© Knut Hustad 4
For at det skal være endnu hyggeligere at komme på besøg, moderniserer vi også fire af vore skibe, og vi indsætter et helt nyt skib. Desuden har vi opgraderet madtilbuddet Norway’s Coastal Kitchen til også at gælde morgenmad og frokost. Maden, vi serverer, er fanget eller høstet i nærheden og tilberedt med lokale madtraditioner, udviklet gennem flere hundrede år. Nogle steder er maden så lokal, at vi kan udpege fiskekutteren, der har fanget fiskene for os. Vi opererer skånsomt og bæredygtigt. Kære opdagelsesrejsende! Jeg så det første gang selv en efterårsaften, da Hurtigruten sejlede forbi Skjervøy. Vi sejlede sydover, og i flere af vinduerne, vi sejlede forbi, blinkede der taktfaste små serier med lys. Jeg havde bare hørt om det tidligere. Om hvordan mødre, ægtemænd, døtre og veninder i huse og hytter hilser på en i besætningen om bord på Hurtigruteskibet, der sejler forbi. Til en maskinist, en servitrice, en steward eller en styrmand. Nogle gange er det også et hyggeligt nik til selve Hurtigruteskibet. Nu stod jeg på dækket og så det selv. Disse lysglimt gør mig taknemmelig og stolt. For mig er de vigtigere end midnatssolen og nordlyset. Jeg ser dem som hverdagsagtige og ægte bekræftelser på, at Hurtigruten en del af Norges kyst - akkurat ligesom kysten har vært en del af Hurtigruten i mere end 120 år. Det er her, vi kommer fra. Hurtigruten har i generationer været en livsnerve for kysten ved at fragte lokalpassagerer, gods, post, medicin og andre vigtige varer, og det er lige så naturligt og vigtigt for os i dag. Når nordgående og sydgående Hurtigrute mødes og fløjter til hinanden, er det mere end bare to skibe, der krydser hinanden. Det er kystens historie, der mødes. Det er måske også derfor, så mange gæster fra ind- og udland vælger Hurtigruten. De vil ha’ originalen. De vil sejle der, hvor ingen andre sejler med mandskap og skibe, der hører til her. De vil opleve og lære sammen med nogle, der er hjemme. Viden om kysten og havet er i Hurtigrutens DNA. De nye ekspeditionshold på fire af vore kystskibe holder foredrag om naturen og kulturen og tager gæsterne med på ekskursioner på hjemmebane. Vi tilbyder nu også endnu flere aktive og lærerige oplevelser uden for skibene på sejladsen langs kysten. Man forstår det, når man sidder i en kajak uden for Tromsø. Eller i en gummibåd i Saltstraumen, mens man på tryg afstand, men alligevel tæt nok på, ser havørnen styrte ned mod havet efter fisk. Vi viser det vilde og det smukke på nært hold. Det findes ingen andre måder at komme tættere på naturen, lokalbefolkningen og dagliglivet langs kysten. Til slut vil jeg afsløre en hemmelighed: April. Det findes ingen anden tid på året med så megen rå natur. Lyset er aldrig så klart og stærkt. De kridhvide fjelde mod de dybblå fjorde. Dagene er lange, men vi har fortsat den røde solnedgang. Det kan være sommer i Bergen og vinter i nord. Kontrastene i områderne, vi sejler i, er så store. Vejr, lysforhold og landskaber ændrer sig på hele rejsen. Velkommen om bord! Jeg vil opfordre dig til at sætte dig en aften på dækket og se, om du kommer til at opleve et hus, der blinker til dig. Daniel Skjeldam Koncernchef i Hurtigruten April 2016 P.S. Ud over den fantastiske historiske rejse langs Norges kyst tilbyder vi stadig flere oplevelser – også andre steder i verden. Vi har nye og spændende rejser i Arktis, Canada, Svalbard, Grønland og Island. M/S Midnattsol skal slå følge med M/S Fram til Antarktis. Vi kommer også med nye rejseruter til varmere farvande, blandt andre Amazonas. 5