05.12.2012 Views

Arne Hardis - Historie-nu.dk

Arne Hardis - Historie-nu.dk

Arne Hardis - Historie-nu.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 18<br />

„En af Danmarks mest ansete Digtere“<br />

Faktisk imødekom Æresretten Rørdams bøn om forståelse og anerkendelse<br />

af hans motivers renhed i en grad, så det mest minder om optakten til en<br />

ren frifindelse. Det skete i begrundelsen for dommen: „Udvalget er fuldt<br />

overbevist om, at alene rent idealistiske Motiver har ligget til Grund for Valdemar<br />

Rørdams Holdning under Krigen og at enhver Tanke om personlig<br />

Fordel eller Vinding har ligget ham fjernt. Naar Udvalget alligevel har ment<br />

at maatte indstille, at det tilkendegives Vald. Rørdam, at han vilde være<br />

blevet ekskluderet af Dansk Forfatterforening, saafremt han ikke selv havde<br />

udmeldt sig, skyldes det, at der maa tillægges hans tyskvenlige Agitation<br />

den største Betydning netop paa Grund af hans Position som en af Danmarks<br />

mest ansete Digtere.“ Samme forståelse af Rørdams motiver ses<br />

end<strong>nu</strong> tydeligere i den redegørelse, Æresretten formentlig udsendte til offentligheden<br />

29. marts 1946 – se bilaget på side 236.<br />

Måske afspejler dobbeltheden i dommen en usikkerhed i selve Æresretten,<br />

på den ene side fanget af den bundne opgave at måtte udskille Rørdam og<br />

på den anden side præget af en nagende ulyst ved at skulle berøve den<br />

angrende mand mælet, der årtier før besættelsen både havde talt for hjemmeværn<br />

og advaret mod 9. april. Der må skrives på fornemmelser her –<br />

megen dokumentation er der ikke at hage sig fast i – men Torben Lunds<br />

kladde til Æresrettens betænkning indikerer også noget sådant. Også her<br />

opregnes så mange undskyldninger og modifikationer, at man fornemmer<br />

at læse en procedering for frifindelse. Torben Lund har – måske derfor –<br />

ved eftertanke eller efter drøftelse med Kirk og Dumreicher i håndskrift tilføjet<br />

begrundelsen for, hvorfor man så alligevel ikke lod sagen falde: Den<br />

håndskrevne tilføjelse handler netop om, at Rørdams tyskvenlige agitation<br />

måtte tillægges den største betydning, fordi han var så anset som digter.<br />

Spliden overvindes ved – for sidste gang – at fejre Rørdam som en af Danmarks<br />

største digtere. Ved at løfte ham op for at kunne lade ham falde. Forstået<br />

på den måde er dommen over Valdemar Rørdam ikke udtryk for indre<br />

splid, men tværtimod et af de få tilfælde i Æresretten, der lever op til den<br />

underliggende forudsætning for kunstnerorganisationernes udrensning af<br />

de unationale, som anes som den egentlige grund til, at åndslivets organisationer<br />

var så stærkt repræsenteret blandt udrenserne: At kunstnere ikke<br />

bare har et publikum større end menigmands, men har en særlig, privilegeret<br />

adgang til Det Sande, Det Egentlige og Det Gode – og derfor et særligt<br />

ansvar som folkets førere og vejledere.<br />

„De var alle sammen blevet vildført“<br />

Hvis denne usikkerhed var skjult til stede i Æresretten, så kom den op til<br />

overfladen, da Forfatterforeningen på forårsgeneralforsamlingen i 1946<br />

meddelte medlemmerne resultatet af Æresrettens arbejde. Det var Foreningens<br />

næstformand, medlem af Æresretten Carl Dumreicher, der redegjorde<br />

for Æresrettens enstemmige beslutninger og den ligeledes enstemmige<br />

tilslutning fra Forfatterforeningens bestyrelse. Redegørelsen var en ordret<br />

oplæsning af den betænkning over Æresrettens arbejde, som lå færdig fredag<br />

den 29. marts 1946. Betænkningen blev øjensynlig i sin helhed tilstillet<br />

pressen – en artikel med ordrette gengivelser af store dele af betænkningen<br />

stod at læse i Berlingske Tidende søndag den 31. marts under overskriften<br />

„Forfattere – der svigtede under Besættelsen“.<br />

Da Dumreicher var færdig med sin oplæsning, klappede forsamlingen, dirigenten<br />

takkede Æresretten og bestyrelsen og påpegede, at det mest vær

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!