Konjunkturanalyse februar 2016

Konjunkturanalyse februar 2016

Konjunkturanalyse februar 2016 side 2/31 

Konjunkturanalyse februar 2016 

Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2016 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og 

anlægsaktiviteten i 2016 og 2017. Konjunkturanalysen er udarbejdet af analyseafdelingen: 

• Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk 

• Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk 

• Finn Bo Frandsen, fbf@danskbyggeri.dk 

• Maria Schougaard Berntsen, msb@danskbyggeri.dk 

• Nura Nursen Deveci, nnd@danskbyggeri.dk


Indhold 

Konjunkturanalysen kort fortalt ........................................................................................................ 4 

Langsigtede tendenser ......................................................................................................................... 4 

Den økonomiske udvikling ................................................................................................................ 6 

Økonomisk-politiske initiativer 2014-2016 ....................................................................................... 9 

Beskæftigelsen ................................................................................................................................. 12 

Produktionsværdi ............................................................................................................................. 13 

Nybyggeri .......................................................................................................................................... 15 

Det samlede nybyggeri ....................................................................................................................... 15 

Boligbyggeriet ..................................................................................................................................... 16 

Det private boligbyggeri ................................................................................................................ 16 

Det almene boligbyggeri ............................................................................................................... 18 

Sommerhuse ................................................................................................................................. 19 

Erhvervsbyggeriet .............................................................................................................................. 19 

Fabrikker og værksteder ............................................................................................................... 20 

Administration ................................................................................................................................ 20 

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene ......................................................................................... 21 

Landbrug ....................................................................................................................................... 21 

Institutionsbyggeriet ........................................................................................................................... 22 

Reparation og vedligeholdelse ....................................................................................................... 24 

Anlægsvirksomhed .......................................................................................................................... 26 

Varmeforsyning ............................................................................................................................. 26 

El-transmission .............................................................................................................................. 26 

Veje ............................................................................................................................................... 27 

Baner ............................................................................................................................................. 27 

Cityringen ...................................................................................................................................... 27 

Femern Bælt-Forbindelsen ........................................................................................................... 27 

Vand og spildevand ....................................................................................................................... 27 

Byggemodning .............................................................................................................................. 27 

Havne ............................................................................................................................................ 28 

Nøgletal ............................................................................................................................................. 29


Konjunkturanalysen kort fortalt 

Vækst i moderat tempo 

Det går bedre for dansk økonomi. På arbejdsmarkedet 

er beskæftigelsen stigende, og der er 

også stigende realløn. Boligmarkedet er forbedret, 

da der er flere handler og højere priser i 

forhold til de senere år. Den økonomiske vækst 

er positiv, men styrken er ikke prangende. Vismændene 

karakteriserer udviklingen som et 

opsving i et moderat tempo. 

Byggeaktiviteten afhænger af temperaturen i 

samfundsøkonomien. Forbedringen af boligmarkedet 

er et afgørende vendepunkt for byggeaktiviteten, 

og i 4. kvartal 2015 var der ca. 

10.000 flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed 

end to år tidligere ifølge Danmarks 

Statistiks tællinger af byggebeskæftigelsen. 

Aktiviteten er ikke jævnt fordelt over landet, 

men koncentreret om hovedstaden og de større 

byer i provinsen, hvor der er flere store projekter, 

som bliver udført af de større og mellemstore 

virksomheder. Samtidig oplever mange mindre 

virksomheder, at markedet er reduceret til 

et lavere niveau end i årene før, finanskrisen 

satte ind. 

Dansk Byggeri forventer stigende nybyggeri, da 

der er fremgang i boligbyggeriet, mens erhvervsbyggeriet 

vil forblive på et meget lavt 

niveau. Det offentlige byggeri er på et højt niveau 

takket være de nye hospitaler og universiteter. 

Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse 

bliver stimuleret af flere bolighandler og af den 

generelle forbedring af økonomien i Danmark, 

hvorimod der blive færre projekter i den almene 

boligsektor. 

Aktiviteten ved anlægsvirksomhed kulminerede 

i 2015 på et højt niveau. I år stiger investeringerne 

i el-transmission og byggemodning, 

mens der er fald i investeringerne i varmeforsyning, 

statsveje, jernbaner, metrobyggeri samt 

spildevandsanlæg og vandforsyning. Hertil 

kommer, at den tyske miljøgodkendelse af Femern 

Bæltforbindelsen lader vente på sig. 

Vi forventer, at den samlede beskæftigelse vil 

stige med 2.000 arbejdere, funktionærer og 

mestre i 2016 og med 3.000 i 2017. 

Tabel 1: Oversigtstabel 2013-2017 

2013 2014 2015 2016S 2017S 

Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500 

Påbegyndt nybyggeri i mio. m2 5,11 4,96 5,05 5,22 5,40 

Antal påbegyndte boliger 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000 

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. 

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 

Langsigtede tendenser 

Bud på nogle vigtige tendenser, som rækker 

længere ud i fremtiden end blot 2016 og 2017. 

Urbanisering 

Befolkningen i storbyerne vil vokse i antal, 

mens befolkningstallet på landet vil vige. Derfor 

er der i storbyerne behov for nybyggeri af flere 

boliger og behov for anlæg af mere trafikal og 

forsyningsmæssig infrastruktur. Der er samtidig 

behov for flere nedrivninger af utidssvarende 

boliger og bygninger i landdistrikterne. 

Energirenovering 

Bestanden af boliger, erhvervsbygninger og 

offentlige bygninger vil få stigende gennemsnitsalder, 

og såfremt boligerne og bygningerne 

samtidig skal kunne indfri skærpede krav til 

energiforbrug og moderne standard, vil aktiviteten 

ved bygningsreparation, herunder energire-


noveringer, tiltage og opnå forholdsmæssig 

større betydning. 

Tilpasninger til klimaudfordringerne 

Højere vandstand ved kysterne og kraftigere 

regn samt stigende grundvand vil fremkalde 

oversvømmelser. Det er ikke tilstrækkeligt at 

klimatilpasse ved nye anlæg. De eksisterende 

anlæg skal også tilpasses. Det vil formentlig 

ske sammen med den løbende vedligeholdelse 

og ved at sikre den del af infrastrukturen, hvor 

risikoen for skader er størst, fx risiko for lukkede 

veje og jernbaner. 

For at forebygge oversvømmelser er mange 

kommuner ved at udbygge kapaciteten af afløbssystemerne 

i form af større rør og dybere 

grøfter, hvilket formentlig vil fortsætte i mindst 

samme omfang som nu.


Den økonomiske udvikling 

Dansk økonomi er fortsat i en gråzone, hvor vi 

på den ene side har lagt krisen bag os, men på 

den anden side endnu ikke er i et selvbærende 

opsving. De seneste 3-4 år har den økonomiske 

vækst skuffet. Hvert år er prognoserne 

blevet nedjusteret, og hvert år har det lydt: 

”Men næste år kommer væksten”. Således 

også her ved indgangen til 2016. Og det er 

klart, at hvis man længe nok bliver ved at råbe 

”opsvinget kommer”, så får man selvfølgelig ret 

på et tidspunkt. 

Trods nedjusterede vækstskøn, må vi i 2016 

fortsat forvente økonomisk medvind bl.a. via 

den lave oliepris, et boligmarked i stadig bedring, 

forøgede disponible indkomster og bedre 

jobsikkerhed på arbejdsmarkedet. Udsigterne 

for 2017 har formentlig også positivt fortegn, 

men usikkerheden om den økonomiske udvikling 

tiltager, jo længere ud i fremtiden, man 

kigger i krystalkuglen. 

Mens den overordnede danske makroøkonomiske 

tendens således er svagt positiv, så er der 

til gengæld det seneste år sket et markant skift 

i, hvor væksten kommer fra. I det meste af perioden 

efter finanskrisen, har eksporten været 

det primære vækstlokomotiv, mens hjemmemarkedet 

har været temmelig underdrejet. Men 

i 2015 var billedet det stik modsatte. 

Danmarks Statistik har opjusteret BNP-væksten 

i 2012-2014, men det ændrer ikke på, at dansk 

økonomi bevægede sig baglæns i 2012 og 

2013. I 2014 landede BNP-væksten så på +1,3 

%, og baseret på de tre første kvartaler, ser 

væksten ud til at blive +1,2 % i 2015 som helhed. 

Da der i de seneste 2½ år har været fremgang 

i beskæftigelsen på ca. 62.000 personer, 

er det fair at konkludere, at retningen for dansk 

økonomi er entydigt positiv, mens tempoet har 

meget tilbage at ønske. 

Tabel 2 viser forventningerne til BNP-vækst og 

andre økonomiske nøgletal. Det er Dansk Byggeris 

skøn, primært på baggrund af den nye 

konjunkturvurdering fra De Økonomiske Råd. 

Det bemærkes, at inflationen i de senere år er 

blevet rekordlav. Med +0,5 % i 2015 har vi set 

de laveste forbrugerprisstigninger i 60 år. Det 

betyder markant fremgang i købekraft og realløn, 

hvilket smittede positivt af på privatforbruget 

i 2015. Først i 2017 ventes en mere ”normal” 

inflation. 

Renten er ligeledes historisk lav og ventes at 

vedblive det i prognoseperioden. En lav rente er 

godt af flere årsager. Det giver lavere boligudgifter 

for boligejere med variabelt forrentede 

lån, og det hjælper boligejere, som har afdragsfrie 

realkreditlån, som udløber. 

Som det fremgik af tabel 2, er skønnet for den 

økonomiske vækst +1,1 % i år stigende til +2,3 

% i 2017. Det er det centrale skøn, som de 

konjunkturafhængige dele af de specifikke skøn 

for byggeaktiviteten i de følgende kapitler er 

baseret på. 

Men prognoser er i sagens natur usikre. Den 

økonomiske situation kan udvikle sig anderledes 

både i positiv og negativ retning. På kort 

sigt vil et stigende antal asylansøgere have en 

positiv effekt på BNP via en stigning i det offentlige 

forbrug. På længere sigt vil effekten dog 

afhænge af vores evne til at integrere flygtninge 

og indvandrere bl.a. på arbejdsmarkedet. 

På negativsiden kan en fortsat nedgang på de 

internationale aktiemarkeder risikere at forplante 

sig til realøkonomien. Og selvom lave oliepriser 

grundlæggende er positivt for verdensøkonomien, 

kan de negative effekter i enkelte lande 

risikere at komme så meget ud af kontrol, at 

usikkerheden spreder sig til andre lande. Endelig 

kan terrorangreb og yderligere indgreb mod


den frie bevægelighed i EU heller ikke udelukkes 

at ville få negativ betydning også i 2016. 

For at sætte Danmarks økonomiske lavvækst i 

relief – og understrege, hvorfor det fortsat er 

svært at bruge betegnelsen ”opsving” – vises i 

figur 1, hvor meget dansk økonomi fortsat halter 

efter vores nabolande og største samhandelspartnere, 

Sverige og Tyskland. 

Tabel 2: Forsyningsbalancen i 2014-2017 

2014 2014 2015 S 2016 S 2017 S 

Mia. kr. Real vækst (%) 

Privat forbrug 899 0,6 2,2 2,5 2,7 

Offentligt forbrug 512 0,2 0,8 0,8 0,4 

Offentlige investeringer 74 8,4 1,1 -7,0 1,6 

Boliginvesteringer 80 3,1 -2,0 1,2 4,4 

Erhvervsinvesteringer 217 1,8 0,6 4,8 6,4 

Eksport af varer og tjenester 1.037 3,1 -0,9 0,1 3,9 

Import af varer og tjenester 919 3,3 -1,1 1,9 4,6 

BNP 1.943 1,3 1,1 1,1 2,3 

Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,6% 0,5% 0,7% 1,5% 

10-årig obligationsrente - 1,5% 0,7% 1,1% 1,9% 

Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 3,4% 5,5% 2,0% 2,0% 

Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) +29 1,5% -1,9% -2,5% -1,5% 

Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 150 7,7% 7,2% 7,2% 7,2% 

Bruttoledighed (1.000 personer) - 134 124 117 110 

Anm.: Skøn vedr. 2015-17 er Dansk Byggeris egne skøn primært baseret på DØR's konjunkturvurdering februar 2016 samt delvis 

Danske Banks prognose, januar 2016. 

Kilde: Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd, Finansministeriet, Danske Bank og Dansk Byggeri 

International baggrund 

Danmark er som lille åben økonomi uhyre afhængig 

af den økonomiske udvikling i omverdenen. 

Væksten på danske virksomheders eksportmarkeder 

er tiltagende. Særligt på vores nærmarkeder 

som Sverige, Storbritannien og Eurozonen 

har fremgangen bidt sig fast, og den 

indenlandske efterspørgsel i de lande tegner 

relativt robust. Væksten i Eurozonen understøttes 

af flere faktorer, herunder ECB´s særdeles 

lempelige pengepolitik og svækkelsen af den 

effektive eurokurs. 

Opsvinget i USA, og særligt på arbejdsmarkedet, 

har været i gang længe. Ledigheden er 

tilbage på niveauet fra før krisen, og den amerikanske 

centralbank begyndte derfor i slutningen 

af 2015 at hæve de pengepolitiske renter. Fra 

begyndelsen af 2016 har USA´s økonomi dog 

vist visse tegn på opbremsning, hvilket formentlig 

betyder, at evt. nye rentestigninger er udskudt 

til 2. halvår. Hvor hurtigt de amerikanske 

renter stiger i løbet af 2016 og 2017, vil have 

afgørende betydning for udviklingen i de internationale 

kapitalbevægelser og valutakurserne 

på tværs af kloden. 

Lavere råvarepriser, navnlig olieprisfaldet, understøtter 

væksten i de avancerede økonomier. 

Omvendt udgør de lave råvarepriser en udfordring 

for de lande, der er afhængige af råvareproduktion. 

I Kina har væksten været aftagende, men den 

er stadig relativt høj. Det er udtryk for, at den 

kinesiske økonomi har indledt en tilpasning til et 

mere holdbart vækstspor, hvor investeringerne


udgør en mindre andel af økonomien, og væksten 

i højere grad er drevet af det private forbrug. 

Mange af de nye vækstøkonomier har også 

oplevet faldende vækstrater i de seneste år, og 

i Rusland og Brasilien er der tale om decideret 

recession. Et lyspunkt er dog Indien, hvor der 

ventes fortsat høj vækst i de kommende år. 

Indien fylder dog ikke meget i den danske 

udenrigshandel. 

Det internationale risikobillede er meget blandet. 

På den positive side er væksten i euroområdet 

blevet mere robust gennem 2015, og der 

er mulighed for, at væksten kan blive stærkere 

end forudsat. På den negative side er usikkerheden 

om udsigterne i de nye vækstøkonomier 

øget, ligesom der også kan ventes en del negativ 

turbulens op til Storbritanniens ”Brexit” afstemning 

i juni 2016. 

Figur 1: Udviklingen i BNP i 2008-2017 

Indeks 2008=100 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

Sverige Tyskland Danmark 

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Centralbyro, EUkommissionen 

og De Økonomiske Råd 

På bundlinjen forventes der lidt højere vækst på 

Danmarks eksportmarkeder i 2016-2017 end i 

2015 og dermed et marginalt mere positivt internationalt 

baggrundstæppe også for dansk 

økonomi. Konkret forventer Finansministeriet i 

december 2015, at det såkaldte ”handelsvægtede 

1 BNP” stiger fra +2,0 % i 2014 og +2,1 % i 

2015 til +2,3 % i 2016 og yderligere til +2,4 % i 

2017. 

1 Dvs. et samlet skøn over BNP-udviklingen i omverdenen, vægtet 

efter hvor stor en andel af Danmarks eksport, de enkelte lande 

udgør.


Økonomisk-politiske initiativer 2014-2016 

Togfonden.dk, januar 2014 

I januar 2014 blev der indgået jernbaneforlig 

mellem den daværende S-R-SF-regering, DF 

og EL om anlægsprojekter for 28,5 mia. kr. til 

udmøntning i 2017-2026. Konkret drejer det sig 

bl.a. om elektrificering af hovedstrækningerne 

og realisering af den såkaldte timemodel. En 

del af finansieringen hentes fra Nordsøolien. I 

forbindelse med den senere tids dramatiske 

olieprisfald har der været polemik om aftalen. 

Dansk Byggeri hæfter sig ved, at der i forligskredsen 

blev aftalt evt. at finde alternativ finansiering. 

Derudover finder vi, at aftalte investeringer 

med høj samfundsøkonomisk rentabilitet 

under alle omstændigheder bør gennemføres. 

Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni 2014 

I juni 2014 blev der indgået aftale mellem den 

daværende SR-regering og SF, EL og DF om 

en afgrening af Metroens Cityring til Ny Ellebjerg 

Station via Sydhavnen med i alt fem nye 

stationer. Sydhavnsmetroen skal stå klar i 2023 

og indebærer anlægsomkostninger for i alt 8,6 

mia. kr. 

Der blev også truffet principbeslutning om metroudvidelse 

i Nordhavn og videreførelse af 

Nordhavnsvej i en tunnel fra Svanemøllebugten 

til Nordhavn, der kan ses som endnu en etape i 

en københavnsk havnetunnel. Med aktivitetsvirkning 

i 2015-17 er der ved at blive etableret 

et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen og 

anlagt et tilkoblingsanlæg til Nordhavnsvej. 

Aftale om vækstpakke, juni/juli 2014: 

Efter Produktivitetskommissionens anbefalinger 

indgik den daværende regering aftale med SF, 

EL, V, K og DF om at nedsætte sagsbehandlingstiden 

for byggesager og oprette kommunale 

one-stop-shops for virksomheder samt 

mere internationale standarder af bl.a. brandkrav 

og stærkstrømsreglement. Der er også 

forbedring af forskerskatteordningen og lempelse 

af iværksætterskatten. 

Endelig blev det aftalt, at nedrivningspuljen 

forlænges med 55 mio. kr. årligt i perioden 

2016-2020, og at det forhøjede befordringsfradrag 

i yderområder udvides fra 16 til 25 kommuner. 

Senere på sommeren aftalte regeringen 

med SF, EL, DF og V både at sænke PSOafgiften 

og aflive den planlagte brændeafgift/forsyningssikkerhedsafgift. 

Finansieringen 

hentedes primært på personskatteområdet via 

bundskatten og den grønne check. 

Finanslov for 2015, november 2014 

Den daværende SR-regering indgik aftale med 

SF og EL om finanslov for 2015, hvor fokus var 

på sundheds- og velfærdsområdet. Aftalen 

indeholdt kun få offensive, erhvervs- og/eller 

byggerelevante initiativer. Det stod også endegyldigt 

klart, at BoligJobordningen ophørte pr. 

ultimo 2014. Planloven blev ændret, så kommuner 

– som en 10-årig forsøgsordning – får 

mulighed for at kræve, at almene boliger skal 

udgøre op til 25 % af nye boligområder. Det er 

bl.a. møntet på udbygning af byudviklingsområder 

i København, som fx Nordhavn. 

Boligaftale 2015-2018, november 2014 

SR-regeringen indgik aftale med SF, EL, DF og 

K om en forhøjelse af Landsbyggefondens 

ramme til renoveringer fra 2 mia. kr. til 4,2 mia. 

kr. i 2015 og 2016. Aftalen omfatter også årlige 

rammer på over 2 mia. kr. i årene frem mod 

2020. 

Aftale om ”grøn” Boligjobordning, juni 2015 

Som sit første forlig overhovedet aftalte den nye 

V-regering med DF, K, Alternativet og SF at 

genindføre den velkendte BoligJobordning med 

tilbagevirkende kraft i 2015 og introducere en 

ny ”grøn” BoligJobordning målrettet energirenovering 

i 2016 og 2017. 

Fra og med 2016 er BoligJobordningen todelt: 

Fradrag for maksimalt 6.000 kr. pr. person er


øremærket til serviceopgaver som rengøring, 

havearbejde mv., mens der er øremærket max 

12.000 kr. pr. person til håndværksmæssige 

energirenoveringer efter en positivliste, som 

blev vedtaget i februar i år. Sidstnævnte rummer 

også energirådgivning og etablering af 

bredbåndsforbindelser. 

Udflytning af statslige arbejdspladser, oktober 

2015 

Regeringen har annonceret den største plan for 

flytning af statslige arbejdspladser nogensinde 

med flytning af 3.900 arbejdspladser ud af København. 

Der er tale om både hele institutioner 

og dele af fx en række statslige styrelser mv. I 

alt 38 byer fordelt på 25 kommuner får tilført 

statslige arbejdspladser. Udflytningerne skal 

være tilendebragt ved udgangen af 2017. Der 

er i konjunkturanalysen taget højde for aktivitetsvirkningen 

i 2016 og 2017 på renoveringsområdet. 

Aftale om nyt dagpengesystem i 2017, oktober 

2015 

Med baggrund Dagpengekommissionens rapport 

indgik V-regeringen den 22. oktober aftale 

med S og DF om et nyt dagpengesystem, som 

R efterfølgende tilsluttede sig. Reformen træder 

i kraft 1. januar 2017 hhv. 1. juli 2017 afhængigt 

af tilpasning af IT-systemer. Blandt elementerne 

er en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel 

med fleksibel genoptjening, der betyder, at 

hvis den ledige opnår ganske kortvarig beskæftigelse 

i løbet af dagpengeperioden, kan det 

forlænge retten til dagpenge, når den ordinære 

toårige dagpengeperiode er opbrugt. Der bliver 

nu indført tre karensdage pr. år for fuldtidsledige, 

dimittendsatsen sænkes til 71,5 pct. af dagpengemaksimum 

for ikke-forsørgere, og antallet 

af G-dage harmoniseres til to dage på tværs af 

brancher. Det lykkedes ikke at opnå aftale for 

så vidt angår dagpengesystemet for selvstændige. 

Finanslov for 2016, november 2015 

Regeringen indgik den 19. november aftale 

med DF, LA og K om finanslov for 2016. Dermed 

strammes finanspolitikken fra neutral til 

svagt kontraktiv med en forventet finanseffekt 

på -0,3 % af BNP. Dansk Byggeri mener, at det 

er en passende doseret politik set i lyset af 

forbedrede konjunkturer og stigende beskæftigelse. 

Blandt elementerne er lavere registreringsafgift, 

nominel fastfrysning af grundskyld i 2016 indtil 

der kommer mere styr på SKAT´s ejendomsvurderinger, 

sænket NOx-afgift og forbedret 

mulighed for generationsskifte i familieejede 

virksomheder. Til gengæld skæres der på 

forsknings-, miljø- og uddannelsesområdet, 

hvor erhvervsuddannelserne dog er friholdt for 

besparelser i 2016. 

Tilpasning af offentlige investeringer som del af 

finanslovsaftalen, november 2015 

Ifølge Finansministeriet overstiger de offentlige 

investeringer det forudsatte niveau i den såkaldte 

2020-fremskrivning med ca. 5 mia. kr. i 

2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 2,5 mia. kr. i 2019. 

Partierne bag finansloven er enige om, at der er 

behov for at tilpasse investeringerne. Regeringen 

vil i foråret 2016 fremlægge forslag til tilpasninger, 

så de offentlige investeringer bliver 

reduceret frem til 2020. 

Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt 

af disse tilpasninger. Aftaleparterne er særligt 

opmærksomme på udfordringen ved udskydelsen 

af den nye Storstrømsbro. Dansk Byggeri 

er ikke enig i, at det offentlige investeringsniveau 

er for højt. Projekterne skal først og 

fremmest bedømmes ud fra, om de giver et 

tilstrækkeligt samfundsøkonomisk afkast. Vi 

opfordrer regeringen til at arbejde mere med 

OPP/privat medfinansiering. I vores prognose 

er der ikke taget højde for en evt. nedadgående 

tilpasning af de offentlige investeringer i 2017, 

da dette endnu ikke er vedtaget. 

Global klimaaftale på COP21 i Paris, december 

2015 

Efter mange års fiaskoer blev der endelig i 2015 

opnået enighed om forpligtende klimamålsæt-


ninger. 196 lande har nu forpligtet sig til hver sit 

CO2-reduktionsmål. Dermed er der sat en klimadagsorden 

i stort set alle lande. Klimaomstilling 

er en meget langvarig proces, som bl.a. 

kræver udvikling af nye teknologier og opgradering 

af bygningsmassen. 

Danmark er i en styrkeposition på dette område 

og har med COP21-aftalen fået et konkret 

håndtag i salgsarbejdet på eksportmarkederne, 

som kan kapitaliseres til nye grønne investeringer 

til gavn for bygge- og anlægsbranchen. 

Dansk Byggeri peger på den positive sideeffekt, 

at mange af verdens store byer frivilligt har 

opstillet målsætninger om at blive CO2-neutrale 

inden for en fastsat årrække, hvilket kan have 

lige så stor effekt på bæredygtig innovation, 

vækst og beskæftigelse. 

Udkants-vækstpakke ”Vækst og udvikling i hele 

Danmark”, november 2015/februar 2016 

23. november fremlagde regeringen 100 initiativer 

til udvikling i hele Danmark. I overskriftsform 

er det bedre rammer for landbrug, produktion 

og investeringer, liberalisering af planloven, 

gode muligheder for at bo og leve i yderområderne, 

billigere pendling over Storebælt og 10 

konkrete forsøgsprojekter ved kysterne, der 

vurderes at have et investeringspotentiale på 

op mod 4 mia. kr. 

Til at gennemføre initiativerne er der afsat ca. 9 

mia. kr. i 2015-19 inkl. de skatteelementer, der 

er aftalt som en del af finanslov 2016. Den 9. 

februar i år blev den første delaftale indgået 

mellem regeringen, DF, LA og K. Her er der 

bl.a. aftalt en bredbåndspulje, en målrettet erhvervsindsats 

i tilbagegangsområder samt en 

solidarisk forsikringsordning om arkæologiske 

udgravningers indvirkning på nybyggerier. Intet 

af dette har dog betydning for konjunkturanalysen.

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016S 

2017S 


Beskæftigelsen 

Siden 2013 har beskæftigelsen været stigende. 

Beskæftigelsen steg med 4.000 arbejdere, 

funktionærer og mestre i 2014 og med 7.000 i 

2015, så der i fjor som helhed var 155.500 i 

arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det 

er det højeste niveau i de seneste seks år. Tilbage 

i 2009 var der 158.700 beskæftigede, og 

året blev betegnet som et decideret kriseår 

ovenpå finanskrisen. 

I 2015 var der fremgang i beskæftigelsen ved 

anlægsvirksomhed på 9 % og ved nybyggeri på 

7 %, mens beskæftigelsen ved reparation og 

vedligeholdelse steg med kun 1 %. 

Vi forventer, at beskæftigelsen i år vil stige med 

et par tusinde arbejdere, funktionærer og mestre, 

idet der er fremgang ved nybyggeri og 

tilbygning og ved reparation og vedligeholdelse, 

mens der er tilbagegang ved anlægsvirksomhed. 

Fakta 

Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte 

år som gennemsnittet af Danmarks Statistiks 

fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr. 

medio februar, maj, august og november. Der 

er tale om stikprøver. Denne opgørelse viser 

som den eneste beskæftigelsen fordelt på hovedområder. 

Figur 2: Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 

i 2000-2017 

1.000 beskæftigede 

200 

190 

180 

170 

160 

150 

140 

130 

120 

171 

159 

189 

143 

161 

160,5 

157,5 

Hvis den økonomiske vækst bliver forstærket til 

næste år, forventer vi, at der vil blive yderligere 

3.000 beskæftigede. Det dækker over stigende 

aktivitet ved både nybyggeri og bygningsreparation, 

mens anlægsaktiviteten vil ligge på et 

stabilt niveau i forhold til i år. 

Beskæftigede i alt 

Gennemsnit 2000-2017 


Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk 

Redegørelse, diverse årgange og Dansk Byggeri 

Tabel 3: Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2013-2017 


Nybyggeri 33.100 33.200 35.600 36.500 37.500 

Reparation 55.000 58.600 59.200 61.000 62.500 

Anlægsvirksomhed 18.100 17.700 19.300 18.500 18.500 

Andet arbejde 4.200 5.000 6.000 6.000 6.000 

Kontorarbejde 23.800 24.600 25.500 25.500 26.000 

Ikke på arbejde* 10.200 9.200 9.700 10.000 10.000 

Beskæftigede i alt 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500 

Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. S er Dansk Byggeris skøn. 

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri


Produktionsværdi 

I år forventer vi, at den professionelle produktionsværdi 

stiger med 4,6 mia. kr. i løbende priser 

svarende til 2,7 %. I 2017 skønner vi en 

fremgang på 6,4 mia. kr., hvilket er en stigning 

på 3,7 %. Hvis vi ser på udviklingen i faste priser, 

så er der en vækst på 1,1 % i 2016, hvorefter 

der i 2017 er en vækst på 2,1 %. 

Hvis vi zoomer ind på nybyggeriet, så ser vi 

efter et skidt 2015, at det nu går fremad med en 

vækst på 4,6 % i 2016 og en vækst på 5,3 % i 

2017. Fremgangen på dette område er båret af 

flere ting. For det første er der kommet gang i 

boligmarkedet, om end kravet om 5 % udbetaling 

ved boligkøb lægger en dæmper på væksten 

i boligpriserne. Det betyder, at det relativt 

set bliver mere attraktivt at bygge nyt, hvorfor vi 

også forventer en stigning i nybyggeriet i både 

2016 og 2017. 

Samtidig ser det ud til, at især 2017 bliver året, 

hvor de store hospitalsbyggerier for alvor tager 

fart – og det mere end opvejer den opbremsning, 

som er på de kommunale budgetoverslag. 

Derimod ser det ud til, at der ikke er vækst at 

forvente fra erhvervslivets side. Der er stadig en 

meget stor mængde ledige lokaler, og selvom 

en del ligger forkert eller er nedslidte, så er der 

også en ganske stor del, som ret hurtigt kan 

komme i anvendelse. 

Retter vi blikket videre mod markedet for reparation 

og vedligeholdelse, forventer vi en stigning 

på 4,6 % i 2016 og en stigning på 4,1 % i 

2017. Der er især fremgang i aktiviteten i forbindelse 

med bolighandler, mens der er effekter, 

som trækker i den modsatte retning. Renoveringerne 

af almene boliger falder i 2016 og 

2017. Vi forventer også fald i den aktivitet, som 

er affødt af BoligJobordningen, fordi den er 

blevet indsnævret og dermed påvirker aktiviteten 

i et mindre omfang end tidligere. 

Anlægsområdet har i de senere år været med til 

at holde hånden under den samlede aktivitet, 

men i 2016 forventer vi et fald på 1,2 %, som 

dog følges af en stigning i 2017 på 1,7 %. 

Fakta 

Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske 

aktivitet uden fradrag af forbrug af 

materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer 

(fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der 

er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg 

og hovedreparationer samt ved almindelig reparation 

og vedligeholdelse af bygninger og 

anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, 

dvs. uden moms og afgifter. Oversigten 

over produktionsværdien viser det samlede 

bygge- og anlægsmarked. 

Når man fra produktionsværdien ved bygge- og 

anlægsaktivitet i alt fratrækker værdien af gørdet-selv 

arbejde og sort arbejde samt øvrig 

produktion (herunder eksport), så fremkommer 

produktionsværdien for den professionelle indenlandske 

bygge- og anlægsproduktion. 

Medmindre andet er angivet, er det produktionsværdier 

i løbende priser, der er vist og bliver 

omtalt.


Tabel 4: Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2013-2017, mia. kr. 

2013 2014 2015 S 2016S 2017S 

Løbende priser 

Boliger 

Nybyggeri 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0 

Prof. hovedreparation 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7 

Erhverv 

Nybyggeri 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7 


Offentlige bygninger 

Nybyggeri 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8 


Nybyggeri i alt 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5 

Prof. hovedreparation i alt 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8 

Professionelle byggeinvesteringer i alt 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4 

Prof. bygningsreparation 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6 

Professionel byggeaktivitet 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9 

Anlæg 

Nyanlæg 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6 

Anlægsreparation 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1 

Anlægsaktivitet i alt 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7 

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6 

Gør-det-selv og sort arbejde 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6 

Øvrig produktion (herunder eksport) 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6 

Faste priser, 3. kvartal 2015 

Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7 



1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 

2013 

2015 

2017S 


Nybyggeri 

Det samlede nybyggeri 

Nybyggeriet er faldet til et lavt niveau. Både i 

2014 og 2015 var det samlede påbegyndte 

etageareal på ca. 5,0 mio. m², hvilket er godt 

halvdelen af det årlige gennemsnit på 9,7 mio. 

m² i perioden 2000-2009. 

Vi skønner, at der i fjor var en svag opgang i 

nybyggeriet, og at der i år og næste år vil blive 

tale om en mere tydelig vækst, så der i 2017 vil 

blive påbegyndt ca. 5,4 mio. m². Der er fremgang 

i boligbyggeriet og det offentlige byggeri. I 

fjor var der et fald i erhvervsbyggeriet, men vi 

skønner, at der herefter vil være en svag fremgang 

takket være stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. 

I år vil boligbyggeriet udgøre 2,0 mio. m² mod 

knap 1,6 mio. m² i ”bund-året” 2013. Selv om 

boligbyggeriet stiger, er der stadig tale om et 

meget lavt niveau, når man sammenligner med 

det årlige gennemsnit på 3,1 mio. m² i 2000- 

2009. Hvis nybyggeriet af boliger i storbyerne 

ikke følger med udviklingen i befolkningstallet, 

vil folk ”klumpe sig sammen” i storbyernes boliger. 

Dansk Byggeri vurderer, at der er behov for ca. 

20.000 nye boliger om året frem mod 2020 af 

hensyn til urbaniseringen, og herudover er der 

behov for erstatningsbyggeri på ca. 5.000 boliger 

om året, så det samlede behov er ca. 

25.000 nye boliger om året ved nybyggeri eller 

ved ombygning af de eksisterende ejendomme. 

Vi skønner, at der i 2016 vil blive påbegyndt 

15.000 boliger, dvs. kun 3/5 af det aktuelle behov. 

Figur 3: Påbegyndt byggeri i 1985-2017 

Mio. m2 etageareal 

15 

10 

5 

0 

10,4 

4,0 

9,1 



13,3 

7,6 

5,4 

6,0 5,1 

Etageareal i alt Gennemsnit 1985-2017 

Erhvervsbyggeriet, som i år er på knap 2,0 mio. 

m², er ikke set lavere siden 1950’erne. Det 

skyldes, at finanskrisen og flytning af arbejdspladser 

til udlandet har efterladt mange tomme 

erhvervsbygninger. 

Byggestatistikken er meget usikker på grund af 

forsinkelser og fejl i indberetningerne fra kommunerne 

til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Vi 

er derfor varsomme med at tolke de foreløbige 

tal fra Danmarks Statistik. Alle tal er Dansk 

Byggeris skøn for de endelige tal. 

Tabel 5: Nybyggeri i 2013-2017 målt ved det påbegyndte etageareal i 1.000 m2 


Helårsbeboelse 1.550 1.850 1.950 2.000 2.100 

Erhvervsbygninger 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000 

Kultur og institutioner 490 440 460 480 500 

Bygninger i øvrigt 760 680 740 770 800 

Påbegyndt etageareal i alt 5.110 4.960 5.050 5.200 5.400 



1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 

2013 

2015S 

2017S 


Boligbyggeriet 

Nybyggeriet af boliger er udsat for store udsving. 

Antallet af påbegyndte boliger steg – i 

runde tal, fra 16.000 i år 2000 til 36.000 i 2006, 

hvorefter det faldt til 10.000 i 2009. Derefter 

steg boligbyggeriet til 17.000 i 2011 på grund af 

ekstraordinært mange almene boliger, og det 

faldt så igen frem til 2013, hvor der blev påbegyndt 

11.500 boliger. 

I 2014 steg boligbyggeriet med 2.500 til 14.000, 

og vi skønner på baggrund af fremgangen på 

boligmarkedet, at der også i 2015 var en stigning, 

men at den dog kun blev på ca. 500. 

De først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik 

viser imidlertid et uændret niveau i 2015 forhold 

til året før, men det er meget usikre tal på grund 

af forsinkelser i indberetningerne til Bygningsog 

Boligregistret, der danner grundlaget for 

byggestatistikken fra Danmarks Statistik, som 

kæmper med at korrigere for de mange og uregelmæssige 

forsinkelser og fejl. 

Dansk Byggeri skønner, at fremgangen i boligbyggeriet 

vil fortsætte, og at det vil stige fra 

14.500 boliger i 2015 til 15.000 i 2016 og 

16.000 i 2017. 

Figur 4: Antal påbegyndte boliger i 1985-2017 

Antal boliger i 1.000 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

30,6 

12,3 

18,5 



36,4 

16,8 

16,0 

15,0 

10,2 

14,5 

Tabel 6: Antal påbegyndte boliger i 2013-2017 


Fritliggende enfamilieshuse 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000 

Række-, kæde- og dobbelthuse 2.000 2.400 2.800 3.200 3.500 

Lejligheder i flerfamiliehuse 5.700 7.800 7.700 7.800 8.500 

Boliger i alt 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000 



Det private boligbyggeri 

I de seneste tre år har nybyggeriet af private 

boliger været stigende, og vi forventer, at den 

positive tendens vil fortsætte. Fremgangen 

skyldes først og fremmest vendingen på boligmarkedet, 

som gør det attraktivt at bygge nyt. 

Antallet af handlede parcelog rækkehuse er i 

landet som helhed vokset med stigende styrke 

gennem 2014 og 2015, når man sammenligner 

de enkelte kvartaler med de samme kvartaler 

året før. Det har også været tilfældet for handlede 

ejerlejligheder. 

Forbedringen af boligmarkedet skyldes en 

kombination af den gode udvikling på arbejdsmarkedet 

med stigende beskæftigelse og positiv 

udvikling i realindkomsterne samt de meget 

fordelagtige finansieringsvilkår. Det har sammen 

med den lave inflation udvidet købergrundlaget. 

Fremgangen på boligmarkedet har bredt sig fra 

de største byer til langt ud i landet. I 2015 var 

antallet af handlede parcelog rækkehuse større 

end året før i alle fem regioner. Og det sam-

jan-05 

jan-06 

jan-07 

jan-08 

jan-09 

jan-10 

jan-11 

jan-12 

jan-13 

jan-14 

jan-15 


me var tilfældet for antallet af handlede ejerlejligheder. 

Der er samtidig opstået en tendens til 

fald i mængden af udbudte boliger. 

Den øgede aktivitet på boligmarkedet har reduceret 

liggetiderne. For landet som helhed blev 

liggetiden for parcelog rækkehuse reduceret 

fra 315 dage i december 2014 til 273 dage i 

december 2015. I de to regioner øst for Storebælt 

har liggetiden været aftagende gennem de 

to år fra december 2013 til december 2015, 

mens liggetiden i de tre regioner vest for Storebælt 

steg gennem 2014, hvorefter den faldt 

kraftigt gennem 2015. 

Boligpriserne har været stigende, og navnlig 1. 

halvår 2015 var præget af store stigninger takket 

være fald i renteniveauet i begyndelsen af 

året, men i efteråret indtraf en stabilisering. 

målt som et tremåneders gennemsnit. Da andelen 

af projektsalg steg, trak det den gennemsnitlige 

pris op, da de nyopførte projektlejligheder 

typisk bliver solgt til en væsentlig højere 

pris end de eksisterende, ældre lejligheder. 

Godt en fjerdedel af salget af ejerlejligheder i 

København var projektsalg. 

Figur 5: Gennemsnitlige liggetider for handlede 

boliger i 2005-2015 

Antal dage 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

I 2015 oplevede vi den største årlige prisstigningstakt 

for parcelog rækkehuse siden 2006, 

og der var prisstigninger i alle regioner, når man 

sammenligner de gennemsnitlige priser i 2015 

med priserne i 2014. I forhold til december 

2006, hvor huspriserne toppede, var der dog 

stadig en forskel i de nominelle priser på knap 

15 %. 

I fjor var de største prisstigninger i Region Hovedstaden 

og de laveste prisstigninger i Region 

Sjælland. I slutningen af året indtraf der en vigende 

tendens i tre af de fem regioner. 

På markedet for ejerlejligheder var der i 2015 

tale om de største prisstigninger siden 2006, og 

for landet som helhed nåede de nominelle priser 

op på næsten samme niveau som i december 

2006, dengang priserne toppede. Korrigeret 

for inflationen var de reale priser dog stadig 

noget lavere (ca. 14 %) end for knap ti år siden. 

Fremgangen skyldes især, at projektmarkedet i 

København var hedt med både et stigende 

antal handler og stigende priser. Priserne på 

nye projektlejligheder steg ifølge ”home” med 

24,5 % fra december 2014 til december 2015 

Fritidshuse 

Parcel- og rækkehuse 

Ejerlejligheder 

Anm.: Seneste observation er december 2015. 

Kilde: Realkreditrådet 

Handlerne i Region Hovedstaden tegner sig for 

ca. 2/5 af de samlede handler med ejerlejligheder, 

mens Region Midtjylland tegner sig for ca. 

1/5. 

Der har også været pæn fremgang i markedet 

for projektlejligheder i Aarhus, hvor priserne på 

nye lejligheder kostede 16 % mere end de eksisterende 

lejligheder, mens antallet af handler 

steg kraftigt. 

Dansk Byggeri forventer, at boligpriserne fortsat 

vil stige i landet som helhed, men at stigningstakten 

bliver lavere end i fjor. Der er allerede en 

tendens til lavere tempo på boligmarkedet. Man 

bør her være opmærksom på, at hvis der bliver 

solgt relativt flere boliger uden for de dyre områder, 

så vil det trække gennemsnitsprisen for


landet som helhed ned, selv om ingen huse er 

faldet i pris. 

Det lidt lavere tempo skyldes formentlig også, 

at det fra 1. november i fjor er et krav, at køberne 

ifølge bekendtgørelsen om god skik for finansiel 

virksomhed selv skal stille med mindst 5 

% af finansieringen ved boligkøb. Det vil sammen 

med en ny vejledning om belåning af boliger 

i områder med høje prisstigninger og et højt 

prisniveau bidrage til at lægge et restriktivt loft 

for lånemulighederne, især for førstegangskøbere. 

Den fremgang, som vi har oplevet i det private 

boligbyggeri i 2013-2015, ventes at fortsætte 

efter at have taget en pause i år på grund af de 

skærpede krav til boligejernes økonomi. Vi forudser 

en svag fremgang i nybyggeriet af parcelog 

rækkehuse samt af boliger i flerfamilieshuse 

i de større byer. Der er tale om både flere ejerlejligheder 

og flere pensionskasseboliger. 

Tabel 7: Antal påbegyndte private boliger i 2013-2017 



Det almene boligbyggeri 

Nybyggeriet af almene boliger bliver stimuleret 

ved, at det kommunale indskud til grundkapital 

er sat ned fra 14 % til 10 % af anskaffelsessummen 

pr. 1. juli 2012. Det bidrog til, at påbegyndelserne 

steg fra kun 2.800 almene boliger i 

2013 til ca. 3.500 i både 2014 og 2015. Årsagen 

til den langsomme reaktion er, at det varer 

mange måneder, fra et tilsagn bliver givet, til 

spaden kommer i jorden. 

Ved arbejdet med budgetlægningen for 2016 

vidste kommunerne ikke, at grundkapitalindskuddet 

ville blive forlænget på 10 % i 2017 og 

2018. Det blev i slutningen af september i fjor 

aftalt mellem regeringen og Kommunernes 

Landsforening. På den baggrund forventer vi, at 

Tabel 8: Antal påbegyndte almene boliger i 2013-2017 

Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. *inklusiv friplejeboliger 



Fritliggende enfamilieshuse 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000 

Række-, kæde- og dobbelthuse 1.300 1.700 2.100 2.200 2.500 

Lejligheder i flerfamiliehuse 3.600 4.900 5.000 5.000 5.200 

Boliger i alt 8.700 10.400 11.100 11.200 11.700 

en del af de byggeprojekter, som var berammet 

til 2016, vil blive udskudt til 2017 eller 2018. 

Der er et stort behov for flere almene boliger, 

navnlig i universitetsbyerne, og derfor forudser 

vi en stigende tendens i tilsagnene i år og til 

næste år. Dansk Byggeri forudser, at det almene 

boligbyggeri vil stige med nogle få hundrede 

boliger både i år og til næste år. 

Politikerne vil kunne stimulere nybyggeriet af 

almene boliger, hvis kommunernes indskud til 

grundkapital blev sat yderligere ned til 7 % af 

anskaffelsessummen, og hvis kommunerne fik 

mulighed for at optage lån til finansiering af 

grundkapitalen. Denne recept blev brugt i de 

første år af 2000’erne og som led i forårspakken 

i 2004. 


Almene familieboliger 1.100 1.200 1.100 1.400 1.700 

Ungdomsboliger 1.000 1.300 1.300 1.300 1.400 

Ældreboliger* 700 1.100 1.000 1.100 1.200 

Boliger i alt 2.800 3.600 3.400 3.800 4.300


Sommerhuse 

Der blev i 2015 handlet flere fritidshuse end i 

2014, og den gennemsnitlige liggetid blev i fjor 

reduceret med én måned til knap 14 måneder 

for landet som helhed. 

I efteråret 2015 lå de handlede priser på landplan 

1,8 % over niveauet året før. 

I Region Sjælland steg priserne med knap 9 % 

og i Region Hovedstaden med 4 %. I Region 

Midtjylland var stigningen 3 %, mens priserne 

faldt i Region Syddanmark med 4 % og i Region 

Nordjylland med godt 6 %. 

Under konjunkturopsvinget midt i 00’erne steg 

nybyggeriet af sommerhuse til 3.700 i 2005, 

hvorefter det faldt til 1.400 i 2012. Vi skønner, 

at det herefter har ligget på et stabilt niveau. 

Det påbegyndte etageareal, som omfatter både 

nybyggeri og tilbygninger, er i år på ca. 150.000 

m², og vi forventer kun en svag vækst til næste 

år. 

Tabel 9: Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2013-2017 i 1.000 m2 


Fabrikker og værksteder 290 260 300 300 300 

Administration, handel og lager 730 650 620 650 650 

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne 240 280 230 250 250 

Landbrug 1.050 800 750 750 800 

Erhvervsbyggeri i alt 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000 



Erhvervsbyggeriet 

Nybyggeriet af erhvervsbygninger har i de seneste 

par år ligget på et historisk lavt niveau. 

Der er påbegyndt knap 2 mio. m² om året, hvilket 

er markant under det halve af niveauet på 

4,3 mio. m² i 2004, som er året inden det seneste 

konjunkturopsving for alvor satte ind. 

Fra og med 2010 har de private virksomheders 

investeringer i udbygning og opretholdelse af 

erhvervsbygningerne ligget på et så lavt niveau, 

at det ikke har været tilstrækkeligt til at kunne 

opveje værditabet ved nedslidningen af bygningerne. 

Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri var 

der i fjor et forfald på 13 mia. kr., da de faste 

bruttoinvesteringer i nybyggeri og hovedreparationer 

af erhvervsbygningerne var ca. 20 mia. 

kr., og forbruget af fast realkapital var 33 mia. 

kr. 

Det beskedne niveau for investeringerne skyldes 

finanskrisen og lavkonjunkturen samt udflytning 

af produktion af varer og tjenesteydelser, 

fx administrative funktioner, til udlandet. 

Hertil kommer strukturelle virkninger ved den 

ekspansive nethandel, som reducerer behovet 

for centralt beliggende butiksarealer, men til 

gengæld lægger beslag på mere lagerkapacitet. 

Der er i takt med faldet i beskæftigelsen under 

finanskrisen frem til 2013 blevet flere og flere 

tomme erhvervslokaler. Herefter har beskæftigelsen 

været stigende, og det har bidraget til at 

vende udviklingen i de ledige erhvervslokaler, 

så der nu er lidt færre tomme lokaler på nær 

inden for detailhandlen, som i fjor oplevede en 

stigning. 

Virksomhedernes investeringer i nybyggeri 

afhænger først og fremmest af forventningerne 

til afsætningen og produktionen sammenholdt 

med udnyttelsen af produktionskapaciteten. 

Med den nuværende lavkonjunktur og udsigterne 

til en lav økonomisk vækst også i det indeværende 

år, er der ikke grundlag for at vente 

andet end en meget svag fremgang i erhvervsbyggeriet.

1985 

1988 

1991 

1994 

1997 

2000 

2003 

2006 

2009 

2012 

2015 

1. kvt. 2003 

1. kvt. 2004 

1. kvt. 2005 

1. kvt. 2006 

1. kvt. 2007 

1. kvt. 2008 

1. kvt. 2009 

1. kvt. 2010 

1. kvt. 2011 

1. kvt. 2012 

1. kvt. 2013 

1. kvt. 2014 

1. kvt. 2015 

1. kvt. 2016 


Fabrikker og værksteder 

Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har 

gennem de senere år stabiliseret sig på omkring 

0,3 mio. m² efter at have været på 0,9 

mio. m² i 2008 og 0,7 mio. m² i 2004. 

Figur 6: Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder 

i 1985-2017 

Mio. m2 

1,8 1,68 

1,6 

1,4 

1,2 

1,32 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

0,46 

0,88 

1,18 

0,67 

0,89 

0,30 

0,30 

Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse i oktober 

2015 er formålet med investeringerne i 

2016 først og fremmest rationalisering af driften, 

31 % vægtet efter beskæftigelsen, og erstatning 

af nedslidt materiel og udstyr, 29 %. På 

tredjepladsen er udvidelse af produktionskapaciteten 

med 22 %, hvilket var en anelse mindre 

end året før, hvor det var 23 %. På fjerdepladsen 

var andre formål som miljø og sikkerhed, 

18 %. 

Figur 7: Ledighedsprocent for erhvervslokaler i 

1.1.2003 - 1.1.2016 

12% 

10% 

8% 

6% 

4% 

2% 

0% 



I industrien har produktionsindekset vist en 

positiv trend fra 2009 til 2015, og der har også 

været stigende kapacitetsudnyttelse, men ikke 

desto mindre var udnyttelsen af kapaciteten i 

slutningen af 2015 knap 10 % mindre end under 

konjunkturopsvinget i 2007, som var dengang 

udnyttelsen lå på sit højeste niveau. 

Gennem de seneste år er der sket et markant 

fald i ledigheden for lager- og produktionslokaler. 

Ifølge Oline-ED Statistikken faldt bestanden 

af ledige lager- og produktionslokaler fra 4,0 % 

af den skønnede bygningsmasse pr. 1. januar 

2014 til 3,5 % pr. 1. januar 2015 og 3,0 % pr. 1. 

januar 2016. 

Der er dog fortsat mange ledige lokaler målt 

ved etagearealet. I januar i år var der 3,04 mio. 

ledige m². Til sammenligning var der i oktober 

2007 1,35 mio. m² og i oktober 2008 1,8 mio. 

m². 

Kontor Detail Lager- og produktion 

Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvt. 2011 herefter Oline-ED 

Statistikken 

Betragter vi indikatorerne er der ikke grundlag 

for at forvente ændring i niveauet for byggeriet 

af fabrikker og værksteder, som vi skønner til 

ca. 0,3 mio. m² på årsbasis. 

Administration 

Nybyggeriet af bygninger til administration, 

handel, lager og liberale erhverv steg fra 1,0 

mio. m² i 2004 til 2,0 mio. m² 2008, hvorefter 

det i 2009-11 svingede omkring 1,0 mio. m². I 

2012-13 faldt det til omkring 0,7 mio. m², og i 

2014-15 er det påbegyndte etageareal reduceret 

til ca. 0,65 mio. m². 

Siden foråret 2013 har den danske samfundsøkonomi 

været præget af stigende beskæftigelse, 

og væksten har især været inden for private 

serviceerhverv. Selv om der er fremgang, melder 

serviceerhvervene ikke om begrænsninger i 

produktionen på grund af mangel på lokaler. 

Med andre ord bliver behovet for nybyggeri af

1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 

2013 

2015 

2017S 


administrationsbygninger mv. hæmmet af de 

mange ledige lokaler. 

Ifølge Oline-ED Statistikken steg ledigheden for 

kontorlokaler fra 8,8 % af bygningsmassen pr. 

1. januar 2015 til 8,9 % pr. 1. januar 2016. Der 

var således 2,1 mio. m² ledige lokaler i begyndelsen 

af 2016. 

I Region Hovedstaden blev ledighedsprocenten 

pr. 1. januar 2016 opgjort til 10,5 % mod 9,5 % 

på samme tid året før. Gennem 2015 steg de 

ledige kontorlokaler med 0,1 mio. m² til knap 

1,2 mio. m². Og udflytning af 3.900 arbejdspladser 

fra hovedstaden til provinsen vil øge 

mængden af ledige lokaler med godt 0,1 mio. 

m². 

For detailhandelen faldt ledigheden fra 6,2 % af 

bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 6,1 % pr. 

1. januar 2016. I januar i år var der dermed 0,75 

mio. m² ledige detailhandelslokaler, hvilket er 

godt 20.000 m² færre end året før. 

De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Mange 

er klar til indflytning, mens mange andre 

lokaler er i tomme bygninger, der er i en så 

dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor 

venter på at blive renoveret eller revet ned. 

. 

Figur 8: Påbegyndt byggeri af bygninger til administration, 

handel og lager samt liberale erhverv i 

1985-2017 

Mio. m2 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

1,01 

0,5 

0,0 

1,65 

0,51 

1,50 

0,99 



1,96 

0,62 

0,65 

Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelserne 

både i år og til næste år vil blive af næsten 

samme omfang som i fjor. Tendensen peger 

dog op takket være forventninger om fortsat 

fremgang på arbejdsmarkedet og dermed behov 

for mere etageareal af moderne kvalitet 

Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene 

Der er tale om el-, vand- og varmeværker, 

transport- og garageanlæg samt hoteller og 

restauranter. Nybyggeriet følger udviklingen i 

byerhvervene. På årsbasis bliver der påbegyndt 

ca. 0,25 mio. m². 

Landbrug 

Kategorien omfatter avlsbygninger som stalde, 

lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme 

og væksthuse i gartnerier samt bygninger 

ved råstofudvinding. 

Det påbegyndte landbrugsbyggeri er faldet til 

ca. 0,77 mio. m² i 2015, hvilket er knap en tredjedel 

af det gennemsnitlige niveau på 2,35 mio. 

m² i 2000-09. Vi forventer, at de foregående års 

tilbagegang vil blive afløst af en stabilisering i år 

og en svag fremgang til næste år. 

Investeringerne er faldet som følge af en kraftigt 

forringet likviditetssituation og pres på egenkapitalen. 

Mange heltidsbrug har derfor oparbejdet 

et investeringsbehov, men de lave priser på 

nogle af de mest betydningsfulde landbrugsvarer 

vil sammen med vanskelig adgang til kredit 

medføre et lavt niveau for investeringerne i 

perioden 2015-2017. 

Mælke- og svineproducenterne er i en lavkonjunktur 

med indkomster betydeligt under det 

normale niveau. Det skyldes fald i efterspørgslen 

som følge af Ruslands importstop og opbremsning 

i Kinas import af mejeriprodukter, 

mens der er et stort udbud bl.a. som følge af 

ophævelsen af mælkekvoter i EU. På den anden 

side er det positivt, at de lave rentesatser 

begrænser landbrugsbedrifternes finansielle 

omkostninger, og priskonkurrencen bliver begunstiget 

af en stærk dollar.

1985 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 

2013 

2015 

2017S 


SEGES - det nye navn for Videncentret for 

Landbrug, skønner i en prognose fra januar i år, 

at der er udsigt til en forsigtig vending for landbruget 

som helhed i 2016 og 2017, da driftsresultatet 

vil blive markant forbedret i forhold til 

2015. Der er forventninger om, at bytteforholdet 

vil blive forbedret for mælke- og svineproducenter. 

Den nyligt vedtagne ”Landbrugspakke” vil 

også forbedre indtjeningen, og puljen til udbygning 

og modernisering af kvægstalde er forøget 

med 110 mio. kr. til 243 mio. kr. ved fremrykning 

af midler fra 2017 og 2018. I de seneste år 

er produktiviteten forøget, og det vil ligeledes 

bidrage til forbedre landbrugets økonomi. 

Vendingen indtræffer i forskelligt tempo. Ifølge 

SEGES vil planteproducenterne opleve fremgang 

i 2016 på grund af højere salgspriser og 

”Landbrugspakken”. Svine- og mælkeproducenterne 

har derimod udsigt til endnu et vanskeligt 

år ”med omtrent et nulresultat i 2016”, da forbedringen 

i bytteforholdet og ”Landbrugspakken” 

først vil slå igennem i 2017. Det indebærer, 

at der også i 2016 vil være et stort behov 

for likviditet i mange bedrifter. 

Figur 9: Påbegyndt byggeri af bygninger til avlsbygninger 

til landbrug mv. i 1985-2017 

Mio. m2 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

2,0 

0,9 

2,6 

3,2 

0,9 

0,80 

0,75 

SEGES skønner, at heltidsbedrifternes gennemsnitlige 

investeringskvote er på 3,4-3,5 % i 

årene 2015-2017. Det er knap halvdelen af 

niveauet i 2004-2008, hvor investeringskvoten 

var 7,1 %. 

Historisk har den gennemsnitlige investeringskvote 

i heltidsbedrifterne typisk ligget på 5-6 %, 

så sammenligner vi i forhold til størrelsen af 

landbrugets produktionsapparat, så vil niveauet 

for investeringerne i de kommende år fortsat 

være lavt. 

Institutionsbyggeriet 

Nybyggeriet af institutioner har de seneste år 

levet en mindre omtumlet tilværelse, hvor der 

har været en god bund under aktiviteten bl.a. 

baseret på universitetsbyggerier og opstart af 

supersygehusene. De store hospitalsbyggerier 

ser nu ud til for alvor at slå igennem med et løft 

i 2017 og 2018. 

Figur 10: Større investeringer i offentlige institutioner 

i 2012-2020 

Mia. kr. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Hospitaler Uddannelse Andre off. bygninger 



Der er stor spredning i indkomsterne hos landbrugsbedrifterne. 

Ifølge SEGES er den bedste 

tredjedel i stand til at præstere indtjeninger til 

en passende ejeraflønning, konsolidering og 

investeringer. Der er stadig tale om en strukturel 

udvikling mod færre, men større bedrifter. 

Anm.: Figuren omfatter både nybyggeri og reparation og vedligeholdelse. 

Der er medtaget investeringer på mindst 50 mio. 

kr., hvor formålet skønnes at være offentligt, men godt kan 

være finansieret af fx private, fonde eller selvejende institutioner. 

Kilde: Parabyg og Dansk Byggeri 

Det offentlige nybyggeri af bygninger til kultur 

og institutioner forventes at stige fra 0,46 mio. 

m² i 2015 til 0,48 mio. m² i 2016 og 0,50 mio. m² 

i 2017.


Den stigende byggeaktivitet bliver indikeret i 

figur 10, som omfatter nybyggeri og renoveringer 

samt projekter med både renovering og 

nybyggeri foruden byggemodninger. Stigningen 

i nybyggeriet vil således ikke til fulde afspejle 

den viste stigning i figuren. 

Figur 11: Bruttoanlægsudgifter i kommuner og 

regioner i 2007-2016 

Mia. kr. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Byggeri 

Ældreboliger 

Forsyningsområdet 

Borgernære områder 

Anlæg 

Regioner 

Anm.: Der er taget udgangspunkt i regnskabsdata for 2007- 

2014. For 2015-2016 er der tale om budgettal. 


I figur 11 kan man se de kommunale og regionale 

bruttoanlægsudgifter, som både indeholder 

nybyggeri samt større renoveringsarbejder. I 

figuren er der stort set stilstand fra 2014 til 

2015, mens der er et lille fald til 2016. Vi forventer, 

at regionerne på samme vis som i de seneste 

år vil overskride budgetterne, så vi kommer 

til at se en stigning hvert år i 2015, 2016 og 

2017. 

I 2016 udmøntes der 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden, 

som skal anvendes til et løft af de fysiske 

rammer på de borgernære områder: folkeskolen, 

daginstitutioner og ældreområdet samt 

idræt. 

På disse kvalitetsfondsområder er der dog sket 

et fald på mere end 2 mia. kr. siden 2012. 

Selv om der bliver investeret mindre i ældreboliger, 

stiger nybyggeriet af institutioner samlet 

set for byggeriet, da der er stigende investeringer 

i hospitaler. Der budgetteres også med en 

lille stigning i de kommunale anlægsarbejder, 

hvilket således mere eller mindre opvejer faldet 

i byggeriet. 

Det skal pointeres, at alle data tyder på, at 

sanktionsreglerne for kommunerne har betydet, 

at de for at undgå budgetoverskridelser sørger 

for, at de anvender mindre end budgetteret. Vi 

frygter derfor, at niveauet for investeringerne 

bliver mindre end planlagt. 

Modsat har der de seneste år været store budgetoverskridelser 

i regionerne, og vi forventer 

også en overskridelse i 2016 samt et højere 

investeringsniveau i forhold til budgetoverslaget 

for 2017. Derfor vurderer vi, at der kommer 

fremgang i 2017.

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

2017 

2018 

2019 

2020 


Reparation og vedligeholdelse 

Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse 

blev i 2015 styrket af konjunkturfremgangen, 

flere bolighandler og genindførelsen af BoligJobordningen. 

Det ekstraordinære fald i oliepriserne 

og de meget lave renter har skabt en 

uventet stigning i aktiviteten. Der var i fjor 

59.200 beskæftigede ved bygningsreparation. 

Antallet af bolighandler er vokset, og der bliver 

ofte renoveret i forbindelse med klargøringen til 

salg og efter indflytningen i den nye bolig. Mange 

boligejere har oplevet stigninger i friværdierne, 

hvilket gør dem investeringsvillige. Disse 

positive tendenser får også betydning for 

aktiviteten fremadrettet. 

Figur 12: Samlede investeringer med tilsagn om 

støtte fra Landsbyggefondens renoveringsramme 

2015 

24% 

9% 

24% 

Kilde: Landsbyggefonden 

35% 

8% 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

Salgspriserne og antal lånetilbud er steget, og 

når boligpriserne stiger, så bliver det muligt at 

tage lån i friværdien, som ofte anvendes til reparation 

og vedligeholdelse af boligen. Væksten 

i lånetilbuddene kan derfor indikere øget 

aktivitet på markedet for bygningsreparation. 

De disponible realindkomster ventes at vokse i 

de kommende år, og det vil medføre øget privatforbrug 

og øgede investeringer i boliger i 

form af renoveringer, fx nyt køkken, nyt bad 

mm. 

Genindførelsen af BoligJobordningen har betydelig 

effekt på aktiviteten ved hovedreparation 

og almindelig renovering. 

BoligJobordningen blev i sommeren 2015 genindført 

i uændret form med tilbagevirkende 

kraft. Vi vurderer, at fraværet at ordningen i 

første halvår af 2015 har medført, at den ikke 

har haft den fulde effekt i 2015. 

I 2016 og 2017 er der sket en omlægning af 

ordningen til en ny ”grøn BoligJobordning”. Det 

vil betyde et fald i omfanget af renoveringsaktiviteter, 

som er affødt af den nye ordning, i forhold 

til renoveringsaktiviteterne ved den oprindelige 

BoligJobordning. 

Derudover forventes øget aktivitet i 2016 og 

2017 i forbindelse med udflytning af ca. 3.900 

statslige arbejdspladser samt indkvartering af 

flygtninge. Der bliver ofte renoveret og bygget 

om i forbindelse med flytninger til nye kontorlokaler. 

Det ventes også, at mange tomme boliger 

bliver istandsat for at huse flygtninge. 

Figur 13: Investeringsafløb af Landsbyggefondens 

tilsagn til renovering, 2016-priser 

Mia. kr. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Anm.: Landsbyggefondens tilsagn og forslag til investeringsrammer 

i 2005-2020. 

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt 

Dansk Byggeri 

I modsætning til boligejere er det private erhvervsliv 

tilbageholdende med at reparere og


vedligeholde erhvervsbygningerne i et tilstrækkeligt 

omfang med det resultat, at der sker en 

udhuling af værdien af erhvervsbygningerne, 

som udgør de fysiske rammer for de private 

arbejdspladser. Hvis udhulingen ikke bliver 

bremset, vil det medføre et alvorligt renoveringsefterslæb, 

som med tiden risikerer at 

svække landets konkurrenceevne. 

Aktiviteten ved bygningsreparation bliver også 

stimuleret af renoveringer af mange offentlige 

ejendomme. 

Boligaftalen i november 2014 øgede Landsbyggefondens 

renoveringsramme fra 2,2 mia. kr. i 

2014 til 4,2 mia. kr. i 2015 og 2016, men på 

trods af aftalen faldt aktivitetsniveauet i 2015, 

og det vil fortsat falde i 2016 og 2017. Der har 

været tale om et ekstraordinært højt niveau, og 

aktiviteten bliver nu reduceret kraftigt. Dansk 

Byggeri forventer, at investeringerne til renovering 

af de almene boliger vil falde med omkring 

1 mia. kr. i 2016 og yderligere ca. 1 mia. kr. i 

2017. 

Den regionale fordeling af Landsbygefondens 

samlede renoveringsramme for 2015 er vist i 

figur 12. Der er tale om renovering af i alt 

13.905 almene boliger, til en værdi af 4,2 mia. 

kr. 

Samlet set forventes det, at beskæftigelsen ved 

reparation og vedligeholdelse vil stige med godt 

2.000 arbejdere og mestre fra 2015 til 2017, så 

der til næste år vil være 62.500 beskæftigede. 

Den forventede fremgang, som primært skyldes 

konjunkturudviklingen, vil i stort omfang blive 

opvejet af tilbagegangen i renoveringerne af de 

almene boliger.


Anlægsvirksomhed 

Anlæg er konstruktioner uden tag, dvs. trafikal 

infrastruktur som veje, jernbaner, broer og havne 

samt forsyningsmæssig infrastruktur som rør 

til fjernvarme, vand og spildevand såvel som 

kabler til el- og teletransmission. 

I 2015 steg de samlede investeringer i anlæg, 

og der var også en markant vækst i beskæftigelsen. 

Ifølge Danmarks Statistiks steg beskæftigelsen 

ved anlægsvirksomhed med 1.600 

arbejdere og mestre eller med 9,0 %, målt ved 

forskellen på gennemsnittet af de fire tællinger i 

2014 og 2015. 

Det er vanskeligt at skønne over den fremtidige 

beskæftigelse på grund af vejret, fx kan nedbør 

og hård frost hindre anlægsaktivitet. Hertil 

kommer, at de forskellige segmenter har hvert 

sit arbejdskraftindhold med hensyn til beskæftigelsen 

i selve anlægsbranchen og i de leverende 

erhverv. 

I oversigten er vist de budgetterede udgifter på 

udvalgte anlægsområder fra 2014 til 2017. Da 

projekterne har en projekteringsfase og derefter 

en fase for udførelse af entrepriserne, vil omsætningen 

i de udførende anlægsvirksomheder 

i det enkelte år ikke svare til de budgetterede 

anlægsudgifter i det samme år. Det vil sige, at 

vi kan ikke direkte sammenligne udviklingen i 

de budgetterede investeringer med udviklingen 

i omsætningen og beskæftigelsen. 

Der er mange store projekter, som i fjor har 

bidraget til høj anlægsaktivitet. Med fravær af 

aktiviteten fra den faste forbindelse under Femern 

Bælt forventer vi tilbagegang i de samlede 

anlægsinvesteringer, så der i 2016 vil blive tale 

om stort set samme aktivitetsniveau som for to 

år siden. 

Ifølge budgetoverslagene for 2017 er der udsigt 

til en svag opgang, men det er usikkert. 

I aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, 

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti 

om Finanslov 2016 har man noteret sig, at de 

planlagte offentlige investeringer ligger på et 

væsentligt højere niveau frem mod 2020, end 

man mener, at der er råd til. Det skønnes, at 

investeringerne overstiger det forudsatte niveau 

med 5 mia. kr. i 2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 

2,5 mia. kr. i 2019. Beløbene er eksklusiv 

moms. Alle offentlige investeringer vil kunne 

blive berørt af tilpasninger, men vi kender dem 

ikke og derfor er der ikke taget højde for dem i 

analysen. 

Aftaleparterne er opmærksomme på udfordringerne 

ved at udskyde åbningen af den nye 

Storstrømsbro fra 2021 til 2024. Der er bevilget 

4,2 mia. kr., hvoraf 0,3 mia. kr. er til nedrivning 

af den nuværende bro. Anlægsloven blev vedtaget 

i maj 2015, men projektet afventer politisk 

stillingtagen i lyset af tidsplanen for udbygning 

af de tyske jernbaner i tilslutning til Femern- 

Bælt tunnelen og af tilstanden af den gamle 

Storstrømsbro. 

Regeringen vil også vurdere de jernbaneprojekter, 

som er øremærket i Togfonden. 

Varmeforsyning 

Der er omfattende investeringer i udbygning og 

fornyelse af fjernvarmenettet. Ifølge Dansk 

Fjernvarme steg investeringerne med 1 mia. kr. 

i 2015, hvorefter der er et fald på 0,3 mia. kr. i 

2016 og en stigning på 0,1 mia. kr. i 2017. Anlægsarbejderne 

er spredt over hele landet. 

El-transmission 

Hos Energinet.dk stiger investeringerne med 

1,3 mia. kr. i 2016. Der er især aktivitet i regionale 

forbindelser med kabellægning, udbygning 

og forstærkning samt udlandsforbindelser.


Veje 

Vejdirektoratets investeringer i anlæg af veje 

faldt i fjor med 0,55 mia. kr. og i år er der et fald 

på 0,3 mia. kr. Til næste år er der en stigning til 

det samme niveau som i fjor. Når den sidste 

etape af motorvejen gennem Silkeborg åbner i 

september 2016, bliver det eneste store igangværende 

projekt motorvejen mellem Herning og 

Holstebro, hvor etaperne åbner i henholdsvis 

2017 og 2018. 

Den kommende ny fjordforbindelse i Frederikssund 

omfatter anlæg af 8 km motortrafikvej, 

inklusiv en højbro på 1,4 km, som har fået navnet 

Kronprinsesse Marys Bro. Anlægsarbejderne 

med broen forventes iværksat i 2017 og 

afsluttet i 2019. 

På det statslige vejnet er der i 2014-17 afsat 1,4 

mia. kr. til at videreføre den økonomisk optimale 

vedligeholdelsesindsats. 

Kommunernes investeringer i nye veje stiger 

med 0,15 mia. kr. i 2016, hvorefter der er et fald 

på 0,05 mia. kr. i 2017. Udgifterne til vedligeholdelse 

af kommunale veje falder med 0,2 mia. 

kr. i år og med 0,1 mia. kr. til næste år. 

Baner 

Investeringerne på jernbaneområdet, som omfatter 

både fornyelser og anlæg, falder fra 6,4 

mia. kr. i 2015 til 5,4 mia. kr. i 2016, da aktiviteten 

ved den nye bane København-Køge- 

Ringsted kulminerede i fjor. I 2017 er der udsigt 

til en stigning på knap 1,4 mia. kr. til 6,7 mia. kr. 

Væksten skyldes implementeringen af signalprogrammet. 

Et andet stort område er elektrificeringen. 

Banedanmark har udskudt indgåelse af en 

række kontrakter for projekter på banestrækningen 

mellem Ringsted og syd for Holeby, da 

bygherren afventer politikernes beslutning om 

den videre proces for Femern Bæltforbindelsen. 

Cityringen 

Anlægsarbejderne med Metro Cityringen er 

kulmineret i de to foregående år, så investeringerne 

falder til 3,1 mia. kr. i år. Der er boret 

godt halvdelen af de 29 km tunneller. På flere 

byggepladser er man nu i gang med at indrette 

de underjordiske metrostationer, og man er 

også begyndt at lægge skinner og udføre installationsarbejder 

på den første tunnelstrækning. 

Afgreningen af en metrolinje fra Cityringen til 

Nordhavn er i gang. Nordhavn metrostation 

bliver underjordisk, og Orientkaj metrostation 

bliver på en højbane. Der er endvidere ved at 

blive etableret et afgreningskammer ved Havneholmen 

fra Cityringen til den kommende 

Sydhavnsmetro. 

Femern Bælt-Forbindelsen 

Anlægsarbejderne med den faste forbindelse 

under Femern Bælt venter på godkendelse fra 

den tyske myndighed, LBV Kiel, som ifølge 

transportministeren for Slesvig-Holsten kan 

forventes i 2017. Hvis godkendelsen bliver indbragt 

for den tyske Forbundsforvaltningsdomstol, 

vil igangsættelsen af anlægsarbejderne 

blive yderligere forsinket. Dette projekt er derfor 

ikke med i oversigten. 

Vand og spildevand 

Ifølge Forsyningssekretariatet i Konkurrenceog 

Forbrugerstyrelsen falder investeringerne i 

vandforsyning med 0,1 mia. kr. til 1,8 mia. kr. i 

2016, mens investeringer i spildevandsledninger 

falder med knap 0,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. 

Vi kender ikke selskabernes forventede investeringer 

i 2017, men der er et investeringsefterslæb, 

og på den baggrund forventer Dansk 

Byggeri, at investeringerne til næste år vil blive 

af mindst samme omfang som i det indeværende 

år. 

Byggemodning 

Det voldsomme fald i nybyggeriet har reduceret 

behovet for byggegrunde, og kommunernes 

investeringer i jordforsyning er derfor reduceret 

til et historisk lavt niveau på 1 mia. kr. i 2015.


For første gang i mange år budgetterer kommunerne 

med en stigning i udgifterne til jordforsyning. 

En del er til køb af jord, mens den øvrige 

del er til byggemodning, og dermed er der 

langt om længe udsigt til vækst i anlægsarbejderne 

med byggemodning. 

Havne 

I oversigten er kun vist kommunes investeringer 

i havne, da vi ikke kender de øvrige data, men 

ifølge foreningen Danske Havne investerer 

havnene store beløb i forbedringer og udvidelser. 

Der er skønsmæssigt tale om mere end 1 

mia. kr. om året. De gamle arealer og kajer med 

ringe vanddybde bliver omdannet til nye byområder, 

mens der bliver anlagt nye kajer længere 

ude. 

Tabel 10 A: Udvalgte anlægsarbejder i 2014-2017, mio. kr. 2016-priser 

2014R 2015B 2016B 2017BO 

Varmeforsyning 3.500 4.500 4.200 4.250 

Energinet.dk 2.450 2.350 3.700 3.350 

Energi i alt 5.950 6.850 7.900 7.600 

Vejdirektoratet: Anlæg 3.850 3.300 3.000 3.300 

Kommuner: Anlæg af veje 3.950 3.350 3.500 3.450 

Nyanlæg af veje i alt 7.800 6.650 6.500 6.750 

Kommunale havne 400 250 150 100 

Banedanmark 5.200 6.450 5.400 6.750 

Metro Cityring 4.600 4.250 3.100 2.500 

Femern landanlæg ved Rødby 0 0 0 0 

Trafik i alt 18.000 17.600 15.150 16.100 

Kystbeskyttelse 100 200 200 150 

Spildevandsanlæg 6.200 6.850 6.600 6.600 

Vandforsyning 1.700 1.900 1.800 1.800 

Miljø i alt 8.000 8.950 8.550 8.550 

Jordforsyning/Byggemodning 1.150 1.000 1.450 1.350 

Fritidsområder 150 150 150 150 

Byggemodning og fritidsområder 1.300 1.150 1.650 1.500 

Udvalgte anlægsprojekter i alt 33.250 34.500 33.200 33.800 

Anm.: 2014 er regnskabstal, mens 2015 samt 2016 er budgettal og 2017 er budgetoverslagstal. Tallene er ekskl. moms. 

Kilde: Finansministeriet, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet og Danmarks Statistik 

Tabel 10 B: Udgifter til vedligeholdelse og drift veje i 2014-2017, mio. kr. 2016-priser 

2014R 2015B 2016B 2017BO 

Vejdirektoratet: Drift og vintertjeneste 800 800 800 800 

Vedligeholdelse af kommunale veje 5.250 5.300 5.100 5.000 

Drift og vedligeholdelse af veje i alt 6.000 6.100 5.900 5.800 

Anm.: 2014 er regnskabstal, mens 2015 samt 2016 er budgettal og 2017 er budgetoverslagstal. Tallene er ekskl. moms. 

Kilde: Finansministeriet, Dansk Fjernvarme, Forsyningssekretariatet og Danmarks Statistik


Nøgletal 

Tabel 11: Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2008-2017 

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S 

Nybyggeri 51.100 36.100 30.100 33.500 33.000 33.100 33.200 35.600 36.500 37.500 

Reparation 62.500 58.400 53.900 55.200 54.300 55.000 58.600 59.200 61.000 62.500 

Anlægsvirksomhed 20.500 19.900 18.000 19.100 19.300 18.100 17.700 19.300 18.500 18.500 

Andet arbejde 7.000 5.800 4.800 4.400 3.800 4.200 5.000 6.000 6.000 6.000 

Kontorarbejde 26.800 25.400 24.100 23.600 23.300 23.800 24.600 25.500 25.500 26.000 

Ikke på arbejde* 13.400 13.200 12.300 10.000 10.900 10.200 9.200 9.700 10.000 10.000 

Beskæftigede i alt 181.400 158.600 143.200 145.900 144.600 144.400 148.400 155.500 157.500 160.500 

Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. Delbrancherne summerer ikke til totalen 

grundet afrunding. S er Dansk Byggeris skøn. 




Fritliggende enfamilieshuse 6.900 3.800 4.900 4.500 3.700 3.800 3.800 4.000 4.000 4.000 

Række-, kæde- og dobbelthuse 3.100 1.300 2.500 2.700 2.700 2.000 2.400 2.800 3.200 3.500 

Lejligheder i flerfamiliehuse 7.100 5.100 8.200 9.600 7.800 5.700 7.800 7.700 7.800 8.500 

Boliger i alt 17.100 10.200 15.600 16.800 14.200 11.500 14.000 14.500 15.000 16.000 





Helårsbeboelse 2.680 1.660 2.200 2.290 1.900 1.550 1.850 1.950 2.000 2.100 

Fabrikker og værksteder 890 300 310 290 360 290 260 300 300 300 

Administration, handel og lager 1.960 1.100 930 990 670 730 650 620 650 650 

Øvrigt erhverv 340 250 340 280 330 240 280 230 250 250 

Landbrug 1.930 1.350 930 1.120 1.050 1.050 800 750 750 800 

Erhvervsbyggeri i alt 5.120 3.000 2.510 2.680 2.410 2.310 1.990 1.900 1.950 2.000 

Kultur og institutioner 280 390 410 400 410 490 440 460 480 500 

Bygninger i øvrigt 1.160 940 930 830 680 760 680 740 770 800 

Heraf: Sommerhuse 310 190 220 180 140 150 150 150 150 160 

Garager, carporte, udhuse 700 590 580 520 440 480 440 500 530 550 

Byggeri i alt 9.240 5.990 6.050 6.200 5.400 5.110 4.960 5.050 5.200 5.400 





2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 S 2016S 2017S 

Løbende priser 

Boliger 

Nybyggeri 33,5 17,7 15,2 20,8 17,1 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0 

Prof. hovedreparation 26,2 24,9 23,8 28,7 28,6 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7 

Boligbyggeri i alt 59,7 42,6 39,1 49,5 45,7 44,6 46,4 46,2 48,5 50,7 

Erhverv 

Nybyggeri 33,0 19,3 14,4 14,7 12,8 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7 


Erhvervsbyggeri i alt 45,9 28,2 20,6 20,3 17,7 17,1 17,0 15,7 15,9 16,6 

Offentlige bygninger 

Nybyggeri 12,8 13,3 12,4 13,3 16,4 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8 


Offentligt byggeri i alt 14,9 15,9 15,4 16,2 19,6 19,5 20,5 20,6 21,8 23,1 

Nybyggeri i alt 79,3 50,3 42,1 48,8 46,3 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5 

Prof. hovedreparation i alt 41,2 36,4 33,0 37,2 36,7 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8 

Professionelle byggeinvesteringer i alt 120,6 86,7 75,1 86,0 83,1 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4 

Prof. bygningsreparation 27,7 27,4 28,4 28,1 28,8 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6 

Professionel byggeaktivitet 148,3 114,1 103,5 114,1 111,9 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9 

Anlæg 

Nyanlæg 25,1 23,6 26,4 29,5 33,0 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6 

Anlægsreparation 21,6 22,6 21,8 21,0 20,9 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1 

Anlægsaktivitet i alt 46,7 46,2 48,2 50,5 53,9 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7 

Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 195,0 160,3 151,6 164,6 165,8 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6 

Gør-det-selv og sort arbejde 30,8 29,0 27,8 29,0 30,6 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6 

Øvrig produktion (herunder eksport) 16,4 13,5 11,8 10,5 9,2 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 242,1 202,9 191,2 204,1 205,6 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6 

Faste priser, 3. kvartal 2015 

Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 202,1 174,6 161,8 170,2 169,3 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2 

Bygge- og anlægsaktivitet i alt 252,8 220,3 204,1 210,2 207,8 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7 



Dansk Byggeri 

Nørre Voldgade 106 

1358 København K 

Telefon 72 16 00 00 

info@danskbyggeri.dk 

www.danskbyggeri.dk

Konjunkturanalyse februar 2016

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?