Tavse børn indhold

Majbritt Augustinus
Tavse
børn
– om selektiv
mutisme
Frydenlund

Tavse børn
– om selektiv mutisme
1. udgave, 1. oplag, 2014
© Majbritt Augustinus og Bogforlaget Frydenlund
ISBN 978-87-7118-280-4
Forlagsredaktion: Heidi Fjelstrup
Korrektur: Peder Norup
Grafisk tilrettelæggelse: Malte Trap Pedersen
Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse
med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver
anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt
ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag
i anmeldelser.
Bogforlaget Frydenlund
Alhambravej 6
DK-1826 Frederiksberg C
tlf.: 3393 2212
post@frydenlund.dk
www.frydenlund.dk
Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold
Forord: Der er hjælp at hente..................................................... 7
Kapitel 1
Hvad er selektiv mutisme? ...................................................... 10
Generthed eller selektiv mutisme?........................................... 14
Hvordan ses selektiv mutisme?................................................ 16
Karakteristik af børn med selektiv mutisme.............................. 19
Kapitel 2
De første tegn og diagnosen..................................................... 29
Hvad er årsagen til selektiv mutisme?....................................... 30
Hvor hyppig er selektiv mutisme?............................................ 37
Kapitel 3
Jagten på ordene: 5 cases......................................................... 40
Case 1: Et tryghedsår i børnehaven gav bonus........................... 41
Case 2: Fra teaterstykker til tavshed......................................... 55
Case 3: Midtpunkt uden ord..................................................... 71
Case 4: Dagplejebørnene får sat gang i ordene........................... 82
Case 5: Musikken hjælper mig til at tale.................................... 94
Kapitel 4
Behandling........................................................................... 112
Vær åben om problemet – fang stemmen og tal om det.............. 117
Kampen mod mutismen trin for trin....................................... 119
Sådan overvindes selektiv mutisme........................................ 122
Behandlingsmetoder............................................................. 130

10
Kapitel 1
Hvad er selektiv mutisme?
Selektiv mutisme er karakteriseret ved tavshed i bestemte situationer.
Børn, der lider af selektiv mutisme, er normaltbegavede og normalt
udviklede i forhold til deres alder, de har en helt normal sprogfunktion
og kan udtrykke sig både ekspressivt og impressivt. Det vil sige,
at børnene sagtens kan udtrykke følelser ved hjælp af sproget og kan
opfatte, forstå og følge med i samtaler.
Kun de færreste kender til selektiv mutisme. Det er ikke ualmindeligt,
at selv professorer, børnepsykiatere og børnepsykologer omtaler
lidelsen som gådefuld. Der er kun et beskedent antal undersøgelser af
tilstanden, og på grundlag af det foreliggende materiale om selektiv
mutisme er der ingen, der præcist kan sige, hvad der foregår i de
børn, der lider af tilstanden, hvad der helt konkret udløser den, og
hvilke konsekvenser den kan have senere i livet. Trods det manglende
kendskab til tilstanden er mange i en eller anden sammenhæng stødt
på børn, som lider under det at være tavs.
Der er tale om selektiv mutisme, når: 2
* barnets sprogfærdigheder – bedømt ved en standardiseret test –
ligger inden for normalområdet for alderen
* barnet er vedholdende tavst i bestemte sociale situationer, hvor
spontan taleudfoldelse normalt forventes (f.eks. i skolen), og barnet
har normal taleudfoldelse i andre situationer (f.eks. i hjemmet)
2 Storgaard, P. & P.H. Thomsen, 2003.

Hvad er selektiv mutisme?
25
Jeg har altid flagret rundt
Jeg lyttede ikke ret meget til mig selv, så jeg tilmeldte mig
studiet igen. Det var først, da jeg var ved at være færdiguddannet,
at jeg stoppede op og tænkte: Hvad laver jeg her? Er
det overhovedet det, jeg vil? Det er nok meget kendetegnende
for mig – jeg har altid flagret rundt og lavet mange forskellige
ting, i stedet for at styre efter den ene bestemte ting, som jeg
måske i virkeligheden havde mest lyst til.
Georgina, 32 år
Fagligt kompetente i de tidlige skoleår
Der er ikke nogen undersøgelser, der peger på, at børn med selektiv
mutisme skulle have en lavere intelligens end andre børn. Derimod
viser en canadisk undersøgelse, 17 at børn med selektiv mutisme er
lige så gode til at følge instrukser, lytte efter, udføre opgaver til tiden,
vente på tur og udføre de forskellige opgaver korrekt som andre børn.
Disse børn er i de tidlige skoleår lige så fagligt kompetente som jævnaldrende
børn på trods af, at de ikke deltager i et verbalt forum med
andre børn og ikke kommunikerer fagligt i klassen. Det er derimod
mere tvivlsomt, hvorvidt tavse børn kan følge samme niveau som de
jævnaldrende i de større klasser. Læreren kan få svært ved at evaluere
et barn, der ikke taler –både i sprogundervisningen og ved højtlæsning
– og hvis læreren ikke er i dialog med barnet, kan det samtidig
være svært at evaluere dets fortælle- og analyseevne.
Risikoen for dybe ar i selvværdet stiger med tiden
Selv om vi som voksne tillægger talen stor betydning, er der endnu ingen
undersøgelser, der viser, at mutister har et lavere selvværd end deres
jævnaldrende kammerater. 18 Det skyldes formentligt, at mange af disse
17 Cunningham, C.E. et al., 2004.
18 Cunningham, C.E. et al., 2006.

38
Kapitel 2
det og det, så sker der det og det‘. Den udvikling ses dog sjældent og
kun hos børn, der er over syv år gamle, da de skal have en vis indsigt
for at kunne drage den slags konklusioner.
Der er gennem tiden kun lavet ganske få internationale undersøgelser
på antallet af børn med selektiv mutisme. De undersøgelser, der
er foretaget, er alle forbundet med en usikkerhed, da mange tilfælde
formentlig aldrig bliver henvist til behandling. I Danmark er der ikke
foretaget en større videnskabelig undersøgelse af antallet af børn med
selektiv mutisme, men professor og børnepsykiater Per Hove Thomsen
skønner, at antallet i Danmark ligger mellem 0,5 og 1 procent.
En skandinavisk undersøgelse udført ved to skoledistrikter i Göteborg,
hvor lærere screenede 2.793 skoleelever i alderen 7–15 år, 32 peger
på en prævalens på 0,18 procent, mens en finsk undersøgelse, 33 hvor
lærere screenede 2.434 elever i 2. klasse, viser en prævalens på hele
2 procent.
Danske forskere har i 2012 undersøgt, hvor mange børn i Danmark,
som er blevet undersøgt i børnepsykiatrien, der har fået stillet
en angstdiagnose. 34 Undersøgelsen viser, at kun 5,7 procent af danske
børn, der har fået en udredning i børne- og ungepsykiatrien fra 2004
til 2007, har fået en angstdiagnose. Udenlandske studier viser forekomster
af angst på mellem 27 og 45 procent. Ifølge forskerne tyder
resultaterne derfor på, at man i Danmark overser angstlidelser hos
børn og unge, da der ikke er nogen grund til at tro, at danske børn er
meget anderledes end børn i de lande, Danmark normalt sammenligner
sig med. I en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet og
Børnerådet i 2012 anslås det, at mellem 60.000 og 100.000 danske
børn i alderen 7 til 17 år har angstlidelser. 35
32 Kopp, S. & C. Gillberg, 1997.
33 Kumpulainen, K. et al., 1998.
34 Esbjørn, B.H. et al., 2010.
35 Reinholdt-Dunne, M.L. et al., 2011.

De første tegn og diagnosen
39
Da selektiv mutisme er en børnepsykiatrisk lidelse, er der meget,
der tyder på, at der også kan være langt flere, der lider af tilstanden,
end der er diagnosticerede børn. I disse år, hvor der er stort fokus på
børns trivsel og medbestemmelse, og hvor samfundsnormen er, at vi
stiller krav om, at et barn kan indgå i fællesskaber med andre mennesker,
være åbent og kunne give udtryk for sine behov, vil børn med
selektiv mutisme blive mere synlige. Det stadigt stigende fokus på
mere udadvendthed vil få disse børn til at afvige tydeligere end før.
Forhåbentlig vil det også resultere i større synlighed, og at flere børn
med selektiv mutisme bliver opdaget – og opdaget tidligere – så tilstanden
ikke forværres og eventuelt eskalerer til andre angstformer.
Børn med selektiv mutisme ender med forkerte diagnoser
Det er ikke sjældent, at jeg har oplevet, at børn med selektiv
mutisme ender med en forkert diagnose, som ikke har noget
med angst at gøre. Der er tilfælde, hvor mutismen er blevet
overset og taget for at være en anden lidelse, og hvor barnet
ender med at blive behandlet som et autistisk, opmærksomhedsforstyrret
og endda retarderet barn. Kendskabet til tilstanden
blandt psykologer og terapeuter inden for psykiatrien er
mangelfuld og i nogle tilfælde ikke-eksisterende.
Børnepsykolog Aino Holme

128
Kapitel 4
ikke kun forudsigelighed for børnene, den er også med til at sætte fokus på
selve aktiviteten i stedet for at have fokus på, at barnet skal tale.
Som med lokaliteter er det vigtigt, at barnet føler sig trygt og finder en
glæde ved selve aktiviteten. Det er også afgørende, at aktiviteten ikke kræver
al for megen tale, da barnet så ikke kan være med i fuldt omfang. Det
handler i første omgang om at finde aktiviteter, der motiverer barnet og gør
det trygt, uden at barnet føler sig presset. Trygge omgivelser og aktiviteter,
der motiverer et barn med selektiv mutisme, er et godt grundlag for, at barnet
kan begynde at bruge sin stemme.
Fodbold og andre fysiske aktiviteter er som regel gode aktiviteter for børn
med selektiv mutisme – de kan gennemføres, uden at deltagerne behøver at
tale, men hvis barnet i en fodboldkamp er helt fri og kan skyde på mål, kan
’se mig‘ være de første ord, der bliver sagt. Med andre ord gælder det om at
finde aktiviteter, hvor der ikke er fokus på det at skulle tale, men på selve
aktiviteten, så barnet ikke oplever det sædvanlige pres. 45
Det er desuden vigtigt at have forståelse for, at et barn med selektiv mutisme
ikke nødvendigvis ser en gevinst ved at begynde at tale.
Skal opmuntres til at tale
Pointen er, at børnene ikke altid kan se en gevinst ved at begynde
at tale. Det er derfor centralt at opmuntre det tavse barn til at tale.
Børnepsykolog Aino Holme
Nedenstående boks er et eksempel på et skema, udført af de to tidligere
nævnte amerikanske professorer i psykologi, Angela E. McHolm og
Charles E. Cunningham, der viser, hvordan man trin for trin kan hjælpe
et barn igennem sin tavshed. Skemaet tager højde for de tre nævnte forhold
lokaliteter, mennesker og aktiviteter. 46
45 McHolm, A.E. et al., 2005.
46 Skemaet er oversat fra engelsk til dansk.

Behandling
129
Trin Person Lokalitet Aktivitet
1 Forældre alene med Arly Skolens legeplads Alle tre leger gemmeleg
2 Forældre alene med Arly Bagerste hjørne i skolens Alle tre leger gemmeleg; og
bibliotek
herefter spiller de brætspil,
som de har taget med
hjemmefra. Spil der kræver
simple svar fra Arly
3 Forældre alene med Arly I midten af rummet på biblioteket
4 Forældre alene med Arly Foran biblioteket, tæt på
indgangen
5 Forældre alene med Arly Et afsides rum - væk fra
klasseværelset
6 Forældre alene med Arly Et afsides rum væk fra
klasseværelset
7 Forældre alene med Arly Et afsides rum væk fra
klasseværelset
8 Forældre alene med Arly Et afsides rum væk fra
klasseværelset
9 Forældre sammen med Arly
før undervisning, eller mens
klassen har undervisning
eller efter skole
Bagerste hjørne i klasseværelset.
Arly har rettet
ansigtet væk fra klassen
10 Forældre sammen med Arly Bagerste hjørne i klasseværelset.
Arly har rettet
ansigtet væk fra klassen
11 Forældre sammen med Arly Bagerste hjørne i klasseværelset.
Arly har rettet
ansigtet væk fra klassen
Arly tegner eller maler –
og forældre stiller simple
spørgsmål til Arly om hendes
tegning
Arly tegner eller maler til at
begynde med; forældre læser
historie og stiller simple
spørgsmål til Arly
Forældre læser historie og
stiller simple spørgsmål til
Arly
forældre læser historie og
stiller først simple spørgsmål
og herefter mere åbne
spørgsmål
Forældre læser historie og
stiller Arly åbne spørgsmål.
Arly læser for sine forældre
Arly læser en historie for
sine forældre og diskuterer
den højlydt
Arly tegner; alle tre spiller
brætspil, der kræver simple
svar fra Arly
Alle tre spiller brætspil, der
kræver simple svar fra Arly;
forældre læser historie, der
kræver simple svar fra Arly
Forældre læser historie for
Arly og stiller åbne spørgsmål;
hvis Arly er klar til det,
så læser hun en kort historie
højt for sine forældre

148
Litteratur
Bøger
Amari, A. et al. (1999): Treating selective mutism in a paediatric
rehabilitation patient by altering environmental reinforcement contingencies.
Pediatric Rehabilitation, 1999, vol. 3, nr. 2, s. 59-
64.
Bergman, R.L. et al. (2008): The Development and Psychometric
Properties of the Selective Mutism Questionnaire. Journal of Clinical
Child & Adolescent Psychology, april 2008, vol. 37, nr. 2,
s. 456-464.
Bergman, R.L. et al. (2002): Prevalence and decription of selective
mutisme in a school-based sample. Journal of the American Academy
of Child & Adolescent Psychiatry, 2002, vol. 41, nr. 8, s.
938-946.
Black, B. & T.W. Uhde (1995): Psychiatric Characteristics of
Children with Selective Mutism: A Pilot Study. Journal of the
American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, juli 1995,
vol. 34, nr. 7, s. 847-856.
Cleave, H. (2009): Too anxious to speak? The implications of
current research into Selective Mutism for educational psychology
practice. Educational Psychology in Practice, vol. 25, nr. 3,
2009, s. 233-246.
Cohan, S.L. et al. (2006): Practitioner review: Psychosocial interventions
for children with selective mutism: a critical evaluation of
the literature from 1990-2005. Journal of Child Psychology and
Psychiatry, november 2006, vol. 47, nr. 11, s. 1085-1097.
Cohan, S.L. et al. (2008): Refining the Classification of Children
with Selective Mutism: A Latent Profile Analysis. Journal of Clinical
Child & Adolescent Psychology, oktober 2008, vol. 37, nr.