Optimering af nationalparkers samspil med ... - Midtjysk Turisme

Optimering af nationalparkers
samspil med omgivelserne
ANALYSE AF 19 UDENLANDSKE
NATIONAL- OG NATURPARKER
MIDTJYSK TURISME, NOVEMBER 2009
Fase 1 i et samarbejdsprojekt
mellem Midtjysk Turisme og Destination Djursland

NIRAS Konsulenterne A/S
INDHOLD
1. PROJEKTETS IDÉ OG RESULTATER........................................................2
1.1 Hvordan kan ydre rammer, forudsætninger og omgivelser skabe
kommerciel effekt og udviklingsmæssig værdi for nationalparker? .......2
1.2 Projektets resultater – et resumé..............................................................4
2. KONCEPT OG METODE ..............................................................................7
2.1 Hvad er ’omgivelser’? .............................................................................7
2.2. Hvordan bliver ’omgivelser’ til udviklingsfaktor?..................................8
2.3 Projektets metode ....................................................................................9
2.4 Sammenlignelighed med Region Midtjylland.......................................10
3. UDENLANDSKE NATIONALPARKER OG DERES SAMSPIL MED
OMGIVELSERNE ........................................................................................12
3.1 ’State of the art’ for nationalparkers samspil med omgivelserne ..........13
3.2 ’Findings’ m.h.t. parkernes samspil med omgivelserne – beskrevet
i 8 tværgående temaer............................................................................16
4. SORT BÆLTE I SAMSPIL MED OMGIVELSERNE – FIRE
UDVALGTE CASES....................................................................................32
4.1 Loch Lomond and the Trossacs National Park, Scotland:
Nationalparken som base for virksomhedsudvikling ............................32
4.2 Camargue: Støtte til bæredygtigt landbrug............................................35
4.3 De Hoge Veluwe: Samspil mellem natur- og kunstformidling .............37
4.4 Schleswig-Holstein Wattenmeer: Samspil med partner-virksomheder
og med forsknings- og uddannelsessektoren .........................................39
5. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER:
FORRETNINGSMULIGHEDER FOR NATIONALPARKER I
SAMSPIL MED OMGIVELSERNE ............................................................42
5.1 Sammenfatning og konklusioner ...........................................................42
5.2 Anbefalinger med hensyn til forretningsmuligheder i samspil med
omgivelserne..........................................................................................46
KILDER.................................................................................................................49
BILAG - INSPIRATIONSKATALOG .................................................................50

NIRAS Konsulenterne A/S
1. PROJEKTETS IDÉ OG RESULTATER
1.1 Hvordan kan ydre rammer, forudsætninger og omgivelser skabe
kommerciel effekt og udviklingsmæssig værdi for nationalparker?
Denne rapport rummer resultaterne af projektet ’Optimering af nationalparkers
samspil med omgivelserne’, udført af Midtjysk Turisme i samarbejde med Destination
Djursland og NIRAS Konsulenterne i 2009.
Med projektet ønsker opdragsgiverne at tilføre arbejdet med de kommende nationalparker
i Region Midtjylland en ny og anderledes dimension. Frem for (som
vanligt) at se på nationalparkernes natur- og kulturhistoriske indhold, fokuserer
projektet på parkernes ydre rammer, forudsætninger og omstændigheder. Kort
sagt, på parkernes samspil med deres omgivelser. Emnet belyses via en undersøgelse
af 19 udenlandske natur- og nationalparkers samspil med deres omgivelser.
Denne vinkel er valgt, fordi opdragsgiverne vil inspirere de to nationalparker
samt deres omkringliggende og relevante aktører til, hvordan inddragelse af og
fokus på nationalparkernes ydre rammer, forudsætninger og omstændigheder
kan rumme store udviklingsmuligheder og kommerciel effekt, både på lokalt og
regionalt niveau.
Hovedsigtet med nationalparkerne er at beskytte værdifuld natur og give befolkningen
øget viden om og oplevelser i naturen. Derfor er det essentielt, at nationalparkerne
i sig selv bliver så velfungerende som muligt, hvilket netop er hovedmålet
med udarbejdelse af en nationalparkplan og andre foreskrevne tiltag i
forbindelse med start af nye nationalparker.
Tanken i dette projekt er imidlertid, at nationalparker - selv med en veludviklet
plan for egne aktiviteter og udvikling - kan være i et mere eller mindre udbygget
samspil med sine omgivelser: Befolkningen, erhvervslivet, kulturlivet, undervisningssektoren,
forskningen osv. Og vi antager, at alt andet lige, vil nationalparkernes
udviklingseffekt være større, jo mere udbygget et samspil, man kan
skabe mellem nationalparkerne og deres omgivelser.
2

NIRAS Konsulenterne A/S
Det er en vigtig pointe, at ’omgivelser’ kan omfatte mange forskellige elementer.
Således er der fokus både på relativt upåvirkelige betingelser for parkerne,
såsom natur og klima, og på regionale og lokale udviklingsfaktorer, der måske
kan indgå i aktivt samspil med nationalparken - såsom turisme- og erhvervsvirksomheder.
Og når vi taler om udviklingseffekter – lokale som regionale – sigtes
der ikke alene til økonomiske effekter, men også til f.eks. videns- og kompetenceudvikling,
parkernes opbakning i lokalbefolkningen, bedre ’branding’ af regionen
etc. For at udtrykke det på en anden måde, kan nationalparkerne ikke blot
bidrage til den lokale og den regionale udvikling ved at forøge den økonomiske
kapital, men også ved at forøge den kreative, sociale og etiske kapital.
Det er ved at se nationalparkerne som led i et udviklingsnetværk med sine omgivelser,
at man forventer at kunne tilføre udviklings- og forretningsplaner for de
kommende nationalparker nogle nye elementer. Nærværende projekt skal således
i særlig grad sigte på at inspirere til etablering af nytænkende samarbejdsrelationer
og partnerskaber mellem nationalparkerne og relevante eksterne og
kommercielle partnere – primært i regionen, men sekundært også i det øvrige
land og i udlandet.
Projektet sigter altså på at inspirere til nye forretningsmuligheder for de to
kommende midtjyske nationalparker, via fokus på og bearbejdning af nationalparkernes
samspil med deres omgivelser.
Inspirationskilden er en undersøgelse af udenlandske nationalparkers samspil
med deres omgivelser. Ud fra kriterier som spændende samspil med omgivelserne
og sammenlignelighed med Region Midtjylland, har NIRAS Konsulenterne
udvalgt 19 eksempler på udenlandske nationalparker. Gennem analyse af de
udenlandske nationalparkeres samspil med deres omgivelser er der indkredset
eksempler på nationalparker, som i særlig grad vil kunne inspirere udviklingsarbejdet
for de midtjyske parker.
De udenlandske eksempler præsenteres i et ’Inspirationskatalog’, der er placeret
som et stort bilagsafsnit i denne rapport. I rapportens hovedtekst gives en generel
vurdering af ’state of the art’ m.h.t. parkernes samspil med deres omgivelser,
og en række tværgående tendenser i dette samspil er uddraget - med fokus på
tiltag, der er nyskabende i forhold til ’den gennemsnitlige nationalpark’ og /
eller til den danske diskurs om nationalparkers regionale effekter.
Opdragsgiverne håber, at eksempelsamlingen kan fungere som inspiration til
udvikling af forretningsmuligheder for de midtjyske nationalparker. Rapporten
munder ud i nogle konklusioner og anbefalinger af, hvordan de nye, midtjyske
nationalparker kan arbejde med at optimere samspillet med parkernes ydre om-
3

NIRAS Konsulenterne A/S
stændigheder og udviklingsfaktorer, så der kan åbnes forretningsmuligheder for
de nye nationalparker i ovennævnte, brede forstand.
1.2 Projektets resultater – et resumé
Dette projekt handler om mulighederne for at skabe lokal og regional udvikling
ved at optimere nationalparkers samspil med deres omgivelser. Formålet er at
inspirere de nye midtjyske nationalparker til at finde forretningsmuligheder, der
bygger på et sådant samspil. Og redskabet hertil er en undersøgelse af 19 udenlandske
nationalparkers samspil med omgivelserne.
Der kan hos de undersøgte parker konstateres en stor interesse for samspil med
omgivelserne – større end det, der kan forklares alene af parkernes målsætninger
om, at befolkningen skal have mulighed for at opleve og lære om naturen. Det
synes at være en reel generel tendens, at interessen for at udbygge det brede
samspil med omgivelserne er stigende. Initiativtagerne til dette projekt har således
grebet en relevant tendens i tiden.
Ud fra undersøgelsen af de 19 udenlandske nationalparker tegner rapporten et
’gennemsnitsbillede’ af en moderne europæisk nationalparks samspil med omgivelserne.
Parkerne har store potentialer for oplevelsesøkonomiske samspil
med omgivelserne. Deres ’levende kulturarv’ giver basis for samspil med erhverv
i omgivelserne. Højt udviklede netportaler rummer masser af oplysninger
om og links til omgivelserne. Mange nationalparker har besøgscentre, der bidrager
til at skabe lokale arbejdspladser. Parkernes stisystemer integreres i regionale
stinet og skaber udveksling med omgivelserne. Mange parker har aktivitetsprogrammer,
der tiltrækker et stort publikum udefra.
Foto: Biosfære Reservat Rhön
Så godt som alle nationalparker har naturvejledere og andre guides, og gør brug
af frivillige. Det giver gode kontakter både til lokalsamfundet og til eksterne
vidensmiljøer. Mange parker har egen skoletjeneste og et tæt samarbejde med
undervisningssektoren. De mange eksempler på udvidet samarbejde med turismeerhvervene
tyder ikke på ’berøringsangst’. Adskillige nationalparker samar-
4

NIRAS Konsulenterne A/S
bejder med lokale producenter af kvalitetsfødevarer, nogle også med lokale
kunsthåndværkere. En del af parkerne har indgået partnerskabsaftaler med virksomheder
i og omkring parken, ofte med ’indbygget’ kvalitetscertificering.
I rapportens hovedafsnit – kap. 3 – uddybes dette gennemsnitsbillede på en række
områder, hvor samspillet med omgivelserne er særligt interessante som inspirationskilder
for de midtjyske nationalparker, under følgende temaer:
1. En bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring nationalparken
2. Udvikle nye (lokale/kommercielle) kvalitetsprodukter, evt. med fælles nationalpark-kvalitetsbrand
3. Bæredygtig turisme/ visitor management
4. Partnerskaber
5. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
6. Samarbejde med frivillige
7. Zoneopdeling af naturområdet
8. Hjemmesider/ formidlingsteknologi
Under hvert af disse temaer uddybes og nuanceres problemstillingerne, støttet på
de mest ’avancerede’ eksempler fra de 19 udenlandske parker.
Rapporten munder ud i en række anbefalinger til de nye midtjyske nationalparker,
der skal hjælpe disse til at skabe et optimalt samspil med omgivelserne:
• Skab oplevelser og nye besøgsattraktioner;
• Skab formidling og adgangsmuligheder til nationalparken, der kan tiltrække
brede publikumsgrupper, men som er målrettet mod de besøgendes behov;
• Udform strategi for markedsudvikling og evt. kommercialisering af nationalparkens
egne ydelser;
• Privatiser dele af nationalparkens funktioner – ikke alle løses bedst af nationalparken
selv;
• Støt iværksætteri og virksomhedsudvikling med relation til parken – se parken
som en del af erhvervsfremme-systemet;
• Etabler om muligt et ’nationalparkens eget udviklingsprogram’ til støtte for
f.eks. udvikling af bæredygtige landbrugsvirksomheder i parken;
• Skab tæt samarbejde mellem nationalparken og eksterne turistcentre, for
gensidig markedsføring og opgavedeling inkl. udlicitering af nationalparkopgaver
til eksisterende attraktioner;
• Støt udvikling af lokale kvalitetsprodukter indenfor f.eks. fødevarer og
kunsthåndværk – produktudvikling, netværksdannelse og markedsføring;
• Støt udvikling af bæredygtig turisme og visitor management.
• Skab samspil mellem naturoplevelser og kunst- og kulturoplevelser.
5

NIRAS Konsulenterne A/S
• Etabler gensidigt forpligtende partnerskaber og vælg evt. en fornuftig certificeringsordning;
• Hvis der arbejdes med zonering, så brug den som redskab til at invitere omgivelserne
– f.eks. erhvervsvirksomheder - med ind i parken;
• Skab samarbejde med offentlige institutioner i og udenfor parken – skoler,
forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner m.fl.;
• Inddrag de frivillige, men gør det målrettet og professionelt;
• Nationalparken kan bruges som udgangspunkt for en fælles kvalitetsbranding
af hele regionen.
Foto: Monti Sibillini National Park
6

NIRAS Konsulenterne A/S
2. KONCEPT OG METODE
2.1 Hvad er ’omgivelser’?
Den særlige vinkel i dette projekt er som nævnt at se på nationalparkerne udefra
– på deres samspil med omgivelserne, frem for som vanligt at se på nationalparkerne
’indefra’. Men hvad mener vi med ’omgivelser’?
’Omgivelser’ skal forstås i bred forstand - som andet og mere end blot en nationalparks
mest umiddelbare samarbejdspartnere, såsom kommuner og grønne
organisationer. ’Omgivelser’ kan omfatte både relativt upåvirkelige betingelser
eller forudsætninger for parkerne, såsom natur, klima og befolkningssammensætning,
og regionale og lokale udviklingsfaktorer, der måske kan indgå i aktivt
samspil med nationalparken - såsom turismesektoren og undervisningsinstitutioner.
’Omgivelser’ skal primært ses i en oplevelsesøkonomisk kontekst, men gerne
endnu bredere – hvis det kan lykkes at skabe samspil mellem parkerne og
omgivelser, som ikke er selvskrevne samspilspartnere i dag, ses det absolut som
et plus.
I den følgende liste har vi, for at illustrere ovenstående pointe, opdelt ’omgivelser’
i en række forskellige typer, rangordnet efter deres grad af påvirkelighed:
Ydre, relativt upåvirkelige betingelser
• Naturgrundlag og landskab
• Klima
• Kulturhistorie
• Befolkningsudvikling og – sammensætning
Trægt påvirkelige betingelser
• Infrastruktur / tilgængelighed
• Bymønster
Dynamiske regionale udviklingsfaktorer
• Bosætning
• Erhvervsstruktur og –udvikling
• Detailhandel og privat service
• Offentlig service
• Uddannelsesinstitutioner
• Omdømme, ’brand’
(Potentielle) samspilspartnere
• Overnatningstilbud
• Servicetilbud for gæster (spisesteder,
cykeludlejning etc.)
• Andre oplevelsessteder og ’fyrtårne’
• Fritidsliv og -tilbud
• Eksisterende formidling og formidlingspotentialer;
• Aktivitetstilbud og events
’Publikum’ (for den regionale oplevelsesøkonomi,
fastboende som turister)
• Befolkningens fritidsønsker og adfærd
• Turisternes adfærd og præferencer
Organisatoriske og finansielle rammer
• Nationalparkens organisationsform
• Øvrige relevante samarbejdspartnere
• Finansieringsmuligheder
7

NIRAS Konsulenterne A/S
Listen herover er en kort udgave af den tjekliste, vi har brugt ved undersøgelsen
af udenlandske nationalparker. Listen er blevet udbygget hen gennem undersøgelsen,
hvis vi opdagede, at der var en vigtig omgivelsesfaktor, vi ikke havde
fået med. Den fulde tjekliste kan ses i indledningen til Inspirationskataloget.
2.2. Hvordan bliver ’omgivelser’ til udviklingsfaktor?
De mest oplagte måder, hvorpå en nationalpark kan påvirke omgivelserne og
fremme såvel den lokale som den regionale udvikling, er selvfølgelig via påvirkning
af de mest dynamiske og påvirkelige udviklingsfaktorer på ovennævnte
liste. Det er imidlertid en pointe i dette projekt, at også de umiddelbart ikke så
påvirkelige faktorer kan være interessante.
Tankegangen er skildret i nedenstående figur, hvor de forskellige omgivelsesfaktorer
er placeret i et koordinatsystem, hvor x-aksen viser grad af påvirkelighed
og y-aksen viser, hvor stor effekten af en omgivelsesfaktor kan forventes at
blive.
Befolkningens uddannelsesniveau
Servicedækning
Erhvervsudvikling
Kulturliv
Samarbejde med forsknings-
og sundhedsinstitutioner
Infrastruktur
Naturgrundlag
Klima
Kulturhistorie
Befolkningsudvikling og
alderssammensætning
Stor lokal og
regional udviklingseffekt
Formidling og
tilgængeliggørelse
af NP
Befolkningens fritids-
og friluftsliv
Turistservice
Turisme-virksomheder
Naturbeskyttelse
Man kunne ud fra denne figur nøjes med at plukke ’de lavthængende frugter’,
dvs. koncentrere sig om de udviklingsfaktorer, der umiddelbart både har høj
grad af påvirkelighed via nationalparken, og hvor effekten for den regionale og
Stor påvirkelighed
via NP
8

NIRAS Konsulenterne A/S
lokale udvikling kan forventes at være relativt stor - dvs. faktorer som de, der er
placeret i koordinatsystemets øverste, højre kvadrant.
Men man kan også – og det er langt hen ad vejen idéen i dette projekt – spørge,
hvordan omgivelser, der i dag er relativt upåvirkelige og/eller har relativt ringe
effekt, kan blive ’skubbet opad og til højre’ og bringes i samspil med nationalparken,
så flere faktorer kan komme med i feltet af påvirkelige og effektfulde
faktorer. Det er denne tankegang der er årsagen til, at vi definerer feltet af omgivelsesfaktorer
bredere end i de fleste andre nationalpark-studier og bredere
end de, der normalt medtages i diskussioner af nationalparkers lokale og regionale
udviklingseffekter.
Et hovedspørgsmål er altså, hvordan ’omgivelser’ kan gøres til lokale og regionale
udviklingsfaktorer ved at en nationalpark inviterer / udfordrer dem til at
sætte sig ’i spil’. Og hvilke værktøjer skal der til for at aktivere de potentielle
samspilsflader og optimere samarbejdet?
2.3 Projektets metode
Projektet var fra starten planlagt med følgende faser:
1. Identifikation af ydre omstændigheder for de midtjyske nationalparker og
indkredsning af lokale og regionale udviklingsfaktorer, der er afgørende
forudsætninger for nationalparkerne og/eller kan bringes i aktivt samspil
med disse.
2. Inspirationskatalog – udenlandske eksempler på national- og naturparker
med sammenlignelige forudsætninger og/eller med ’best practise’ i samspil
med andre lokale og regionale udviklingsfaktorer. ’Screening’ af en
bruttoliste på ca. 20 udenlandske nationalparker, hvorefter der udvælges 3-
5 af disse til mere dybtgående studier.
3. Perspektivering af forretningsmuligheder for de kommende nationalparker
i Region Midtjylland, med eksempelsamlingen som inspirationskilde.
Det var – som antydet under pkt. 1 herover – fra starten meningen, at der skulle
laves et signalement af Region Midtjylland, hvor regionen blev beskrevet som
omgivelser for de to nye nationalparker. Hensigten med dette var at kunne udsøge
de udenlandske eksempler, som er mest sammenlignelige med midtjyske forhold.
Undersøgelsesarbejdet har imidlertid sat spørgsmålstegn ved relevansen af
at bruge mange ressourcer på en sådan regionsbeskrivelse.
9

NIRAS Konsulenterne A/S
2.4 Sammenlignelighed med Region Midtjylland
NIRAS Konsulenterne gennemførte som planlagt en indledende registrering af
relevante omgivelsesforhold i Midtjylland. Der blev indkredset en række omgivelsesfaktorer,
som blev sammenfattet under overskriften ’Den heterogene region’.
Denne overskrift blev valgt ud fra den erkendelse, at regionen er uensartet sammensat
og på alle vigtige parametre – natur og landskab, kulturhistorie, befolkningstæthed
og -sammensætning, bymønster, erhvervsgrundlag etc. – spænder
over yderligheder indenfor en dansk kontekst. Dette skyldes givet, at Region
Midtjylland ikke er en ’naturlig’, historisk betinget enhed, men en administrativt
valgt områdeafgrænsning, som netop går på tværs af historiske, socioøkonomiske
og kulturelle sammenhænge.
Følgen heraf er, at i Region Midtjylland må man ikke blot acceptere, at heterogeniteten
er et grundvilkår. Man må tage skridtet videre og næsten opfatte det
som et ’must’, at heterogeniteten bør være selve udgangspunktet for en regional
udviklingsstrategi. Det træk, der umiddelbart kan opfattes som et minus, må
gøres til et plus for regionen. Det, der skiller, skal gøres til det, der samler.
Hvis der f.eks. er store forskelle mellem den folkelige kultur i Øst- og Vestjylland,
må der også være store potentialer i at bringe de to kulturer i samspil. Og
hvis (da) naturen er meget forskellig fra Øst- til Vestjylland, bør der være så
meget mere potentiale i sammenlignende studier og oplevelser. I en tid, der søger
autenticitet, diversitet og ’det unikke’, tror vi, at dette er et vigtigt budskab,
som kan udvikles til spændende nye handlingsmuligheder – ikke mindst indenfor
oplevelsesøkonomien. Projektet ’Jylland på Tværs’, som blev gennemført for
nogle år siden, er et eksempel herpå.
Det stod imidlertid hurtigt klart, at det ville føre for vidt i forhold til de ressourcer,
der var afsat til projektet, at gennemføre en egentlig undersøgelse af alle
relevante omgivelsesforhold og udviklingsfaktorer lokalt og i regionen. Og det
var heller ikke relevant i forhold til projektets fokus, som ligger på indsamling
af inspirationskilder fra udenlandske nationalparker. Vi fandt, at regionssignalementets
primære formål – at sikre, at de udvalgte udenlandske nationalparker
har en vis sammenlignelighed med Region Midtjylland – kunne opnås på enklere
vis. Vi valgte derfor følgende fremgangsmåde til sikring af sammenlignelighed
og relevans:
Først blev der, ud fra overordnede geografiske, klimatiske og samfundsmæssige
faktorer, foretaget en afgrænsning af, hvilke lande det overhovedet kunne være
relevant at hente vores eksempler i. Det førte til en afgrænsning til europæiske
10

NIRAS Konsulenterne A/S
lande, primært vesteuropæiske lande, som ikke kun betragter nationalparker som
’uberørt natur’. Indenfor disse lande udvalgte vi herefter nationalparker til scanning
via internettet efter kriterier, hvor parkernes formodede ’inspirationspotentiale’
m.h.t. samspil med omgivelserne vejede tungest. De tilfælde, som vi efter
scanningen fandt mest interessante, har vi herefter vurderet i hvert enkelt tilfælde,
om de pågældende parkers kontekst er sammenlignelig med Midtjylland.
Der synes at være en tendens til, at nationalparker i højtudviklede nordvesteuropæiske
velfærdsstater med en samfundsstruktur ca. som vores er de mest
sammenlignelige og også de, der langt hen ad vejen kan byde på de mest interessante
eksempler. Det kan imidlertid bestemt ikke udelukkes, at der kan findes
spændende samspil med omgivelserne i samfund, der er helt forskellige fra vores,
og det kan heller ikke på forhånd udelukkes, at sådanne inspirationer ville
kunne overføres til Danmark. Vi har derfor medtaget nationalparker også fra
Øst- og Sydeuropa, og ville såmænd godt have haft lidt flere – specielt fra Spanien
og Portugal – med på listen.
Med dette forbehold kan det dog konstateres, at specielt de østeuropæiske eksempler
faktisk har bekræftet ovenstående hovedtendens til, at det er nationalparker
i vores nabolande, som både er de mest inspirerende og de mest sammenlignelige.
De er ofte inspirerende, fordi de jo hver i sær søger nye udviklingsmuligheder
i forhold til en samfundsmæssig kontekst, der ligner vores. Englands
nationalparker er f.eks. på så godt som alle punkter højere udviklet end nationalparkerne
i mindre markedsøkonomisk udviklede, østeuropæiske lande. I Østeuropa
er det bemærkelsesværdigt, hvis en nationalpark har et udbygget samarbejde
med turismen og en god hjemmeside - i England er det bare standard.
Foto: Schleswig-Holstein National Park
11

NIRAS Konsulenterne A/S
3. DENLANDSKE NATIONALPARKER OG DERES
SAMSPIL MED OMGIVELSERNE
I dette kapitel, der er rapportens største og vigtigste, opsamles hovedresultaterne
fra Inspirationskataloget vedr. udenlandske eksempler på national- og naturparker
med ’best practice’ og inspirationskraft m.h.t. samspil med omgivelserne.
Inspirationskataloget rummer 19 nationalparker fra 12 europæiske lande, og er
som nævnt anbragt som bilag til denne hovedrapport.
Baggrunden for udvælgelsen af parker til undersøgelsen er skildret i ovenstående
kap. 2.4. Den mere tekniske fremgangsmåde ved udvalg og scanning er beskrevet
i indledningen til Inspirationskataloget. Her skal det blot nævnes,
• At hovedkriterier for valg af parker har været formodet inspirationskraft
m.h.t. samspil med omgivelserne, herunder om en park har udmærket sig på
et særligt ’samspilsområde’, samt en vis sammenlignelighed med Region
Midtjylland;
• At vi har kunnet trække på flere nyere undersøgelser af udenlandske nationalparker,
som godt nok ikke har haft samme fokus som denne undersøgelse,
men som alligevel har kunnet bruges til at indkredse relevante eksempler;
• At vi har fulgt disse kilder op med interviews med nogle af de personer i
Danmark, som må formodes at vide mest om udenlandske nationalparker, og
som – i modsætning til de skriftlige kilder – har kunnet tage hensyn til denne
undersøgelses fokus i deres anbefalinger af hvilke parker, vi burde medtage;
• At vi – selv med disse udgangspunkter – har gennemført en omfattende, fri
søgning efter spændende eksempler på internettet; det er ret let på nettet at
finde frem til oversigter over et lands – eller hele verdens (!) – nationalparker,
så vi har været langt omkring.
Vi mener derfor at kunne stå inde for, at vi har søgt vore eksempler med rimelig
systematik og en god blanding af målrettet søgning og fri scanning. Vi mener
også, at undersøgelsen af de udvalgte parker har vist, at det er nogen relevante
eksempler, vi har valgt.
Resultaterne af undersøgelsen er i det følgende opgjort på to ledder: Først tegner
vi det generelle - eller, om man vil, det gennemsnitlige - billede af en moderne
12

NIRAS Konsulenterne A/S
nationalparks samspil med omgivelserne. Derefter har vi, i en række tværgående
temaer, udtrukket særligt interessante fund – dvs. aktiviteter og initiativer i enkelte
af nationalparkerne, der er højt udviklede og nyskabende m.h.t. samspil
med omgivelserne.
3.1 ’State of the art’ for nationalparkers samspil med omgivelserne
Det generelle billede, der tegner sig på tværs af beskrivelserne af de 19 udenlandske
nationalparker, viser følgende hovedtendenser:
• Der kan hos de undersøgte parker først og fremmest konstateres en forholdsvis
høj og klart stigende interesse for samspil med omgivelserne.
• Naturbeskyttelse er, for så godt som alle parker, det naturlige hovedmål for
parkerne, men alle de undersøgte parker har også højt prioriterede målsætninger
om, at befolkningen (inkl. børn og unge og turister) skal have mulighed
for at opleve og lære om naturen. Og så godt som alle parker har højt
udviklede formidlings- og aktivitetsprogrammer.
• Det er imidlertid indtrykket, at den konstaterede interesse for samspil med
omgivelserne går ud over det samspil, som springer naturligt ud af parkernes
hovedmål, naturbeskyttelse. Der er i Inspirationskataloget mange eksempler
på samspil med f.eks. erhvervslivet, herunder landbrug og turisme,
med befolkningen samt organisationer og offentlige institutioner udenfor
parkerne.
Foto: Camargue Regional National Park
Man kan spørge, om dette positive billede m.h.t. samspil med omgivelserne er
repræsentativt for alle nationalparker, eller om det skyldes, at samspil med omgivelserne
har været en del af udvælgelsesgrundlaget for de 19 parker. Vi kan i
sagens natur ikke udelukke, at de 19 parker har højere bevidsthed og/eller bedre
’performance’ i forhold til omgivelserne end gennemsnittet af alle nationalpar-
13

NIRAS Konsulenterne A/S
ker - men vi er alligevel ikke i tvivl om, at det er en generel tendens, at interessen
for at udbygge det brede samspil med omgivelserne er reel og klart stigende.
Initiativtagerne til dette projekt har således grebet en relevant tendens i tiden.
Undersøgelsen af de 19 udenlandske national- og naturparker tegner i øvrigt
følgende generelle - eller gennemsnitlige – billede af det, vi kan kalde en moderne
europæisk nationalparks samspil med omgivelserne:
• Naturbeskyttelsen har første ret. Dette indebærer imidlertid ikke – i modsætning
til, hvordan man måske traditionelt har set det – at parkerne pr. definition
bør være så afgrænsede fra omgivelserne som muligt. De naturværdier,
der er enestående på nationalt plan, er det selvfølgelig også i regionen
selv. Der er som regel stor interesse for parkerne og ’vores natur’ i lokalbefolkningen.
Parkerne vil gerne profilere sig på det særlige ved den enkelte
parks natur – og det giver parkerne betydelige oplevelsesøkonomiske potentialer,
da oplevelsesøkonomien netop søger det unikke, det autentiske og diversificerede
oplevelser.
• Kulturhistorien er ofte integreret i parkernes koncept. I modsætning til
det klassiske nationalparkkoncept, som sigter på at bevare ’oprindelig’ og
uberørt natur, så den også fremover kan fremstå uberørt af menneskehånd,
integrerer den ’moderne’ nationalpark i høj grad kulturhistorien. Dette var
også en af de vigtige pointer i forbindelse med pilotprojekterne i Danmark
for nogle år siden. Fortidsminder og kulturarv har ofte samme prioritet som
parkernes naturværdier. I den grad det samme gælder for ’levende kulturarv’
– som det ses i f.eks. franske og italienske parker, hvor traditionelle erhverv
ofte har overlevet indenfor parkerne – giver det basis for samspil med erhvervsstrukturer
i parkernes omgivelser.
• God formidling: Den ’moderne’ nationalpark har en høj profil m.h.t. oplysning,
formidling og PR. Formidlingen foregår som regel via flere medier. Et
spektrum af printede produkter er en selvfølge, og formidling via internettet
er hurtigt ved at blive det samme. Mange parker informerer også ude på besøgslokaliteterne
via forskellige former for skiltning - der synes dog at være
ret høj bevidsthed om, at skiltning ikke må overdrives. Mange af parkerne
har højt udviklede netportaler / hjemmesider, der også rummer masser af oplysninger
om og links til virksomheder, institutioner og oplevelsesmuligheder
i omgivelserne. Parkerne betjener sig af mange andre formidlingsmetoder,
der beskrives i de følgende punkter.
• Besøgscentre / turistinformation: Mange nationalparker har besøgscentre,
men såvel størrelse som funktion af disse varierer en del. Større besøgs-
14

NIRAS Konsulenterne A/S
centre køres ikke nødvendigvis af parkerne selv – de kan have status af museer
eller privatejede turistattraktioner. I flere større nationalparker ses hele
strukturer af informationscentre, som placeres i byer og landsbyer indenfor
parkens område – eller i dens omgivelser – så alle byer får deres egen nationalparkinformation,
hvorved man bidrager til at skabe lokale arbejdspladser
og styrker sin base i lokalbefolkningen.
• God tilgængelighed: Mange national- og naturparker arbejder målrettet på
at udvikle en hensigtsmæssig tilgængelighed til oplevelsesmuligheder i parken.
Der er veludbyggede stisystemer , såvel vandre- som cykelstier, med
rastepladser, primitive overnatningsmuligheder og andre faciliteter. Vægten
ligger ikke mindst på vandrestier, da vandreturisme er mere udbredt i udlandet
end herhjemme. Meget tyder på, at en lignende udvikling er på vej i
Danmark, og at nationalparkerne kan blive et vigtigt element i denne udvikling.
• Stort aktivitetsprogram: Mange parker har elaborerede programmer for
aktiviteter i naturen og på kulturhistoriske steder. Idérigdommen på dette
punkt er overvældende. Parkerne gør meget for at reklamere for aktivitetstilbuddene
– det er bestemt ikke indtrykket, at man sætter grænser for besøgstallet.
• Menneskebåret formidling: Så godt som alle national- og naturparker i
undersøgelsen har naturvejledere og andre guides, der kan fortælle ’den gode
historie’ på stedet. Mange parker råder selv over hele korps af sådanne
guides, opdelt på forskellige temaer og funktioner. Man betjener sig i høj
grad af studerende og frivillige, og det er heller ikke ualmindeligt, at en del
af disse funktioner foregår i regi af private virksomheder.
• Brug af frivillige er almindeligt. Dette gælder ikke kun m.h.t. guidning,
frivillige deltager også mange steder i drift, rengøring og vedligeholdelse, i
parkernes administration m.m. Frivillige kan komme udefra (f.eks. studerende),
men hovedparten synes at være lokale. Der er forskelle på, hvor velorganiseret
de frivilliges arbejde er, men en del parker arbejder særdeles velstruktureret
med egentlige frivillighedsprogrammer.
• Skoletjenester og samarbejde med undervisningssektoren: Mange parker
har oplysning og undervisning i parkens natur- og kulturhistorie overfor skoleelever
som et højt prioriteret mål. De har som følge heraf typisk et udbygget
samarbejde med (primært) skolevæsenet i regionen, i mindre grad med
videregående uddannelser. En række af parkerne har velfungerende skoletjenester.
15

NIRAS Konsulenterne A/S
• Samspil med turismeerhvervene er også almindeligt forekommende. På
nær ganske få, har selv de national- og naturparker, som ikke har noget udviklet
samarbejde med turistindustrien, som minimum henvisninger eller
links på hjemmesiden til overnatningsmuligheder, spisesteder, turistinformationer
o.a. turistservices. Der er adskillige eksempler på udvidet samarbejde
med turismeerhvervene, se afsnit 3.2.1.
• Lokale produkter, her gælder det samme som for turismeerhvervene: Adskillige
af de undersøgte national- og naturparker henviser og/eller har direkte
samarbejde med lokale producenter af kvalitetsprodukter, først og fremmest
traditionelle / lokale fødevarer (se i øvrigt 3.2.2.) Især i Frankrig og Italien
synes der at være en lang tradition for, at lokale specialiteter indgår som
en helt naturlig del af naturparkernes oplevelsestilbud. Der er også en del
parker, der har tilsvarende samarbejde med lokale kunstnere og kunsthåndværkere.
• Partnerskabsaftaler: En del af parkerne har så tæt og systematisk samarbejde
med turismevirksomheder og lokale producenter, at samarbejdet er
formaliseret organisatorisk - i form af et fastlagt aftalegrundlag - ofte også
med en kvalitetssikringsdimension. Der findes såvel lokale som nationale og
intereuropæiske partnerskabs- og certificeringssystemer, se afsnit 3.2.4.
3.2 ’Findings’ m.h.t. parkernes samspil med omgivelserne – beskrevet i 8
tværgående temaer
Efter at vi har tegnet det generelle billede af en moderne nationalparks samspil
med omgivelserne, vil vi i dette afsnit tage skridtet videre og fokusere på eksempler
på samspil med omgivelserne, der hæver sig over gennemsnittet og er
særligt bemærkelsesværdige og / eller findes særligt interessante som mulige
inspirationskilder for de midtjyske nationalparker.
Vi har ordnet disse samspilseksempler i en række temaer, der er ’dukket frem af
materialet’ under analysearbejdet; dvs. de er tværgående, men behøver ikke
nødvendigvis at være gældende for de fleste parker. Typisk vil hvert tema rumme
en variation af det pågældende samspil fordelt på nogle få parker.
Temaerne omfatter nogle samspilsfaktorer, vi ikke har været inde på i den generelle
beskrivelse. Vi vil dog også vende tilbage til en række af de faktorer, vi har
været inde på i foregående afsnit, men i dette afsnit vil de kun blive taget op i
varianter, som vi har fundet særligt udviklede og/eller interessante.
16

NIRAS Konsulenterne A/S
Under analysen af de 19 national- og naturparker har de følgende temaer tegnet
sig som særligt relevante for dette projekts formål - at fremfinde spændende /
nyskabende / inspirerende eksempler på samspil med omgivelserne:
1. En bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring nationalparken
2. Udvikle nye (lokale/kommercielle) kvalitetsprodukter, evt. med fælles
nationalpark kvalitetsbrand
3. Bæredygtig turisme/ visitor management
4. Partnerskaber
5. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
6. Samarbejde med frivillige
7. Zoneopdeling af naturområdet
8. Hjemmesider/ formidlingsteknologi
I det følgende vil de 8 udvalgte temaer blive gennemgået, støttet på konkrete
eksempler fra nogle af de parker, som indgår i undersøgelsen:
1) En bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring nationalparken
Traditionelt har national- og naturparker ofte haft mere fokus på naturbevarelse
og biodiversitet end på lokalbefolkningens behov for en bæredygtig lokal erhvervs-
og produktudvikling. Det har mange steder givet anledning til konflikt
mellem lokalbefolkningen og nationalparken. Udfordringen er derfor ofte at
finde balancen mellem et naturområde og dets bevarelse, og samtidig gøre naturen
til en faktor, der kan skabe en merværdi for lokalsamfund, landbruget og
virksomheder.
Nationalpark Wattenmeer i Schleswig-Holstein har en interessant anderledes
vinkel på det tilsyneladende dilemma mellem naturbeskyttelse og erhvervsudvikling.
Her fastslår man, at områdets unikke natur simpelthen er regionens største
økonomiske potentiale! Betragtningen er interessant, fordi den kan være udgangspunkt
for en sammensmeltning af den naturmæssige og den økonomiske
bæredygtighed: Det er naturens sjældenhed og egenart, der gør den til økonomisk
potentiale, så hvis man udnyttede naturen til erhverv, der kunne beskadige
denne sjældenhed og egenart, ville man ikke blot skade naturen, men også skyde
sig selv i foden m.h.t. fremtidige erhvervsudviklingsmuligheder.
Ved at gøre et naturområde / en nationalpark til et kvalitetsstempel og en garanti
for gode oplevelser, kan der opstå nye muligheder for at skabe (bæredygtige)
produkter og kommercielle aktiviteter i lokalområdet. Flere nationalparker arbejder
på at udvikle netværk og partnersamarbejde, for at styrke det tværgående
samarbejde med erhvervsliv og offentlige instanser i lokalområdet, og derved
opnå et fælles erfaringsgrundlag, der måske kan give inspiration til nye initiativer
og tiltag.
17

NIRAS Konsulenterne A/S
Flere nationalparker indgår aktivt i arbejdet på at udvikle nye forretningsmuligheder
i og omkring nationalparken, hvilket også kan være med til at gøre området
attraktivt for etablering af nye virksomheder.
Foto: Naturpark Holstenske Schweiz
Fulufjällets Nationalpark
I forbindelse med oprettelsen af nationalparken startede man netværket ”Fulufjällsring”.
Formålet med netværket, der henvender sig til både private og lokale
virksomheder, er at sætte fokus på at fremme en bæredygtig udvikling og fremme
den økonomiske vækst i lokalområdet (www.fulufjallsringen.com).
North York Moors
Der er fra parkens side fokus på et lokalt samarbejde med både landmænd og
virksomheder, der kan være med til at udvikle områdets lokaløkonomi. Via
hjemmesiden er der links til 3 forskellige projekter, der kan være med til at understøtte
de lokale virksomheder og hjælpe dem med at udvikle nye bæredygtige
koncepter og produkter. Ansatte i parken hjælper af og til nystartende virksomheder
med at knytte de nødvendige kontakter, og er hermed i praksis en del af
det regionale erhvervsfremme-system.
Loch Lomond and the Trossachs
Et af de projekter, som denne nationalpark arbejder på, er at udvikle en bæredygtig
turisme i området via den såkaldte ’KIT-OUT Parkordning’ (viden, innovation
og teknologi). Projektet startede i 2007 og har til formål at hjælpe turistvirksomheder
i og omkring nationalparken med at benytte nye teknologier. Partnerskabet
bag ordningen er Scottish Enterprise, Glasgow Caledonian Universitet
og nationalparkens ledelse. De deltagende virksomheder har nydt godt af nyskabelser
inden for it og kommunikation, fødevarer, bæredygtigt design og konstruktion
og vedvarende energiteknologier, til at udvikle den enkelte virksomhed.
18

NIRAS Konsulenterne A/S
Afledte projekter er mentorordningen ” The Trossachs Enterprise & Rural Mentoring
Scheme”, en innovativ landdistrikt business mentorordning, med det formål
at hjælpe og støtte folk, der tænker på at oprette en virksomhed i området.
”Rural mentoring” er et andet forum-baseret websted med fokus på, hvordan
man bedst kan hjælpe iværksættere med at øge deres succeser. Webstedet giver
adgang til business-artikler, faktaark, lokale nyheder og mulighed for at sende
spørgsmål og kommentarer til de øvrige medlemmer.
Camargue Regional Nationalpark
Et af parkens formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion, der tager
hensyn til miljøet og den omgivende naturs særlige kvaliteter og værdier. Det
generelle princip i området er, at landbrugerne indgår en 5-årig kontrakt med
staten, med det formål at få landbruget til at benytte bæredygtige dyrkningsmetoder,
der tager hensyn til miljøet og det omgivende landskab, mod at staten
erstatter / dækker de omkostninger og indtægtstab, der måtte være ved denne
model.
I forbindelse med pilotprojekterne i Danmark var problematikken omkring landbrug
i nationalparker en af de varmeste diskussioner. Det er flere gange blevet
foreslået, at der kunne etableres regionale udviklingsprogrammer med særlige
tilskud og/eller særligt gunstige vilkår for landbrugsvirksomheder, der er beliggende
i nationalparkområder og underlægger sig natur- og miljøvenlige driftsformer.
Camargue er det eneste sted, hvor vi i undersøgelsen af de udenlandske
nationalparker er stødt på en virkeliggørelse af denne idé.
2) Udvikle nye (lokale / kommercielle) kvalitetsprodukter, evt. med fælles
nationalpark kvalitetsbrand
Den almindeligste måde at skabe erhvervsmæssig merværdi af en national- eller
naturpark er at promovere produktion og markedsføring af lokale produkter, der
kan ses som udtryk for nationalparkens arbejde for bevarelse af natur- og kulturhistoriske
værdier i regionen – og dermed et tiltag som også understøtter parkens
formål.
I forsøget på at fremme en bæredygtig erhvervsudvikling har en del nationalparker
valgt en strategi, der bruger nationalparken og områdets natur- og kulturværdier
som et kvalitetsstempel, der kan være med til at markedsføre områdets
lokale produkter og håndværkstraditioner. Derved prøver de at udnytte naturgrundlaget
til at løfte en økonomisk udvikling og bevare lokale arbejdspladser.
Ved at tage udgangspunkt i de særlige kvaliteter og muligheder, som gør det
enkelte naturområde til noget helt særligt, forsøger man at udvikle nye lokale
produkter og tilbud - f.eks. forskellige former for aktiv ferie, tema-ture, wellness
19

NIRAS Konsulenterne A/S
tilbud, kvalitetsfødevarer, traditionelle regionale specialiteter og andre gourmetoplevelser,
natur- / kulturoplevelser og lokale kunsthåndværk.
Ved at kommunikere og synliggøre de positive associationer og kvaliteter, der
knytter sig til det enkelte områdes særlige værdier, historie, kultur og natur kan
der opbygges en stærk profil for området, der kan være med til at styrke den
lokale identitet og stolthed, og være medvirkende til at forøge mærkevareværdien
og en øget indtjening for lokale produkter. På lang sigt kan et stærkt brand
også være med til at øge områdets attraktion for potentielle tilflyttere (borgere
og virksomheder).
Nogle steder er disse tiltag samlet og markedsført som et lokalt ”brand” for at
give de forskellige produkter en karakter af mærkevare og med en fælles hjemmeside.
Det giver mulighed for at inddrage lokale virksomheder, landmænd,
restauranter, hoteller m.v. i forskellige former for netværk, der kan synliggøre
og markedsføre netværksdeltagernes produkter og tilbud – f. eks. at man kan
smage lokale kvalitetsfødevarer i områdets restauranter (og i hotelrestauranten),
at man kan købe specialiteterne på hotellet osv.
Nationalparker som bl.a. New Forest Nationalpark, North York Moors og Parc
Naturel Régional du Périgord-Limousin henviser via en hjemmeside til lokale
producenter af fødevarer og kunsthåndværk.
New Forest Nationalpark har udviklet varemærket ”New Forest Marque”. Man
skal som producent certificeres, før produktet kan godkendes, og der kan reklameres
med navnet. Formålet er at fremme og synliggøre de lokale specialiteter.
Mange lokale restauranter, pubs, hoteller osv. reklamere med, at de har eller
bruger produkterne, og ofte kan produkterne også købes disse steder – udover i
producenternes værksteder og gårdbutikker. Brandet har sin helt egen hjemmeside,
hvor man kan søge på både produkter og producenter.
North York Moors
Der er fra parkens side fokus på et lokalt samarbejde med både landmænd og
virksomheder, for at udvikle områdets lokaløkonomi. Via nationalparkens
hjemmeside gives der adgang til en lokal produktguide, med mere end 100 lokale
producenter af mad, drikke og lokale specialiteter samt mere end 120 kunsthåndværkere
i området (inspiredby.moors.uk.net).
3) Bæredygtig turisme/ visitor management
Mange nationalparker har fokus på at udvikle en bæredygtig turisme, hvor man
med udgangspunkt i områdets natur- og kulturværdier forsøger at bruge disse
kvaliteter til også at styrke en bæredygtig udvikling af samfundet og de lokale
virksomheder i parken og dens omgivelser.
20

NIRAS Konsulenterne A/S
Ofte er nationalparken et gammelt kulturlandskab med særlige natur- og kulturværdier.
Det er ofte en udfordring at finde balancen mellem udvikling af de erhvervspotentialer,
der ligger i det natur- og kulturgrundlag, som gør området
specielt, og samtidigt fastholde fokus på, hvor meget turisme et lokalområde kan
tåle, hvis man skal undgå nedslidning af naturen og fastholde en bæredygtig
tilgang til naturen og dens kvaliteter.
Hvad er tålegrænsen for f.eks. brug og udvikling af stisystemer, antallet af skilte
og forskellige former for aktiviteter i forhold til bevarelsen af områdets natur og
dyreliv? Nogle steder omdannes forladte bygninger og gårde til hoteller, overnatning
og restauranter, som en mulighed for at bevare en del af kulturhistorien,
men det er ikke nødvendigvis til lokalsamfundets fordel, at slagteren lukker til
fordel for en souvenirbutik. Nogle nationalparker har opdelt området i zoner,
bl.a. for at styre turiststrømmen i forhold til særligt udsatte områder og naturtyper
(herom senere).
Nationalparkernes besøgende kommer oftest i egen bil, hvilket belaster naturen
med støj og forurening. For at begrænse mængden af biler (og passe på miljøet),
har nogle af nationalparkerne øget muligheden for at komme til området med
offentlig transport eller tilbyder shuttlebusser, der kører rundt mellem de forskellige
parkeringspladser i den enkelte park.
Flere nationalparker har på forskellig vis arbejdet med at begrænse antallet af
biler inden for parkens område. I Nationalpark Jasmund, Rügen kan flere af områderne
nås via en shuttlebus. I Northumberland kan man stille bilen på en af de
offentlige parkeringsplader i parken og tage ”bussen” til Hadrians mur. I New
Forest Nationalpark er det muligt at købe billet til en rundtur med dobbeltdækker
bus i nationalparken og de omkringliggende landsbyer samt kysten. Og i De
Hoge Veluwe Nationalpark er man velkommen til gratis at benytte en af de
1.700 cykler, der findes i parken.
Fulufjällets Nationalpark
Inden oprettelsen af nationalparken blev der lavet en grundig foranalyse, for at
afdække parkens målgrupper og deres informationsbehov, kortlægge besøgsmønstre
(tid og sted) etc. På baggrund af denne analyse er der placeret et informationscenter,
informationsskilte, udendørs udstillinger og et stisystem, der er
tydeligt markeret og leder den besøgende ud i naturen og til de oplevelser, som
området er kendt for. Altså hverken mere eller mindre end det, der er brug for,
for at lede strømmen af besøgende udenom de følsomme lokaliteter og frem til
de besøgsegnede steder.
21

NIRAS Konsulenterne A/S
Camargue Regional Nationalpark
I denne nationalpark forsøger man at udvikle en bæredygtig turisme, baseret på
en respekt for områdets naturværdier, bl.a. ved at forsøge at styre turiststrømmen,
og placere stisystemerne i parkens mindre sårbare områder, tilbyde guidede
ture, opstille udkikstårne m.m. Via hjemmesiden forsøger parken også at gøre
opmærksom på nogle af de interessekonflikter, der kan være mellem forskellige
interesse- og brugergrupper. Eksempelvis konflikten mellem turisme og beskyttelse
af områdets dyreliv, myg, mennesker og miljøet eller flamingoer og rismarker.
Idéen om, at man kan skabe oplysning og debat om ikke kun natur- og kulturhistorie,
men også om hvordan man arbejder med bevaring og beskyttelse af
samme, ses i flere andre parker. Tendensen er et udtryk for høj bevidsthed om,
at naturbeskyttelse ikke kun sker gennem fysiske og retslige tiltag, men også
gennem naturformidling og påvirkning af ’hearts end minds’.
4) Partnerskaber og certificeringsordninger
Flere parker har som før nævnt partnerskabsaftaler med virksomheder, institutioner
og organisationer i det omliggende samfund. Partnerskabsaftalerne er udtryk
for et ønske om at skabe et tættere og gensidigt mere forpligtende samarbejde,
til begge parters gavn. De er kendetegnet ved et fokus på bæredygtighed i
forhold til bevarelse af natur- og kulturværdier. En partnerskabsaftale er et forsøg
på lokalt at sætte fokus på at få skabt en fælles vidensplatform, og via aftalen
at få skabt nye samarbejdskonstellationer og strategier for en bæredygtig
udvikling af det lokale erhvervsliv. Midlerne hertil er typisk kommunikationsplatforme
(internettet), netværksmøder, inspirationsseminarer og mere formelle
kursusforløb.
Ved at indgå partnerskabsaftaler, der er en kombination af lokale organisationer
og forskellige erhvervsinteresser, er der mulighed for at sætte fokus på den erfaringsbaserede
viden som udvikles, når de forskellige aktører og samarbejdspartnere
bringer forskellige kompetencer og interesser i spil. Ofte er der fokus på at
udvikle nye bæredygtige tiltag og oplevelsesprodukter til turismeindustrien, der
samtidig kan være med til at løfte en økonomisk udvikling og skabe flere lokale
arbejdspladser.
I Tyskland er der et koncept, hvor virksomheder kan blive certificeret som nationalparkpartner
(samarbejde ml. nationalpark og lokalforretningsdrivende) i
eller omkring nationalparken. Virksomheden forpligter sig til at overholde bestemte
miljøkriterier i de ydelser, der tilbydes. Partnere tilbydes kurser, særlig
information om nationalparken og markedsføringsmateriale (partnerlogo m.m.).
På virksomhedens hjemmeside skal der på forsiden være et link til nationalpar-
22

NIRAS Konsulenterne A/S
ken (startside), så nationalparken markedsføres. Partnerordningen er med til at
udbrede markedsføringen af nationalparken og til at skabe en bredere lokal accept
i lokalbefolkningen, fordi ordningen er med til at bidrage til den lokale
økonomi. Partnere kan være rejsearrangører, hoteller, restauranter, gæstgiverier
osv. Nogle steder er partnerordningen gratis; andre steder koster det penge at
være med. Schleswig-Holstein Nationalpark er en af de parker, der er med i
denne partnerordning.
Foto: Nationalpark Jasmund, Rügen
Nærøyfjorden Verdsarvpark
De virksomheder og organisationer, der har deres virke i og omkring Nærøyfjord-området,
har mulighed for at indgå en frivillig partnerskabsaftale med
Verdsarvparken, hvor en del af aftalen er, at man forpligtiger sig til at arbejde
for realisering af verdsarvsværdierne og en bæredygtig udvikling. Til gengæld
kan partnerne bruge Verdsarvparkens kompetencer, netværk og markedsføringsmæssige
værdi, og derigennem deltage i projekter og søge økonomiske
tilskud. De nuværende partnere er bl.a. lokale producenter, frivillige organisationer,
den norske turistforening og en række kommunale instanser.
Abruzzo
Nationalparken har et samarbejde med lokale producenter i området, som tillader,
at de kan bruge parkens logo på deres produkter, hvis de indgår en aftale
med parken. Undersøgelser har vist, at produkter, der er mærket med nationalparkens
logo, sælger bedre - sandsynligvis som følge af parkens stærke identitet.
Derved kommer logoet også til at virke som en godkendelse af kvaliteten og
varens autenticitet.
I rapporten ’Formidling i Nationalpark Mols Bjerge’, udført af NIRAS Konsulenterne
for Destination Djursland i 2008, konstateredes det, at der allerede i dag
findes en række systemer til kategorisering og kvalitetscertificering af national-
23

NIRAS Konsulenterne A/S
og naturparker. Bl.a. nævntes: Europarc-organisationens kvalitetscertificering.
Europarc er en europæisk sammenslutning af national- og naturparker, og har en
praktisk og pragmatisk tilgang til kvalitetscertificering. Denne sker ved, at parkerne
kan tilslutte sig ’The European Charter for Sustainable Tourism in Protected
Areas’. Det er et kvalitetssikringssystem, der ikke i så høj grad som traditionelle
’ecolabeling-systemer’ bygger på et fast sæt af kriterier / indikatorer,
men på en mere individuel og procesorienteret metode til kvalitetssikring.
Der findes også en række systemer, der har til formål at certificere eller ’kvalitetsmærke’
de forskellige organisationer, aktiviteter og virksomheder, der indgår
i et bæredygtigt turismeprodukt. ’Ecolabeling’ er den almindelige betegnelse for
mærkningsordninger indenfor økologisk turisme. Et eksempel er Naturumbegrebet,
der er udviklet i Sverige som en model for (og kvalitetskrav til) mindre
besøgscentre i national- og naturparker. Naturum tilbyder også ecoturismekvalitetsstandarder
for besøgssteder, virksomheder og aktiviteter ved national-
og naturparker. I Danmark har Friluftsrådet netop indledt en kampagne for at
overføre dette begreb til en ramme og standard for mindre naturcentre i Danmark.
Foto: New Forest National Park
Der er således mange muligheder for at kvalitetssikre og dokumentere en nationalparks
naturturisme-produkt. Implementering af et troværdigt kvalitetssikringssystem
er imidlertid en krævende sag. Rapporten ’Formidling i Nationalpark
Mols Bjerge’ anbefalede derfor, at udskyde stillingtagen til kvalitetssikringsspørgsmålet
indtil nationalparkens bestyrelse og sekretariat er etableret.
Derefter bør kvalitetsspørgsmålet bringes op, og tage udgangspunkt i behovet
for kvalitetscertificering af nationalparken selv. Det anbefales dog også, at man
ikke implementerer et kvalitetssikringssystem for nationalparken før man har
overvejet, om dette kan udvides til eller suppleres med dertil passende certificerings-
eller kvalitetssikringssystemer for samarbejdende virksomheder, aktiviteter
og organisationer.
24

NIRAS Konsulenterne A/S
5) Samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner
Mange af nationalparkerne har udviklet undervisningsmateriale, der henvender
sig til skoler. Ofte er materialet opbygget med noget til underviser og en anden
del til eleverne, måske i form af opgaver, spil, quiz, links til andre relevante
hjemmesider, webcams af f.eks. redekasser osv. Formålet er oftest at kombinere
oplevelse med læring, hvilket giver mulighed for at arbejde tværfagligt og inddrage
fag som naturvidenskab, sprog, matematik, historie, geografi, biologi osv.,
hvor eleverne kan lære noget om deres egen historie og kulturelle baggrund og
blive mere bevidst om at bevare områdets kultur- og naturværdier.
Undervisningsmateriale, der kan downloades, er også en måde nationalparken
kan styrke sin identitet og brand. Det er samtidig også en måde at øge kendskabet
til nationalparken og områdets særlige kvaliteter og værdier, hvilket igen er
med til at sætte fokus på nationalparken og lokalområdet.
Enkelte nationalparker har udviklet pakketilbud, der henvender sig til skoler.
Skoler og lejrskoler er en attraktiv målgruppe, der kan være med til at give et
økonomisk grundlag for lokale virksomheder indenfor overnatning, naturformidling,
guidede ture, udlejning af cykler, kanoer m.v.
Flere af de undersøgte national- og naturparker har etableret egentlige skoletjenester
(dvs. som en permanent bemandet funktion). Monti Sibillini Nationalpark
har altid fokuseret på at formidle viden om naturen og miljøet overfor skolebørn.
Parken har gennem tiden udviklet en række forskellige projekter, f.eks. ”At
School in the Park” med det formål, at give de besøgende skolebørn en større
forståelse for naturen og vigtigheden af en bæredygtig udvikling samt en viden
om dette områdes særlige kvaliteter og værdier. Formidlingen af naturbeskyttelse
og bæredygtighed er af strategisk betydning for parken, og man gør meget ud
af undervisning og formidling i forbindelse med parkens miljøuddannelsescentre.
Triglav Nationalpark har et ’Junior Ranger’-program målrettet mod lokale 13-14
årlige, der gerne vil vide mere om parken og hvordan parken arbejder med at
beskytte dyrelivet og naturområderne. The Junior Ranger Programme blev udviklet
i 2002, da Europarc-organisationen valgte Triglav Nationalpark og 4 andre
europæiske nationalparker til pilotprojektet “Junior Ranger – In action to
protect European natural and cultural heritage”. Aktiviteterne afhænger af årstiden
og er en blanding af lejrture og forskellige workshops. Når man bliver myndig,
kan man blive frivillig ranger. I 2006 var der 33 junior rangers. Herudover
har parken udviklet undervisningsmateriale (billeder og tekst) der kan benyttes
af skolebørn.
25

NIRAS Konsulenterne A/S
Nogle nationalparker samarbejder med universiteter og /eller har praktikophold
med definerede temaer af særlig betydning for parken. Disse praktikophold henvender
sig typisk til studerende, og det er ofte en del af opholdet, at de studerende
udarbejder en opgave, som giver parken mulighed for at få større viden om et
emne eller et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige tiltag.
Schleswig-Holstein Nationalpark og Nationalpark Jasmund, Rügen
Hvert år har studerende fra hele EU mulighed for at søge om et praktikophold i
en tysk nationalpark. Det studierelevante ophold er på 4-6 md. og afsluttes med
en meritgivende projektrapport, der samtidigt kan inspirere nationalparken til
nye tiltag. Projektet er udpeget som UNESCO decade projekt og styres på nationalt
plan af Europarc Deutschland og Commerzbank, der også sponserer de studerendes
ophold.
Samme park tilbyder en digital guidebook ’Digiwa’, der fungerer via GPS (se
mere i afsnit 8). Digiwa er udviklet i et fælles projektsamarbejde mellem to
instituttter på Kiels Universitet, Museum Kreis Plön og de private virksomheder
DigSyLand og Digdoc Filmproduction.
Foto: Nationalpark Jasmund, Rügen
Gauja Nationalpark
Nationalparken deltager i arbejdet med programmet ” Working for Nature, Nature
for Working “. Et af målene med dette program er at formidle praktikophold
til unge med interesse for naturbevarelse og udvikling af beskyttede områ-
26

NIRAS Konsulenterne A/S
der. Et andet er at højne kvaliteten af de ophold, der tilbydes i Europas beskyttede
naturområder - til fordel for både praktikanter og park. Ordningen er støttet af
German Environmental Foundation (DBU).
Abruzzo
Nationalparken samarbejder med et universitet i Rom om at udvikle en undervisningskampagne,
der har til formål at øge lokalbefolkningens viden om områdets
tre største pattedyr bjørn, ulv og gemse, og derved skabe en større lokal
forståelse for nationalparkens arbejde. Kampagnen er bl.a. støttet økonomisk af
Italiens største energiselskab Edison. Der findes allerede en række uddannelsesprogrammer
for børn, men det har vist sig, at det største behov for øget viden og
forståelse snarere ligger i de ældre generationer, som har udvist manglende forståelse
for parkens arbejde for naturbeskyttelse.
Loch Lomond and the Trossachs - Scotland
Parkens ’KIT-OUT Parkordning’, der hjælper turistvirksomheder i og omkring
nationalparken til at få adgang til nye teknologier, er udviklet af et partnerskab
bestående af Scottish Enterprise, Glasgow Caledonian Universitet og nationalparkens
ledelse. Ordningen er finansieret af den europæiske regionalfond og den
skotske regerings ekspertise-, videns- og innovationsprogram ’SEEKIT’.
6) Samarbejde med frivillige
En række af de undersøgte natur- og nationalparker bruger, som nævnt tidligere,
frivillige til løsning af formidlings- og driftsopgaver. Flere parker har omfattende
og gennemorganiserede frivillighedsprogrammer.
Formålet med det frivillige arbejde er oftest, at det skal være til gavn for både
parken og den enkelte frivillige. De frivillige repræsenterer en arbejdskraft, der
giver parkerne mulighed for at få udført opgaver, som der måske ikke ellers er
ressourcer til, eller som ville være dyre at få udført. De frivillige får oplevelsen
af naturen, bevidstheden om at gøre nytte, at arbejde i en god sags tjeneste og
det sociale samvær med andre.
En del frivillige er studerende, der får mulighed for at opbygge viden, kompetencer
og et netværk, der efterfølgende kan bruges i deres faglige arbejde. Nogle
nationalparker har kun grupper med lokale frivillige, andre tiltrækker frivillige
fra hele verden. Mange steder er der på forhånd defineret, hvor mange timer de
frivillige forventes at deltage pr. måned, det kan dog variere gennem året, alt
efter typen af projekter.
27

NIRAS Konsulenterne A/S
De Hoge Veluwe Nationalpark
Denne nationalpark har mere end 2000 frivillige samlet i en støtteforening, der
hjælper aktivt i forbindelse med mindre aktiviteter, der skal udføres, og er også
med til at finansiere små projekter.
New Forest Nationalpark
Den statslige skovstyrelse ”Forest Commission” administrer 2 frivillighedsprogrammer
i parken. ”Frivillige rangere”, der leder guidede ture og hjælper fastansatte
samt parkens gæster, og ”Bevaringsgruppen To Træer”, som hjælper med
at rydde krat og sikre hede og overdrev mod at gro til. Der er i dag 150 frivillige.
De forventes at kunne hjælpe 2 dage/md.
7) Zoneopdeling af parkområdet
Zoneopdeling af en nationalpark er et strategisk værktøj, der kan danne grundlag
for forvaltning og planlægning af parkområdet. En opdeling i zoner kan have
forskellige formål alt efter den enkelte nationalpark. Opdelingen kan også være
et værktøj til at styre de besøgendes færdsel i området og beskytte særligt udsatte
naturområder, ved at lede de besøgende hen, hvor naturen er mindst sårbar
over for slid og forstyrrelser. Zoneopdelingen kan også være en måde at sætte
fokus på områdets særpræg, traditioner og kulturhistoriske værdier, så de bliver
synlige for parkens besøgende. Opdelingen kan også være med til at give de
besøgende en viden om hvilke oplevelser, man kan forvente i den enkelte zone.
Zoneopdeling kan være en måde at tilgodese forskellige (ofte modsatrettede)
interesser, ved at udpege områder forbeholdt for forskellige formål. Nogle steder
er zoneopdelingen således med til at sikre en bedre sammenhæng mellem landsbyer
og nationalparken / naturområdet, og til at sætte fokus på udviklingen af
både erhverv og landsbysamfund. En sådan anvendelse af zoneopdelingen er
interessant for os, fordi zonedeling kan være et vigtigt redskab for nationalparkens
samarbejde med omgivelserne, ved at man så at sige ’inviterer omgivelserne
(i form af f.eks. erhvervsinteresser) indenfor i nationalparken’.
Fulufjällets Nationalpark
Denne nationalpark er opdelt i 4 zoner. 1. Uberørt zone, der udgør 60% af parken.
2. Lav aktivitetsområde, der udgør 15% af området og 3. Højaktivitetszonen
der udgør de sidste 25% af området. 4. Den sidste zone er Ankomstzonen,
hvor en del af parkens infrastruktur (veje, parkering, informationscentre, forplejning
osv.) er placeret.
Opdelingen giver parkens besøgende en viden om, hvad man kan forvente at
opleve i den enkelte zone samt hvilke hensyn, der skal tages til naturen og dyrelivet.
Zone 1 er området, hvor beskyttelse af sjælden og sårbar natur har absolut
28

NIRAS Konsulenterne A/S
forrang. Zone 2 fungerer nærmest som bufferzone. En områdeopdeling i kerneområde
og bufferzone har været brugt mange steder, men zone 3 og 4 var nyskabelser
i forhold til andre nationalparker. Fulufjället ligger tæt på Sveriges
største skisportssteder, og der er stor interesse for at kunne etablere faciliteter for
specielt skiturisme i området. Denne interesse ikke blot tillades, men stimuleres
direkte ved etableringen af zone 3 og 4, hvilket også giver et betydeligt revenu
til nationalparken.
Foto: Fulufjällets Nationalpark
Zoneplanen var medvirkende til at synliggøre og formidle zonernes fremtidige
forvaltningsfokus og udviklingsstrategi, og blev dermed medvirkende til den
lokale opbakning i forbindelse med oprettelsen af nationalparken. Fulufjället er
en af Sveriges yngste nationalparker og er en slags model for, hvordan man
fremover vil lave nationalparker, der i højere grad tilgodeser store besøgstal og
regionale udviklingsinteresser.
Gauja Nationalpark
Denne nationalpark er inddelt i 5 zoner, alt efter beskyttelsesgrad og formål. 1.
’The nature reserve’, med meget begrænset adgang og fokus på at bevare den
stort set uberørte natur. 2. ’The restricted nature zone’, der har til formål dels at
genoprette og bevare naturværdierne, samt at beskytte det karakteristiske kulturlandskab.
I denne zone kan der være årstidsbestemte begrænsninger, f.eks. begrænset
eller ingen adgang til særlige områder i en periode. 3. ’The protected
landscape zone’, har til formål at bevare de forskellige landskabstyper i området
og den nationale kulturelle identitet. I denne zone skal alle ændringer både af
bygninger og driften koordineres med nationalparken. 4. ’The culture historical
zone’, som består af ni forskellige områder af kulturhistorisk interesse. 5. ’The
neutral zone’ ligger rundt om byerne og store ejendomme i området. Målet i
denne zone er at fremme en bæredygtig udvikling af tættere befolkede områder
indenfor det meget store parkområde.
29

NIRAS Konsulenterne A/S
Biosphere Reserve Bilé Karpaty
Dette område er opdelt i 2 forskellige hovedzoner: ’Protected Landscape Areas’
(PLA), der omfatter den stort set uberørte natur i parken og er underinddelt i 4
zoner. Og ’Biosphere Reserve Zoning’, der rummer parkens kulturlandskaber og
er underinddelt i 3 zoner.
I PLA-hovedzonen er området opdelt i 4 underzoner, gradueret efter naturværdi
og graden af naturbeskyttelse. Zone 1 omfatter det bedste, parken har at tilbyde
m.h.t. spektakulær og sjælden natur, og hvor der er ekstra restriktioner på arealanvendelse,
mens zone 4 er de mindst interessante områder uden yderligere restriktioner.
’Biosphere Reserve’ hovedzonen er opdelt i: 1. ’Core area’ (93 km²), som består
af store engarealer, der dyrkes ekstensivt, og hvor man arbejder på at genetablere
tidligere græsarealer og et bæredygtigt skovbrug. 2. ’Buffer zones’ (368 km²),
hvor der er fokus på bæredygtigt land- og skovbrug. Et kludetæppe af små bedrifter,
høenge, frugtplantager, dyrkede marker, skove og landsbyer. I turistsæsonen
vokser antallet af indbyggere fra 22.000 til 57.000. 3. ’Transition area’
(254 km²). I disse områder er det langsigtede mål at omlægge landbrugsdriften
til et mere ekstensivt landbrug og genskabe det oprindelige landskab. Zonen
udgør overgangen mellem Biosphere Reserve og de større landsbyer.
8) Hjemmesider / formidlingsteknologi
I alle moderne nationalparker er oplysning om og formidling af parkens natur og
oplevelsesmuligheder en vigtig og integreret del af parkens hovedmål. De undersøgte
parker betjener sig af et større spektrum af formidlingsmetoder, men
internettet fremstår mere og mere som den vigtigste.
En velfungerende hjemmeside er en måde at samle områdets mange tilbud og
muligheder på en lettilgængelig og overskuelig måde, der gør det muligt for
(potentielt) besøgende at planlægge et besøg. Det er en nem måde at skaffe sig
praktiske informationer og viden om området - natur, dyreliv, spektakulære
landskaber, besøgscentre, museer - og om de services i form af overnatningsmuligheder,
stisystemer, aktivitetstilbud, cykeludlejning, specialprodukter, spisesteder
osv., der tilbydes i nationalparkområdet og dets omgivelser. Hjemmesiden
fungerer i en række tilfælde som et salgsvindue, hvor det er muligt at købe
kort over området, guidebøger, bestille overnatning, booke guidede ture osv.
Hjemmesiden kan også være en måde at styrke det lokale samarbejde med både
landmænd og virksomheder i området, og kommer dermed til at fungere som en
fælles platform for lokalområdet. Nogle af nationalparkerne er aktivt involveret i
at udvikle områdets lokaløkonomi, og gør det via parkens hjemmeside muligt at
30

NIRAS Konsulenterne A/S
finde links til f.eks. en lokal produktguide, med specialiteter og kunsthåndværk.
Andre linker til projekter for iværksættere eller tilbyder konsulentbistand i forbindelse
med produktudvikling, byggetilladelser osv. Nogle af hjemmesiderne
findes kun på det lokale sprog, andre findes på flere sprog alt efter hvilke nationaliteter,
der typisk besøger området.
Nogle af nationalparkerne benytter aktivt forskellige former for moderne / avanceret
formidlingsteknologi (via internettet, mobiltelefon og GPS) til at fortælle
den gode historie, og som en mulighed for at give de besøgende en ekstra oplevelse
eller viden i forbindelse med et helt konkret sted. Teknologien kan være
med til at binde oplevelsen sammen til en helhed, og giver nye muligheder for at
inddrage og aktivere den besøgende og øge kvaliteten af oplevelsen. Det er også
en mulighed for lokale virksomheder at produktudvikle de tilbud og aktiviteter
man tilbyder de besøgende i området, ligesom formidlingsteknikker til brug i
nationalparken kan være et emne for privat virksomhedsudvikling.
Loch Lomond and the Trossachs
Nationalparken indgår som et af 16 områder, som det private firma Traveltape
Discovery Ltd. har samlet information og historier om. På firmaets hjemmeside
(www.discoveryaudioguides.com) præsenteres hvert område med en begrænset,
grundlæggende information, og herefter kan man vælge imellem en række historier
og guides, der er 1-10 min. lange og kan downloades som MP3 filer, der
betales online. I forbindelse med det enkelte område, kan lokale virksomheder
præsentere sig via links til egne hjemmesider - hvis de har sponseret konceptet.
På nationalparkens egen hjemmeside ligger interaktive kort over området, med
mulighed for at vælge f.eks. informationscentre, historiske områder, vandreture
osv., så man kan lave sit eget kort.
Naturpark Holstenske Schweiz
I denne nationalpark er det muligt at leje den digitale guidebook "Digiwa”, (en
’digital walking guide’ til natur- og kulturhistorie). Guidebook’en giver via GPS
hjælp til at følge ruten, og samtidigt kan man få information om de særligt interessante
ting, man kommer forbi undervejs. I øjeblikket er der udviklet 4 forskellige
ruter. Det koster 5 € at leje GPS’en, derudover betales et depositum på
50 €. "Digiwa” er udviklet som et fælles projekt mellem Museet i Kreis Plön,
Kiel Universitet og virksomhederne DigSyLand og Digdoc Filmproduction.
31

NIRAS Konsulenterne A/S
4. SORT BÆLTE I SAMSPIL MED OMGIVELSER-
NE – FIRE UDVALGTE CASES
I dette kapitel har vi udvalgt fire nationalparker, der udmærker sig frem for de
øvrige ved et generelt højt udviklet samspil med omgivelserne. Idéen med casebeskrivelserne
er at give et mere helhedspræget billede af enkelte højtudviklede
parker, end det var muligt i det foregående kapitels tværgående sammenfatninger
og tematiseringer.
Vi har - efter grundige interne drøftelser og svære overvejelser - valgt følgende
fire cases:
• Loch Lomond and the Trossacs Nationalpark, Skotland;
• Camargue Regional Nationalpark, Frankrig;
• De Hoge Veluwe Nationalpark, Holland;
• Schleswig-Holstein Nationalpark, Tyskland.
De fire parker ligger alle – hvilket nok er symptomatisk, jfr. bemærkningerne i
Kap. 2.3. – i højt udviklede nordvesteuropæiske lande. Vi kunne have valgt andre
– f.eks. nogle sydeuropæiske – men når det alligevel blev de ovennævnte,
var det fordi, de efter skribenternes vurdering fremhæver sig på punkter (fremhævet
i overskrifterne), der er særdeles relevante for dette projekts hovedmål,
nemlig at skabe inspiration for de nye, midtjyske nationalparkers samspil med
omgivelserne.
4.1 Loch Lomond and the Trossacs National Park, Scotland: Nationalparken
som base for virksomhedsudvikling
Nationalparken dækker et område på 1.865 km² og har en grænselængde på 350
km. Parkens formål er:
• At beskytte og fremme natur- og kulturværdier i området.
• At støtte en bæredygtig udnyttelse af områdets ressourcer.
• At fremme offentlighedens forståelse for og udnyttelse af områdets særlige
(rekreative) værdier.
• Af fremme en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling af området i forhold
til lokale interesser.
Området har meget afvekslede landskabsformationer, fra sletteområder i syd til
høje bjerge mod nord – ca. 20 bjerge er over 900 m høje. Nationalparken er rig
32

NIRAS Konsulenterne A/S
på søer, floder og vådområder; her findes det største indlands-vådområde i Storbritannien.
Store arealer er dækket med eng, hede og skov. Man kan opleve
mange forskellige typer af planter og dyr – bl.a. odder, fiskeørn og urfugl. ´
Landskabet er gennem generationer formet af mennesker. Landbrugsarealerne
udgør ca. 55% af parkens samlede område. Landbruget er hovedsageligt ekstensiv
fåreavl og kvægproduktion, og de afgræssede landbrugsarealer er et væsentligt
kulturlandskabselement. Landdistrikterne står over for mange udfordringer,
lige fra behovet for billigere boliger til vidtgående ændringer af landbruget. Nationalparken
arbejder tæt sammen med lokalsamfundet for at sikre en bæredygtig
fremtid for de 15.600 mennesker, der lever i nationalparken. Nationalparkens
ledelse har stort fokus på at være med til at bidrage til lokalområdets økonomiske
udvikling og arbejder tæt sammen med turist- og andre lokale virksomheder,
og understøtter innovative tiltag til lokalt at opbygge en bæredygtig industri. I
lokalsamfundet har den øgede turisme skabt bedre økonomiske rammer for lokalbefolkningen,
og en række af de lokale virksomheder har øget det lokale
samarbejde som følge af nationalparken (turisme, transport).
Et af de projekter, som nationalparken arbejder på at udvikle, er en bæredygtig
turisme i området. Som det andet naturområde i Skotland, modtog nationalparken
i 2008 den internationalt anerkendte ”Europarc Sustainable Tourism Charter
Mark”, som tildeles beskyttede områder, der støtter bæredygtig turisme - turisme,
der bidrager til den lokale økonomiske udvikling og samtidig bevarer områdets
naturlige og kulturelle ressourcer.
Foto: Northumberland
Et andet af parkens projekter, ”KIT-OUT Parkordningen”, er nævnt i foregående
kapitel. Det blev igangsat i 2007 for at hjælpe turistvirksomheder i og omkring
nationalparken med at få adgang til en række nye teknologier. Mentorordningen
33

NIRAS Konsulenterne A/S
”The Trossachs Erhverv & Rural Mentor-ordning” er en landdistrikt business
mentor ordningen, også lanceret i 2007 med det formål, at hjælpe og støtte folk,
der vil oprette en virksomhed i området. Ordningen yder både personlig mentorstøtte
og driver et forum-baseret websted ’Vilkår’ (www.ruralmentoring.com),
der fokuserer på, hvordan man kan hjælpe iværksættere med at øge deres succeser,
få adgang til business artikler, faktablade og lokale nyheder. Man kan sende
spørgsmål og kommentarer til de øvrige medlemmer.
Et andet eksempel på nationalparkens projekter er workshops for de lokale
kvinder, der sælger kunsthåndværk og design. Formålet var at give kvinderne
mulighed for at danne netværk og udveksle erfaringer, og derigennem at fremme
det lokale håndværk og sætte fokus på de økonomiske muligheder.
Blandt parkens øvrige tilbud er - der et bredt udvalg af aktivitetstilbud - vandreture,
mountainbike, ridning, golf, forskellige former for sejlsport (båd, kano,
kajak, windsurfing). Området ligger ikke langt fra store befolkningscentre og er
meget velbesøgt. 250-300.000 mennesker passerer årligt ind i parken via dennes
hovedindgang. Der er registreret ca. 4.000 både i søområdet. Der er også aktiviteter
og lokale initiativer bl.a. undervisningsprogrammer om naturen med fokus
på lokale folkeskoler og undervisning i traditionelt håndværk.
Det private firma Traveltape Discovery Ltd. har en hjemmeside, hvor man kan
downloade information og historier fra 16 områder i Skotland. Hvert område har
en gratis information og efterfølgende historier og guides af op til 10 minutters
længde leveres som MP3 filer, der er ganske billige og betales online. I forbindelse
med det enkelte område kan lokale virksomheder få vist deres link, hvis de
har sponseret konceptet. På nationalparkens hjemmeside ligger interaktive kort
over området, med mulighed for at vælge f.eks. informationscentre, historiske
områder, vandreture osv. samt et link til VisitScotlands lokale hjemmeside
(overnatning, spisesteder osv.).
Nationalparken beskæftiger ca. 130 medarbejdere fordelt på: National Park
Rangers, der formidler og passer på naturen, hjælper de besøgende og tilbyder
gratis undervisning til skoler og grupper; besøgscenterets personale, der byder
velkommen og informerer folk om parken; projektmedarbejdere, planlæggere og
business service folk, der arbejder på bæredygtige udviklingsprojekter, opbygger
partnerskaber, organiserer lokale udviklingsplaner og støtter virksomhedsudvikling,
samt opsynspersonale, der hjælper folk til at bruge parken på en sikker
og ansvarlig måde. Hertil kommer et stort antal frivillige. Nationalparken er
i sig selv en stor arbejdsplads af væsentlig lokaløkonomisk betydning.
Når vi har udvalgt Loch Lomond Nationalparken, er det mest pga. parkens klare
fokus på at skabe en forbindelse til lokalsamfundet og fremme en bæredygtig
34

NIRAS Konsulenterne A/S
udvikling, der ikke kun beskytter den unikke natur, men som forbedrer lokalsamfundets
livskvalitet og udviklingsmuligheder, og samtidig bevarer de lokale
traditioner. Parken er aktivt med til at udvikle en turismeindustri, der tager hensyn
til naturen og miljøet. I lokalsamfundet har den øgede turisme skabt bedre
økonomiske rammer for en del af de lokale beboere og en række nye transport-
og turistvirksomheder i området.
4.2 Camargue: Støtte til bæredygtigt landbrug
Nationalparken ligger i området Provence-Alpes-Côte d'Azur, i Sydfrankrig og
dækker et område på 820 km². Parkens formål er:
• At udvikle området økonomisk, socialt og kulturelt, med et overordnet fokus
på miljøet.
• At beskytte områdets natur- og kulturarv.
• At formidle viden om og tilbyde service til parkens besøgende.
• At tilbyde undervisning og aktiviteter for skoler, både inden for parken og de
omkringliggende områder.
Camargue er en af Frakrigs 44 regionale naturparker. Nationalparken blev
grundlagt i 1970 for at bevare er en del af Vesteuropas største floddelta (Rhoneflodens
delta). Omkring en 1/3 del af Camargue er enten søer eller marskland,
og det centrale område omkring kystlinjen ved Étang de Vaccarès har siden
1927 været en beskyttet regional park i erkendelse af områdets betydning for
fuglelivet. Området er hjemsted for mere end 400 fuglearter - bl.a. flamingoen –
og er også kendt for sine hvide heste og sorte kamptyre. Vegetationen i området
har tilpasset sig til de meget salte forhold i området.
Landskabet i nationalparken er gennem de sidste 10.000 år formet, dels af vandet
(havet og floderne) i området og den lokale vegetation, dels af menneskene,
der har levet i landskabet gennem århundreder, og ændret det med dræning, kanaler,
rismarker og saltproduktion. Den nordlige del af området er primært landbrugsområde.
Områdets ændres og påvirkes af Rhônefloden, der årligt transportere
enorme mængder mudder ud i deltaet. Kystlinjen rykkes langsomt ud i havet,
efterhånden som materialet aflejres.
Parken deltager i en lang række udviklingsprojekter vedr. landskabets naturværdier
og infrastruktur. Det er bl.a. projekter som skovrejsning, hvor parken har
solgt 160.000 træer med tilskud til de lokale jordejere. Nedgravning af højspændingsledninger,
rådgivning og vejledning til de lokale i forbindelse med byggetilladelser,
konvertering af landbrugsejendomme til turistovernatning osv. Der
gøres også meget for at bevare områdets kulturarv. F.eks. har nationalparken i
en undersøgelse af områdets kulturelle og arkitektoniske arv registeret, beskrevet
og fotograferet 690 bevaringsværdige bygninger og monumenter.
35

NIRAS Konsulenterne A/S
Befolkningssammensætningen har altid været blandet i dette område. Udover
den oprindelige befolkning er der større jordejere fra Paris, Marseille og Lyon,
men også andre befolkningsgrupper har bidraget til den økonomiske udvikling
af deltaet. Sidst i det 19 århundrede tiltrak saltproduktionen immigranter fra
Grækenland, Italien og Armenien, og landbruget har traditionelt beskæftiget folk
fra Spanien og Nordafrika. En ting er at besøge området, noget helt andet er at
leve i det barske klima, hvor det altid er blæsende og meget varmt om sommeren.
I alt bor der ca. 7.000 mennesker inden for parkens område, men da parken
er meget stor, er den også tyndt befolket. Infrastrukturen i området er mangelfuld
og der er kun ganske lidt offentlig transport. Beliggenheden ved havet og
marsklandet betyder, at indbyggerne altid lever med truslen om oversvømmelse.
Områdets lokalbefolkning er stærkt afhængt af turisme, der er hovederhvervet.
Et af parkens formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion, der tager
hensyn til miljøet og den omgivende naturs særlige kvaliteter og værdier. Det
generelle princip i området er, at landbrugene indgår en 5-årig kontrakt (Contrat
Territorial d'Exploitation (CTE), en statsstøttet kontrakt) med det formål at få
landbruget til at benytte bæredygtige dyrkningsmetoder, der tager hensyn til
miljøet og det omgivende landskab. Til gengæld dækker staten de omkostninger
og indtægtstab, der kan være ved denne model. En aftale af den type er især en
fordel for de landmænd, hvor landbruget er primært eller sekundært erhverv. En
aftale består af 3 dele: en analyse af det specifikke landbrug, en beskrivelse af
dyrkningsmetoder/driften, og en kontrakt der i detaljer beskriver de ønskede
produktionsmetoder med fokus på bæredygtigheden, f.eks. at man bruger biologisk
i stedet for kemisk insektbekæmpelse, mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stedet
for kemisk, eller at man planter særlige hegn. Det er muligt at få en landbrugskonsulent
til at hjælpe med at udarbejde en sådan ansøgning.
Nationalparken giver besøgende en lang række forskellige oplevelsestilbud, alt
efter hvilken årstid, man besøger området i. I juli annonceres der f.eks. med international
foto-festival, hesteshow, musikfestival og en tunfiskekonkurrence,
men hver eneste måned er der forskellige aktivitetstilbud til parkens besøgende.
Hjemmesiden indeholder megen information om, hvad parken gør i forbindelse
med naturgenopretning og naturbevarelse Det kan f.eks. være projekter som
genopretning af kystklitter, bekæmpelse af inversive arter og kortlægning af
områdets flora og fauna.
Nationalparken forsøger - bl.a. via hjemmesiden - at gøre opmærksom på nogle
af de interessekonflikter, der kan være mellem parkens forskellige brugere. Et af
eksemplerne er konflikten mellem turisme og beskyttelse af områdets dyreliv.
Derfor arbejdes der for at udvikle en bæredygtig turisme, baseret på en respekt
for områdets naturværdier. Men dyrelivet og især fuglene er om vinteren og for-
36

NIRAS Konsulenterne A/S
året særlig følsomme over for forstyrrelser, og det er derfor af største betydning,
at turisterne i disse perioder respekterer disse forhold. Andre eksempler på interessekonflikter
er flamingoer og rismarker og myg, mennesker og miljøet.
Man forsøger bl.a. at styre turiststrømmen ved at udvikle stisystemerne i parkens
mindre sårbare områder, opstille udkikstårne og tilbyde temature med specialister
som guider. Nationalparken har 37 fastansatte.
Vi har udvalgt Camargue som case, fordi parken har stort fokus på naturbevarelse,
men samtidig søger at udvikle en bæredygtig turisme i området, da turismeerhvervet
har stor økonomisk betydning for lokalbefolkningen. Et af parkens
formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion, der tager hensyn til
miljøet og naturen. Man er fra parkens side meget opmærksom på, at der er en
række forskellige interessekonflikter mellem lokale, turister og miljøfolk, og
man prøver bl.a. via parkens hjemmeside at sætte fokus på naturbeskyttelsen i
forbindelse med disse konflikter.
4.3 De Hoge Veluwe: Samspil mellem natur- og kunstformidling
Nationalparken ligger centralt i Holland mellem byerne Apeldoorn og Arnhem.
Parkens formål er:
• At bevare parken som et naturreservat.
• At give plads til både kunst og arkitektur, samt skabe synergi mellem natur
og kultur.
• At give parkens besøgende mulighed for at nyde og opleve naturen og kulturen.
• En forudsætning for parkens fortsatte beståen er, at den forbliver selvstændig
og økonomisk uafhængig.
I Holland blev de to ældste nationalparker - Hoge Veluwe og Veluwezoom -
grundlagt af private. Staten har gennem de sidste 25 år grundlagt yderligere 18
nationalparker. De Hoge Veluwe Nationalpark er en sjælden kombination af
natur, kunst og arkitektur. Der er bl.a. mulighed for at opleve to museer og en
skulpturpark. Nationalparken blev etableret i 1935, og er med sine mere end
5.000 ha indhegnet område en af landets største nationalparker.
Landskabet er gennem tiden formet af menneskers tilstedeværelse og der er mulighed
for at opleve en blanding af flere forskellige naturtyper, såsom store hedeområder,
skov og områder med flyvesand og vandreklitter. Det betyder også,
at man i parken finder et rigt dyreliv og planter, der er hjemmehørende i hede og
klitlandskabet. Skovområderne dækker omkring 50% af parkens område og er
en blanding af kultiveret skov (fyrreskov) og selvsåede skovområder. De selvsåede
nåletræer er formet af vinden, så de vokser mere vandret end lodret. Der er
flere steder i parken fine muligheder for at betragte dyrelivet, som omfatter 200
37

NIRAS Konsulenterne A/S
kronhjorte, 200 dådyr, 50 vildsvin og 200 får. Der er også opsat en række fugletårne.
Hele området er indhegnet.
Parkens besøgscenter ligger ved Marchantplein. Her kan man finde information
om vandreture, cykelruter og få et overblik over de natur- og kulturtilbud som
parken rummer. Det er også muligt at opleve skiftende film og udstillinger, samt
købe billet til en guidet tur til St. Hubertus Hunting Lodge og besøge butikken,
der bl.a. sælger kort, bøger, souvenirs og naturfilm. Under besøgscenteret ligger
det underjordiske museum ”Museonder” der bl.a. har en interaktiv udstilling af
livet under jorden. I forbindelse med besøgscenteret findes der også en landskabshave
med eksempler på de forskellige naturtyper der findes i området. I
parken ligger også ”Kröller-Müller Museum”, der er kendt for sin store samling
af Van Gogh malerier, og en skulpturpark med moderne skulpturer. Nationalparken
og Kröller-Müller Museum (og skulpturhaven) er to uafhængige organisationer,
der arbejder tæt sammen om at opfylde grundlæggerens oprindelige
intention om at forene natur og kultur.
Der er 42 km cykle-, vandre- og ridestier rundt i området. Som besøgende er
man velkommen til gratis at benytte en af de 1.700 cykler der findes i parken.
De er placeret i forbindelse med parkens tre indgange, ved Kröller-Müller Museet,
St. Hubertus Hunting Lodge og parkens restauranter. Der er også børnecykler
og cykler til handicappede, samt mulighed for at låne en kørestol. Er man
en gruppe på 20 eller flere personer, så tilbyder parken at arrangere ture med
forskellige temaer: aktiv natur, kunst og natur og en Hoge Veluwe safari tur.
Disse heldagsture er inkluderet entre, guide og forplejning.
Foto: De Hoge Veluwe Nationalpark
38

NIRAS Konsulenterne A/S
Parkens daglige ledelse varetages af en direktør og en vicedirektør i samarbejde
med en bestyrelse. Parken beskæftiger mere end 50 fuldtidsansatte og 50 deltidsansatte,
og i sommerperioden er der ansat ekstra personale. Parken samarbejder
med to frivillige organisationer, ”Vereniging van Vrienden van De Hoge
Veluwe” (Hoge Veluwe Venner), der har 190 frivillige, og ”ANWB” (Hollands
Turismeorganisation), som har 25 frivillige i parken.
Parken ejes af en privat fond og er selvfinansierende; den modtager ingen statstilskud.
Omkring 80% af parkens midler kommer fra entreindtægter. Der er årligt
omkring 500.000 besøgende. Hertil kommer donationer, sponsorater og
Venneforeningens arbejde for at skaffe de nødvendige midler til parkens drift og
udvikling. Der er mere end 2.000 medlemmer i Venneforeningen. Parkens årlige
budget er på ca. 35 mio. kr. Et evt. overskud geninvesteres i parken.
De Hoge Veluwe Nationalpark blev etableret i 1935 af en velhavende familie,
og adskiller sig på mange punkter fra ’almindelige’ nationalparker. Vi har valgt
den som case, fordi den - med sin kombination af kunst, natur og arkitektur -
noget helt særligt. Kröller-Müller Museet har en stor malerisamling og en stor
skulpturhave. I parken er der mulighed for at opleve forskellige naturtyper og
dyr. Der er ikke mindre ed 500.000 besøgende, der vel at bemærke er betalende
gæster. Der tilbydes gratiscykler til parkens besøgende. Parken er handicapvenlig
- der gøres en del ud af tilgængelighed for alle. Parken ejes af en privat fond
og er selvfinansierende.
4.4 Schleswig-Holstein Wattenmeer: Samspil med partner-virksomheder og
med forsknings- og uddannelsessektoren
Parken ligger i Vadehavet ud for kysten i Slesvig-Holsten mellem Elben flodmundingen
i syd og den danske grænse i nord. Områdets samlede størrelse er
441.000 ha, heraf er 130.000 ha vadehav, 6.900 ha er marskområde og der er
4.300 ha strande. Parkens formål er:
• At bevare naturarven for kommende generationer.
• At opretholde en uforstyrret udvikling – natur skal forblive natur.
• At skabe grundlag for friluftsliv, naturoplevelser og turisme.
Området er en del af et større tidevandsøkosystem med flodmundinger, tidevandsfloder,
mudder- og sandbanker, saltmarsk, klitter, hede, vadehavsøer m.m.
Kysten er stærkt præget af menneskelige aktiviteter, der gennem århundreder
har inddæmmet områder og opført diger, for at kunne dyrke landbrug. I dag afgræsses
en stor del af de salte marskområder af får. Andre omkringliggende områder
bruges til græsning og dyrkning af korn og rasp. Uden for digerne findes
39

NIRAS Konsulenterne A/S
forlandet, der i varierende udstrækning overskylles ved højvande. Her dannes ny
marsk ved materialeaflejring mellem de forskellige plantearter.
Vadehavet, er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle, og er uundværligt
for mange af de fugle, der kommer hertil på træk. I området er der en usædvanlig
høj biologisk produktion af salttålende planter og store mængder muslinger,
snegle, børsteorme og sandorme, der tjener som føde for et stort antal ænder,
gæs, vadefugle, måger, terner samt fisk. På grund af det fælles naturgrundlag i
Vadehavet har Danmark, Tyskland og Holland etableret et samarbejde med et
fælles sekretariat. Samarbejdet drejer sig primært om natur- og miljøovervågning,
administration og planlægning, men landene inddrager også kulturhistoriske
og befolkningsmæssige forhold og tager sig af kystsikkerheden.
Omkring en 1/3 af befolkningen på vestkysten lever mere eller mindre af turisme,
hver 5. Euro i regionen tjenes indenfor turisterhvervet. Nationalparken understøtter
arbejdet med at udvikle en bæredygtig turisme. I de områder, der støder
op til nationalparken, findes der en del hoteller, campingpladser og butikscentre.
Der er ca. 120.000 senge til rådighed i området og 17 millioner overnatninger
om året – det svarer til mere end 1/3 af det samlede overnatningstal i
Danmark (!) Hertil kommer ca. 4 millioner endagsturister pr. år.
Nationalparkens uspolerede natur repræsenterer det største økonomiske potentiale
i området, da denne kvalitet tiltrækker mange turister. Turisterne prioriterer
naturen højt – foran sports- og kulturaktiviteter, og derfor er næsten alle gæster
villige til at acceptere indskrænkninger til fordel for en beskyttelse af naturen.
Et af nationalparkens fokusområder er at formidle viden om områdets særlige
natur- og kulturværdier, det gøres bl.a. ved at udarbejde undervisningsmateriale
til skoler og inddrage dem i en række af parkens projekter. Studerende fra hele
EU har mulighed for praktikophold i nationalparken (og i flere af de andre nationalparker).
Ordningens hovedsponsor er Commerzbank. Det studierelevante
ophold er på 4-6 måneder, og afsluttes med en meritgivende projektrapport, der
samtidigt kan inspirere nationalparken til nye tiltag. Projektet styres på nationalt
plan af Europarc Deutschland og Commerzbank.
Som besøgende er det muligt at nyde aktiviteter som badning, fiskeri, ridning,
cykling og sejlads. Derudover er der en lang række afmærkede stier i området,
hvor man enten selv kan gå eller deltage på guidede (tema)ture med Naturparkens
“Rangers”, der tilbyder vandringer i vadehavet og rundture i området. Man
kan tilmelde sig forskellige udflugter til søs, hvor man kan opleve områdets fugle,
sæler og måske marsvin. Der er flere steder i parken opstillet pavilloner, tav-
40

NIRAS Konsulenterne A/S
ler og kort med informationer. I parken ligger også ”Multimar Wattform”, et
akvarium og hvalhus, fyldt med fascinerende oplevelser for hele familien.
Tyskland har et koncept, hvor virksomheder kan blive certificeret som nationalparkpartnere.
Virksomhederne forpligter sig til at overholde bestemte miljøkriterier
i de ydelser, der tilbydes. I denne park betaler partnerne et bidrag, fastsat
efter virksomhedens størrelse, andre steder er det gratis. Til gengæld tilbydes
kurser, særlig information om nationalparken og markedsføringsmateriale (partnerlogo
m.m.). På virksomhedens hjemmeside skal der på forsiden være et link
til nationalparkens hjemmeside, så nationalparken markedsføres. Partnere kan
være rejsearrangører, hoteller, restauranter, gæstgiverier osv. Partnerordningen
er med til at udbrede markedsføringen af nationalparken og til at skabe en bredere
lokal accept i lokalbefolkningen, fordi ordningen bidrager til at skabe lokaløkonomisk
udvikling.
Wattenmeer er en af de nationalparker, der bruger zonering som redskab til at
afbalancere beskyttelse og benyttelse af naturområdet. Nationalparken er opdelt
i 3 zoner;
• ”The core area” - i denne zone er der fokus på naturbeskyttelse af særligt
følsom natur, plante- eller dyreliv, store dele af de områder med saltmarsk
og mudder- og sandbanker, hvor sæler og trækfugle holder til. Enkelte områder
er udpeget som ’zero-use area’ uden adgang for offentligheden.
• ”The buffer zone” - dækker alle de arealer (mudder- og sandbanker, saltmarsk,
klitter, hede, vadehavsøer m.m), der ikke er med i de to andre zoner.
I denne zone findes også et hvalbevarelsesområde vest for øerne Sylt og
Amrum.
• ”The transition area” - i 2004 blev de 5 store Halling øer (Hooge, Gröde,
Langeneß, Oland and Nordstrandischmoor) inddraget i nationalparkens område
som overgangszone.
Wattenmeer-nationalparken er udvalgt som case pga. samarbejdet med lokale
virksomheder om bæredygtig turismeudvikling og pga. samarbejdet med universiteter.
Nationalparken arbejder målrettet med at bevare områdets natur og landskabsværdier,
samtidigt med at man forsøger inddrage de lokale virksomheder i
området via en partnerordning. Der er høj bevidsthed om, at nationalparkens
kvalitet som turistattraktion er med til at bidrage til den lokale økonomi, og derigennem
til at sikre en bredere lokal accept. Et andet af fokusområderne er at
skabe øget viden om områdets særlige natur- og kulturværdier. Via en sponsorordning,
der primært finansieres af Commerzbank, tilbydes studerende fra EU et
studierelevant ophold, som afsluttes med en meritgivende rapport, der samtidigt
kan inspirere nationalparken til nye tiltag.
41

NIRAS Konsulenterne A/S
5. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER: FOR-
RETNINGSMULIGHEDER FOR NATIONALPAR-
KER I SAMSPIL MED OMGIVELSERNE
5.1 Sammenfatning og konklusioner
Dette projekt handler om nationalparker og deres omgivelser, og om mulighederne
for at skabe lokal og regional udvikling ved at optimere parkernes samspil
med deres omgivelser. Tesen er, at nationalparkernes regionale udviklingseffekt
kan øges, hvis det lykkes at skabe et bredt samspil mellem parkerne og deres
omgivelser. Formålet med projektet er at inspirere de midtjyske nationalparker
til at finde nye forretningsmuligheder, der bygger på et sådant samspil. Og redskabet
hertil er en undersøgelse af udenlandske nationalparkers erfaringer med
samspil med omgivelserne, som er samlet i et Inspirationskatalog, vedlagt som
bilag til denne rapport.
Relevans for Region Midtjylland?
Et af kriterierne for valg af udenlandske inspirationseksempler er sammenlignelighed
med Region Midtjylland. Vi har afstået fra en dyberegående analyse af
omgivelsesfaktorer i Region Midtjylland, fordi vurderingen af, om konkrete
inspirationseksempler kan overføres til regionen, bedre kan foretages i det konkrete
tilfælde. Vi karakteriserede regionen som ’den heterogene region’, der
mere er karakteriseret af forskelle end af indre sammenhæng. Og vi hævdede
princippet om at gøre det, der adskiller til det, der samler, som et bærende princip
for udvikling og samarbejde i regionen. Også på nationalparkområdet.
Tendenser i samspillet mellem nationalparker og omgivelser
I undersøgelsen af de 19 udenlandske nationalparker viser der sig følgende hovedtendenser
for parkernes samspil med omgivelserne:
• Der kan hos de undersøgte parker konstateres en forholdsvis høj og klart
stigende interesse for samspil med omgivelserne.
• Alle parkerne har højt prioriterede målsætninger om, at befolkningen skal
have mulighed for at opleve og lære om naturen.
• Den konstaterede interesse for samspil med omgivelserne går dog ud over
det samspil, som udspringer af parkernes hovedmål. Det er en reel generel
42

NIRAS Konsulenterne A/S
tendens, at interessen for at udbygge det brede samspil med omgivelserne er
stigende.
Initiativtagerne til dette projekt har således grebet en relevant tendens i tiden.
’State of the art’ for moderne nationalparkers samspil med omgivelserne
Undersøgelsen af de 19 parker tegner et ’gennemsnitsbillede’ af en moderne
europæisk nationalparks samspil med omgivelserne med følgende indhold:
• Parkerne har – i kraft af deres unikke natur - store potentialer for samspil
med omgivelserne, ikke mindst indenfor oplevelsesøkonomien;
• Kulturhistorien integreres i parkerne. Den ’levende kulturarv’ giver basis for
samspil med erhvervsstrukturer i parkernes omgivelser;
• Mange af parkerne har højt udviklede netportaler, der også rummer masser
af oplysninger om og links til omgivelserne;
• Mange nationalparker har besøgscentre, der lokaliseres, så de bidrager til at
skabe lokale arbejdspladser;
• Nationalparkernes stisystemer integreres i det regionale stinet og bliver dermed
også en faktor, der skaber udveksling med omgivelserne;
• Mange parker har aktivitetsprogrammer, der tiltrækker et stort publikum
udefra. Det er ikke indtrykket, at man sætter grænser for besøgstallet;
• Så godt som alle nationalparker har naturvejledere og andre guides, nogle
råder over hele guidekorps. Det giver gode kontakter både til lokalsamfundet
og til eksterne vidensmiljøer;
• Brug af frivillige er almindeligt. En del parker arbejder med velorganiserede,
egentlige frivillighedsprogrammer.
• Mange parker har egen skoletjeneste og et tæt samarbejde med undervisningssektoren;
• Samspil med turismeerhvervene er også almindeligt forekommende. Typisk
linker hjemmesiden til overnatningsmuligheder o.a. turistservices, men der
er også mange eksempler på udvidet samarbejde med turismeerhvervene;
• Adskillige nationalparker samarbejder med lokale producenter af kvalitetsfødevarer,
nogle også med lokale kunstnere og kunsthåndværkere;
• En del af parkerne har indgået partnerskabsaftaler med virksomheder i og
omkring parken, ofte med ’indbygget’ kvalitetscertificering.
Temaer for højtudviklet samspil med omgivelserne
I undersøgelsen indkredses en række områder, hvor samspillet med omgivelserne
hæver sig over gennemsnittet og er særligt interessante som inspirationskilder
for de midtjyske nationalparker. Vi har ordnet disse samspilseksempler i en
række temaer:
43

NIRAS Konsulenterne A/S
1. En bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring nationalparken. Der er
ingen nødvendig interessemodsætning mellem naturbeskyttelse og erhvervsudvikling.
Som en af parkerne konstaterer, er områdets unikke natur
også dets største økonomiske potentiale. I flere nationalparker er parkadministrationen
aktiv i programmer o.a. tiltag, der støtter etablering af nye
virksomheder og udvikling af eksisterende virksomheder på områder, der
har berøring med parkens arbejdsområde. Værktøjerne er iværksætterrådgivning,
mentorordninger, netværksdannelse, kompetenceudvikling indenfor
bl.a. teknologiudvikling og diverse netbaserede business-services mv.
2. Udvikle nye kvalitetsprodukter, evt. med nationalparken som fælles
kvalitetsbrand: En række af nationalparkerne deltager i udvikling af produkter,
der kan ses som udtryk for parkernes arbejde for beskyttelse af natur-
og kulturhistoriske værdier, og som samtidig kan styrke private virksomheder,
der fremstiller de pågældende produkter. Det sker oftest indenfor
fødevareområdet (traditionelle specialiteter, nye kvalitetsfødevarer,
f.eks. økologiske), men også traditionelle håndværk samt kunstnere og
kunsthåndværkere ses støttet. Produktudvikling og markedsføring baserer
sig flere steder på et fælles nationalpark kvalitetsbrand.
3. Bæredygtig turisme / visitor management: En række af parkerne er aktive
i forsøg på at skabe en turisme, der passer til parkernes natur, og som
respekterer krav til natur- og miljøbeskyttelse. Parkernes redskaber kan
være generelle regelsæt for drift og monitorering af parken, styring af publikumsstrømmen
via stier og informationer, begrænsning af adgang til særligt
følsomme steder eller for uhensigtsmæssige transportmidler (privatbiler),
men også via støtte (i form af f.eks. netværksdannelse og kompetenceudvikling)
til turistvirksomheder, der drives efter bæredygtige principper.
4. Partnerskaber og certificeringsordninger: Etablering af partnerskabsaftaler
mellem nationalparken og samarbejdende institutioner, organisationer
og/eller virksomheder er udtryk for et ønske om at fastholde og systematisere
samarbejdet, og gøre det gensidigt mere forpligtende, men også
sikre alle parter større output af samarbejdet. Aftalerne kan gælde udveksling
af ydelser og overholdelse af bæredygtighedsstandarder. De bygger
ofte på principper om netværksdannelse og vidensdeling. Partnerskabsaftaler
kan udbygges med egentlige certificeringssystemer, som der findes
en del af på markedet - både lokale, regionale, nationale og intereuropæiske.
44

NIRAS Konsulenterne A/S
5. Samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner: Skoler er
nogle af nationalparkernes hyppigste samarbejdspartnere. Læring om naturen
er et højt prioriteret mål for en række nationalparker, der støtter det via
udarbejdelse af undervisningsmateriale, naturvejledertilbud, lejrskoletilbud
og deciderede skoletjenester. Der forekommer også samarbejde med
universiteter o.a. forskningsinstitutioner, med bl.a. støtte til praktik- og
specialeskrivningsophold. Der samarbejdes med forskningsinstitutioner på
projektbasis, i enkelte tilfælde ses dog mere systematiserede samarbejder
om f.eks. længerevarende forskningsprogrammer i nationalparkens natur,
teknologiudvikling mv.
6. Samarbejde med frivillige: En række nationalparker bruger frivillige til
løsning af formidlings- og driftsopgaver, til gavn for begge parter: Parkerne
får mulighed for at få udført opgaver, der ikke ellers er ressourcer til.
De frivillige får naturoplevelser, bevidstheden om at gøre nytte samt viden
og erfaringer, som de kan bruge f.eks. i deres studie. Frivillige er typisk
enten lokale personer eller studerende udefra. Flere parker har gennemorganiserede
frivillighedsprogrammer, der ledes professionelt og er så omfattende,
at de må siges at udgøre en af de væsentligste samarbejdsflader
mellem nationalparken og omgivelserne. Lokale korps af frivillige er særdeles
vigtige for nationalparkens lokale forankring.
7. Zoneopdeling af nationalparkområdet kan have forskellige formål,
f.eks. kan den danne grundlag for forvaltning og planlægning af parkområdet,
og den kan være et værktøj til at styre færdsel i og belastninger af
området. Zoneopdeling kan være en vej at imødekomme forskellige interesser,
ved at udpege områder forbeholdt for forskellige formål. Zoneopdelingen
kan således være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem
en landsby og nationalparken, og til at muliggøre erhvervsudvikling indenfor
eller i nærheden af nationalparken. Zonedeling kan være et vigtigt redskab
for nationalparkens samarbejde med omgivelserne, ved at man vha.
zonerne kan ’invitere omgivelserne (i form af f.eks. erhvervsinteresser)
indenfor’.
8. Hjemmesider / formidlingsteknologi: I den moderne nationalpark er
formidling en del af parkens hovedmål. Internettet fremstår mere og mere
som den vigtigste formidlingsmetode – ikke mindst når vi ser på samspil
med omgivelserne. Hjemmesiderne linker til services i omgivelserne
(overnatningsmuligheder, aktivitetstilbud, cykeludlejning, specialprodukter,
spisesteder etc.). De fungerer som salgsvinduer, hvor man kan købe
guidebøger og kort, bestille overnatning, booke guidede ture osv. Hjemmesiderne
er basis for enkelte nationalparkers erhvervsfremmeindsats, da
45

NIRAS Konsulenterne A/S
tilbud om rådgivning, netværk og støttemuligheder primært formidles her.
Flere nationalparker eksperimenterer med avancerede former for elektronisk
formidling, tit i samarbejde med private. Et oplagt område for lokal
virksomhedsudvikling.
5.2 Anbefalinger med hensyn til forretningsmuligheder i samspil med
omgivelserne
Ud fra Inspirationskataloget over udenlandske national- og naturparker, og ud
fra delkonklusioner i de foregående kapitler og afsnit, kan vi opstille en række
anbefalinger med hensyn til udvikling af nye forretningsmuligheder i samspillet
mellem nationalparkerne og deres omgivelser. Vi erindrer om, at termen ’forretningsmuligheder’
skal opfattes bredt og som omfattende ikke kun økonomiske
vækstmuligheder, men også udvikling ad regionens videns- og kompetenceniveau,
dens kreative kraft, dens sociale og etiske kapital og dens samlede ’performance’
(eller branding) overfor omverdenen.
Vi har følgende anbefalinger til nye nationalparker:
Skab oplevelser og nye besøgsattraktioner. Sjældne naturfænomener er ofte
ikke i sig selv attraktioner, der kan tiltrække et bredere publikum. Ønsker man
sådanne tilbud, skal der ofte ske en oplevelsesudvikling – der også kan bruges til
at styre de store publikumsstrømme udenom følsomme områder og frem til mere
robuste oplevelses- og besøgssteder.
Skab formidling og adgangsmuligheder til nationalparken, der kan tiltrække
brede publikumsgrupper, men som er målrettet mod de besøgendes
behov. For at skabe basis for en bred udveksling med regionen og for at skabe
grundlag for bæredygtig adfærd i nationalparken.
Udform strategi for markedsudvikling og evt. kommercialisering af nationalparkens
egne ydelser. Nationalparker vil, i medfør af deres daglige drifts-
og udviklingsopgaver, kunne udvikle specialer i f.eks. naturgenopretning, naturformidling,
naturpædagogik eller andet, som kan udvikles og markedsføres eksternt
som salgbare produkter.
Privatiser dele af nationalparkens funktioner. Det er ikke nogen selvfølge, at
samtlige arbejdsfunktioner i en nationalpark skal udføres af den offentlige nationalparkorganisation
selv. Hvis man f.eks. i stedet for at lave en offentlig græsningsforening
udliciterer denne opgave til private, kan man både skabe erhvervsmuligheder
i lokalområdet og skabe goodwill blandt landmændene.
46

NIRAS Konsulenterne A/S
Støt iværksætteri og virksomhedsudvikling med relation til parken. Især et
par engelske nationalparker har vist, at der – måske især i udkantsområder, som
nationalparker jo ofte ligger i – er store potentialer i at gøre nationalparken til en
aktiv medspiller i iværksætterstøtte og virksomhedsudvikling på områder, der er
relevante for parken.
Kan man etablere et ’nationalparkens eget udviklingsprogram’ til støtte for
f.eks. udvikling af bæredygtige landbrugsvirksomheder? Vi er ikke i tvivl
om, at det ville være en god idé. Spørgsmålstegnet skyldes, at etablering af sådanne
geografisk og tematisk afgrænsede delprogrammer kan støde på begrænsninger
i lovgivning (af hensyn til risiko for konkurrenceforvridning) og regelsæt
for de store pengekasser såsom EU’s Landdistriktsprogram, der ellers ville være
oplagt til dette formål.
Skab tæt samarbejde mellem nationalparken og eksterne turistcentre og
attraktioner om f.eks. fælles branding, gensidig markedsføring, fælles kompetenceudvikling
og udlicitering af visse opgaver for nationalparken til f.eks. et
privat naturcenter efter en ’noget for noget-model’. En privat dyrepark kan f.eks.
sagtens påtage sig en del af nationalparkens formidlingsopgaver med hensyn til
parkens dyreliv, mod at blive markedsført af nationalparken og få glæde af den
’blåt stempel’-effekt, dette kan give den private partner.
Støt udvikling af lokale kvalitetsprodukter, netværksdannelse og markedsføring.
Der er mange metoder hertil, som fremgår af de foregående afsnit.
Støt udvikling af bæredygtig turisme og visitor management. Dette gælder
både forvaltningen af parkens eget område og egne tilbud, men også ved at stille
krav - om f.eks. bæredygtighed - til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder,
til gengæld for samarbejdsfordele i forhold til nationalparken.
Skab samspil mellem naturoplevelser og kunst- og kulturoplevelser. Der
ligger et stort oplevelsespotentiale i at kontrastere forskelligartede oplevelsestilbud
og lade dem ’spejle hinanden’. Landart-projekter er et eksempel på dette,
men også kulturhistoriske sites kan bruges til formålet. Sådanne tilbud gør ikke
kun oplevelsen rigere, de kan også danne basis for inddragelse af instanser i
omgivelserne, som ikke ellers kan aktiveres i forhold til nationalparken.
Etabler gensidigt forpligtende partnerskaber og vælg evt. en fornuftig certificeringsordning,
omfattende både parken selv og de samarbejdende virksomheder.
Hvis der arbejdes med zonering, så brug den som redskab til at invitere
omgivelserne med ind i parken – f.eks. ved at lave zoner, hvor turismeerhverv
og andre virksomheder kan etablere sig.
47

NIRAS Konsulenterne A/S
Skab samarbejde med offentlige institutioner i og udenfor parken. Samarbejde
med lokale skoler og kulturinstitutioner er oplagt, men der bør også etableres
kontakter og samarbejde til eksterne institutioner, f.eks. universiteter og
andre forskningsinstitutioner, kulturinstitutioner samt social- og sundhedsinstitutioner
– f.eks. de nye sundhedscentre.
Inddrag de frivillige, men gør det målrettet og professionelt. Frivillige kan
være et tveægget sværd – de kan løse mange opgaver, men de kan også skabe
problemer i organisationen. Hvis man gør det (laver et frivillighedsprogram),
skal man gøre det ordentligt – dvs. med professionel styring, klare regler for
arbejdsindsats og belønninger etc.
Nationalparken kan bruges som udgangspunkt for en fælles kvalitetsbranding
af hele regionen. Dette er en tanke, der ofte høres fra private virksomheder
(også i Danmark), når man spørger dem, hvad de kan få ud af en nationalpark.
Men husk, at hvis man vil gå forrest med et fælles kvalitetsbrand, så
er det en forudsætning, at man så også får gjort det fælles for alvor – dvs. får
skabt lige og fælles ejendomsret hos alle ’stakeholders’.
Foto: Schleswig-Holstein National Park
48

NIRAS Konsulenterne A/S
KILDER
Rapporter og lign.
Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Kvistgaard
Consult, 2005.
Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov og Naturstyrelsen,
2007.
Natur og Skovpolitik i Storbritanien. Indtryk fra studierejse forår 2002. Skovrider
Claus Jespersen, Falster Statsskovdistrikt 2002.
Formidling i Nationalpark Mols Bjerge, Destination Djursland & NIRAS Konsulenterne,
2008.
Idékatalog om nationalparker. Skov og naturstyrelsen, 2009.
Interviews med:
Jan Eriksen, direktør, Friluftsrådet
Jan Woolhead, naturmedarbejder, Region Sjælland (dansk repræsentant i Europarcs).
Jakob Harrekilde, fuldmægtig, Skov- og naturstyrelsen (tidl. sekretær for den
nationale følgegruppe under pilotprojektfasen).
Claus Jespersen, statsskovridder, Skov- og naturstyrelsen, Region Storstrøm.
Henvisninger til hjemmesideadresser o. a relevante links er anført i Inspirationskataloget
ved de enkelte nationalparker.
49

BILAG
INSPIRATIONSKATALOG
19 UDENLANDSKE NATIONALPARKER
I SAMSPIL MED DERES OMGIVELSER
50

Bilag
Internationale nationalparker – et inspirationskatalog ................................................................. 52
Faktorer, der bruges til at beskrive omgivelserne ........................................................................ 53
Fulufjällets Nationalpark - Sverige .............................................................................................. 54
Nærøyfjorden Verdsarvpark - Norge ........................................................................................... 57
New Forest National Park ............................................................................................................ 60
North York Moors........................................................................................................................ 62
Northumberland - England........................................................................................................... 64
Loch Lomond and the Trossachs - Scotland................................................................................ 66
Lahemaa National Park – Estland................................................................................................ 69
Camargue Regional National Park - Frankrig.............................................................................. 71
Parc Naturel Régional du Périgord-Limousin.............................................................................. 74
De Hoge Veluwe Nationalpark – Holland ................................................................................... 76
Abruzzo - Italien .......................................................................................................................... 78
Monti Sibillini National Park - Italien ......................................................................................... 80
Gauja National Park - Letland...................................................................................................... 82
Triglav National Park................................................................................................................... 85
Biosfærisk reservat Bílé Karpaty (Hvide Karpaterne) ................................................................. 88
Biosfære Reservat Rhön............................................................................................................... 90
Schleswig-Holstein National Park ............................................................................................... 92
Naturpark Holstenske Schweiz - Tyskland.................................................................................. 95
Nationalpark Jasmund, Rügen - Tyskland ................................................................................... 97
51

Internationale nationalparker – et inspirationskatalog
I dette katalog har vi samlet gennemgangen af 19 udenlandske nationalparker, der er grundlaget
for sammenfatninger og konklusioner i hovedrapporten for projekt ’Optimering af
nationalparkers samspil med omgivelserne’, udført af Midtjysk Turisme i samarbejde med
Destination Djursland og NIRAS Konsulenterne i 2009. Projektet handler, som der grundigt
gjort rede for i hovedrapportens Kap. 1 og 2, om mulighederne for at skabe lokal og regional
udvikling ved at optimere nationalparkers samspil med deres omgivelser. Formålet er at
inspirere de nye midtjyske nationalparker til at finde forretningsmuligheder, der bygger på et
sådant samspil. Og redskabet hertil er en undersøgelse af 19 udenlandske nationalparkers
samspil med omgivelserne.
I hovedrapportens Kap. 2 er der gjort rede for kriterierne for valg af de 19 nationalparker. Det
drejer sig om de følgende nationalparker:
Sverige Fulufjällets Nationalpark
Norge Nærøyfjorden Verdsarvpark
England New Forest National Park
England North York Moors
England Northumberland
Skotland Loch Lomond and the Trossachs
Estland Lahemaa National Park
Frankrig Camargue Regional National Park
Frankrig Parc Naturel Régional du Périgord-Limousin
Holland De Hoge Veluwe Nationalpark
Italien Abruzzo
Italien Monti Sibillini National Park, Umbrien
Letland Gauja National Park
Slovenien Triglav National Park
Tjekkiet Bilé Karpaty Protected landscape area
Tyskland Röhn Biosfære Reservat
Tyskland Schleswig-Holstein National Park
Tyskland Holstenske Schweiz
Tyskland Nationalpark Jasmund, Rügen
52

Faktorer, der bruges til at beskrive omgivelserne
Data om de 19 nationalparker er blevet indsamlet, primært via deres hjemmesider, idet der dog i
visse tilfælde er suppleret med skriftlige kilder og viden hos de interviewpersoner, der er nævnt i
hovedrapportens Kildehenvisninger. De 19 nationalparkers samspil med omgivelserne er blevet
vurderet systematisk på en lang række omgivelsesfaktorer af de typer, der er beskrevet i
hovedrapportens Kap. 2.1., hvor vi på s. 7 viste en kortfattet liste over de valgte
omgivelsesfaktorer. Den fulde liste er imidlertid en del længere, og omfatter følgende
omgivelsesfaktorer:
Ydre relativt upåvirkelige betingelser
• Landskab, natur og kultur
• Naturgrundlag og landskab
• Klima
• Kulturhistorie
• Befolkningsudvikling og – sammensætning
Ydre - Påvirkelige betingelser
• Infrastruktur / tilgængelighed
• Bymønster
Dynamiske regionale udviklingsfaktorer
• Bosætning
• Erhvervsstruktur og – udvikling
• Detailhandel og privat service
• Offentlig service
• Uddannelsesinstitutioner
• Omdømme, ’brand’ -
• Udvikling og salg af lokale specialiteter
• Kompetenceudvikling
• Oplevelsesøkonomi
(Potentielle) samspilspartnere
• Overnatningstilbud
• Servicetilbud for gæster (spisesteder,
cykeludlejning etc.)
• ’Oplevelseskolleger’ (andre oplevelsessteder og
’fyrtårne’)
• Aktivitetstilbud og events
• Fritidsliv og – tilbud
• Naturformidling (informationscenter,
naturvejleder, stier, skilte)
• Eksisterende formidling og formidlingspotentialer
(’skjulte skatte);
• Interaktiv formidling (internet, mobil, gps)
• Friluftsliv og turisme
• Udvikling af ny turisme, overnatningstilbud,
aktiviteter
• Skoletjeneste
• Visitor management
• Externe samarbejdspartnere (link via
hjemmesiden)
• Certificering – (af samarbejdspartnere)
• Indikation af effekter (nationalpark/lokalt)
’Publikum’ for den regionale oplevelsesøkonomi
(fastboende/turister)
• Lokalbefolkningens fritidsadfærd, ønsker og krav
• Turisternes fritidsadfærd, ønsker og krav
Organisatoriske og finansielle rammer
• Nationalparkens organisatoriske ’ophæng’
• Øvrige relevante organisationer i regionen
• Finansieringsmuligheder
• Finansieringsmuligheder
• Generelle oplysninger (fakta, oprettet, størrelse
osv.)
• Forvaltningsplaner
• Administration og borgerinddragelse
• Samarbejde med frivillige
• Er parken medlem af internationale org.?
• Certificering – (af parken)
53

Fulufjällets Nationalpark - Sverige
Nationalparken ligger i Dalarna det sydlige Midtsverige og dækker et område 385 km², opdelt på 95% nationalpark og
5% naturreservat.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Fulufjällets Nationalpark dækker er en af Sveriges 28 nationalparker og ligger i den nordvestlige del af Dalarna, op til
grænsen af Trysil kommune i Norge.
Siden 1800-tallet er der kommet turister til området for at opleve Njupeskjär vandfaldet, der med faldet på 96 m er det
højeste i Sverige, men i dag kommer de også for at vandre i den uspolerede natur og for at opleve områdets store
fugleliv bl.a. lavskrigen der er symbolet for nationalparken. Man kan også opleve dyr som elg, bæver, bjørn og los.
Nationalparken ligger i den sydlige del af den skandinaviske bjergkæde, med et grundfjeld af sandsten. I fjeldområdet
kan opleves en blanding af plateauer, raviner, dale, mosser og søer. Der er urskove, krat, store hedeområder, elve og
små bække i området. Nogle af disse søer er i nogen grad blevet påvirket af sur nedbør, hvilket igen har en negativ
effekt på fiskebestanden.
Bjerget Fulufjället, der har givet navn til området består af stejle skråninger, og ender i et stort plateau der strækker sig
over et område der er 35 km langt og 15 km bredt. I skovene finder man primært nåletræer, birk og asp.
Det er også på Fulufjället, at man har fundet en klon fra en gran, som har vokset på stedet de sidste 9.550 år, for at
opleve dette træ skal man dog træffe aftale med en af parkens guider om en guidet tur. En del af træerne er 3-400 år
gamle.
Kulturhistorie
I området kan der stadig opleves sætterhytter, fra dengang der stadig boede mennesker på og omkring Fulufjället. Man
kan også stadig se Altaringen, et gammelt religiøst område på bjerget. En gang hver sommer (i juli) bliver der i
samarbejde med Norge arrangeret en gudedyrkelse, så man kan opleve hvordan de gamle guder blev tilbedt.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Nationalparken ligger i et tyndtbefolket fjeldområde i det sydlige Midtsverige. I dag bor der ca. 364 mennesker i og
omkring nationalparken. I forbindelse med oprettelsen af nationalparken var de lokale meget negative, men i dag er der
stor lokal opbakning omkring nationalparken, der har haft en positiv effekt i lokalområdet og der er der opstået en
række turist- og service relaterede erhverv, der er delvist afhænige af nationalparken (s besøgende). Der er også oprettet
netværket ”Fulufjällsring”, med både private og erhvervsfolk. Formål er på en bæredygtig måde at fremme den
økonomiske vækst i lokalområdet (www.fulufjallsringen.com).
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
Årstiden har stor betydning for oplevelsen og de aktivitetsmuligheder der tilbydes. Hunde- og hesteskædeture, skiløb,
isklatring, bjergklatring, kano, fiskeri (i zone 4), wildlife safari og guidede natur- og kulturture. Der er også forskellige
veletablerede overnatningsmuligheder i parken bl.a. 5 fjeldhytter og et 140 km langt stisystem. En af stierne strækker
sig fra parkens sydlige til nordlige del og kaldes ”Kungslede”, den største del af denne sti går gennem zone 1 (stille
zone). Uden for nationalparkens område kan der rides (i naturreservatdelen).
54

Visitor management
Inden opstaten var der lavet en grundig foranalyse, for at afdække parkens målgrupper og deres informationsbehov,
kortlægge besøgsmønstre (tid og sted) og på baggrund af denne analyse er der placeret informationsskilte, selvguidede
naturstier eller udendørs udstillinger, som også kan opleves/ses når informationscenteret er ubemandet.
Der er information både udenfor og inden for parken, som tydelige markering af grænsen mellem nationalparken og det
omgivende område. Indgangen til nationalparken er tydeligt markeret og er indrettet så den besøgende ledes ud i
naturen og opleve de naturværdier som området er kendt for. Starten på forskellige ruter, stier og veje ud i området er
tydeligt afmærket.
Ved indgangen/besøgscenteret findes også den information som de besøgende efterspørger for at kunne bevæge sig ud i
området. Derfor er besøgscenteret også placeret ved hovedindgangen, der benyttes af de fleste besøgende.
Informationen er let tilgængelig og tilpasset målgruppernes forskellige informationsbehov. Der er opsat tydelige
retningslinjer for de besøgende f.eks. i hvilke tidsperioder man ikke må klatre i bjergene.
Derudover er der sat en lang række tiltag i gang bl.a. tydeligt markerede vandre stier og et (arkitekttegnet) besøgscenter
(Naturrum), der designmæssigt er tilpasset til parkens image. Parkeringspladserne er placeret så de visuelt ”forstyrre”
naturen/naturoplevelsen mindst muligt.
Det er gratis at besøge området og siden 2002 er antallet af besøgende steget fra 40.000 til 100.000 besøgende årligt.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
I 1973 blev området udpeget til naturreservat og i 2002 blev denne status ændret til nationalpark. Parken er IUCN
kategori II.
Der er ca. 10 ansatte i forvaltningen i Dalarna amt, men 30 ansatte har flere naturområder inkl. nationalparken som
arbejdsområde. Länsstyrelsen i Dalarnas amt er ansvarlige for den daglige drift, men staten ejer området via
Naturvårdsverket. Udgifter til drift (friluftsliv, aktiviteter og skiltning samt nye investeringer m.v. kommer dels fra
staten (via Naturvårdsverkets budget) og fra parkens indtægter (fiskeri, bådudlejning osv.).
Parken er opdelt i 4 zoner. Denne opdeling er et vigtigt forvaltningsværktøj, som kan lede de besøgende hen hvor
naturen er mindst sårbar over for slid og forstyrrelser, og dermed øges grundlaget for at flere kan besøge parken og
danner grundlag for parkens forvaltning og planlægning. Opdelingen giver også parkens besøgende en viden om hvad
man kan forvente at oplevelse i den enkelte zone. Projektet, med oprettelsen af zonerne, er delvist støttet af EU, den
svenske stat og den lokale Länsstyrelse.
• Uberørt zone, udgør 60% af parken med meget begrænset adgang. Der må ikke jages,
fiskes eller gennemføres større arrangementer uden tilladelse. Er udpeget som reference
område for forskning. Overflyvning og snescootere er ikke tilladt.
• Lav aktivitetsområde, udgør 15% af parkens område. Som i uberørt zone, men det er
tilladt at jage elg i skovområderne.
• Højaktivitetszonen er 25% af området. Her er der fokus på naturformidling. Det er tilladt
at fiske, jage, kælke og afholde arrangementer. Det er tilladt at køre på (sne)scooter (max
30 km/t) på stier og til fiskepladser og overflyvning er i modsætning til i zone I og II,
delvist tilladt.
• Ankomstzone, her findes en del af parkens infrastruktur veje, parkering,
informationscentre, forplejning osv.
Forvaltningsplaner
Der udarbejdes forvaltningsplaner for en10årig periode.
Parken er udpeget som PAN-park (Protected Area Network og Parks). Formålet er at skabe et europæisk netværk af
vildnisagtige områder, samt at fremme bæredygtig turisme og en balanceret naturbeskyttelse og skabe et kendt og
anerkendt ”brand” i Europa, der garantere naturbeskyttelse.
Sammenfatning
Fulufjällets Nationalpark er i Sverige udpeget til at være et eksempel projekt på dannelsen af en nationalpark, samt et
godt eksempel på hvordan oprettelsen af en nationalpark kan være med til at understøtte en udvikling af lokalområdet
der har fokus på økonomi og bæredygtighed.
I forbindelse med oprettelsen af nationalparken var de lokale meget negative, men undervejs i projektet er holdninger
ændret og nationalparken har i dag en stor lokal opbakning. Det skyldes dels at den zoneplan der opdeler parken i 4
zoner har været et vigtigt middel til at overbevise lokalbefolkningen om udviklingsstrategien bag nationalparken og det
fremtidige forvaltningsfokus for zonerne og samtidigt er der opstået en række nye arbejdspladser inden for turist- og
serviceerhvervet.
Hjemmesiden
Grundig hjemmeside, på svensk og engelsk. Der er gjort meget ud af at fortælle om naturen, geologien og dyrene i
området, samt parkens særlige attraktioner. Der findes en række forskellige foldere med information om hvad man skal
55

huske hvis man skal vandre i naturen samt forskellige ruter sommer og vinter, enkelte er også på engelsk og tysk. Ser
indbydende ud.
Kilder
www.dalarna.se/templates/dalarna/StartPageOther.aspx?id=537&epslanguage=SV
Skov- og Naturstyrelsen; Idekatalog om nationalparker (zoner, markedsføring)
56

Nærøyfjorden Verdsarvpark - Norge
Det er ikke en nationalpark, men i 2005 blev området udpeget til World Heritage List, UNESCO. Nærøyfjorden ligger i
Vestnorge ca. 350 kilometer nordvest for Oslo.
Parkens formål
• At bevare landskabs- og kulturværdierne
• At understøtte en lokal økonomisk-, kulturel- og identitetsmæssig udvikling
• Via partnerskaber skal parken integreres i udvikling af virksomheder og lokalsamfund
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Nærøyfjorden der er en del af Sognefjorden, er 17 kilometer lang og meget smal (250 meter på det smalleste) og
omgivet af 1 800 meter høje fjelde. Fjorden og området omkring er optaget på UNESCO’s Verdensarvliste og er en del
af det område der også er kendt som Fjord Norge.
Fjordene er naturens egen kunst, og blev formet da gletsjerne trak sig tilbage, og saltvand fra havet fyldte de U-formede
dale. Fjordene er ofte meget dybe på sine midterste og inderste områder. Langs de fleste fjordene er der en rig flora og
en frugtbar jord. Mange steder har man dyrket jorden i flere tusinde år. Langs kysten er vejret præget af stærk vind, regn
og skyer, og det regner hyppigt og voldsomt. På grund af den varme Golfstrøm, er klimaet langs de norske fjorde
relativt mildt, og næsten frit for is og sne om vinteren. Sæl, små hvaler og mange forskellige slags fisk svømmer i
fjordene, og ørne og andre fuglearter flyver rundt på overfladen.
Kulturhistorie
Der er fundet arkæologiske spor fra omkring 4000–5000 f. Kr., hvilket viser at de første mennesker kom til
Nærøyfjordområdet i stenalderen. Der findes en række fredede fortidsminder i området samt et stort net af gamle
historiske stier og veje. Siden slutningen af 1800-tallet har Nærøydalen og Nærøyfjorden hørt til de klassiske
turistattraktioner i Norge. Et fremtrædende træk har helt frem til i dag været den intensive udnyttelse af fjelde og fjorde,
som frem til i dag har dannet grundlag for kulturen og økonomien i området.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
På initiativ fra Verdsarvrådet for Vestnorsk fjordlandskap blev der i 2007 udarbejdet en udviklingsplan for at bevare
kulturlandskabet og fastholde områdets traditionelle erhverv landbrug, fiskeri, jagt og lokale specialiteter. Landbruget
trues af lukning dels pga. en faldende lønsomhed og krav til stalde og bygninger, der kræver investeringer som de
mindre landbrug ikke kan bære. I planen er der fokus på at styrke og udvikle et bæredygtigt landbrug via rådgivning og
faglige netværk, samt arbejde for at fastholde interessen for at dyrke landbrug. Frem til 2010 har landbrugs- og
fødevareministeriet ekstraordinært afsat 2,4 mil. n.kr. til opfølgning af planen.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
Nærøyfjord tilbyder en lang række forskellige rekreative muligheder som at deltage på et fjord cruise, fiske, sejle, kajak
eller ved at vandre i de omkringliggende bjerge og grønne dale enten alene eller på guidede vandretur til en gletsjer eller
i fjeldene. Eller besøge en af de lokale restauranter for at prøve de lokale specialiteter.
Udvikling af ny turisme
De fleste af landdistrikterne og de små byer er bæredygtige moderne samfund, alligevel så er der en tendens til
affolkning. Nogle af disse lokalsamfund har via turisme og friluftsliv skabt nye muligheder og indtægtskilder.
57

Naturen er det som turisterne først og fremmest kommer for at opleve, når de besøger Norge og en af udfordringerne at
få turisterne til at blive længere og opleve naturen og den lokale kultur på tæt hold.
I Verdsarvområdet findes der oplevelser for alle en lang række forskellige former for ture med og uden guide,
dagsudflugter eller længere ture samt forskellige rekreative aktiviteter. Derudover så er der markeder og festivaler hvor
man kan opleve den lokale mad, håndværk, kunst, kultur og kulturhistorie.
Norske producenter sælger det meste via messer og markeder. I Norge sker salget mest direkte fra den enkelte gård og
til lokale kunder eller via markeder. Der er i dag nogle få gårde der fastholder de gamle håndværkstraditioner og sælger
kunst og kunsthåndværk (billedkunst, væv, møbelsnekeri m.m.) det der sælges er mest produceret på hobby basis.
Produktudvikling er defineret som en kvalitetsplatform (mærkevare) og der er en stigende interesse for at opleve det
enkelte og særprægede, det lokale og traditionsrige. Der findes ikke noget udsalg/butik der sælger produkter fra hele
parkens område.
Certificering – (af partnere)
Partnerskaber bygger på de virksomheder og organisationer, der har deres virke i og omkring Nærøyfjordområdet.
Partnerskabet bygger på en frivillig partnerskabsaftale, hvor en del af aftalen er at man forpligtiger sig til at arbejde
verdenarvsværdierne og en bæredygtig udvikling.
Gennem aftalen kan partnerne udnytte Verdsarvparkens kompetence, netværk og markedsføringsmæssige værdi, og
derigennem deltage i projekter og søge økonomiske tilskud. Verdsarvparkens partere er bl.a. lokale producenter,
frivillige organisationer, den norske turistforening og en række kommunale instanser.
Regional oplevelsesøkonomi
Parken arbejder via motivation, samarbejde og koordinerede indsatser af ressourcer bland aktørerne for via en fælles
indsats at styrke samfundets ejerskab til områdets værdier og forvaltningen af disse. Samt synliggøre sammenhængen
mellem beskyttelse og bevaring af områdets kulturelle værdier og i en mere udvidet sammenhæng at øge de
økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige muligheder.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Regeringsprogrammet ”Naturarven som verdiskaper”, blev etableret i begyndelsen af 2009 og hovedformålet med
programmet er at bidrage til at værdifulde naturområder bliver en vigtig ressource i samfundsudviklingen. Projektet
løber i 5 år og styres af Direktoratet for naturforvaltning (DN). Der er afsat 10 mil. n.kr. i 2009, med intension om
yderligere økonomisk tilskud de næste 4 år. Finansieringen er et samarbejde mellem ”Miljødepartementet og
Kommunal- og Regionaldepartementet”. Programmet skal ikke overlappe, men virke sammen med andre offentlige
tilskudsordninger. Der er forudsat en egenandel på mindst 50 %. Der udpeget 10 hovedprojekter heriblandt
”Nærøyfjorden Verdsarvpark”.
Regeringen ønsker at støtte lokale projekter som bruger naturarven til at skabe værdier i distrikterne og midlerne skal
bruges til at udvikle virksomheder samt understøtte en kulturel og social udvikling. Samtidigt ønsker man at styrke den
lokale identitet og stimulere det lokale engagement og samarbejde i forbindelse med naturområdet bl.a. via at
styrke/synligører verdsarvparkens markedsføringsmæssige værdi. Parken har været gennem en proces og brugt
ressourcer og økonomiske midler på at udvikle en grafisk profil, der kan understøtte brandet ”Nærøyfjorden
Verdsarvpark”.
Forvaltningsplaner
Parkplanen skal være en langsigtet strategi- og handlingsplan, der skal fungere som styringsdokument for
Verdsarvparken. Planen danner også grundlag for de partnerskabsaftaler der indgås. Det er på sigt meningen at
parkplanen indarbejdes i det kommunale plansystem f.eks. i form af en fælles kommuneplan for de 4 kommuner der er
en del af Verdsarvparken.
Sammenfatning
”Nærøyfjorden Verdsarvpark” er endnu så ny at man stadig samler erfaring, for at kunne vurdere virkningen af de tiltag
og projekter, der er sat i gang siden UNESCO optog det på ”World Heritage List” i 2005. De fleste af landdistrikterne
og de små byer er i området præget af en tendens til affolkning. Det forsøger man at modvirke, ved at sætte fokus på
naturværdierne som et middel til at skabe værdier og udvikling i lokalsamfundet, da naturen er det som turisterne først
og fremmest kommer for at opleve, når de besøger Norge. En af udfordringerne så at få turisterne til at blive længere og
opleve naturen og den lokale kultur på tæt hold og dermed give grundlag for flere lokale arbejdspladser. Derudover så
arbejdes der også med en partnerordning hvor lokale virksomheder og frivillige organisationer forpligtiger sig til at
arbejde for verdenarvsværdierne og en bæredygtig udvikling. Til gengæld så kan de gøre brug den markedsføringsværdi
(brand) som parken tilfører området.
58

Hjemmesiden
Hjemmesiden ser indbydende ud med mange billeder fra området. Der er mulighed for at finde baggrundsinformation
om en lang række emner som stedet, naturen og kulturlandskabet, hvilke oplevelser der tilbydes, kort over området, en
turkalender for hele 2009 og hvad der netop nu er aktuelt i parken. Parkens 18 (samarbejds)partnere er alle listet på
forsiden, via et aktivt link til den enkelte partner. Hjemmesiden findes på norsk og engelsk.
Kilder
• www.naroyfjorden.no
• http://www.naroyfjorden.no/media/Parkplan.pdf
• www.naeroyfjord.com/
• www.vestforsk.no/www/show.do?page=10&articleid=2020
59

New Forest National Park
Nationalparken ligger i Sydengland og dækker et område på 388,5 km²
Parkens formål
• At bevarer og styrke naturen, dyrelivet og kulturarven i nationalparken.
• At formidle og fremme forståelsen og glæden ved stedets særlige kvaliteter.
• Derudover har National Parken pligt til at understøtte på det lokale samfunds muligheder (socialt og økonomisk)
inden for parken.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Området indeholder landbrugsland, kystnær saltmarsk, store hede og moseområder, gammel skov og små landsbyer,
hvor der bor ca. 34.000 mennesker, i området umiddelbart omkring nationalparken bor der ca. 170.000 mennesker..
Omkring 50% af parken er dækket af skov. Landskabet er gennem tiden formet af de græssende ponyer, rådyr og kvæg.
Hedeområderne regnes i dag for den største lavlandshede i Europa.
Nationalparken ligger 150 km sydvest for London i det sydlige England mellem Southampton og Bournemouth. The
New Forest National Park blev oprettet i 2005, hvor Staten ejer ca. 50 %. Før det har området haft status som ”Area of
outstanding natural beauty”.
Regionale udviklingsfaktorer
Udvikling og salg af lokale specialiteter
I 2001 blev “Forest Friendly Farming” dannet for at hjælpe landbrug, skovbrug og handelslivet i New Forest, med at
produktudvikle. Det har bl.a. resulteret i” New Forest Farmer and Producer markets”, markeder, hvor man kan købe
lokale produkter som honning, brød, kager, æg, uldgarn, kød, ost, grøntsager, sjældne planter osv. via hjemmesiden kan
man se tid og sted for disse markeder, der afholdes hele året.
”New Forest Marque” (et brand for lokale produkter) for at fremme og synliggøre lokale specialiteter. Man skal som
producent certificeres før produktet kan godkendes. Mange lokale restauranter, pubs, hoteller osv. reklamere med at de
har/bruger produkterne, ofte kan produkterne også købes det pågældende sted. Brandet har sin helt egen hjemmeside,
hvor man kan søge på både produkter/producenter.
Et andet lokalt tiltag er ”The New Forest Tour”, der tilbyder en rundtur med dobbeltdækker bus I nationalparken og de
omkring liggende landsbyer samt kysten. Billetter kan købes via nettet og den kan samtidig give rabat flere steder i
parken. Børn under 5 er gratis. Bussen kan tage cykler med (gratis) og kører flere gange dagligt i sommersæsonen.
Billetprisen inkluderer også en guidebog om parken, vandreture m.m.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Naturformidling
Ved parkens hovedindgang ligger ” New Forest Centre”, med (skiftende) udstillinger, informationer om området,
gavebutik og et lille bibliotek. Der er gratis adgang for børn under 16 år.
Og i parken er der på steder af særlig interesse placeret mobile informationssteder, med information om stedet, kort, og
hvad der har særlig interesse lige på dette sted.
Parken har en skoletjeneste og via hjemmesiden er det muligt at hente forskelligt materiale bl.a. uddannelsesmateriale,
der er målrettet til enten lærer eller elev. Der ligger også links til andre relevante hjemmesider.
60

Aktivitetstilbud og events
”The National Park Explorer” er en mobil informationsenhed, som kan opstilles ved de mest besøgte steder. På den
måde kan de besøgende tilbydes oversigtskort og særlig information om det pågældende sted. Og derved får de
besøgende mere viden om området og dets særlige kvaliteter, der kan være med til at gøre oplevelsen til noget særligt.
Der er mulighed for vandre- og cykelture samt ridning i parken.
Organisatoriske og finansielle rammer
New Forrest National Park er Englands mindste nationalpark, ca. 388,5 km². Området fik i 2005 status af nationalpark.
50% af parken er ejet af staten, de andre 50% er privatejet. Parken har begrænsede ressourcer, så en række opgaver
udføres af frivillige, der er organiseret via det statslige ”Forest Commission”. Nationalparken administreres af New
Forest National Park Authority, som ledes af en bestyrelse på 22 medlemmer. Der er i dag ca. 70 personer ansat i
forvaltningen. Selve kerneområdet i nationalparken, den nu statsejede skov er velbesøgt af ca. 13,5 mio. gæster om året,
hvor ca. 3,5 mio. er overnattende gæster.
Den statslige skovstyrelse ”Forest Commission” administrer 2 frivillige programmer i parken. ”Frivillige ranger”, der
leder guidede ture og hjælper fastansatte samt parkens gæster. ”Bevaringsgruppen to træer”, hjælper med at rydde krat,
og sikre hede og overdrev mod at gro til. Denne gruppe arbejder fortrinsvis i vintermånederne både hverdage og
weekend. Den frivillige ordning har kørt siden 1999 og i dag er der omkring 150 aktive. Frivillige forventes at kunne
hjælpe 2 dage/måned. Som tak for hjælpen tilbydes de frivillige 4 årlige aftenmøder med lysbilleder, socialt samvær
m.m. samt en årlig julefrokost.
Udover ”Forest Commission”, så samarbejder parken også med andre organisationer, der har programmer for frivillige i
eller omkring nationalparken. Og en gang om året har de lokale myndigheder og ”Forest Commission” et fælles
arrangement i starten af marts, hvor der i en uge indsamles skrald.
Sammenfatning
Der er i denne nationalpark et stort fokus på dels naturen og kulturarven i nationalparken samt et stort netværk af
frivillige, der er tilknyttet nationalparken. Både nationalparken og det lokale samfund har fokus på at udvikle stærke
brands, der knytter sig til lokalområdets produkter og særlige kvaliteter. Denne fokusering har ført til en række
forskellige tiltag. Et af initiativerne er “Forest Friendly Farming”, et projekt, der forsøger at hjælpe både landbrug,
skovbrug og handelslivet i området, med at produktudvikle samt sælge produkterne via ”New Forest Farmer and
Producer markets”, hvor man hele året kan købe de lokale produkter og specialiteter. Et andet tiltag er ”New Forest
Marque” (lokalt produkt brand). Producenterne er certificeret og det enkelte produkt skal godkendes for at blive en del
af sortimentet. Mange lokale restauranter, pubs, hoteller osv. støtter op om ordningen og reklamere med at de anvender
produkterne. Ofte kan produkterne også købes det pågældende sted. Begge tiltag har en hjemmeside, hvor man kan søge
på både produkter/producenter.
Hjemmesiden
Hjemmesiden har mange ting at tilbyde, oversigt over årets aktiviteter, interaktive kort, planlæg dit besøg, hvor kan man
sove og spise, en årlig foto konkurrence, uddannelsesmateriale, parkens historie, dyreliv og natur osv.
Kilder
www.new-forest-national-park.com
www.newforestnpa.gov.uk
www.thenewforest.co.uk (turismehjemmeside)
www.newforestproduce.com/where_to_buy.html
www.forestry.gov.uk/forestry/infd-6a5l9j (inddragelse af frivillige)
www.skovognatur.dk/Udgivelser/2009/Nationalparkidekatalog.htm
Rapporten Rapporten Destination Djursland
61

North York Moors
Nationalparken ligger i Nordengland og dækker et område på 1.436 km².
Parkens formål
Er dels at bevare og forbedre den naturlige skønhed, vilde dyr og kulturarv i området, og at fremme mulighederne for at
forstå og nyde de parker 'særlige kvaliteter ved offentligheden. Hvis der opstår konflikt mellem disse to formål, så
kommer naturbevarelsen i første række. National Park Myndigheder har også pligt til at fremme den sociale og
økonomiske velfærd i deres lokalsamfund.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
I nationalparken finder man de største uberørte hedeområder i hele England og Wales. Disse områder dækker 34% af
nationalparken og størstedelen af områderne er privatejet og bruges bl.a. til jagt og får. Heden har stor betydning for
diversiteten i områdets dyreliv og er en vigtig indtægtskilde for den lokale økonomi.
Omkring 42% af parken er dækket af landbrug, nogle steder dyrkes jorden og andre steder græsser kvæg og får. Der er
fra nationalparkens side fokus på at styrke det lokale samarbejde med landmændene for at opnå en bæredygtig drift, der
også tager hensyn til naturen og dyrelivet i området. Omkring 22% af nationalparken er dækket af skov og man
tilstræber en drift som både tilgodeser produktion, men samtidigt har fokus på bevarelse og rekreative muligheder. I
nationalparken findes der også en lang række historiske bygninger og monumenter. Ved kysten kan man opleve de
stejle klipper, sandstrande og gamle havnebyer. En af parkens kvaliteter er at den er geografisk nemt tilgængelig for
mange mennesker og ligger i nærheden af tætbefolkede områder. I 1991 boede der 24.692 mennesker indenfor
nationalparkens område (1991 Census).
Dynamiske udviklingsfaktorer
Udvikling og salg af lokale specialiteter
Hovederhvervet i området er turisme, hvilket betyder at en stor del af de turistrelaterede jobs er sæson prægede. Og
områdets største virksomhed er “Boulby Potash Mine” med 800 ansatte.
Der er fra parkens side et stort fokus på et lokalt samarbejde med både landmænd og virksomheder, for at udvikle
områdets lokaløkonomi. Via nationalparkens hjemmeside er der linket til en lokal produkt guide, med mere end 100
lokale producenter af mad, drikke og lokale specialiteter samt mere end 120 kunsthåndværkere i området
(inspiredby.moors.uk.net). Via parkens hjemmeside er der også henvisninger til en række forskellige projekter, der er
sat i gang for at være med til at understøtte de lokale virksomheder og hjælpe dem med at udvikle nye bæredygtige
koncepter og produkter bl.a. ”Sustainable Development Fund” – lokale tilskud til lokale projekter med fokus på
projekter der fremmer sociale, miljø eller økonomiske forhold i Nationalparken. Der er årligt £180,000 i puljen til
projekter der er lokalt forankret og fremmer en mere bæredygtig livsstil i området eller er med til at bevare og fremme
forståelsen for national parkens værdier.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Visitor management
Et af parkens formål er at være med til at udvikle og understøtte de lokale virksomheder og den lokale økonomi.
Gennem attraktioner, butikker og boliger, besøgende giver en indkomst og et udkomme for lokale arbejdsgivere og
landmænd. Parkens ledelse arbejder for at fremme parkens oplevelser og give de besøgende en forståelse for områdets
naturmæssige kvaliteter, så områdets turisme kan udvikles på en bæredygtig måde, der også tilgodeser naturen og
områdets dyreliv. Det sker f.eks. via information til de besøgende, tydelig skiltning, offentlige parkeringspladser og
toiletter samt Ranger Service, der kan være med til at hjælpe de besøgende og sikre at parkens regler overholdes.
62

Aktivitetstilbud og events
I eller omkring parken er der mange forskellige tilbud der henvender sig til turisterne bl.a. vandre-, cykel-, rideture samt
mulighed for fiskeri og fuglekikning. Ved kysten er der også mulighed for strandliv og forskellige typer af sejlsport.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
The North York Moors har siden 1952 været udpeget til nationalpark. Området dækker 1.436 km² og har 2.268 km
offentlige stier og en lang kystlinje. Nogle af de kvaliteter, der betød at området blev udpeget til nationalpark var dels
de mange forskellige naturtyper og at området var let tilgængeligt for de tætbefolkede områder i nærheden af
nationalparken.
Nationalparken har årligt ca. 6,3 mil. besøgende, der tilsammen tilbringer mere end 9 millioner dage i området (2007
STEAM Report). 92% af de besøgende kommer i egen bil, hvilket belaster området og naturen.
Nationalparkens bestyrelse har 12 medlemmer der er udpeget af lokale myndigheder og 10 medlemmer der er udpeget
af ” the Department for the Environment, Food and Rural Affairs”. Nationalparken ejer mindre end 1% af det område
der er udpeget til nationalpark. Omkring 80% af området er privatejet (primært jagt og landbrug).
Nationalparken er udpeget ” European Special Protection Area” for en række rugende fugle og området har også en
særlig videnskabelig bevågenhed i forbindelse med bevarelse af hedens vegetation.
Forvaltningsplaner
Parkens Management Plan dækker en 10-årig periode, men visionen er at man også prøver at tænke 40-50 år frem i
tiden. I 1996 opfordrede man, via en særudgave af lokalavisen, alle lokale beboere, myndigheder, interesse
organisationer, foreninger m.m. til at give deres bud på visionerne for parkens fremtid. Der kom en bred respons, men
mange udtrykte en modstand mod forandring og et ønske om at bevare og værne om landskabets kvaliteter og det lokale
særpræg, værdier der var med til at gøre dette område til noget særligt. Tilbagemeldingerne blev bl.a. brugt i forbindelse
med udviklingen af Management Plan 2004.
Administration og borgerinddragelse
Et af de nyeste projekter er The North York Moors, Coast & Hills LEADER Programme, der vil finansiere projekter
som fokuserer på 3 brede temaer – bæredygtighed, bevarelse, samt fornyelse og udvikling af landsbyer. Projektet har i
perioden 2009-13 en pulje på £2.6million til projekter der tilgodeser landsbyer i yderkantsområder. Projektet har sin
egen hjemmeside www.moors.uk.net/leader.
Sammenfatning
North York Moors er med ca. 6,3 mil. besøgende/år, der tilsammen tilbringer mere end 9 millioner dage i området, en af
Englands mest besøgte nationalparker. Parkens formål er dels, at bevare områdets særlige natur og kulturværdier, men
også at understøtte tiltag, der fremmer lokalsamfundets sociale og økonomiske velfærd. Parken giver via ”The
Sustainable Development Fund” tilskud til lokale tiltag, der kan fremme sociale, miljø eller økonomiske forhold i
Nationalparken. Og er samtidigt et forsøg på at hjælpe lokale virksomheder med udviklingen af nye bæredygtige
koncepter og produkter. Et andet tiltag er udviklingen af lokale produkter via et samarbejde mellem landmænd og
virksomheder. De mere end 100 producenter, kunsthåndværkere og lokale specialiteter præsenteres både via en lokal
produktguide (egen hjemmeside) men også via parkens hjemmeside.
Hjemmesiden
Parken har en meget alsidig hjemmeside, der er fyldt med informationer lige fra planlæg din rejse/oplevelser i parken,
undervisningsmateriale rettet mod hhv. børn/underviser, lejerskoletilbud, transport (privat/offentlig),
overnatningsmuligheder, information om områdets særlige kvaliteter (historien, naturen, dyrelivet) forslag til ture
(vandre, cykle, ride, med hunden) og følg parkens ugleungerne i reden via webcam. Der er links til turistorganisationer
(lokalt/nationalt), andre nationalparker, ruteplanner, sjov og spil for børn (leg og få noget at vide). Hjemmesiden findes
på engelsk, tysk, fransk, italiensk, og hollandsk.
Kilder
www.northyorkmoors.org.uk
Business Support and Development Limited
North York Moors and Coast Business Advice Agency
www.here4business.co.uk
63

Northumberland - England
Nationalparken ligger i Nordengland på grænsen mellem England og Skotland og dækker et område på 1.049 km².
Parkens formål
Nationalparkens vision er at være med til at videreudvikle de velfungerende lokalmiljøer og en bæredygtig
lokaløkonomi baseret på dette steds særlige kvaliteter, kulturhistorie og biodiversitet. Et levende og arbejdende
landskab, hvor alle har en mulighed for at opleve og nyde, samt få en forståelse for områdets kvaliteter og være med til
at bevarer disse særlige kvaliteter, for fremtidige generationer.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Området har en varieret natur. Der er lavt og flad ud mod Nordsøen og længere inde i landet rejser bjergene sig. Der er
store områder dækket af hede og mose. Det meste af parken ligger over 240 m over havets overflade. Det højeste punkt
i parken er ”The Cheviot” 815 m over havets overflade.
Området er formet dels af det landbrug der gennem tiden har været i området. Der er en løbende udvikling af området
og i dag er der et samarbejde mellem landbrug, skovbrug og de private jordejere i samarbejde med Nationalparken, for
at sikre at områdets særlige natur- og kulturværdier bevares for eftertiden. Området ligger på grænsen mellem England
og Skotland og der har været udkæmpet mange krige i området. Der ligger mange historiske bygninger i parken bl.a. det
romerske fæstningsværk Hadrians Mur, der blev bygget omkring år 121 og strækker sig over 118 km.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Nationalparken er den mindst befolkede af nationalparkerne i England, med kun 2 personer pr. km². Nationalparken har
fokus på både at bevare naturen og samtidigt samarbejde med landbrug, skovbrug og jagt, der har haft stor indflydelse
på landskabet. Nationalparken har en række specialister der kan hjælpe de lokale der ejer jord inden for parkens
område.
Dynamiske udviklingsfaktorer
Oplevelsesøkonomi
Undersøgelser har vist at i områder med særlige naturkvaliteter repræsentere disse særlige oplevelser både en
økonomisk værdi og arbejdspladser for lokalområdet, som ellers kan være vanskeligt i et yderkantsområde. Det er især
produkter og virksomheder, der relatere sig de besøgende turisters ophold, som finder at landskabets kvalitet er en
vigtig faktor, da turistindustrien er en vigtig økonomisk faktor i dette tyndt befolkede område.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
I parken findes der en række informationscentre, skilte, oversigtskort, parkeringspladser, raste/picnicpladser mm.
Nationalparken ønsker at udvikle en bæredygtig turisme i området. Et eksempel på parkens bæredygtige tiltag er; hvis
man ønsker at besøge Hadrians mur, og samtidigt være med til at skåne miljøet, kan man stille bilen på en af de
offentlige parkeringsplader i parken og tage ”bussen” til muren. Køreplan kan både findes på p-pladserne og via
hjemmesiden. Der er guidede ture til bl.a. Hadrians mur, alt efter årstiden kan der være skilte om at tage særligt hensyn
til dyrelivet f.eks. i fuglenes ynglesæson. Der er en lang række afmærkede stier i parken samt forskellige forslag til
vandreture i området.
64

Eksterne samarbejdspartnere
Nationalparken indgår i en lang række både formelle og uformelle partnerskaber (47 er listet på hjemmesiden), både
nationale og lokale organisationer, virksomheder, naturbevarelse og uddannelsesinstitutioner.
Regional økonomi
Lokalbefolkningens fritidsadfærd, ønsker og krav
Personalet “rangers” er meget opmærksomme på at undgå at der opstår interessekonflikter mellem de (landmænd) der
bor inden for parkens område og turisterne. For at bevare områdets særlige natur og landskabsværdier har der i perioden
2003-05 været gennemført et græsningsprojekt i samarbejde med lokale landmænd og lodsejere. Projektet havde især
fokus på brugen af traditionelle kvægracers egnethed til at afgræsse landskabet. Projektet blev støttet af Heritage
Lottery Fund, English Nature, Natural England, The National Trust og nationalparken selv.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Allerede i 1948 blev områdets særlige natur og kulturhistorie udpeget og beskyttet og i 1956 blev Nationalparken
endelig vedtaget. Hele parken dækker et område på 1.049 km². Største delen af parken er ejet af private samt
forsvarsministeriet og the Forestry Commission. The Northumberland National Park Authority ejer kun 2,5 km² af
området.
Park myndighederne er bl.a. ansvarlige for: 1100 km vandre-, cykel, og ridestier, 259 bevaringsværdige bygninger, 432
historiske monumenter. 31 steder af særlig videnskabelig interesse, der tilsammen dækker et område på over 10.000 ha.
6 områder er udpeget til at være særligt bevaringsværdige bl.a. et fuglereservat.
En del af parkens formål er også at fremme den sociale og økonomiske velfærd i lokalsamfundet. National Park
Myndigheder har to roller: at bevare og forbedre parken, og til at fremme brugen af besøgende. En del af parkens
formål er også at fremme den sociale og økonomiske velfærd i lokalsamfundet. Disse formål giver ofte konflikter
mellem lokale og turistinteresser. Selv om fritidsaktiviteter og turisme giver mange fordele til et område, men de
bringer også en række problemer f.eks. besøgende, der går uden for stierne og dermed forsager skader på
landbrugsområder (nedtrampede afgrøder) eller løse hunde der jager får.
National Park Authority er strategiske og lokale planlægning myndigheder for parkens område. De skal yde
planlægningssamtykke til udvikling, inden for rammerne af rammekonventionen. Dette giver dem meget betydelige
direkte kontrol over del strategiske spørgsmål samt bolig- og industriel udvikling, og projektering af bygninger og andre
strukturer inden for parkens område. Lidt over halvdelen af medlemmerne i National Park Authority er kandidater fra
lokale myndigheder, der er omfattet af parken, og resten er udpeget af Secretary of State for Environment, Food and
Rural Affairs.
Sammenfatning
Parken arbejder målrettet med at bevare områdets natur og landskabsværdier, samtidigt med at man forsøger at udvikle
den økonomiske velfærd i lokalområdet. Et af parkens naturbevarende projekter er et flerårigt græsningsprojekt hvor
lokale landmænd og lodsejere blev inddraget i et forsøg hvor kvæg afgræssede en række områder og dermed var med til
at fastholde naturpræget og hindre at områder sprang i skov. Et eksempel på bæredygtig turisme er muligheden for at
stille bilen på en af parkens p-pladser og tage ”bussen” til Hadrians mur, så naturen og miljøet skånes. Undersøgelser
har vist at områder med særlige naturkvaliteter repræsentere både en økonomisk værdi og lokal arbejdspladser, som
ellers kan være vanskeligt i et yderkantsområde. Denne blanding af naturbevarelse og turistudvikling kan også give
konflikter mellem lokale og turistinteresser. Selv om turisme kan give et økonomisk løft så kan det også give problemer
når besøgende, går uden for stierne og måske tramper afgrøder ned eller løse hunde, der jager får.
Hjemmesiden
Alsidig hjemmeside, der henvender sig til både turister og de lokale. Via hjemmesiden kan man købe kort over området,
souvenirs, adgangskort (bil), guide bøger m.m. via en online shop. Man kan se parkens planlagte aktiviteter for året,
overnatningsmuligheder, info om naturen og dyrelivet mm. Tilfredshedsundersøgelse via nettet (sig din mening og
deltag i lodtrækningen om 50£ værdikupon). Til de lokale er der bl.a. fokus på månedens virksomhed, hvem skal du
kontakte hvis du har spørgsmål. Se hvad lokalområdet arbejder med og hvordan projektet understøtter nationalparken.
Der er et særligt menupunkt på hjemmesiden til landmænd og jordejere.
Kilder
www.northumberlandnationalpark.org.uk
www.skovognatur.dk/Udgivelser/2009/Nationalparkidekatalog.htm
65

Loch Lomond and the Trossachs - Scotland
Nationalparken dækker et område på 1.865 km² og har en grænselængde på 350km.
Parkens formål
• At beskytte og fremme natur- og kulturværdier i området.
• At støtte en bæredygtig udnyttelse af områdets ressourcer.
• At fremme offentlighedens forståelse for og udnyttelse af områdets særlige (rekreative) værdier
• Af fremme en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling af området i forhold til lokale interesser.
Ydre betingelser
Området har en særlig værdi som følge af de meget afvekslede landskabsformationer, fra sletteområder i syd til høje
bjerge mod nord. Nationalparken er rig på søer, floder og vådområder og her findes det største indlands-vådområde i
Storbritannien, der samtidigt er et vigtigt vandreservoir for det centrale Skotland. Store arealer er dækket med eng, hede
og skov. Der findes en række værdifulde gamle egeskove og moseområder parken findes der bl.a. 20 bjerge, som er
mere end 900m høje.
Parken arbejder med en integreret arealforvaltnings ordning for at opretholde og forbedre natur- og kulturværdierne i
området. Landskabet er gennem generationer formet af de mennesker der har levet i området og dyrket jorden, og i dag
udgør landbrugsarealerne ca. 55% af parkens samlede område. Det varierede landskab fra bjerge og hede til hav- og
kystmiljøet betyder at parken rummer en stor biodiversitet og der er mulighed for at opleve mange forskellige typer af
planter og dyr. Nogle af de dyr man som besøgende kan opleve er odderen, fiskeørnen og urfuglen. Der er også
mulighed for at se det røde egern, kronhjorte, dådyr og eksotiske Sika hjorte, der har forvildet fra de tilstødende
områder, er også set i parken.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Landdistrikterne står over for mange udfordringer, lige fra behovet for billigere boliger til vidtgående ændringer af
landbruget. Landbruget er hovedsageligt ekstensivt fåreavl, lidt kvægproduktion, og de afgræssede landbrugsarealer er
et væsentligt kulturlandskabselement. National Parkens ledelse arbejder tæt sammen med lokalsamfundet for at sikre en
dynamisk og bæredygtig fremtid for de 15.600 mennesker lever i National Parken (2001 folketælling).
Nationalparkens ledelse har stort fokus på at være med til at bidrage til lokalområdets økonomiske udvikling og
arbejder tæt sammen med turist- og andre lokale virksomheder og understøtter innovative tiltag til lokalt at opbygge en
bæredygtig industri. I lokalsamfundet har den øgede turisme har skabt bedre økonomiske rammer for lokal
befolkningen og en række af de lokale virksomheder har øget det lokale samarbejde som følge af nationalparken
(turisme, transport).
Et af de projekter som nationalparken arbejder på er at udvikle en bæredygtig turisme i området og som det andet
naturområde i Skotland, modtog nationalparken i 2008 den internationalt anerkendte ”Europarc Sustainable Tourism
Charter Mark”, som tildeles beskyttede områder, der støtter bæredygtig turisme - turisme, der bidrager til den lokale
økonomiske udvikling og samtidig bevare områdets naturlige og kulturelle ressourcer.
Et andet af parkens projekter ”KIT-OUT Parkordning” (viden, innovation og teknologi i) blev oprettet i 2007 som en
måde at hjælpe turistvirksomheder i og omkring nationalparken få adgang til en række nye teknologier. Partnerskabet
bag ordningen er Scottish Enterprise, Glasgow Caledonian Universitet og nationalparkens ledelse. Ordningen er delvis
finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og den skotske regerings ekspertise, viden og innovation
Transfer Programme (SEEKIT). De deltagende virksomheder har nydt godt af nyskabelser inden for IT og
66

kommunikation, fødevarer, bæredygtigt design og konstruktion og vedvarende energiteknologier, til at udvikle den
enkelte virksomhed.
Der er også mentorordningen ”The Trossachs Erhverv & Rural Mentor-ordning”, en innovativ landdistrikt business
mentor ordningen, der blev lanceret i 2007, med det formål at hjælpe og støtte folk, der tænker på at oprette en
virksomhed i området. ”VILKÅR” er et andet forum-baserede websted (www.ruralmentoring.com) med fokus på
hvordan man bedst kan hjælpe iværksættere med at øge deres succeser, adgang business artikler, faktablade, lokale
nyheder eller man kan sende spørgsmål og kommentarer til de øvrige medlemmer.
Et andet eksempel på nationalparkens projekter er workshops for de lokale kvinder, der sælger kunsthåndværk og
design. Formålet var at give kvinderne mulighed for at danne netværk og udveksle erfaringer og derigennem at fremme
det lokale håndværk og sætte fokus på de økonomiske muligheder.
Links med fokus på erhvervslivet Scottish Enterprise Business Gateway (www.bgateway.com); VILKÅR website
(www.ruralmentoring.com)
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
I parken er der et bredt udvalg af aktivitetstilbud – vandreture, mountainbike, ridning, golf, forskellige former for
sejlsport (båd, kano, kajak, windsurfing). Området er meget besøgt, og der er f.eks. registreret 4.000 både i søområdet.
Der er også aktiviteter og lokale initiativer bl.a. undervisningsprogrammer om naturen med fokus på lokale folkeskoler
og undervisning i traditionelt håndværk.
Interaktiv formidling
Det private firma Traveltape Diskovery Ltd. Har en hjemmeside hvor man kan downloade information og historier fra
16 områder i Skotland. Hvert område har en gratis information og efterfølgende historier og guides er 1-10 min lang og
koster 2-3 kr. Det er MP3 filer, der betales online. I forbindelse med det enkelte område kan lokale virksomheder få vist
deres link, hvis de har sponseret konceptet.
På nationalparkens hjemmeside ligger interaktive kort over området, med mulighed for at vælge f.eks.
informationscentre, historiske områder, vandreture osv. samt et link til VisitScotlands lokale hjemmeside (overnatning,
spisesteder osv.)
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Nationalparken blev grundlagt i 2002 og dækker et område på 186.500 ha – en del af området er privat ejet af National
Trust for Skotland 2.173 ha søer og landbrugsareal. Inden for nationalparkens område lever der 15.600 mennesker i
mindre byer og landsbyer (2001 census).
I perioden sommer 2002 – marts 2003 var der 250.000 besøgende (parkens hovedindgang). Parkens beliggenhed
betyder at omkring 50 % af Skotlands befolkning bor inden for en times kørsel fra National Parken.
Nationalparken beskæftiger ca. 130 medarbejdere fordelt på:
National Park Rangers: der formidler og passer på naturen samt hjælper de besøgende. Tilbyder derudover gratis
undervisning til både skoler og grupper
• Besøgscenterets personale: byder velkommen og informerer folk om parken;
• Bæredygtige udviklingsprojekter: arbejder med de langsigtede udviklingsplaner;
• Opsynspersonale: hjælpe folk til at bruge parken på en sikker og ansvarlig måde;
• Koordinationspersonale: der opbygger partnerskaber med den lokale befolkning;
• Planlæggere: organisere lokale udviklingsplaner og kontrollere udviklingen;
• Business Service: støtte til organisationer aktiviteter.
Forvaltningsplaner
Det er et nationalt lovgivningskrav at der udarbejdes en forvaltningsplan der kan understøtte parkens 4 hovedformål.
Planen revideres hvert 5 år. For at sikre lokal inddragelse, er der nedsat en række arbejdsgrupper med fokus på centrale
temaer – fiskeri, landbrug, forvaltning af hjorte og skov. Derudover så har nationalparken nedsat ”National Park
Planlægning Forum” for at gøre det lettere for lokalbefolkningen, at blive involveret i nationalparkens planlægning.
Dette forum giver mulighed for:
• At høre og inddrage offentligheden, udviklere og andre interesserede lokale grupper og organisationer om
planlægning spørgsmål;
• At fungere som et redskab til uformel drøftelse og høring om den første National Park Local Plan og beslægtede
planlægning spørgsmål og
• At udveksle synspunkter og erfaringer og drøfte idéer til at forbedre nationalparken.
Frivilligt arbejde
Parken inddrager mange frivillige i parkens arbejde. Formålet er, at etablere et frivilligt netværk, af både enkeltpersoner
og organisationer der på forskellig vis kan hjælpe nationalparken.
67

Sammenfatning
Der er fra parkens side et stort fokus på at skabe en forbindelse til lokalsamfundet og fremme en bæredygtig udvikling,
der forbedrer livskvaliteten i lokalsamfundet og samtidigt bevarer de lokale traditioner. Det gøres bl.a. i form af en
række forskellige projekter for erhvervslivet og iværksættere, som understøtter og styrker det lokale særpræg samtidigt
fremmer innovation og iværksætter interessen. Nogle af projekterne tager udgangspunkt i forskellige innovative
mentorordninger, der fokuser på at vejlede og støtte folk, der overvejer eller er i gang med at starte virksomhed i
lokalområdet. Bæredygtig turisme, er et andet af parkens fokusområder, hvor man ønsker at lære både lokale og turister
om parkens unikke kvaliteter og udvikle en turisme industri, der tager hensyn til naturen og miljøet. I lokalsamfundet
har den øgede turisme har skabt bedre økonomiske rammer for en del af de lokale beboere, samt transport- og
turistvirksomheder i området.
Hjemmesiden
Hjemmesiden henvender sig både til de lokale og til turisterne, der planlægger at besøge parken og gerne vil vide mere.
Den indeholder mange praktiske informationer, der kan være nyttige for de besøgende, bl.a. information om området,
historie, naturen og dyrelivet, aktiviteter til lands, til vands og til børn, undervisningsmateriale, kort, brochurer,
aktivitetskalender, nationalpark Centrenes faciliteter, og en oversigt over samarbejdspartnere. På forsiden ligger en
aktivitetskalender for området, der løbende opdateres med events og aktiviteter. Hjemmesiden har mange tilbud i
forhold til undervisning på flere niveauer opdelt på elev/lære og mange relevante links, der emnemæssigt dækker bredt.
Det er muligt at hente information lige fra en turistfolder og til forskningsresultater og rapporter.
Der ligger mange informationer til de lokale og det lokale erhvervsliv.
Kilder
www.lochlomond-trossachs.org/
www.skovognatur.dk/Udgivelser/2009/Nationalparkidekatalog.htm
Kvistgaard Consult; Udenlandske nationalparker
68

Lahemaa National Park – Estland
Nationalparken ligger i det nordlige Estland, ud mod den finske bugt og dækker et område på 725 km² (hvoraf de 251
km² ligger ude i havet).
Parkens formål
Er at udforske og undersøge nationalparkens økosystemer, som baggrund for naturbeskyttelse og sikre stabile
økosystemer og vedligeholdelse af kulturarven. Samt at udarbejde retningslinjer for besøgende og overvågning samt at
sponsere uddannelse inden for naturbeskyttelsesområdet, arrangere introduktion til nationalparken og fremme ideer der
fokuser på naturpleje.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Nationalparken blev grundlagt for at beskytte det smukke og karakteristiske kystlandskab i det nordlige Estland.
Området har fået sit navn efter de fire karakteristiske halvøer (Juminda, Pärispea, Käsmu og Vergi) der er adskilt af
bugtene Kolga, Hara, Eru og Käsmu.
Ude ved kysten findes der nogle steder hvor floderne løber ud i bugten fine sandstrande, den største og mest kendte
strand med et bælte af klitter bag sig, er placeret ved byen Võsu. Byen blev grundlagt i det 19. århundrede og er et af de
ældste sommerresorts i det nordøstlige Estland. Voldsomme storme har i de seneste årtier har eroderet kysten og ødelagt
dele af stranden. Flere tidligere fisker landsbyer, såsom Altja og Vainupea, fungerede i sovjettiden som sommerressorts.
Omkring 70% af området er dækket af skov, men man kan også opleve områder med hede, mose og enge. Omkring
Koljaku findes der store områder med sumpskov. I nationalparken lever der brune bjørne, ulve og los. Ude ved kysten
findes store områder hvor man alt efter årstiden kan opleve store flokke af trækfugle.
Kulturlandskabet viser spor af nogle af de ældste rester af tidlig beboelse i området. i den vestlige del af nationalparken
ligger den lille landsby Muuksi, hvor man kan se de 1000 år gamle ruiner af et forsvarsanlæg, der skulle beskytte mod
svenske og danske angreb. I området kan man også se rester af endnu tidligere bosættelser fra omkring år 500 f.kr.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
Nationalparken er en af de største turist attraktioner i Estland. Mange af de besøgende kommer i egen bil, men der er
også mange firmaer der dagligt tilbyder pakketure/arrangementer fra Tallin, hvor man kan udforske parken på en række
endagsture enten til fods eller på cykel.
I nationalparken er der et stort net af stier og vandre ruter, der kan lede en rundt i området. Nær landsbyen Altja ligger
det eneste geologiske friluftsmuseum i Estland, hvor det er muligt at se nogle af de forskellige klippeformationer, der
findes i området.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Nationalparken er etableret i 1971, som den første nationalpark i Sovjetunionen. Parken er placeret i det nordlige
Estland og blev oprettet for at beskytte de karakteristiske Nord-estiske landskaber og områdets rige kulturarv, samt for
at bevare kulturlandskabet der gennem århundreder er formet af samspillet mellem mennesker og natur.
Oprindeligt var parkens område på omkring 440 km², men senere er parken udvidet mod syd og dækker i dag et område
på 725 km² (hvor af 251 km² ligger ude i havet).
Nationalparken var etableret efter retningslinjerne “the 10th general Assembly of IUCN in 1969” der handler om at
bevare, beskytte, vedligeholde og fremme landskaber, økosystemer, områdets natur- og kulturarv og historiske
monumenter i et specifikt område af Estland.
69

Sammenfatning
Nationalparken blev grundlagt for at beskytte det smukke og karakteristiske kystlandskab i det nordlige Estland. En af
de lidt usædvanlige ting ved denne nationalpark er at ca. 35% af nationalparkens område ligger i havet. Parken er en af
Estlands største turist attraktioner og mange af de besøgende er endags turister fra Tallin, som enten kommer i egen bil,
eller på en af de mange forskellige arrangerede ture. Mange af de cykel- og vandre stier, der er i parken er planlagt så
man i løbet af en enkelt dag kan opleve flere forskellige ruter. Der arbejdes på at udvikle en bæredygtig turismeindustri
i området f.eks. flere overnatningsmuligheder, men nationalparkens fokus er primært på naturbevarelse og naturpleje.
Hjemmesiden
Hjemmesiden findes på estisk og på engelsk. Der er information om parkens besøgscenter, åbningstider og det
slideshow der vises. Man kan finde information om landskabet og områdets historie, og de afmærkede stier samt hente
kort over området. Der linkes til information om overnatning, restauranter, barer og en vejrudsigt. En del af
henvisningerne virker ikke. Hjemmesiden kan hjælpe med information om nationalparken og naturen, men er ikke så
bredt fokuseret som f.eks. hjemmesiden til af de engelske nationalparkers er.
Kilder
www.lahemaa.ee/?id=670 (nationalparkens hjemmeside)
www.estonica.org/eng/lugu.html?kateg=10&menyy_id=529&alam=71&tekst_id=530
www.estlandia.de/en/tourism-estonia/hiking/lahemaa-national-park.html
70

Camargue Regional National Park - Frankrig
Nationalparken ligger i området Provence-Alpes-Côte d'Azur, i Sydfrankrig og dækker et område på 820 km².
Parkens formål
• At udvikle området økonomisk, social tog kulturelt, med et overordnet fokus på miljøet.
• At beskytte områdets natur- og kulturarv
• At formidle en viden om og tilbyde en service til parkens besøgende
• Undervisningstilbud og aktiviteter for skoler både inden for parken og de omkringliggende områder.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
The Camargue er en af Frakrigs 44 regionale naturparker, hvis formål er at bevare og beskytte det karakteristiske
landskab og den lokale kulturhistorie i området, samtidigt er et af parkens vigtigste fokuspunkter miljøbeskyttelse og en
bæredygtig udvikling af det omgivende lokalsamfund.
Nationalparken der blev grundlagt i 1970, er en del af Vesteuropas største floddelta med saltmarsk og laguner..
Omkring en 1/3 del af Camargue er enten søer eller marskland, og det centrale område omkring kystlinjen ved Étang de
Vaccarès har siden 1927 været en beskyttet regionalpark i erkendelse af områdets betydning for fuglelivet, dette område
blev i 1972 en del af nationalparken. Området er hjemsted for mere end 400 fuglearter bl.a. flamingoen, er også er kendt
for sine hvide heste og sorte kamptyre. Vegetationen i området har tilpasset sig til de meget salte forhold i området.
Landskabet i nationalparken er gennem de sidste 10.000 år formet dels af vandet (havet og floderne) i området og den
lokale vegetation, samt de menneskelige aktiviteter, der gennem århundreder har været den største forandringsfaktor.
Mennesker har levet og ændret landskabet gennem århundreder, med dræning, kanaler, rismarker og saltproduktion,
Den nordlige del af området er primært landbrugsområde. Områdets ændres og påvirkes af Rhône floden, der årligt
transportere enorme mængder mudder med sig (helt op til 20 million m³ årligt) ud til havet, - tendens at kystlinjen
langsomt rykkes /vokser ud i havet efterhånden som materialet aflejres. F.eks. var byen Aigues-Mortes oprindeligt
bygge ved kysten, og i dag ligger den 5 km inde i landet. Der er kun få større byer I området.
Parken deltager i en lang række udviklingsprojekter af landskabets naturværdier og infrastruktur. Det er bl.a. projekter
som skovrejsning, hvor parken har bidraget med 160.000 træer, der er solgt med tilskud til de lokale jordejere.
Nedgravning af højspændingsledninger, rådgivning og vejledning til de lokale i forbindelse med byggetilladelser, og
konvertering af landbrugsejendomme til turistovernatning osv.
Kulturhistorie
I perioden september 2003 til maj 2004 gennemførte nationalparken en forundersøgelse af områdets kulturelle og
arkitektoniske arv og i den forbindelse blev 690 bevaringsværdige bygninger og monumenter registret, beskrevet og
fotograferet samt indført i parkens database MISTRAL.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Befolkningssammensætningen har altid været blandet i dette område. Udover den oprindelige befolkning er der større
jordejere fra Paris, Marseille og Lyon, men også mange andre befolkningsgrupper har bidraget til den økonomiske
udvikling af deltaet. Sidst i det 19 århundrede tiltrak saltproduktionen immigranter fra Grækenland, Italien og Armenien
og landbruget har traditionelt beskæftiget folk fra Spanien og Nordafrika. Der kommer årligt også en del sigøjnere på
deres årlige pilgrimstur til Saintes-Maries-de-la-Mer.
Ydre - påvirkelige betingelser
Infrastruktur / tilgængelighed
En ting er at besøge området, noget helt andet er at leve i det barske klima, hvor det altid er blæsende og meget varmt
om sommeren. Målt i areal er det Frankrigs største kommune, men det er også med 2 indbyggere pr. km², et meget tyndt
befolket område. I alt bor der ca. 7.000 mennesker inden for parkens område. Infrastrukturen i området er mangelfuld
71

og der er kun ganske lidt offentlig transport. Beliggenheden ved havet og markslandet betyder at indbyggerne altid lever
med truslen om oversvømmelse. Områdets lokalbefolkning er stærkt afhængt af turisme, der er hovederhvervet.
Dynamiske udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Et af parkens formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion, der tager hensyn til miljøet og den omgivende
naturs særlige kvaliteter og værdier. Det generelle princip i området er at landbrugene indgår en 5-årig kontrakt (a
Contrat Territorial d'Exploitation (CTE) / State-backed contracts) med det formål at få landbruget til at benytte
bæredygtige dyrkningsmetoder, der tager hensyn til miljøet og det omgivende landskab, mod at staten erstatter/dækker
de omkosningstab der måtte være ved denne model. En aftale af den type er især en fordel for de landmænd, hvor
landbruget er primært eller sekundært erhverv. En aftale består af 3 dele: en analyse af det specifikke landbrug, en
beskrivelse af dyrkningsmetoder/driften og en kontrakt der i detaljer beskriver de ønskede
produktionsmetoder/forbehold fokus på bæredygtigheden f.eks. at man bruger biologisk i stedet for kemisk
insektbekæmpelse, mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stedet for kemisk eller at man planter særlige hegn. Det er muligt at
få en landbrugskonsulent til at hjælpe med at udarbejde en sådan ansøgning.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Fritidsliv og – tilbud
Der findes en lang række forskellige tilbud alt efter hvornår på året man besøger området. I juli annonceres der f.eks.
med international foto festival, hesteshow, musikfestival og tunfiskekonkurrance, men hver eneste måned er der
forskellige aktivitetstilbud til parkens besøgende.
Naturformidling
Hjemmesiden indeholder meget information om hvad parken gør i forbindelse med naturgenopretning og naturbevarelse
Det kan f.eks. være projekter som genopretning af kystklitter, bekæmpe inversive arter, parken tager aktivt del i at
udvikle og implementere management planer for 5 særligt udvalgte områder uanset ejerforhold (ejet af staten,
nationalparken eller the Conservatoire du Littoral), der tilsammen udgør 0.9% af nationalparken. Det kan også være
projekter som at kortlægge områdets flora og fauna, et projekt der startede i 1996 og i 2003 blev resultaterne lagt i en
særlig database, der derved har gjort det muligt efterfølgende at kortlægge behovet for at beskytte særligt truede arter
”på en officiel rødliste” og efterfølgende har registreringerne været brugt til at fastlægge områdets biodiversitet i
forhold til Frankrig generelt og områdets oprindelige natur.
Visitor management
Nationalparken forsøger bl.a. via hjemmesiden at gøre opmærksom på nogle af de interessekonflikter, der kan være
mellem parkens forskellige brugere. Et af eksemplerne er konflikten mellem turisme og beskyttelse af områdets dyreliv.
Derfor arbejdes der for at udvikle en bæredygtig turisme, baseret på en respekt for områdets naturværdier. Men
dyrelivet og især fuglene er om vinteren og foråret særligt følsomme over for forstyrrelser, og det er derfor af største
betydning at turisterne i disse perioder respektere disse forhold. Andre eksempler på interessekonflikter er flamingoer
og rismarker og myg, mennesker og miljøet.
Man forsøger bl.a. at styre turiststrømmen ved at udvikle stisystemerne i parkens mindre sårbare områder, opstille
udkikstårne og tilbyde guidede temature hvor specialister fortæller om emnet.
Eksterne samarbejdspartnere (link via hjemmesiden)
Det fremgår af hjemmesiden at parken har en række forskellige partnere;
• Financial partners: the State, the Provence-Alpes-Côte d'Azur region, the Bouches-du-Rhône department, and the
authorities of Arles and Saintes-Maries-de-la-Mer
• Institutional partners: the Ministry of the Environment, the Fédération des Parcs Naturels and the Association
Régionale pour l'Environnement (ARPE)
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Nationalparken der er en af de ældste parker i Frankrig, blev grundlagt i 1970 og dækker et område på 820 km², hvoraf
en del af området ligger ude i havet. Parkens område dækker 60% af Rohne Deltaet. Nationalparken har 37 fastansatte.
Forvaltningsplaner
Hvert femte år skal nationalparken udarbejde et kort, der viser ”land use” og lave en sammenfatning af den udvikling,
der er sket siden sidst. Og hver 10ende år skal parkens forvaltningsplan revideres, denne plan er juridisk bindende og
fastlægger også myndighedernes ansvar.
Kerneområderne i forvaltningsplanerne er en harmonisering af landbrug og miljøpolitikken, samt en kontrol af de
fastlagte standarder for miljøbeskyttelse og vandmiljøplaner. Parken har ingen juridisk magt, men forhandles lokalt via
en række forskellige udvalg. Parkens ledelse har også fokus på løbende dataindsamling af en række forskellige
kerneområder, da man har erfaring for at beslutningernes kvalitet hænger sammen med beslutningsgrundlaget. Når en
72

strategi er vedtaget så udarbejdes der en handlingsplan, så parken kan søge om finansielle midler lokalt, nationalt eller
EU.
Sammenfatning
Parken har stort fokus på naturbevarelse, og at udvikle en bæredygtig turisme i området, da turismeerhvervet har stor
økonomisk betydning for lokalbefolkningen. Et af parkens formål er at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion, der
tager hensyn til miljøet og naturen. Et af midlerne er at få landbrugene til at indgå en 5-årig kontrakt med det formål at
få dem til at benytte bæredygtige dyrkningsmetoder, som tager hensyn til miljøet og det omgivende landskab, mod at
staten erstatter de økonomiske tab i forbindelse med omlægningen. Aftalen indeholder en analyse af det specifikke
landbrug, en beskrivelse af driften og en detaljeret beskrivelse af de fremtidige produktionsmetoder f.eks. at man bruger
biologisk i stedet for kemisk insektbekæmpelse, eller planter særlige hegn. Det er muligt at få en landbrugskonsulent til
at hjælpe med at udarbejde en sådan ansøgning. Man er fra parkens side meget opmærksom på at der er en række
forskellige interessekonflikter mellem lokale, turister og miljøfolk og man prøver bl.a. via parkens hjemmeside at sætte
fokus på naturbeskyttelsen i forbindelse med disse konflikter.
Hjemmesiden
Hjemmesiden henvender sig primært til parkens gæster og findes på fransk, engelsk og italiensk. Men der er særlige
menupunkter der henvender sig til lokale og landmænd bl.a. med information om hvis man ønsker at være frivillig,
deltage i naturbevarelse, sponsere flamingoen, være med til at opbygge fuglereservatet, links til lokale foreninger og
uddannelsesprojekter. Hjemmesiden er meget informativ uanset om man ønsker at planlægge sit besøg eller at få en
større viden og forståelse af områdets særlige natur. En aktivitetskalender, samt links til turistkontorer,
overnatningsmuligheder, restauranter, kort (kan downloades) og forskellige informationsfoldere. Der er fokus på at få
formidlet forskellige naturbeskyttelsestiltag, samt eksempler på interessekonflikter f.eks. flamingoer og rismarker; myg,
mennesker og miljøet og turisme og beskyttelse af dyrelivet.
Kilder
www.parc-camargue.fr/English/index.php?callback=loadcpage&page_id=333&site_id=3
www.languedoc-france.info/07020201_camargue.htm
73

Parc Naturel Régional du Périgord-Limousin
Naturparken ligger i den franske region Aquitaine et Limousin og dækker et område på 1.800 km².
Parkens formål
De primære målsætninger er:
• At bevare og forbedre den biologiske diversitet
• At støtte og videreformidle forskningsprogrammer (bedre naturforståelse)
• At forvalte landskabet så det traditionel landskab bevares bedst muligt
• Fokus på at bevare den kulturelle og arkitektoniske identitet
• Øget turisme i samarbejde med lokal befolkning og det særlige landskab
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Området er karakteriseret ved at være meget kuperet med mange bakker og dale, der er nationalt anerkendt for de
landskabelige værdier og for områdets væsentlige kulturarv. De nærtliggende bjerge tilfører store mængder vand til
området, så søer, moser og floder er karakteristiske landskabselementer. Landbrugsområderne udgør ca. halvdelen af
området, men der er også store sammenhængende skovområder. Store dele af området indgår i det franske Natura 2000
netværk. Der bor omkring 50.000 mennesker, fordelt på 6 landsbyer (Saint-Junien, Aixe-sur-Vienne, Nexon, Saint-
Yrieix-la-Perche, Thiviers, Brantôme) inden for parkens område.
Naturparken ligger mellem to klimazoner og påvirkes både af et maritimt og semikontinentalt klima, hvilket giver
grundlag for en stor og varieret biodiversitet i området.
Kulturhistorie
Interaktion mellem menneske og landskab har afsat aftryk som borge, små landsbyer, kirker, herregårde, møller. Dertil
kommer dræning og opdyrkning af fugtige områder og skovtilplantning på næringsfattige jorde. Særligt skovene har
været udsat for menneskelig påvirkning. I dette område har kastanietræet traditionelt været brugt til bebyggelse,
håndværkserhverv og i lokale retter.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Landbrug er det primære erhverv i området med vægt på opdyrkede arealer og kvæg, men turismeindustrien er i en
løbende udvikling og repræsentere en vigtig indtægtskilde for lokalbefolkningen
Aktivitetstilbud og events
Parken tiltrækker mange turister, pga. et stort meteorkrater, dannet for mere end 10 mio. år siden.
I parken findes 2 besøgscentre. Et med fokus på naturen og et med fokus på udstillinger, og stande hvor lokale kan
udstille og sælge produkter.
Parken har til formål at bevare og udvikle de kulturskabte landskaber, med et særligt fokus på områdets kulturarv og
tilbyder i den forbindelse en lang række forskellige arrangementer som f.eks. årlige temamøder om kulturarven for børn
(guidede ture, workshops, konferencer). En national gourmet uge (børn, introduceres til egnsspecifikke produkter og
retter og besøger også de gårde hvor tingende produceres). Turistmandage i vinterperioden, hvor fagpersoner holder et
indlæg om et bestemt emne (naturformidling), gratis adgang. I perioden (marts-november) kan man i Weekenderne
tilmelde sig oplevelses ture med forskellige temaer og astronomi-nætter. Der afholdes mange forskellige fester
(karneval, religiøse fester, byfester) i løbet af året. Man har fra parkens side planer om at etablere haverestauranter,
konference- og underholdnings(teater) sale i forbindelse med besøgscentrene.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
74

Parken ligger centralt i Europa, og er præget af interaktionen mellem menneske og miljø og en stor kulturel udveksling
med mange historiske monumenter i området. Périgord-Limousin blev udpeget som regional naturpark i 1998.
Forvaltningsplaner
De regionale naturparker udpeges for 10 år af gangen. I forbindelse med udpegningen underskrives der en kontrakt med
vedtægter for naturparken. Det betyder at der kan være restrektioner for brug af området, til gengæld så kan
lokalsamfundet markedsføre sig som en del af større projekt med fokus på natur og kulturarv. Det gør det også lettere at
søge midler til nye projekter.
Finansieringsmuligheder
• Den regionale naturpark at finansiere en række forskellige initiativer
• Midler fra miljøministeriet og lokale myndigheder
• Nogle af initiativerne er også finansieret af landbrugs- og kulturministeriet
• EU har også ydet tilskud
Administration og borgerinddragelse
Der har været igangsat projekter og en stor lokal indsamling af effekter, der er karakteristiske for områdets
kulturhistorie. I naturparken har det høj prioritet at inddrage lokalbefolkningen, f.eks. at åbne døren og arrangere
smagsprøver og rundvisninger for at udbrede kendskabet til områdets specialiteter og særlige kvaliteter.
Sammenfatning
Det har høj prioritet i parkens arbejde at bevare områdets traditionelle landskab samt kulturelle og arkitektoniske
identitet. Landbrug er det primære erhverv i området med vægt på opdyrkede arealer og kvæg, men turismeindustrien er
i en løbende udvikling og repræsentere en vigtig indtægtskilde for lokalbefolkningen. En del af de besøgende kommer
for at opleve et stort meteorkrater, dannet for mere end 10 mio. år siden. Det er også højt prioriteret fra nationalparkens
side at få inddraget lokalbefolkningen, der f.eks. opfordres til at åbne døren for turister, arrangere smagsprøver og
rundvisninger for at udbrede kendskabet til områdets specialiteter og andre lokale produkter og kunsthåndværk.
Hjemmeside
Parkens hjemmeside findes kun på fransk, hvilket sandsynligvis minimerer målgruppen noget. Hjemmesiden beskriver
emner som biodiversitet, turisme, områdets kultur, og det er muligt at downloade kort over området med stier indtegnet.
Man kan også finde information om områdets specialiteter og henvisning til en række caféer, restauranter og
overnatningsmuligheder osv.
Der ligger beskrivelser af forslag til ture, så man kan komme ud og opleve kulturlandskabet og monumenterne. Samt en
årlig kalender over arrangementer og festivaler eller den årlige opvisning af ”Tambourinaire” en fejring af den
occitanske kultur
Kilder
www.perigord.tm.fr/2richess/environt/pnr/index.htm
Skov- og Naturstyrelsens idekatalog om nationalparker
75

De Hoge Veluwe Nationalpark – Holland
Nationalparken ligger centralt i Holland mellem byerne Apeldoorn og Arnhem og dækker et område på 5.000 ha
Parkens formål
• At bevare parken som et naturreservat.
• At give plads til både kunst og arkitektur, samt en synergi mellem natur og kultur.
• At give parkens besøgende mulighed for både at nyde og opleve naturen og kulturen.
• En forudsætning for parkens fortsatte beståen er at den forbliver selvstændig og økonomisk uafhængig.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
I Holland blev de to ældste nationalparker Hoge Veluwe og Veluwezoom, blev grundlagt af private. Staten har gennem
de sidste 25 år grundlagt yderligere 18 nationalparker.
De Hoge Veluwe Nationalpark er en sjælden kombination af natur, kunst og arkitektur. Der er bl.a. mulighed for at
opleve 2 museer, og en skulpturpark.
Landskabet er gennem tiden formet af menneskers tilstedeværelse og der er mulighed for at opleve en blanding af flere
forskellige naturtyper som store hedeområder, skov og områder med flyvesand, det betyder også at man i parken f.
finder et rigt dyreliv og planter, der er hjemmehørende i hede og klitlandskabet. Parken er kendt for de vandrende klitter
i området og i øjeblikket er et af parkens naturprojekter et flyvesandsprojekt.
Skovområderne dækker omkring 50% af parkens område og er en blanding af kultiveret skov hvor der primært gror
fyrretræer, som trives i den nærringsfattige jordbundsforhold. En stor del af skovene i parken er plantet efter 1870. De
selvsåede skovområder stammer fra den første halvdel af det 20årh. de selvsåede nåletræer er formet af vinden, så de
vokser mere vandret end lodret.
Der er flere steder i parken fine muligheder for at betragte dyrelivet og i området findes der 200 kronhjorte, 200 dådyr,
50 vildsvin og 200 får. Der er også opsat en række fugletårne. Hele området er indhegnet.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Aktivitetstilbud og events
Parkens besøgscenter ligger ved Marchantplein. Her kan man finde information om vandreture, cykelruter og få et
overblik over de natur- og kulturtilbud som parken rummer. Der er 42 km cykle-, vandre- og ride stier rund i området
Det er også muligt at opleve skiftende film og udstillinger, samt købe billet til en guidet tur til St. Hubertus Hunting
Lodge og besøge butikken, der bl.a. sælger kort, bøger, souvenirs og naturfilm.
Under besøgscenteret ligger det underjordiske museum ”Museonder” der bl.a. har en interaktiv udstilling af livet under
jorden. I forbindelse med besøgscenteret findes der også en landskabshave med eksempler på de forskellige naturtyper
der findes i området.
I parken ligger også ”The Kröller-Müller Museum” der er kendt for sin store samling af Van Gogh malerier, og en
skulpturpark med moderne skulpturer
Som besøgende er man velkommen til gratis at benytte en af de 1.700 cykler der findes i parken. De er placeret i
forbindelse med parkens 3 indgange, ved the Kröller-Müller Museum, the St. Hubertus Hunting Lodge og parkens
restauranter (der er også børnecykler og cykler til handicappede, samt mulighed for at låne en kørestol).
Er man en gruppe på 20 eller flere personer, så tilbyder parken at arrangere ture med forskellige temaer: aktiv natur,
kunst og natur og en Hoge Veluwe safari tur. Disse heldagsture er inkluderet entre, guide og forplejning.
76

Friluftsliv og turisme
Der ligger en lille naturpræget campingplads tæt på the Hoenderloo indgangen med plads til 35 telte og 65
campingvogne. Man kan ikke bestille i forvejen. Campingpladsen fokusere på bæredygtighed og miljøhensyn og har
modtaget ”A silver environment barometer award”.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Nationalparken blev etableret i 1935 (og er dermed den næstældste nationalpark i Holland)
Parken er med sine mere end 5000 ha indhegnet område en af landets største nationalparker, der til kommer at parken
har yderligere 500 ha tæt på nationalparken.
Parkens daglige ledelse varetages af en direktør og en vicedirektør i samarbejde med en bestyrelse. Parken beskæftiger
mere end 50 fuldtidsansatte og 50 deltidsansatte og i sommerperioden er der ansat ekstra personale. Derudover så
samarbejder parken med to frivillige organisationer ”The Vereniging van Vrienden van De Hoge Veluwe” (Friends of
De Hoge Veluwe) der har190 frivillige og ”ANWB” (Netherlands Tourist Association), som har 25 frivillige.
Nationalparken og Kröller-Müller Museum (og skulpturhaven) er to uafhængige organisationer, der arbejder tæt
sammen om at opfylde grundlæggerens oprindelige intention om at forene natur og kultur.
Finansieringsmuligheder
Parken ejes af en privat fond og er selvfinansierende (modtager ingen statstilskud). Omkring 80% af parkens midler
kommer fra entreindtægter. Parken er bl.a. afhængig af donationer, sponsorater og støtteforeningen ‘Friends of De Hoge
Veluwe’ for at skaffe de nødvendige midler til parkens drift og udvikling. Der er mere end 2000 frivillige der er
medlem af støtteforeningen, der aktivt hjælper med mindre aktiviteter og finansiere små projekter. Der er årligt omkring
500.000 besøgende. Parkens årlige budget er: 7.5 million gylden. Overskud geninvesteres i parken.
Sammenfatning
De Hoge Veluwe Nationalpark, blev etableret i 1935 af en velhavende familie og er med sine mere end 5000 ha
indhegnet område en af landets største nationalparker. Nationalparken, er med sin kombination af kunst, natur og
arkitektur, noget helt særligt. Kröller-Müller Museet har en stor malerisamling med bl.a. Van Gogh og Picasso, samt en
stor skulpturhave. I parken er der mulighed for at opleve forskellige naturtyper og de dyr der lever i naturen. Der
tilbydes gratiscykler til parkens besøgende, og det er tilladt at være i hele parkens område. Parken er velegnet til
handicappede og der gøres en del ud af tilgængelighed for alle. Parken ejes af en privat fond og er selvfinansierende.
Omkring 80% af midlerne kommer fra entreindtægter og parken er derfor også afhængig af donationer, sponsorater og
en støtteforening for at skaffe de nødvendige midler til den fortsatte drift og udvikling.
Hjemmesiden
Parken har en indbydende hjemmeside der findes på hollandsk, engelsk og tysk. Den giver information om parkens
baggrund og historie, samt om naturen og dyrelivet. Det er også muligt at læse om besøgscenteret, forskellige
restauranter og de forskellige aktiviteter og tilbud. Museerne i parken har deres egne menupunkter hvor man kan finde
mere information om kunstværkerne og de skiftende udstillinger.
Kilder
www.hogeveluwe.nl/default.asp?language=2 (parkens hjemmeside)
Kvistgaard Consult; Udenlandske nationalparker
77

Abruzzo - Italien
Abruzzo Nationalpark er en af Italiens første nationalparker og parkens område strækker sig over regionerne Abruzzo,
Lazio og Molise og ca. 25 kommuner. Parken ligger ca. 250 km fra Rom og dækker et område på 500 km².
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Et privat initiativ var med til at grundlægge parken i 1992 og blev i 1923 ved lov gjort til nationalpark for at bevarer de
uberørte naturområder. Det oprindelige område var på 120 km², og er siden udvidet af flere til de nuværende 500 km².
En af grundene til, at parken blev grundlagt, var at sikre områdets mangfoldige og truede plante og dyreliv bl.a. den
brune bjørn, den italienske ulv, gemsen, ørne og den vilde gul/sorte orkide Scarpetta di Venus (Venus’ lille sko).
Parken består af tre bjergmassiver med afrundede tinder – typiske for Abruzzo-regionen – og stejle skråninger, som er
typiske for Alperne. Nogle af disse tinder kommer op over 2.000 meter med Monte Greco (2.285 m) som det højeste.
Resten af området består af bakker der skråner ned mod en snæver slette, der løber langs det meste af den 129 km lange
kyst mod Adriaterhavet.
Floden Sangro har sit udspring i parken og 122 km senere sit udløb i Adriaterhavet. Den kunstige sø Lago di Barrea,
som floden løber igennem blev udgravet i 1951. Søen er udformet så indløbet er et langt lavlandsområde, som bliver til
en sø, der ender i en dæmning i byen Barrea. I udkanten af parken findes Lago di Scanno, som er den største naturlige
sø i regionen.
Bøg er et dominerende træ og mere end 60% af den skov der vokser i 900-1800 m højde og bidrager til at skabe et
landskab rigt på farver, der varierer med vedtagelsen af årstiderne. Træernes form og størrelse varierer alt ever højde,
alder og jordbundsforhold. I forbindelse med en udvidelse af parken i 1950érne blev mere end 12.000 træer fældet i
forbindelse med opførelsen af flere huse, og veje i området.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Regionen Abruzzo, dækker et areal på 10.794 km² og ligger geografisk set midt i Italien. Der bor omkring 1,3 mio.
indbyggere i regionen.
regionale udviklingsfaktorer
Lokale produkter
I mange af parkens lokale specialiteter indgår fåremælk og vilde urter fra området f.eks. den vilde spinat, der findes i
2000 m højde. Området er især kendt for fåreostene Pecorino og Marzolina, samt mandelkonfekten Torrone of Alvito,
der har været produceret i området siden 1800-tallet. Via hjemmesiden er der links til både mere information om
produkterne og henvisninger til producenterne (se f.eks. www.parks.it/parco.nazionale.abruzzo/Eprodotti.php).
(Potentielle) samarbejdspartnere
Fritidsliv og – tilbud
Parken anbefaler at man så vidt muligt undgår højsæsonen hvor der rigtig mange besøgende og at man på forhånd
bestiller overnatning. Uanset årstiden for besøget, så anbefaler parken at man har forberedt sig og medbringer udstyr der
er velegnet til mellem-høj bjergvandring, kamera, kikkert, et par gode vandrestøvler og et kort over området. I området
findes en række turist/besøgscentre i området, med hvert sit hovedtema f.eks. den brune bjørn, den vilde ulv, faunaen i
alperne, dyreliv i alperne, geologi og vandet i området osv.
I parken er det muligt at prøve aktiviteter som ridning, trekking (der findes omkring 150 velafmærkede vandrestier),
cykling, sejle i kano og, hvis årstiden passer til det, forskellige former for ski. Derudover tilbydes en lang række
guidede ture i parken f.eks. ture for børn, oplev parken ved solnedgang eller om natten osv. parken anbefaler at man i
god tid tilmelder sig disse arrangementer.
Naturformidling
78

I tilknytning til parkens besøgscentre er der ofte turistinformation, et museum, en botanisk have eller et indhegnet
område ” Wildlife Area” hvor nogle af områdets dyr lever. Udover at disse indhegnede områder bruges til
videnskabelig forskning så har områderne også en vigtig funktion som formidling af hvordan dyrene kan opleves i deres
naturlige habitatområde, uden at de forstyrres og samtidigt kan opleves, hvilket undertiden kan være svært ude i
naturen. Der foregår en del forskning af dyre- og plantelivet i området og der er optaget en del film i området.
Parken har fokus på undervisningsprogrammer på alle niveauer, for at nå det størst mulige antal af de mange besøgende
der årligt kommer. Et af parkens formål er at formilde parkens naturmæssige værdier og kvaliteter og udbrede viden om
naturen og bevarelse af truede dyre- og plantearter. Der er særligt personale uddannet til at varetage formidlingen af
disse uddannelsesprogrammer, der er med til at sætte fokus på livsstil i harmoni med naturen, bæredygtighed og
naturhensyn.
Visitor management
Parken er meget besøgt og parktjenesten anbefaler at man tilmelder sig de arrangerede ture med guide (kan bookes
enten via turistkontor, parkens informationscentre eller via nettet) og at man under alle omstændigheder respektere
områdets dyre og planteliv og holder sig på de afmærkede ruter. Der findes mere end 250 km stier i området fordelt på
150 afmærkede ruter.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Parken blev oprindeligt grundlagt i 1923 og dækker i dag et område på omkring 500 km², hvilket er ca. 5 gange større
end oprindeligt.
Det er gratis at besøge parken. Grupper på 20 eller flere anbefales at kontakte det lokale besøgscenter på forhånd, for at
sikre den bedst mulige service og vejleding.
I 1980 vedtog Autonomous Board "National Park of Abruzzo", der er ansvarlig for parkens administration et
zoneprojekt, hvor hele parken blev opdelt i 4 forskellige zoner. Full Reserve, General Reserve, Protection Zone and
Development Zone. Næsten alle byer I området har fået et turistcenter og et Zonekontor. Bestyrelsen håndhæver de
restriktive zoner med fuld beskyttelse og andre områder med en mere fleksibel zonering kan f.eks. udvikles i forhold til
områdets turisme.
Administration og borgerinddragelse
Parken har en lang tradition for at samarbejder med frivillige. Antallet af frivillige er jævnt stigende og i øjeblikket
kommer der årligt flere hundrede frivillige fra hele verden. Det er en blandet gruppe bestående bl.a. studerende,
miljøfolk, håndværkere, forskere, pensionister m.m. De frivillige kan deltage/hjælpe med en lang række af parkens
aktiviteter, guides, redningstjeneste, formidling, vedligehold osv.
Sammenfatning
Nationalparken består af tre bjergmassiver med afrundede tinder og stejle skråninger, hvilket er typisk for regionen.
Parken blev grundlagt i 1923 og dækker i dag et område, som er ca. 5 gange større end oprindeligt. En af grundene til,
at parken blev grundlagt, var at sikre områdets mangfoldige plante og dyreliv bl.a. bjørne, ulve, gemser og ørne.
Området opdelt i 4 zoner, hvor nogle er restriktive med fuld beskyttelse og andre mere fleksible og kan udvikles i
forhold til områdets turisme. Formålet med zonerne er dels at beskytte naturen og styre de mange besøgende, der årligt
kommer i parken. Nationalparken arbejder meget med naturformidling og tilbyder en række forskellige
undervisningsprogrammer til de besøgende. Der er også en lang tradition for at inddrage frivillige (både lokale og
udenlandske) i parkens arbejde.
Hjemmesiden
Hjemmesiden findes på italiensk, engelsk, tysk, fransk, men mange af henvisningerne virker ikke eller melder fejl og
nogle af punkterne har ikke været opdateret siden 2006. Via hjemmesiden er det muligt at finde information om
området, naturen og dyrelivet samt steder af særlig interesse, hvor besøgscentrene ligger (hvilken by) og hvilke emner
de hver især har sat fokus på. Man kan finde information om lokale specialiteter og overnatningsmuligheder samt hente
foldere og kort over området.
Kilder
www.parks.it/parco.nazionale.abruzzo/Eindex.html
www.parcoabruzzo.it/
www.regione.abruzzo.it/turismo/en/parchi/nazionale/index.html
www.initaly.com/regions/abruzzo/abbparkalbm.htm
79

Monti Sibillini National Park - Italien
Nationalparken ligger i Umbrien og dækker et område på over 70.000 ha.
Parkens formål
• At beskytte miljøet, fremme en social og økonomisk bæredygtig udvikling, og fremme skabelsen af en "Park for
alle".
• At sikre en langsigtet udvikling af naturen og omgivelserne bl.a. via faunacentrene og udviklingen af en bæredygtig
turismeindustri.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Området blev udpeget som National Park in 1993, hvilket gør det til en af de nyeste parker hvilket også ses i forbindelse
med parkens synlighed og antallet af besøgende. Nationalparken er præget af alpernes bjergformationer, og man kan
bl.a. opleve mere end 10 bjergtoppe over 2000 m, hvor Mt. Vettore (2,476 m), er den højeste. Bjergene samt smalle
bakker og dale.
Vegetationen ændres efterhånden som man bevæger sig op i bjergene. I dag ligger trægrænsen omkring 1700-1750 m
højde. Der findes flere sjældne både dyre- og plantearter i området og der bor ulve, ørne og mere end 150 forskellige
fugle arter, derudover så arbejder parken med genudsættelse hjorte og den alpine gemse.
Kulturhistorie
Parken er rig på klostre, klostre, kirker, tårne, slotte, fæstninger, møller, og hus tårne og repræsentere en mulighed ofr at
opleve de kulturelle, historiske og naturmæssige værdier der giver området Sibillini sin karakter.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Parkens område er en del af 4 provinser/regioner og 19 forskellige kommuner og der bor 13.200 indbyggere i området.
Regionale udviklingsfaktorer
Lokale produkter
Parkens område strækker sig over regionerne Marche og Umbria og er et krydsfelt af gastronomiske oplevelser og
specialiteter. Udvælgelsen af “excellent producers” er foretaget af en særlig Slow Food kommission, der har smagt og
udvalgt parkens produkter/specialiteter som brød, pølse, (gede)ost, trøfler, svampe, konfekt, honning m.m.
Der findes flere hjemmesider, der fortæller om områdets særlige specialiteter.
(www.sibillini.net/en/il_parco/prodotti_tipici/index.html og www.parks.it/parco.nazionale.monti.sibillini/Epro.html)
Potentielle) samarbejdspartnere
Friluftsliv og turisme
Alt efter årstiden tilbydes der en lang række forskellige aktiviteter. Der er en lang række forskellige vandrestier og
trekking, muligheder, man kan derudover også cykle (mountenbike) og ride på nogle af stierne. Man kan klatre (bjerge
og gletscher) og nogle steder også prøve paraglidning. Om vinteren er det muligt at stå på ski i området.
Nationalparken arrangerer events og ture med forskellige temaer (naturen, særlige dyr, historisk osv.)
En af parkens kendte ruter Il Grande Anello dei Sibillini (the Big Sibillini Circuit), er en 9 dages vandretur på 120 km,
hvor man føres rundt gennem områdets små landsbyer og op i bjergene. Denne særlige rute har sin egen hjemmeside
www.sibillini.net. Der findes også forskellige museer i området, samt historiske bygninger og kirker fra middelalderen.
Naturformidling
I forbindelse med “the LIFE Project” hvis formål er at genindsætte dyrearter, der tidligere har været i området, så har
parken et “The deer” fauna center, der er en 29 km stor indhegnet “dyrepark” område, hvor man kan opleve hjorte i
omgivelser der er “semi-wilderness”. Formålet er dels at give de besøgende mulighed for at opleve disse dyr som de
lever i naturen, men forskning og formidling om naturen og dyrelivet i området. Ud over at skabe en autentisk oplevelse
for besøgende og forskere, så sikre det også bevarelse af arten, med det formål på sigt at genindføre dem i naturen.
80

Fauna-center et sted for videnskabelige aktiviteter, men det er også for turister og naturelskere, der kan lære og
observere, med hjælp fra informative tavler og valgovervågning tårne, og som er ledsaget af kvalificeret guider, der
fortæller om dyrene i området. Der findes også et Faunacenter for den alpine gemse alpine gemse i National Parkens
område.
Skoletjeneste
Nationalparken har altid fokuseret på at formidle viden om naturen og miljøet og har gennem tiden udviklet en række
forskellige projekter f.eks. ”At School in the Park” med det formål at give de besøgende en større forståelse for naturen
og vigtigheden af en bæredygtig udvikling samt en viden om dette områdes særlige kvaliteter og værdier. Formidlingen
af naturbeskyttelse og bæredygtighed er af strategisk betydning for parken og man gør meget ud af undervisning og
formidling i forbindelse med parkens miljøuddannelse centre.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
The National Park of Monti Sibillini Organization (Ente Parco Nazionale dei Monti Sibillini) blev grundlagt i 1993. I
2005 flyttede parkens hovedkvarter, så det i dag ligger sammen med en botaniks have og et tidligere kloster. Der er 20
ansatte i hovedkontoret.
I parken er der 15 "Case del Parco" (en i hver by, der ligger i parken), det er en slags besøgscentre, der oftest er
bemandet med unge mennesker fra området. Her kan man få information om området og parkens aktiviteter, købe
souvenirs, kort og lig. n. Personalet hjælper også parken med indsamling af forskellig information.
Parkens guides er organiseret i forskellige grupper, alt efter opgaven; turist-, natur-, vandre-, bjerg- og miljøguides.
Parken har 7 miljø uddannelsescentre, to Holiday houses hvor man kan få forfriskninger og information om området.
Parken har også påtaget sig at overvåge og arbejde på at forbedre miljøet i the Sibylline Mountains, det indebærer
opgaver som at udtage vandprøver, bidrage til udarbejdelsen af et ornitologisk atlas over områdets fugle osv.
Sammenfatning
Parkens område strækker sig over regionerne Marche og Umbria og er et krydsfelt af natur-, kultur- og gastronomiske
oplevelser, der tilsammen giver Sibillini sin særlige karakter. Nationalparken har til formål at sikre en langsigtet
udvikling af naturen og omgivelserne. Samt beskytte miljøet og arbejde for at fremme en social og økonomisk
bæredygtig udvikling i området.
Et af nationalparkens tiltag er ”The LIFE Project”, hvis formål er at genindsætte dyrearter, der tidligere har været i
området f.eks. den alpine gemse og kronhjorten. Et andet er udviklingen af en bæredygtig turismeindustri samt
nedsættelsen af en særlig ”Slow Food kommission”, der udvælger “excellent producers” og promovere lokale
specialiteter.
Hjemmesiden
Hjemmesiden findes både på italiensk, fransk og engelsk. Den er opbygget omkring en række overordnede temaer:
Området, steder af særlig interesse, besøgscentre, miljøuddannelse, lokale events, lokale specialiteter og publikationer.
På hjemmesiden finder man information om området og dyrelivet, samt lokale forhold, landsbyer, specialiteter,
overnatningsmuligheder og andre steder af interesse. Der er information om hvordan man kan komme til parken bil, bus
og tog. Der er interaktive kort med forskellige temaer områdets geologi, jordbundsforhold, vegetation osv. og man kan
hente kort over området og stierne i parken. Meget information om områdets kulturhistorie, slotte, forsvarsværker,
kirker osv. en del af dette er dog kun på italiensk.
Kilder
www.parks.it/parco.nazionale.monti.sibillini/Egui.html
www.parks.it/parco.nazionale.monti.sibillini/Eindex.html
www.sibillini.net/en/index.html
www.sibillini.net/en/index.html#mappa
81

Gauja National Park - Letland
Nationalparken ligger i 75 km fra hovedstaden Riga, og dækker et område på 930 km².
Parkens formål
Det primære formål er at beskytte og bevarer den uberørte nature i området, der er karakteriseret ved en stor diversitet i
geologi, kulturelle elementer, landskaber og biodiversitet. Andre af parkens formål er at fremme naturturisme og en
bæredygtig udvikling af området.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Siden 1920’erne har der været arbejdet på en beskyttelse af områdets særlige natur og dyreliv. Og i 1930’erne blev
Turaidas Slottet, bredderne af Gauja floden og parken ved Krimulda udpeget som steder af særlig interesse. Efter 2
verdenskrig blev en del af Gauja dalen og Brasla floddeltaet inddraget og i 1973 blev Gauja National Park i Letland
blev etableret og er i dag en af de største og ældste nationalparker i Letland.
I området findes der et stort antal forskellige naturtyper med skov som den dominerende, men også store vådområder,
med floder, søer moser og enge. Der findes store kalkstensformationer og hulesystemer i området. Gauja floden
gennemløber hele regionen og danner en smuk dal som gennem de sidste 10-20.000 år formet af floden, der med sine
460 km den længste flod i Letland. omkring 90 km af floden løber gennem nationalparken, der med den store variation i
flodens vandstand, skaber gunstige forhold for områdets dyre- og planteliv. I nationalparken findes 900 forskellige
planter, 149 fuglearter og 48 forskellige dyr. Desuden er der mere end 500 forskellige historiske monumenter og
bygninger, hvoraf Turaidas Slottet er det mest kendte.
Skov dækker ca. 53% af parkens område, og tendensen er at skoven breder sig som en konsekvens af at de ekstensivt
drevene landbrugsarealer gennem de sidste 100 år er været truet af tilgroning. I dag anslås det at kun omkring 25% af
engområderne dyrkes ekstensivt og med høslet, de resterende er enten dyrket mere intensivt, eller i større eller mindre
grad tilgroet. Omkring en tredjedel af parken er udpeget til naturskov, men en jordreform har betydet at en del arealer er
tilbageført til privat eje, sådan at ca. halvdelen af de kerneområder, der er udpeget til naturskov, i dag har private ejere.
Der er derfor en konflikt mellem parkens naturfredningsmålsætning og de private jordbrugere, for hvem skovbrug er en
del af indtægtsgrundlaget.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Jorden i parken ejes dels af staten og private. Landbrugsjorden ligger i parkens yderområder. Og omkring 60% af
parkens område er drevet af omkring 5000 jordejere. Der er stadig en jordreform som endnu ikke er afsluttet og antallet
af jordejere stiger derfor stadig. Omkring 70% af ejendommene er en kombination af landbrug og skovbrug. Mere end
40% af de omkring 21.000 mennesker der bor i området lever fortrinsvis i de 3 byer (Sigulda, Cesis og Ligatne) inden
for parkens område. De primære erhverv i området er landbrug, skovbrug og turisme. Der er en velfungerende
trævareindustri og flere større savværker i området.
Det er nemt at komme til nationalparken, der er gode vejforbindelser fra Rusland og Estland og parken ligger kun 75
km from hovedstaden Riga (ca. 1 time 30 min. i bil) og både A2 Riga-Veclaicene fra nord og A3 Riga-Valmiera fra syd
går tæt forbi.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Friluftsliv og turisme
Der er årligt mere end 400.000 besøgende i parken, de fleste er lokale eller kommer fra Riga. Områdets gamle og
varierede kulturarv samt den korte afstand til hovedstaden har betydet at Nationalparken er en af landets vigtigste turist
attraktioner. Allerede for 100 år siden besøgte turister området (især byen Sigulda). Da der i 1889 blev bygget en
jernbane til Sigulda blev området ikke bare tilgængeligt for Moskva og Warsaw. Under sovjettiden blev området kendt
for masseturisme og lav kvalitet (med op til 1,5 mil. gæster om året).
82

Siden området i 1973 blev nationalpark har man arbejdet på at fremme naturformidling og forsøgt at begrænse
turismens indflydelse på området. I parken findes 7 turist/informationscentre, der er fordelt rundt i parken. Det er
hovedsageligt endagsturister og skoleudflugter, begge kategorier regnes for lavindkomst grupper, der derfor ikke har det
store forbrug i parken. Det gennemsnitlige forbrug pr. person var 23,9 euro (August 2008).
Undersøgelser har vist at de fleste af de besøgende er enten par (41,7%) eller familier (50,6%). Lidt over halvdelen af
de besøgende var Lettere (53%) og de fleste var lokale (57%).
Hele nationalparken er udpeget som Natura 2000 område og vigtigt fuglebeskyttelsesområde. Parken har siden 1994
være medlem af the EUROPARC-Federation. Parkens mest besøgte steder er Zvartes rock (28, 1%), byen Sigulda (19,
34%), and Ligatne Nature Trails (17, 22%).
Siden 2007 har parken i forbindelse med programmet ” Working for Nature, Nature for Working “, der har til formål at
formidle praktikophold til unge med interesse for naturbevarelse og udvikling af beskyttede områder. Et andet formål er
bl.a. at højne kvaliteten af de ophold der tilbydes i Europas beskyttede naturområder både til fordel for praktikanter og
park. Ordningen er støttet af German Environmental Foundation (DBU). Parken havde i 2007 en praktikant fra
Tyskland og en fra Frankrig og i 2008 en fra Frankrig, Portugal og Spanien).
Aktivitetstilbud og events
I nationalparken findes der en række overnatnings omuligheder for sejlere og campere. På trods af den stadige
udbygning af ”turistinfrastrukturen” så vurderes det at der stadig er mangel på overnatningsmuligheder i området, af
international standard (mulighed for elektricitet og vand). Der sker en løbende udvikling af ruterne i parken (vandre,
fodgængere, bil, hest, cykel) og man gør meget ud at henstille til at de besøgende holder sig til stierne og hjælper med at
passe på naturen (dvs. primært at rydde op efter sig). Turisme har en stigende betydning for områdets økonomi, da en
voksende del af de lokale er beskæftiget i turistrelaterede erhverv. Undersøgelser har dog vist at der mangler en fælles
lokal udviklingsstrategi for turismen, hvilket igen har betydning for kvaliteten og diversiteten i de turistaktiviteter, der
er i parken. Nationalparken har lavet undersøgelser, der viser at de lokale beboere i området bruger parken til at samle
vilde svampe, bær og vandre i.
Skoletjeneste
En af parkens hovedformål er at fremme undervisning og forståelse for miljø og natur og parken har i den forbindelse
udviklet en række forskellige projekter hvor børn og unge er målgruppen. Et af parkens projekter er ”Junior Rangers”
hvor unge tilbydes at følges med parkens rangers. Dette program startede i 2004 og målet med projektet er at give unge
vide og interesse for naturbevarelse og naturbeskyttelse. Andre projekter tilbydes via centeret for naturundervisning ”
the Nature Education Centre (DIC) "Baltā pils".
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Parken er både ejet af staten og af private. Parken skaffer selv den største del af det årlige budget via salg af træ.
Indtægterne fra billetsalget i forbindelse med særlige attraktioner sendes til finansministeriet. Særlige projekter
modtager årligt tilskud fra miljøministeriet. Parken udarbejdes en årsplan, der viser årets planlagte aktiviteter, denne
plan sendes 1. januar til godkendelse i miljøministeriet. Løbende ændringer til denne plan sendes hvert kvartal til
orientering. Der er ca. 85 ansatte i parken,
Parkens område er inddelt i 5 zoner alt efter beskyttelsesgrad og formål.
• The Nature reserve: her er målet at bevare den stort set uberørte natur, og eneste adgang sker i forbindelse med
videnskabelige formål og brandsikring. Disse zoner kan kun krydses efter tilladelse fra parkens ledelse og kun via
særlige ruter. Denne zone indeholder 4 forskellige natur reservater:
• The restricted nature zone: her er formålet dels at genoprette og bevare naturværdierne, samt at beskytte det
karakteristiske kulturlandskab. Hvis jord i denne zone skifter ejer, er den nye ejer inden for 14 dage forpligtiget til
at indgå en skriftlig aftale med parken om naturbeskyttelse. For at sikre et uforstyrret miljø for dyr og planter kan
nationalparken udpege årstidsbestemte begrænsninger, der f.eks. i en periode begrænser eller forbyder adgang til
særlige områder inden for zonen.
• The protected landscape zone: her er formålet at bevare de forskellige landskabstyper i området og den nationale
kulturelle identitet. Denne zone dækker omkring 31% af parkens område. De kulturhistoriske bygninger og
monumenter er registret og for at bevare de traditionelle gårde skal alle ændringer både af bygninger og driften
koordineres med nationalparken.
• The culture historical zone: Består af 9 forskellige områder at kulturhistorisk interesse som f.eks. kirken og
præstegården i Krimulda, Turaida museet og museumsparken i Araisi. Denne zone udgør omkring 3% af parkens
område.
• The neutral zone: er rundt om byerne og store ejendomme i området. Målet i denne zone er at fremme en
bæredygtig udvikling af tætbefolkede områder.
Sammenfatning
Det er en park der er under stadig udvikling, som følge af en uafsluttet jordreform, hvis konsekvens er en omfordeling
af ejerskab til jorden. Omkring en tredjedel af parken er udpeget til naturskov, men en jordreformen betyder at en del
arealer skal tilbageføres til privat eje. I dag har ca. halvdelen af de kerneområder, der er udpeget til naturskov, private
83

ejere. En følge af omfordeling har givet anledning til konflikt mellem parkens naturfredningsmålsætning og de private
jordbrugere, for hvem skovbrug er en del af indtægtsgrundlaget. Samtidigt så er tendensen tidligere landbrug springer i
skov og eng områder er ved at forsvinde. Undersøgelser har vist, at de fleste gæster er endagsturister og skoleudflugter,
uden det store forbrug i parken. Alligevel så har turismen en stigende betydning for områdets økonomi, da en voksende
del af de lokale er beskæftiget i turistrelaterede erhverv. Parken arbejder på en professionalisering af turismeindustrien i
området, med fokus på bæredygtighed og flere overnatningsmuligheder.
Hjemmesiden
Velfungerende hjemmeside, der er let at finde rundt i. Uanset om man vil opleve parken til fods eller i bil så er det
muligt at finde forslag til forskellige ruter. Hjemmesiden linker til en lang række forskellige emner;
overnatningsmuligheder, turistinformation, de organisationer man er medlem af, viden om byer i området osv. På
forsiden er der mulighed for at give en tilbagemelding på hvor tilfreds man er som bruger af hjemmesiden.
Hjemmesiden findes på lettisk og engelsk.
Kilder
www.gnp.gov.lv/public/eng/
http://ferv.fvm.dk/Gauja_National_Park.aspx?ID=29150
www.gnp.gov.lv/upload/File/PDF/Public_use_Gauja_NP_2008.pdf
84

Triglav National Park
Nationalparken der er den eneste i Slovenien, dækker et område på 838 km² (ca. 3% af Slovenien).
Parkens formål er:
• At beskytte naturen og bevare kulturlandskabet og truede dyrearter i området
• At sikre en bæredygtig udvikling af områdets erhverv, så der er et økonomisk grundlag for lokalbefolkningen.
• At udvikle parkens rekreative tilbud og fremme en forståelse og en viden om områdets natur
• Forske og deltage i forskningsprojekter, samt indsamle data
• Uddannelsesaktiviteter, der formidler viden om parkens dyre og planteliv og give unge interesse for naturen.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Triglav National Park er opkaldt efter bjerget Triglav (2864m), der et nationalt symbol, og en del af bjergkæden Julian
Alper. Nationalparken der er den eneste i Slovenien blev grundlagt i 1961 og udvidet i 1981 til den nuværende størrelse,
men allerede i 1908 var der forslag om at beskytte dette særlige naturområde og i 1924 blev området udpeget til
naturreservat, med det formål at beskytte de helt særlige dyre og plantearter i det alpine landskab samt sikre at
kulturværdier blev bevaret for eftertiden. The Triglav National Park har store uberørte skovområder og skov dækker
omkring 2/3 af parkens område, i det sydlige område er skoven domineret af bøg, og i den nordlige del af parken trives
lærk og gran. I parken er der også 2 skovdækkede plateauer Pokljuka og Mežakla samt Bohinj søen der er den største sø
i Slovenien (c.300 ha). Nationalparken har stor betydning i forbindelse med bevarelsen og beskyttelsen af naturen, og
områdets kulturværdier.
Det mest almindelige dyr i nationalparken er gemsen. I 1964 blev stenbukken indført i Zadnjica dalen og den har senere
bred sig til parkens område. Andre dyr der kan opleves er bjergharen, ræve, ørne og mere end 84 forskellige fuglearter.
Er man heldig er der også mulighed for at se mere sjældne dyr som odderen og den brune bjørn.
Kulturhistorie
Selv om naturbeskyttelse er det overordnede formål, så er der også fokus på at bevarer de små alpine landsbyer, med
den karakteristisk arkitektur og højlandsletter, som bruges til græsning. Samtidigt er der også et ønske om at der sker en
bæredygtig udvikling for områdets befolkning. Der er registreret mere end 300 bevaringsværdige bygninger i området
af kulturel, religiøs eller historisk interesse. Hvis man ønsker at bygge eller at renovere bygninger i området, så skal
både nationalparken og miljøministeriet kontaktes, for at sikre bevarelsen af de bygninger der er vurderet som særlig
bevaringsværdige. Parkens administration kan være behjælpelig med rådgivning.
Parken modtog i 2007 ”European Union Prize for cultural heritage / Europa Nostra awards” for at bevarelsen af Pocar
Farm i Zgornja, Radovna, der er et fint eksempel på 1800-tallets alpine arkitektur og kulturarv.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Der er 6 kommuner inden for parkens område. Bovec (30.9%), Bohinj (26.1%), Kranjska Gora (16.5%), Bled (4%),
Tolmin (8.5%), Kobarid (3.9%), Gorje (10%) and Jesenice (0.1%). Der bor omkring 2.352 mennesker inden for parkens
område, fordelt på 25 små landsbyer.
Nationalparken arbejder for at understøtte et bæredygtigt landbrug og arbejder for at sætte fokus på (formidle viden om)
til offentligheden om landbrugets betydning for området. Udover landbrugets betydning for den lokale økonomi så er
det også i nogle områder vigtigt for at bevare det karakteristiske græsningslandskab. Hovederhvervene i området er
landbrug og traditionelle håndværk, (primært træ- og jernindustri) samt turisme.
85

Regionale udviklingsfaktorer
Lokale produkter
I mere end 5000 år har de højtliggende sletter og græsskråninger været brugt til græsning for får og kvæg. I dag er der
store områder som er tilgroet, og for at fastholde det typiske landskabspræg så arbejder nationalparken på at fremme
landbrugets interesse i at få disse områder afgræsset. Det er samtidigt en mulighed for økonomisk vækst at udvikle
kvalitetsprodukter, især områdets karakteristiske oste. De mest kendte specialiteter fra området er Bovec gedeost,
Tolminc ost og Mohant ost samt uld og forskellige uldprodukter. Derudover så tilbydes de alpine mejeribrug hjælp til,
at få udarbejdet en årlig plan for hvordan en traditionel produktion kan fastholdes (med tilskud til teknologi, solenergi,
support systemer og bedre adgangsveje). Samt konsulentrådgivning, udviklingsprojekter og græsnings samarbejde med
andre lokale landmænd.
Kommerciel jagt er en vigtig indtægtskilde for nationalparken, og vildtpleje udføres af parkens ”Rangers”, der også
fungere som jagtbetjente i forbindelse med jagt. Derudover så varetager de opgaver som overvågning af natur og
dyreliv, og formidling af viden til både lokale og besøgende, samt sikre at parkens regler overholdes og at parkens
infrastruktur vedligeholdes.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Fritidsliv og – tilbud
Parkens informationscentre tilbyder bl.a. udstillinger om områdets natur- og dyreliv, samt kulturhistorie.
Der er en række forskellige rekreative aktivitetstilbud til de besøgende; 5 museer, vandreruter af forskellig
sværhedsgrad og længde samt guidede ture. Det er også muligt at cykle og bjergbestigning er populært i området da
”the Julian Alpes” er en del af nationalparken. Der udover så afholdes der forskellige workshops med skiftende temaer
om naturen og dyrelivet. Er man en på mere end 10 pers og bestiller i forvejen, så er de guidede ture gratis.
Den stigende turisme og typen af aktiviteter som bl.a. offpist ski, rafting og bjergbestigning påvirker naturen og kan i
nogle situationer være en trussel for områdets fugle og dyreliv.
Der findes forskellige tilbud i forbindelse med overnatning inden for parkens område, hoteller, gæstehuse, man kan leje
et værelse hos private, ferielejligheder, bivuaker, samt 6 bjerghytter forskellige steder parken. Derudover så findes der
en række autoriserede campingpladser hvor det er muligt at overnatte.
Skoletjeneste
Parken har et junior ranger program, til de lokale 13-14 årlige, der gerne vil vide mere om parken og hvordan parken
arbejder med at beskytte dyrelivet og naturområderne. The Junior Ranger Program blev udviklet i 2002 da the
Federation EUROPARC, valgte Triglav National Park og 4 andre europæiske nationalparker til pilotprojektet “Junior
Ranger – In action to protect European natural and cultural heritage”. Aktiviteterne afhænger af årstiden og er en
blanding af lejerture og forskellige workshops. Når man bliver myndig kan man blive frivillig ranger. I 2006 var der 33
junior rangers. Derudover så har udviklet undervisningsmateriale (billeder og tekst) der kan benyttes af skolebørn.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Nationalparkens ledelse arbejder på at være det sted hvor forskellige interesser (naturbevarelse, økonomi, rekreation,
sociale og kulturelle) kan mødes og i fællesskab finde løsninger der både sikre en bæredygtig udvikling af ”the Julian
Alps” og samtidigt har fokus på at bevare og styrke områdets særlige kvaliteter og naturressourcer til fremtidige
generationer. Dette sker især via samarbejde mellem områdets landsbyer, de lokale virksomheder, organisationer og
fastboende der alle er med til at bidrage til områdets økonomiske og sociale udvikling.
Omkring 62% af parken ejes af staten, men overtid forventes denne andel at reduceres. I 1981 indførte parken en 2
zones opdeling af området. i den centrale zone (66% af parkens område) har naturbeskyttelse første prioritet. Den ydre
zone (34% af parkens område) er beboet og her er fokus på at beskytte samt at fremme en bæredygtig udvikling i
samarbejde med de borgere der bor i området.
Der er 51 fastansatte (december 2008) fordelt på 24 i administrationen, 20 rangers og 7 i informationscentrene. Det
primære fokus er på naturbevarelse, men der udføres også en lang række forskningsopgaver i nationalparken. I 2003
blev “The Julian Alps” og Triglav National Park en del af UNESCO MaB (Man and Biosphere) network.
Årligt er der 1,6 mil. besøgende i nationalparken. Man betaler entre for at besøge parken (voksne: € 4).
Sammenfatning
Naturbeskyttelse er nationalparkens overordnede formål, men der er også fokus på at bevarer de små alpine landsbyers
karakteristisk arkitektur. Nationalparken arbejder også for at understøtte et bæredygtigt landbrug og information til
offentligheden om landbrugets betydning for den lokale økonomi, men også for bevarelsen af områdets karakteristiske
højlandssletter. I dag er der store områder som er tilgroet, og for at fastholde det typiske landskabspræg så arbejder
nationalparken på at fremme landbrugets interesse i at få disse områder afgræsset. Parken arbejder for at udvikle
områdets specialiteter (primært ost og uld produkter) så man sikre en bæredygtig udvikling af områdets erhverv, og
dermed et økonomisk grundlag for lokalbefolkningen.
86

Hjemmesiden
Virker meget indbydende og kommer fint omkring både de emner der er brug når der skal planlægges en tur til området,
hvor kan man overnatte, hvordan når man frem, lidt baggrundsviden om parken og naturen, samt hvilke aktiviteter kan
parken tilbyde. Der er også en fin oversigt ugens aktiviteter. Det er også muligt via nettet at købe en række brochure om
nationalparken og vandreruter m.v. Hjemmesiden findes på slovensk, tysk og engelsk.
Kilder
www.tnp.si/national_park/
www.slovenia.info/?naravne_znamenitosti_jame=1782
www.birdlife.org/datazone/sites/index.html?action=SitHTMDetails.asp&sid=690&m=0
87

Biosfærisk reservat Bílé Karpaty (Hvide Karpaterne)
Biosfærisk reservat Bílé Karpaty ligger i den sydvestlige kant af Karpaterbjergkæden og dækker et område på 747 km².
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Reservatet repræsenterer et ekstraordinært område på grund af store engområder med en usædvanlig rig blomsterflora
og gamle bøgeskove. En kontrast til midten af reservatets bjergagtige karakter, hvor bjergkammen skæres af, på nogle
steder op til 500 m dybe, floddale. Området bliver afvandet af disse floder, der flyder videre til Váh-floden. Næsten hele
området er udsat for vanderosion og jordskred.
Kulturlandskabet i de omkringliggende områder er præget af at være udnyttet af mennesker gennem århundrede og
fremstår som et farvestrålende patchwork af små pløjede felter, enge og skove (45 %). Områdets store variation har
givet en stor biodiversitet og en flora der skifter fra steppeagtig til vandelskende.
De spredte gårde ligger omgivet af frugtplantager, dyrkede marker, enge og græsgange. Siden starten af 1990'erne, har
man for at sikre bevarelsen, indsamlet mere end 600 lokale eller sjældne gamle sorter af æbler, pærer, kirsebær,
blommer der er identificeret og plantet i forsøget op at bevarer de gamle lokale arter.
Det er muligt at opleve dyr som los, brun bjørn, vildkat, forskellige flagspætter, den sorte stork, og ravnen.
Kulturhistorie
Lokalbefolkningen i både det tjekkiske og slovakiske områder af slavisk oprindelse, samt en lille gruppe sigøjnere der
er spredt ud over hele området.
Flere kommuner i reservatet er ramt af affolkning eller part-time residents i stedet for de oprindeligt fastboende.
Beboelsen er hovedsagelig koncentreret i landsbyer
Regionen kan opdeles i to hovedgrupper via regionerne Slovácko og Valašsko. Der er forskel på dialekt, fødevarer,
kostumer, håndværk, musik og arkitektur.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Den fremtidige udvikling af forventes at blive en blanding af økologisk landbrug (der producerer f. eks får ost, blomme
brandy, urter), håndværksprodukter og øko-turisme. Der er et informations- og udviklingskontor i lokalområdet, der
hjælper landmændene med at omlægge til økologisk landbrug. Også frugtavl er igen blevet populært blandt private
landmænd, der bl.a. dyrker produkter som lokal æblesaft og Plum brandy.
Kompetenceudvikling
Miljøuddannelser, undervisning og læreruddannelse varetages af ngo'er. Aktiviteterne der henvender sig til børn
omfatter forelæsninger, efter skoletid, sommerlejre og arbejdslejre. Læreruddannelsen indeholder konferencer, udflugter
i området, drift af informationskontorerne, foldere og brochurer, natur stier og udstillinger.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Fritidsliv og – tilbud
Indenfor reservatets område ligger nogle større byer, der byder gode indkvarteringsmuligheder og forplejning, samt en
række turistcentre. Der er 6 etablerede vandrestier i området
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
70% af arealet er privat ejet, de lokale myndigheder ejer 5% og de sidste 25% er statsejet.
Området er opdelt i 2 forskellige typer af zonering ”biosphere resverve zoning” (3 zoner) og PLA (Protected Landscape
Areas) 4 zoner.
• Core area (93 km²) der består af de store engarealer i den sydvestlige del, der støder op til løvskove. disse
engarealer dyrkes ekstensivt, og man arbejder på at genetablere tidligere græsarealer og et bæredygtigt skovbrug
(inkl. en omlægning fra nåletræ til løvskov). Der er 50 fastboende og i højsæsonen yderligere 70 mennesker.
88

• Buffer zones (368 km²) denne zone omfatter den centrale del af området kaldet Moravské Kopanice. Det er et
kludetæppe af små bedrifter, hø enge, frugtplantager, dyrkede marker, skove og små landsbyer. Der er fokus på
bæredygtigt land- og skovbrug. Der er 22.000 fastboende og i højsæsonen yderligere 35.000 mennesker.
• Transision area (254 km²) disse områder findes store opdyrkede marker og der står nåletræer i overgangen mellem
Biosphere Reserve og de større landsbyer. I disse områder er det langsigtede mål at omlægge til mere ekstensivt
landbrug og genskabe det oprindelige landskab. Der er 44.000 fastboende og i højsæsonen yderligere 5.000
mennesker.
PLA zoneinddeling. Området er også som den tjekkiske lov om naturbeskyttelse og landskabspleje (1992) opdelt i 4
zoner som det kræves af beskyttede landskaber (Protected Landscape Areas PLA). Zone 1 omfatter det bedste de PLA
har at tilbyde og placerer flere ekstra restriktioner på arealanvendelse, mens zone 4 er de mindst interessante områder
uden yderligere restriktioner.
Medlem af internationale org.
Har siden 1996 været en del af netværket biosfærereservat Reserver under UNESCO programmet ”Man and the
Biosphere” (MaB).
Blev i 2000 belønnet af Europarådet med the European Diploma of Protected Areas.
Sammenfatning
Biosfærisk Reservatet er opdelt i 2 forskellige zoneplaner. ”Biosphere Reserve Zoning” består af 2 zoner og ”Protected
Landscape Areas” af 4 zoner. Begge typer af zone inddeling har til formål at beskytte landskabet og naturen, samt styre
udviklingen af de beboede områder. I flere af landsbyerne er tendensen en affolkning af fastboende, der arbejder i
området og en stigende andel af fritidsboliger. Kulturlandskabet i området fremstår som en blanding af skove, små
landsbyer og små landbrug med en blanding af dyrkede marker, frugtplantager og eng. I området er der fokus på
bæredygtigt land- og skovbrug. Siden starten af 1990'erne, har man i området indsamlet mere end 600 forskellige
frugttræer, i et forsøg på at bevarer de gamle lokale arter. Områdets fremtidige erhvervsmuligheder forventes at blive en
blanding af økoturisme, håndværksprodukter og små økologisk landbrug, der primært producerer fåreost, og
blommebrandy.
Hjemmesiden
Hjemmesiden findes på tjekkisk og engelsk og giver en introduktion til reservatet, naturen, engene, befolkningen og
parkens opdeling i zoner.
Kilder
www.bilekarpaty.cz/pages/eng-intro.htm
www.czechtourism.com
89

Biosfære Reservat Rhön
Parken ligger midt i Tyskland og dækker et areal på 185.262 ha. Området strækker sig over de 3 delstater Bayern
72.802 ha (39,3%), Hessen 63.564 ha (34,3%) og Thüringen 48.896 ha (26,4%).
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Parken ligger i de centraleuropæiske bjerge med langstrakte højdedrag og højsletter. Gennem mere end tusind år, er
bøgeskovene fældet for at skaffe trækul til fremstilling af smeltet jern og glas, så der til sidst kun var ganske lidt skov
tilbage. Området er præget af landbrug og de mange læhegn, der strukturelt præger landskabet. Som følge af den
tidligere opdeling af Tyskland, hvor der på den ene side var mange små brug og på den anden var store kooperative
landbrug. Efter anden verdenskrig, blev Bayern og Hessen overdraget til den amerikanske zone, mens Thüringen blev
en del af den sovjetiske zone. Indtil 1989 adskilte "jerntæppet" Rhön i øst og vest. Den Bayerske del er karakteriseret
ved små landbrug som følge af Franconian område opdeling (Fränkische Realteilung), mens der i Thüringen findes
store jordlodder som følge af de tidligere landbrugskooperativer for (LPGs). De fyrre års adskillelse af Tyskland delt
familier og forhindrede infrastrukturforbedringer, med det resultat at der opstod store forskelle mellem øst og vest,
hvilket stadig kan ses den dag i dag.
Parken har valgt at bruge de 3 delstaters forskellighed som en styrke, f. eks store landbrug i Thüringen kan og bør ikke
omdannes til små landbrug. I Bayern opkøber den offentlige myndigheder de små jordlodder i de bjergrige dele af øvre
Rhön, som efterfølgende forpagtes af de lokale landmænd. I Hessen anvendes disse arealer til græsning. Forskel mellem
de tre delstater er med til at fremme biodiversiteten i hele Rhön regionens dyre- og planteliv. Bl.a. 250 fuglearter, 16
fiskearter, 50 forskellige pattedyr og omkring 2000 planter og mosser.
Der bor 122.000 mennesker i området, størstedelen bor landsbyer og små til mellemstore byer. Der er en
befolkningstæthed på 65 indbyggere pr. km².
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Der er en blanding af små og mellemstore virksomheder. En blanding af produktions- og bearbejdningsvirksomheder,
håndværk, serviceydelser, handel, gastronomi og indkvartering. Der er fra parkens side fokus på at etablere et
samarbejde mellem de lokale virksomheder og lang sigt kan styrke en bæredygtig udvikling for både mennesker, natur
og kultur samt regionens økonomi.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Fritidsliv og – tilbud
I parken findes der 3 besøgscentre. (et informere om geologien, 2 steder er information om området, kombineret med
eksisterende faciliteter og historiske udstillinger, museum). En række turistkontorer, der bredt informer om
turistrelaterede emner og 4 mobile informationsvogne, der kan placeres ved parkeringspladser, vigtige
naturbeskyttelsesområder, stier eller i forbindelse med regionale festivaler o. lig. I 2002 var der omkring 1330
gruppearrangementer.
Der findes en lang række af forskellige aktiviteter i parken som f.eks. vandre, cykle, klatre, ballonflyvning og
paraglidning, der er også bade- og kursteder. Om vinteren er det muligt at stå på ski (langrend), skøjteløb, prøve
kælkebaner og kaneture. Ind til dato er der udarbejdet 20 forskellige temaruter ud i landskabet f.eks. geologi, arter,
kulturlandskabet, tysk-tysk grænsehistorie. Mange af aktiviteterne har derudover deres egen hjemmeside.
Naturformidling
Et af parkens fokusområder er miljøuddannelser og formidling af naturens særlige kvaliteter og værdier, f.eks. afholder
man kurser om bæredygtigt landbrug for områdets landmænd og arrangere aktiviteter for besøgende skoleklasser. For at
fremme en større forståelse for miljøet er der uddannet 40 private natur-, landskabs- og hestespandsfører. De er
grundlaget i et selvstændigt net af private og kommercielle tilbud.
90

Visitor management
Man arbejder på at få lokale virksomheder, landbrug og serviceerhverv mere inddraget i turistindustrien og øge
markedsføringen af området. Der er især fokus på at øge mængden af ferielejligheder, højne serviceniveauet og
kvaliteten, samt promovere lokale produkter, kunsthåndværk og ”den regionale smag”. F.eks. så kan lokale restauranter
være med til at promovere specialiteterne.
I forbindelse med udviklingen af områdets turisme, ønsker man fra parkens side at fremme de rekreative aktiviteter, der
ikke belaster naturen. De aktiviteter der belaster områdets økosystemer, samt forstyrre stilheden og æstetikken i
landskabet, bør begrænses mest muligt og holdes under observation. Særligt følsomme naturområder bør så vidt muligt
holdes fri for rekreative aktiviteter.
Eksterne samarbejdspartnere (link via hjemmesiden)
Ud over anerkendelsen af Rhön som biosfære reserve af UNESCO, har den Europæiske Union omfattet Rhön i deres
LEADER programmer, der har fokus på at skabe økonomisk udvikling i landdistrikterne og skabe arbejdspladser.
Bæredygtighed inden for landbrug og skovbrug er en selvfølge, når virksomheder forsøger at samarbejde med
biosfæren reserve som partner. Derudover så samarbejder parken også med the Kruger to Canyons Biosphere Region,
South Africa.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Rhön biosfaeren reserve blev udpeget i 1991. Parkens ejerforhold er en kombination af privat, kommunalt og statslig.
Området er fordelt på de 3 delstater Bayern, Hessen og Thüringen. Parkering og besøg i området er gratis, der opkræves
entre i informationscentrene.
Forvaltningsplaner
Grundlaget for ”Rhön biosfaeren reserve”, er en forvaltningsplan, der afspejler de visioner og mål som parken arbejder
for. Planen er sidst revideret i 2005. På grund af de tre delstaters forskelighed, har det været en lang proces at udarbejde
forvaltningsplanen for parken. Under hele processen blev planerne drøftet intensivt med lokalsamfund, myndigheder og
forskellige lokale sammenslutninger i Rhön. Hvilket var med til at øge den lokale accept af konceptet. Som en
konsekvens af forvaltningsplanen, blev koncepter for turisme, cykelstier, koordineret arealplanlægning og vintersport
udviklet på samme måde. Hver region har oprettet et forvaltningskontor, der er lokalt placeret og har en koordinerende
funktion i forhold til den enkelte region. Driftsopgaver, vedligehold af skiltning og publikumsfaciliteter løses af det
enkelte regionskontor. Niveauet for borger inddragelse har været meget forskellig i de 3 delstater.
Sammenfatning
Röhn Biosfære Reservatets område fordelt over delstaterne Bayern, Hessen og Thüringen. Indtil 1989 adskilte
"jerntæppet" Rhön i øst og vest. Den Bayerske del er karakteriseret ved små landbrug, mens der i Thüringen findes store
jordlodder som følge af de tidligere landbrugskooperativer. De fyrre års adskillelse af Tyskland resulterede i store
forskelle mellem øst og vest, hvilket stadig kan ses. Parken har valgt, at bruge de 3 delstaters forskellighed som en
styrke, men det er også en udfordring f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af en forvaltningsplan for hele området.
Under hele processen blev planerne drøftet af både myndigheder og lokalsamfund. Et af resultaterne blev en øget lokal
accept. Efterfølgende blev der i fællesskab udviklet andre koncepter for området f.eks. turisme, cykelstier, vintersport
og arealplanlægning. I forbindelse med turismeudviklingen, ønsker man fra parkens side at fremme de rekreative
aktiviteter, der ikke belaster naturen og begrænse aktiviteter, der belaster landskabet, forstyrre stilheden og påvirker
områdets økosystemer. Samtidigt forsøger man, at holde særligt følsomme naturområder fri for rekreative aktiviteter.
Hjemmeside
Hjemmesiden opdateres løbende og findes på tysk, engelsk og fransk. Den engelske version giver
baggrundsinformation om naturen, miljø og undervisningstiltag, samt forskningsprojekter og samarbejdspartnere. Det er
også muligt at læse forvaltninsplanen, og om udviklingen af områdets turisme og økonomi. Hver 2 måned udsendes et
blad, der informer aktører i regionen om de vigtigste begivenheder. Der er ikke praktisk information om de enkelte
vandreruter, overnatningsmuligheder m.m.
Kilder
brrhoen.de/de/ (nationalparken)
www.rhoenactive.de/startseite/detail.php?nr=625&kategorie=startseite (direkte link til beskrivelse af aktiviteter, kun på
tysk)
91

Schleswig-Holstein National Park
Parken ligger i Vadehavet ud for kysten i Slesvig-Holsten mellem Elben flodmunding i syd og den danske grænse i
nord. Områdets samlede størrelse er 441.000 ha, fordelt på130.000 ha vadehav, 6.900 ha marskområde og 4.300 ha med
strande.
Parkens formål:
• At bevare naturarven for kommende generationer
• At opretholde en uforstyrret udvikling – natur skal forblive natur
• At skabe grundlag for friluftsliv, naturoplevelser og turisme
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Området ligger i den atlantiske kyst/marine zone og er dermed en del af et større tidevandsøkosystem med
flodmundinger, tidevandsfloder, mudder- og sandbanker, saltmarks, klitter, hede, vadehavsøer m.m. Kysten er stærkt
præget af menneskelige aktiviteter der gennem århundreder har inddæmmet områder og opført diger, for at kunne dyrke
landbrug. I dag afgræsses en stor del af de salte marskområder af får. Andre omkringliggende områder bruges til
græsning og dyrkning af korn og rasp. Uden for digerne findes forlandet, der i varierende udstrækning overskylles ved
højvande. Her dannes ny marsk ved materialeaflejring mellem de forskellige plantearter.
Der knytter sig betydelige biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier til området, der både nationalt og
internationalt et vigtigt område for vilde planter og dyr. Vadehavet, er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle
og uundværligt for mange af de fugle, der kommer hertil på træk. I området er der en usædvanlig høj biologisk
produktion af salttålende planter og store mængder muslinger, snegle, børsteorme og sandorme, der tjener som føde for
et stort antal ænder, gæs, vadefugle, måger, terne samt fisk.
På grund af det fælles naturgrundlag i Vadehavet har Danmark, Tyskland og Holland etableret et samarbejde med et
fælles sekretariat. Samarbejdet drejer sig primært om natur- og miljøovervågning, administration og planlægning, men
landene inddrager også kulturhistoriske og befolkningsmæssige forhold og tager sig af kystsikkerheden.
Regionale udviklingsfaktorer
Erhvervsstruktur og – udvikling
Omkring en 1/3 af befolkningen på vestkysten lever mere eller mindre af turister, hver 5. Euro i regionen tjenes
indenfor turisterhvervet. Nationalparken understøtter arbejdet med at udvikle en bæredygtig turisme. I de områder der
støder op til nationalparken findes der en del hoteller, campingpladser og handel. Der er ca. 120.000 senge til rådighed i
området og 17 millioner overnatninger om året.
Nationalparkens uspolerede natur repræsenterer det største økonomiske potentiale i området, da denne kvalitet
tiltrækker mange turister, de sidste år har der årligt ca. været 4 millioner endagsturister om året. Turisterne prioriterer
naturen højt – foran sports- og kulturaktiviteter, og derfor er næsten alle gæster villige til at acceptere indskrænkninger
til fordel for en beskyttelse af naturen.
Uddannelsesinstitutioner
Et af nationalparkens fokusområder er at formidle viden om området særlige natur- og kulturværdier, det gøres bl.a. ved
at udarbejde undervisningsmateriale til skoler og inddrage dem i en række af parkens projekter.
92

Studerende fra hele EU har mulighed for praktikophold i nationalparken (og i flere af de andre nationalparker).
Ordningens hovedsponsor er Commerzbank. Det studierelevante ophold er på 4-6 mod. og afsluttes med en
meritgivende projektrapport, der samtidigt kan inspirere nationalparken til nye tiltag. Projektet er udpeget som
UNESCO dekade projekt og styres på nationalt plan af Eoroparc Deutschland og Commerzbank.
Aktivitetstilbud og events
Som besøgende er det muligt at nyde aktiviteter som badning, fiskeri, ridning, cykling og sejlads. Derudover så er der
en lang række afmærkede stier i området, hvor man enten selv kan gå eller deltage på guidede (tema)ture med
Naturparkens “Rangers” der tilbyder vandringer i vadehavet og rundture i området. Det er muligt at tilmelde sig
forskellige udflugter til søs, hvor man kan opleve områdets fugle, sæler og måske marsvin fra båden. Flere af
aktiviteterne har deres egen hjemmeside, hvor man kan finde yderligere information. Der er flere steder i parken
opstillet pavilloner, tavler og kort, med informationer. I parken ligger også ”Multimar Wattform”, et akvarium og
hvalhus, fyldt med fascinerende oplevelser for hele familien.
Eksterne samarbejdspartnere
Tyskland har et koncept hvor virksomheder kan blive certificeret som nationalparkpartner (samarbejde ml. nationalpark
og lokalforretningsdrivende) i eller omkring nationalparken. Virksomheden forpligter sig til at overholde bestemte
miljøkriterier i de ydelser der tilbydes. I denne park betaler partnerne et bidrag fastsat efter virksomhedens størrelse,
andre steder er det gratis. Til gengæld tilbydes kurser, særlig information om nationalparken og
markedsføringsmateriale (partnerlogo m.m.). På virksomhedens hjemmeside skal der på forsiden være et link til
nationalparken (startside), så nationalparken markedsføres. Partnere kan være rejsearrangører, hoteller, restauranter,
gæstgiverier osv. Partnerordningen er med til at udbrede markedsføringen af nationalparken og en bredere lokal accept i
lokalbefolkningen, fordi ordningen er med til at bidrage til den lokale økonomi.
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Da nationalparken blev etableret ved lov i 1985 skabte man en af Mellemeuropas største nationalparker. I den
reviderede nationalparklov fra 1999 har man forsøgt at finde en balance mellem naturbeskyttelsen, de traditionelle
erhvervsinteresser og udviklingsmulighederne indenfor turismen. For at beskytte de særlige naturværdier er der
udarbejdet en forvaltningsplan for forlandet, der revideres hver 10’ende år. For at sikre at antallet af besøgende ikke har
en negativ effekt på naturen er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde strategier for en bæredygtig rekreativ
udnyttelse af naturen.
Nationalparken er opdelt i 3 zoner;
• ”The core area” - i denne zone er der fokus på naturbeskyttelse af særligt følsom natur, plante- eller dyreliv, store
dele af de områder med saltmarks og mudder- og sandbanker, hvor sæler og trækfugle holder til ligger i denne
zone. Enkelte områder er udpeget som "zero-use" area og der er ikke afgang for offentligheden.
• ”The buffer zone” - dækker alle de arealer (mudder- og sandbanker, saltmarks, klitter, hede, vadehavsøer m.m), der
ikke er med i de to andre zoner. I denne zone findes også et hvalbevarelses område/ (whale conservation area) vest
for øerne Sylt og Amrum.
• ”The transition area” - i 2004 blev de 5 store Halling øer (Hooge, Gröde, Langeneß, Oland and
Nordstrandischmoor) inddraget i nationalparkens område som overgangszone.
Sammenfatning
Nationalparken arbejder målrettet med at bevare områdets natur og landskabsværdier, samtidigt med at man forsøger
inddrage de lokale virksomheder i området via en partnerordning. I Tyskland kan virksomheder i eller omkring
nationalparkerne blive certificeret som partner, bl.a. med det formål at udbrede markedsføringen af nationalparken, hvis
kvalitet som turistattraktion er med til at bidrage til den lokale økonomi, og derigennem sikre en bredere lokal accept. I
denne park betaler partnerne et bidrag fastsat efter virksomhedens størrelse, andre steder er det gratis. Potentielle
partnere kan f.eks. være rejsearrangører, hoteller og restauranter. Et andet af fokusområderne er at formidle viden om
området særlige natur- og kulturværdier. Via en sponsorordning, der primært finansieres af Commerzbank, tilbydes
studerende fra EU et studierelevant ophold, som afsluttes med en meritgivende rapport, der samtidigt kan inspirere
nationalparken til nye tiltag. Projektet er udpeget som ”UNESCO dekadeprojekt” og styres på nationalt plan af
Eoroparc Deutschland og Commerzbank.
Hjemmesiden
Informere om baggrunden for oprettelsen af nationalparken, om visionerne, udviklingsplanerne og det juridiske
grundlag. Derudover er der baggrundsinformationer om det særlige natur- og dyreliv, der findes i området. Områdets
rekreative aktivitetstilbud er listet, med links til yderligere information. Der kan også hentes forskelligt
brochuremateriale bl.a. ligger der en kort beskrivelse af nationalparken, der er oversat til 30 sprog. Selve hjemmesiden
findes på tysk, enkelte af punkterne findes også på engelsk.
93

Kilder
www.wattenmeer-nationalpark.de/main.htm
www.lancewadplan.org/ (kortlagte landskabs og kulturværdier)
www.praktikum-fuer-die-umwelt.de/index.php
94

Naturpark Holstenske Schweiz - Tyskland
Slesvig-Holstens største naturpark og dækker et areal på 75.000 ha. Mod syd grænser parken op til hansestaden Lübeck
og mod nord op til delstatens hovedstad Kiel.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Landskabet i Holstensk Schweiz naturreservat er formet af de skandinaviske gletsjere for mere end 120.000 år siden. Da
isen forsvandt, efterlod den et blødt bakkelandskab med mange søer og floder. I dag er omkring 15% naturparken
dækket af skov, hvilket gør området er et af de mest skovrige områder i Schleswig-Holstein.
Naturparkerne i Tyskland er store beskyttede naturområder der er velegnede til rekreative aktiviteter og der er fra
naturparkernes side fokus på at forene naturbeskyttelse med disse aktiviteter. Derudover er der fokus på at naturparken
har en bred accept i lokalsamfundet, så det derved bliver muligt at promovere en bæredygtig turisme, og attraktive
aktiviteter og samtidigt sikre at naturen ikke tager skade.
(Potentielle) samarbejdspartner
Aktivitetstilbud og events
Der findes en lang række forskellige tilbud alt efter hvornår på året man besøger området. Det er muligt at cykel, ride,
sejle, der er vandrestier og guidede ture med fokus på naturen og dyrelivet. Derudover så er der også mulighed for
wellnessophold og kulturelle arrangementer.
Interaktiv formidling
Det er populært at cykle og via naturparkens hjemmeside er der forslag til en række ture af stiftende sværhedsgrad. Hvis
man ønsker yderligere information så kan der downloades forskellige rutebeskrivelser og kort. Som noget nyt er det
muligt at leje en digitale guidebook "digiwa”, (en digital walking guide til natur- og kulturhistorie), så man via GPS
dels får hjælp til at følge ruten og samtidigt kan få information de særligt interessante ting du kommer forbi på vejen. I
øjeblikket er der udviklet 4 forskellige ruter. Det koster 5 € at leje GPSen og derudover så skal der betales et depositum
på 50 €.
”digiwa” er et fælles projekt for Instituts für Ur- und Frühgeschichte mit der Medienpädagagik der Universität Kiel und
dem Museum des Kreises Plön.
Det var i udviklingsfasen støttet af Marius-Böger Fonden. ”digiwa” er udviklet af virksomhederne DigSyLand og
digdoc filmproduction. (www.kreismuseum-ploen.de/html/digiwa.html og www.digiwa.de./).
Organisatoriske og finansielle rammer
Generelle oplysninger
Naturparken Holstenske Schweiz blev grundlagt i 1986. Parken har fået Qualitetssiegel naturpark, der er den tyske
version af Europarcs Charter.
Sammenfatning
Naturparken Holstenske Schweiz er en naturpark, der arbejder for at skabe en helhedsoplevelse for de besøgende ved at
integrere områdets natur- og kulturhistorie. Naturparken har fokus på at forene naturbeskyttelse med attraktive
aktiviteter og en god all-round formidling af landskabet, naturen og kulturen i området. Et godt eksempel er at det via
nationalparken er muligt at leje en digitale guidebook, der indeholder information om både ruter samt den natur- og
kulturhistorie, man kan opleve undervejs på turen.
Hjemmesiden
Hjemmesiden giver informationer om landskabet, naturen og kulturen i området. Derudover så kan man finde
information om parkens projekter og de forskellige rekreative aktiviteter, der findes. Er man mere til wellness og de
lokale specialiteter, så kan man også finde information om det. Hjemmesiden er kun på tysk, hvilket begrænser
hjemmesidens målgruppe.
95

Kilder
www.naturpark-holsteinische-schweiz.de/
www.holsteinischeschweiz.de/oht/HOLSTEINISCHESCHWEIZ/index.php
Rapporten Destination Djursland
96

Nationalpark Jasmund, Rügen - Tyskland
Nationalparken ligger i delstaten Mecklenburg-Western Pomerania, på øen Rügen. Det er Tysklands mindste
nationalpark på 30 km².
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
Nationalparken blev etableret i 1990 og dækker hele den nordøstlige del af den østtyske ø Rügen. Nationalparken ligger
ud til Østersøen og det, der gør dette sted til noget særligt er kridtundergrunden og de stejle hvide klitklinter, som det
kendes fra Møn. De højeste kalkklipper er op til 161m høje og omgivet af gammel bøgeskov.
Med sine 30 km², er det den mindste nationalpark i Tyskland, grundlagt i 1990 af den sidste østyske regering, forud for
genforeningen.
Kalkklinterne
Kalkklinterne er under konstant erosion. Ved de fleste storme falder dele af klinten ned på stranden eller i havet,
sammen med sten og fossiller af svampe, østers og søpindsvin.
Mest markant er den 118 meter høje Königsstuhl. En anden kendt kalkprofil Wissower Klinken, styrtede i havet 24.
februar 2005 under et tøbrud.
De særlige geologiske forhold betyder at man kan opleve en lang række sjældne planter og dyr i nationalparken
Flora og fauna
På grund af de specielle geologiske forhold er Jasmund National Park hjemsted for mange sjældne planter og dyr. Der
er mange sumpagtige damme i Stubnitz-skovene bag klinterne som er hjemsted for mange planter, blandt andet
vildæbler, Taks og forskellige arter af Gøgeurt-familien. Af fugle kan man blandt andet se Havørn, Isfugl, Landsvale og
Vandrefalk.
Regionale udviklingsfaktorer
Uddannelsesinstitutioner
Hvert år har studerende mulighed for at søge om praktikophold, der er sponseret af Commerzbank und Europarc
Deutschland.
(Potentielle) samarbejdspartnere
Overnatningstilbud
Hjemmesiden linker til en række forskellige overnatningstilbud
Fritidsliv og – tilbud
Fokus på børnefamilier og besøgscenteret tilbyder bl.a. multi-vision-cinema, aktivitetsbane der udfordrer balancen, få
viden om parkens dannelse samt flora, fauna. Derudover så er der udviklet et stisystem i parken, som gør det muligt at
opleve naturen og de særlige udsigtspunkter uanset om man vandre, rider eller cykler.
Visitor management
Rügen er en meget besøgt turist ø, og nationalparken har årligt mere end 1 mio. gæster. Hvilket giver et dilemma
mellem formidling af området og beskyttelse af naturen. Dette forsøges løst via et besøgscenter, med en forholdsvis stor
udstilling, og adgang via shuttlebus, et sammenhængende stisystem og varierede tilbud til gæsterne bl.a. ture der enten
kan være guidet (gratis) eller som man selv kan gå. Denne park er et eksempel på hvordan man kan styre mange
besøgende og samtidigt fastholde en høj naturbeskyttelsesprofil.
Organisatoriske og finansielle rammer
Certificering – (af parken)
Nationalparken er tro mod IUCN-kategoriseringen, dvs. naturbeskyttelse prioteres klart frem for beskyttelse.
97

Sammenfatning
Jasmund er en af de tyske nationalparker, der er meget tro mod IUCN, og prioritere naturbeskyttelse frem for benyttelse
og der er i denne park arbejdet meget med visitor management, for at sikre og beskytte naturen samtidigt med at de
mange besøgende tilbydes attraktive oplevelser.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er kun på tysk. Den linker til en række forskellige hjemmesider, der dækker hele Tyskland bl.a.
overnatningsmuligheder, GermanPlaces (som VisitDenmark), samt rejsearrangører, aktivitetsferie i hele Tyskland og
link til alle tyske nationalparker. Derudover så er der også links til en række lokale turistattraktioner og spisesteder.
Kilder
www.germanplaces.com/germany/chalk-cliffs-jasmund-national-park.html
www.ruegen.de/jasmund.html
Rapporten Destination Djursland
98