Megatrends mod 2020 #1-4

Recommendations

Info

Det er svært at spå, især om fremtiden - hvis ikke man gider. At man ikke kan forudsige fremtiden er noget sludder. Der findes adskillige metoder til at lave fremskrivning, og i løbet af de kommende år vil teknologi til at fornemme, hvad der venter om hjørnet blive allemandseje. Google trends bruges f.eks. allerede i dag til at forudsige influenzaepidemier, mens den finansielle sektors algoritmer tracker, monitorerer og vurderer hvor dine sparepenge skal placeres henne. Supermarkeder høster data over dine indkøb, så de kan forudsige hvad du gerne vil købe, før du selv ved det. I jagten på det gode liv logger vi data, som i en ikke så fjern fremtid vil kunne bruges til at forebygge og behandle lidelser. Vi er på vej mod en fremtid, hvor den enkelte (eller nogle af os) kan vide rigtig meget om alting, men hvor det vil være svært at finde ret meget mening med det hele, hvis ikke vi begynder at bruge vores intelligens på en bedre måde. For fremtiden er jo ikke bare en fremskrivning. Det afgørende er, om vi kan hæve os op over egne behov og nutidige kvababbelser, for vi har redskaberne til at forstå, forme og ændre på tingenes tilstand. I dag hylder vi de såkaldt ”visionære”, som gør det af sig selv – fra Gandhi til Steve Jobs. Men at være visionær er en teknik, du kan lære. I fremtiden vil filosofi, refleksion, psykologi, meditation, spiritualitet og anden indsigt i sindet blive mere afgørende for succes, ligesom vi skal lære at handle mindre dekadent og mere intelligent, dvs. lære at udsætte vores impulsive behov, fordi vi godt kan se, at det bringer os et dårligt sted hen, hvis vi altid prioriterer de kortsigtede og behagelige løsninger. Og så udvikle vores kollektive intelligens i stedet. Det gode liv er helt vildt besværligt Det gode liv er ikke længere det nemme liv. Det gode liv er helt vildt besværligt, og det betyder, at vi vil få rigtig meget lyst til at uddelegere det til nogen andre. Men lad være med det, for de næste ti år bliver en fantastisk tid – en periode, hvor alle kortene ligger på bordet, og hvor man sagtens kan vinde, selvom man sidder med en dårlig hånd. Det afgørende er ikke, at du er klog, veluddannet og rig, men at du ikke er bange for kompleksitet, for at lære af andre, fræk nok til at bruge det, du har, og til at eksperimentere. Amatørernes æra er snart slut, papirskubbernes ligeså, lønmodtagerkulturen er død, og hvis der lugter af gammel prut hjemme hos dig, så se at få luftet ud. De konstruktive visioners æra er startet, og det betyder, at vi rigtig gerne vil følge dem, der vil noget andet – altså noget bedre. Også selvom de ikke rigtig ved, hvad det er. Fremtidsforskere over hele verden er enige om, at den tid, vi lever i lige nu, er transitionernes tid. Vi står midt i en omlægning af ”hvad det vil sige at være menneske”, som startede i 1950’erne, og som vil vare mange, mange år endnu. For dem, der vælger et perspektiv i livet, der ikke rækker længere end til festen på fredag, næste kvartalsregnskab eller me, myself & I, kan det selvfølgeligt være uendeligt ligegyldigt. Men for den, der står op om morgenen og ikke har som primær tanke: ”what’s in it for me”, bliver årene, der kommer, en opdagelsesrejse mod det uendelige univers. Nej tak til sur, gammel prut Første opgave er at sig nej tak til sur, gammel prut. Du ved, hvad vi mener – de der tankebøvser, som vi alle engang imellem lukker ud, og som dræner os selv og andre for energi. På arbejdspladsen skal vi sige farvel til pruttelyde som: »» Indkalder du til et møde? »» Vi har brug for noget mere data på det her! »» Lad os nedsætte et udvalg! »» Hvor er evidensen for det, du siger? »» Kunderne vil ikke betale for kvalitet! »» Vi har prøvet (én gang). Det virker ikke! »» Det ved vi godt! »» Det tror jeg ikke på! »» Det har vi hørt før! »» Vi har ikke tid! »» Vi har ikke råd! »» Vi har ikke organisationen til det! »» Nu skal vi lige have fokus på bundlinjen! »» Vi skal lige have styr på sagerne først! ”Dem, der betyder noget, er dem, der ikke er ligeglade, men som giver pokker i konventionerne. Det er dem, der tør gøre, som de synes, er det mest rigtige og det mest interessante – og ikke, som man plejer og ”bør” gøre. Det er dem, vi har brug for”. (Niels Hausgaard i verdens måske kedeligste blad – Djøfbladet). tid & tendenser #02 april 2012 Side 43
Mega trends mod 2020 Det afgørende er, om vi kan hæve os op over egne behov og nutidige kvababbelser Luk op for din indre Robin Hood Hvis du synes, du selv lyder som Sheriffen af Nottingham, så er tiden moden til at åbne op for din indre Robin Hood. For du kan også spå. Du er født som fremtidsforsker. Din basis for at fornemme, forstå, reagere på og måske endda forme fremtiden er faktisk på plads fra du tager dine første spæde skridt. Professionelle fremtidsforskere får penge for at gøre det hele tiden, men du er også fremtidsforsker hver dag. For ganske få år siden (hen ved 100.000) kravlede vi ned fra træerne, og siden da har vi mere eller mindre tilfældigt søgt at påvirke vores omgivelser og muligheder, så morgendagen kunne blive en anden end den, der bare ville komme af sig selv. I høj hastighed derefter fandt vi på stammesamfund, sprog, ild, hulemalerier, familiemønstre, religion, ploven, krudtet, læbestifter, menneskerettigheder, ligestilling, containertransport, andelsbevægelsen, detailhandel, mobiltelefoner, reality tv, nyt nordisk køkken og meget, meget mere. Ikke noget under, hvis du i dag føler, at du er ved at drukne i nye ting, støj, forstyrrelser, larm og ligegyldigheder. Alt andet lige – når man ser på menneskehedens ultra-mega-exceptionelt hurtige udvikling - er det egentligt ufatteligt, at du ikke hver morgen står foran spejlet og tænker ”wooha, lækker krop. Sporadisk hårvækst, ingen væskende sår eller bylder og ret så hvide tænder”. Hver gang du tog dine briller på, burde du løbe eksalteret rundt i stuen og råbe ”jeg kan se, jeg kan se”. Og hvad med at flyve? Hvor vildt er det lige? Hvornår satte du selv virkeligt pris på, at du skal leve måske 30-40-50-60 år endnu? De fleste læsere af TID & tendenser er sikkert enige i, at der ikke sidder en gammel, hyggelig gut i himlen et sted med en grandios plan, hvorfor den udvikling vi i dag høster godt af, kunne have taget mange andre retninger. Titanic kunne godt være sejlet uden om isbjerget, Hitler kunne godt have vundet 2. Verdenskrig, og du kunne sagtens have valgt en anden uddannelse, eller ikke have mødt din kæreste. Når du står op om morgenen, tænker du garanteret over, hvad dagen vil bringe. Hvis du hører, der er kø den vej, du plejer at køre, vælger du sikkert en anden og mere farbar. Afhængig af hvor meget du holder af at tage en risiko, vil du lade dine valg i livet styre af det, du kender, eller det du endnu ikke har oplevet. Ofte lægger du planer om, hvad du skal gøre i morgen for at leve et bedre liv i fremtiden (motionere, spise anderledes, lade være med at udføre alle de overspringshandlinger, ikke være utro, ryge, sige nej til kedelige opgaver osv.) kun for at falde i, når fristelsen byder sig foran din næse – når duften af nybagte boller, cigaret, chokolade, dame, dyne eller dovenskab lokker. I fagsproget kaldes det kognitiv dissonans; en uoverensstemmelsen mellem vilje og styrke, mellem forpligtelsen for fremtiden og behovstilfredsstillelsen i nutiden. Kognitiv dissonans skaber en følelse af ubehag i kroppen, som du vil kende som dårlig samvittighed, uro, selvlede, moralske tømmermænd osv. Vi konkluderer fejlagtig, at vi er svage og uduelige, og ikke fortjener alt det gode, livet har at byde på. Men det er slet ikke sandt. Nej, du kan ej (i hvert fald ikke alene) Den verden, vi lever i, bygger på en række grundantagelser om den menneskelige natur. Enhver samfundsmodel er i virkeligheden altid et socialt eksperiment. Tag folkeskolen, de åbne kontorfællesskaber og tidens fokus på kreativitet og innovation som eksempel. Vi antager, at alle mennesker kan og skal lære, at vi kan og skal dele viden, og at vi kan og skal skabe fremtiden på denne måde. Vi har en forkærlighed for ungdom, skønhed, velbehag, leg og hurtige successer selvom al fortids visdom fortæller os, at mådehold, hårdt arbejde, visdom og eftertænksomhed også kan være ret godt. Ny forskning postulerer f.eks., at fordybelse og ”nørderi” er ligeså vigtigt for innovation som åbenhed og nye input, at mange mennesker ikke har de store evner til at skabe forandringer i deres liv, at endnu flere ikke magter at forestille sig, at tingene kan blive anderledes i morgen, end de var i går, og at vi sjældent ændrer på noget af os selv, før vi er blevet trætte nok af det, vi sidder i. Frihed er megatrend Vi er i høj grad frie. At vi så vælger at brænde friheden af på at gøre som de andre, det er en anden sag. Det er jo ikke fordi, vi ikke gerne vil, men fordi vi drukner i muligheder, regler og information. Fordi vi lader os styre af andres forventninger og begrænsninger. Og så er vi bange - for det ukendte, for kaos og for succes. For tab af kontrol og for ikke at blive elsket. Mennesker vil Side 44
Page 1: Artikel af Anne Skare Nielsen & Lis
Page 5 and 6: Mega trends mod 2020 MEGATRENDNo 1

Megatrends mod 2020 #1-4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?