Pipeurten nr. 63 2015

Pipeurten 

Nr. 63 2015 

Blad for 

Bri – Tolkienselskabet i København

Leder: 

Jeg glæder mig til at læse den nye Tolkienbog ”Historien om Kullervo”, som Nolendil har anmeldt. 

Mit første møde med historierne fra Kalevala var en teaterforestilling med en af historierne fra eposset, som jeg 

så i Torshavn, da Finrod og jeg var på studietur på Færøerne i 1998. Det var en meget fascinerende forestilling, 

hvor de unge skuespillere lod os publikum blive opslugt af historien på trods af, at deres kostumer og rekvisitter 

var meget simple, som for eksempel var en sæk med huller en kofte og et lille gulvtæppe, som på skift kunne 

være en båd eller en vogn. Det viste mig, at hvis man har en god historie at fortælle, behøver man ikke WETA 

workshops flotte dragter og rekvisitter eller de flotte scenarier som i New Zealand for at fange publikum. 

Høvisk hilsen 

Pippin/Kim H. Pierri 

Indholdsfortegnelse 

Leder: ................................................................................................................................................... 2 

En beretning fra Den Sjette Internationale Workshop om Tolkiens Opfundne Sprog ........................ 3 

Menuen ved Saurons Munds fødselsdag 2015 ..................................................................................... 6 

Eller Frederik 2. taffel på Nyborg Slot fastelavn 1560 Af Tom Bombadil ................................... 6 

En skøn dag i Rohan ............................................................................................................................ 7 

Om Midgårds Fylking ........................................................................................................................ 10 

Tolkien og Kullervo ........................................................................................................................... 10 

Drikkelauget på Ølfestivallen 2015 ................................................................................................... 14 

Drikkelaugets subjektive vurdering af øllene vi smagte på Ølfestivallen .................................... 15 

Bris sommerbanket 2015 ................................................................................................................... 16 

Faramirs Thorin dragt ........................................................................................................................ 18 

Pipeurten Classic: Hobbitter og Øl .................................................................................................... 20 

Yuletide Dinner 2015 ......................................................................................................................... 22 

Om Bri – Tolkienselskabet i København ........................................................................................... 24 

Kalender 

29/12 kl. 10 Filmlaugmøde 

31/1 Buelaugsmøde 

13/2 Vinterbanket ”Fanget i Eöls hus” 

28/2 Spillelaugsmøde 

26/3Drikkelaugsmøde 

20/5 kl. 12: Ølfestival 

21/5 Majbanket (Tolkiensällskapet Forodrim i Stockholm) 

29-31/7 Bokskogen (Angmar, Malmö Tolkiensällskap) 

11/9 Bri Sommerbanket ”En længe ventet fest” 

En weekend i starten af oktober: Höstgille (Mithlond, Göteborg Tolkiensällskap)

Pipeurten - blad for Bri – Tolkienselskabet i København 

Omentielva Enquea 

En beretning fra Den Sjette Internationale 

Workshop om Tolkiens Opfundne Sprog 

Af Fëalas 

I et pragtfuldt bjerglandskab i de Schweiziske Alper samledes 6.-9. August 23. glade sprog- og 

Tolkien-entusiaster fra Europa, USA og Japan til spændende samvær om Elversprog, 

Dværgruner og des lige. De fantastiske rammer var Bernd Greisingers Tolkienmuseum, et 

veritabelt slot komplet med hobbithul og en overdådig fantastisk mængde af andre effekter 

fra Balrogger og statuer til originale malerier og et bibliotek. 

Omentielva-deltagere foran Greisinger Museum med hobbithul og bjerglandskab. 

Museet kan kun beses ved deltagelse i en 4-timers guidet tur, som jeg desværre gik glip af, 

da jeg ikke kunne deltage i workshoppen fra starten. Men da jeg bor i Schweiz, håber jeg snart at 

kunne indhente det forsømte. Med det begrænsede indblik jeg trods alt fik, kan jeg uden tøven 

fastslå at dette museum er et Mekka og et absolut must for Tolkienfans i Europa - ja faktisk hele 

verden. Altså, Bri-folk: jeres næste udenlandsrejse må gå herned forbi! 

3


Programmet var mangfoldigt og inkluderede, udover museumsbesøget: 

udtaleøvelser på Quenya (højelversprog) 

et medrivende foredrag om skrivernes kreative sprogbrug i middelalderen 

præsentation af en hjemmeside (Glæmscrafu) med eksempler på Tolkiens opfundne sprog 

samt de sprog, han fandt inspiration i (oldengelsk, gotisk, oldnordisk, finsk, walisisk, latin) 

indsamling af input og ønsker til en Quenya-ordbogs-app 

analyse af det Fëanorske Alfabet (Tengwar, skrifttegnene i overskriften) 

poetry circle, hvor folk kunne læse eller synge deres digte. Jeg fik stor ros for og nogle 

grammatiske rettelser til min vandresang (Enyalien i Corma-Hildi, Pipeurten 2004) 

simultanoversættelse af et digt til Sindarin (gråelvernes sprog) - det er bare fascinerende at 

være sammen med folk der kan sådan noget direkte fra hovedet uden at skulle slå op! 

ny-publiceret viden om udviklingen i navne- og udsagnsords bøjninger ifølge Tolkiens 

tidlige (og siden ændrede) forestillinger om pre-Quenya (før elverne udviklede det til rigtigt 

Quenya). Dette var ærligt talt ret kedeligt, da det ikke er til nogen nytte, hvis man bare gerne 

vil udbygge sit Lord-of-the-Rings-style Quenya. 

Spændende var det til gengæld at høre om, hvad vores viden om Quenya er baseret på. Tolkien 

brugte enormt meget tid på at udvikle især sine elversprog, og kun en meget lille del af dette er 

publiceret i Ringenes Herre og andre bøger. 

For 10-15 år siden fik det Amerikanske Tolkienselskab så endelig lov at få kopier af hans sprogrelaterede 

materiale, så de kan 

sortere og udgive det. 

Og det sidder resten af 

verdens Tolkiensprog-entusiaster 

så og venter utålmodigt på, at de 

får gjort. Men når der endelig 

kommer noget fra dem, er det 

typisk tidlige forestillinger om 

forstadier til et elversprog, der er 

lavet om mange gange siden – 

dels af elverne gennem tiderne 

(intern historie) og dels af 

Tolkien selv, fordi han har skiftet 

mening (ekstern historie). Det er 

der mange 

Tolkiensprogentusiaster, der er 

temmelig sure over. Hvorfor 

Klublokale i Greisinger Museum for det nye Schweiziske 

tolkienselskab Seryn Ennor. 

4 

rykker amerikanere ikke ud med 

det spændende materiale, men 

holder det bare for sig selv? 

Heldigvis var der nu faktisk én fra det amerikanske Tolkienselskab, der deltog på workshoppen 

fordi han også gerne ville se museet. Og selvom der var meget denne Christopher Gilson ikke måtte 

udtale sig om, var det var faktisk ret fantastisk at kunne sludre med ham over måltiderne om, hvordan 

det er at sidde med Tolkiens materiale som en af verdens få udvalgte. Først og fremmest er det 

ret uoverskueligt. Der er kassevis af papirer, og det er næsten aldrig dateret. Desuden har Tolkien tit 

brugt bagsiden af papiret fra kasserede notater, hvilket jo ikke gør det lettere at hitte rede i.


Og de er kun fem mennesker om arbejdet, dvs. der er efterhånden kun to, der arbejder på sagen. 

Og de ved godt, at de seneste notater nok er de mest spændende, men hvis de ikke publicere 

kronologisk, så ved de godt, at så bliver de tidlige notater sansyneligvis aldrig publiceret. Og det vil 

de selvfølgelig ikke være ansvarlige for. Så derfor må vi vente. 

Den gode nyhed er, at de nu 

næsten er kommet frem til det 

spændende materiale fra omkring 

Hobittens og Ringenes Herres 

tilblivelse. 

Det var selvfølgelig også 

enormt spændende at høre Bernd 

Greisinger fortælle om museets 

tilblivelse. Han havde tjent rigtig 

mange penge indenfor bankverdenen, 

og efter at have set 

Ringenes Herre-filmene blev han 

så begejstret for Tolkiens verden, 

at han besluttede at indrette et par 

rum i den stil. Det blev hans nye 

hobby at surfe på E-bay og 

lignende steder efter Ringenes 

Herre-relaterede effekter. Efter 

kun tre måneder havde han meget 

mere end han kunne proppe ind 

på to værelser. Skulle han så 

allerede droppe sin nye hobby? 

Han var jo kun lige kommet godt 

i gang. Nej, så måtte han jo bygge 

et museum med plads til tingene! 

Han fandt en passende græsmark 

i udkanten af en landsby i en ret 

øde, men ualmindelig smuk, del 

Fëalas med effekter, der venter på en ordentlig plads på museet. af landet og startede i 2008 

byggeriet af såvel museum med 

hobbithul som familiens egen nye bolig. Desuden det fedest indrettede klublokale/bar til hans 

nystiftede Tolkienselskab, Seryn Ennor. Udover Omentielva Enquea afholder han også workshops 

for forfattere og for de kendteste kunstnere, der arbejder med Tolkiens Midgård. 

Omentielva betyder ’møde’ på Quenya (enquea betyder sjette) og afholdes hvert andet år. Det 

organiseres af Beregond fra Stockholms Tolkienselskab sammen med en lokal vært i det land det 

afholdes i. Indtil videre har det været forskellige steder i Europa, men nu skal den internationale 

relation og den nyoprettede kontakt til det Amerikanske Tolkienselskab udbygges, så næste gang 

bliver i Californien med Christopher Gilson (se ovenfor) som lokal vært. 

Jeg kan ikke love, jeg vil tage så langt for at være med igen, men jeg vil melde mig ind i det 

nye Schweiziske Tolkienselskab og i nær fremtid besøge museet. Det sidste skulle I også tage at 

gøre! 

Links: www.omentielva.com, www.greisinger.museum, www.jrrvf.com/~glaemscrafu og 

www.serynennor.ch 

5


Menuen ved Saurons Munds fødselsdag 2015 

Eller Frederik 2. taffel på Nyborg Slot fastelavn 1560 

Af Tom Bombadil 

Jeg ved ikke, hvad der 

var på menuen på 

Nyborg Slot ved 

Frederik 2.s 

fastelavnsfest 1560. 

Menuen her er sammensat 

på grundlag af 

skriftlige kilder fra 

månederne op til 

fastelavn 1560 

publiceret i Kancelliets 

Brevbøger 1556-1560. 

Retterne er lavet på grundlag af de råvarer, der blev bestilt til festen 

PS! Det er ikke mig der har undersøgt Kancelliets Brevbøger, jeg har bare 

tyvstjålet resultatet. 

Groffenbradsuppe 

Passionesenti men 

Tørret saltet laks 

Sennep 

Oksesteg 

Rødbedesalat 

Cotes du Rhone 

Postej af vildtsteg 

Pærer i most (sennepssovs) 

Postej af and og kvæder 

Æbletærte 

Monbazillam 

Arrangementet var en del af Hobbitlaugets fejring af Bilbo og Frodos fødselsdag. 

6


En skøn dag i Rohan 

Af Pippin 

Diamant og jeg var i juni til Uppsalas Tolkienselskab Midgårds Fylkings 42 års jubilæumsfest.. 

Grunden til at Fylkingen fejrer 42 års jubilæum er, at de fejrer jubilæum hvert syvende år. 

Alle dem, der ikke var medlem af Fylkingen, mødtes kl. 10 midt i Uppsala ”ved Pukelmanden” (en 

statue midt i Engelska Parken). Der var tale om maksimalt 10 deltagere både fra fremmede 

selskaber (Bri, Forodrim og Mithlond) og en hel del gæster til medlemmer af foreningen. Vi blev 

råbt op og tildelt en klan. Alle vi fra fremmede selskaber kom i Leofricks klan. Det skulle senere 

vise sig, at denne klan var noget svækket af sin delte ledelse, for Leofrick var død og hans to 

tvillinger havde overtaget styringen af klanen. Selve festens tema var, at vi var inviteret til at 

deltage i en stor tingsforsamling mellem Rohans klaner. 

Vi kørte i bus ud til festpladsen, hvor vi blev mødt af et storslået syn. En hel markedsplads af telte 

og aktivitet og en stort fint pyntet festhal. Et par af teltene indeholdt boder med salg af smykker mv. 

Bag teltene stod en smed og arbejdede ved en feltesse og en del af boderne indeholdt mad og drikke 

til os sultne rejsende. Der var et telt med kurve af frugt, og der var et telt med drikkevarer. I løbet af 

dagen kom der flere madvarer til. Uden for et telt var en grill i gang med at varme op, og her kunne 

man i løbet af dagen hente pølser med brød, og senere kom en vogn med ost, pølse og pickles. I 

hjørnet stod der i flere omgange et kor og sang. Der har nok været omkring 200 deltagere om dagen. 

7


Kl. 16 blev medlemmernes gæster sendt hjem med en bus, da de ikke havde lov til at deltage mere 

Fylkingen er jo et hemmeligt selskab). Så var vi kun omkring 140 deltagere tilbage. 

En gang imellem blev der truttet i en trælur, så var der thing! Her skulle lovsigerne dømme i 

forskellige konflikter mellem klanerne. Der kunne være tale om, at nogle unge var stukket af og 

blevet gift uden at forældrene havde aftalt en medgift, eller andre sådanne sager. Leofricks klan var 

indblandet i mere end en af disse sager, mest på grund af, at tvillingerne lavede aftaler uden at 

fortælle hinanden om det. Lovsigerne fik dog redet trådene ud og uddelte fornuftige domme. 

På et tidspunkt blev der set orker i skoven, og de kom ganske rigtigt ud fra skovbrynet, heldigvis 

kom 4 af kongens hird ridende til undsætning, og efter en drabelig kamp, blev orkerne drevet på 

flugt, og hirden red bort under stor jubel. 

8


Senere blev det fortalt, at en gruppe unge Rohirim var blevet bortført. Vi fulgte deres spor gennem 

den tykke skovbevoksning på kanten af Rohan. Da vi kom ind i en lysning, så vi et storslået syn for 

vi var kommet til Lothlorien. Der hang florlet guldstof ned fra træerne, og elvere stod på platforme 

oppe i træerne og under et halvtag nede på jorden. De var ved at redde en døende Rohirim under en 

flot ceremoni. Efter ceremonien fik vi vejbrød og vin. Derefter dansede elverne for os. 

Så vendte vi tilbage til thingpladsen. Vi havde også ambassader på Thingpladsen. Jeg inviterede til 

Bri’s sommerbanket. Vi havde medbragt en guldstatue med en hest som gave. Talen jeg holdt 

findes i en tekstboks. Efter ambassaderne var der ceremonier, hvorunder Diamant og jeg blev 

udnævn til Riddere af Gondor. 

Da gæsterne var taget hjem begyndte banketten. Vi gik ind i den flot pyntede festhal. Ved hver 

plads var der en sangbog, som der blev sunget rigtigt mange sange fra i løbet af aftenen. Maden var 

rigtigt god, og vi hyggede os bravt. 

Under banketten kørte der også en højlydt debat om, hvem der var Rohans største helt (altså efter 

Eorl den Unge). Det startede med en debat mellem tilhængerne af Eomer og Fram (ham der dræbte 

dragen Scatha). Man kunne i løbet af aftenen komme med foreslag til Rohiri, som skulle tages i 

9


betragtning. Jeg 

foreslog min fætter, 

Merry. Han dræbte jo 

en Nazgul (med en 

smule hjælp), og jeg 

har set ham besejre 

”Den Grønne Drage” 

mange gange. I 

slutningen af 

banketten var der et 

kort optrin, hvor man 

så Eowyn besejre 

Nazgulen, og alle var 

derefter enige om, at 

Eowyn var Rohirims 

største helt (altså efter 

Eorl den Unge). 

Efter banketten var 

der et testerstykke 

indeholdende Monty 

Python numre 

omarbejdet til at passe til Midgårds Fylking og Tolkiens verden. Ganske underholdende. Kl. 1 var 

der fyrværkeri og så hentede bussen os, og vi rejste tilbage til Udgård. 

Det var som altid en fornøjelse at besøge Midgårds Fylking, og deres jubilæer vil jeg meget nødigt 

undvære. 

Om Midgårds Fylking 

Uppsala Tolkiensällskap er Sveriges største Tolkienselskab, grundlagt 1973. Foreningens formål er at 

levendegøre Tolkiens Midgård i vår egen tid, og vore medlemmer stræber altid efter at opleve eller skabe 

eventyrets virkelighed. Selvom vore aktiviteter tager udgangspunkt i Trilogien Ringenes Herre, er vi dog ikke 

et litterært selskab i traditionel forstand. 

Uppsala Tolkiensällskap er en hemmelig forening. Vore sammenkomster, aktiviteter og medlemmer er private. 

Man kan kun blive medlem af foreningen ved at blive anbefalet af et medlem. 

Det som alligevel kan siges om selskabet er, at vi hvert år samles et antal gange på Midgårds slotte, værtshuse 

eller vildmarker, nogle gange for at bekæmpe ondskaben, andre gange for at have det sjovt sammen. Som 

medlem kan man opleve spænding, glæde, fantastiske steder, teater, fællesskab og madglæde! Man iklæder sig 

under sammenkomsterne rollen og udseendet fra en person fra Tolkiens Midgård. 

Selskabet består af mellem 150 og 200 aktive medlemmer i alle aldre fra 18 år og op. De bidrager alle med sine 

unikke, fantastiske talenter for at gøre Uppsalas Tolkiensällskap til en af de mest fremstående selskaber. 

Blandt landets andre Tolkienselskaber er vi kendt under navnet Midgårds Fylking. Siden begge foreninger 

grundlagdes i starter af 70’erne har Uppsalas Tolkiensällskap haft venskabelige forbindelser med Stockholms 

Tolkiensällskap Forodrim. Der er en aftale mellem selskaberne at man kan besøge hinandes banketter og 

arrangementer. Denne aftale strækker sig også til Forodrims ”knopskud” Angmar (Malmös Tolkiensällskap) og 

Mithlond (Göteborgs Tolkiensällskap). Mellem selskaberne råder en venskabelig kappestrid som giver sig 

udtryk i at ville overgå hinanden, ikke mindst i selskabernes jubilæumsfester. 

Fra foreningens hjemmeside https://www.ennorath.nu/ (oversat af Pippin) 

10


Tolkien og Kullervo 

Af Troels Forchhammer / Nolendil 

En anmeldelse af “The Story of Kullervo”, J.R.R. Tolkien og Verlyn Flieger (red). Harper Collins 

Publishers, London, 2015 

I was small, and lost my father, 

I was weak, and lost my mother, 

Dead is father, dead is mother, 

All my mighty race has perished, 

Parallellen mellem disse linjer fra W.F. Kirby’s oversættelse fra 

1908 af Lönnrots “Kalevala” og Tolkiens personlige historie 1 er, som 

Verlyn Flieger påpeger, slående. Denne selvbebrejdelse fra Kullervo 

kan måske være med til at forklare, hvorfor netop denne historie 

påvirkede den unge Tolkien så stærkt, da han læste den for første 

gang i 1911. Så stærkt, at han gav sig i kast med et forsøg på selv at 

lære finsk, så han kunne læse Kalevala 2 på originalsproget. Han 

kastede sig ud i en gendigtning af historien om Kullervo, og ad to 

omgange og med stor entusiasme præsenterede han et publikum af 

andre Oxfordstuderende for Lönnrots cyklus af finske sange. 

Den nærværende udgivelse, “The Story of Kullervo”, samler det kendte materiale fra Tolkiens 

øvrige forsøg på at gå i indgreb med Kalevala, og mere specifikt historien om Kullervo, idet der dog 

kun findes få spor af Tolkiens forsøg på at lære sig finsk - et par noter hist og pist i hans breve, og 

så det faktum, at han lånte en “Finnish Grammar” af C.N.E. Eliot fra biblioteket fra hans kollegium, 

Exeter. 

Ud over forord, introduktion og lignende består bogen af fire hoveddele: 

- Tolkiens ufærdige historie, “The Story of Kullervo” (63 sider med noter og kommentarer) 

- To udgaver af Tolkiens forelæsning / essay om Kalevala (70 sider med noter og kommentarer) 

- Verlyn Fliegers eget essay, “Tolkien, Kalevala, and ‘The Story of Kullervo’” (32 sider) 

Lad mig være ærlig: Tolkiens gendigtning af historien om Kullervo er ikke genial litteratur. Havde 

det ikke været for hans senere værker, ville vi aldrig have interesseret os for den. Når vi alligevel 

finder den interessant – sågar fascinerende – er det netop, fordi vi på mange planer kan se et 

forvarsel om det der skulle komme, i denne historie, omend den er præget mere af ungdommelig 

entusiasme (historien er startet en gang mellem slutningen af 1912 og oktober 1914) end af 

forfatterens faglige kunnen. 

Tolkiens historie er en mere eller mindre løs genfortælling af 31. til 36. sang fra Kalevala. To 

brødre, sønner af en svane, lever som naboer. Kalervo har gode fiskevande, som hans bror, den 

1 J.R.R. Tolkien blev født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Sydafrika. Da han var 3 måtte han tage med sin mor og yngre 

bror tilbage til England, og året efter døde hans far, som var blevet tilbage i Sydafrika. I 1904, da Tolkien var 12, fik 

hans mor konstateret diabetes og døde senere samme år. 

2 Red: Hvis I ikke har helt styr på hvad det finske nationalepos ”Kalevala” er (og I ikke har tid til at læse det i sin 

helhed), så kan I læse om det i Den Store Danske, som både fortæller hvordan Kalevala er opstået og gengiver hvilke 

historier værket indeholder. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Finsk_litteratur/Kalevala 

11


onde troldmand Untamo, eftertragter. Untamo ender med et overfald på Kalervos land, hvor 

Kalervo og hans folk bliver slået ihjel, og kun Kalervos gravide kone og to børn overlever, og disse 

tages som slaver hos Untamo. Dér føder hun to børn, som hun giver navnene Wanōna (gråd) og 

Kullervo (vrede). De to yngre søskende har et tæt forhold, og mens deres ældre søskende affinder 

sig med deres skæbne, gør Kullervo oprør mod deres onkel. Untamo forsøger tre gange at få 

Kullervo dræbt, men drengen overlever ved hjælp af hunden Musti. 

Til sidst sælger Untamo sin uregerlige nevø til smeden Āsemo og dennes kone. Konen mishandler 

Kullervo, som til sidst gør oprør, dræber Āsemos kone og flygter. På flugten bliver han mødt af en 

mindre guddom, som forklarer ham vejen hjem, og advarer ham om at holde sig i bjergets skygge. 

Naturligvis trodser Kullervo advarslen (han er trods alt en forgænger til Túrin Turambar), og på 

bjerget møder han en ung kvinde, som han forfører og slår sig ned med i en lysning på bjerget. Da 

hun efter et stykke tid spørger til hans familie, kaster hun sig ud over et vandfald, da han fortæller 

hende svaret. 

Her stopper den egentlige fortælling, men Tolkiens noter 

fortæller os at Kullervo derefter tager til onklen Untamos 

bolig, hvor han i blindt raseri lægger alt øde. Moderens 

spøgelse viser sig for ham og fortæller, at han har dræbt sine 

ældre søskende, hvilket han ikke sørger over. Derefter 

fortæller hun ham, at hun også selv er død i angrebet, hvor 

Kullervo fik hjælp af en hær af ulve og bjørne. Dette chokerer 

Kullervo, men det sidste strå kommer, da moderens spøgelse 

fortæller ham, at den unge kvinde, han havde levet med, var 

hans tvillingesøster, Wanōna. 

Efter at være stormet afsted til det vandfald, hvor Wanōna 

druknede sig selv, beslutter Kullervo, at han ikke er værdig til 

at dø i de samme vande som hun, og i den lysning, hvor de 

først mødtes, spørger han sit sværd, om det vil tage hans liv. 

Sværdet svarer bekræftende, og Kullervo kaster sig over 

sværdet. 

Fliegers essay, som runder denne udgivelse af, beskæftiger sig i detaljer med Tolkiens gendigtning 

af historien om Kullervo; dens historie, og ikke mindst Tolkiens tilgang til gendigtningen og 

historiens forhold til hans senere Silmarillion-mytologi. Som hun skriver, “Tolkien may not have 

had the ‘Silmarillion’ in mind when he wrote The Story of Kullervo, but he certainly had The Story 

of Kullervo in his head when he began the ‘Silmarillion’.” (side 141-2) 

Parallellerne til fortællingen om Túrin Turambar er åbenlyse i både detaljer og tematikker. På en 

række områder er Tolkiens Kullervo, som Flieger påpeger, som litterær karakter tættere på Túrin 

Turambar end på Lönnrots Kullervo. Hunden Musti, som giver Kullervo tre hår, som tre gange 

redder Kullervo fra onklens forsøg på at dræbe ham, indtræder i en direkte relation til Huan fra 

historien om Lúthien og Beren – ganske vist er dyre-hjælperen en almindelig skikkelse i 

folkeeventyr, men igen kan vi se hvordan Tolkien så at sige filtrerer sine kilder gennem hans 

gendigtninger inden de indtræder i hans mytologi. 

I Tolkiens gendigtning opnår han en større sammenhæng i fortællingen – Kullervo får en 

personlighed, som får hans handlinger til at give bedre mening, og en række logiske huller i 

12


Lönnrots fortælling bliver lukket på forskellig vis. På denne måde indtræder “The Story of 

Kullervo” i rækken af Tolkien’s “retconning” genfortolkninger af gamle myter – en imponerende 

liste, som også inkluderer “Vólsungakviða en Nýja”, “Guðrúnarkviða en Nýja” og “The Fall of 

Arthur”. 

Denne regularisering af historien står i nogen grad i kontrast til Tolkiens egen begejstring for netop 

manglen på litterær konvention i “Kalevala”, som han udtrykker i sit essay. 

Essayet findes i to varianter – en håndskrevet version, som Tolkien gav som studerende i Oxford i 

november 1914 og februar 1915, og en maskinskrevet version, som ikke kan dateres med sikkerhed, 

men som formentlig stammer fra perioden efter første verdenskrig, ca. 1919 – 1924. 

Tolkiens entusiasme for “Kalevala” er tydelig i begge versioner af hans essay, men det, der primært 

fascinerer mig ved hans essay, er den måde det foregriber en lang række af de ting og holdninger til 

litteratur, som Tolkien efterfølgende gav et mere modent udtryk i f.eks. hans forelæsning om 

“Beowulf: The Monsters and the Critics” og “On Fairy-stories”. 

Vi finder således her den unge Tolkien’s begejstring for friskheden i Kalevala – en begejstring, som 

han udtrykker i ord, som bringer mindelser om Frodos oplevelser af nye farver på Cerin Amroth og 

Pippins oplevelse af nye lugte ved Aragorns anvendelse af Athelas i Minas Tirith. I den terminologi 

Tolkien senere udvikler i “On Fairy-stories” er der her tale om “recovery” – at det at læse 

“Kalevala” fik Tolkien til at se på vante ting med friske øjne. 

Af andre temaer, vi genkender i Tolkiens mere modne behandling i de senere essays kan nævnes 

hans teori om, at sprog er mytologi, og mytologi er sprog; at sammenligningen mellem reducerede 

plot-elementer mellem vidt forskellige mytologier og kulturer ikke fortæller os andet end, at 

fortællerne i alle tilfælde er mennesker, hvilket, som han påpeger, vi var klar over i forvejen; at han 

ønskede sig, at der var noget af samme stil, som tilhørte det engelske folk; og hans begejstring for 

den underliggende animisme – at i “Kalevala” har enhver sten, ethvert træ, fuglene, bølgerne, 

bakkerne, bordene, sværdene og selv øllet en egen, veldefineret personlighed. 

Alle teksterne i dette bind har været udgivet tidligere. Tolkiens tekster 

med Fliegers noter og kommentarer blev i 2010 trykt i bind VII af 

“Tolkien Studies”, mens Verlyn Fliegers essay har været trykt i hendes 

samling “Green Suns and Faërie” (2012). Teksterne er blevet tjekket en 

ekstra gang til denne udgivelse, og Flieger har rettet forskellige fejl og 

mangler i hendes læsning af især Tolkiens håndskrift (som er notorisk 

vanskelig at læse, når han har været ivrig). Det er rart at have teksterne 

samlet på denne måde, og det eneste, jeg savner, er et yderligere essay, 

som kunne samle op i forhold til Tolkiens udvikling som literaturkritiker, 

hvor Fliegers essay i dette bind kun samler op i forhold til hans udvikling 

som mytopoetisk forfatter. 

Som nævnt er historien om Kullervo et ungdommeligt forsøg, ligesom Tolkien i hans senere værker 

får givet langt mere modent og gennemtænkt udtryk for de væsentlige tanker i hans Kalevala essay. 

Jeg forestiller mig derfor, at denne bog primært – og muligvis udelukkende – er interessant for folk, 

der interesserer sig for Tolkiens udvikling, både som forfatter og som teoretiker indenfor myter, 

legender, folkesagn og -eventyr, men for de af os, der har en interesse inden for dette felt, er det en 

uvurderlig ressource til at forstå et vigtigt trin i den unge Tolkiens udvikling. 

13


Drikkelauget var 

som sædvanligt på 

Ølfestival. Vi har 

deltaget på alle 

ølfestivallerne i 

København siden de 

startede i 2001 

Ølfestivallerne har i 

mange år været 

afholt i Valbyhallen, 

men i år var den 

flyttet til 

Lokomotivværkstede 

t i københavn sv 

Drikkelauget på Ølfestivallen 2015 

Af Pippin 

Ved ølfestivallerne 

har de forskellige 

bryggerier og 

ølimportører hver sin 

stand. Så går man fra 

stand til stand med 

sit ølglas og giver en 

polet for en 

smagsprøve på 5 erller 10 cl. 

For at kunne smage så mange øl som muligt deler vi 

øllene med hinanden, hvilket gør, at vi når at smage på 

rigtigt mange øl til sammen. 

På næste side kan i se vores objektive vurdering af de øl 

vi smagte 

Igen i år var det Pippin, Diamant og Tom Bombadil der 

deltog i festivallen. 

Næste år bliver Ølfestivallen afholdt fra den 19-21 maj. 

14


Drikkelaugets subjektive vurdering 

af øllene vi smagte på Ølfestivallen 

Øl Bryggeri Type Alkohol Kara 

Land 

kter 

Bubbers Chili Stout Hornbeer Stout 9% 2 Danmark 

Black Magic Hornbeer Imperial Stout 9,9% 5 Danmark 

Woman 

Black Pleaser 2013 Herodes og Flying 

Stout 7,5% 2 Danmark 

Couch 

Rød Black Cherry Herodes Stout 12% 2 Danmark 

Stout 

Black Ops Brooklyn Brewery Stout 10,5% 1 USA 

Früli Huyghe Jordbær Øl 4,1% 5 BE 

Midnight Sun Williams Brothers 

English Porter 5,6% 3 UK 

Porter 

Brewing Co. 

Foreign Export Ridgeway Stout 8% 2 UK 

Stout 

Valravn Frejdahl Havre Stout 6% 1 Danmark 

Roulv Frejdahl Baltic porter og Mjød 9% 4 Danmark 

Mark Mirabelle Herslev Bryghus Mirabelle Ale ?? 1 Danmark 

Rom Skovlyst Rom ?? 0 Danmark 

Russian Imperial South Plains 

Russian Imperial 10,2% 3 Sverige 

Porter 

Porter 

Mash hysteria South Plains Imperial Stout 10,5% 4 Sverige 

Leon Baladin Belgian Dark Ale 9% 3 Italien 

Dark Dunter Boughton Ales Stout 4,8% 5 Skotland 

Wrasslers XXXX Porterhouse Stout 5,6% 5 Irland 

Chiliøl Amager Ølhus Chiliøl 5% 0 

Mad Stout Mad Yeast Stout 6% 3 Belgien 

SKONNERT 8° Mylius Erichsen 

Røgøl 8,13% 3 Danmark 

12,7' Ø 

Bryghus 

Alstærk Munkebro Skotch Strong Ale 9,4% 5 Danmark 

Hejmdal Munkebro Coconut Wheat Ale 5,2% 3 Danmark 

Ladbykongens øl Munkebro Ristet 6,5% 2 Danmark 

vikingeskibsporter 

Klintekongens Stevns Bryghus Stout 7,5% 3 Danmark 

Stout 

Lindisfarne Ølsmeden Traditionel Ale 8,3% 3 Danmark 

Black Monster 

Rum Edition 

Aarhus Bryghus Imperial Stout 9% 1 Danmark 

15


Bris sommerbanket 2015 

Af Diamant 

Årets sommerbanket foregik hos Pippin og Diamant fra kl. 

11.15. Vi var 11 deltagere, hvor tre var svenskere, og de to var 

dværgeunger. Derfor var arrangementet også skåret ned fra to 

til en dag. 

Temaet for sommerbanketten var dværge vs. elvere. Derfor var 

der i løbet af dagen tre konkurrencer, der skulle afgøre, hvem 

der var de bedste. Den første konkurrence var bueskydning. 

Den vandt elverne. 

Efter frokost var det tid til sværdkamp. 

Denne konkurrence blev også vundet af 

elverne. 

Den sidste 

aktive konkurrence 

var spydkast. 

I denne 

konkurrence fik Thorin (Ask) et alternativt spyd, så her vandt dværgene. 

Der var yderligere to konkurrencer. Den ene var en tale konkurrence og den 

anden var en dragtkonkurrence. 

Talekonkurrencen gik ud på- at hvert hold skulle holde en sejrstale- hvor de 

skulle fremhæve- hvorfor deres hold skulle vinde. Hvem der vandt denne 

konkurrence fortaber sig i det uvisse, da præsentationen af talerne ikke blev 

til noget. 

Dragtkonkurrencen blev derimod til noget. Vinderne af den var dværgene Gwaelyan Sulla af Durins 

hus og slægt (Serpentia) og Thorin Egeskjold (Faramir Toker). Det var så konkurrencerne. 

16


Vi fik naturligvis også noget mad både til frokost og selve banketten. Til frokost fik vi forskellige 

tærter (billede på foregående side). 

Banketmenuen var plankelaks med baconsvøbte asparges til forret. 

Hovedretten var grillstegt spidsbryst med ovnbagte rodfrugter 

Til efterret fik vi en tærte med æble og kanel. Efter banketten var der almindelig hygge. 

17


Faramirs Thorin dragt 

Af Pippin 

Min søn Faramir Toker ønskede en Thorindragt inspireret af Peter Jacksons filmatisering af 

Hobbitten til Bri’s Dværge og Elverfest. Her er de dele, jeg nåede at lave, sammenlignet med 

originalerne fra filmen. For hele dragten sammen, side 16. 

Armbeskyttere i punslet læder 

Thorins kappe lavet i kunstlæder og noget pelslignende stof: 

18


Vest med foer syet i kunstlæder: 

Desuden havde jeg lavet et bælte og en bæltepung, som nu ikke var inspireret fra filmen. Thorins 

navn er punslet med Angelsaksiske runer som dem Tolkien brugte i bogen Hobbitten eller Ud og 

Hjem Igen: 

19


Pipeurten Classic: Hobbitter og Øl 

Af Pippin og etiketterne er tegnet af Bard, oprindeligt trykt i Pipeurten nr. 9 - 2000 

Hobbitter kan godt lide øl, det ser man mange steder i 

Ringenes Herre. De drikker også rødvin, det er den 

eneste anden alkoholisk drik, jeg har kunnet finde i de 

afsnit af Vestmarks Røde Bog, der omhandler Herredet. 

Det mærke af rødvin, der nævnes er Old Winyard 

(Gammel Vingård). Den fås på flasker. Druerne til vinen 

blev dyrket i South Farthing (Sønderfjerding), og 

byggen til øllet blev dyrket i North Farthing 

(Nørrefjerding). 

I Vestmarks Røde Bog står der normalt bare Beer, men 

der er steder, hvor øltypen bliver nævnt. I et tilfælde er 

det Porter, men alle andre steder tales det om Ale. Lyst 

øl bliver ikke nævnt, i hvert fald ikke i de kapitler, der 

foregår i Herredet. Ale er jo også Englands traditionelle 

ølsort, så det er vel logisk, at folk i Herredet drikker det 

samme, som man i tidligere tider drak i England, da 

Herredet er inspireret af Midtengland, hvor Tolkien 

voksede op. 

Jeg har ikke kunnet finde nogen hobbitter, der bliver betegnet som bryggere, men det ventede jeg 

ikke at finde. Tidligere bryggede man på landet selv øl, og det har kroerne også gjort. Der er ingen 

steder i teksten, der be- eller afkræfter, om hobbitterne selv bryggede øl. Jeg vil tro, at de rige 

familier har brygget til sig selv og sine ansatte, ihvertfald er jeg overbevist om, at mrs. Maggot (Fru 

Makker) selv har brygget det gode øl, hun skænker for sin mand og Frodo med følge,”Mrs. Maggot 

brought out beer in a huge jug, and filled four large mugs. It war a good brew, and Pippin found 

himself more than compensated for missing the Golden Perch”. Det er tydeligt, at kroerne selv har 

brygget til eget forbrug, det ser man især på at 

kroerne har forskellig kvalitet (Ifølge Pippin har The 

Golden Perch i Stock den bedste øl i East Farthing 

(Østerfjerding), og Robin Smallburrow (Hans 

Lillegrav) blev i sin tid Shirriff (Herredsbetjent) for 

at kunne rejse rundt og finde ud af, hvor den bedste 

øl er). Der er to ting, der kan modvise denne teori. 

Den ene er, at Bilbo som nævnt serverede Porter for 

en af Dværgene i ”Ud og hjem igen”. Porter er en øl 

der i vores primære verden kom frem med 

industrialiseringen (hvor det kun var de største 

bryggerier, der havde kapacitet til at brygge den), og 

da Herredet er et førindustrialiseret samfund, vil jeg 

nok mene, at den ene reference er en fejl, der har 

sneget sig ind i Bilbo’s lille bog. Den anden ting, 

der kunne vise, at man havde større bryggerier, er at 

der et enkelt sted nævnes malterier. Det er Lotho 

Sackville-Baggins (Posenborg-Sækker) der blandt 

20


andet havde købt ”mills and malthouses and inns” før 

ringkrigen. Jeg er ikke sikker på, hvad malthouses er, men 

jeg forestiller mig at han tænker ”malterier”. Malterier 

hører også industrialiseringen til, men jeg forestiller mig, 

at det ikke er alle hobbitter, der har plads til at lave deres 

egen malt, da det er en proces, der bruger en del plads 

(faktisk brugte man tit loftet, til at lave sin malt på). Der 

er jo heller ingen lofter i Hobbithuller, så man kan 

forestille sig, at maltningen er blevet halvindustrialisere 

sådan, at de Hobbitter, der laver deres egen øl, har kunnet 

købe maltet på malterierne. 

Der bliver nævnt mange flasker i Vestmarks Røde Bog, 

men jeg vil regne med, at det meste øl er på Tønder. Det 

øl Saruman har i sit lager, er i hvert fald på Tønder. 

Kroer i Herredet som er nævnt i Vestmarks Røde Bog 

Kro Kroens danske navn Kroens Beliggenhed Dansk Beliggenhed 

The Green Dragon Inn Den Grønne Drage Bywater Sidenå 

The Ivy Bush Vedbenden Hobbiton Hobbitrup 

The Golden Perch Den Gyldne Gren Stock Stok 

The Bridge Inn Brokroen At the bridge over 

Brandywine 

The Floating Log Den Flydende Bjælke Frogmorton Frøstrup 

Ved Broen over 

Brændevinsfloden 

Til sidst i Vestmarks Røde Bog bliver der nævnt, at øllen, der bryggedes på Malt fra år 1420 (Efter 

Herredets tidsregning), blev specielt godt: ”The North Farthing barley was so fine that the beer of 

1420 malt was long remembered and became a byword. Indeed a generation later one might hear 

an old gaffer in an inn, after a good pint of wellearned ale, put down his mug with a sigh: Ah! that 

was a proper fourteentwenty, that was!”. 

Pipeurten har eksisteret siden 1998 og dette blad er nummer 63. Der har i de mange år været trykt 

mange artikler og de fleste af Bri’s indbyggere har ikke været medlem af Bri helt så længe som mig 

(faktisk ikke andre end Bard). Derfor vil mange af Bri’s indbyggere have misset nogle af de artikler, 

der har været bragt i bladet gennem tiden. Derfor syntes jeg at det kunne være interessant at udgive 

nogle af de artikler igen. Jeg læser korrektur på artiklerne, men ændrer meget lidt for at bevare 

deres særpræg 

21


Yuletide Dinner 2015 

Af Caranduriel 

Årets Yuletide Dinner blev afholdt hos Bombadil den 6. december. 

Der var rigtig pænt fremmøde i år – foruden værten var der 15 gæster - Aredel, 

Belladonna, Caranduriel, Celebrian, Diamant, Éowyn, Faramir, Fili, Finrod, Nolendil, 

Pippin, Salvia, Saurons Mund, Tiehíriel, Túrin, hvoraf to var et par småfolk. 

22


Menuen var 

Salat med rejer, blæksprutter og æg 

Karrysild med æg 

Laks med røræg 

Lune fiskefileter med remoulade 

Lun leverpostej med bacon og champignon 

Andelår 

Flæskesteg 

Brie med frugt 

Risalamande med kirstebærsauce 

Og alt yderst veltillavet, som sædvanligt, når Bombadil står for maden. 

Der var en hyggelig stemning og snakken gik lystigt - som den gør, når Bri-folk 

mødes i festligt lag. 

23


Om Bri – Tolkienselskabet i København 

Bri er en hyggelig lille by i Tolkiens verden ”Arda”. Byen ligger 

ved et vejkryds i den nordlige region Arthedain. I byen ligger 

kroen "Den stejlende Pony" og her mødes mange forskellige 

nationaliteter og racer. På grund af mangfoldigheden har vi valgt 

denne by som navn til vores selskab. 

Formålet med selskabets er at samle Tolkien-interesserede 

personer til "at hygge sig i Bri’s ånd". Dette gør vi ved at 

arrangere møder og banketter, hvor vi er klædt i dragter, der kunne 

være taget ud fra Tolkiens Midgård. Vi har også snak og 

diskussioner om emner fra Tolkiens forfatterskab. 

Medlemmerne i Bri kaldes Indbyggere og for at give byen mere 

liv, vælger hver indbygger et navn fra Tolkiens verden. Dette navn 

bruges ved møderne i stedet for medlemmets rigtige navn. 

For nærmere information og medlemskab kontakt: 

Kim H. Pierri, Roskildevej 26, 4622 Havdrup 

Tlf.: 28 34 68 82, E-post: pippin(at)bri.dk, 

Hjemmeside: www.bri.dk 

Facebook: https://www.facebook.com/groups/27843188283/?ref=ts&fref=ts 

Bladet her er Pipeurten Nr. 63 

Udgivet af Bri – Tolkienselskabet i København. 

Alle indlæg repræsenterer bidragsyderens personlige holdninger, 

men ikke nødvendigvis Bri’s. 

Redaktør: Kim Pierri, Roskildevej 26, 4622 Havdrup. 

E-post: pipeurten(at)bri.dk. 

Send venligst indlæggene med E-post eller på et læsbart 

elektronisk medie. Vejledende deadline for nr. 64 er den 1. juni 

2016. 

Kopiering til privat brug er tilladt med tydelig kildehenvisning. 

24

Pipeurten nr. 63 2015

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?