Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søeri Københavns Amt2003― Vurderet på baggrund af vandkemiskeog biologiske forhold.Stokkerup Dam, august 2003Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003Konsulent: Flemming Nygaard Madsen

INDHOLDSFORTEGNELSEFORORD .........................................................................................................................1OVERSIGTKORT MED SØERNES PLACERING...................................................51 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSERNE........................................................72 FELTUNDERSØGELSER ....................................................................................82.1 FYSISKE OG KEMISKE UNDERSØGELSER .............................................................82.2 BIOLOGISKE UNDERSØGELSER ...........................................................................93 VURDERING AF MILJØTILSTANDEN I DE ENKELTE SØER ................113.1 BIRKEDAMMEN ................................................................................................113.2 BROBÆK MOSE ................................................................................................153.3 BØLLEMOSEN...................................................................................................193.4 CHRISTIANSHØJ GRUSGRAVSØ .........................................................................233.5 ENRUM DAM.....................................................................................................273.6 FISKESØEN .......................................................................................................313.7 FUGLESANGSSØEN ...........................................................................................353.8 HAKKEMOSEN..................................................................................................393.9 HEJRESØEN ......................................................................................................433.10 HJORTEKÆRET .................................................................................................473.11 HØHOLMSØ ......................................................................................................513.12 KLYDESØEN .....................................................................................................553.13 KOLLELEV MOSE ..............................................................................................593.14 KORSHULLET ...................................................................................................633.15 LANGKÆRET ....................................................................................................673.16 NYDAM ............................................................................................................713.17 PORSEMOSEN ...................................................................................................753.18 SKALLEMOSE SØ ..............................................................................................793.19 SMØRMOSEN ....................................................................................................833.20 STOKKERUP DAM .............................................................................................873.21 STORE HULSØ ..................................................................................................913.22 VIDNÆSDAM ....................................................................................................954 SAMMENFATNING ............................................................................................974.1 AREAL..............................................................................................................984.2 FOSFOR ............................................................................................................994.3 KVÆLSTOF.....................................................................................................1004.4 KLOROFYL .....................................................................................................1014.5 SAMMENHÆNG...............................................................................................1025 REFERENCER ...................................................................................................1036 BILAGSOVERSIGT ..........................................................................................1056.1 KEMI-ANALYSER 2001-2003..........................................................................1076.2 KEMI-ANALYSER 1996-1997..........................................................................1096.3 PROFILMÅLINGER 2003..................................................................................1116.4 VEGETATION 2003 .........................................................................................1133

Oversigtkort med søernes placering.22155342113102014181619271117861129Figur 1: Placeringen af de 22 undersøgte søer, som vurderes i denne rapport.1. Birkedammen 9. Hejresø 17. Porsemosen2. Brobæk Mose 10. Hjortekæret 18. Skallemose sø3. Bøllemosen 11. Høholmsø 19. Smørmosen4. Christianshøj Grusgravsø 12. Klydesø 20. Stokkerup Dam5. Enrum Dam 13. Kollelev Mose 21. Store Hulsø6. Fiskesøen 14. Korshullet 22. Vidnæsdam7. Fuglesangssø 15. Langkæret8. Hakkemosen 16. Nydam5

1 Baggrund for undersøgelserneKøbenhavns Amt er i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 9 forpligtet til at føre tilsynmed vandløb, søer og kystnære farvande samt til at kontrollere at de fastsattemålsætninger opnås. Amtet foretager derfor en overvågning af udvalgte søer for at følgemiljøtilstanden, samt at generere viden til den daglige sagsbehandling vedrørendeamtets overfladevand.I Københavns Amt findes der over 2.000 søer og ca. 500 af dem er større end 0,1 ha.Størstedelen af søerne er næringsstofbelastede (eutrofierede), hvilket i langt de flestetilfælde skyldes tidligere tiders tilledning af urenset spildevand. Næringsstofberigelsenmedfører bl.a. en kraftig algevækst og generel forarmning af dyre- og plantelivet.I amtet er 2 større søer omfattet af vandmiljøplanens overvågningsprogram(NOVA-2003), nemlig Furesøen og Bagsværd sø, hvor miljøtilstanden overvågesintensitivt (19 tilsyn pr. år) /1,2/. Derudover har der, under NOVA-programmet,foregået en ekstensiv overvågning (8 tilsyn pr. år) af de såkaldte klausulerede søer:Christianshøj grusgrav, Høholm Sø, Kollolev Mose, Nydam, Skallemosen, Store Hulsø,Tueholm Sø, Vallensbæk Sø og Vidnæs Dam /10/Denne rapport er en opfølgning på småsøprogrammet fra 1996-97, hvor miljøtilstandeni 22 småsøer blev bedømt. Nærværende rapport omhandler de samme 22 småsøer oggiver således et billede af udviklingen i søernes miljøtilstand.Ved undersøgelserne i 1996-97 blev hovedvægten lagt på de 16 søer der var særskiltmålsatte i Regionplan 1997. Derudover blev yderligere 6 søer inkluderet iundersøgelsesprogrammet på baggrund af deres interessante biologiske system, samtbeliggenhed i interesseområder som f.eks. biologiske kerneområder, landskabeligeinteresseområder, regionale friluftsområder eller områder omfatte af særligegrundvandsbeskyttelsesinteresser /3/.Nærværende rapporten belyser miljøtilstanden i forskellige typer søer, fra brunvandedetil helt klarvandede og fra næringsfattige til næringsstofberigede.7

2 FeltundersøgelserFeltundersøgelserne blev foretaget i sommerhalvåret, maj til september og omfattedefysisk-kemiske og biologiske undersøgelser. De fysisk-kemiske undersøgelser havde tilformål at bestemme søens næringstofniveau samt eventuelle springlagsdannelse.Hvorimod de biologiske undersøgelser skulle vurdere søens biologiske struktur ogtilstand.På de søer der indgik i det klausulerede nova-program blev der én gang i perioden 2001-2003 udført 7-8 tilsyn det pågældende år. På de resterende søer blev der foretagetmindst ét sommertilsyn i 2003.Derudover blev der i 2003 udført en undersøgelse af undervandsvegetationen påsamtlige 22 søer, fordelt med 11 vegetationsundersøgelser i forbindelse mednærværende feltundersøgelser, suppleret med undersøgelser i /5,10/.2.1 Fysiske og kemiske undersøgelserIlt og temperaturHvor det var praktisk muligt blev der foretaget profilmålinger af ilt og temperatur.Temperatur profilerne skulle afgøre om der optræder springlag, som kan have storbetydning for iltforholdene i søen. Springlag optræder i dybere eller vindbeskyttede søerog er tilstede hvis der registreres en temperaturændring større end 1 °C per metersdybde.Derudover blev der i en lang række søer målt pH i overfladevandet (0,2 m).Til ilt-, pH- og temperaturmålinger blev der anvendt en WTW-Oxi iltmåler.SigtdybdeSigtdybden blev målt ved hvert tilsyn. Der er flere faktorer der har indflydelse påsigtdybden f.eks. kan indholdet af humusstoffer eller suspenderet materiale forårsage /bevirke en lav sigtdybe, mens det i andre søtyper er mængden af alger der er denvæsentligste årsag til en lav sigtdybde.8

VandkemiDer ved hvert tilsyn udtaget vandprøver med en hjerteklapvandhenter på det dybestested i søen. Vandprøverne er udtaget som søblandingsprøver, idet der er udtaget vandfra forskellige dybder. I hovedparten af søerne er vandprøverne udtaget i følgendedybder.− overfladen (0,2 m)− sigtdybden− 2 x sigtdybden (dog ikke dybere end oversiden af et evt. springlag)Vandprøverne er hovedsageligt analyseret for følgende parametre:− Total-kvælstof− Nitrit- og nitrat-kvælstof− Total-fosfor− Orthofosfat-fosfor− Suspenderet stof, tørstof− Klorofyl-a− Chlorid− Salinitet− pHEndvidere blev alkaliniteten bestemt på nogle få søer, hvor undervandsvegetationenkunne være styret af netop alkaliniteten.2.2 Biologiske undersøgelserDe biologiske undersøgelser skulle danne grundlag for en vurdering af søens biologiskestruktur og tilstand. Således undersøgtes sammensætningen og udbredelsen afundervands- og flydebladsvegetationen. Ligeledes blev der foretaget en beskrivelse afsøernes omgivelser, terrænforhold, søbreddens udformning og tilhørendebredvegetation. Det blev endvidere registreret om der fandtes fisk eller padder i søen ogved en del af tilsynene blev der desuden foretaget fugleoptælling.9

3 Vurdering af miljøtilstanden i de enkelte søer3.1 BirkedammenBirkedammen er beliggende på den nordvestlige del af Vestamager, omkring 200 metersydøst for Kalvebodbroen.Tilløb og afløbDer er ingen tilløb til Birkedammen, mens afløbet fra søen går til ”sydvestkanalen”, derogså modtager vand fra Hejresøen (afsnit 3.9).BeskrivelseBirkedammen ligger mod vest nær ved havdiget og er derfor meget lavt beliggende iterrænet. Mod øst grænser søen op til en mindre birkeskov, heraf søens navn. Områdetnord og syd for Birkedammen er som helhed bart og åbent og består hovedsageligt afgræsslette.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Birkedammen ligger forholdsvis højt med en konc. af total-P ogtotal-N på hhv. 0,15 og 1,8 mg/l (9. sep. 2003). Det høje indhold af næringsstofferresulterer også i et klorofyl-indhold på hele 57 µg/l (9. sep. 2003).Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøen0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.1 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyreliv 2003Søen omkranses af en veludviklet rørsump, der er forholdsvis artsfattig med tagrør somden altdomminerende art. I den østlige del af søen findes en mindre ø, hvor derfortrinsvis vokser birketræer. Øen er ligeledes omkrænset af en op til 2 meter bredrørsump med talrige tagrør og enkelte dunhammer.Ved tilsynet i starten af september var vandet noget uklart med en sigtdybde på 0,9meter. Trods den lave sigt var store dele af søbunden dækket af et kraftigt tæppebestående af Tornløs Hornblad og trådalger.11

3.2 Brobæk MoseTørvegraveme i Brobæk Mose er beliggende midt i Gentofte kommune, omkring 300meter vest for Gentofte Sø’s nordlige ende. Ved tilsynene er det den sydligste tørvegravder er undersøgt, idet de to nordlige er meget vanskeligt tilgængelige.Tilløb og afløbDet største tilløb til tørvegravene er Fasanhaverenden, en drængrøft der afleder vand frahaverne på moræneskrænten i sydvest. Endvidere er der et mindre tilløb via endrængrøft fra vest. Begge tilløb har en konstant, kildefødt vandføring. Afløbet fra denstørste sydlige tørvegrav går via den mellemste til den nordligeste tørvegrav, som på sinnordside har afløb til Brobækken.BeskrivelseTo af Brobæk Moses tørvegrave kan tidsfæstes til 1800-tallet, nærmere bestemt tilperioden 1848-63, idet der i denne periode er indleveret dyreknogler til ZoologiskMuseum, fundet ved tørvegravning i ”Vangede Brogaards Mose”. Omkringårhundredskiftet gravedes mosens to nordligeste tørvegrave.Brobæk Mose blev fredet i 1988 og udpeget som EU-habitatsområde i 1995.Vandkemi 2003Brobæk Mose har et højt næringsstofniveau med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,24 og 1,3 mg/l (16. juli 2003). Det høje indhold af næringsstoffer afspejles dog ikke iklorofyl-indholdet, der ligger på beskedne 11 µg/l (16. juli 2003).Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.2 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.15

Vegetation og dyreliv 2003Trævæksten i Brobæk Mose består fortrinsvis af ask, rød-el og birk. Tørvegravene eromkranset af en veludviklet rørsump bestående af tagrør samt enkelte smalbladetdunhammer og bregner.Undervandsvegetationen domineres totalt af Tornfrøet Hornblad, der i et 0,5-1,0 metertykt lag dækker 80-90% af søbunden. Store forekomster af Tornfrøet Hornblad ernormalt kendetegnende for klarvandede, naturligt næringsrige søer og sigten var ogsåsærdeles god, med sigt til bund (1,2 meter). Søbunden var enkelte steder dækket af”liglagen”, formentlig på grund af begyndende nedbrydning af den store mængdeundervandsplanter.Der blev i forbindelse med søtilsynet observeret et beskedent fugleliv, med en forladtsvanerede, nogle få blishøns og 1 grønbenet rørhøne.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Brobæk Mose har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf.tabel 3.2. Næringsstofniveauet er uændret og undervandsvegetationen er stadig megetudbredt og totalt domineret af Tornfrøet Hornblad.Ved tilsynet i 1996 blev der observeret mindre plamager af trådalger nær afløbet modnord.Tabel 3.2 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelses runder hhv.1996 og 2003, samt 1986-data.Brobæk Mose22-jul-198628-aug-199616-jul-2003Total-N (mg/l) 1,9 1,3 1,3Nitrit-nitrat-N (mg/l) 1,4 0,012 0,072Total-P (mg/l) 0,15 0,11 0,24Ortho-P (mg/l) 0,14 0,01 0,17susp.stof (mg/l) 12 4,6Klorofyl a (µg/l) 33 11pH 7,6 7,7 8,5Alkalinitet (mmol/l) 4,5 4,31 5,8Total-jern 0,16 0,04Chlorid (mg/l)Farvetal (PT-mg/l)Sigtdybden (m) 0,5 bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=1 n=1 n=116

Konklusion 2003Brobæk Mose er en lavvandet mindre sø, med en god miljøtilstand. Søen er klarvandetog har, trods sin ringe størrelse, en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund afovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen iRegionplan 2001 vurderes for opfyldt.17

3.3 BøllemosenBøllemosen er beliggende i den nordlige del af Jægersborg Hegn, ca. ½ km nordvest forSkodsborg.Tilløb og afløbBøllemosen tilledes vand fra skovgrøfter. Afløbet er delvis rørlagt og går til Øresundgennem Struckmannsparken.BeskrivelseSøen i Bøllemosen er sur- og særdeles brunvandet (dystrof) og er det bedste eksempelpå en brundvandet sø i Københavnsområdet. Årsagen til vandets brune farve er søensstore indhold af hummusstoffer, som siver ud fra den omkringliggende mose.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Bøllemosen er moderat med en konc. af total-P og total-N påhhv. 0,09 og 1,1 mg/l (sommergennemsnit, n=5). Den væsentligste styrende faktor erdog vandets kraftig brune farve, med et farvetal på hele 519 PT-mg/l.(sommergennemsnit, n=5), hvilket også resulterer i en ekstrem lav sommersigtdybde påunder 30 cm.Søvandet i Bøllemosen er surt med en pH omkring 5, hvilket skyldes jordbundsforholdeneog den meget lave alkalinitet.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.3 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.19

Vegetation og dyreliv 2003Mosen er en såkaldt birke-sphagnum-mose og er karakteriseret ved planter somkrybende pil, kragefod, hedelyng, soldug, tranebær, el og birk. I mosens randzoner erder interessante hængesækområder med bl.a. den ret sjældne kærmysse.Der er ikke registreret nogen former for undervandsvegetation, hvilket skyldes denmeget lave sigtdybde (0,3 meter) pga. vandets naturligt brune farve /10/.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Bøllemosen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel3.3. Næringsstofniveauet er nogenlunde uændret, med et moderat højt indhold aforganisk fosfor og kvælstof, der sandsynligvis stammer fra det store indhold afhumusstoffer i søen. Humusstofferne interferer også ved klorofylbestemmelsen og derer derfor ingen pålidelige klorofylmålinger. Ligeledes er vandets ekstrem brune farveskyld i, at der ikke er undervandsvegetation i Bøllemosen.Tabel 3.3 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 (enkeltprøve) og 2003 (tidsvægtet sommer gns.)Bøllemosen09-sep-1996Sommer 2003Total-N (mg/l) 1,6 1,1Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,003 0,02Total-P (mg/l) 0,11 0,09Ortho-P (mg/l) 0,03 0,01susp.stof (mg/l) 9,0 6,9Klorofyl a (µg/l) - -pH 5,5 5,1Alkalinitet (mmol/l) 0,2 0,1Total-jern (mg/l) 0,98Farvetal (PT-mg/l) 519Sigtdybden (m) 0,2 0,3Springlag ja jaVegetation nej nejn=1 n=520

3.4 Christianshøj grusgravsøSøen er beliggende i et meget kuperet terræn lige nord for Kirke Værløse. Søen er engrusgravsø og er ikke officielt navngivet, men da søen ligger nær gården Christianshøj,findes det naturligt at give søen dette navn. Området omkring søen har tidligere væretKirke Værløses losseplads, men benyttes i dag som golfbane.Tilløb og afløbDer er ikke observeret til- eller afløb.BeskrivelseSøen har en stejl bundprofil pga. dens store dybde (op til 10 meter) og dens beskedneareal på ca. 1 ha. Dybden tiltager derfor hurtigt og 2 meter-dybdekurven findes i enafstand af kun 5 meter fra bredden. I den østlige ende af søen findes dog et mindrelavvandet område, hvor vanddybden svinger mellem 0,5 – 1 meter. Denne del af søen erformentlig et godt gyde- og opvækstområde for fisk og fugle.Christianshøj grusgravsø hører til de mest klarvandede søer i Københavns Amt. Søen erA1 målsat som en sø med særlig videnskabelig interesse.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Christianshøj grusgravsø er meget lavt med en konc. af total-P ogtotal-N på hhv. 0,03 og 0,57 mg/l (tidsvægtet sommergennemsnit, n=6). Det laveindhold af næringsstoffer afspejles også i et meget lavt klorofyl-indhold på kun 5,2 µg/l.Det lave næringstofniveau er kendetegnende for lagdelte søer (med lille eksternbelastning), hvor der sker en afkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsenfra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdeles næringsfattigt ogfremtræder ekstremt klarvandet.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.4 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.23

Vegetation og dyreliv 2003Undervandsvegetationen er særdeles artsrig med 9 arter. Vegetationens dybdegrænseligger omkring 3 meter, men pga. søens stejle skrænter tæt på land er den samlededækningsgrad kun på 5-10 % af søbunden. På lavt vand optrådte overvejende vejbredskebredog seglmos, mens alm. vandpest, kruset vandaks og tornfrøet hornbladdominerede i dybden 1-3 m. Derudover optrådte følgende arter fåtalligt; skør kransnål,korsandemad, spæd pindsvineknop og roset-vandstjerne. I dybden større end 3 mregistreredes alene dusk-vandhår /5,10/.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Christianshøj grusgravsø har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til2003, jvf. tabel 3.4. Næringsstofniveauet har ligget lavt gennem heleundersøgelsesperioden, med lidt år til år fluktuationer. Det næringsfattige søvandresulterer i et ekstrem lavt klorofyl-indhold omkring 4-5 µg/l. Sigtdybden er ligeledesuændret gennem perioden og en af amtets bedste med en sommersigtdybde på over 3meter.Tabel 3.4Vandkemi og feltdata fra 1994 og 1996 (enkelt tilsyn) og 1997 til 2003, som tidsvægtetsommergennemsnit.Christianshøjgrusgravsø04-aug-199404-sep-1996Total-N (mg/l) - 0,91 0,62 0,43 0,51 0,41 0,57Nitrit-nitrat-N (mg/l) - 0,016 0,018 - - - 0,002Total-P (mg/l) - 0,077 0,023 0,022 0,015 0,017 0,029Ortho-P (mg/l) - 0,005 0,003 - - - -susp.stof (mg/l) - 5,8 - - - - -Klorofyl a (µg/l) - 19 5,4 4,1 4,4 5,4 5,2pH - 7,9 8,1 8,1 8,2 8,2 8,2Alkalinitet (mmol/l) - 4,9 - 3,1 3,3 3,3 5,0Farvetal (PT-mg/l) - - - - - - 9Sigtdybden (m) 3,9 3,1 3,1 3,6 3,9 3,1 3,3Springlag ja ja ja ja ja ja jaVegetation ja ja ja ja ja ja jaSommer 1997Sommer 1998Sommer 1999Sommer 2000Sommer 2003n=1 n=1 n=3 n=2 n=2 n=5 n=624

Konklusion 2003Christianshøj grusgravsø er en lille sommerlagdelt sø på 1 ha. med en særdeles godmiljøtilstand. Søen er yderst klarvandet og har, trods sin ringe størrelse, en artsrigundervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse imiljøtilstanden og A1-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt.25

3.5 Enrum damEnrum dam, tidligere Store Sortemose dam, er beliggende i den nordøstlige del afSøllerød kommune, tæt på Skodsborg Strandvej.Tilløb og afløbDer er ikke observeret direkte tilløb til søen. Ifølge Søllerød Kommunesspildevandsplan bliver der kun tilledt overfladevand fra det område der dækker vejenEnrum dam med en teoretisk tilledning på max. 11 l/s. Søen afvander til Kighanerendeni vest.BeskrivelseVed den sydvestlige ende af søen er der villahaver helt ned til søbredden, hvorimod denøvrige del af søen er omkranset af skov. Søen har i en periode været helt tilgroet og blevi starten af halvfemserne oprenset. I den forbindelse blev der etableret nogle store øer isøen, så Enrum dam nu har en mere kanalagtig karakter.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Enrum dam er moderat med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,15 og 1,7 mg/l (4. aug. 2003). Enrum dam er let brunvandet, som følge af storemængder blade på søbunden og den omkransende skov. Derfor skyldes den urealistiskhøje klorofyl-måling, på 190 µg/l humusstoffer i søvandet. Søvandet er dog ikke surtsom Bøllemosens, og har en pH omkring de 7,5.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.5 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.27

Vegetation og dyreliv 2003De store øer der er kendetegnende for søen er tæt bevokset med tagrør.Bredvegetationen i den sydvestkige del af søen er fjernet, idet græsplænerne går heltned til vandkanten. Resten af søbredden har en meget kraftig og alsidig bredvegetationder er domineret af høj søgras, rød-el og tagrør.Undervandsvegetationen var sparsom. Der var enkelte forekomster af hvid åkande ogsvømmende vandaks svarende til en dækning på 5-10 %. Butbladet vandaks og slankblærerod var mere talrig med en dækning på hhv. 10 og 15 %. Så på trods af søvandetsbrunfarvede karakter, dækker undervandsvegetationen omkring 30 % af søbunden.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Enrum dam er blevet bedre fra 1997 til 2003, jvf. tabel 3.5.Næringsstofniveauet er reduceret med 50 % for Total.N og 25 % for Total-P ogundervandsvegetationen er mere udbredt i 2003. Forbedringen af søens miljøtilstandafspejles tydeligt i sigtdybden der er mere end fordoblet.Tabel 3.5 Vandkemi og feltdata fra 1997 til 2003,som gennemsnit og enkelt tilsyn.Enrum damSommer 19974-aug-2003Total-N (mg/l) 3,2 1,7Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,01 0,003Total-P (mg/l) 0,21 0,15Ortho-P (mg/l) 0,01 0,002susp.stof (mg/l) 7,5Klorofyl a (µg/l) 242 190pH 7,8 7,5Alkalinitet (mmol/l) 0,9Total-jern (mg/l)Farvetal (PT-mg/l)Sigtdybden (m) 0,3 0,7Springlag nej nejVegetation ja jan=3 n=128

Konklusion 2003Enrum dam er en lavvandet og let brunvandet sø, med en tilfredsstillende miljøtilstand.Søen har trods sin let brunvandede karakter en sparsom men interessantundervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der sket en forbedring imiljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt.29

3.6 FiskesøenFiskesøen eller Hedelandssøen, som den også kaldtes tidligere, er beliggende i dennordlige del af Hedeland i Høje-Taastrup Kommune.Tilløb og afløbDer er ikke observeret til- eller afløb.BeskrivelseSøen har tilnærmelsesvis form som en trekant i nord og en ellipse i syd forbundet af etsmalt løb.Fiskesøen blev etableret i 1976, hvor gravningen af grus i dette område blev afsluttet.Søen er opstået i forbindelse med en fuldstændig bortgravning af gruslaget, hvorved derer sket en blotlæggelse af undergrundens grundvandsførende sprækkesystem.Vandkemi 2003Fiskesøen har det laveste næringsstofniveau af alle 22 undersøgte søer, med en konc. aftotal-P og total-N på hhv. 0,013 og 0,5 mg/l (14. juli 2003). Det lave næringsstofniveauskyldes sandsynligvis at søen er grundvandsfødt sammenholdt med en utrolignæringsfattig jordbund i søens direkte opland. Dertil kommer den meget veludvikledeundervandsvegetations potentiale til at binde næringsstoffer i sommerhalvåret. Det laveindhold af næringsstoffer afspejles også i et meget lavt klorofyl-indhold på kun 4,4 µg/l.Søvandet er ekstremt klart med sigt til bund, hvilket er over 2 meter (14. juli 2003).0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.6 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit (n=6) ellerenkelte sommervandprøver.31

Vegetation og dyreliv 2003Bredvegetationen er meget sparsom og domineres tagrør, dunhammer, pil og el. Der erdesuden to mindre holme med tagrør i søen.Undervandsvegetationen i Fiskesøen er særdeles veludviklet, med en dækningsgrad påover 90 %. Undervandsvegetationen i den ”dybe” del af søen (> 1 m.) var totaltdomineret af kransnålsalger. Derudover bestod undervandsvegetationen af TornløsHornblad og Akstusindblad og enkelte forekomster af svømmende vandaks. Endeligblev der observeret enkelte kager af trådalger i overfladen.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Fiskesøen er umiddlebart blevet bedre fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.6.Næringsstofniveauet er reduceret med over 50 % for både Total-N og Total-P. Derimodligger klorofyl-indholdet på samme lave niveau. Forbedringen af søens miljøtilstandafspejles tydeligts i en mere veludviklet undervandsvegetation i 2003 med dominans afkransnålsalger (Chara sp.), der er kendetegnende for klarvandede næringsfattige ogkalkrige søer.Tabel 3.6 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003Fiskesøen30-sep-199614-jul-2003Total-N (mg/l) 1,15 0,54Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,012 0,004Total-P (mg/l) 0,040 0,013Ortho-P (mg/l) 0,004 0,011susp.stof (mg/l) 5,2 1,0Klorofyl a (µg/l) 3,6 4,4pH 8,3 8,2Alkalinitet (mmol/l) 2,8 4,0Total-jern 0,15Sigtdybden (m) 1,7 bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=1 n=132

Konklusion 2003Fiskesøen er en yderst klarvandet mindre sø, med en særdeles god miljøtilstand. Søen eryderst klarvandet og har, trods sin ringe størrelse, en artsrig og meget veludvikletundervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse imiljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt.33

3.7 FuglesangssøenFuglesangssøen er beliggende i den sydlige del af Jægersborg Dyrehave, ikke langt fraKlampenborg Galopbane.Tilløb og afløbDer er et mindre tilløb i søens vestlige ende og i den østlige ende findes et mindre afløb,sandsynligvis til Hvidørebækken. Søens beliggenhed i Dyrehaven har formentligbetydet at den ikke har modtaget spildevand.BeskrivelseSøen er lavvandet med en max. dybde omkring 1 meter. Sedimentet er meget blødt ogbestår af et op til ½ meter tykt lag af balde og planterester (1996).I starten af 1980’erne var søen meget klarvandet uden antydning af brunvandethed(pers. com. E. Buchwald), men ved tilsyn i 1989 blev der konstateret begyndendebrunvandethed.Vandkemi 2003Fosforniveauet i Fuglesangssøen er lavt, med en total-P på kun 0,06 mg/l. Derimod erkvælstofniveauet forholdsvis højt med en total-N på 1,7 mg/l (5. august 2003). Vedtilsynet i 2003 var søvandet ikke specielt brunvandet, men derimod præget afopslæmmet materiale, sandsynligvis lerpartikler (gråt). Dette underbygges af etforholdsvis højt indhold af suspenderet stof i vandprøven på 25 mg/l. Det uklare søvandresulterer i en lav sigtdybde på kun 65 cm. Klorofyl-indholdet er noget højt, men detkan ikke afvises at humusstoffer og/eller suspenderet materiale indvirker påbestemmelsen.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.7 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.35

Vegetation og dyrelivOmgivelserne udgøres hovedsageligt af grasslette med enkelte fritstående ege- ogbøgetrær. Randbevoksningen er el og pil, og langs søens bred vokser bregner og tagrørsamt blågrøn kogleaks og smalbladet dunhammer.I 1996 var flydebladsplanter såsom hvid og gul ålande meget dominerende og dækkedeca. 75 % af søens areal. Hvorimod der i 2003 ikke observeredes en eneste åkande.Ved et tilsyn i 1989 blev der fundet kransnålsalger og enkelte eksemplarer af blærerodsp. Undervandsvegetationen forsvandt derimod, for ved tilsyn i 1996 og 2003 blev derikke observeret nogen form for undervandsvegetation.Bredprofilen antydede en vandstandsstigning på 20-30 cm.Udvikling 1985 - 2003Miljøtilstanden i Fuglesangssøen er forringet i løbet af perioden 1985 til 2003, jvf. tabel3.7. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale.Næringsstofniveauet er steget, hvor den væsentligste stigning er sket forfosforindholdet, der er mere end fordoblet. Den bratte stigning i klorofyl-indholdet fra1996 – 2003 kan som tidligere nævnt skyldes, at humusstoffer og/eller suspenderetmateriale indvirker på bestemmelsen. Endvidere er sigtdybden næsten halveret i løbetaf perioden og både undervandsvegetation og flydebladsplanter er forsvundet.Tabel 3.7 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003, samt et tilsyn i 1985Fuglesangssøen08-jul-198527-aug-199605-aug-2003Total-N (mg/l) 1,5 1,1 1,7Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,022 0,005 0,024Total-P (mg/l) 0,023 0,033 0,056Ortho-P (mg/l) 0,008 0,014 0,003susp.stof (mg/l) 4,2 25Klorofyl a (µg/l) 7,3 7,7 44pH 7,9 7,9 8,4Alkalinitet (mmol/l) 3,6 3,6Total-jern 0,03Sigtdybden (m) 1,2 1,0 0,65Springlag nej nej nejVegetation ja nej nejn=1 n=1 n=136

Konklusion 2003Miljøtilstanden i Fuglesangssøen er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er steget,og sigtdybden er faldet. Derfor vurderes det at A1-målsætningen i Regionplan 2001ikke er opfyldt. Det skal endnu engang bemærkes at vurderingen bygger på et megetsparsomt datamateriale (tre tilsyn på 18 år).37

3.8 HakkemosenHakkemosen er beliggende i den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune, ca. 1 km.nord for Høje-Taastrup. Hakkemosen kaldes på nogle kort for ”Teglgårdssøen”.Tilløb og afløbDer er et mindre tilløb til Hakkemosen fra er rørsystem der afleder regnvand fraHolbækmotorvejen, Afløbet går gennem en overløbsbrønd til en rørledning mod nord tilHove Å-systemet.BeskrivelseDen store sø i Hakkemosen er opstået som følge af lergravning i forrige århundrede.Lergravningen ophørte omkring 1910-1914, men lergraven blev først vandfyldt i 1916. Iden vestlige og sydlige ende er der forholdsvis stejle brinker hvorpå der vokserforskellige piletræer. Nord- og Østbredden er knap så stejle og her vokser derhovedsageligt bøgetræer.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Hakkemosen er meget lavt med total-P og total-N på hhv. 0,03 og0,86 mg/l (14. juli 2003). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles også i et megetbeskedent klorofyl-indhold på kun 4,3 µg/l, hvilket er det laveste observeret i de 22undersøgte søer. Det lave næringstofniveau er kendetegnende for lagdelte søer, hvor dersker en afkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet.Hermed bliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og forårsager et lavt klorofylindholdog fremtræder derfor ekstremt klarvandet.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.8 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.39

Vegetation og dyrelivLangs søbredden vokser partier af tagrør, smalbladet dunhammer og lyse-siv. Spredtlangs bredderne findes også små bevoksninger af sø-kogleaks og vandspir. I denvestlige del findes en langstrakt og smal ø bevokset med tagrør.Ved en undersøgelse (DFU) i 1976 blev der fundet en del undervandsvegetation bla.vandpileurt, svømmende vandaks samt en smule andemad. Endvidere visteundersøgelsen en forholdsvis stor fiskebestand ad skaller, aborre, brasen og suder.Ved tilsyn i 1996 blev der ikke observeret undervandsvegetation i søen, trods ensigtdybde på 2,1 meter.I 2003 blev der observeret en sparsom, men forholdsvis artsrig undervandsvegetation iHakkemosen. På grund af søens morfometri er det potentielle plantedækkede arealbeskedent. Undervandsformen af Vandspir var mest dominerende efterfulgt af TornløsHornblad, alm. Vandpest og alm. Kildemos. Derudover observeredes enkelteforekomster af svømmende vandaks.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Hakkemosen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel3.8. Næringsstofniveauet har ligget på samme lave niveau. Det næringsfattigeoverfladevand resulterer i et ekstrem lavt klorofyl-indhold på omkring 4 µg/l (2003).Sigtdybden er ligeledes god med værdier omkring de 2 meter.Muligvis kan de omkringliggende marker bidrage med en kvælstofbelastning, ligesomvejvandstilledningerne fra motorvejen burde undersøges for eventuel negativpåvirkning.Tabel 3.8 Vandkemi og feltdata fra undersøgelseri hhv. 1996, 2000 og 2003.Hakkemosen10-sep-199627-jul-200014-jul-2003Total-N (mg/l) 0,68 0,56 0,86Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005 - 0,005Total-P (mg/l) 0,042 0,025 0,034Ortho-P (mg/l) 0,004 - 0,003susp.stof (mg/l) 7,6 1,9 7,5Klorofyl a (µg/l) 10 - 4,3pH 8,1 8,3 8,4Alkalinitet (mmol/l) 3,0 - 2,5Total-jern 0,09 - -Sigtdybden (m) 2,1 2,0 1,8Springlag ja - jaVegetation nej nej jan=1 n=1 n=140

Konklusion 2003Hakkemosen er en mindre sommerlagdelt sø på 3 ha. med en særdeles god miljøtilstand.Søen er klarvandet og har en sparsom undervandsvegetation. På baggrund afovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen iRegionplan 2001 vurderes for opfyldt.41

3.9 HejresøenHejresøen ligger på det sydøstlige hjørne af Vestamager, omkring 300 meter vest forKongelunden.Tilløb og afløbDer er ingen tilløb til Hejresøen, mens afløbet fra søen går via drænsystemet til densydvestlige digekanal, også kaldet ”Sydvestkanalen”.BeskrivelseHejresøen blev etableret ved en vandstandshævning i vinteren 1990/91 som led iJægerborg Statsskovdistrikts plejeplan for Vestamager. Søen er særdeles lavvandet ogvandstanden falder støt i løbet af sommerhalvåret for at stige igen i vinterhalvåret.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Hejresøen ligger ekstremt højt med en konc. af total-P og total-Npå hhv. 0,33 og 3,1 mg/l (9. sep. 2003). Det høje indhold af næringsstoffer resultererogså i et klorofyl-indhold på hele 170 µg/l. Det ekstremt høje klorofyl-indhold bevirkerogså at sigtdybden er på sølle 18 cm. Søen er trods den kystnære placering ikkesaltpåvirket og har således en salinitet på under 1 ‰.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.9 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkeltvandprøve i sommerhalvåret.43

Vegetation og dyreliv 2003Området omkring søen er hovedsageligt bevokset med pilekrat og birketræer. Ved denvestlige bred vokset veludviklet rørsump.Ved et tilsyn i 1996 registreredes en artsfattig, men veludviklet underevandsvegetationaf alm. havgræs, akstusindblad og store forekomster af grønalgen rørhinde.Dækningsgraden vurderedes til 90 %.I 2003 observeredes ligeledes en veludviklet underevandsvegetation domineret af alm.havgræs store forekomster af grønalger. Derudover registreredes enkelte TornløsHornblad og ganske få Blærerod sp.Hejresøen rummer desuden et rigt fugleliv med bla. adskillige blishøns, knopsvaner oghejrer.Udvikling 1996 - 2003Umiddelbart er miljøtilstanden i Hejresøen forringet i løbet af perioden 1996 til 2003,jvf. tabel 3.9. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomtdatamateriale (to tilsyn). Næringsstofniveauet er fordoblet, hvilket også har medført engevaldig stigning i klorofyl-indholdet og en betydelig reduktion i sigtdybden. Vedtilsynet i 2003 var søen præget af kraftig udtørring, med store delen af søbundenblotlagt. Søen har således en kraftig fluktuerende vandstand, som medfører yderstvarierende miljøforhold. Miljøtilstanden i Hejresøen er således ikke stabil.Tabel 3.9 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003.Hejresøen29-aug-199609-sep-2003Total-N (mg/l) 1,8 3,1Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,03 0,008Total-P (mg/l) 0,12 0,33Ortho-P (mg/l) 0,039 0,007susp.stof (mg/l) 18 57Klorofyl a (µg/l) 36 170pH 8,1 9,1Alkalinitet (mmol/l) 3,4 3,2Salinitet (‰) - 0,81Chlorid (mg/l) - 430Sigtdybden (m) 0,9 0,18Springlag nej nejVegetation ja jan=1 n=144

Konklusion 2003Miljøtilstanden i Hejresøen er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er steget, ogsigtdybden er faldet. Det vurderes derfor at B-målsætningen i Regionplan 2001 ikke eropfyldt. Det skal bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomt datamaterialeog at den fluktuerende vandstand ikke befordrer en stabil miljøtilstand.45

3.10 HjortekæretHjortekæret er beliggende i den vestlige del af Jægersborg Dyrehave, lige i udkanten afEremitagesletten.Tilløb og afløbHjortekæret har hverken tilløb eller afløb.BeskrivelseOmrådet omkring Hjortekæret består fortrinsvis af græsslette og er som helhed megetbart. I den sydlige del af søen findes en mindre ø med et gammelt bøgetræ samt græs ogsiv. Søen er lavvandet med en max. dybde omkring 1 meter.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Hjortekæret er meget højt med en konc. af total-P og total-N påhhv. 0,29 og 1,8 mg/l (4. aug. 2003). Det høje indhold af næringsstoffer resulterer også iet klorofyl-indhold på hele 190 µg/l (4. aug. 2003). Derudover er Hjortekæret belastet afhestebadning / -afkøling, hvilket forårsager kraftig ophvirvling af bundmateriale.Således blev der i Hjortekæret målt det højeste indhold af suspenderet stof på hele57 mg/l, som sammenholdt med det ekstremt høje klorofyl-indhold ikke overraskendemedfører en lav sigtdybde på kun 35 cm.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.10 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.47

Vegetation og dyrelivRandbevoksningen er sparsom og udgøres af græs. Langs den nordvestlige søbredfindes et bredt bælte af røde og hvide åkander.I 1996 blev der ikke observeret nogen undervandsvegetation og af flydebladsplanter,kun et bredt bælte af åkander.I 2003 blev der heller ikke observeret nogen undervandsvegetation, men udover detbrede bælte af åkander i søens nordvestlige ende, blev der også registreret to mindreforekomster af flydebladsplanten Vandpileurt.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Hjortekæret er stort set uændret i løbet af perioden 1996 til 2003, jvf.tabel 3.10. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomtdatamateriale. Kvælstofindholdet er reduceret, hvorimod fosforindholdet er steget.Klorofylkoncentrationen og indholdet af suspenderet stof er ekstremt højt og erkendetegnende for en næringsrig, lavvandet og vindpåvirket sø, hvilket i dette tilfældeforværres af ridning gennem vandhullet..Tabel 3.10 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003Hjortekæret27-aug-199604-aug-2003Total-N (mg/l) 5,5 1,8Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005 0,003Total-P (mg/l) 0,05 0,29Ortho-P (mg/l) 0,015 0,013susp.stof (mg/l) 48 39Klorofyl a (µg/l) 241 190pH 7,5 6,8Alkalinitet (mmol/l) 0,3 0,1Sigtdybden (m) 0,2 0,35Springlag nej nejVegetation nej nejn=1 n=148

Konklusion 2003Miljøtilstanden i Hjortekæret er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er højt, medderaf lille sigtdybde. Der er dog ikke sket nogen forværring i miljøtilstanden og detvurderes derfor at B-målsætningen i Regionplan 2001 er opfyldt. Det skal endnu engangbemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale (to tilsyn på 8 år).49

3.11 HøholmsøHøholmsø er beliggende i den nordøstlige del af Høje-Taastrup Kommune, ikke langtfra Porsemosen.Tilløb og afløbDer er ikke observeret tilløb eller afløb.BeskrivelseMed er areal på ca. 5,5 ha. er Høholmsøen en af de største søer i denne undersøgelse.Høholmsø er A1 målsat som særlig naturvidenskabelig interesseområde på grund afudbredt og alsidig undervandsvegetation.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Høholmsø ligger forholdsvis lavt med en konc. af total-P ogtotal-N på hhv. 0,06 og 1,3 mg/l. Det lave indhold af næringsstoffer og isærfosforindholdet, resulterer i et beskedent klorofyl-indhold på 18 µg/l(sommergennemsnit 2003).0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.11 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyreliv 2003Høholm Sø har en artsrig og vidt udbredt undervandsvegetation, overvejende beståendeaf den sjældne krans-tusindblad, tornfrøet hornblad og alm. kildemos. Derudoverregistreredes tornløs hornblad, vandspir, korsandemad, vandrøllike og seglmos. De tobassiner er vidt forskellige i deres flora. Det østlige bassin er domineret af kranstusindbladog hornblad, hvorimod kildemos med mindre bevoksninger af vandspirdominerer i det vestlige bassin /10/.51

Undervandsvegetationen i Høholm sø er veludviklet og udbredt, med en dækningsgradover 90 % af søbunden og en dybdegrænse på 1,9 m. Således var store dele af søen”lukket til” af tæt rankegrøde.Udvikling 1997 - 2003Miljøtilstanden i Høholm sø har ikke ændret sig væsentligt fra 1997 til 2003, jvf. tabel3.11. Næringsstofniveauet er stort set uændret og der er fortsat sigt til bund. Ydermereer vegetationen stadig vidt udbredt og meget alsidig /5,10/.Tabel 3.11 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1997 og 2003.HøholmsøSommer 1997Sommer 2003Total-N (mg/l) 1,7 1,3Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,015 -Total-P (mg/l) 0,03 0,06Ortho-P (mg/l) 0,008 -susp.stof (mg/l) 3,0 -Klorofyl a (µg/l) 4,6 18,2pH 8,2 8,1Alkalinitet (mmol/l) 5,1 4,4Total-jern (mg/l) 0,3 -Farvetal (PT-mg/l) - 59Sigtdybden (m) bund bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=3 n=6Konklusion 2003Høholmsø er en middelstor klarvandet sø på 5,5 ha. med en særdeles god miljøtilstand.Søen er yderst klarvandet og har en artsrig udbredt undervandsvegetation. På baggrundaf ovenstående data er der ikke tegn på foringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningeni Regionplan 2001 vurderes for opfyldt52

3.12 KlydesøenKlydesøen er beliggende på den sydvestlige del af Vestamager i et fuglereservat, der ertilholdssted for mange svømmme- og vadefugle. Søen ligger umiddelbart op adkystdæmningen, midt mellem Birkedammen og Hejresøen.Tilløb og afløbDer er ikke observeret direkte tilløb til søen, men der er diffuse tilstrømninger gennemkystdæmningen. Afløbet går, som for de to andre beskrevne søer på Vestamager, til”Sydvestkanalen”.BeskrivelseKlydesøen er en brakvandsø og har ligesom Hejresøen en yderst varierende vandstand.Derudover er søen meget lavvandet og vindeksponeret. Området omkring søen er erfortrinsvis åbne græsningsarealer.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Klydesøen er moderat med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,12 og 1,6 mg/l (sommergennemsnit, n=6). Det moderate næringsstofniveau giver ogsået moderat klorofyl-indhold omkring 34 µg/l. Trods den store vindpåvirkning af søen, erindholdet af suspenderede stoffer beskedent (11 mg/l), hvilket kan skyldesundervandsvegetationens evne til at forhindre kraftig resuspension af bundmaterialet.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.12 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.55

Vegetation og dyrelivLangs hele søbredden vokser en veludviklet rørsump med enkelte smalbladetdunhammer.I 1996 blev der kun observeret én type undervandsplante, nemlig almindelig havgræ,der dækkede ca. 80 % af den østlige søbund.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Klydesøen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel3.12. Næringsstofniveauet er uændret moderat og undervandsvegetationen er stadigudbredt og totalt domineret af almindelig Havgræs.Tabel 3.12 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003.Klydesøen23-sep-1996Sommer 2003Total-N (mg/l) 2,0 1,6Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,026 0,026Total-P (mg/l) 0,13 0,12Ortho-P (mg/l) 0,004 0,008susp.stof (mg/l) 36 11Klorofyl a (µg/l) 20 35pH 8,4 8,2Alkalinitet (mmol/l) 4,5 -Total-jern (mg/l) 0,2 -Farvetal (PT-mg/l) - -Sigtdybden (m) bund bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=1 n=6Konklusion 2003Miljøtilstanden i Klydesøen er tilfredsstillende, idet søen har et moderatnæringsstofniveau med en relativt udbredt undervandsvegetation og en moderatalgebiomasse. På baggrund af ovennævnte vurderes B-målsætningen i henhold tilRegionplan 2001 for opfyldt.56

3.13 Kollelev moseKollelev mose er beliggende i Virum, tæt ved Parkvej. Søen ligger mellem Vejlesø ogFuresøen.Tilløb og afløbDer findes ikke noget egentligt tilløb til Kollelev mose i form af vandløb eller lignende.Mosen har modtaget vand fra overløb fra separat/fælles kloakerede systemer. I 1993foretog Lyngby-Taabæk Kommune foranstaltninger til at minimere den direktespildevandsudledning til mosen. Mosen afleder via en rørledning til Mølleå-systemet.BeskrivelseSøen er omgivet af villahaver med ældre træbevoksning, hvor haverne går helt bed tilsøbredden. Kollelev mose er delt i tre bassiner med en kanal imellem bassinerne.Undersøgelsesrunden i 1997 foregik i det sydvestlige bassin, i modsætning til 2003 hvordet nordlige bassin blev undersøgt.Vandkemi 2002Næringsstofniveauet i Kollelev mose er ekstremt højt med en konc. af total-P og total-Npå hhv. 0,45 og 1,6 mg/l (sommergennemsnit, n=5). Faktisk er fosforindholdet iKollelev mose det højeste af de undersøgte søer og en medvirkende årsag til detforholdsvis høje klorofyl-indhold på næsten 100 µg/l.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.13 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.59

Vegetation og dyrelivI forbindelse med en specialeafhandling blev der i 2001 udplantet børstebladet vandaksog kruset vandaks i netbure i søens sydlige bassin. Netburene blev stående ivækstsæsonen 2002, hvor kruset vandaks var totalt dominerende i netburene.I 2003 var netburene fjernet, og det var derfor interessant om de nyetableredebevoksninger kunne genfindes ved denne undersøgelse. I 2003 blev der fundet ganskefå skud af kruset vandaks nær det sted, hvor netburene havde stået. Derudover bestodvegetationen i Kollelev Mose udelukkende af flydebladsplanter. I syd-bassinet var dertydelige tegn på, at der var blevet ”slået åkander”, og på besigtigelsesdagen fyldteåkanderne ca. 20 % af vandspejlet i begge søens bassiner.Udvikling 1996 - 2002Miljøtilstanden i Kollelev mose har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2002, jvf.tabel 3.3, det skal bemærkes at der er undersøgt to forskellige (men dog sammenhængende)bassiner i hhv. 1997 og 2002. Næringsstofniveauet er nogenlunde uændret,med et enormt højt indhold af organisk fosfor, der stammer fra tidligere tidersspildevandstilledning.Fosforniveauet har de fleste år været meget højt og mængden af planteplankton stor.Trods det omfattende restaureringsarbejde i perioden 1998-2002 har dette ikke resultereti en nedbringelse af fosforniveauet, eller i en stabil forbedret sigtdybde over sommeren.Først ved tilsætning af aluminium i foråret 2003 måltes en markant reduktion af total-Pover sommeren. I det nordlige bassin har effekten dog ikke været målbar for vandetsklarhed og klorofylmængden, mens effekten i det sydlige bassin har været en forbedringaf sigtdybden fra ca. 0,6 m til 1,0 m. Målinger de kommende år må vise langtidseffektenaf fosforfældningen til søens bund.Tabel 3.13 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1997 og 2002 (tidsvægtet sommer gns.)Klollelev moseSommer 1997(sydvest bassin)Sommer 2002(nordlig bassin)Total-N (mg/l) 2,6 1,6Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,012Total-P (mg/l) 0,71 0,45Ortho-P (mg/l) 0,43susp.stof (mg/l)Klorofyl a (µg/l) 126 95pH 7,6 8,1Alkalinitet (mmol/l) 2,4Sigtdybden (m) 0,8 0,6Springlag nej nejVegetation nej nejn=3 n=560

Konklusion 2003Miljøtilstanden i Kollelev mose er ikke tilfredsstillende. Søen er en lavvandet og megetnæringsrig sø, hvor tidligere tiders spildevandsudledning stadig forårsager en kraftigintern næringsstofbelastning. Det vurderes derfor at målsætningen (B) i henhold tilRegionplan 2001 ikke er opfyldt.61

3.14 KorshulletKorshullet er beliggende i Jægerborg Dyrehave lidt nord for Ulvedalene.Tilløb og afløbSøen er uden til- og afløb.BeskrivelseSøen er et lille lavvandet vandhul beliggende midt i Jægerborg Dyrehave i det kuperedeterræn lidt nord for Ulvedalene og Djævlebakken. De umiddelbare omgivelser omkringKorshullet består af græsslette med spredt bevoksning af er og bøg.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Korshullet er meget lavt med en konc. af total-P og total-N påhhv. 0,08 og 0,55 mg/l (5. aug. 2003). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles ogsåi et meget lavt klorofyl-indhold på kun 5,9 µg/l. Lave næringsstofniveauer kan bl.a.være en konsekvens af en veludviklet undervandsvegetation, der bindernæringsstofferne i plantebiomasse, således at søvandet fremstår næringsfattigt isommerhalvåret.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.14 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.63

Vegetation og dyrelivBredvegeteationen består af lysesiv, alm sumpstrå og næb star.I 1996 var Korshullet stærkt domineret af korsandemad. Faktisk var over 90 % afvandoverfladen dækket med korsandemad. Derudover var der enkelte forekomster afsvømmende vandaks, glanstråd, seglmos og vandpest.I 2003 var vandpest den altdominerende vandplante og hele 90 % af bunden var dækketmed vandpest. Derudover fandtes svømmende vandaks i den dybeste del af vandhullet.Endvidere blev der både i 1997 og 2003 observeret livlig aktivitet af padder. Ydermerevar der i 2003 en stor population af Lægeigler, der ikke gik af vejen for at angribe et parwaders, iltsonde m.m.Udvikling 1997 - 2003Umiddelbart vurderes det at miljøtilstanden i Korshullet er forbedret en smule fra 1997til 2003, jvf. tabel 3.14. Næringsstofniveauet er reduceret gennemundersøgelsesperioden, hvorimod klorofyl-indholdet er steget en anelse. Detnæringsfattige søvand resulterer i et ekstrem lavt klorofyl-indhold omkring 3-6 µg/l.Endvidere er plantesamfundet blevet mere stabilt og udviklet sig fra dominering afflydebladsplanter (andemad og svømmende vandaks) til dominering afundervandsplanter (vandpest). Udviklingen i plantesamfundet kan dog være et tegn påbegyndende tilgroning.Tabel 3.14 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. i 1997 og 2003KorshulletSommer 19975-aug-2003Total-N (mg/l) 1,4 0,55Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005 0,003Total-P (mg/l) 0,17 0,08Ortho-P (mg/l) 0,04 0,02susp.stof (mg/l) 2,5Klorofyl a (µg/l) 2,8 5,9pH 7,6 8,8Alkalinitet (mmol/l) 0,9Sigtdybden (m) bund bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=3 n=164

Konklusion 2003Korshullet er et lille klarvandet vandhul, med en god miljøtilstand. Søen er klarvandetog har en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er derikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001vurderes for opfyldt.65

3.15 LangkæretLangkæret ligger i Søllerød naturpark langs Attemosevej i Søllerød Kommune,Tilløb og afløbDer er afløb i den sydvestlige del af søen, og der er ikke registreret noget tilløb til søen.BeskrivelseLangkæret ligger i et såkaldt dødishul, som er karakteristisk ved bratte skråninger.Området er fredet og anvendes til rekreativt brug. Søens umiddelbare opland består afgræsarealer, hvor der går får i sommerhalvåret. I søen, der er privat ejet, foregår der put& take fiskeri efter udsatte ørreder.Langkæret var i begyndelsen af 1970’erne ved at forsvinde, dels som følge af tilgroningpå nordsiden og dels som følge af et underjordisk afløb. I 1973 blev bredderne ryddetog afløbet lukket, hvilket medførte en så kraftig fare for overløb, at afløbet blev åbneten smule.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Langkæret er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv. 0,04og 1,3 mg/l (6. aug. 2003). Det lave næringsstofniveau er kendetegnende for lagdeltesøer (med lille ekstern belastning), hvor der sker en afkobling mellem overfladevandetog næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdelesnæringsfattigt og fremtræder klarvandet. Trods det lave næringsstofniveau er klorofylindholdetret højt med 72 µg/l. Dette kan hænge sammen med den meget varme ogsolrige sommer, put & take fiskeriet, samt fåregræsning på skråningerne ned til søen.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.15 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.67

Vegetation og dyrelivI 1978 blev spidsbladet vandaks genfundet i store mængder i Langkæret. Spidsbladetvandaks var på det tidspunkt kun fundet ni gange i det tyvende århundrede og senest i1960.Ved tilsynene i 1997 var det ikke muligt at genfinde spidsbladet vandaks.Undervandsvegetationen havde en pæn og tæt bestand af kruset vandaks, aks-tusindbladog lidt trådalger. Langs bredden var der vandpileurt og svømmende vandaks.Bredvegetationen var domineret af almindelig sumpstrå.I 2003 var det heller ikke muligt at genfinde spidsbladet vandaks. Til gengæld varundervandsvegetationen tæt og domineret af Tornløs Hornblad med enkelte forekomsteraf svømmende vandaks og vandpileurt. Det skønnes at undervandsvegetationen havdeen dækningsgrad på 40 % med en del trådalger svarende til 10 % af søarealet.Ved tilsynet i 2003 lå der en del døde ørreder i vandoverfladen. Fiskedøden blandtørrederne skyldtes sandsynligvis den meget varme sommer og evt. forkertudsætningstidspunkt. Derudover blev der observeret en del små skaller og aborre.Udvikling 1997 - 2003Miljøtilstanden i Langkæret er blevet lidt bedre fra 1997 til 2003, jvf. tabel 3.15.Næringsstofniveauet er faldet en anelse, hvorimod klorofyl-indholdet er steget.Forbedringen af søens miljøtilstand afspejles tydeligst i sigtdybden, der er forøget med60 %. Derudover er der sket et skift i undervandsvegetationen hen imod dominering afTornløs Hornblad.Tabel 3.15 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. i 1997 og 2003.LangkæretSommer 19976-aug-2003Total-N (mg/l) 1,6 1,3Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,036 0,007Total-P (mg/l) 0,08 0,04Ortho-P (mg/l) 0,004 0,002susp.stof (mg/l) 18Klorofyl a (µg/l) 39 72pH 8,1 8,6Alkalinitet (mmol/l) 1,3Sigtdybden (m) 1,0 1,6Springlag ja jaVegetation ja jan=3 n=168

Konklusion 2003Langkæret er en lille sommerlagdelt sø på 1,6 ha. med en god miljøtilstand. Søen erklarvandet og har, trods put & take fiskeri og dyrehold i oplandet, en veludvikletundervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse imiljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt.69

3.16 NydamNydam er beliggende i villakvarteret ved Skov Allé i Bagsværd. Søen grænser op tilBagsværd sø og Allershvile Skov.Tilløb og afløbNydam tilledes regnvand fra et 2 ha stort opland i Aldershvile Skov samt deomkransende villahaver. Derudover tilledes søen temporært regnvandsopblandetspildevand fra Gladsaxe Kommunes overløbsbassin på Skråvej. I søens østlige ende erder et afløb til Bagsværd sø. Afløbet var lukket i en kort årrække fra 1991 til vinteren1993/94, men er herefter erstattet af et stigbord. På grund af lav vandstand i søen kander gå imellem at der er afløb fra søen.BeskrivelseNydam blev dannet i 1788 som følge af opstemning. Nydam er en næringsrig lavvandetsø med lille vandudskiftning. Søen er omkranset af villahaver helt ned til bredden ogden næringsstofberigelsen skyldes dels overgødskning af de sønære arealer samttemporærer tilledning af opspædet spildevand fra regnvandsbassinet ved Skråvej.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Nydam er moderat til højt, med en konc. af total-P og total-N påhhv. 0,17 og 1,5 mg/l (sommergennemsnit, n=6). Det moderate næringsstofniveau giverogså et moderat klorofyl-indhold omkring 27 µg/l.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.16 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.71

Vegetation og dyrelivBredvegetationen består af spredte klynger af siv og tagrør og resten udgøres afgræsplæner helt ned til søen.I 1997 blev der ikke observeret undervandsvegetation. Derimod var der en hel delflydebladsvegetation bestående af hvide- og gule åkander med en dækningsgrad på15 %.I 2003 blev der fundet et eksemplar af kruset vandaks i søens østlige ende. Ellers bestårvegetationen udelukkende af flydebladsplanter, hvor ca. 10 % af søens overfladeareal erdækket af åkander; gul åkande, hvid åkande og en hybrid af hvid åkande. Derudover varder enkelte små bevoksninger af vandpileurt. Langs søens nordlige bred var bundenbevokset med tynde måtter af blågrønalgen krybetråd. Endvidere fandtes tykke måtter afkrybetråd flydende i søen.Udvikling 1997 - 2003Miljøtilstanden i Nydam er umiddelbart blevet bedre fra 1997 til 2003, jvf. tabel 3.16.Næringsstofniveauet er reduceret med over 50 % for både Total-N og Total-P ogderudover er klorofyl-indholdet ligeledes faldet. Forbedringen af søens vandkemigenfindes dog ikke i sigtdybdemålingerne.Tabel 3.16 Vandkemi og feltdata fra de tre undersøgelsesrunderhhv. 1997, 2000 og 2003NydamSommer 1997Sommer 2000Sommer 2003Total-N (mg/l) 4,8 1,2 1,5Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,025 - -Total-P (mg/l) 0,41 0,10 0,17Ortho-P (mg/l) 0,035 - -susp.stof (mg/l) - - -Klorofyl a (µg/l) 94 35 27pH 8,4 8,1 8,1Alkalinitet (mmol/l) - - 3,0Farvetal (PT-mg/l) - - 35Sigtdybden (m) 0,6 1,14 0,7Springlag nej Nej nejVegetation nej (nej) (nej)n=3 n=6 n=672

Konklusion 2003Nydam er en lille lavvandet sø med ringe vandudskiftning og en kraftig internnæringsstofbelastning. Nydams miljøtilstand er ikke tilfredsstillende på grund af denmanglende undervandsvegetation og den ringe sigtdybde. Til gengæld er der ikke tegnpå forringelse i søvandets næringsstofniveau og B-målsætningen i Regionplan 2001vurderes for opfyldt.73

3.17 PorsemosenPorsemosen er beliggende i en lavning i det nordøstlige hjørne af Høje-TåstrupKommune og den sydlige del af Ledøje-Smørum Kommune.Tilløb og afløbDer findes ingen direkte tilløb, men søerne modtager sandsynligvis vand fra det fugtigeomkringliggende moseområde og afvander til Nybølle Å.BeskrivelsePorsemosen udgør ca. 100 ha. foruden det tilgrænsende lavbundsareal der dækkeryderligere 50 ha. Porsemosens samlede vandareal vurderes til at udgøre ca. 10 ha. Dennordlige del af mosen, nord for Nybølle Å, består fortrinsvis af fugtige engdrag medpilekrat, rørkrat og gamle tilgroede tørveskær. I den sydlige del af Porsemosen findesder i dag en del større eller mindre søer og vandhuller, der er opstået som følge aftørvegravning under eller lige efter 2. Verdenskrig. På opfordring fra DanmarksNaturfredningsforening blev Porsemosen fredet i juni 1968 med det formål at sikremosens betydning som grønt område i Københavns vestegn.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Porsemosen er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,05 og 1,1 mg/l (sommergennemsnit 2003, n=6). Det lave indhold af næringsstoffer ogisær fosforindholdet, resulterer i et beskedent klorofyl-indhold på 11 µg/l.Total-PTotal-NTotal-P (mg/l)0,500,450,400,350,300,250,200,150,100,050,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Total-N (mg/l)3,53,02,52,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.17 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyrelivOmrådet omkring søerne består af vådområder med en artsrig eng og sumpvegetation,der langsomt er ved at springe i skov med birk og pil. I et bælte omkring søerneforekommer en mindre bevoksning af tagrør og forskellige siv.75

Ved tilsyn i 1996, blev der i den sydlige tørvegrav observeret følgende vegetation:Vand-mynte, kransnål (Chara sp.), aks-tusindblad, alm. blærerod, åkander og enkeltegrønalger. Søen domineres af gul og hvid åkande der dækker ca. 60 % af søensoverflade. Ved et tilsyn med tørvegravene i 1985 blev der ud over ovennævntevegetation bl.a. fundet næb-star, kær-star og frøbid. Søens tilstand var på daværendetidspunkt gennemgående god og søen var desuden dybere end nu.I den nordlige tørvegrav blev der ved tilsynet i 1996 ikke observeret nogen former forundervandsvegetation eller vegetation med flydeblade. Der kunne ligeledes ikkeregistreres nogen former for liv på søbunden.Udvikling 1985 - 2003Ved tilsynet med Porsemosen i 1996 blev de 2 største tørvegrave i den sydlige del afmosen undersøgt. Søerne er beliggende i forlængelse af hinanden og er kun delt af etmindre sumpområde med siv og der sker derfor sandsynligvis en vandudvekslingmellem dem i de mest regnfulde perioder af året. Den sydlige tørvegrav var forholdsvisklar og der var sigt til bund mange steder. Søen er lavvandet idet dybden ikke overstiger1 meter. Sedimentet er meget blødt og består af et op til 0,5 meter tykt lag afplanterester. I den nordlige tørvegrav er der overalt i søen sigt til bund og søvandetvirker meget klart.Miljøtilstanden i Porsemosen er stort set uændret i løbet af perioden 1985 til 2003, jvf.tabel 3.17. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomtdatamateriale. Fosforniveauet er steget en smule, mens kvælstofniveauet er faldet. Detvæsentlige er dog, at den gode sigtdybde er gennemgående gennem heleundersøgelsesperioden.Tabel 3.17 Vandkemi og feltdata fra de tre undersøgelsesrunderhhv. 1996 og 2003, samt et tilsyn i 1985Porsemosen21-jun-198502-okt-1996Sommer 2003Total-N (mg/l) 2,0 1,9 1,1Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,025 0,004 0,042Total-P (mg/l) 0,03 0,02 0,05Ortho-P (mg/l) 0,012 0,013 0,006susp.stof (mg/l) 3,4 9,8Klorofyl a (µg/l) 8,9 8,2 11pH 8,0 7,9 8,0Alkalinitet (mmol/l) 5,4Sigtdybden (m) bund bund bundSpringlag nej nej nejVegetation ja ja jan=1 n=1 n=676

Konklusion 2003Miljøtilstanden i Porsemosen er yderst tilfredsstillende. Søen er naturligt klarvandet,næringsfattig og med et lavt klorofyl-indhold. Søens gode miljøtilstand afspejles også iden veludviklede og artsrige undervandsvegetation. Derfor vurderes det atA1-målsætningen i Regionplan 2001 er opfyldt. Det skal endnu engang bemærkes, atvurderingen bygger på et meget sparsomt datamateriale.77

3.18 Skallemose søSkallemose sø er beliggende i Værløse Kommune i den nordlige del af Jonstrup Hegn.Tilløb og afløbDer er ikke registreret tilløb til Skallemose sø, til gengæld er der et mindre afløb i dennordlige del af søen.BeskrivelseKøbenhavns Statsskovdistrikt gravede i 1964-65 Skallemosen. Søen er omkranset afløvskov og langs søbredden er der rørsump og pilekrat. I Skallemosen er der tre mindreøer med pil og rørskov.Vandkemi 2002Næringsstofniveauet i Skallemose sø er lavt med total-P og total-N på hhv. 0,05 og 0,9mg/l (sommergennemsnit 2002, n=6). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles ogsåi et beskedent klorofyl-indhold omkring 13 µg/l. Det lave næringstofniveau erkendetegnende for lagdelte søer, hvor der sker en afkobling mellem overfladevandet ognæringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdelesnæringsfattigt og forårsager et lavt klorofyl-indhold og fremtræder derfor ekstremtklarvandet. Således er sommerdigtdybden over 1,7 meter.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.18 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.79

Vegetation og dyrelivBredvegetationen er domineret bred- og smalbladet dunhammer, gråpil og tagrør.I 1997 blev der observeret en veludviklet undervandsvegetation, totalt domineret afTornfrøet Hornblad, med islet af kildemos og vandpest.I 2000 var undervandsvegetationen sammensat af tornfrøet hornblad, vandpest ogtrådalger med en dækningsgrad på 80-90 %.I 2003 var undervandsvegetationens dækningsgrad steget til 95-100 %. Derudover varhyppigheden af alle planter på nær tornfrøet hornblad gået tilbage, og korsandemad ogfladfrugtet vandstjerne kunne ikke genfindes, selv om de blev eftersøgt på de lokaliteter,hvor de sidst blev fundet.Det generelle billede i Skallemosen er, at tornfrøet hornblad er blevet mere udbredt, ogat denne plante har fortrængt eller helt udelukket vandpest, korsandemad, fladfrugtetvandstjerne og bugtet glanstråd. Diversiteten er således blevet mindre end ved senesteplanteundersøgelse, hvilket dog ikke nødvendigvis er ensbetydende en forringelse afvandkvaliteten. Forskellen kan meget vel skyldes en naturlig årsvariation, som antageliger større i små søer end i de lidt større søer.Udvikling 1997 - 2002Miljøtilstanden i Skallemose sø har ikke ændret sig væsentligt fra 1997 til 2002, jvf.tabel 3.18. Næringsstofniveauet og sigtdybden er faldet en smule. Det næringsfattigeoverfladevand resulterer i et lavt klorofyl-indhold på omkring 13 µg/l. Sigtdybden erligeledes god med værdier tæt på 2 meter.Tabel 3.18 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. 1997 og 2002.Skallemose søSommer 1997Sommer 2002Total-N (mg/l) 1,1 0,9Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,017 -Total-P (mg/l) 0,07 0,05Ortho-P (mg/l) 0,013 -susp.stof (mg/l) - -Klorofyl a (µg/l) 12,7 13,0pH 8,2 8,2Alkalinitet (mmol/l) - 2,2Sigtdybden (m) 1,9 1,7Springlag ja jaVegetation ja jan=3 n=680

KonklusionSkallemose sø er en sommerlagdelt sø på 4 ha. med en særdeles god miljøtilstand. Søener klarvandet og har en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenståendedata er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan2001 vurderes for opfyldt.81

3.19 SmørmosenSmørmosen er beliggende i Herlev og Gladsaxe Kommuner mellem Klausdalsbrovej ogVærebrovej og udgør sammen med Fedtmosen den inderste del af Hjortespringkilen.Smørmosen består af et antal tørvegrave adskilt af varierende bælter af rørsump. Detvurderes at der er en beskeden vandudveksling mellem de forskellige bassiner.Undersøgelsesrunden i 1997 gælder Smørmosens største bassin i mosens sydvestligehjørne, hvorimod undersøgelserne i 2003, (pga. ufremkommelighed til det store bassin)foregik i det mindre sydlige bassin.Tilløb og afløbSmørmosen modtager tre tilløb fra industrikvarteret på den anden side afHillerødmotorvejen, som passerer tæt forbi mosens østside. Mosens største bassin harafløb til Tibberup Å, som er det øverste løb i Værebro Å-systemet.BeskrivelseSmørmosens forskellige bassiner er opstået som følge af tærvegravning i 1800-tallet.Den største tørvegrav har form som et kvadrat, hvis sydlige del forgrener sig i et retuoverskueligt netværk af mindre, nu vandfyldte, tørvegrave. Smørmosen er interessantfordi den både er brunvandet samtidig med en høj pH og alkalinitet.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Smørmosen er lavt med total-P og total-N på hhv. 0,05 og 1,1mg/l (16. juli 2003). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles også i et beskedentklorofyl-indhold omkring 12 µg/l.Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.19 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.83

Vegetation og dyrelivBredvegetationen domineres af tagrør med islæt af pindsvineknop og bregner.Ved en vegetationsundersøgelse i 1993 registreredes en veludviklet undervands- ogflydebladsvegetation i Smørmosens største bassin. Undervandsvegetationendomineredes af alm. kildemos, med enkelte forekomster af butbladet vandaks ogtrådalger. Flydebladsvegetationen bestod af hvid åkande, kors andemad og flydendestjerneløv.Ved tilsynene i 1996-97, ligeledes i det store bassin, havde undervandsvegetation endækningsgrad på over 90 %. Undervandsvegetationen bestod af alm. kildemos, vandseglmos,kransnål, vandaks sp., blærerod sp., roset-vandstjerne, tykbladet ærenpris(vandform), korsandemad og trådalger. Gul åkande dækkede halvdelen afvandoverfladen, mens den hvide åkande havde en mere beskeden dækning med 10 %.I 2003 blev vegetationsundersøgelsen foretaget i den mindre sydlige tørvegrav. Dettebassin er mere lavvandet end det tidligere undersøgte bassin, men har dog en beskedenvandudveksling med resten af mosen. Undervandsvegetationen domineredes ligeledesaf alm. kildemos, men Tornløs Hornblad var også fremtrædende. Derudover blev derregistreret forekomster af butbladet vandaks, vandpileurt, kors andemad og enkeltekager af trådalger. Dækningsgraden af undervandsvegetationen vurderes til 80 %.Udvikling 1996 - 2003Umiddelbart er det svært at vurdere udviklingen i Smørmosens miljøtilstand, idetundersøgelserne er foretaget i to forskellige bassiner. Hvis det antages at de forskelligetørvegrave kan betragtes som et sammenhængende vandområde har miljøtilstanden ikkeændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.19. Næringsstofniveauet og klorofylindholdeter lavt og undervandsvegetationen er veludviklet og artsrig.Tabel 3.19 Vandkemi og feltdata fra de tre undersøgelsesrunderhhv. i 1996, 1997 og 2003.Smørmosen03-okt-1996Sommer 199716-jul-2003Total-N (mg/l) 1,1 1,2 1,1Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,01 0,019 0,005Total-P (mg/l) 0,40 0,21 0,05Ortho-P (mg/l) 0,006 0,129 0,002susp.stof (mg/l) 2,8 - 4,4Klorofyl a (µg/l) 2,3 26 12pH 8,0 7,6 8,4Alkalinitet (mmol/l) 3,5 - 3,5Sigtdybden (m) bund bund bundSpringlag nej nej nejVegetation ja ja jan=1 n=3 n=184

Konklusion 2003Smørmosen er et interessant område, idet mosen både er brunvandet og samtidig har enhøj pH og høj alkalinitet. Smørmosen har en særdeles god miljøtilstand, med et lavtnæringsstofniveau og en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenståendedata er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen i Regionplan2001 vurderes for opfyldt.85

3.20 Stokkerup damStokkerup dam er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune i den nordlige del afJægersborg Dyrehave. Søen ligger ca. 150 meter sydvest for Eremitageslottet.Tilløb og afløbStollerup dam har hverken tilløb eller afløb.BeskrivelseOmrådet omkring Stokkerup dam består fortrinsvis af græsslette og er som helhedmeget bart. Mod sydvest står en klynge gamle bøgetrær. Søen er et lille lavvandetvandhul med en max. dybde omkring 0,5 meter.Oprindeligt var Stokkerup dam et gadekær i den tidligere landsby Stokkerup, somomkring 1670 bestod af ca. 15 fæstegårde.Vandkemi 2003Næringsstofniveauet i Stokkerup dam er meget højt med en konc. af total-P og total-Npå hhv. 0,38 og 1,4 mg/l. (5. aug. 2003). På trods af det høje næringsstofniveau erklorofyl-indholdet yderst beskedent, med kun 5,1 µg/l. Dette skyldes sandsynligvisvandhullets biologiske struktur, hvor dyreplanktonet begrænser algevæksten. Såledesblev der observeret en stor forekomst af Dafnia magna, der er kendt som en særdeleseffektiv algegræsser.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)0,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFigur 3.20 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.87

Vegetation og dyrelivVed vandhullets sydlige og vestlige bred vokser lysesiv og grenet pindsvineknop. Modnord findes en større forekomst af skeblad og almindelig sumpstrå. Langs hele breddener kanten trådt ned af hjorte der anvender søen som drikkested.I 1996 var undervandsvegetation domineret af vandpest og andemad, samt en deltrådalger. Derudover blev der observeret en stor population af padder, bl.a. grøn frø.I 2003 var undervandsvegetation derimod domineret af butbladet vandaks ogsvømmende vandaks, med en dækningsgrad omkring 40 %. Derudover observeredes ensmule hvid åkande svarende til 5 % af søarealet. Der blev som i 1996 observeret livligpaddeakrivitet og ved nærmere undersøgelse af søvandet registreredes store mængderDafnia magna samt den noget specielle alge Volvox.Udvikling 1996 - 2003Miljøtilstanden i Stokkerup dam er stort set uændret i løbet af perioden 1996 til 2003,jvf. tabel 3.20. Næringsstofniveauet er nogenlunde konstant, dog med et forhøjet fosforindhold,men til gengæld et mindre kvælstof-indhold. Det skal dog bemærkes atvurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale. Undervandsvegetationen harudviklet sig positivt, gående mod en dominans af vandaks-arter (2003) i stedet forvandpest og andemad (1996).Tabel 3.20 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunderhhv. i 1996 og 2003Stokkerup dam27-aug-199605-aug-2003Total-N (mg/l) 1,9 1,4Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005 0,14Total-P (mg/l) 0,10 0,38Ortho-P (mg/l) 0,03 0,16susp.stof (mg/l) 5,4 5,8Klorofyl a (µg/l) 7,0 5,1pH 7,7 6,9Alkalinitet (mmol/l) 0,6 0,7Total-jern (mg/l) 0,3Sigtdybden (m) bund bundSpringlag nej nejVegetation ja jan=1 n=188

Konklusion 2003Stokkerup dam er et lille klarvandet vandhul, med en god miljøtilstand. Søen erklarvandet og har en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenståendedata er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan2001 vurderes for opfyldt.89

3.21 Store HulsøStore Hulsø er beliggende i den vestlige del af Lyngby-Taarbæk Kommune imellemFuresø og Bagsværd sø. Søen ligger isoleret i Frederiksdals Storskov og udfylder dendybeste del af et stærkt kuperet terræn, heraf navnet. Søens isolerede beliggenhed harbetydet at søen aldrig har været belastet med spildevand.Tilløb og afløbStore Hulsø er uden betydende tilløb. Ved søens østlige bred er der en et mindre afløbtil Bagsværd Sø. Vandføringen i afløbet er dog ringe og er tørlagt i længere perioder.BeskrivelseStore Hulsø er kendetegnet ved at tilhører den sjældne gruppe søer, der både erbrunvandede (dystrofe) og alkaliske. Vandets brune farve skyldes udvaskning afhumusstoffer fra skov- og mosearealet omkring søen.Store Hulsø tilhører godset Frederiksdal, der har været i Schulinsløgtens besiddelsesiden 1733. Søen var tidligere langt større, som følge af en opstemning, der medførte atsøen var over 1 km. lang og havde et areal på 10,8 ha. Denne opstemning blev foretageti perioden 1649-1668. Hvornår dæmningen er blevet åbnet igen vides ikke medsikkerhed, men det medførte at alle dammene, på nær Store Hulsø, blev tørlagte.Endvidere kan det oplyses Store Hulsø er udpeget til EU-habitatområde og har væretfredet siden 1943. Det vurderes ydermere at søen aldrig har været eksternt belastet.91

Vandkemi 2001Næringsstofniveauet i Store Hulsø er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,06 og 1,0 mg/l (sommergennemsnit 2001, n=6). Det lave næringsstofniveau erkendetegnende for lagdelte søer (med lille ekstern belastning), hvor der sker enafkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermedbliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og fremtræder klarvandet. Trods det lavenæringsstofniveau er klorofyl-indholdet ret højt med 28 µg/l. Det forholdsvise højeklorofyl-indhold skyldes nok snarere interferens fra humusstoffer i forbindelse medklorofyl-bestemmelsen.0,50Total-P3,5Total-N0,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,05Total-N (mg/l)2,01,51,00,50,000,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenFiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.21 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyrelivSøen er omkranset af bøgeskov. Bredvegetationen består dog af en svagt udvikletrørsump med enkelte dunhammer samt birketræer og pilekrat. Derudover er der langshele søbredden en op til 7 meter bred bræmme af hvid og gul åkande. Endvidere er derved søens afløb i den østlige ende, observeret andre flydebladsplanter såsomsvømmende vandaks.Hverken ved tilsyn i 1990, 1996, 1997 og 2001 blev der observeret nogen form forundervandsvegetation. Hvilket formentlig skyldes den overordentlige ringe sigtdybdesom følge af vandets kraftige brune farve, samt den stejle søbund der hurtigt falder til endybde på over 2 meter.I 2003 blev der registreret korsandemad fæstet på en rod i et område med lysåbenrørskov. Derudover blev der i søens østlige ende fundet en bevoksning med svømmendevandaks. Blågrønalgen Lyngbya sp. fandtes både som måtter, der havde løsnet sig frabunden, og som belægninger på åkanderne. Endvidere blev der observeret flereforskellige arter af spongier.92

Trods brunfarvningen burde søen med de målte sommersigtdybder forventes, at have enudbredt undervandsvegetation. Forklaringen på den manglende vegetation kan være, atder langs hele søens kant vokser åkander, hvilket sammen med udhængende træer,udskygger hele det område, hvor der potentielt kunne vokse undervandsplanter. Et andetaspekt er, at når det egnede areal for undervandsplanter som i St. Hulsø er meget lille,vil prædationstrykket fra planteædende karpefisk på nye skud være så megetdesto større.Udvikling 1997 - 2001Miljøtilstanden i Store Hulsø har ikke ændret sig væsentligt i undersøgelsesperioden fra1990 til 2001, jvf. tabel 3.20. Næringsstofniveauet har været nogenlunde konstant,hvorimod klorofyl-indholdet har varieret en smule (er dog usikkert pga. interferens frahumusstoffer). Endvidere er sigtdybden reduceret en anelse, hvilket måske kan hængesammen med prøvetagningsfrekvensen de forskellige år.Tabel 3.21 Vandkemi og feltdata fra undersøgelses runder ihhv. 1990, 1996, 1997 og 2001.Store Hulsø06-aug-199019-aug-1996Sommer 1997Sommer 2001Total-N (mg/l) 1,0 2,3 1,6 1,0Nitrit-nitrat-N (mg/l) - 0,05 0,013 0,005Total-P (mg/l) 0,08 0,02 0,05 0,06Ortho-P (mg/l) 0,02 0,012 0,008 0,002susp.stof (mg/l) - 5Klorofyl a (µg/l) 42 17 32 28pH 8,7 7,7 8,0 8,0Alkalinitet (mmol/l) - 4,9Farvetal (PT-mg/l) - - - -Sigtdybden (m) 1,9 2,8 1,9 1,4Springlag ja ja ja jaVegetation nej nej nej nejn=1 n=1 n=3 n=6KonklusionStore Hulsø er en lille sommerlagdelt sø på 2,6 ha. med en god miljøtilstand. Søen ernaturlig brunvandet og har derfor ingen undervandsvegetation. På baggrund afovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen iRegionplan 2001 vurderes for opfyldt.93

3.22 VidnæsdamVidnæsdam er beliggende i den nordlige del af Søllerød Kommune, midt mellem HøjeSandbjerg og Gammel Holte. Nærmere beskrevet ligger søen i Søllerød Naturpark(Rygård Overdrev) i et forholdsvis kuperet terræn, tæt på golfbanen.Tilløb og afløbSøen har både tilløb og afløb i sydvest enden. Tilløbet afvander en mindre del afnaturparken, mens afløbet går via Vejdammen til Maglemoserenden.BeskrivelseSøvandet er meget klart og i områder, hvor der ikke er flydebladsplanter, er der sigt tilbund. Sedimentet er blødt og består af et op til 50 cm tykt lag blade og planterester.Vidnæsdam er via den danske naturforsker Japetus Stenstrups undersøgelser i 1842 énaf den danske geologis klassiske lokaliteter for studiet af vegetations-udviklingen sidensidste istid. Indtil 1911 blev der gravet tørv i mosen og i 1956 blev mosen fredet.Vandkemi 2001Næringsstofniveauet i Vidnæsdam er lavt med en konc. af total-P og total-N på hhv.0,07 og 0,8 mg/l (sommer gns. 2001, n=6). Det lave næringsstofniveau kombineret medden veludviklede undervandsvegetation resulterer i et beskedent klorofyl-indhold på15 µg/l og en særdeles god sigtdybde til bund (over 2,8 meter).Total-PTotal-N0,503,50,450,403,00,352,5Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,052,01,51,00,50,0FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)0,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenBirkedamEnrum damNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)Figur 3.22 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit ellerenkelt vandprøve i sommerhalvåret.Vegetation og dyrelivPå brinken omkring Vilnæsdam vokser der hovedsageligt birk og piletræer. Søen eromkranset af en mindre rørsump, hvori der vokser smalbladet dunhammer. I den østligedel af søen findes en mindre ø, hvor der hovedsageligt vokser bregner og forskellige siv.Der er endvidere en del udgåede træer i søen.95

Ved et tilsyn i 1990 blev der observeret en veludviklet undervandsvegetation af bl.a.tornfrøet hornblad, vandstjerne og butbladet vandaks. Endvidere blev der fundet en delåkander. Ved et senere tilsyn, september 1996, var undervandsvegetationen mindreveludviklet og ikke så artsrig som ved det foregående tilsyn. Der blev kun observeret 2arter af undervandsplanter, butbladet vandaks og kildemos. Op imod 60% af overfladenvar dækket af en meget veludviklet bestand af åkander. Derimod blev der ved tilsynenei 1997 igen registreret en veludviklet undervandsvegetation af tornfrøet hornblad ogkildemos samt en reduktion af flydevandsplanter, således dækkede hvid åkande ogvandpileurt nu kun 15 % af søarealet. Undervandsvegetationen i den sydvestlige del afsøen var i dårlig stand, muligvis pga. udvaskninger fra den nærliggende golfbane.I 2003 er undervandsvegetationen totalt domineret af alm. kildemos med endækningsgrad på 95-100 %. I søens to større bassiner vokser tornfrøet hornblad ”opigennem” kildemossen, i tætte bestande. Både kildemos og tornfrøet hornblad fandtes tilsøens max dybde. Tre steder langs søens kanter blev enkelte individer af butbladetvandaks fundet /10/. Undervandsvegetationens dækningsgrad skønnedes til 95-100 %,hvilket er betydeligt mere end beskrevet i planteundersøgelsen fra 2000 /5/. Ud overundervandsplanterne blev der registreret hvid åkande, som dækkede ca. 20 % afvandspejlet, og enkelte planter af vandpileurt.Udvikling 1990 - 2001Miljøtilstanden i Vidnæsdam har ikke ændret sig væsentligt fra 1990 til 2001, jvf. tabel3.22. Næringsstofniveauet og klorofyl-indholdet har ligget på et konstant lavt niveaugennem hele perioden og søen har haft en veludviklet undervandsvegetation.Tabel 3.22 Vandkemi og feltdata fra to undersøgelsesrunderhhv. 1997 og 2001, samt tilsyn i 1990 og 1996.Vidnæsdam8-aug-19902-sep-1996Sommer 1997Sommer 2001Total-N (mg/l) - 1,4 1,3 0,8Nitrit-nitrat-N (mg/l) - 0,05 0,01 -Total-P (mg/l) 0,07 0,08 0,05 0,07Ortho-P (mg/l) 0,04 0,04 0,02 -susp.stof (mg/l) - 1,2 - -Klorofyl a (µg/l) 26 4,2 7,1 15pH 6,8 8,5 7,7 7,8Alkalinitet (mmol/l) 2 2,7 - -Sigtdybden (m) bund bund bund bundSpringlag nej nej nej nejVegetation ja ja ja jan=1 n=1 N=3 N=6KonklusionMiljøtilstanden i Vidnæsdam vurderes til at være særdeles tilfredsstillende, idet søen erren og yderst klarvandet, med en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund afovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen iRegionplan 2001 vurderes for opfyldt.96

4 SammenfatningTabel 4.1 Vurdering af søernes målopfyldelse i henhold til Regionplan 2001Nr.SønavnMålsætningRegionplan 2001Målsætningopfyldt1. Birkedammen B ja2. Brobæk Mose B ja3. Bøllemosen A1 ja4. Christianshøj Grusgravsø A1 ja5. Enrum Dam B ja6. Fiskesøen B ja7. Fuglesangssø A1 nej8. Hakkemosen B ja9. Hejresø B nej10. Hjortekæret B ja11. Høholmsø A1 ja12. Klydesø B ja13. Kollelev Mose B nej14. Korshullet B ja15. Langkæret B ja16. Nydam B ja17. Porsemosen A1 ja18. Skallemose sø B ja19. Smørmosen A1 ja20. Stokkerup Dam B ja21. Store Hulsø A1 ja22. Vidnæsdam A1 jaSom det fremgår af ovenstående tabel opfylder hovedparten af søerne målsætningerne iRegionplan 2001. Det skal dog bemærkes at vurderingen i langt de fleste tilfældebygger på et beskedent datagrundlag, hvor især den tidsmæssige opløsning er ringe.Endvidere lyder formuleringen for B-målsætningen: Tilførsel af næringssalte må ikkeøges og sommersigtdybder ikke forringes, hvorfor en sø der opfylder B-målsætningenkunne opnå en betydelig bedre miljøtilstand.97

4.1 Areal2015Areal (ha)101 ha50KorshulletStokkerup damBrobæk moseChristianshøj grusgravsøVidnæsdamLangkærretBøllemosenHjortekæretFiskesøenNydamStore HulsøHakkemosenFugkesangssøenSkallemose søKollelev mose (nordlige)HejresøenEnrum damHøholmsøSmørmosenBirkedamPorsemosen (dam 2)KlydesøenFigur 4.1: Sammenstilling af de forskellige søers areal, samt angivelse af 1 haniveauet.Som det fremgår af figur 4.1 er langt de fleste søer der indgår i denne undersøgelseunder 5 ha. Faktisk er næsten halvdelen under 2 ha. Derudover ses det at tre søer kanbetegnes som større vandhuller /7/, nemlig Korshullet, Stokkerup dam og Brobæk mose.I den anden ende af størrelsesspektret finder vi de saltpåvirkede søer Klydesøen,Hejresøen og Birkedammen, som alle ligger på Vestamager og har et stærkt varierendeareal, som følge af udtørring i løbet af sommerhalvåret. Andre store søer er de mereeller mindre sammenhængende moseområder, såsom Porsemosen og Smørmosen.98

4.2 Fosfor0,500,450,400,35Total-P (mg/l)0,300,250,200,150,100,050,00FiskesøenChristianshøj grusgravsøHakkemosenLangkærretSmørmosenPorsemosen (dam 2)Skallemose søFugkesangssøenHøholmsøStore HulsøVidnæsdamKorshulletBøllemosenKlydesøenEnrum damBirkedamNydamBrobæk moseHjortekæretHejresøenStokkerup damKollelev mose (nordlige)+ undervands veg.- undervands veg.lagdelte søersaltpåvirkedebrunvandedeFigur 4.2: Sammenstilling af de forskellige søers fosforindhold, samt angivelse af deforskellige søtyper.Over halvdelen af søerne i denne undersøgelse (60 %) har et fosforindhold på under100 µg/l, hvilket er et lavt fosforniveau for østdanske søer /7,8/. Endvidere fremgår detat alle de lagdelte søer har et ekstremt lavt fosforindhold med koncentrationer under 50µg/l. Et lavt næringstofniveau er kendetegnende for lagdelte søer (med lille eksternbelastning), hvor der sker en afkobling mellem overfladevandet ognæringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdelesnæringsfattigt og fremtræder klarvandet. Som det fremgår af figur 4.2 har søerne udenundervandsvegetation generelt et fosforindhold over 150 µg/l, hvilket tilskrives atplanteplankton dominerer og dermed udskygger undervandsvegetationen. Til gengældhar Stokkerup dam og Brobæk mose både en veludviklet undervandsvegetation og etbemærkelsesværdigt højt fosforindhold, hvilket indikerer at mængden af planteplanktoni disse søer begrænses af filtrerende organismer.99

4.3 Kvælstof3,503,002,502,001,501,000,500,00FiskesøenKorshulletChristianshøj grusgravsøVidnæsdamHakkemosenSkallemose søStore HulsøBøllemosenPorsemosen (dam 2)SmørmosenLangkærretBrobæk moseHøholmsøStokkerup damNydamKollelev mose (nordlige)KlydesøenFugkesangssøenEnrum damBirkedamHjortekæretHejresøenTotal-N (mg/l)+ undervands veg.- undervands veg.lagdelte søersaltpåvirkedebrunvandedeFigur 4.3: Sammenstilling af de forskellige søers kvælstofindhold, samt fordeling afsøtyper.Der er kun 6 søer der har et kvælstofindhold på under 1,0 mg/l, 8 søer har etkvælstofniveau mellem 1,0 – 1,4 mg/l og de sidste 8 ligger alle over 1,5 mg/l.Derudover ser vi det samme mønster som for fosforindholdet, at alle de lagdelte søerhar et lavt kvælstofindhold, hvilket er kendetegnende for lagdelte søer, hvor der sker enafkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. De højestekvælstofniveauer findes hos de saltpåvirkede søer samt søer udenundervandsvegetation. Til gengæld har søer med en veludviklet undervandsvegetationgenerelt et forholdsvis lavt indhold af kvælstof, hvilket kan tilskrives binding afkvælstof i planterne.100

4.4 Klorofyl200180160Klorofyl (µg/l)140120100806040200HakkemosenFiskesøenStokkerup damChristianshøj grusgravsøKorshulletPorsemosen (dam 2)Brobæk moseSmørmosenSkallemose søVidnæsdamHøholmsøNydamStore HulsøKlydesøenFugkesangssøenBirkedamLangkærretBøllemosenKollelev mose (nordlige)HejresøenEnrum damHjortekæret+ undervands veg.- undervands veg.lagdelte søersaltpåvirkedebrunvandedeFigur 4.4: Sammenstilling af de forskellige søers klorofylindhold, samt fordeling påsøtyper.Klorofyl-indholdet afspejler mængden af planteplankton i søvandet. Ved højeklorofylniveauer er der store mængder planteplankton i vandet og dermed uklart vandog dårlig sigt, hvilket medfører dårlige vækstbetingelser eller direkte udskygning afundervandsvegetationen /7,9/. Vandets klarhed styres som nævnt af mængden afplanteplankton. Derudover kan mængden af humusstoffer og suspenderet materiale haveindflydelse på vandets klarhed /9,12/.Der er en tydelig opdeling mellem klarvandede og uklare søer, således har alle søer meden veludviklet undervandsvegetation samt de lagdelte søer, et meget lavt indhold afklorofyl på under 20 µg/l. Eneste undtagelse er den sommerlagdelte sø Langkæret, sompga. fiskedød og den varme sommer i 2003 havde et højt klorofylniveau. De højesteklorofylniveauer observeres i søer uden undervandsvegetation, samt i de saltpåvirkedeog brunvandede søer. I denne forbindelse skal det bemærkes at klorofylbestemmelsen ide brunvandede søer er yderst usikker pga. humusstoffers interferens vedklorofylbestemmelsen.101

4.5 SammenhængLagdelte Brunvandede Lavvandede med veg.SaltpåvirkedeLavvandede uden veg.200Hestebadning180160Udtørring140Klorofyl-a (µg/l)12010080Restaureringigang60put & take402000,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50Total-P (mg/l)Figur 4.5: Sammenstilling af søtype, fosfor-niveau og klorofyl-indhold.Undervandsvegetation er helt essentielt for en sø’s miljøtilstand, f.eks. kan en godmiljøtilstand med klart vand bibeholdes, på trods af et højt næringsstofindhold, hvissøen har en veludviklet undervandsvegetation. I søer med en veludvikletundervandsvegetation indikerer sammenhængen mellem fosforkoncentrationen ogklorofylindholdet, at mængden af planteplankton i disse søer i højere grad begrænses affiltrerende organismer (dafnier m.m.) end af næringsstoffer. Derudover kanundervandsvegetationen binde en del næringsstoffer, der således ikke er tilgængelig forplanteplanktonet /7/. Derudover kan en lagdeling af vandsøjlen medfører et lavtnæringstofniveau i overfladevandet. Dvs. at en veludviklet undervegetations og/eller enlagdeling medfører klart vand og en god miljøtilstand med et rigt og alsideigt dyre- ogplanteliv.102

5 Referencer1. Københavns Amt (2003): Vandmiljøovervågning – Furesø 2002. NOVA-2003afrapportering. Københavns Amt, Tekninsk Forvaltning.2. Københavns Amt (2003): Vandmiljøovervågning – Bagsværd Sø 2002. NOVA-2003 afrapportering. Københavns Amt, Tekninsk Forvaltning.3. Københavns Amt (1998): Vurderingen af tilstanden i 22 mindre søer i KøbenhavnsAmt 1996-97. Miljøserie nr. 77. Københavns Amt, Tekninsk Forvaltning.Amtstrykkeriet. ISBN 97-7774-130-7.4. Hovedstadens Udviklingsråd (2001): Regionplan 2001 for Københavns Amt.udarbejdet af HUR.5. Bio/consult (2000): Vegetationen i Høholm Sø, Ammetoft Mose, Gedderygsmose,Skallemose Sø og Christianshøj Grusgrav. Rapport udarbejdet for Københavns Amt.6. Bio/consult (2000): Vegetationen i Gentofte Sø. Rapport udarbejdet for KøbenhavnsAmt.7. Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E. (2002): Småsøer og vandhuller..Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Udarbejdet af DanmarksMiljøundersøgelser.8. Jensen, J.P. & Søndergaard, M. (1998): Indikatorer for miljøkvalitet i søer.Danmarks Miljøundersøgelser. 42 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 238.9. Fyns Amt (2002): Miljøtilstanden i 110 fynske småsøer og vandhuller, 1997-2000.Søovervågning i Fyns Amt nr. 10. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøfunktionen.ISBN 87-7343-495-7.10. Fiskeøkologisk Laboratorium (2003): Miljøtilstanden i 10 klausulerede søer og iBøllemosen i Københavns Amt, 2003. Rapport udarbejdet for Københavns Amt.11. Fiskeøkologisk Laboratorium (2002): Miljøtilstanden i småsøerne i Ledøje-Smørum Kommune, 2001. Rapport udarbejdet for Ledøje-Smørum Kommune.12. Ribe Amt (2002): Søerne i Ribe Amt 1978-2000, Overvågning, tilstand ogudvikling. Ribe Amt, Teknik- og Miljøområdet, Naturovervågningskontoret.ISBN 87-7941-140-1.103

104

6 Bilagsoversigt6.1 Kemi-analyser 2001-20036.2 Kemi-analyser 1996-19976.3 Profilmålinger 20036.4 Vegetation 2003105

106

6.1 Kemi-analyser 2001-2003107

108

1096.2 Kemi-analyser 1996-1997

110

Profilmålinger2003 dybdeBirkedamBrobæk moseBøllemosenChristianshøjgrusgravsøEnrum damFiskesøenFugkesangssøenHakkemosenHejresøenHjortekæretHøholmsøKlydesøenKollelev moseKorshulletLangkærretNydamPorsemosenSkallemose søSmørmosenStokkerup dam(m) 0,2 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0Temp. 17,5 17,4 17,4Ilt (%) 101 103 103Ilt (mg/l) 9,7 9,8 9,8Temp. 22,4 22,4 22,0Ilt (%) 118 100 70Ilt (mg/l) 10,1 8,7 6,0Temp. 23,7 22,8 21,1Ilt (%) 136 132 40Ilt (mg/l) 11,7 11,4 3,7Temp. 23,0 21,6 21,3 19,9 19,6Ilt (%) 110 122 114Ilt (mg/l) 9,5 10,8 10,2Temp. 24,0 23,7 23,2Ilt (%) 126 123 109Ilt (mg/l) 10,8 10,6 9,5Temp. 20,9 20,9 20,8 20,2 19,9 19,6 18,6 16,7 14,3Ilt (%) 110 110 110 112,0 102 90 44 3 1Ilt (mg/l) 9,9 9,9 9,9 10,2 9,4 8,4 4,1 0,3 0,1Temp. 19,3Ilt (%) 250Ilt (mg/l) 23,1Temp. 24,4Ilt (%) 138Ilt (mg/l) 11,7Temp. 24,3Ilt (%) 190Ilt (mg/l) 16,3Temp. 25,5 24,6 23,5 22,7 22,3 21,2 18,1 16,7 15,6Ilt (%) 127 136 129 90 23 10 1,0 0,7 0,5Ilt (mg/l) 10,6 11,5 11,1 7,7 2,0 0,9 0,10 0,07 0,06Temp. 23,1 22,7 22,0Ilt (%) 91 88 72Ilt (mg/l) 7,8 7,6 6,3Temp. 21,6 21,5Ilt (%) 53 47Ilt (mg/l) 4,7 4,1Store HulsøVidnæsdam6.3 Profilmålinger 2003Totaldybde (m)pHtilsynsdato? 8,1 09-sep-20031,1 7,9 16-jul-20031,2 7,9 04-aug-20032,7 8,2 14-jul-20031,2 8,3 05-aug-20034,7 8,4 14-jul-20030,4 9,3 09-sep-20030,8 6,8 04-aug-20030,6 9,5 05-aug-20035,0 8,8 06-aug-20037,5 1,2 16-jul-20030,7 7,0 05-aug-2003111

112