Istanbul - Stig Albeck

til folkerettede projekter som fx moskeer, skoler og dettebadeanlæg i det centrale Istanbul.Traditionelt var der et badehus med i moskekomplekser,og dette bad var ment til brug af menigheden omkringHagia Sofia og opført af arkitekten og ingeniøren MimarSinan i 1550erne. I dag fungerer anlægget ikke længeresom badehus.Milion var ikke blot en sten, men en bygning formet i stilmed en triumfbue med kuppel. Forskellige statuerprydede den. I dag er blot en lille rest tilbage af Milion,der stod intakt til slutningen af 1400-tallet. I 1967-1968blev stedet udgravet og etableret som i dag.8. Sultan Ahmet Plads/Sultan Ahmet MeydanıSultan Ahmet Meydanı41°0'26"N 28°58'40"ESultan Ahmet Plads har gennem tiden været detkejserlige og ceremonielle centrum i bådeKonstantinopel og Istanbul. Oprindeligt var det enmarkedsplads, men i 500-tallet var pladsen omgivet afmange af rigets vigtigste bygninger og institutioner; fxkejsernes residens, Hagia Sofia og Hippodromen.Dengang var navnet Augustaeum, som var domineret afJustinians Søjle fra 543. Søjlen var rigt udsmykket ogprydet med en rytterstatue på toppen; kejseren lod denopstille til minde om sine sejre. Osmannerne fjernedesøjlen i 1500-tallet.I den osmanniske tid var pladsen central for adgangen tilbåde Hagia Sofia, Sultan Ahmet Moske og ikke mindstsultanernes Topkapi Palads. I dag udgør pladsområdetbåde det gamle Augustaeum, hvor der er et grøntanlæg, og den gamle hippodrom.10. Det Store Palads/Büyük SaraySultan Ahmet Meydanı41°0'26"N 28°58'49"EDet Store Palads var et stort, byzantinsk kejserpalads,som lå mod sydøst i det centrale Konstantinopel. Detfungerede som residens og administration for deøstromerske og byzantinske kejsere i perioden 330-1081.Paladsets historie startede, da kejser Konstantin I gjordeKonstantinopel til hovedstad i riget. Han lod residensenbygge mellem dagens Hippodromen og Hagia Sofia.Gennem århundrederne blev paladset udbygget fleregange, og efter Nika-oprøret i 532 måtte det delvistgenopbygges.Fra begyndelsen af 1000-tallet begyndte kejserne istadig højere grad at bruge paladset i Blachernai ved devestlige mure som residens, mens Det Store Paladsfortsat virkede som administration og til forskelligeceremonier.De følgende århundreder forfaldt paladset, og kejsernevar flyttet til Blachernai. Det Store Palads kunne delvistbenyttes som fængsel, men ellers lå det øde hen, daosmannerne kom til byen. De rev det meste af paladsetned og opførte nye boliger, moskeer etc. på området.9. Roxelanas Bade/Haseki Hürrem Sultan HamamıSultan Ahmet Meydanı41°0'25"N 28°58'44"ERoxelana var fra Ukraine og hustru til den osmanniskesultan Süleyman I. Hun gennemførte mange donationer12Udgravninger i 1900-tallet afslørede en del fundamenterog strukturer for Den Store Palads, og blandt andet fandtman en del gulvmosaikker. Disse kan nu ses på DetStore Palads' Mosaikmuseum, mens andre dele frapaladset kan ses på Istanbul Arkæologiske Museum.Det Store Palads' hovedindgang var Bronzeporten, derlå mod sydøst på pladsen Augustaeum (Sultan AhmetMeydanı). Paladset bredte sig mod syd over etbetragteligt område. I dag kan man se ganske fåudgravede fundamenter på stedet.