Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

6.3 By 2030, improve water quality by reducing pollution,
eliminating dumping and minimizing release of hazardous
chemicals and materials, halving the
proportion of untreated wastewater and substantially
increasing recycling and safe reuse globally
renoverer spildevandselskaberne lidt over 1 % af deres ledningsnet hvert år, og tallet har været
stigende gennem de sidste år. Der skal fortsat være fokus på, at der ikke opstår et efterslæb på
kloakrenovering, som med tiden kan betyde lækager og ledningsbrud. Derfor er det en
fremadrettet udfordring at sikre det nødvendige reinvesteringsniveau i kloaksystemet. Samtidig
skal der fortløbende arbejdes på at sikre mere intelligent styring af vandet – særligt i situationer
med store regnskyl – så uhensigtsmæssige og sundhedsfarlige overløb fra kloakken minimeres.
MFVM – SVANA
EU's vandrammedirektiv fastsætter de overordnede målsætninger, som er god økologisk og
kemisk tilstand i vandløb, søer, hav og grundvand (recipienterne). Direktivet udmøntes i de
nationale danske vandplaner/vandområdeplaner, der fastsætter, hvor der skal ske indsatser for at
forbedre kvaliteten i recipienter. Kommunerne, og i enkelte tilfælde staten, fastsætter de
konkrete indsatser, der skal til, for at opnå målsætningen om god tilstand. Kommunernes indsats
udmøntes bl.a. i handleplaner og spildevandsplaner og i konkrete udledningstilladelser, hvor
kommunen sætter vilkår om maksimal indhold af forurening (næringsstoffer, organisk stof,
miljøfremmede stoffer osv.). En stor del af indsatsen er rettet mod spildevandsselskabernes
udledninger fra renseanlæg og kloaksystemet.
Kommunen planlægger udbygningen af kloaksystemet i spildevandsplaner, hvorefter
spildevandsselskaberne er ansvarlige for etablering og drift af kloaksystemet og renseanlæg.
Omkostningerne til transport og rensning af spildevandet dækkes af brugerne, dvs. i form af
betaling for afledning af spildevand. Dette er reguleret af betalingsloven og vandsektorloven.
Staten overvåger kvaliteten i vandmiljøet, herunder om recipienterne lever op til målsætningen.
Danmark har desuden i mange år gennemført en målrettet indsats for sikker håndtering af
kemikalier og affald, inklusive industrielle kemikalier og pesticider/biocider, samt at tilvejebringe
viden og kemiske stoffer, herunder om deres effekter og udbredelsesveje. Danmark har også
været meget aktiv ift. at påvirke kemikalielovgivningen i EU og i de globale
kemikaliekonventioner og vurderes at ligge i toppen globalt set.
Regulering af kemikalier sker i dag overvejende i EU-regi; information af forbrugere;
interessentinddragelse, herunder kommuner, dialog med erhvervslivet og værktøjer til at støtte
deres overholdelse af lovgivning; kontrol af overholdelse af lovgivning.
Fremadrettet
I Danmark har vi konstant fokus på spildevandsudledninger fra renseanlæg, og mange anlæg
renser bedre end kravene i udledningstilladelserne. Spildevands-renseanlæg er underlagt et
statsligt kontrolprogram. Som på drikkevandsområdet kan der med fordel arbejdes henimod at
introducere kvalitetsledelse og ISO-standarder for renseanlæg og spildevandshåndtering. I
Danmark skal der fremadrettet være stort fokus på energiproducerende spilde- og
vandforsyningsanlæg, der er 100 % selvforsynende med strøm og energi og fokus på vedvarende
energiteknologiske projekter, der kan bidrage til reduktion af CO2 samt recirkulering af
ressourcestrømme, der befinder sig i spildevandet, hvilket også kan gøre prisen på vand billigere
til gavn for forbrugerne. Indsatsen mod miljøfremmede stoffer, herunder mikroplast og
lægemidler, er stigende, og 3. generation rensningsanlæg, som renser bedre og billigere skal
fremmes.
Selvom Danmark ligger i front globalt hvad angår sikker kemikaliehåndtering, kan det ikke
afvises, at der på grund af den globale udvikling i grænseoverskridende forurening kan opstå
udfordringer ift. at opnå en reduktion i udslip til luft, vand og jord. Globalt set stiger forbruget og
34