Denmark Yearbook - 1998

Nationalregnskab
Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks nationalregnskab.
Der gives oplysninger om hovedstørrelserne såsom bruttonationaiproduktet og dets
anvendelse for en længere årrække, medens der gives kortere tidsserier for erhvervsfordelte
tal og for undergrupper af privat konsum og investeringer. Endvidere vises
sammenhængene mellem de forskellige nationalregnskabsbegreber.
Nationalregnskabet omfatter Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
Indhold og kElder
Statlstlkgrundlag
Beregningerne
Versioner
Prisniveau
Input-output tabel
Med nationalregnskabsstatistikken tilstræbes et helhedsbillede af samfundsøkonomien.
Ved udarbejdelsen af denne statistik må de enkelte arter af primærstatistiske oplysninger
derfor sammenstilles og suppleres på en sådan måde, at der kan dannes
tidsserier, som er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer,
som nationalregnskabssystemets definitioner og klassifikationer afstikker.
Gennem nationalregnskabsstatistikken belyses produktionsforholdene i samfundet, den
hermed forbundne indkomstskabelse, omfordelingen af indkomsterne i samfundet og
sluttelig indkomsternes anvendelse til konsum eller opsparing. Mange af disse beregninger
foretages på et detaljeret niveau, både mht. de involverede transaktorer
(erhverv, institutioner) og med hensyn til funktionelle opdelinger, fx af det private konsum
og investeringerne, og de tal, der gives i de følgende tabeller, er i forhold hertil al
ret summarisk karakter.
Der sondres mellem foreløbige og endelige nationalregnskabstal. Ændringerne fra de
forskellige versioner af de foreløbige tal og frem til de endelige skyldes især fremkomsten
al yderligere primærstatistisk materiale, men også at beregningerne foretages med
større detaljeringsgrad i de endelige regnskaber.
Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pågældende års prisniveau, men al hensyn
til sammenligneligheden over tiden, hvor påvirkning af prisændringer ønskes elimineret,
omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau - for tiden 1990-priser. Omregningen
foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat
al en pris multipliceret med en tilhørende mængde.
Input-output tabellen viser (i søjlerne) hvordan udgifterne i de forskellige anvendelser
er sammensat, dels af leverancer fra indenlandske erhverv dels af andre udgifter som
importerede goder og skatter. Da tabellen er opstillet i basispriser (s.d.), hvor der er
nøje sammenhæng mellem værdier og mængder, kan den benyttes som grundlag for en
økonomisk model. Ved hjælp al denne kan fx input-output multiplikatorerne i "Inputoutput"-tabellerne
og beregnes.
I "Input-output"-tabellerne ses eksempelvis, at når erhvervet Landbrug mv. i alt skal
producere for 100 kr. i basispris, medgår hertil importerede goder for 12,46 kr. Imidlertid
er der også importindhold i de leverancer erhvervet modtager fra andre erhverv, så
det samlede indhold når op på 18,84 kr. En produktion på i mio. kr. foranlediger en
beskæftigelse på 2,32 personer i erhvervet, men da også produktionen al de goder erhvervet
må købe ai andre erhverv har krævet arbejdskraft, er den samlede virkning 3,43
personer. Endelig ses, at den nævnte produktion giver anledning til forbrug ai 0,86 TJ
energiprodukter i erhvervet, men anvendelsen af andre råvarer har også forbrugt
energi, så det samlede energiforbrug androg 2,02 TJ. Der er i dette tilfælde også medregnet
den energi, der er beregnet anvendt til at producere importerede råvarer.
428 Nationalregnskab Statistisk årbog 1998