hanna lassen

Man keder sig med andre ord ikke. Og der er altid
emner at samtale om. Overalt, på gaden, på balkoner
og verandaer, sidder folk og snakker. Der tales meget
og længe og højt om alt, hvad der foregår, også de gode
ting, for lige så tit går tingene glat. Som når statsapparatet
fungerer, og de ansatte er dygtige og kompetente,
hjælpsomme og elskværdige, og der bliver længere
og længere mellem de tilfælde, hvor man skal være
noget eller kende nogen for at få tingene gennemført
og slipper for at løbe spidsrod i de græske korridorer.
Medmenneskeligheden, der var så håndgribelig, da jeg
først kom hertil, er stadig til stede, trods de enorme
folkemængder i den kæmpestore by. På de små cafeer,
de såkaldte kafenía, som under alle tider og forhold har
været det sted, hvor mændene gik hen og fik de sidste
nyheder og tips om arbejde eller ledige boliger, sidder
man og spiller brætspil, távli, og får sig en hyggelig
snak over en kop græsk ka�e. I de rigtige kafenía kommer
der kun mænd. Det er et fristed og et samlingspunkt
for dem, ikke mindst for de mænd, der er alene.
45 år er længe. Inderst inde er jeg dansk, ikke pæredansk,
for jeg er halvt svensk. På en måde var det
nok godt, at jeg så sjældent har kunnet rejse hjem til
Danmark. Jeg blev simpelthen nødt til at tilpasse mig,
kunne ikke bare tage pauser fra udfordringerne. For
øvrigt kommer man efter mange år i udlandet ’hjem’
til noget, der ikke længere er det samme. Selv om
København ikke har ændret sig så meget som Athen,
så er det ikke den samme by, jeg forlod i slutningen af
60’erne, og langtfra de samme mennesker.
Athen er heller ikke den samme by, og athenske
dage er aldrig ens. Jeg har været vidne til en rivende
udvikling, og dog er byen fundamentalt den samme,
eller rettere: byerne, for Athen består af en række
vidt forskellige kvarterer, der hver har deres eget lille
centrum, kvarterer der stadig i meget høj grad hver
især tiltrækker folk fra bestemte dele af landet, med
egne lokalpatriotiske foreninger, folkedansegrupper,
cafeer og ikke mindst traditionelle kafenía. Der sker
15