerende’.
Pors/blåtop mose henhører formelt under
kærtypen ‘ekstremfattigkær’, men her som
mange andre steder er der en tendens til at
skillearter fra overgangsfattigkæret, kærtidsel
Círsium palústre, sump-kællingetand
Lotus uliginósus og top-star Carex paniculáta
spreder sig. Denne tendens hænger muligvis
sammen med øget atmosfærisk nedfald af
næringsstoffer.
De mindre kulturprægede enge er ligeledes
en hyppig vegetationstype i ådalene, og hører
nærmest til overgangsfattigkærene trods
en betydelig forekomst af arter, som er karakteristiske
for overgangsrigkæret; mosebunke
Deschámpsia caespitósa, kær-padderok
Equisetáceae palústre, angelik Angélica sylvéstris,
mv.
Med hensyn til vandløbene er der tale om en
vegetation, som er almindelig i mange danske
vandløbssystemer, med bl.a. vandpest
Elodéa canadénsis, grenet og enkelt pindsvineknop
Spargánium eréctum og Spargánium emérsum,
almindelig vandranunkel Batráchium sp.
mv. Den hyppige forekomst af næb-star