1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der t<strong>og</strong> fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til <strong>og</strong> fra <strong>Saltholm</strong>sejlede de saltede ål <strong>og</strong> heste til Holland,Tyskland <strong>og</strong> England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele <strong>Amager</strong>– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, <strong>og</strong> hollænderne overt<strong>og</strong> deresgårde kvit <strong>og</strong> frit – uden pligt til n<strong>og</strong>en formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil <strong>Amager</strong> var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus d<strong>og</strong> indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier <strong>og</strong> fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen <strong>og</strong> kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byf<strong>og</strong>ed.I Store Magleby kirke blev der sunget <strong>og</strong> prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske <strong>og</strong>danske bønder, havde Hollænderbyen d<strong>og</strong> udvikletsit eget spr<strong>og</strong>, der var en blanding af hollandsk,plattysk <strong>og</strong> dansk.<strong>Fra</strong> en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingsspr<strong>og</strong>eti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger <strong>og</strong> arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant <strong>og</strong> landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modt<strong>og</strong> råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte på<strong>Saltholm</strong>. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk <strong>og</strong> endelig en stentøjs- <strong>og</strong>fajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme <strong>og</strong> sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo75Foto: John Jedbo
76Udvalgte seværdigheder1 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret <strong>og</strong>ikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, <strong>og</strong> mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 <strong>og</strong> Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser erfredede, ligesom gårdenes haver <strong>og</strong> køkkenhaverer det.På trods af hollandsk inspirerede ombygninger i1611 <strong>og</strong> 1731 regnes St. Magleby kirke for en afDanmarks største <strong>og</strong> smukkeste landsbykirker.En tur rundt blandt kirkegårdens gravsten giveren spændende oplevelse af hollændertiden. Mankan fi nde fornavnene: Chrilles, Pieter, Tønnes,Agth, Marchen <strong>og</strong> efternavnene: Jansen, Dirchsen,Zibrandtsen <strong>og</strong> Corneliussen.St. Magleby er trods sin beliggenhed klos op adlufthavnens startbaner en kulturhistorisk perle iKøbenhavns nærhed.2 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelse af 1600-tallet <strong>og</strong> den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen <strong>udvikling</strong>, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene <strong>og</strong> i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre <strong>og</strong> farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseri<strong>og</strong> bjergningsvirksomhed især i 1700- <strong>og</strong> 1800-tallet gav gode indtægter <strong>og</strong> en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København <strong>og</strong> Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var <strong>og</strong>så en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge <strong>og</strong> det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder <strong>og</strong> et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.<strong>Fra</strong> begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl <strong>og</strong> lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort <strong>og</strong> Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Tårnby landsby har mistet meget af sin karaktermed den voldsomme by<strong>udvikling</strong>. Der erkun lidt tilbage, bl.a. Tinggården fra 1775 påSmediekærsvej. Tilbage er <strong>og</strong>så den fredede Hallingsgård fra 1788, præstegården <strong>og</strong> enkelte andregårde eller stuehuse, samt n<strong>og</strong>le huse omkringgadekæret <strong>og</strong> landsbyens i øvrigt intaktevejnet. Tårnby Kommune er i dag en udprægetforstad til København <strong>og</strong> er næsten fuldt udbygget.Landbrugsfortiden kan spores i kommunensmange mindre landsbyer. Langs Tømmerupvejligger forholdsvis velbevarede landsbyer: Tømmerup,Ullerup <strong>og</strong> Viberup.6 Tømmerup. Adskillige gårde ligger i dagsom i midten af 1800-tallet, <strong>og</strong> vejnettet er intakt.Gårdene ligger med fri afstand betinget af,at der til hver gård har hørt en del toftejord.Landsbyens gadekær er bevaret <strong>og</strong> ligger i dennordlige ende af byen.