Fra Hjortespring en af de grønne kiler

Hjortespring, vest – Jonstrup Vang604 På vandretur - 10 kmDet meste af turen går gennem den vestlige delaf Hjortespringkilen. Her i den smalleste afKøbenhavns “grønne kiler” kan man opleve,hvordan by og land spiller sammen. Turen gårgennem et meget afvekslende landskab medgræssende dyr, dyrkede marker, levende hegn,søer og nybyggede boligkvarterer. Undervejskommer man igennem den gamle, spændendeog varierede statsskov, Jonstrup Vang.A På begge sider af vejen vokser kæmpebjørneklo,der for over 100 år siden blev indført til landetfra Kaukasus som haveplante. De sidste 20-30år har den bredt sig voldsomt på mange naturarealer.Bjørneklo udkonkurrerer de oprindeligevilde blomster, og dens saft kan give alvorlig eksem.B Vi er i grænselandet mellem land og by. Turengår igennem et rigtigt landbrugslandskab medmarker og levende hegn – og et øjeblik efter stårman ved kanten af den nye bebyggelse på Østerhøj.Det spændende landskab er et resultat af BallerupKommunes store plejeindsats. Markernedyrkes økologisk af Grantoftegaard, der ligger iPederstrup.C Som for 200 år siden kan man se kvæg, dergræsser i skoven. Her lå en af områdets mangefrugtplantager, der forsynede københavnerne medstore mængder frugt. Man kan stadig se terrasserne,som man efter sydlandsk mønster havde anlagtpå bakkeskråningen.D Københavns Amt har givet tilskud til at ryddeet tæt pilekrat, der helt dækkede hjørnet af marken.Nu er der skabt mulighed for, at der om foråretkan stå vand i lavningen til glæde for frøer ogtudser. Da vandhullet normalt tørrer ud om sommeren,kan der ikke leve fi sk og rovinsekter. Detgiver haletudserne større chance for at overleve.E Det 200 år gamle stengærde markerer grænsentil statsskoven, Jonstrup Vang. Oprindeligt tilhørteJonstrup Vang kongen, og den blev alleredei 1600-tallet indhegnet. I den lysåbne skov måtteder ikke komme husdyr, fordi græsset skulle brugestil at lave hø til vinterfoder.F Skygge fra den tætte underskov forhindrer, atde høje, slanke egetræer danner “vanris” – små sidegreneder vokser ud fra stammen. Om 100 årvil stammerne kunne bruges til fi nt, knastfrit møbelfinér – hvis altså det er moderne til den tid!G Der er en eksotisk stemning under de kæmpethuja,som står vest for skovsøen Lille Sejdam –også kaldet “Aphrodites Øje”. Selv om stammerneer tykke, er træerne ikke så gamle, som man skulletro – prøv selv at bestemme deres alder ved attælle antallet af årringe på stubbene! Øst for søenstår der nogle store sitkagraner, der ligesom kæmpethujastammer fra det vestlige Nordamerika.H Dette stykke af skoven har Københavns Statsskovdistriktudlagt som “naturskov”, hvor derkun sker træfældning i meget begrænset omfang.Den gamle eg hedder “Grenadéren” og er medsine 4-500 år formodentlig skovens ældste indbygger.Grenadéren kæmper om lyset med de yngre,men højere nabotræer.I Nord for Skovlystvej er der et areal med 200-årige lindetræer. I dag er lindetræer et megetsjældent skovtræ, men i bronzealderens urskovevar linden lige så almindelig, som bøgen er det idag. Dette stykke af skoven er udlagt som “urørtskov”.J I lysningen er der bålplads og klatretræer.Stendyssen i nordenden af lysningen er en begravelsespladsfra oldtiden.K Med sin lille indkøbsgade, husenes livlige farverog en spændende arkitektur adskiller Egebjergsig fra mange nybyggede kvarterer. De gamlelergrave fra det tidligere Egebjerg Teglværk ernu landsbygadekær.L Her var der tidligere nyttehaver, som nu erved at springe i skov. Det er forklaringen på, atder mellem de “vilde” planter er usædvanlig mangehaveplanter, bl.a. japansk pileurt, rynket rose,liguster, sildig gyldenris, lupin, berberis, japanskkvæde, ribs, brombær, mirabeller og æbler. Maner velkommen til at smage på bær og frugter!