Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på ...

More documents

Recommendations

Info

Resumé I nærværende rapport beskrives de første resultater efter reintroduktion af bævere i Danmark i oktober 1999, efter at arten har været forsvundet fra landet i flere tusinde år. Rapporten beskriver status over dyrenes adfærd, biologiske og hydrologiske forhold i udsætningsområderne samt påvirkninger af omgivelserne i relation til produktionsmæssige aspekter inden for land- og skovbrug. Desuden omtales kort baggrunden og beslutningsgrundlaget for genindførelse af bæver i Danmark samt forhold og erfaringer omkring fangst af bævere i Tyskland og transport og udsætning i Danmark. Rapporten er den første i en serie rapporter som årligt i perioden 1999 - 2003 vil beskrive udviklingen i bestanden af bævere og i de områder, som bæverne færdes i. Den første rapport skal således betragtes som et resultat af de basisregistreringer af flora og fauna, der er foretaget i perioden inden og i relation til bæver reintroduktionen. Dette omfatter: bæveraktivitet, vegetationskartografiske undersøgelser, bævernes aktuelle fødevalg, påvirkninger af produktionsarealer m.v., vegetationsundersøgelser i ådalene, undersøgelser af fiskebestandene, undersøgelser af vandløbsinsektfaunaen, undersøgelser af udsætningssøernes tilstand og eftersøgning af odderspor. Bæveraktivitet I alt 18 bævere blev reintroduceret på seks forskellige lokaliteter (herunder Møllesøen) på Klosterheden Statsskovdistrikt. Ved kortlægning af bæveraktivitet blev der søgt efter spor af bæver ved de forskellige søer og vandløb, hvor der forventedes bæveraktivitet. I begyndelsen blev der foretaget registreringer hver uge, senere hver anden uge. Af spor registreredes gnav, afbidning og fældning, ædepladser, fødelagre, veksler, duftmarkeringer, hytte- og dæmningsbyggeri. Få uger efter den første bæverudsætning blev der observeret bævere uden for Statsskovdistriktets område. Bæverne afsøgte tilsyneladende relativt tidligt vandløbene i Flynder Å systemet. Der blev således registreret bæver i en afstand på mere end 20 km fra udsætningsstedet i et vandløb syd for Indfjorden og 6 i Drideå. Der blev ligeledes iagtaget bæver nord for Klosterheden Plantage. Bæverpotentiel føde På baggrund af vegetationskartografiske undersøgelser er Flynder Å systemets potentiale og egnethed som bæverhabitat vurderet. Områdets tilgængelighed og træarternes fordeling blev vurderet i felten, mens udstrækning og areal blev bestemt ud fra farvefotos og topografiske 4 cm kort. En værdi angiver i hvor stor udstrækning føden kan udnyttes. Værdierne er beregnet på baggrund af den procentvise andel af poppel, pil og birk, forskellige diametre og løvtræsprocenter. Der er i Flynder Å systemet fundet 121 ha tilgængelig vegetation. Dette medfører, at Flynder Åsystemet skønnes at have en bærekapacitet på ca. 13 bæverfamilier (49 dyr). På Klosterheden Statsskovdistrikt er det mængden af løvtræer, der skønnes at være den begrænsende faktor for bestandsudvikling, mens det i området øst for Bækmarksbro formodes at blive afstanden mellem territorier. I Bredkær Bæk, Fåre Mølleå og Klostermølle Å er der registreret mellem 6,7 og 10,5 ha tilgængelig vegetation, hvilket er føderessource til ca. en familie i hver. I Damhus Å vurderes der at være ca. 48 ha hvilket er føderessource til ca. 20 dyr og i Storå er der ca. 527 ha der vurderes at kunne føde ca. 200 dyr. Bævernes aktuelle fødevalg Det er lettere at finde bævergnav i vedplanter end i urter. Desuden vil det være sværere med sikkerhed at henføre gnav i urter til bæver, medmindre bæverne har taget plantematerialet med til en ædeplads. Bævernes føde består for størstedelen af urter, men i eftersmånederne efter udsætningen er det primært vedplanter som pil, dun-birk, eg og bævreasp, der er blevet ædt af. Ved flere af søerne er der også blevet ædt en del af de kunstige bæverhytter (primært bævreasp). I mange af søerne udgør vandplanter en del af føden. Påvirkninger af produktionsarealer m.v. Få uger efter den første bæverudsætning blev der registreret spor af bæver uden for Klosterheden Statsskovdistrikt. Med henblik på
at kunne systematisere skadetyper og omfang anvendes et standardskema til registreringen. I perioden fra udsætningstidspunktet til udgangen af 1999 er der i fem tilfælde konstateret skader forårsaget af bæver uden for Klosterheden Statsskovdistrikt. Distriktet har i alle tilfælde på nær et enkelt været kontaktet af lodsejere, som har anmeldt skaderne, og distriktet har efterfølgende besøgt lokaliteterne for at besigtige og beskrive skadernes omfang. Der har indtil videre været registreret skader på frugttræer og grøntsager i haver, samt gnav og afbarkning af pil langs sø. Distriktet har i samråd med lodsejerne udleveret hegnsmateriale eller opsat andre afværgeforanstaltninger, og distriktet har afholdt alle udgifter. Der har overvejende været en positiv indstilling til bævernes tilstedeværelse, og skaderne er blevet afhjulpet gennem en positiv dialog med lodsejerne. Vegetationsundersøgelser i ådalene I ådale og vandløb er der foretaget en semikvantitativ bedømmelse af vegetation for hver ½ km vandløbsstrækning fordelt på i alt 40 analysefelter. Vegetationsundersøgelserne i hvert felt rummer to hovedelementer: Dels en kommenteret artsliste over de højere planter, og dels en bedømmelse af de overordnede dominansforhold. I hvert enkelt analysefelt er vegetationen opdelt i forskellige typer, for eksempel blåtopmose, højstaude-eng, pile-krat og skrænt. I de kommenterede artslister bruges herefter tilsvarende udtrykkene mose, eng, krat, skrænt. Såvel de egentlige vandplanter med/uden flydeblade som de, der er rodfæstede (emergente), men har stor biomasse et stykke over vandoverfladen, er registreret under vandløbets flora. For træ- og busksamfundenes vedkommende er der skelnet imellem de mere eller mindre naturligt forekommende arter (typisk pil og pors) og de plantede arter (typisk gran, fyr, lærk og eg). I hvert analysefelt er der yderligere foretaget en fotoregistrering. Vegetationen i ådalene i Klosterheden Plantage består hovedsagelig af næringsfattige moser med pors, blåtop og pilekrat, men også enge som er under tilgroning pga. manglende kulturpåvirkning er ret hyppige. Registre- ringen omfatter tillige en del skrænter og beplantninger. Der er ikke ved undersøgelserne fundet rødlistearter, men storlæbet blærerod og hvid næbfrø er temmelig sjældne. Undersøgelser af fiskebestandene Undersøgelserne af fiskebestandene blev udført ved hjælp af elektrobefiskninger på i alt 12 stationer placeret således, at der både er befisket opstrøms og nedstrøms for bæverudsætningslokaliteterne. Fiskeriet er gennemført ved opstrøms vadning på en strækning af ca. 50 m. Hvis der under den første befiskning er fanget ti eller flere individer af ørred, er samme strækning gennemfisket endnu en gang. Er en strækning gennemfisket to gange, er det muligt at beregne antallet af fisk af en given art på strækningen, og dermed kan der beregnes en arealtæthed. Udover at beregne arealtætheden er det også vurderet, hvorvidt målsætningen for vandløbet kan anses for værende opfyldt mht. fiskebestanden på de undersøgte stationer. Der blev registreret i alt syv forskellige fiskearter: ørred, regnbueørred, trepigget hundestejle, nipigget hundestejle, skalle, bæklampret og ål. I forhold til målsætningen for vandløbene havde seks stationer en tilfredsstillende tilstand, fire opfyldte ikke målsætningerne og to kunne ikke vurderes. Undersøgelser af vandløbsinsektfaunaen Vandløbsinsektfaunaen er indsamlet efter metoden til Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Der er indsamlet både en semikvalitativ prøve ved hjælp af en ketsjer (sparkeprøve), og derudover en kvalitativ prøve (pilleprøve) på i alt seks forskellige lokaliteter. Herudover er der givet en kort beskrivelse af de enkelte vandløb/stationer. Der er i alt fundet 71 forskellige arter/taxa. De artsrigeste grupper var tovinger, vårfluer og biller med henholdsvis 16, 12 og 8 forskellige arter/taxa. Gruppen tovinger rummer dog et betydeligt større artsantal end de 16 taxa. Tovinger er generelt vanskelige at artsbestemme, og næsten alle de tilstedeværende taxa består af en række arter. Vandløbsinsektfaunaen er som helhed ikke særlig artsrig. Den registrerede vandløbsinsektfauna i fire ud af fem tilløb til Flynder Å må karakterise- 7
Page 1 and 2: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4: Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Resumé 6 English
Page 7: Forord I de seneste år har der væ
Page 11 and 12: English Summary The present report
Page 13 and 14: tively. The group of dipterans does
Page 15 and 16: samle yderligere erfaringer med bæ
Page 17 and 18: 3 Bæveraktivitet og fødevalg 3.1
Page 19 and 20: Disse fire bævere skulle angivelig
Page 21 and 22: En værdi fra 0-100 angiver, i hvor
Page 23 and 24: Tabel 4: Skematisk oversigt over de
Page 25 and 26: 5 Undersøgelse af naturforholdene
Page 27 and 28: Cárex rostráta er dog karakterist
Page 29 and 30: For vandløb målsat B 3 er der sti
Page 31 and 32: Musbæk, st. 6: Bækken er 0,5 til
Page 33 and 34: 1. Stensbæk Sø : Stensbæk Sø, d
Page 35 and 36: Vandkemi: Musbæk Sø er meget nær
Page 37 and 38: 5.5.3 Konklusion Det kan konkludere
Page 39 and 40: og Energiministeriet, Danmarks Milj
Page 41 and 42: Danmarks Miljøundersøgelser Danma
Page 43: I denne rapport beskrives de først

Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?