Fra Amager og Saltholm indvandring og udvikling

Fra Amager og Saltholm indvandring og udviklingDet har op gennem tiden været hovedstadensheld, at der lige uden for byen –ved Københavns ”køkkenindgang” – harligget to store øer, Amager og Saltholm,med helt specielle landskabelige og geologiskeforhold: Flade, frugtbare og kalkrige.Havet omkring øerne gav i middelalderenkøbenhavnerne sild på bordet, og senereskabtes store indtægter ved lodseri ogbjergning. Dyrkning af grøntsager påAmagers fede lerjord gjorde denne ø tilkøbenhavnernes spisekammer.Saltholmskalken var vigtig for byggeriet ihovedstaden og satte gang i industriudviklingen.Endelig har det fl ade Amager i vor tid givetKøbenhavn en international lufthavnganske tæt på hovedstadens centrum.Et særkende ved øernes kulturhistorie erudenlandske tilfl ytteres store betydningfor by- og erhvervsudviklingen.126LandskabetAmager er stort set fl ad som en pandekage. Detgælder hele det inddæmmede Vestamager samt etbredt bælte langs den oprindelige kystlinie, derhøjest er 3 meter over havet. Her er der helt fl adt,fordi de øverste jordlag er gammel havbund frastenalderhavet, som landhævningen siden stenalderenhar ”løftet” op af havet. De fleste steder erjorden fra den gamle havbund temmelig sandet.Kun i den midterste og østlige del af øen er dersvage antydninger af bakker. Den højeste naturligebakke er på 8 meter og ligger dér, hvor StoreMagleby Kirke ligger. Denne del af Amager erdækket af et 5-10 meter tykt lag af moræneler.Leret var indefrosset i indlandsisen og blev afsatoven på kalkoverfladen, da isen smeltede for ca.15.000 år siden. Lerjorden er en rigtig god dyrkningsjord,fordi den er meget næringsrig og ikketørrer så hurtigt ud, som de mere sandede jorde.Under det få meter tykke moræneler ligger der etca. 30 meter tykt lag af en hård kalksten, ”Københavnerkalk”(=Saltholmskalk), der for ca. 60 millionerår siden blev dannet på bunden af det hav,der dengang dækkede området.På Saltholm kommer kalken næsten op til jordoverfladen.Det tynde jordlag gjorde det umuligtat opdyrke jorden. Til gengæld har man her haftden letteste adgang til de værdifulde kalkforekomster.De første bosættelserDet er ikke utænkeligt at nogle af de tidligsterensdyrjægere havde fangstpladser på Amager.Fund af store mængder rensdyrknogler i KøgeBugt tyder på, at store rensdyrflokke hvert år iden ældre jægerstenalder – for 12.000 år siden –passerede Amager og den landbro, der forbandtDanmark og Sverige.Men egentlige bopladser på Amager er førstkendt fra den yngre jægerstenalder 4.000 år senere.Langs østkysten, nord for Kastrup, er der fundeten række bopladser med knogler fra kronhjorteog vildsvin. Det tyder på, at stenalderensurskov også har dækket Amager.I bronzealderen ser det ud som om, Amager harværet tæt befolket. Der er kendt mere end 20bronzealderhøje, især langs kysten mellem Kastrupog Dragør. Først og fremmest på grund aflufthavnsanlægget er kun én bevaret: Den storeBlushøj i Dragør, der har fået navn fra de bål,man tændte på højen for i tåge at vejlede middelalderenssildefiskere.Kulturstrømninger udefraAmagers kulturhistorie har i sjælden grad væretpræget af viden og færdigheder, som udlændingehar bragt med sig til øen.I middelalderen fi k købmænd fra Østersøens”Hansebyer” kongelig tilladelse til om sommerenat indrette en markedsplads på den fl ade strand,hvor Dragør havn ligger i dag. Det var de storeforekomster af fede sild, som blev handlet, saltetog transporteret til Midt- og Sydeuropa. Da sildeeventyretophørte i 1500-tallet, blev markedspladsenstelte og skure gradvist erstattet med rigtigehuse – starten på Dragør. Fra omkring år

1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der tog fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til og fra Saltholmsejlede de saltede ål og heste til Holland,Tyskland og England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele Amager– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, og hollænderne overtog deresgårde kvit og frit – uden pligt til nogen formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil Amager var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus dog indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier og fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen og kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byfoged.I Store Magleby kirke blev der sunget og prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske ogdanske bønder, havde Hollænderbyen dog udvikletsit eget sprog, der var en blanding af hollandsk,plattysk og dansk.Fra en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingssprogeti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger og arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant og landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modtog råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte påSaltholm. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk og endelig en stentøjs- ogfajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme og sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo127Foto: John Jedbo

128Udvalgte seværdigheder1 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelsen af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.2 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune og er indrettet til kunstmuseumog bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte og er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Saltholm. Overalt på Saltholm fi ndes spor aføens særlige historie. Saltholms kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen og Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til Saltholm. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på Saltholm.Inde på øen hæver to batterier sig op over den fladeø. De blev bygget i 1910 og er en del af KøbenhavnsSø- og Landbefæstning.Derudover har Saltholm tidligt haft betydningog tilknytning til sin nærmeste nabo Amager,hvorfra kreaturer og gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af Saltholm Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat påAmager. Der er i dag to fastboende på øen.Saltholm er af international betydning som fugleområde.Øen og det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-og færdselsbestemmelser.6 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser er

fredede, ligesom gårdenes haver og køkkenhaverer det.På trods af hollandsk inspirerede ombygninger i1611 og 1731 regnes St. Magleby kirke for en afDanmarks største og smukkeste landsbykirker.En tur rundt blandt kirkegårdens gravsten giveren spændende oplevelse af hollændertiden. Mankan fi nde fornavnene: Chrilles, Pieter, Tønnes,Agth, Marchen og efternavnene: Jansen, Dirchsen,Zibrandtsen og Corneliussen.St. Magleby er trods sin beliggenhed klos op adlufthavnens startbaner en kulturhistorisk perle iKøbenhavns nærhed.7 Tømmerup. Adskillige gårde ligger i dagsom i midten af 1800-tallet, og vejnettet er intakt.Gårdene ligger med fri afstand betinget af,at der til hver gård har hørt en del toftejord.Landsbyens gadekær er bevaret og ligger i dennordlige ende af byen.8 Tårnby landsby har mistet meget af sin karaktermed den voldsomme byudvikling. Der erkun lidt tilbage, bl.a. Tinggården fra 1775 påSmediekærsvej. Tilbage er også den fredede Hallingsgård fra 1788, præstegården og enkelte an-dre gårde eller stuehuse, samt nogle huse omkringgadekæret og landsbyens i øvrigt intaktevejnet. Tårnby Kommune er i dag en udprægetforstad til København og er næsten fuldt udbygget.Landbrugsfortiden kan spores i kommunensmange mindre landsbyer. Langs Tømmerupvejligger forholdsvis velbevarede landsbyer: Tømmerup,Ullerup og Viberup.9 Også Ullerup landsby er meget velbevaret,med intakt vejnet og gadekær, levende hegn,markveje, agerskel og mange bevarede gårde.10 Vestamager ligger som et resultat af de storelandindvindingsprojekter fra 1940. I dag indgårde tidligere militære arealer som et fredet naturområdemed oplevelsesmuligheder for hele storbyensbefolkning.A AmagermuseetB Dragør museumC KastrupgårdsamlingenSe side 155 for mere information.1292 5C87109A6B132 km4

Rundt om Kongelunden13018 På vandretur - 10 kmSelv om man ikke møder en eneste bakke, ogde fleste stier og veje er helt lige, byder dennevandretur alligevel på et meget varieret landskabog en spændende natur. Ved starten afturen kan man opleve fuglelivet på strandengeneog de inddæmmede arealer på KalvebodFælled. Efter at have passeret en nyplantetskov, kommer man til den gamle landsby,Ullerup, hvis marker i dag helt er indtaget afgræssende heste. Turen tilbage går gennemden gamle del af Kongelunden med store træerog usædvanligt mange småfugle.A Sydvestpynten og Kofoeds Enge. Strandengeneog de mange strandsøer indgår i et stortEU-fuglebeskyttelsesområde, der i et bredt,ubrudt bælte følger kysten hele vejen fra Dragørtil Sjællandsbroen. Her yngler mange forskelligestrandfugle, bl.a. vibe, strandskade og stor præstekrave.Nogle år yngler også havterne og densjældne dværgterne. Det er vigtigt for mange affuglene, at strandengene bliver afgræsset, og forat skabe fred i yngletiden er der på den fugtigedel af Kofoeds Enge adgangsforbud fra 1. april til15. juli. Se kort over beskyttelsesområdet på informationstavlenved indgangen til Kofoeds Enge.Om foråret og efteråret slår mange trækfugle signed på strandengene, f.eks. lille kobbersneppe,strandhjejle, pibeand og krikand.B Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig. Fra 1943-84 blev området brugtsom militært øvelsesareal. I dag er fælleden fredetog er det største naturområde i København. VedHejresøen, kan man om sommeren høre de grønnefrøer kvække, og der er altid fugle på vandet.Den sydvestlige del af fælleden er fuglereservatuden offentlig adgang, men reservatets mangeande-, vade- og rovfugle kan ses på tæt hold frafugletårnet.C En københavnsk savanne. På Fælleden gårkøer, heste, dådyr og rådyr. Det forhindrer, at områdetspringer i skov, men hvidtjørn og andre tornedebuske er for ubehagelige for dyrene. Despredte tjørne giver landskabet et præg af savanne.D Landskabstræet består af små beplantningeraf 52 forskellige træarter, der er forbundet medstier. Fra luften ligner det et træ med 52 forskelligeslags blade. Både nord og syd for Kongelundener Skovdistriktet i gang med at plante nyskov, der vil fordoble skovarealet.E Kanadisk gyldenris dækker store dele af området.Det er en forvildede haveplante, som erved at blive et problem. De kan fuld stændig udkonkurrereden øvrige flora, blandt andet fordide ikke bliver spist af køerne.F Ullerup. Nogle af den gamle landsbys gårdeligger stadig langs Tømmerupvej, der var den oprindeligebygade. Ullerupbønderne dyrkede tidligerekål på den lerede jord nærmest landsbyen.Kålstokkene blev brugt som brændsel, der gav ensærlig duft – ”Amagergas”. Jorden blev gødetmed tang, der i hestevogn blev kørt fra KalvebodStrand gennem Kongelunden. I dag er det rideheste,der har indtaget markerne.G Collins Sten er opsat til minde om JonasCollin, der som præsident for Det Kgl. DanskeLandhusholdningsselskab i 1818 overtalte bøndernefra St. Magleby til at plante skov på dennæsten træløse ø. Før bønderne kunne nå at fågavn af træerne, blev skoven i 1845 købt af ChristianVIII. Kongens jægermester indrettede et fasaneri,der årligt leverede flere hundrede fasanertil den kongelige husholdning. I dag er Kon gelundenstatsskov.H Kig eller lyt efter fugle i trækronerne. Forårog efterår tager mange små trækfugle sig et hvil iskoven før eller efter den lange tur over havet.I Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige skibe på vej til København og forsvarede minefelter, der var udlagt i Køge Bugt.Der er offentlig adgang til fortområdet hver dagkl. 8-21.

131B21FCSBDE4AP3IAHGFTømmerupvejFrieslandsvejSkovvejPKongelundsvejKalvebodvejIKofoeds EngeKanalvejTuren starter og slutter ved den store P-plads ved Sydvestpyntenfor enden af Kalvebodvej og er 10 km.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterendeveje og stier.1234APFISGå ned til stien bag pumpestationen.Gå til højre over træbroen.Man kan følge stien, der går parallelt med vejen.Gå til venstre, hvor skovstien møder diget.Afstikker til Kofoeds Enge og fugletårnet på dæmningenUdvalgte seværdighederP-pladsFugletårnInformationstavleShelter med vand, borde og bænke0500 mHejresøenSydvestpynten

13213 På vandretur - 8 kmDragør – Store MaglebyVandreturen går til to smukke, fredede landsbyerpå Amager. Dragør med snævre gydermelsmå, gule byhuse ud mod havnen og StoreMagleby med store gårde, gadekær langs hovedgadenog det åbne land rundt om. Dragørhavde sin første blomstring med hanse tidenssildeeventyr i 1200-tallet. Store Magleby erHollænderbyen, hvortil Christian d. 2. i 1521inviterede hollandske bønder, for at de kunnelære danskerne at spise grøntsager. Hol lændernevar også interesserede i ålefiskeri og skudefragt,og skabte dermed forbindelse mel lemDragør og Store Magleby.A Dragørs storhedstid var i 1700-tallet, hvorsejlskibene fragtede grøntsager, kolonialvarer ogkul mellem danske havne. Desuden havde manogså bierhvervene, lodsning, bjærgning, vævning,blegning af det nyvævede linned samt gåseavl.Som den første by i landet blev hele det gamleDragør fredet i 1964. De snævre, korte gyder har– som en behagelig sidegevinst – vist sig at skærmeså meget for vinden, at frugter som abrikoser ogvindruer gror bedre hér end i andre danske by er.B Kongevejen er Dragørs hovedstrøg. Apoteketog boghandelen i nr. 11 kaldes ”Kommandørboligen”.Den stammer fra 1800-tallet og var boligfor toldforvalter og lodsinspektør.C Løkkerenden er i dag en idyllisk, lille gydened til Øresund. I hansetiden var det en rende,som skuderne sejlede op ad til de forskellige byersstadepladser, hvorfra silden blev solgt og fragtetvidere til f.eks. Stettin og Lübeck. Læg mærke tilgadenavnene, som er meget bevidst valgt til atfortælle om byens rige historie.D På Havnepladsen ligger Dragør Museum.Huset er opført i 1753 til flere formål, bl.a. oplagringaf bjærgningsudstyr, sejlmagerværksted ogsmedehus.E Strandstræde nr. 8 er et af de største huse,som er opført af J.H. Blichmann, bygmesterenbag mange af de typiske ”skipperhuse”. Det eropført 1784 som bagergård og har fungeret somsådan lige til 1976.F Fogedens Plads nr. 7. Her mødtes byens 4vægtere. Hver time afsang de en vægtersang, indtilbyens nye indtægtskilde, landliggerne, i slutningenaf 1800-tallet klagede over ”larmen”.Med Amagerbanen i 1907 fi k Dragør sin sidstestore opblomstring som turistby. Ligesom i Skagenblev indbyggertallet fordoblet om sommeren,med københavnerne i huset og ejerne på loftet elleri udhuset.G Nyby er et nyere kvarter med huse, der er opførtefter en brand i 1848.H Hollænderhallen blev bygget af tyskerne i1944 og fungerede som hangar for fly, der skullerepareres. Fra 1945-47 blev hangaren suppleretmed 6 barakker og indrettet til lejr for op til1.500 krigsflygtninge. I dag bliver hallen brugttil idrætsformål.I Store Magleby kaldtes også for ”Hollænderbyen”.Store Maglebys hollandske bønder bevaredenemlig langt op i tiden deres nationale identitetog deres privilegier. De havde f.eks. indtil1822 et lokalt selvstyre. Grøntsagsdyrkningenlykkedes så godt, at Amager blev til én stor køkkenhave,hvor bønderne afsatte deres produkterpå ”Amagertorv” i København.J Store Magleby Kirke er Amagers næstældstekirke. Hollænderne ejede kirken helt indtil 1937.I 1611 og 1731 blev kirken fornyet og ombyggetefter hollandsk stil. Begge mindetavler er på hollandskmed lidt dansk og plattysk indblandet. Gåud på kirkegården og fi nd hollandske fornavnesom Crilles, Tønnes, Agth, Marchen og Leudo.K Amagermuseet fortæller historien om indvandringenog den efterfølgende landbokultur påAmager. Indgangen til museet er på Nordgård(1782) – den ældste, bevarede gård i Store Magleby.L Bemærk de store udflyttede gårde, der efter 2brande i landsbyen flyttede fra fællesskabet. Mankan se årstallene 1810-11 på gavlene, hvilket passermed årstallet for brandene.

DE133Nordre DragørvejJIHTuren er på ca. 8 km (excl. afstikker til Dragørfortetog Dragør Søbad). Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende cykel- og gangstiermed jord, asfalt- og brostensbelægning.12345APAfstikker til Dragørfortet (opført 1910). Flot udsigt!Afstikker til ”Gåserepublikken”, hvor to foreningerstadig holder gåseavlen i hævd.Afstikker til Dragør Søbad, der er en gammel badeanstaltfra 1933.Vandresti uden navn, i markskel, godt skjult af buske(I Kraks Kort kaldet Slørvej).Banestien (ikke skiltet hér) følger Amagerbanensgamle spor.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederP-plads0500 mABFCBanestienSlørvejKL45GPGAP23BF1CEDKirkevejLundestien

Sydamager1347 På cykeltur - 11 kmCykelturen fra Kongelunden til Dragør giveren oplevelse af, at det flade Amager også kanbyde på et spændende og varieret landskab,som for en stor del er fredet. Mange steder undervejser der et flot udsyn over havet og destore strandenge med et usædvanligt rigt fugleliv.Turen fører desuden forbi en række fæstningsanlæg,der i starten af 1900-tallet blevopført som en udbygning af Københavns gamleSø- og Landbefæstning.A Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige flådestyrker på vej fra Køge Bugt indtil København. Der er offentlig adgang til arealethver dag mellem 8 og 21. Bygningerne er afl åste.B Kofoeds Enge er et af Amagers fi neste naturområder.Ved strandengene yngler blandt andetstrandskade, klyde, dobbeltbekkasin og dværgterne.Amtets informationstavle fortæller om områdetsplante- og fugleliv.C Hestefælleden. Her havde Store Maglebybøndernederes heste på græs. I dag græsser derstadig dyr til gavn for strandengens fugleliv. Manfornemmer storbyens nærhed – i horisonten tronerAvedøreværket.D Stien op på det gamle havdige forløber på enjordvold som er resterne af et batteri (kanonstilling).Længere mod nord markerer knæk af digeten skanse, der var bygget ind i diget. Rækken afbatterier og skanser fra Kongelunden, langs Amagerssydkyst til Dragørfortet, blev anlagt i 1916som udbygning af Københavns landbefæstning.E Kongelunden blev plantet i 1818 for at sikreamagerbønderne brænde og gavntræ. I 1840 anlagdesEuropas første fasaneri, hvor man udsatteog fodrede fasaner. Kongelunden forsynedeblandt andet kongehuset med flere hundrede fasanerårligt.I træktiden gør mange småfugle ophold i skoven,og om foråret høres sangen fra de mange forskelligefuglearter, som fi ndes her.F Dragør Golfklub har plantet danske løvtræermellem banerne og opsat 75 stærekasser i håbom at stærene vil æde de gåsebiller som gør skadepå banernes græsdække.G Søvang. Villaerne inden for diget udgør medderes forskellighed et spændende udsnit af danskparcelhusarkitektur. Badebroen stammer fra1927 og er med sine 275 meter Danmarks længste– nedtagelige – badebro.H Hvidtjørnearealet er et gammelt strandoverdrevmed en spændende vegetation og flere sjældneplantearter. Den østlige del er indhegnet tilgræssende dyr, som skal hindre yderligere tilgroning.Det er tilladt at færdes i området.I Dragørfortet blev opført 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fortetsfunktion var at beskyde fjendtlige krigsskibe påvej op gennem Øresund. I dag er fortet i privateje,men der er offentlig adgang til fortarealet.J Dragør Museum ligger ved den gamle havn.Museet har om sommeren åbent mellem 12 og16 (lukket mandag).

Fælledvej135CEABFGHISøndre StrandvejTuren fra Kongelunden til Dragør er 11 km og forløberhele vejen på et fast underlag af asfalt ellergrus (græs på stien over golfbanen). Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.12AIVed at følge den lille sti op til venstre, kan der cyklespå havdiget indtil mødet med den asfalterede skovvej,som følges gennem skoven.Vælg den højre af de to veje, der går ind i skoven.Anbefalet rute tilbage fra Dragør til Kongelunden(10 km), med en afstikker til den gamle ”hollænderby”,Store Magleby og Amagermuseet. Museet harom sommeren åbent mellem kl. 12 og 16 (lukketlørdag)Udvalgte seværdighederInformationstavler01 kmI2D 1IIIIIIIJSkovvej

Amager Strandpark – Dragør13624 På cykeltur - 10 kmPå cykelturen fra den nye Amager Strandparktil Dragør kan du langs hele kysten oplevemange af de aktiviteter, der hører til en storby.På turen kan du se de store fragtskibe sejleigennem Øresund og på himlen den ene flyverefter den anden klar til landing. Du kommerforbi en nyanlagt bred badestrand og det nyeKastrup Søbad. Turen slutter ved Dragør medde charmerende gamle, gulkalkede huse ogsmalle, brostensbelagte gader.A Amager Strandpark er indviet i august2005. Ud for den gamle strand er der nu en heltny 2 km lang ø med brede strande og badebroer.Der er udlagt store arealer som naturområder. Ilagunen mellem øen og den gamle strand er derindrettet soppestrande til børn og en 1.000 metersvømme- og robane.B Kastrup Søbad genåbnede i 2004 efter dengamle badeanstalt fra 1912 måtte vige for Øresundsbroen.Søbadet er forbundet med kysten afen 90 meter lang handicapvenlig bro.C Udsigten over Øresund nydes bedst fra denkunstige bakke. Herfra kan man følge de mangeskibe, der sejler gennem Øresund i sejlrendenmellem Saltholm og Amager. Saltholm er ca. 16km 2 , omgivet af et stort fladvandet område, og erselv så flad, at det ofte kun er de få træbevoksninger,som kan ses. Øen er én af landets vigtigstefugleområder med ca. 20.000 ynglende kystfugle.Saltholm er fredet, og der er særlige adgangsogfærd selsbestemmelser af hensyn til fuglelivet.Der er i dag kun to fastboende på Saltholm, derejes af Saltholm Ejerlaug. Lauget består af 200ejere, der alle bor på Amager.D Bryggergården ved Kastrup Havn var oprindeliget kalkværk, der var anlagt i 1747 af stenhuggerog arkitekt Jacob Fortling. På Saltholmarbejdede flere hundrede mennesker i 1700-talletmed at bryde kalk. Kalken blev sejlet til KastrupHavn, hvor det blev brændt på kalkværket. Fortlingvar en driftig mand, der også byggede etmur- og tagstensbrænderi samt en fajancefabrikpå stedet. De tre virksomheder blev tilsammenkaldt Kastrup Værk. Fajanceproduktionen blevopgivet i 1789. Senere var der ølbryggeri på stedetog værket fi k sit nye navn. Syd for værket opførtelensgreve Chr. Danneskiold-Samsøe i 1847Kastrup Glasværk. Glasværket lukkede i 1979 ogblev nedrevet, mens bygningerne fra KastrupVærk i dag næsten er intakte. Hele det gamle miljøfra industriens tidligste barndom blev fredet i1971. Bygningerne er i dag boliger og værkstederfor håndværkere.E Københavns Lufthavn er landets største arbejdspladsmed ca. 22.000 ansatte. 19 millionermennesker passerer årligt gennem lufthavnen oghvert andet minut letter eller lander et fly. I 2003blev vejen øst om lufthavnen åbnet for trafi k. Ervindforholdene de rigtige, flyver de store maskinertæt hen over hovedet på én.F Øresundsbroen gjorde ved åbningen i 2000Danmark og Sverige landfast. Tunnelen fra Danmarkforener sig med broen på den kunstige ø,Peberholm. Gennem et dansk-svensk samarbejdeholdes der øje med, hvilke planter og dyr, deretablerer sig på den nye ø. I godt vejr kan man seMalmøs nye vartegn – det 190 meter høje, snoedetårn ”Turning Torso”. Tårnet er på 45 etagerog indeholder 170 lejlig heder.G Det høje, firkantede tårn på Øresunds Allé eret fyrtårn fra 1877. Fyret var koordineret med etandet fyr ved kysten samt med Nordre Røse Fyr,der kan ses som et bastant stentårn i vandet mellemAmager og Saltholm.H Dragørs beliggenhed ved Øresund har begunstigetfiskeri og søfart, som indtil dette århundredehar været byens eksistensgrundlag. Gåen tur ad de smalle, brostensbelagte gader i Dragørsgamle bydel. De fleste af de gamle huse eropført mellem slutningen af 1700-tallet og 1850.I Dragør Fort er en del af Københavns NyereBefæstning. Det blev opført i 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fra fortetkunne man beskyde fjendtlige skibe på vej opgennem Øresund. I dag er fortet i privateje, mender er offentlig adgang til fortarealet, og der erindrettet en restaurant.

1AmagerStrandparkAmager StrandvejABackersvejB2DCSaltholm3E137KystvejenFTuren starter ved Amager Strandpark og slutter iDragør by og er på 10 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Nordre Strandvej12345AMetrostationen Lergravsparken ligger på hjørnet afLergravsvej og Backersvej.På Amager Strandvej er der en del trafi k. Der er ingenlysregulering.Efter man er cyklet over motorvejen drejer man tilhøjre og følger cykelstien under vejen og fortsætterad den dobbeltrettede cykelsti til Kystvejen.Gør et stop og gå en tur langs kysten ad Strandstien.Herfra kan man se ind til Dragør by.Træk cyklen ad den ensrettede vej Strandlinien.Udvalgte seværdighederG4HØresunds Allé5I01 km