Kommunernes muligheder gennem planlovenDe aktuelle virkemidler i plan- og reguleringssystemet, samt i kraft af kommunalfuldmagten, rummeren række muligheder for at sikre og fremme en byomdannelse i overensstemmelse medkommuneplanens intentioner.Navnlig rummer ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan efter planlovens § 47 samt kommunalegrundkøb og –salg på det fri marked muligheder for at løse op for de barrierer, der måtteligge i ejendomsstrukturen i et byomdannelsesområde. Imidlertid forekommer virkemidlerne imange tilfælde ret komplicerede, idet deres anvendelse er underlagt en række ekspropriationsretligehhv. kommunalretlige grundsætninger, som skal respekteres. Ligeledes er (videre)salg afkommunalt ejet jord underlagt krav om offentligt udbud, der – i hvert fald af mange kommuner– op-fattes som vanskeligt at have med at gøre. Men selvom virkemidlerne nok er kompliceredeog vanskelige, er de på ingen måde umulige at anvende.På samme måde forholder det sig med virkemidlerne ”afslagstrusler” og planlovens mulighederfor at stille betingelser (evt. til en grundejerforening) om etablering af teknisk og social infrastruktursom forudsætning for ibrugtagningstilladelse, jf. planlovens § 15, stk. 2 nr. 11-13. Men i dissetilfælde giver lovgivningen kun ringe besked om, hvor langt virkemidlerne rækker. Med hensyn tilklarhed, tydelighed og præcisering af hvilke følgeinvesteringer i social og teknisk infrastruktur, derkan kræves (med)finansieret af private, herunder grundejerforeninger, i byomdannelsesområderlader de danske regler en del tilbage at ønske.Her kunne den danske planlov måske med fordel lade sig inspirere af den norske planlovgivning,hvorefter mulighederne for privat medfinansiering af byomdannelse og byudvikling er noget merevidtgående. Foruden at være klarere og mere vidtgående, indeholder de norske regler ret præcisekrav til rimelighed og forholdsmæssighed, når det skal fastlægges, i hvilken udstrækning social ogteknisk infrastruktur kan kræves (med)finansieret af private.Planlovens ændringer – byomdannelsesområderKommunerne er overvejende glade for de ændringer af planloven, som blev gennemført i 2003,og byomdannelsesområder er et begreb, som de drager nytte af. Hovedparten af de interviewedekommuner har udpeget byomdannelsesområder, eller agter at gøre det, i forbindelse medudarbejdelsen af nye kommuneplaner. De fire største bykommuner arbejder med byomdannelsesområder,og tre af dem ønsker også at benytte sig af rækkefølgebestemmelser, som er særligrelevante, hvor man har mange ældre erhvervsområder.Halvdelen af de interviewede kommuner har anvendt eller ønsker at anvende overgangsreglernefor støj i forbindelse med omdannelse af erhvervsområder og flere vurderer, at de vil have storbetydning i forbindelse med omdannelserne.De nye regler for grundejerforeninger ser også ud til at blive et vigtigt redskab i omdannelse afældre erhvervs- og havnearealer, og omkring halvdelen af de interviewede kommuner har alleredebenyttet dem eller har planer om at benytte dem. Her er der virkelig tale om et redskab, derøger den private medfinansiering af infrastrukturinvesteringer og deres drift, og mange kommuneranvender og forventer at anvende dem flittigt. Mulighederne er i høj grad betinget af investeringspressetog ejendomspriserne. Jo større pres des bedre muligheder.I forhold til privatejede arealer kan kommunerne også have behov for at dele investeringer i infrastrukturmed de private ejere/developere. De norske regler om udbygningsaftaler, hvor der paralleltmed tilvejebringelsen af et plangrundlag etableres en privatretlig aftale med fastlæggelse afkommunens henholdsvis developerens forpligtelser i forbindelse med en udbygning, kunne væreFornyelse af Planlægningen- kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 7