Megatrends mod 2020 #1-4

Artikel af Anne Skare Nielsen & Liselotte Lyngsø
Mega
trends
mod 2020
Lønmodtagerkulturen er død, amatørernes æra slutter,
papirskubbernes tid rinder ud, og det bliver godt at være en
rigtig original. Anne & Liselotte fra Future Navigator
fortæller i dette og de næste tre numre af TID & tendenser om
de megatrends, der vil forme vores liv i de kommende år.
Side 42

Det er svært at spå, især om fremtiden - hvis ikke man
gider. At man ikke kan forudsige fremtiden er noget
sludder. Der findes adskillige metoder til at lave fremskrivning,
og i løbet af de kommende år vil teknologi til at fornemme,
hvad der venter om hjørnet blive allemandseje. Google
trends bruges f.eks. allerede i dag til at forudsige influenzaepidemier,
mens den finansielle sektors algoritmer tracker, monitorerer
og vurderer hvor dine sparepenge skal placeres henne. Supermarkeder
høster data over dine indkøb, så de kan forudsige hvad du
gerne vil købe, før du selv ved det.
I jagten på det gode liv logger vi data, som i en ikke så fjern fremtid
vil kunne bruges til at forebygge og behandle lidelser. Vi er
på vej mod en fremtid, hvor den enkelte (eller nogle af os) kan
vide rigtig meget om alting, men hvor det vil være svært at finde
ret meget mening med det hele, hvis ikke vi begynder at bruge
vores intelligens på en bedre måde. For fremtiden er jo ikke bare
en fremskrivning. Det afgørende er, om vi kan hæve os op over
egne behov og nutidige kvababbelser, for vi har redskaberne til
at forstå, forme og ændre på tingenes tilstand. I dag hylder vi de
såkaldt ”visionære”, som gør det af sig selv – fra Gandhi til Steve
Jobs. Men at være visionær er en teknik, du kan lære. I fremtiden
vil filosofi, refleksion, psykologi, meditation, spiritualitet og anden
indsigt i sindet blive mere afgørende for succes, ligesom vi skal
lære at handle mindre dekadent og mere intelligent, dvs. lære at
udsætte vores impulsive behov, fordi vi godt kan se, at det bringer
os et dårligt sted hen, hvis vi altid prioriterer de kortsigtede og
behagelige løsninger. Og så udvikle vores kollektive intelligens i
stedet.
Det gode liv er helt vildt besværligt
Det gode liv er ikke længere det nemme liv. Det gode liv er helt
vildt besværligt, og det betyder, at vi vil få rigtig meget lyst til at
uddelegere det til nogen andre. Men lad være med det, for de
næste ti år bliver en fantastisk tid – en periode, hvor alle kortene
ligger på bordet, og hvor man sagtens kan vinde, selvom man sidder
med en dårlig hånd. Det afgørende er ikke, at du er klog,
veluddannet og rig, men at du ikke er bange for kompleksitet, for
at lære af andre, fræk nok til at bruge det, du har, og til at eksperimentere.
Amatørernes æra er snart slut, papirskubbernes ligeså,
lønmodtagerkulturen er død, og hvis der lugter af gammel prut
hjemme hos dig, så se at få luftet ud. De konstruktive visioners
æra er startet, og det betyder, at vi rigtig gerne vil følge dem, der
vil noget andet – altså noget bedre. Også selvom de ikke rigtig
ved, hvad det er.
Fremtidsforskere over hele verden er enige om, at den tid, vi lever
i lige nu, er transitionernes tid. Vi står midt i en omlægning af
”hvad det vil sige at være menneske”, som startede i 1950’erne,
og som vil vare mange, mange år endnu. For dem, der vælger et
perspektiv i livet, der ikke rækker længere end til festen på fredag,
næste kvartalsregnskab eller me, myself & I, kan det selvfølgeligt
være uendeligt ligegyldigt. Men for den, der står op om morgenen
og ikke har som primær tanke: ”what’s in it for me”, bliver årene,
der kommer, en opdagelsesrejse mod det uendelige univers.
Nej tak til sur, gammel prut
Første opgave er at sig nej tak til sur, gammel prut. Du ved, hvad vi
mener – de der tankebøvser, som vi alle engang imellem lukker ud,
og som dræner os selv og andre for energi. På arbejdspladsen skal
vi sige farvel til pruttelyde som:
»» Indkalder du til et møde?
»» Vi har brug for noget mere data på det her!
»» Lad os nedsætte et udvalg!
»» Hvor er evidensen for det, du siger?
»» Kunderne vil ikke betale for kvalitet!
»» Vi har prøvet (én gang). Det virker ikke!
»» Det ved vi godt!
»» Det tror jeg ikke på!
»» Det har vi hørt før!
»» Vi har ikke tid!
»» Vi har ikke råd!
»» Vi har ikke organisationen til det!
»» Nu skal vi lige have fokus på bundlinjen!
»» Vi skal lige have styr på sagerne først!
”Dem, der betyder noget, er dem, der ikke er ligeglade, men som giver
pokker i konventionerne. Det er dem, der tør gøre, som de synes, er det
mest rigtige og det mest interessante – og ikke, som man plejer og ”bør”
gøre. Det er dem, vi har brug for”. (Niels Hausgaard i verdens måske
kedeligste blad – Djøfbladet).
tid & tendenser #02 april 2012 Side 43

Mega
trends
mod 2020
Det afgørende er, om vi kan hæve os op over
egne behov og nutidige kvababbelser
Luk op for din indre Robin Hood
Hvis du synes, du selv lyder som Sheriffen af Nottingham, så er
tiden moden til at åbne op for din indre Robin Hood. For du
kan også spå. Du er født som fremtidsforsker. Din basis for at
fornemme, forstå, reagere på og måske endda forme fremtiden
er faktisk på plads fra du tager dine første spæde skridt. Professionelle
fremtidsforskere får penge for at gøre det hele tiden, men
du er også fremtidsforsker hver dag.
For ganske få år siden (hen ved 100.000) kravlede vi ned fra
træerne, og siden da har vi mere eller mindre tilfældigt søgt at
påvirke vores omgivelser og muligheder, så morgendagen kunne
blive en anden end den, der bare ville komme af sig selv. I høj
hastighed derefter fandt vi på stammesamfund, sprog, ild, hulemalerier,
familiemønstre, religion, ploven, krudtet, læbestifter,
menneskerettigheder, ligestilling, containertransport, andelsbevægelsen,
detailhandel, mobiltelefoner, reality tv, nyt nordisk
køkken og meget, meget mere. Ikke noget under, hvis du i dag
føler, at du er ved at drukne i nye ting, støj, forstyrrelser, larm og
ligegyldigheder. Alt andet lige – når man ser på menneskehedens
ultra-mega-exceptionelt hurtige udvikling - er det egentligt ufatteligt,
at du ikke hver morgen står foran spejlet og tænker ”wooha,
lækker krop. Sporadisk hårvækst, ingen væskende sår eller bylder
og ret så hvide tænder”. Hver gang du tog dine briller på, burde
du løbe eksalteret rundt i stuen og råbe ”jeg kan se, jeg kan se”.
Og hvad med at flyve? Hvor vildt er det lige? Hvornår satte du
selv virkeligt pris på, at du skal leve måske 30-40-50-60 år endnu?
De fleste læsere af TID & tendenser er sikkert enige i, at der ikke
sidder en gammel, hyggelig gut i himlen et sted med en grandios
plan, hvorfor den udvikling vi i dag høster godt af, kunne have
taget mange andre retninger. Titanic kunne godt være sejlet uden
om isbjerget, Hitler kunne godt have vundet 2. Verdenskrig, og
du kunne sagtens have valgt en anden uddannelse, eller ikke have
mødt din kæreste.
Når du står op om morgenen, tænker du garanteret over, hvad
dagen vil bringe. Hvis du hører, der er kø den vej, du plejer at
køre, vælger du sikkert en anden og mere farbar. Afhængig af
hvor meget du holder af at tage en risiko, vil du lade dine valg i
livet styre af det, du kender, eller det du endnu ikke har oplevet.
Ofte lægger du planer om, hvad du skal gøre i morgen for at leve
et bedre liv i fremtiden (motionere, spise anderledes, lade være
med at udføre alle de overspringshandlinger, ikke være utro, ryge,
sige nej til kedelige opgaver osv.) kun for at falde i, når fristelsen
byder sig foran din næse – når duften af nybagte boller, cigaret,
chokolade, dame, dyne eller dovenskab lokker. I fagsproget kaldes
det kognitiv dissonans; en uoverensstemmelsen mellem vilje og
styrke, mellem forpligtelsen for fremtiden og behovstilfredsstillelsen
i nutiden. Kognitiv dissonans skaber en følelse af ubehag i
kroppen, som du vil kende som dårlig samvittighed, uro, selvlede,
moralske tømmermænd osv. Vi konkluderer fejlagtig, at vi er svage
og uduelige, og ikke fortjener alt det gode, livet har at byde på.
Men det er slet ikke sandt.
Nej, du kan ej (i hvert fald ikke alene)
Den verden, vi lever i, bygger på en række grundantagelser om den
menneskelige natur. Enhver samfundsmodel er i virkeligheden altid
et socialt eksperiment. Tag folkeskolen, de åbne kontorfællesskaber
og tidens fokus på kreativitet og innovation som eksempel. Vi antager,
at alle mennesker kan og skal lære, at vi kan og skal dele viden,
og at vi kan og skal skabe fremtiden på denne måde. Vi har en forkærlighed
for ungdom, skønhed, velbehag, leg og hurtige successer
selvom al fortids visdom fortæller os, at mådehold, hårdt arbejde,
visdom og eftertænksomhed også kan være ret godt. Ny forskning
postulerer f.eks., at fordybelse og ”nørderi” er ligeså vigtigt for
innovation som åbenhed og nye input, at mange mennesker ikke
har de store evner til at skabe forandringer i deres liv, at endnu flere
ikke magter at forestille sig, at tingene kan blive anderledes i morgen,
end de var i går, og at vi sjældent ændrer på noget af os selv,
før vi er blevet trætte nok af det, vi sidder i.
Frihed er megatrend
Vi er i høj grad frie. At vi så vælger at brænde friheden af på
at gøre som de andre, det er en anden sag. Det er jo ikke fordi,
vi ikke gerne vil, men fordi vi drukner i muligheder, regler og
information. Fordi vi lader os styre af andres forventninger og
begrænsninger. Og så er vi bange - for det ukendte, for kaos og for
succes. For tab af kontrol og for ikke at blive elsket. Mennesker vil
Side 44

BEDRE
SIMPLEXITET
MERE
MEGA
TRENDS
KOMPLEK-
SITET
DEN GODE
HISTORIE
HUMAN
DOINGS
MIN
HISTORIE
HUMAN
BEINGS
Model med de 16 megatrends. Her vises de 4 første.
hellere leve med uretfærdighed end med kaos, i hvert fald indtil vi
bliver trætte nok af det vi sidder i. Rebellerne og originalerne er
dem, der først gør oprør, for de trives med kaos – og så følger vi
andre efter. Tænk engang: Hvis 700.000 frihedskæmpere lavede
en facebook-gruppe for folk, der ikke vil være medlem af et parti,
så ville denne gruppe kunne vælge den næste statsminister. Der
er ingen tvivl om, at politik og sociale medier går i seng med hinanden
og laver nogle rigtig mærkelige børn i dette århundrede. Og
så får vi enten mere dekadent politik med fokus på ”instant happiness”,
eller mere intelligent og visionær politik, hvor politikere er
mennesker, som vi faktisk synes er bedre end os selv til at varetage
vores gode liv på længere sigt.
Frihed er nok menneskehedens største megatrend – selvom vi
ofte bliver slået tilbage, stræber vi alle sammen efter det. Selvom
vi indordner os efter hinanden, vil der altid være noget i os, der
ikke kan tæmmes, forstås eller kontrolleres. Det betyder også, at
verden bliver mere original, kaotisk og mangfoldighed, og at det
er enormt vigtigt, at vi lærer at elske hinanden meget højere. For
vi har brug for hinanden. Intet menneske vil i fremtiden blive en
succes alene, og vil man gerne sætte sit præg på den tid, man lever
i – lokalt som globalt – så skal vi til at blive mere helhedstænkende
og kollektivt intelligente. Du kan ikke alene – men vi kan godt
sammen. Hvis vi gider.
Lær at navigere i fremtiden
Nu skal vi kaste os over tidens megatrends med det klare formål,
at du skal blive bedre klædt på til at påvirke din fremtid, din forretning,
din omverden og dit liv til det bedre. Det tager tid, men
enhver der ønsker at lede og gå foran har brug for at få trænet
megatrends-musklen. Og som bonus vil du aldrig igen løbe tør for
spændende og interessante middagssamtaleemner.
Megatrends er for fremtidsforskning, hvad havstrømme er for
vejrudsigten. Vi ser dem ikke i det daglige, men de påvirker alt,
og hvis de ændrer sig, ændrer det meste på overfladen sig også.
Megatrends fortæller dig ikke, hvor du skal sejle hen, men når
du ved, hvordan de bevæger sig, får du meget nemmere ved at
læse det, der foregår på overfladen. Så kan du vurdere, hvad det
betyder for dig.
Fornem og forstå megatrends
I modellen har vi samlet 16 megatrends for de næste ti år i én model.
Over fire numre af TID & tendenser får du essensen af, hvad
de betyder. Som fremtidsforsker rejser du med fornemmelsen før
forståelsen. Det er ikke meningen, du skal forstå det hele, men at
du skal skabe dig en fornemmelse for det ”det store billede”: Megatrends
lægger blot rammerne i puslespillet, og det er først, når
du selv begynder at lægge flere brikker på fra din egen hverdag, at
ideer, alternative muligheder og indlysende forbedringer springer
frem. Megatrends er på ingen måde et quick fix, men et redskab
der tager tid at lære at bruge rigtigt. Hæng modellen op på en
tavle og begynd at samle ”bevismateriale” fra dig eget liv – tanker,
eksempler, idéer, osv.
For fremtiden kommer uanset om vi taler om den eller ej, men
den tilhører dem, der holder mest af at være med til at skabe den.
tid & tendenser #02 april 2012 Side 45

Mega
trends
mod 2020
MEGATRENDNo 1
Side 46

Fra mere til bedre
80’erne og 90’erne var egentlig blot et stort
spil Matador - en deroute, hvor jagten var
på “mere” - ikoniseret i Gordon Gekkos
“Greed is good” i filmen Wall Street, hvor
børshajen fik lov til at give den max gas.
Så fik vi finanskrisen, som betød tæsk til en
masse virksomheder, der egentligt var på
vej mod “det bedre”, (f.eks. Vestas). Nogle
af virksomhedernes store personligheder er
undervejs ligefrem røget direkte i fængsel.
Finanskrisen har også gjort det ulækkert at
flashe en indholdsløs materialisttilværelse.
Vi er derfor nu i en ny tid. Succes i fremtiden
vil være at gøre det bedre – og give det
videre.
Inspiration: ”Man kan ikke løse et problem med
det tankesæt, der skabte det”, Albert Einstein
I dag:
Vi vil altid være forbrugere, og vi vil altid i en hvis udstrækning udtrykke
vores lykke og identitet gennem køb af ting. Med det lange
liv, den tiltagende globalisering og øget velfærd vil stadig flere mennesker
tidligere i livet erkende, at man på et eller andet tidspunkt får
nok. En salami bliver ikke 10 gange bedre af, at den koster 10 gange
så meget. Pris er på ingen måde et kvalitetskriterium. Løn motiverer
kun til et vist niveau. Virksomheder som IKEA og McDonalds har
seriøse samtaler med det formål at få folk til at købe mindre. For
IKEA’s vedkommende, fordi de skal bruge to planeter i 2020 bare
til deres egen produktion, og McDonalds, fordi deres kernekunder
æder sig selv ihjel. Og så er der jo også værdi i at være stolt af det,
man laver og at udvikle noget, som folk virkelig har brug for, og som
ikke futter planeten af i processen.
I morgen:
Fra mere til bedre bliver lige så hård business som alt muligt andet.
For jo; du skal have styr på etik, moral, anstændighed, retfærdighed,
balance og principper, men helt basalt skal der ikke meget
andet til end et bredere værdibegreb og mere langsigtet investering.
I 2020 laver McDonalds sund, økologisk fastfood. Hvorfor
skulle de ikke det? De har jo ikke nogen interesse i at slå deres eget
publikum ihjel. Man behøver ikke komme til ”det bedre” med
hjertet først. Som den berømte bankrøver Willy Sutton svarede,
da han blev spurgt om, hvorfor han røvede banker: ”ja, det er da
fordi, det er der, pengene er”.
Barriere:
Det er totalt skræmmende at stå med det etablerede erhvervsliv og
erfare, at de overhovedet ikke ejer en referenceramme for at diskutere,
hvad “bedre” er - f.eks. et bedre produkt, en bedre finansiel
sektor, eller et bedre hospital - hvis ikke de må bruge mængder og
penge som mål. Fra mere til bedre har været undervejs i 50 år, og
vil vare 50 år endnu, så spørgsmålet er ikke om man vil med men
på hvilken måde? Spørgsmålet er også, vi vil have et mere dekadent
samfund - eller om vi vil have et mere intelligent.
Booster:
Alle de mennesker, der ikke er gået på mental folkepension og
som gerne vil skabe noget bedre selv. Alle former for crowdsourcing,
crowdfunding osv., hvor folk organiserer sig og deler viden; f.eks.
Windowfarming, hvor man kan lære at dyrke grøntsager i sine
vinduer.
Start med:
Fra mere til bedre er for folk, der vil noget andet. Dem, der ikke
gider “mere”. Dem, der ikke synes, at kontrol og struktur er lykken,
og som ikke ser sig selv som forbrugere, men som skabere.
For dem er sikkerhed og forudsigelighed ikke et must, for man vil
leve et liv, hvor man udnytter sit fulde potentiale. “Bedre” er en
muskel, der skal trænes, så start i det små:
»» Drik ikke mere kaffe, men bedre kaffe.
»» Hold ikke flere møder, men bedre møder.
»» Træn ikke mere, men bedre.
»» Lyt højere! Tænk, for helvede.
»» Tag ansvar – folk ved ikke altid, hvad der er godt for dem, og vi
har brug for at blive tvunget til at tænke langsigtet og ikke altid
få tilfredsstillet vores impulsive her-og-nu-behov.
tid & tendenser #02 april 2012 Side 47

Mega
trends
mod 2020
MEGATRENDNo 2
Fra kompleksitet til simpleksitet
Når vi skaber en verden, som vi alle i princippet er for dumme til at
leve i, får vi brug for overblik, helhedstænkning og smarte “simplekse”
løsninger frem for mere uddannelse og øget kompleksitet.
Inspiration: ”Der vil altid være
nogen, der har en interesse i at
overbevise dig om, at livet er så
kompliceret, at du ikke kan finde
ud af at leve det selv”, Ronald
Reagan.
I dag:
Hvis du ikke i løbet af de seneste uger har
taget dig selv i at tænke: ”Jeg fatter simpelthen
ikke en skid af, hvad der foregår” eller
har følt, at du er ved at stå af - så er der
noget galt med dig. Så kommer du simpelthen
for lidt ud. At samfundet er blevet
hyperkomplekst, er der ikke noget nyt i.
Men kompleksitet er en lineær og tiltagende
trend, som i de kommende år vil vælte
ind over os som en tsunami. Det betyder,
at vi reelt har skabt en verden, som vi alle
sammen er for dumme til at leve i. Kompleksiteten
vil overhale den menneskelige
intelligens. Der er intet enkeltindivid, der
vil kunne skabe en forandring eller opnå
en succes alene.
I morgen:
Tag den finansielle sektor som eksempel.
Det, der er sket her i løbet af de seneste
100 år, er nok til at blæse pomadehåret
af Hans Christian fra Matador. En dansk
bankdirektør fortæller, at han som ung
- for ikke engang 40 år siden - fik medvind
i sin karriere, fordi han var rigtig
god til at regne i hovedet. I dag bliver
der bygget enorme datacentre – såkaldte
co-locations – uden for verdens storbyer.
”Big Data” banker på døren. Supermarkedskæden
Tesco får 1,5 milliarder datapunkter
ind pr. måned, som de bruger til
at læse og forudsige kunders behov, adfærd
og dermed, hvad de skal sælge, og
hvad det skal koste. IBM har lavet en ny
computer “Watson”, der skal hjælpe os
med at skabe mening i det enorme hav af
information, for ingen enkeltperson kan
længere følge med. For 20 år siden kunne
Hr. Møller eksaminere sine redere i deres
respektive områder, fordi han vidste mere
om deres arbejde, end de selv gjorde. En
sådan indsigt vil næsten være umulig at
have i dag. Selv rengøring er kommet et
kompleksitetsniveau op. Hvad der tidligere
var et tilgængeligt job kræver i dag, at
man kan det samme - at gøre rent - men
det kræver også, at man kan noget mere:
Blande kemikalier, arbejde ergonomisk,
udvise selvstændighed osv. Det oplagte
svar på den stigende kompleksitet lyder
”mere uddannelse”. Hvis vi er for dumme,
må vi udsættes for et kvalitetsløfte, så vi
kan ”følge med”. Problemet er desværre,
at man sjældent bliver klogere af mere uddannelse
– man bliver som regel bare meget
bedre til at gøre tingene endnu mere
komplicerede. I kommunerne anbefaler
man i disse år, at der ansættes flere jurister,
fordi kommunal ledelse bliver stadig mere
kompliceret. Set med fremtidsbriller på er
det en fejlslutning. Kompleksitet skal ikke
løses med endnu mere kompleksitet, men
med simpleksitet. Hvis ikke vi erkender, at
mennesker kun bliver klogere ved at lave
fejl og eksperimentere (med virkelighe-
Side 48

den), så vil vi blive ved med at lave komplicerede
og idiotiske løsninger på komplicerede
problemstillinger. Det bliver stort,
det bliver dyrt, og det virker ikke.
Barriere:
At det forekommer for banalt. Det kræver
en evne til at løfte sig over og kunne se på
et komplekst område i sin helhed, uden
nødvendigvis at kunne forstå enhver detalje
- og så ellers gøre det i samarbejde
med en masse andre mennesker, for at
kunne sætte fingeren på “the blinding
flash of the obvious”. Det skulle angiveligt
være muligt at halvere verdens sygdomme
ved blot at give folk mulighed
for at vaske hænder. Sæbe er en simpleks
løsning – der er intet banalt ved den, men
den er genial i sin enkelhed. Det fjerner
ikke verdens problemer, men tager blot
en ordentlig bid af dem. Og så kom vi da
så langt. I fik for nylig denne pointe med
på vejen fra en sygeplejerske. Hun havde
hørt, at årsagen til, at håndhygiejnen var
blevet ringere på hospitalerne er, at man mange steder har sparet
hygiejnesygeplejersken væk. Goddaw do.
Booster:
Det enorme kick vi får, når vi finder ud af, at vi har alt det, vi skal
bruge. Vi skal blot sørge for, at det bliver sat sammen og anvendt på
den rigtige måde. Vi skal ikke hitte på mere nyt og smart, men sætte
os ind i det vi allerede har, og anvende det mest optimalt. Vi vil
opdage, at det faktisk er ret fedt at skabe bedre løsninger sammen
med andre dygtige mennesker.
Start med:
At give slip på behovet for at forstå alt. Og slip samtidig følelsen af
at være bagud eller for dum. Sådan har alle de andre det også.
»» Nyd verdens kompleksitet – det er da fantastisk, at vores nutid
er så rig på løsninger og muligheder.
»» Læs The Checklist Manifesto. Floating on crap er en rigtig god
livsstrategi.
»» Vælg nogle få ting som er vigtige for dig i livet at forstå og have
styr på, og lad resten sejle og udvikle sig.
»» Og husk at være åben, nysgerrig og lære nyt hele livet igennem.
tid & tendenser #02 april 2012 Side 49

Mega
trends
mod 2020
MEGATRENDNo 3
Fra den gode historie til MIN historie
MIN historie gør dig til den eneste mulige indgang til din verden.
Du bliver dit eget meningsfulde perspektiv på verden. Og det er
ikke fordi, vi er egoister. Det er fordi, verden bliver stadig mere
kompliceret, og vi godt ved, at det er for banalt at adoptere én stor
samlende historie, der skal give mening til alt.
Side 50

Inspiration: ”When the going gets weird the weird
turn pro”, Hunter Thompson
I dag:
Mennesker har altid fortalt historier. Faktisk mener nogen, at det
er derfor den menneskelige hjerne er blevet så stor – det er for at
kunne skabe eventyr, mentale billeder og mening. Vi har altid fortalt
historier for at formidle en følelses af samhørighed, retning eller
lærdom - også da vi sad i dyreskind omkring bålet og kiggede på
hulemalerier. Dengang frygtede vi alt undtagen måske hinanden.
Sikkert fordi det er rigtigt, at man frygter det, man ikke forstår,
og mht. den menneskelige natur var der dengang ikke så mange
dybder at fare vild i. Vi passede på hinanden, fordi alternativet var
værre. Deraf udsprang alt muligt underligt som f.eks. forpligtelse,
kærlighed, hierarkier og organisationsformer. Historier skaber sammenhængskraft,
kontrol og kontinuitet. De store politiske, religiøse
og ideologiske historier har på godt og ondt samlet mennesker og
fået os til at gøre både rædselsfulde og fantastiske ting. Det gælder
alt lige fra at bygge katedraler, ofre liv og lemmer for at forsvare
fædrelandet, tage os af de fattige, udøve folkemord osv.
I morgen:
De store samlende historier har længe været i krise – religionen,
nationalstaten, EU, politik, fagforeninger osv. Det er ikke det, at vi
ikke har brug for dem, eller at de ikke vil blive ved med at være der.
Det er dét, at vi ikke fødes ind i dem, at vi ikke regner det for givet,
at vi skal være medlem af det. Og endnu mere vigtigt er det, at vi
ikke er en del af de samme fælles historier. Hvis grundantagelsen
er, at mennesker er onde, og at vi har brug for regler, struktur og
fælles rammer, hvis ikke vi skal slå hinanden ihjel, så er det naturligt
nok enormt skræmmende med en verden, der ikke har en forståelig,
samlende og tilgængelig mening. Hvis vi ikke længere kan eller skal
se verden gennem et overskueligt antal kikkerter, men gennem flere
milliarder kalejdoskoper, så kan man opleve et enormt tab af kontrol
(en af de ting gamle, tykke mænd frygter mest i tilværelsen).
Medieverdenen er det nemmeste sted i dag at få øje på MIN historie.
For få år siden var der monopol og et begrænset antal af gode
historier, som man kunne abonnere på. I dag blogger, skriver, deler,
dokumenterer, følger og læser vi hinandens historier. Medierne ejer
ikke længere deres læsere. Vi vil godt se nyheder, men ikke nødvendigvis,
når de bliver sendt. Vi interesserer os for EU, men ikke nødvendigvis
når andre synes, at vi skal. Livet er et enormt puslespil,
som vi alle går og samler brikker til – og som vi oplever stor glæde
ved, når nogle af brikkerne begynder at passe sammen.
Barriere:
MIN historie er egentligt 100 procent respekt for det enkelte menneske
kombineret med troen på, at vi godt selv kan finde ud af at
indrette det gode liv uden en dirigent eller et manuskript. Desværre
er det også bare superhårdt. Jagten på mening og MIG, kræver
rummelighed og accept af det anderledes, og den har vi ikke i dag,
hvor vi i stedet lystigt diagnosticerer folk i alle aldre med ADHD,
depression, stress, neuroser osv. Frihed er en lineær megatrend,
som har det med at rykke tre felter frem og to tilbage.
Booster:
De sociale medier. At rejse og opleve at verden og livet kan leves
anderledes. Den store interesse for levnedsbeskrivelser og selvbiografier.
Trenden med realityprogrammer udvikler sig fra at være
pop og overflade og gøre grin med folk, til (også) at gå i dybden
med den personlige udvikling og klæde folk på til det bedre liv. At
det lange liv giver mennesker mulighed for at genopfinde sig selv
flere gange.
Start med:
At tage en tur til Berlin. At anerkende, at livet er hårdt og det er
svært at være menneske. Se verden med andre menneskers øjne. At
lave noget, du selv synes, er fedt, for jo mere attraktiv din historie
er, jo større er sandsynligheden for, at andre har lyst til at være en
del af den.
»» Vær arrogant på en ydmyg måde: Der er ikke mangel på gode
historier, så man skal turde stille sig op og sige ”min historie er
meget bedre end alle de andre”.
»» Vær ambitiøs: Man skal ville sine kunder, ville skabe værdi, gøre
sig umage og skabe en ny mening.
»» Vær ydmyg og sig til dig selv: ”Det kan godt være, at jeg har verdens
bedste butik, men jeg ved jo intet om DIG og DIN historie,
når du kommer ind i den”.
»» Vær der, hvor folk er, og lad være med at forstyrre dem med al
mulig gejl.
tid & tendenser #02 april 2012 Side 51

Mega
trends
mod 2020
MEGATRENDNo 4
Side 52

Fra human doings til human beings
Human doing: Gør noget, udret noget, nå noget, arbejd,
producer, ryd op, lav mad, studer, sælg, løb, køb, flyt, træn
– så er du noget værd. Human being: Du er helt ok lige
præcis, som du er.
Inspiration: ”Raise your glass if
you are wrong, in all the right
ways”, Pink
I dag:
Mennesker skal indrette sig efter samfundet.
Man skal tale, se ud og opføre sig på
bestemte måder i bestemte virksomheder.
Falder man udenfor, f.eks. fordi man bliver
syg, er handicappet, får stress eller går
ned med en depression, så er man mindre
værd. Jim Collins, forfatteren til succesbøgerne
Good to Great og Build to last, har
sagt at “The next wave of enduring great
institutions will not be built by technical or
product visionaries but by social visionaries
– those who see their organization,
what it stands for, and how it operates as
their ultimate creation”. I takt med at industrisamfundet
udfases, vil det blive normalt
at organisere for succes og se mennesker,
som dem, der skaber værdi - og ikke
som en del af produktionsapparatet eller
som en udgift. Der er ingen, der i dag vil
betale for, at man har en lang videregående
uddannelse, og hvis alt, man laver i dag,
er at skubbe papirer fra den ene ende af
bordet til den anden, tale i telefon eller lave
analyser, så får man det mægtig svært på
fremtidens arbejdsmarked.
I morgen:
Når man kan skabe værdi gennem det
menneske, man er, er det godt at være noget
ganske særligt. Hvilket i virkeligheden
bare betyder, at man skal være den bedste
udgave af sig selv på godt og ondt. Ved at
“være i verden”, ved at være bevidst, lyttende
og sansende er teorien, at man kan
udrette meget mere gennem sin menneskelighed
som human being, end man
kunne som human doing. Arbejdspladser
indrettes til mennesker som f.eks. ”Specialisterne”,
der kun ansætter mennesker med
autisme i kernestaben. Eller Egehøj Champignon,
der ansætter østeuropæiske kvinder
og faktisk behandler dem som mennesker,
og ikke som polske landarbejdere.
Barriere:
Manglende tålmodighed, tolerance og rummelighed.
Mennesker roder, bøvser, kommer
for sent, har syge børn, forstår ikke
hvad der bliver sagt og kan ikke huske ret
meget. De laver fejl og fjumser rundt, spilder
tiden og kan være megairriterende. Til
gengæld er mennesker også overraskende,
nyskabende hjælpsomme, og man skal aldrig
undervurdere deres evner til at finde
på løsninger. Human beings lyder som om
man bare skal sidde og fise den af, mens human
doings tager slæbet. Tesen er både, at vi
som human doings spilder en masse energi
på at indrette os efter nogle normer, der ikke
giver mening, og at vi alle har et potentiale,
som vi ikke prioriterer udfoldelsen af.
Booster:
Ny banebrydende forskning i den menneskelige
natur og intelligens. The quantified
self movement, som måler, vejer og sammenligner
deres egen adfærd for at hacke
deres livsstil. I fremtiden vil vi sikkert
grine af, at vi alle sammen skulle spise efter
den samme kostpyramide eller sove på
det samme tidspunkt. Viljen og styrken er
desuden ved at blive skilt. Det er tilsyneladende
sådan, at nogle mennesker har masser
af vilje og styrke, og så er der nogen der
intet har. Og så kan det godt være, at man
gerne vil, men hvis ikke man har styrken,
er man dømt til fiasko. Human beings er
dog ikke afhængige af vilje og styrke, men
kan omkode sig selv i stedet.
Start med:
At mærke efter. Du er ok som du er. Og
det er dine børn også. Det er derfor vores
forfædre gav os menneskerettigheder.
»» Hvis du har børn, så sig til dem: “skat,
det der med karakterer i skolen. Det er
lidt lige meget. Det vigtige er at du gør
dig umage. Du skal gøre dit bedste, for
der er en grund til at du er blevet født,
og det er det, du skal finde ud af mens
du går i skole. Og så må du i øvrigt blive
boende hjemme hos mig ligeså længe
du vil”.
tid & tendenser #02 april 2012 Side 53