Istanbul - Stig Albeck

Byzantinerne havde kæmpet heroisk for deres rigeseksistens, men overmagten var for stor, da osmannerneførst brød gennem forsvarsmurene. Kun omkring 30.000indbyggere var tilbage i den engang så store by.Mehmet II red gennem porten til paladsområdet medhovedkirken Hagia Sofia, der som den første blevbeordret plyndret og ændret til moske for at manifestereden nye magt. Osmannerne ændrede en del storebygningsværker til det nye styre, men opførte også selven række pragtfulde monumenter såsom TopkapiPalads og flere af Istanbuls store moskéer.Målet for Det Fjerde Korstog var at indtage Jerusalemog have området på vestlige, kristne hænder, menkorsridderne nåede aldrig så langt. De angreb på vejendet svækkede Konstantinopel, plyndrede byen ogindførte et romersk rige, der holdt til 1261, hvorbyzantinerne genvandt byen og den omliggende region.Blot et par år efter osmannernes ankomst blev byensstore basar også etableret. Lang tids nedtur var vendt,byen blomstrede nu igen som magtcentrum for et rige,og befolkningen steg hurtigt.På trods af genskabelsen af riget i mindre format, blevbyen ikke igen den tidligere så vigtige metropolis medvækst, politisk og kulturel udvikling. I stedet blev styretfortsat svækket, og riget gik mod sit endeligt, der kom i1453.Det Osmanniske RigeDen osmanniske hær med sultan Mehmet II i spidsenindtog Konstantinopel den 29. maj 1453 efter en 53dage lang belejring, hvor de tyrkiske hære ikke havdekunnet komme gennem byens stærke forsvarsmure.4Frihed og opløsningI løbet af århundrederne blev osmannerne svækket iforhold til primært Europa, der var foran videnskabeligt,

økonomisk og kulturelt. De osmanniske sultaner havdebygget storstilede opførelser og spenderet store summerpå militær, men manglende moderne udvikling på andrefronter medførte en tiltagende stagnation i riget.Fra Topkapi Palads kunne sultanerne se, at riget blevfortsat mindre. Grækenland løsrev sig i 1832, og på deteuropæiske kontinent voksede nationale bevægelser i fxAlbanien, Bulgarien og Rumænien. Fra øst blev sultanenogså presset af stigende nationalisme fra de arabiskeområder.yderligere, og makedonere, armeniere, græske cyprioterog andre ønskede frihed fra det centrale styre som deselvstændige folk og områder, de var. Det OsmanniskeRiges alliance med Tyskland under 1. Verdenskrig blevskæbnesvanger, da engelske tropper besattehovedstaden, og det vidtstrakte imperium blev opdelt.Ruslands stigende magt i Europa ledte til Krimkrigen i1853-1856, hvor Det Osmanniske Rige dog gik sejrrigtud af et forsvar af området. Det skete med støtte fravesteuropæiske magter, der ville begrænse detfremstormende Ruslands magt.Det moderne IstanbulDagens Tyrkiet er arvtageren til Det Osmanniske Rige.Det blev til i 1923, og for Istanbul blev den nye republikstarten på en tid med en sekundær rolle på den politiskebane. Landsbyen Ankara med cirka 30.000 indbyggerepå den anatolske højslette blev gjort til Tyrkietshovedstad.Det nye Tyrkiet ville frigøre sig fra den rolle, Istanbulhavde haft som sultanernes og før dem de romerske oggræske kejseres magtcentrum. Så efter over 1.500 årsom regionens absolutte centrum, blev den politiskemagt flyttet bort fra den historisk mægtige by.Gennem århundreder havde de tyrkiske osmanner kaldtKonstantinopel for Kostantiniyye, der er den arabiskeform for Konstantins sted. Den græske betegnelseIstimbolin/εις την Πόλιν var dog også anvendt somİstanbul på tyrkisk, og fra den tyrkiske postlov i 1930blev den officielle betegnelse Istanbul/İstanbul.Byens særdeles dominerende økonomiske rolle i landetfortsatte dog uændret på trods af ikke længere at værehovedstad. Tyrkiet oplevede lige som dele af Sydeuropaen voldsom vækst i turismen i sidste halvdel af 1900-tallet. Det satte økonomien i gang på ny, ogturiststrømmene har også betydet en styrkelse afIstanbuls position i området. Byen hører igen til blandtEuropas store metropoler, og den er fortsat Tyrkietsstørste by og økonomiske kraftcenter.I begyndelsen af 1900-tallet steg den nationaleselvforståelse i det sammensatte Osmanniske Rige5

Istanbul – turoversigt8764 53 12876

Seværdigheder i Istanbul – tur 1534211. Hagia Sofia/Aya SofyaAyasofya Meydanıwww.patriarchate.org41°0'30"N 28°58'47"EHagia Sofia er Istanbuls nok mest berømte bygning oget af de mest imponerende bygningsværker i verden.Den tidligere kirke har siden 1935 været museum, ogdens navn stammer fra græske Ἁγία Σοφία, der betyderhellige visdom.Den første kirke på stedet var Den Store Kirke/MegálēEkklēsíā (Μεγάλη Ἐκκλησία) blev indviet i år 360 underkejser Constantius II som græsk-ortodoks, patriarkalskkatedral. Som sådan var den sæde for patriarken iKonstantinopel og centrum for det østlige, ortodoksekirke. Dens navn skyldtes, at dens dimensioner allerededengang var større end byens øvrige, religiøsebygninger.Kejser Theodosius II beordrede en afløser til Den StoreKirke opført, og den blev indviet i 415. UnderNikaoprøret i Konstantinopel i 532 blev bygningen dogbrændt ned til grunden. Fra denne anden kirke er derblandt andet bevaret nogle marmorrelieffer af Guds lam,der repræsenterer Jesu disciple.Måneden efter den anden kirkes undergang besluttedekejser Justinian I at lade en ny og mægtigere katedralopføre, og det blev den Hagia Sofia, der fortsat står. Tilbyggeriet blev en fysiker og en matematiker valgt somarkitekter, og kejseren lod fornemme materialer kommefra hele riget; blandt andet søjler fra Artemistemplet iEfesos.Efter kun godt fem års byggeri blev Hagia Sofia indviet27. december 537. De indvendige mosaikker blev dogførst færdiggjort i 560-570erne, og kuplenmåtterekonstrueres efter at være kollapset under etjordskælv i 558.7

Hagia Sofias arkitektur er det måske smukkesteeksempel på byzantinsk stil, og dens dimensioner erimponerende. I det over 7.500 m² store kirkerum er der55 meter op til den store kuppel, der er 33 meter idiameter. Hagia Sofia var verdens største katedral inæsten 1.000 år, indtil domkirken i spanske Sevilla stodfærdig i 1520.Hagia Sofia var den vigtigste kirke i det byzantinske rige,og fra 641 blev stort set alle rigets kejsere kronet her,lige som væsentlige kirkelige begivenheder også fandtsted her med kejserens deltagelse. Indtil 1453 var HagiaSofia patriarkalt sæde i den ortodokse kirke på nærårene 1204-1261, hvor korsriddererobringen af byengjorde kirken katolsk.Den 27. maj 1453 fandt den sidste gudstjeneste sted iHagia Sofia. Ortodokse og katolske præstergennemførte ceremonien sammen grundet demuslimske hære, der stod klar til at plyndre og erobrebyen. To dage senere gik det ud over Hagia Sofia, derblev hærget efter Konstantinopels fald tilosmannersultanen Mehmed II’s tropper. Sammen medbyens fald gjorde sultanen Hagia Sofia til moske.Osmannerne ødelagde kristne symboler og indretning iHagia Sofia fra 1453 og erstattede dem med islamiskehalvmåner, gulvtæpper, inskriptioner etc. Der blev ogsåbygget minareter rundt om den nu tidligere kirke.I 1934 besluttede et ministerråd i Tyrkiet at gøre HagiaSofia til museum, og i den forbindelse forsøgte man i envis udstrækning at få så meget som muligt at detoriginale kirkerum frem i lyset; dog beholdt man nyereislamisk indretning grundet lokale protester. I dag kanman nyde mange smukke mosaikker, søjler, lofter ogandre detaljer i det imponerende kirkebyggeri, der siden1453 har dannet forbillede for mange store moskeer.2. Hagia Irene/Aya İriniTopkapı Sarayı I. Avlu41°0'34"N 28°58'52"EHagia Irene betyder den hellige fred og var den førsteortodokse kirke, der blev bygget i Konstantinopel. Detskete i begyndelsen af 300-tallet under kejser KonstantinI på et sted, hvor der tidligere havde ligget et tempel.I 381 blev det første koncil i Konstantinopel afholdt iHagia Irene. Koncilet var et kirkemøde med deltagelseaf 150 præster, som diskuterede arianisme og dennikænske trosbekendelse.Kirken var sæde for patriarkatet, før Hagia Sofia stodfærdig. Den blev ødelagt i 532, men genopbygget i 548under kejser Justinian I. I 700-tallet forårsagede etjordskælv skader, og dagens Hagia Irene er resultatet afrestaureringen efter den begivenhed. I 1000-1100-tallene blev kirken udvidet til et grundplan på 100x32meter. Kuplen er 15 meter i diameter og 35 meter høj.Efter osmannernes indtog i Konstantinopel 1453 blevHagia Irene anvendt af infanteristyrker til våbendepot, ogi 1700-tallet blev stedet et våbenmuseum. Helt indtil1978 lå her skiftende museer; senest et militærmuseum.I dag er Hagia Irene blandt andet koncertsal, og dervedfår tilhørere fornem mulighed for at nyde akustikken i detgamle kirkerum.3. Istanbul Arkæologiske Museum/İstanbul Arkeoloji MüzeleriTopkapı Sarayı I. Avluwww.kultur.gov.tr41°0'41"N 28°58'52"EDette museum dækker over samlinger, der er udstillet iforskellige bygninger. Hovedbygningen er opført overflere omgange i perioden 1881-1908, mens Fatih SultanMehmets kiosk fra 1472 ligger i gården bag den nyereopførelse.Museet blev etableret efter vestligt forbillede som etmuseum, der skulle dække det fornemste inden for sinefelter fra hele Det Osmanniske Rige. Som sådan blevmuseet grundlagt som Imperiets Museum/İmparatorlukMüzesi i 1891.Samlingerne er fornemme og dækker ikke mindst fundog effekter fra græsk, romersk og tyrkisk tid. Blandthøjdepunkterne er Alexandersarkofagen fra 300-talletf.Kr. Sarkofagen er af marmor og viser scener fraAlexander den Stores liv. Den blev fundet i 1887 i Sidoni Libanon. Her er også mange andre sarkofager,gravmonumenter, statuer, inskriptioner, mønter,medaljer med videre.8

4. Topkapi Palads/Topkapı SarayıSaray igiwww.topkapisarayi.gov.tr41°0'46"N 28°59'2"ETopkapi-paladset er opført af de tyrkiske sultaner påsamme sted som grundlæggelsen af Istanbul, vedmundingen af Det Gyldne Horn i Bosporus ogMarmarahavet. Paladset er bygget i osmannisk stilart oger et udtryk for sultanernes osmanniske kultur i både detpolitiske og det hjemlige liv. I den græske ogbyzantinske tid lå byens akropolis her.Paladset er opdelt i mange områder, der er som enlabyrint at bevæge sig rundt og gå på opdagelse i. Derer fire centrale gårde, hvor omkring der blandt andetligger beboelse, moskeer og det berømte harem. Påturen rundt kommer man fra de ældste dele fra 500-tallettil de osmanniske byggerier startet af sultan Mehmet i1459.Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453havde sultanerne regeret fra et byzantinsk palads, hvorbyens universitet nu ligger. Topkapi blev befalet byggetog fik navnet Det Nye Palads/Yeni Sarayı inden 1800-tallet, hvor en kanonport gav det sit nuværende navn.Paladset blev løbende om- og udbygget; blandt andetefter jordskælvet i 1509 og branden i 1665. Fraslutningen af 1600-tallet blev Topkapi anvendt stadigmindre af sultanerne, der havde opført nye paladserlangs Bosporus, og i 1856 henlagde sultan Abdül MecidI officielt residensen til Dolmabahçe. Det OsmanniskeRige gik ned i 1921, og tre år senere blev TopkapiPalads gjort til museum over det hedengangne rige.Hele Topkapi Palads var omgivet af høje mure, der tildels blev genbrugt fra det byzantinske akropolis. Vedindgangen kommer man til Imperieporten/Bâb-ıHümâyûn, der var sultanernes officielle indgang tilpaladset. Den er bygget i 1478 og beklædt med marmori 1800-tallet.Porten er indgang den paladsets første indre gård, ogherfra kan man gå fra gård til gård til den fjerde ogsidste, der var sultanens private. Hele vejen gennemkomplekset ligger de utallige bygninger, rum og sale,hvoraf der er adgang til de væsentligste dele.9Det første gårdmiljø (I. Avlu) er det største og fungeredeblandt andet som park. I området ligger kirken HagiaIrene/Aya İrini, Istanbul Arkæologiske Museum/İstanbulArkeoloji Müzeleri og Det Osmanniske Rigesmønt/Darphane-i Âmire fra 1727.Indgangen til den anden gård (II. Avlu) sker gennemSalutporten/Bâb-üs Selâm med de to tårne. I bådebyzantinsk og osmannisk tid var det kun kejseren ogsultanen, der kunne ride gennem porten; alle andreskulle stige af hestene. Gården blev anlagt i 1400-talletog ændret i 1520erne. Den blev hovedsageligt anvendtaf sultanen til audienser og til behandling afretsspørgsmål. Her lå blandt andet paladsets hospital,køkkener, stalde, bageri og rigsrådet, Dîvân-ı Hümâyûn,der mødtes her i dets form af rigets administration. I denanden gård finder man også Retfærdighedstårnet/AdaletKulesi, der er paladsområdets højeste bygning. Tårneter fra 1400-1500-tallene.Lyksalighedsporten/Bâbüssaâde danner indgang til dentredje gård (III. Avlu), der regnes som første indre gård,hvorom det Indre Palads/Enderûn Avlusu ligger. Portensopbygning repræsenterer sultanen i paladset, og mankunne kun passere den med sultanens tilladelse, hvilketgjaldt for alle inklusive landets storvesir. Porten er opførti 1400-tallet, men ombygget i rokoko under sultanMustafa III i 1774.Umiddelbart bag Lyksalighedsporten liggerAudienssalen/Arz Odası, hvor sultanerne sad på tronenog modtog vesirer, ambassadører og andre gæster.Salen er opført i fornem osmannisk stil med dekoreredearkader og søjler. Lige bag Audienssalen ligger SultanAhmed III’s Bibliotek/III. Ahmed Kütüphanesi, der er etfint eksempel på osmannisk 1700-talsbyggestil. I gårdenmod øst ligger Erobrerens Pavillon/Fatih Köşkü, der nu

er indrettet som rigets skatkammer. Mod vest liggerpaladsets største moske, Ağalar Camii, der er bygget i1400-tallet.Med den tredje gård starter også sultanens privategemakker og det berømte harem, der ligger vest forAğalar Camii. Haremmet blev bygget i 1574-1595 afSultan Murad III, og på dets højdepunkt i begyndelsen af1800-tallet var der cirka 500 indbyggere i bygningerne.På vej mod og omkring den fjerde og mest private gård(IV. Avlu) ligger en del pavilloner og sale, der for deflestes vedkommende er smukt og righoldigt dekoreret.Området var sultanfamiliens mest private med blandtandet have og flere terrasser. Nogle af de mest kendtepavilloner er Jerevan Kiosk/Revan Köşkü, BagdadKiosk/Bağdad Köşkü, İftar Kiosk/İftariye Köşkü ogTerrassekiosken/Sofa Köşku.Mecidiye Kiosk/Mecidiye Köşkü var den sidste størrebygning, der blev opført i Topkapi. Sultan Abdül Mecid Ilod den smukke pavillon opføre i 1840 til reception ogrekreation, hvilket er forståeligt med den gode placeringyderst mod Bosporus.5. Gülhane Park/Gülhane ParkıAlemdar Caddesi41°0'48"N 28°58'51"EGülhane Park er en central bypark, der liggerumiddelbart op ad Topkapi-paladset. Navnet betyderblomsterparken, og det er da også en dejlig oase at tageen vandretur i.Parken var paladsets park, men i 1912 blev den førstedel lagt ud for offentlig adgang. Man kan se mangegamle træer og flotte anlæg, og en særlig seværdigheder den 15 meter høje Goternes Søjle/Gotlar Sütunu.Søjlen blev rejst af romerne som minde om denøstromerske sejr over goterne.Offentlig transport i IstanbulIstanbul bytransport: www.istanbul-ulasim.com.trIstanbul Lufthavn: www.ataturkairport.comTyrkiske jernbaner: www.tcdd.gov.tr10

Seværdigheder i Istanbul – tur 2671211891013141516del af byens vandforsyning. Den største af dem alle varBasilikacisternen, som er opført i 500-tallet under kejserJustinian I. Navnet kommer fra den basilika, der tidligerestod på dette sted.Basilikacisternen er et imponerede underjordisk rummed en grundflade på cirka 140x65 meter. 336marmorsøjler, der hovedsageligt følger den ioniske ellerkorintiske order, er placeret 12 rækker à 28 søjler.Søjlerne er 9 meter høje, og de menes grundet deresforskellighed at være bragt hertil fra forskellige steder iriget. Et kendt kig er Medusas ansigt, som man kan sepå soklen af to forskellige søjler i cisternen.Der kunne opbevares 80.000 kubikmeter vand icisternen, og det kom fra nordvest og blev blandt andetledt hertil ad den bevarede Valensakvædukt/ValensKemeri. Tidligere sejlede der små turbåde rundt icisternen, men efter en renovering blev stedet åbnet forgående besøgende i 1987.6. Basilikacisternen/Yerebatan SarnıcıYerebatan Caddesiwww.yerebatan.com41°0'31"N 28°58'40"EI Byzantium og Konstantinopels tid blev der etablerethundredvis af cisterner, der som vandreservoirer var en7. Milion/Milyon taşıSultan Ahmet Meydanı41°0'28"N 28°58'40"EMilion er en markeringssten, der blev rejst som et størremonument i starten af 300-tallet. Herfra blev alleafstande i Det Byzantinske Rige regnet; på sammemåde som med stenen Milliarium Aureum i Rom.Oprindeligt stod afstandene til rigets væsentligste byerskrevet ind i fundamentet.11

til folkerettede projekter som fx moskeer, skoler og dettebadeanlæg i det centrale Istanbul.Traditionelt var der et badehus med i moskekomplekser,og dette bad var ment til brug af menigheden omkringHagia Sofia og opført af arkitekten og ingeniøren MimarSinan i 1550erne. I dag fungerer anlægget ikke længeresom badehus.Milion var ikke blot en sten, men en bygning formet i stilmed en triumfbue med kuppel. Forskellige statuerprydede den. I dag er blot en lille rest tilbage af Milion,der stod intakt til slutningen af 1400-tallet. I 1967-1968blev stedet udgravet og etableret som i dag.8. Sultan Ahmet Plads/Sultan Ahmet MeydanıSultan Ahmet Meydanı41°0'26"N 28°58'40"ESultan Ahmet Plads har gennem tiden været detkejserlige og ceremonielle centrum i bådeKonstantinopel og Istanbul. Oprindeligt var det enmarkedsplads, men i 500-tallet var pladsen omgivet afmange af rigets vigtigste bygninger og institutioner; fxkejsernes residens, Hagia Sofia og Hippodromen.Dengang var navnet Augustaeum, som var domineret afJustinians Søjle fra 543. Søjlen var rigt udsmykket ogprydet med en rytterstatue på toppen; kejseren lod denopstille til minde om sine sejre. Osmannerne fjernedesøjlen i 1500-tallet.I den osmanniske tid var pladsen central for adgangen tilbåde Hagia Sofia, Sultan Ahmet Moske og ikke mindstsultanernes Topkapi Palads. I dag udgør pladsområdetbåde det gamle Augustaeum, hvor der er et grøntanlæg, og den gamle hippodrom.10. Det Store Palads/Büyük SaraySultan Ahmet Meydanı41°0'26"N 28°58'49"EDet Store Palads var et stort, byzantinsk kejserpalads,som lå mod sydøst i det centrale Konstantinopel. Detfungerede som residens og administration for deøstromerske og byzantinske kejsere i perioden 330-1081.Paladsets historie startede, da kejser Konstantin I gjordeKonstantinopel til hovedstad i riget. Han lod residensenbygge mellem dagens Hippodromen og Hagia Sofia.Gennem århundrederne blev paladset udbygget fleregange, og efter Nika-oprøret i 532 måtte det delvistgenopbygges.Fra begyndelsen af 1000-tallet begyndte kejserne istadig højere grad at bruge paladset i Blachernai ved devestlige mure som residens, mens Det Store Paladsfortsat virkede som administration og til forskelligeceremonier.De følgende århundreder forfaldt paladset, og kejsernevar flyttet til Blachernai. Det Store Palads kunne delvistbenyttes som fængsel, men ellers lå det øde hen, daosmannerne kom til byen. De rev det meste af paladsetned og opførte nye boliger, moskeer etc. på området.9. Roxelanas Bade/Haseki Hürrem Sultan HamamıSultan Ahmet Meydanı41°0'25"N 28°58'44"ERoxelana var fra Ukraine og hustru til den osmanniskesultan Süleyman I. Hun gennemførte mange donationer12Udgravninger i 1900-tallet afslørede en del fundamenterog strukturer for Den Store Palads, og blandt andet fandtman en del gulvmosaikker. Disse kan nu ses på DetStore Palads' Mosaikmuseum, mens andre dele frapaladset kan ses på Istanbul Arkæologiske Museum.Det Store Palads' hovedindgang var Bronzeporten, derlå mod sydøst på pladsen Augustaeum (Sultan AhmetMeydanı). Paladset bredte sig mod syd over etbetragteligt område. I dag kan man se ganske fåudgravede fundamenter på stedet.

11. Hippodromen/HipodromSultan Ahmet Meydanı41°0'20"N 28°58'30"EHippodromen blev anlagt som byens romerske cirkus ogvar skueplads for mange af datidens storesportsarrangementer og sociale begivenheder. Denimponerende, østromerske arena blev anlagt i starten af200-tallet under kejser Septimius Severus; i byens tidsom Byzantium.Da Konstantin I den Store i 324 flyttede Romerrigetsadministration til Byzantium, valgte han også at udvideHippodromen betragteligt. Der kunne være 100.000tilskuere på den 450 meter lange og 130 meter bredearena.Hippodromens form var som et u, og kejserens loge låpå den sydøstlige side med umiddelbart adgang fra DetStore Palads. Mod nordøst, for enden af arenaen, låhestboksene, hvor kobberstatuer af fire heste prydede.Efter plyndring i 1204 under Det Fjerde Korstog blevstatuen taget som bytte, og hestestatuerne kom blevefter nogle år stillet op på Markuskirken i Venedig. Deoprindelige heste stod der indtil 1990erne, hvor de kompå museum og erstattet af kopier.I århundrederne efter korstoget i 1204 forfaldtHippodromen, og osmannernes manglende tradition forhestevæddeløb gjorde, at de ikke benyttede arenaenregelmæssigt efter deres erobring af byen i 1453.I dag er selve Hippodromen forsvundet, men man kanse strukturens form ved i det store hele at følge detaflange grundrids af pladsen Sultan Ahmet Meydanı.Dog er der nu bygget på Hippodromens sydvestlige del,hvor svinget i arenaen lå.I midten af Hippodromen kan man se to obelisker og ensøjle. Mod nordøst ligger Det Tyske Springvand/AlmanÇeşmesi, der er bygget som et lysthus. Springvandetblev etableret som minde om den tyske kejser WilhelmII's besøg i Istanbul 1898.11a. Theodosiusobelisken/Dikilitaş41°0'21"N 28°58'31"ETheodosiusobelisken/Dikilitaş er den nordøstligstplacerede obelisk på Hippodromen; den medhieroglyffer. Den er fra farao Tutmoses III's tid i 1400-tallet f.Kr. og stod oprindeligt i Karnak ved Luxor iEgypten. Kejser Constantius II lod to obelisker fragte adNilen i anledning af hans 20 års regeringsjubilæum i357. Den ene obelisk blev rejst på Circus Maximus iRom, mens anden forblev i Alexandria til 390, hvor denblev fragtet til Konstantinopel og stillet og påHippodromen. Obelisken var oprindeligt 30 meter høj,men bunden blev ødelagt under transport, så selveobelisken nu er knap 19 meter høj. Inskriptionerne fejrerTutmoses III's sejre ved floden Eufrat i 1450 f. Kr.Obeliskens marmorpiedestal er fra tiden ved opstillingeni Konstantinopel. Reliefferne viser forskellige scener frabegivenheden og fra byens liv; fx transporten afobelisken, kejseren med hof og hestevæddeløb.11b. Slangesøjlen/Yılanlı Sütun41°0'20"N 28°58'30"ESlangesøjlen er et monument, der blev bragt tilHippodromen under kejser Konstantin I i 324. Det komfra Apollotempelet i græske Delfi og menes at være etmonument for de græske sejre over perserne iPerserkrigene i 400-tallet f. Kr.13

Den er opført i årene 1609-1616 under sultan Ahmet I,og komplekset kom blandt andet til at rumme enmadrassa, et hospice og sultanens mausoleum.Sultan Ahmed besluttede at opføre moskeen som følgeaf Freden i Zsitvatorok i 1606. Freden blev indgåetmellem osmannerne og de østrigske habsburger, og denfastslog, at Det Osmanniske Riges fremmarch skulleopføre. Det blev set som et geopolitisk nederlag forIstanbul, og som kompensation blev moskeen igangsat.Moskeen blev opført på et område, hvor kejsernes StorePalads lå, og en del af fundamentet er genbrugt herfra.Dele af Hippodromen blev også revet ned for at giveplads til det nye byggeri.Slangehovederne på den otte meter høje søjle sad påmonumentet indtil 1600-tallet. I dag opbevares enbevaret del af et af hovederne på Istanbul ArkæologiskeMuseum.11c. Konstantinobelisken/Konstantin Dikilitaşı41°0'19"N 28°58'29"EI 900-tallet restaurerede kejser Konstantin VII denobelisk på Hippodromen, som nu bærer hans navn.Selve opførelsestidspunktet er uvist, men Konstantin VIIlod den renovere og udsmykke med bronzedekoration,der portrætterede kejser Basileios I sejre i 800-tallet. Derblev også sat en kugle på toppen af den 39 meter højeobelisk.Udsmykningen gik efter sigende tabt underplyndringerne under Det Fjerde Korstog i 1204 og stårnu med de rå sten.12. Museet for Tyrkisk Islamisk Kunst/Türk-İslam Eserleri MüzesiSultan Ahmet Meydanı41°0'22"N 28°58'28"EDette museum byder på en storslået samling islamiskkunst fra 600-tallet til i dag; fx en af verdens finestetæppeudstillinger. Skrifter, malerier, træarbejder, stentøj,metalvarer, glas med mere kan opleves. Her er også enetnografisk samling, som viser indretning gennem flereepoker i tyrkiske områder.Museumsbygningen er indrettet i 1521 som residens forstorviziren İbrahim Pasha; deraf dets navn İbrahim PaşaPalads/İbrahim Paşa Sarayı. Efter storvizirens død i1536 var der gennem århundreder blandt andet offentligadministration og kaserne for janitsjarerne, der varsultanens livvagter. Efter renovering åbnede museet heri 1983.13. Sultan Ahmet Moske/Sultan Ahmet CamiiSultan Ahmet Meydanı41°0'19"N 28°58'35"ESultan Ahmet Moske kaldes også Den Blå Moske, ogden er et af de største byggerier i Istanbuls centrum.14Sultanen valgte hofarkitekten Sedefhar Mehmet Ağa tilarbejdet. Som en af de eneste moskeer er der seksminareter; med dem og utallige kupler blev resultatet etimponerende syn. Grundplanet er 72x64 meter, og derer 43 meter til toppen af kuplen. Moskeen betragtes somen klassisk moske med inspiration fra højdepunkter frabåde byzantinsk og osmannisk arkitektur.Moskeens forgård er omkranset af buearkader. Centralter et springvand. Ved sultanens vestlige indgang blevder hængt en kæde op, som sultanen skulle bøje sig for,når han kom ridende. Det var symbolet på mennesketsforhold til det guddommelige.Indvendigt er der anvendt flere end 20.000 håndmaledekakler til den smukke og overdådige dekoration. De blånuancer i moskeen har givet inspiration til navnet DenBlå Moske.14. Det Store Palads' Mosaikmuseum/Büyük Saray Mozaikleri MüzesiKabasakal Caddesi41°0'16"N 28°58'39"EUdgravninger omkring Arasta-bazaren har afsløret fleremosaikker fra de byzantinske kejseres Store Palads, ogde er nu udstillet her på museet.Mosaikkerne tilhørte den sydvestlige del af paladset,hvor man fandt et stor gårdrum, et peristyl, hvor storemosaikpartier var bevaret.

15. Lille Hagia Sofia/Küçuk Ayasofya CamiiKüçuk Ayasofya Caddesi41°0'10"N 28°58'19"ELille Hagia Sofia er en oprindeligt ortodoks kirke, somblev opført 527-536 i klassisk byzantinsk stil med en storkuppel som symbol på himlen.Ifølge overleveringen blev kejser Justin I's nevø,Justinian, anklaget og dømt til døden for at planlægge etkup mod tronen, men Sankt Sergius og Sankt Bacchuskom til Justin i en drøm og fortalte om nevøens uskyld.Som tak herfra ville Justinian opføre en kirke viet tilhelgenerne fra drømmen, når han blev kejser, og kirkenvar Lille Hagia Sofia.Kirkens navn kommer fra de mange ligheder med HagiaSofia; ikke i størrelse, men i form og indretning. Detmenes derfor, at den fungerede som en slags model forbyggeriet af selve Hagia Sofia, der blev rigets størstekirke.Efter osmannernes indtog i Konstantinopel blev LilleHagia Sofia konverteret til en moske i begyndelsen af1500-tallet. Ved samme lejlighed blev der opført enmadrassa til komplekset. Minareten kom til i 1762, ogefter ødelæggelse i 1940 blev den genrejst i 1956.Indvendigt er bygningen udstyret med en smuk,toetagers kolonnade og en fint udsmykket kuppel.16. Bukoleon Palads/Bukoleon SarayıKennedy Caddesi41°0'8"N 28°58'31"EBukoleon er navnet på et af Konstantinopelsbyzantinske paladser; det menes opført under kejserTheodosius II i 500-tallet. Navnet Bukoleon hentyder tilde statuer af en tyr og en løve, der stod uden forpaladset ved en mindre havn, der blev anlagt her.I 800-tallet udvidede kejser Theophilos paladset, der varen af del af de kejserlige residenser til 1200-tallet, hvorpaladset Blachernai ved bymuren mod vest i stigendegrad blev brugt i stedet for Det Store Palads i byenscentrum.Gennem århundrederne forfaldt paladset, hvis ruindelvist blev nedrevet i 1872-1873 for at gøre plads tilanlæg af en jernbanelinje langs havet til Istanbul.15

Seværdigheder i Istanbul – tur 32322211920181718. Den Store Basar/Kapalı ÇarşıYeniçeriler Caddesiwww.kapalicarsi.org.tr41°0'38"N 28°58'5"EIstanbuls basar er et fascinerende mylder af handlende,og i de cirka 60 overdækkede gader med tusindvis afboder og butikker oplever man i sandhed mellemøstligatmosfære fra bedste side.Basaren blev etableret i årene 1455-1461, og der blevudvidet væsentligt i 1500-tallet. I dag kan man vandrerundt under de fine butiksarkader i de mange bygninger,der tilsammen danner basaren.17. Konstantinsøjlen/Çemberlitaş sütunuÇemberlitaş Meydanı41°0'30"N 28°58'16"EKonstantinsøjlen blev indviet år 330 under kejserKonstantin I. Anledningen var deklarationen afByzantium som Romerrigets nye hovedstad.Da søjlen blev rejst, var den 50 meter høj, bestod afrunde stenblokke i porfyr, og den havde en statue afKonstantin I i skikkelse af af Apollo på toppen.I 1100-tallet faldt statuen og den øverste del af søjlenned. Kejser Manuel I Komnenos satte senere sammeårhundrede et kors på toppen, men det blev taget nedefter Konstantinopels fald til osmannerne i 1453.Pladsen, hvor søjlen står, var tidligere KonstantinsForum. Den var cirkulær og havde to monumentaleporte mod øst og vest samt Konstantinsøjlen i midten.Der er to hovedgader og et væld af sidegader i DenStore Basar, som er kendt for blandt andet keramik,tæpper, krydderier og juveler. I basaren er der ogsåmoskeer, tyrkiske bade og mange spisesteder.16

19. Beyazit Plads/Beyazıt MeydanıBeyazıt Meydanı41°0'36"N 28°57'49"EBeyazit Plads hed i Konstantinopels dage Theodosius'Forum; opkaldt efter kejser Theodosius I, der lodpladsen opbygge i stil med Trajans Forum i Rom. Detvar et af byens absolutte centre med bade, kirker ogandre vigtige bygninger, og i midten blev rejst entriumfsøjle i midten. Søjlen var til minde om Theodosius'sejre, og der var indvendig adgang til toppen. Senereblev der også rejst en triumfbue på pladsen.Pladsen er fortsat central i det moderne Istanbul, og herligger blandt andet byens universitet. Beyazit Pladsligger også på den historiske hovedgade mod vest fraMilion ved Hagia Sofia og ud af byen. I Konstantinopelgik gaden Mese på strækningen, og dagens gade, DivanYolu, følger i det store hele Mese. Mese var 25 meterbred med kolonnader på begge sider. Den blev anvendttil blandt andet ceremonier for sejrrige kejsere. I dag erDivan Yolu et hovedstrøg med butikker, moskeer,sultangrave med videre.20. Beyazit Moske/Beyazit CamiiBeyazıt Meydanıwww.beyazitkutup.gov.tr41°0'37"N 28°57'55"EBeyazit-moskeen blev opført 1501-1506 som en af deførste større moskeer efter osmannernes erobring afbyen. Sultan Bayezid II satte byggeriet i gang, ogstenene til arbejdet kom fra Mariakirken ved Kilden, somosmannerne havde revet ned.Foran moskeen er en gård med kolonnader, som erdækket af mindre kupler. I moskekomplekset blev ogsåindrettet en madrassa, bade og et offentligt køkken.Det offentlige køkken ligger nordøst for moskeen og harsiden 1880erne været indrettet som biblioteket BeyazıtDevlet Kütüphanesi. Madrassaen ligger mod sydvest påpladsen og anvendes som kalligrafimuseum. Sydøst formoskeen ligger bogmarkedet Sahafar Çarşısı, der ogsåhører til anlægget.Bag moskeen finder man i et lille haveanlæg sultanBayezid II's grav, og her ligger også hans datter SelçukHatun samt storviziren Koca Mustafa Reşid Pasha.Efter et jordskælv 1509 blev moskeens 44 meter højekuppel delvist genopbygget, og i både 1683 og 1764brændte minareter. Reparationer skete løbende, og mankan således fortsat nyde det smukke interiør, som iopbygningen er inspireret af Hagia Sofia.21. Tyrkisk Museum for Kalligrafikunst/Türk Vakıf Hat Sanatları MüzesiBeyazıt Meydanı41°0'35"N 28°57'47"EI Beyazit-moskeens tidligere madrassa ligger nu museetfor kalligrafikunst. Her er der mange forskellige effektersom fx skrifter, segl og koraner, hvor kalligrafien erblevet brugt som afløser for illustrationer. Det var oftetilfældet, og derfor var det betragtet som en særligkunstart.22. Istanbul Universitet/İstanbul ÜniversitesiBeyazıt Meydanıwww.istanbul.edu.tr41°0'45"N 28°57'44"EIstanbul Universitet blev første gang grundlagt i 1874,men allerede nedlagt syv år senere. I år 1900 blev detpå ny etableret, denne gang som kejserligt universitet.Der var fakulteter inden for filologi, kunst, matematik,teologi og videnskab. I dag er institutionen vokset tiladskillige fakulteter og flere campusser.Hovedsædet på Beyazit-pladsen byder på et smuktindgangsparti fra pladsen og en imposant hovedbygning.Tidligere lå der et palads på området, hvor man iuniversitetshaven kan se mindre ruindele fra denromerske og den byzantinske tid.Fra Konstantinopels tidligere historie lå der også enhøjere læreanstalt i byen, men det blev nedlagt i 1400-tallet. I 1453 blev der under de nye muslimske erobrereetableret en religiøs skole, som uddannelsesmæssigtdannede baggrund for den nuværende universitet.23. Beyazit Tårn/Beyazıt KulesiBeyazıt Meydanı41°0'46"N 28°57'53"EDette 85 meter høje tårn er opført som udkigstårn i1828. Det afløste et tidligere trætårn på stedet, som varødelagt under en påsat brand. I 1849 blev tårnet forhøjetmed tre mindre etager, hvor der kunne opbevares ogudsendes flag og signaler.Fra tårnet var en fin udsigt over byen, der for en stordels vedkommende var bygget i træ. Derfor var Beyazittårneten del af brandværnet. Fra tårnet blev der omdagen sænket kurve og om natten tændt lys for atadvare om en brand. Antallet af kurve eller lys angavhvor i byen, det brændte. Der var stationeret tyvebrandmænd i tårnet indtil 1923.17

Seværdigheder i Istanbul – tur 4282627252424. Prinsemoskeen/Şehzade CamiiŞehzadebaşı Caddesi41°0'50"N 28°57'25"EŞehzade Moske blev opført af sultan Süleyman I i årene1543-1548. Årsagen var som minde om sønnen, prinsMehmet, der som 21-årig døde af kopper.Moskeens stil er klassiske osmannisk, og arkitekten varden produktive hofarkitekt Mimar Sinan. Foran moskeener en gård med et springvand, der blev stillet op i 1600-tallet under sultan Murad IV.Indvendigt kan man se den 39 meter høje, centralekuppel, som er omgivet er halvkupler. Herunder åbnerdet store og fint udsmykkede rum sig under de bærendesøjler.I moskekomplekset er også mausoleer. Den første ogstørste er prins Mehmets, og den er indrettet som enhave i Paradis med anvendelse af fliser fra Iznik. Fliserer også anvendt i mausoleet for storviziren RüstemPasha, som også ligger her. I begyndelsen af 1600-talletkom også storviziren Ibrahim Pashas mausoleum til.25. Istanbul Rådhus/İstanbul Büyükşehir BelediyesiŞehzadebaşı Caddesi 25www.ibb.gov.tr41°0'48"N 28°57'17"EIstanbuls rådhuskompleks er moderne bygninger, somer opført fra 1953 og åbnet i 1960. Et nyt byggeri erudtænkt som afløser for det nuværende.1826. Valensakvædukten/Valens KemeriAtatürk Caddesi41°0'56"N 28°57'21"EFor at sikre vandforsyning til det centrale Konstantinopelog de kejserlige paladser lod kejser Valens denneimponerende akvædukt opføre.Da værket stod færdigt i år 368 var akvædukten 971meter lang og spændte over dalen mellem de høje, hvorder i dag er bygget henholdsvis Istanbul Universitet ogFatih-moskeen. I dag er der bevaret 912 meter af den 29meter høje og 8 meter brede vandvej.Etablering af en vandforsyning var startet i Byzantiumunder kejser Hadrian i starten af 100-tallet. Med byensvoksende befolkning blev systemet ekspanderet kraftigt,og flere hundrede kilometer vandveje blev anlagt. I byenvar der tre åbne reservoirer og utallige cisterner.

Valensakvædukten er løbende blevet vedligeholdt; istarten af 1900-tallet blev den dog afkortet med 50meter, og den er fortsat en del af byens vandsystem.bybilledet. Efter jordskælv i 1509 og 1771 blev selvemoskeen delvist ødelagt og måtte genopbygges; en delstammer derfor fra tiden herefter.Moskeens interiør er seværdigt; de smukt dekoreredekupler hviler over det store rum. Man kan også se sultanMehmet II’s grav her.27. Marcianus Søjle/Markianos SütunuKızanlık Caddesi41°0'55"N 28°57'1"EDette er en søjle rejst i 455 til minde om kejser FlaviusMarcianus, der regerede i årene 450-457. Søjlen beståraf egyptisk granit med marmor på fundamentet, og denskapitæl følger den korintiske orden. Kapitælen indikerer,at der oprindeligt har været en statue på toppen.28. Erobrermoskeen/Fatih CamiiFevzi Paşa Caddesi41°1'11"N 28°56'59"EPå dette sted lå tidligere en af Konstantinopels vigtigstekirker på stedet; kejser Konstantin I's store HelligeApostle Kirke, der blev opført i 330. Konstantin var denførste kristne, romerske kejser, og han havde planlagtsin egen grav i kirken samt gjort plads til relikvier fra de12 apostle. Sultan Mehmet II lod kirken nedrive i 1461.Fatih Moske er bygget under netop sultan Mehmet II1462-1470. Sultanen var den, der havde erobretKonstantinopel i 1453, og med moskeen ønskede han atopført et islamisk bygningsværk, der kunne matche denkristne Hagia Sofia.Moskekomplekset indeholder mange funktioner; fx bade,et offentligt køkken, et marked og en skole. Det er opførtpå en af Istanbuls høje, så det træder tydeligere frem i19

Seværdigheder i Istanbul – tur 533343231293029. Süleymaniye Moske/Süleymaniye CamiiSüleymaniye Caddesi41°0'58"N 28°57'48"ESultan Süleyman I lod denne pragtmoské opføre i årene1550-1558, og den er et symbol på Det Osmanniske20Riges formåen. Den er en af Istanbuls største moskeer,og i bygningskomplekset var der blandt andet en skole,et hospital, bade og en madrassa.Moskeen er bygget på en af Istanbuls høje og kan derforses vidt omkring. Det store, centrale kuppel er 53 meterhøj og dominerer kvarteret sammen med dens fireminareter.Dimensionerne er store i denne moske. Kuplensdiameter er 27,5 meter, og selve det indvendige rummåler 59x58 meter.I et haveanlæg bag moskeen er Süleyman I'smausoleum. Her er sultanens grav, og hans koneRoxelana er også begravet her. Flere andrefamiliemedlemmer og senere sultaner ligger her også.30. Sirkeci Banegård/Sirkeci Tren İstasyonuAnkara Caddesi41°0'54"N 28°58'39"EEfter Krimkrigen 1853-1856 besluttede de osmanniskemyndigheder, at der skulle etableres enjernbaneforbindelse fra Europa gennem Balkan tilIstanbul. Baron Maurice de Hirsch fik tilladelsen i 1869,og i 1870-1871 blev de første kilometer fra Yeşilköy tilHalkalı anlagt. Banen sluttede i Yeşilköy et stykke vestfor centrum, så det blev besluttet, at banen skulleforlænges til Sirkeci.I 1872 nåede banen endestationen, og året efter blev enmidlertidig station opført. I årene 1888-1890 blev dennuværende banegård bygget. Arkitekt var tyske August

Jachmund og byggestilen er et fint eksempel påeuropæisk orientalisme.basarens varer i den osmanniske tid; krydderierne blevofte importeret fra Egypten.Basaren blev grundlagt af Sultan Mehmet IV’s mor somen del af moskekomplekset for Den Nye Moske/YeniCamii. Bygningen stod færdig i 1600, og lejeindtægterfra markedsboderne skulle i sin tid være med til atfinansiere moskeens drift.Banegården forbinder Istanbul og det europæiskeTyrkiet med resten af Europa. De to væsentligstejernbanelinjer går mod græske Thessaloniki ogrumænske Bukarest.Det mest kendte tog er den legendariske Orientekspres,der kørte fra Gare de l'Est i Paris til Istanbuls SirkeciBanegård. Første Orientekspres forlod Paris 4. oktober1883. Rejsen tog 80 timer og var 3.094 kilometer lang.31. Krydderibasaren/Mısır ÇarşısıSabunchani Sok41°0'59"N 28°58'15"EEt af Istanbuls sanserige indslag er et besøg iKrydderibasaren, der også kendes som Den EgyptiskeBasar. Navnet stammer fra oprindelsen af mange af2132. Den Nye Moske/Yeni CamiiEminönü Meydanı41°1'0"N 28°58'19"EDen Nye Moske ligger ned til Det Gyldne Horn og ermed den centrale placering en af Istanbuls kendteseværdigheder. Den blev bygget fra 1597, men løb ind iproblemer omkring ressourceforbruget og behovet for enmoske i dette kvarter, som var domineret af byensjødiske befolkning.Byggeriet gik i stå, og i 1660 var den delvist blevet til enruin. Samme år foreslog hofarkitekten Mustafa Ağa enfærdiggørelse af projektet. Fem år senere blev moskeenindviet.Moskeens store kuppel når en højde på 36 meter, ogomkring den er fire halvkupler. Alle er fint udsmykketindvendigt. Her er også en forgård samt fleresultangrave i mausoleet.Som for Istanbuls øvrige store moskeer opført afsultaner, er der et bygningskompleks omkring selvemoskeen. Oprindeligt lå her blandt andet en skole, ethospital, bade. Kompleksets marked er bevaret somKrydderibasaren.33. Det Gyldne Horn/HaliçHaliçwww.miniaturk.com.tr41°1'49"N 28°57'29"EDet Gyldne Horn er navnet på den arm af Bosporusstrædet,der skærer sig ind i den europæiske del afIstanbul og deler den i to. Det Gyldne Horn er 7,5kilometer langt og op til cirka 750 meter bredt.Vandet udgør en naturhavn, som blandt andetbyzantinerne benyttede sig af; de placerede deresflådehavn her. Havneløbet til Konstantinopel blevdesuden spærret af en stor kæde, der spændte over DetGyldne Horn.

Den osmanniske tid medførte flere bosættelser langsfarvandet, og i 1800-tallet blev bredderne populære foraristokratiet og de velstående borgere, der byggedehuse her; det var de såkaldte Yalı, hvis elegance manstadig kan se langs Bosporus.Gennem 1900-tallet blev stadig flere virksomheder lagtlangs Det Gyldne Horn, og det medførte en stigendeforurening. Udviklingen er de seneste årtier vendt, såområderne langs bredderne igen benyttes af borgere ogturister; fx åbnede miniaturelandet Miniatürk (İmrahorCaddesi) her i 2003.34. Galata Bro/Galata KöprüsüGalata Köprüsü41°1'12"N 28°58'23"EEn bro over Det Gyldne Horn blev første gang realisereti 500-tallet under kejser Justinian I. Den lå tæt ved dennordlige afslutning på Konstantinopels vestlige bymur.I 1502-1503 overvejede sultan Bayezid II en bro påstedet, hvor den nuværende Galata Bro ligger; designetvar af Leonardo da Vinci og udtænkt med et dengangimponerende spænd på 240 meter. Broen blev ikkeanlagt, og der gik til 1800-tallet før der igen kom en fastforbindelse over vandet.I 1845 blev den første Galata Bro bygget. De tre førstedage var den gratis at krydse, og herefter var det enbetalingsbro med uniformeret personale i begge ender.Broen blev afløst af en ny træbro i 1863. I henholdsvis1875 og 1912 kom den tredje og fjerde bro til. Dennuværende bro stammer fra 1994 og er 490 meter lang.22

Seværdigheder i Istanbul – tur 643414239403837363535. Galatatårnet/Galata KulesiGalata meydanı41°1'32"N 28°58'26"EI bydelen Beyoğlu nord for Det Gyldne Horn ser manGalatatårnet som et tydeligt kendemærke. Tårnet erbygget i 1348 af bystaten Genova, der i de årekspanderede sin handelskoloni i området med flerebyggerier. Galatatårnet var en del af forsvaret afkolonien. Genoveserne var kommet til byen i 1261 eftertilladelse fra de byzantinske kejsere.Det var fra toppen af Galatatårnet, at der efter sigendeblev skrevet luftfartshistorie i 1600-tallet. Her skulleAhmed Çelebi have kastet sig ud med hjemmebyggedevinger og foretaget en over tre kilometer lang flyvning tilden anden side af Bosporus. Forskellen fra start tillandingen på pladsen Doğancılar meydanı var 85højdemeter.Galatatårnet er godt 62 meter højt, og det står 35 meterover havet, og derved er den samlede højde overBosporus og Det Gyldne Horn knap 100 meter. I toppenaf tårnet er der en restaurant, hvorfra der er enimponerende udsigt over Istanbul.2336. Tünel/TünelTünel meydanıwww.iett.gov.tr41°1'41"N 28°58'26"ETünel er navnet på en undergrundsbane, der blev anlagtfor at forbinde kvartererne Pera (Beyoğlu) og Galata(Karaköy). Med en højdeforskel på godt 60 meter kunne

man lette adgangen fra beboelsesområderne i Pera tilGalatas mange arbejdspladser.Banen er en funiculare og har en længde på 555 meter.Den åbnede i 1875 og er dermed den førsteunderjordiske jernbane på det europæiske kontinent. I1923 blev banen nationaliseret, og 16 år senere blevden en integreret del af byens offentligetransportsystem. I 1971 blev Tünel elektrificeret, og vedsamme lejlighed blev de oprindelige trævogne udskiftet.37. Uafhængighedsboulevarden/İstiklal Caddesiİstiklal Caddesiwww.iett.gov.trwww.tarihicicekpasaji.com41°1'51"N 28°58'32"EMellem Hotel Pera Palas og Kemal Atatürk kulturcenterløber Istiklal-gaden, der er et hovedstrøg med mangeforretninger. Læg også mærke til den nye bydelsimposante bygningsværker langs gaden.Uafhængighedsboulevarden er også hjemsted forIstanbuls historiske sporvognslinje, der kører mellempladserne Tünel meydanı og Taksim meydanı. Byenssporvogne kørte første gang i 1869, og den sidste linjeblev nedlagt i 1961 på byens europæiske side og i 1966på den asiatiske. I 1990 blev den 1.640 meter lange,historiske linje etableret.Der er flere gamle arkader langs boulevarden.Blomsterarkaden/Çiçek Pasajı (İstiklal Caddesi 172) erden mest kendte; det er en smuk butiksarkade fra 1876.Den åbnede under navnet Cité de Péra og lå i byensmondæne indkøbskvarter under Orientekspressensdage. I dag står bygningen smukt dekoreret som vedopførelsestidspunktet, og her er både butikker ogrestauranter.38. Pera Palas Hotel/Pera Palas HotelMeşrutiyet Caddesi 52www.perapalas.com41°1'51"N 28°58'24"EHotel Pera Palas blev etableret i 1892 og holdt stortåbningsbal i 1895. Året efter blev jernbaneselskabet bagOrientekspressen medejere; de ønskede at kunne24indlogere passagerer ved ankomsten til Istanbul. Derforer der fx store ligheder mellem hotellets bomærke ogOrientekspressens.Arkitekten bag hotellet er Alexander Vallaury, som haranvendt inspiration i både orientalsk stil, klassicisme ogfra tidens strømninger i art nouveau. Hotellet varmoderne, og det første sted i byen for borgerlige medelektricitet, elektrisk elevator og varmt vand i hanerne.Hotellet har huset en række af verdens berømthedersom tyrkiske Kemal Atatürk, kejser Franz Joseph, SarahBernhardt, Alfred Hitchcock og mange andre kendisser,politikere og statsoverhoveder fra hele verden. Atatürkboede her første gang i 1917, og hans foretrukneværelse 101 er nu indrettet som museumsrum.Agatha Christie forsvandt i byen i 1926 under mystiskeomstændigheder og skrev senere, at hun havde en’nøgle’ til dette mysterium. Måske var det den nøgle, derblev fundet på hotellets værelse 411 i 1979, sammeværelse som hun skal have skrevet ”Mordet iOrientekspressen” i. 411 er nu opkaldt efter Christie.39. Sankt Antonius Katolske Katedral/St. Antuan Katolik Kilisesiİstiklal Caddesiwww.sentantuan.com41°1'56"N 28°58'36"EDenne katedral er viet til Sankt Antonius af Padua og erden største romersk-katolske kirke i Istanbul. Den førstekirke her blev opført 1725, mens den nuværendestammer fra 1906-1912.

Stilen er nygotik med inspiration fra venetianskarkitektur. Initiativet kom fra lokale af italienskafstamning, som primært kom fra Genova og Venedig isin tid.Kirken var hjemsted for den senere pave, JohannesXXIII. Han var i perioden 1935-1944 nuntius, dvs.ambassadør for Vatikanet i Grækenland og Tyrkiet. Iden rolle prædikede han i Sankt Antonius KatolskeKatedral.40. Galatasaray Gymnasium/Galatasaray LisesiGalatasaray meydanıwww.gsl.gsu.edu.trwww.galatasaray.org41°1'58"N 28°58'43"EDette gymnasium er etableret i 1481 og er dermed en afTyrkiets ældste uddannelsesinstitutioner. NavnetGalatasaray betyder Galata Palads med hentydning tilkvarteret Galata. Den store hovedbygning ligger da ogsåbag imponerende porte ud tilUafhængighedsboulevarden.Gymnasiet hører til de mest betydningsfulde ogindflydelsesrige i Tyrkiet. Undervisningen foregårhovedsageligt på fransk og tyrkisk, og de studerende erudvalgt blandt de mest fremmelige ansøgere.Et særligt udspring fra gymnasiet er fodboldklubbenGalatasaray Spor Kulübü, der blandt andet har vundetUEFA Cup-finalen i København i år 2000. Klubben blevgrundlagt i 1905 i et af skolens klasselokaler. Oprindeligtbestod holdet kun af spillere fra dette gymnasium.sovjetisk militærstøtte under Den TyrkiskeUafhængighedskrig.Monumentet blev opstillet som minde om republikkensdannelse og også som opposition mod Det OsmanniskeRiges modstand mod at afbillede personer. Atatürk erbåde vist som statsmand og som militærmand.42. Atatürk Kulturcenter/Atatürk Kültür MerkeziTaksim Meydanıwww.idso.gov.trwww.idobale.com41°2'11"N 28°59'17"EDette kulturcenter åbnede i 1983 som afløser forforgængeren, der var brændt i 1970. I centeret er dermange kulturinstitutioner, som optræder på deforskellige scener; det drejer sig fx om IstanbulStatssymfoniorkester/İstanbul Devlet Senfoni Orkestrasıog Istanbuls Statsopera og Ballet/Devlet Opera veBalesi.43. Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe SarayıDolmabahçe Caddesiwww.dolmabahce.gov.tr41°2'22"N 29°0'3"EDolmabahçe Palads ligger smukt på en 600 meter langstrækning lige ud til Bosporus-strædet. Paladset eropført på initiativ af sultan Abdülmecid I i 1843-1856 i enblanding af forskellige europæiske stilarter og traditionelosmannisk arkitektur. Det fungerede som sultanresidensfra 1856-1922 med et afbrud under sultan Abdul HamidII.Før Dolmabahçe boede sultanerne på Topkapi-paladset,som efterhånden manglende noget af den luksus, 1800-tallet kunne byde på. Abdülmecid I lod BeşiktaşPalads/Beşiktaş Sarayı nedrive for at gøre plads til denstore og fornemt indrettede palads, Dolmabahçe skullevære. Paladsets beliggenhed ved Bosporus er en perle,og der tilføres yderligere skønhed af den smukt anlagteslotshave.41. Taksim Plads/Taksim MeydanıTünel meydanı41°2'13"N 28°59'8"ETaksim-pladsen er et af det moderne Istanbuls centralemødesteder og trafikale knudepunkter. På pladsensgrønne anlæg kan man se det 11 meter højeRepublikmonument/Cumhuriyet Anıtı, der er udarbejdetaf italieneren Pietro Canonica i 1928.Monumentet viser Kemal Atatürk og andre tyrkiskeledere i årene omkring etableringen af den tyrkiskerepublik. Sovjetiske Mikhail Frunze og KlimentVoroshilov er også repræsenteret som minde om25Selve paladset har 285 værelser og 46 sale.Indretningen er prangende på trods af Det OsmanniskeRiges allerede begyndende nedgangstid ved byggerietsopførelse. Der er ikke sparet på indretningen i de mangerum og sale, og kun få paladser i verden kan matcheDolmabahçe.

Blandt salene er Ambassadørsalen/Süfera Salonu ogCeremonisalen/Muayede Salonu.I salene er der en berømt krystaltrappe, og en afverdens største lysekroner af bøhmisk krystal. Den varen gave fra Storbritanniens dronning Victoria.Som Topkapi-paladset har også Dolmabahçe sit egetområde til haremmet/harēms, der ligger i paladsetsnordøstlige del. På rundturen kan man sesovegemakkerne, hvor sultanen, sultanens mor ogøvrige kvinder i paladset boede. Disse dele af paladseter mindre dekorerede end de store balsale.På Paladsområdet ligger en række anlæg. Længst modsydvest Dolmabahçe Moske/Dolmabahçe Camii, derblev opført 1853-1855. Nordøst for moskeen og somindgang til selve paladskomplekset erSultanporten/Saltanat Kapısı, der efterfølges afhaveanlægget Selamlık og det 27 meter højeKlokketårnet/Saat Kulesi, der blev rejst 1890-1895. VedKlokketårnet ligger Hovedporten/Hazine Kapısı, der erpaladsets fornemste indgang.Da kalifatet blev ophævet i 1924, overgik DolmabahçePalads til den nydannede tyrkiske republiks ejendom.Kemal Atatürk anvendte herefter paladset sompræsidentresidens i Istanbul. Det var her i paladset,Atatürk døde den 10. november 1938.I dag er Dolmabahçe et museum, hvor man på rundturekan det smukke anlæg og den overdådige indretning.Man kan også se soveværelset, hvor Atatürk døde.Urene står på 9.05 for at markere tidspunktet, hvordøden indtraf.26

Seværdigheder i Istanbul – tur 7494851464750454444. Pammakaristos Kirke/Fethiye CamiiFethiye Caddesi41°1'44"N 28°56'46"EPammakaristos Kirke menes opført i 1000-1100-tallene.Den blev udvidet med et sidekapel, parekklesion,omkring år 1300.Efter Konstantinopels fald til osmannerne flyttede dengræsk-ortodokse kirkes patriarkat til PammakaristosKirke, hvor det var indtil 1587. I 1592 lod sultan Murad IIIkirken konvertere til en moske med navnet Fetih, derbetyder erobring. Det skete for at markere sejre overGeorgien og Azerbaijan.I dag er den gamle hovedkirke fortsat moske, menssidekapellet er indrettet som museum. Her kan man seden fine, oprindelige udsmykning.45. Chora Kirke/Kariye MüzesiCamii Sokwww.patriarchate.org41°1'52"N 28°56'20"EChora Kirke er et fint byzantinske bygningsværk, hvisnavn refererer til, at den blev bygget uden for kejserKonstantins bymure fra 300-tallet. Den første ChoraKirke blev bygget i 400-tallet, mens den nuværendestammer fra en omfattende ombygning i årene 1077-1081.Det smukke interiør er fra 1315-1321, hvor denkejserlige rådgiver Theodore Metochites lod dekoreremed mosaikker.Chora Kirke blev konverteret til en moske i 1500-tallet,og i den forbindelse blev mosaikkerne i kirkerummetmalet over, hvilket har gjort, at de blev bevaret.I 1948 blev kirken sekulariseret og indrettet sommuseum. Den byzantinske stil er spændende at se, og27

dertil kommer de fornemme mosaikker og fresker, somblandt andet klæder kirkens kupler.46. Konstantinopels mure/İstanbul Surları10. Yıl Caddesi41°0'11"N 28°55'16"EKonstantinopel har haft flere mure, der løbende erbygget stadigt længere mod vest i takt med byensudvikling. De inderste mure var Byzantions mure, som lårundt om den tidlige bys Akropolis og umiddelbareomgivelser. De største og mest imponerende værker erforsvarsværkerne startet i 400-tallet under kejserTheodosius II. Dette byggeri strakte sig over næsten syvkilometer fra Marmarahavet til Det Gyldne Horn og varden vestligste af de mange mure.47. Porphyrogennetos Palads/Tekfur SarayıŞişhane Caddesi41°2'2"N 28°56'25"EDette er byens sidst opførte byzantinske kejserpaladsfra før, osmannerne overtog magten. Paladset er byggetomkring år 1300, og det er bygget ind i byensforsvarsmure. Kejser Konstantin byggede paladset, der idag står som en tom skal. Ruinen giver dog giverbesøgende et godt indtryk af en kejserbolig i datidensKonstantinopel.Theodosius’ mure omsluttede syv høje, somKonstantinopel bredte sig på. Murene bestod af en høj,indre mur og en terrasse mod den lavere, ydre mur. Denindre mur var 5 meter tyk og 12 meter høj med en solidkerne bag stenene. Med 55 meters mellemrum stod de ialt 96 tårne, der var op til 20 meter i højden. Den ydremur var 2 meter tyk og med en gang på toppen i 8,5meters højde. Uden for murene var en 20 meter bredvoldgrav i 20 meters afstand. Voldgraven var 10 meterdyb og udgjorde første forsvarslinje. Ni porte dannedeindgange til byen.Mange angreb er gennem tiden slået tilbage grundetmurenes soliditet, størrelse og bemanding, der samletset gjorde forsvarsværket til et af de mest succesrige afsin slags gennem tiderne. Først i 1204 blev mureneforceret af korsridderne, og i 1453 faldt det i forvejenstærkt svækkede Byzantinske Rige med murenes fald tilosmanniske erobrere.Helt til 1800-tallet stod murene i det store hele intakte,men byudvikling gjorde, at sektioner blev revet ned. Enstor del står dog fortsat i dag, og de er blevet restaureretde seneste årtier. Der er nu 5.630 meter af murenetilbage, og der er en del at se hele vejen ved murene;blandt andet nogle af de gamle byporte.48. Anemas Fængsel/Anemas ZindanlarıDervişzade Sokak41°2'18"N 28°56'26"EMod nord i de gamle bymure vest for byen kan man seruinerne af Anemas Fængsel/Anemas Zindanları, der erbygget ind i Konstantinopels gamle mure. Fængslet eropkaldt efter den byzantinske general, Michael Anemas,der var den første fange her. Det skete efter hansdeltagelse i et fejlslagent oprør mod kejser Alexios IKomnenos, der regerede i årene 1081-1118.49. Eyüp Sultan Moske/Eyüp Sultan CamiiKalenderhane Caddesi41°2'53"N 28°56'1"EDenne moske ligger I bydelen Eyüp, som er opkaldtefter Muhammeds følgesvend Eyüp Sultan, hvis rigtigenavn var Abu Ayyub al-Ansari. Han var med på detmuslimske erobringstogt til Konstantinopel år 668-670,28

hvor han døde. Eyüp Sultan var blandt andet kendt somMuhammeds fanebærer.Moskeen blev oprindeligt opført i 1458 over EyüpSultans grav for at ære ham. Flere relikvier blev ogsåplaceret her. I 1723 blev minareten forhøjet, idet denikke kunne bære den traditionelle belysning, Mahyâ, deranvendes omkring religiøse begivenheder.Moskeen blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1766,og 32 år senere lod sultan Selim III bygningen nedrive. Iår 1800 blev den nybyggede og nuværende moskeåbnet.En tilbagevendende begivenhed i Eyüp Sultan Moskevar den ceremonielle overdragelse af sultan OsmanGazis sværd til nye sultaner. Med sværdet fik sultanenretten til at regere Det Osmanniske Rige.Osman Gazi grundlagde dynastiet af herskendesultaner, og det nye rige blev opkaldt efter ham. OsmanGazi blev kronet som bey i 1281, og han etablerede detnye rige i 1299; det startede i et mindre område sydøstfor det nuværende Istanbul.51. Stoudios Kloster/İmrahor Camiiİmam Aşır Sokak40°59'46"N 28°55'42"EDette kloster var det mest betydningsfulde iKonstantinopel, og skikke og brug herfra har influeretmange andre ortodokse klostre.Klostret blev grundlagt af den romerske konsul Stoudiosi 462, og det blev viet til Johannes Døberen. I 1204 blevstedet ødelagt af indtrængende korsriddere, og det blevførst genrejst i 1290. Ved de osmanniske tyrkereserobring af byen i 1453 blev klostret igen ødelagt.Af klosterbygningerne overlevede katedralen fra 400-tallet. Under sultan Bayezid II blev den konverteret til enmoske, men århundredernes brande og jordskælvgjorde den til den ruin, som står i dag.50. Yedikule Fort Museum/Yedikule Hisarı MüzesiYedikule Mezarlığı Sokak40°59'35"N 28°55'23"EYedikule Fort betyder De Syv Tårnes Fort, og layoutet erda også fem hjørnetårne og to centrale tårne vedindgangen. Fortet blev i sit nuværende grundrids opførtaf sultan Mehmed II i 1458.Som hovedindgang til fortet er Den Gyldne Port/AltınKapı, der er en solid port omgivet af to tårne. Porten varogså hovedport til byen, og ved særlige lejligheder blevder her holdt ceremonier, når fx kejseren kom sejrrigttilbage fra sejre. Den Gyldne Port er etableret omkring år400, og med byggeriet af det lukkede Yedikule Fortmistede den sin status som indgangsport.I den osmanniske tid blev fortet blandt andet brugt somskatkammer og fængsel; under Napoleonskrigene varher således mange franske krigsfanger. Siden 1895 harfortet været indrettet som museum.29

Seværdigheder i Istanbul – tur 86261605264 635753545655585952. Levent/LeventBüyükdere Caddesiwww.istanbulsapphire.com41°4'51"N 29°0'35"ESom kontrast til det gamle Istanbul er der det moderneTyrkiets forretningskvarterer, som blandt andet tællerbydelen Levent. Her troner de høje glas- ogstålbygninger; blandt andet den 54 etager og 261 meterhøje skyskraber Istanbul Sapphire.Nogle kilometer længere mod nord ad gaden BüyükdereCaddesi ligger et andet område med modernehøjhusbyggerier; bydelen Maslak.3053. Yıldız Hamidiye Moske/Yıldız Hamidiye CamiiYıldız Caddesi41°2'57"N 29°0'35"EDenne moske er opført på initiativ af sultan Abdul HamidII i årene 1884-1886. Moskeen blev flere gange anvendttil statsceremonier. Ved moskeen kan man se YıldızKlokketårn/Yıldız Saat Kulesi. Det stod færdigt i 1890.54. Stjernepaladset/Yıldız SarayıYıldız Caddesi41°2'58"N 29°0'40"EArealet for paladset Yıldız kom i sultanernes besiddelse ibegyndelsen af 1600-tallet, og på det store naturarealblev der gennem årene opført et par palæer.Selve Stjernepaladset er et bygningskompleks, som blevetableret fra 1880 af sultan Abdülhamid, der benyttede

det som residens. Han residerede tidligere iDolmabahçe-paladset ved bredden af Bosporus, menhan mente, det lå for udsat for eventuelle angreb frasøsiden.han blev sat af tronen; dog boede han i husarrest ipaladset til 1904.Sidst i 1909 fungerede Çırağan Palads kortvarigt somlandets parlamentsbygning, og den 19. januar 1910hærgede en brand, som ødelagde interiøret. Stedet låsom ruin til slutningen af 1980erne, hvor det blevrenoveret og indrettet som hotel. Den funktion har detfortsat.Bag paladset er en bro, der leder fra paladset til denstore park bag Yıldız Palads mod nord.Paladset blev udvidet af den italienske arkitektRaimondo D'Aronco, der var hoffets paladsarkitektgennem 16 år. Selve sultanens bolig var huset YıldızŞale Köşkü.I forbindelse med anlægget ligger en stor park medoffentlig adgang. I den ligger blandt andet flerepavilloner, Yıldız Teater & Opera/Yıldız Tiyatro ve OperaEvi og Yıldız Keramikfabrik/Yıldız Seramik Fabrikası, deråbnede 1895.Paladset er i dag Yıldız Paladsmuseum/Yıldız SarayMüzesi, og der er adgang til parken. Fra den sydlige delaf parken er der en bro til sultanpaldset Çırağan vedBosporus' bred.55. Çırağan Palads/Çırağan SarayıÇırağan Caddesi 32www.kempinski.com41°2'37"N 29°0'56"EDette sultanpalads blev bygget 1863-1867 af sultanAbdülaziz. Designet stod den kendte, armenskepaladsarkitekt Nigoğayos Balyan for. Det ydre var imarmor, mens det indre var træ. Rummene og salenestod færdige i 1872.Sultanen boede her indtil sin død i 1876, ogefterfølgeren Murad V herskede herfra i blot 93 dage, før3156. Ortaköy Moske/Buyuk Mecidiye CamiiOrtaköy Meydanı41°2'50"N 29°1'36"EDenne moske er ikke mindst kendt for dens fornemmebeliggenhed i vandkanten på bredden af Bosporusstrædet.Her har ligget en moske siden 1721; dennuværende er opført 1853-1856 under sultanAbdülmecid.Stilen er nybarok, og indretningen er sirligt udsmykketmed blandt andet kalligrafi af sultan Abdülmecid.Sultanan var selv kalligrafimester; en såkaldt hattat.57. Bosporus/İstanbul Boğazıİstanbul Boğazı41°7'52"N 29°4'9"EIstanbuls fantastiske historie og atmosfære kommer ikkemindst fra mødet mellem Europa og Asien. Selveopdelingen sker ved Bosporus-strædet, der løber fraSortehavet til Marmarahavet, hvorfra der er viderepassage mod Middelhavet.Bosporus er geografisk afgrænset af fyrtårnene RumeliFeneri og Anadolu Feneri mod nord samt AhırkapıFeneri og Kadıköy İnciburnu Feneri mod syd. Densydlige linje går ved Istanbuls centrum. Strædet er 31kilometer langt og varierer i bredden fra 704-3.420meter.Bosporus har gennem historien været af væsentligstrategisk og økonomisk betydning. Beliggenheden harogså været udslagsgivende for kejser Konstantinsetablering af Konstantinopel som ny hovedstad i år 330.I dag er strædet gennem flere traktater reguleret sominternationalt farvand.

frit spænd. Bredden er 39 meter, højden er 105 metermed en frihøjde under broen på 64 meter.Ideen om at kunne krydse Bosporus over land går fleretusind år tilbage, og i 480 f. kr. lod kong Xerxes I enpontonbro etablere; det var dog over Dardanellerne modsydvest.I år 1900 kom den første plan om en permanentforbindelse. Beslutningen om byggeriet blev truffet i1957, og broen blev åbnet 16 år senere.Den bedste måde at opleve Bosporus på er på ensejltur. Her kommer man ned i vandhøjde og kan seIstanbuls profil, den omgivende natur og trafikken påkryds og tværs af vandet. Her oplever manmangfoldigheden langs Bosporus, hvor gammelt og nytmødes, og hvor storslået og simpelt ligger side om side.Mange både krydser Bosporus. For mange er detnemmeste sted at gå om bord Eminönü-kajen/Eminönüİskelesi tæt på centrum. Her sejler mange ture afforskellig længde, og ud over turistbåde kan man ogsåtage med de offentlige færger, som giver transportmellem bydelene i Europa og i Asien.58. Den Første Bosporusbro/1. Boğaziçi Köprüsü1. Boğaziçi Köprüsü41°2'44"N 29°2'4"EDette er en af broer, der spænder over Bosporus, ogden var ved åbningen den faste landfaste forbindelseover strædet og dermed som forbindelse mellem Europaog Asien. Broen er opført 1970-1973 og går fra bydelenOrtaköy i Europa til Beylerbeyi i Asien.Den Første Bosporusbro er en hængebro medstålpyloner. Den er 1.510 meter lang med 1.074 meters59. Beylerbeyi Palads/Beylerbeyi SarayıAbdullahağa Caddesiwww.beylerbeyi.gov.tr41°2'33"N 29°2'23"EPå Beylerbeyi-området har der været opført paladsersiden den byzantinske tid, og fra 1829 stod sultanMahmud II's træpalads her. Sultan Abdülaziz lod detnuværende Beylerbeyi Palads opføre i 1861-1865 i enblanding af europæisk og mellemøstlig arkitektur. Dettidligere palads blev brændt; dog overlevedeMarmorpavillonen/Mermer Köşk og Den GulePavillon/Sarı Köşk, som begge ligger tilbagetrukket frahovedbygningen.Paladset skulle tjene som sultanens sommerresidens,og gennem de følgende år blev mange udenlandskestatsoverhoveder underholdt her under besøg i byen; fxden østrig-ungarske kejser Franz Joseph i 1869.Berlerbeyi-paladsets dage som sultanresidens endeligt i1912, hvor den tidligere sultan Abdul Hamid II, der varblevet afsat i 1909, blev indsat som fange i bygningen.Siden 1984 har paladset været indrettet som museum.Som i andre sultanpaladser er udsmykningen særdelessmuk og prangende; der er fx lysekroner, tæpper,porcelæn og møbler af imponerende karakter og kvalitet.Paladset har 26 rum, 6 sale, flere mindre pavilloner, etbassin samt en smuk have.Fra Bosporus er de to vandpavilloner, Yalı Köşkü, et afde smukke syn ved komplekset. De blev etableret sombadehuse for henholdsvis mænd og kvinder.Staldpavillonen/Ahır Köşk blev opført til at husesultanens heste, og pavillonen er et af de fornemsteeksempler på denne indretning.Under paladset blev der gravet en tunnel, som kystvejenkunne passere, uden at paladset ville blive afskåret fraden bagvedliggende have. Tunnelen stammer fraMahmud II's tid. Tunnelen bliver ikke brugt til trafik i dag,men er åben for besøgende.60. Fatih Sultan Mehmet Bro/Fatih Sultan Mehmet KöprüsüFatih Sultan Mehmet Köprüsü41°5'28"N 29°3'41"EDen stigende trafik over Bosporus betød, at det blevbesluttet at opføre endnu en bro, efter den førsteåbnede i 1973. Fatih Sultan Mehmet Bro er bygget1986-1988 og opkaldt efter den osmanniske 1400-talssultan Mehmet.32

ygget. Det første tårn blev opført af den græskegeneral Alcibiades i 408 f. Kr., og det skulle væreudsigtspost for at overvåge persiske skibe i Bosporus.Broen forbinder Europa og Asien mellem bydeleneHisarüstü mod vest og Kavacık mod øst. Dimensionerneer meget lig den første Bosporusbro; 1.510 meter lang,39 meter bred og med et frit spænd på 1.090 meter.61. Üsküdar/ÜsküdarÜsküdar, 5 km Øwww.uskudar.gov.tr41°2'6"N 29°2'56"EÜsküdar er en bydel på Istanbuls asiatiske side. Densbeliggenhed ned mod Bosporus umiddelbart over for DetGyldne Horn og Istanbuls centrum gør udsigten en turværd; særligt ved solnedgang er silhuetten af tårne,moskeer og andre bygningsværker uforglemmelig.Üsküdar er grundlagt i 600-tallet f. Kr. af græskebosættere fra Kalkedon, og byen hed dengangKrysopolis. Byen var senere byzantinsk forpost iforsvaret mod osmannerne, men grundet placeringenfaldt byen til Det Osmanniske Rige mange år førKonstantinopel.I den osmanniske tid blev området blandt andet benyttettil mange gravpladser, og der voksede også storebeboelsesområder frem. Det gør sig stadig gældende idag, hvor man finder en afslappet atmosfære med hurtigadgang fra Istanbuls centrale, europæiske bydele.Bådturene over Bosporus er meget stemningsfulde ogmed fin udsigt.62. Jomfrutårnet/Kız Kulesiİstanbul Boğazıwww.kizkulesi.com.tr41°1'15"N 29°0'14"E200 meter ud for bydelen Üsküdar på Istanbuls asiatiskeside ligger en lille klippeø, hvorpå Jomfrutårnet er33En nyt tårn kom til under kejser Comnenus i år 1110, ogunder osmannerne blev det ombygget flere gange. I desenere århundreder har tårnet fungeret som fyr.Navnet Jomfrutårnet kommer af legenden om ensultandatter, der ifølge profetien ville dø af et slangebidpå sin 18 års fødselsdag. Sultanen indrettedeJomfrutårnet til hendes ophold, så hun kunne væreisoleret fra slanger. På datterens fødselsdag bragtesultanen hende en stor kurv frugt, hvor der desværregemte sig en slange. Profetien gik således i opfyldelse.Tårnet kaldtes tidligere Leandertårnet efter den græskemyte om kærligheden mellem Hero og Leander. Heroboede i et tårn ved Dardanellerne, og Leandersvømmede hver nat over strædet for at se hende. Huntændte et lys i toppen af tårnet for at vise ham vejen. Enstormfuld vinternat blev Heros lys blæst ud, og Leanderdruknede. Hero kastede sig ud fra tårnet og i døden.Historien blev senere forbundet med det nuværendeJomfrutårn.63. Haydarpaşa Banegård/Haydarpaşa GarıKadiköy, 5 km Ø40°59'47"N 29°1'9"EI 1871 lod den osmanniske sultan Istanbuls førstejernbane anlægge; den åbnede i 1872 og forbandt iførste omgang hovedstaden med byen Gebze mod øst.Første regulære passagerafgang med fast køreplanafgik mod Izmit i 1890, og to år senere anlagde manbanen mod Ankara.Istanbuls nuværende Haydarpaşa Banegård er opført islotsstil i nyrenæssance og er bygget 1906-1909 af detyske arkitekter Otto Ritter og Helmut Conu.Banegården er opført som begyndelsespunkt for flerestore jernbaneprojekter, der blev etableret på tyskinitiativ, og som skulle Berlin med fjerne byer i DetOsmanniske Rige.

Den Anatoliske Jernbane mellem Istanbul og Konya stodfærdig i 1890, og forlængelsen nåede i 1940 Bagdadefter pauser i byggeriet. En smalsporet sidebane, HijazJernbane, blev desuden bygget fra Damaskus tilMedina.Der var ikke en fast jernbaneforbindelse over Bosporusmed i projektet; i stedet blev vogne sejlet over, ogHaydarpaşa Banegård ligger da også ved Bosporus'bred.Øgruppens navn stammer fra den byzantinske tid, hvorstedet blev brugt til at sende prinser og andre adelige ieksil; det var tæt på og alligevel langt fra byen ogmagten. I den osmanniske tid fortsatte eksiltrafikken, ogi 1900-tallet opholdt Lev Trotskij sig her i nogle år efterdeportationen fra Sovjetunionen.Den største ø er Büyük Ada, der betyder Den Store Ø.Ud over naturen er der forskellige bygninger som enmoske, en kirke og et kloster. Øen når en højde på 201meter, hvilket er det højeste punkt på Prinseøerne.På den næststørste ø, Heybeli Ada, ligger en af flådenskadetskoler, og her kan man se en byzantinsk kirke, derer opført som den sidste inden den osmanniskeerobring. På øen er også et velbesøgt, græsk kloster.Burgaz Ada er opkaldt efter det fort, grækere tidligerebyggede på øen. I nyere tid er øen kendt som hjemstedfor 1900-talsforfatteren Sait Faik Abasıyanık.Kınalı Ada betyder Hennaøen, og den har fået navnetefter jordens farvenuance, der er blevet tydelig efterkobber- og jernminedrift. Øen ligger med cirka 12kilometer tættest på Istanbul af alle ni øer i øgruppen.Nærheden gjorde, at Kınalı Ada var øen, der oftest blevbenyttet til at sætte folk i eksil.64. Prinseøerne/Kızıl Adalarİstanbul Boğazıwww.adalar.bel.tr40°52'35"N 29°5'22"EPrinseøerne er en mindre øgruppe, der ligger iMarmarahavet. Gruppen består af fire større øer og femsmå. Turen hertil er med færger, som lægger til ved destore øer; Kınalı Ada, Burgaz Ada, Heybeli Ada ogBüyük Ada.En tur til Prinseøerne fra Istanbul er som to forskelligeverdener. På øerne er der ikke biltrafik, så tempoet erafslappet og atmosfæren ægte sydlandsk naturlig.34

Shopping i IstanbulMed børn i IstanbulIndkøbsgaderVarehuse ogindkøbscentreKapaliçarsi Caddesi, KücükAyasofya Caddesi, Istiklal CaddesiDen Egyptiske Basar/Misir ÇarsisiSabunchani SokDen Store Basar/Kapali ÇarsisiYeniçeriler CaddesiAkmerkezkayışdagı mahwww.akmerkez.com.trIstanbul CevahirBüyükdere Caddesi 22www.istanbulcevahir.comKanyonBüyükdere Caddesi 185www.kanyon.com.trMetrocityBüyükdere Caddesiwww.metrocity.com.trTepe NautilusKadıköywww.tepenautilus.comBotanisk HaveZoologisk HaveLegetøjsmuseumFlymuseumMiniaturelandBotanisk og Zoologisk Have/Bayramoğlu Kuş Cenneti ve BotanikParkıTuzla Yolu caddesi 15, Bayramoğluhttp://paradisezoo.comIstanbul Legetøjsmuseum/İstanbul Oyuncak MüzesiDoktor Zeki Zeren Sokak 17www.istanbuloyuncakmuzesi.comIstanbul Luftfartsmuseum/Hava Kuvvetleri MüzesiYeşilyurtwww.hho.edu.trMiniatürkImrahor Avanue Sutluce 80www.miniaturk.com.trRahmi M. Koç MuseumHasköy Caddesi 27www.rmk-museum.org.tr/english35

Fakta om TyrkietFlagGenereltOfficielt navn Republikken Tyrkiet/Türkiye CumhuriyetiHovedstad AnkaraStyreform Parlamentarisk republikNationaldag 29. oktoberNationalsang Uafhængighedsmarchen/İstiklâl MarşıSelvstændigt 1923Primær religion IslamSprogTyrkisk, kurdiskAreal783.562 km²Indbyggertal 74.724.000 (2012)ValutaLira (TRY)Tidszone EET (UTC+2)www-domæne .trTelefonkode +90Nummerplade TRLande- og havgrænserNordBulgarien, Sortehavet, GeorgienSydMiddelhavet, Syrien, IrakØstArmenien, IranVestGrækenland, Ægæiske HavHøjeste bjergeHøjdeNavn5.137 m Ararat (Büyük Ağrı)4.134 m Gelyansın4.058 m Süphan3.932 m Kaçkar Dağı3.916 m ErciyesStørste øerArealNavn279 km² Gökçeada117 km² Marmara40 km² Bozcaada36 km² Avşa10 km² İmralı AdasıLængste floderLængdeNavn2.736 km Eufrat (Fırat)*1.900 km Tigris (Dicle)*1.515 km Kura*1.350 km Kızılırmak1.072 km Aras**løber kun delvist i TyrkietStørste søerArealNavn3.755 km² Van Gölü1.500 km² Tuz Gölü656 km² Beyşehir Gölü482 km² Eğirdir Gölü308 km² İznik GölüStørste byer/byområder (2000)By Indbyggere by Indbyggere egnIstanbul 8.803.468 13.483.052Ankara 3.203.362 4.550.662Izmir 2.232.265 3.366.974Bursa 1.194.687 1.948.744Adana 1.130.710 1.617.284Gaziantep 853.513 1.393.289Konya 742.690 1.073.791Mersin 633.691 859.680Antalya 603.190 1.041.972Diyarbakır 545.963 875.06936

Administrativ inddelingStat Hovedby ArealAdana Adana 14.256 km²Adıyaman Adıyaman 7.572 km²Afyonkarahisar Afyon 14.532 km²Ağrı Ağrı 11.315 km²Aksaray Aksaray 8.015 km²Amasya Amasya 5.731 km²Ankara Ankara 25.615 km²Antalya Antalya 20.599 km²Ardahan Ardahan 5.495 km²Artvin Artvin 7.493 km²Aydın Aydın 7.922 km²Balıkesir Balıkesir 14.442 km²Bartın Bartın 1.960 km²Batman Batman 4.671 km²Bayburt Bayburt 4.043 km²Bilecik Bilecik 4.181 km²Bingöl Bingöl 8.402 km²Bitlis Bitlis 8.413 km²Bolu Bolu 10.716 km²Burdur Burdur 7.238 km²Bursa Bursa 11.087 km²Çanakkale Çanakkale 9.887 km²Çankırı Çankırı 8.411 km²Çorum Çorum 12.833 km²Denizli Denizli 11.716 km²Diyarbakır Diyarbakır 15.162 km²Düzce Düzce 3.641 km²Edirne Edirne 6.241 km²Elazığ Elazığ 9.181 km²Erzincan Erzincan 11.974 km²Erzurum Erzurum 24.741 km²Eskişehir Eskişehir 13.904 km²Gaziantep Gaziantep 7.194 km²Giresun Giresun 7.151 km²Gümüşhane Gümüşhane 6.125 km²Hakkâri Hakkâri 7.729 km²Hatay Antakya 5.403 km²Iğdır Iğdır 3.584 km²Isparta Isparta 8.733 km²İstanbul İstanbul 5.170 km²İzmir İzmir 11.811 km²Kahramanmaraş Kahramanmaraş 14.213 km²Karabük Karabük 2.420 km²Karaman Karaman 8.816 km²Kars Kars 9.594 km²Kastamonu Kastamonu 13.473 km²Kayseri Kayseri 17.116 km²Kilis Kilis 1.642 km²Kırıkkale Kırıkkale 4.589 km²Kırklareli Kırklareli 6.056 km²Kırşehir Kırşehir 6.434 km²Kocaeli İzmit 3.635 km²Konya Konya 40.824 km²Kütahya Kütahya 12.119 km²Malatya Malatya 12.235 km²Manisa Manisa 13.120 km²Mardin Mardin 9.097 km²Mersin Mersin 15.737 km²Muğla Muğla 12.716 km²Muş Muş 8.023 km²Nevşehir Nevşehir 5.438 km²Niğde Niğde 7.318 km²Ordu Ordu 5.894 km²Osmaniye Osmaniye 3.767 km²Rize Rize 3.792 km²Sakarya Adapazarı 4.895 km²Samsun Samsun 9.474 km²Şanlıurfa Şanlıurfa 19.091 km²Siirt Siirt 5.465 km²Sinop Sinop 5.858 km²Şırnak Şırnak 7.296 km²Sivas Sivas 28.129 km²Tekirdağ Tekirdağ 6.345 km²Tokat Tokat 9.912 km²Trabzon Trabzon 4.495 km²Tunceli Tunceli 7.406 km²Uşak Uşak 5.174 km²Van Van 20.927 km²Yalova Yalova 847 km²Yozgat Yozgat 14.083 km²Zonguldak Zonguldak 3.470 km²Udvalgte statsoverhoveder og politikereNavn Titel EmbedstidMehmed II Sultan 1451-1481Süleyman I Sultan 1520-1566Mehmed V Sultan 1909-1918Mustafa Kemal Præsident 1923-1938Atatürkİsmet İnönü Præsident 1938-1950Helligdage & mindedageDatoBegivenhed1. januar Nytårsdag/Yılbaşı23. april National selvstændighed &børnenes dag/Ulusal Egemenlik veÇocuk Bayramı1. maj Arbejder- og solidaritetsdagen/Emek ve Dayanışma Günü19. maj Atatürks, ungdommens og sportensdag/Atatürk'ü Anma Gençlik ve SporBayramı30. august Sejrsdagen/Zafer Bayramı29. oktober Republikdagen/Cumhuriyet BayramıDato varierer Ramadan og eid/Ramazan Bayramıog Kurban Bayramı37

Vejret i TyrkietKlima Istanbul (kilde: worldclimate.com)MånedMiddeltemperatur,døgn (°C)Januar 5,6 95Februar 5,7 71Marts 7,0 58April 11,4 44Maj 16,0 30Juni 20,7 23Juli 23,3 19August 23,4 16September 20,0 29Oktober 15,6 53November 11,6 90December 8,2 102Klima Ankara (kilde: worldclimate.com)MånedMiddeltemperatur,døgn (°C)Januar -1,3 49Februar 2,1 52Marts 6,3 45April 10,8 44Maj 15,6 56Juni 19,8 37Juli 23,0 13August 22,1 8September 17,9 28Oktober 12,8 21November 6,7 28December 1,3 63Nedbør (mm)Nedbør (mm)Klima Van (kilde: worldclimate.com)MånedMiddeltemperatur,døgn (°C)Januar -3,9 33Februar -3,4 33Marts 0,9 42April 7,3 55Maj 12,7 49Juni 17,5 20Juli 21,7 6August 21,3 4September 16,7 12Oktober 10,2 45November 4,2 47December -1,1 34Klima Antalya (kilde: worldclimate.com)MånedMiddeltemperatur,døgn (°C)Januar 9,9 248Februar 10,4 171Marts 12,6 97April 16,2 43Maj 20,3 29Juni 24,9 9Juli 28,1 2August 27,9 2September 24,7 13Oktober 19,9 65November 15,2 118December 11,5 255Nedbør (mm)Nedbør (mm)38

Rundrejser til hele verden med Our WorldVores speciale er rundrejser for grupper,foreninger og familier. Hos Our World får du detoptimale ud af dit besøg på rejsemålet gennemet veltilrettelagt rundrejse program med erfarnerejseledere.På vores 3 rundrejser tilbyder vi 3 rejseformer:• Rundrejser med dansk rejseleder• Rundrejse i autocamper• Små grupper – store oplevelserVi glæder os til at vise dig OurWorld.www.ourworld.dk