Megatrends mod 2020 #1-4

Det er svært at spå, især om fremtiden - hvis ikke man
gider. At man ikke kan forudsige fremtiden er noget
sludder. Der findes adskillige metoder til at lave fremskrivning,
og i løbet af de kommende år vil teknologi til at fornemme,
hvad der venter om hjørnet blive allemandseje. Google
trends bruges f.eks. allerede i dag til at forudsige influenzaepidemier,
mens den finansielle sektors algoritmer tracker, monitorerer
og vurderer hvor dine sparepenge skal placeres henne. Supermarkeder
høster data over dine indkøb, så de kan forudsige hvad du
gerne vil købe, før du selv ved det.
I jagten på det gode liv logger vi data, som i en ikke så fjern fremtid
vil kunne bruges til at forebygge og behandle lidelser. Vi er
på vej mod en fremtid, hvor den enkelte (eller nogle af os) kan
vide rigtig meget om alting, men hvor det vil være svært at finde
ret meget mening med det hele, hvis ikke vi begynder at bruge
vores intelligens på en bedre måde. For fremtiden er jo ikke bare
en fremskrivning. Det afgørende er, om vi kan hæve os op over
egne behov og nutidige kvababbelser, for vi har redskaberne til
at forstå, forme og ændre på tingenes tilstand. I dag hylder vi de
såkaldt ”visionære”, som gør det af sig selv – fra Gandhi til Steve
Jobs. Men at være visionær er en teknik, du kan lære. I fremtiden
vil filosofi, refleksion, psykologi, meditation, spiritualitet og anden
indsigt i sindet blive mere afgørende for succes, ligesom vi skal
lære at handle mindre dekadent og mere intelligent, dvs. lære at
udsætte vores impulsive behov, fordi vi godt kan se, at det bringer
os et dårligt sted hen, hvis vi altid prioriterer de kortsigtede og
behagelige løsninger. Og så udvikle vores kollektive intelligens i
stedet.
Det gode liv er helt vildt besværligt
Det gode liv er ikke længere det nemme liv. Det gode liv er helt
vildt besværligt, og det betyder, at vi vil få rigtig meget lyst til at
uddelegere det til nogen andre. Men lad være med det, for de
næste ti år bliver en fantastisk tid – en periode, hvor alle kortene
ligger på bordet, og hvor man sagtens kan vinde, selvom man sidder
med en dårlig hånd. Det afgørende er ikke, at du er klog,
veluddannet og rig, men at du ikke er bange for kompleksitet, for
at lære af andre, fræk nok til at bruge det, du har, og til at eksperimentere.
Amatørernes æra er snart slut, papirskubbernes ligeså,
lønmodtagerkulturen er død, og hvis der lugter af gammel prut
hjemme hos dig, så se at få luftet ud. De konstruktive visioners
æra er startet, og det betyder, at vi rigtig gerne vil følge dem, der
vil noget andet – altså noget bedre. Også selvom de ikke rigtig
ved, hvad det er.
Fremtidsforskere over hele verden er enige om, at den tid, vi lever
i lige nu, er transitionernes tid. Vi står midt i en omlægning af
”hvad det vil sige at være menneske”, som startede i 1950’erne,
og som vil vare mange, mange år endnu. For dem, der vælger et
perspektiv i livet, der ikke rækker længere end til festen på fredag,
næste kvartalsregnskab eller me, myself & I, kan det selvfølgeligt
være uendeligt ligegyldigt. Men for den, der står op om morgenen
og ikke har som primær tanke: ”what’s in it for me”, bliver årene,
der kommer, en opdagelsesrejse mod det uendelige univers.
Nej tak til sur, gammel prut
Første opgave er at sig nej tak til sur, gammel prut. Du ved, hvad vi
mener – de der tankebøvser, som vi alle engang imellem lukker ud,
og som dræner os selv og andre for energi. På arbejdspladsen skal
vi sige farvel til pruttelyde som:
»» Indkalder du til et møde?
»» Vi har brug for noget mere data på det her!
»» Lad os nedsætte et udvalg!
»» Hvor er evidensen for det, du siger?
»» Kunderne vil ikke betale for kvalitet!
»» Vi har prøvet (én gang). Det virker ikke!
»» Det ved vi godt!
»» Det tror jeg ikke på!
»» Det har vi hørt før!
»» Vi har ikke tid!
»» Vi har ikke råd!
»» Vi har ikke organisationen til det!
»» Nu skal vi lige have fokus på bundlinjen!
»» Vi skal lige have styr på sagerne først!
”Dem, der betyder noget, er dem, der ikke er ligeglade, men som giver
pokker i konventionerne. Det er dem, der tør gøre, som de synes, er det
mest rigtige og det mest interessante – og ikke, som man plejer og ”bør”
gøre. Det er dem, vi har brug for”. (Niels Hausgaard i verdens måske
kedeligste blad – Djøfbladet).
tid & tendenser #02 april 2012 Side 43