Den svære fortid

Samtidig tegning ved
folkeafstemningen om øerne i
Danmark. Øens indbyggere
blev ikke spurgt og i dag
virker tegningen racistisk
Den svære fortid
Af Kasper Vang Hansen
Nogen gange kan et lands fortid rumme
svære ting, som man skal se i øjnene.
Dem er der utallige eksempler på i
verdenshistorien. Nogle
befolkningsgrupper bærer på en smerte,
selvom det ligger langt tilbage i
historien. Også Danmark har sådan en
fortid.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale
den 1. januar 2017 skabte debat med noget der
var sket i Danmarkshistorien. Det gjorde han ved
at sige, at Danmark gjorde skamfulde og
grusomme ting som kolonimagt, som vi ikke kan
være stolte af. Derefter understregede han, at de
hører fortiden til. Billedet er fra Regeringen DK
Hvad handler debatten om?
Når vi gennem tiden har kritiseret
amerikanerne for deres behandling af
slaverne, og de sorte afroamerikanere,
har vi danskere ofte glemt, at vi engang
selv var en kolonimagt, og en
slavenation. Men det kan måske være
fordi det forgik langt væk helt præcist på
de tre øer Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt.
Jan, i det caribiske hav.
ne
n.
Danskerne hentede slaver fra Afrika til Dansk
Vestindien, hvor de blev tvunget til at arbejde på
sukkerplantager. I 1700 tallet gav øerne overskud,
men fra 1848 hvor slaverne efter en opstand ikke
længere skulle arbejde, som slaver gav øerne
underskud. I 1917 solgte Danmark øerne til USA for
25 Millioner $ og i dag er de kendt som Jomfruøerne.

Fakta om officielle undskyldninger:
Når et land undskylder offentligt,
så står landet ved fejltrin begået i
dets navn.
En officiel undskyldning handler
ofte om forsoning og kan være
med til at give de forurettede
moralsk oprejsning.
Den person, der udtaler
undskyldningen, har ofte ingen
personlig forbindelse til sagen,
men repræsenterer blot det land,
der undskylder.
Betydningen af officielle
undskyldninger er hovedsageligt
symbolsk, og de krænkede er ikke
nødvendigvis længere i live.
Der er nogen på øerne der mener, at
indbyggerne ikke blev hørt. Særligt står en
mand i spidsen for, at Danmark skal give en
undskyldning. Han hedder Shelley
Moorhead. Han mener, at selvom øerne i dag
er en del af USA, kan indbyggerne ikke
stemme og deres repræsentant i kongressen
kan ikke stemme når der er lovgivning der
skal vedtages, men de skal betale skat, og gå
i krig. Det mener han at de to lande glemte og
tage med i deres overvejelser da de skulle
forhandle om
overdragelsen af øerne.
Der er dog også nogen der ikke mener, at Lars Løkke
Rasmussen skal undskylde. Selv Anker Jørgensen, og
Poul Nyrup Rasmussen har afvist at undskylde.
Danmark undskylder sjældent for fortiden. I 1999
fandt Landsretten, at danske myndigheder handlede
retsstridigt ved at tvangsflytte Thules befolkning for at
skabe plads til en amerikansk luftbase i 1953. Det
undskyldte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S)
for,- skriftligt til Thules befolkning og hele Grønland. I
2005 undskyldte statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) for, at danske myndigheder under
besættelsen afviste tyske flygtninge, der søgte tilflugt i
Danmark. Selv herhjemme er det svært, at få en
undskyldning af statsministeren - mange efterlyser en
undskyldning for den danske regerings håndtering af
M/S Hans Hedtoft - ofrene mener, at: ”Staten aldrig
har taget ansvar for Hans Hedtofts forlis. Jeg kender
flere mennesker, som brød sammen efter tabet af
deres familiemedlemmer” har en efterkommer sagt til
DR, og Godhavnsdrengene, nu aktualiseret med både
film og serie på TV2, kæmper for en undskyldning
for den grusomme behandling de blev udsat for.
Kilder Danmarkshistorien DK DR
Nyheder Regeringen DK
Den daværende tyske
forbundskansler, Willy
Brandt, knæler under et besøg
i Warszawa ved
mindesmærket for opstanden i
Warszawas jødiske ghetto i
1943. Hele 19 gange siden
1970 har statsledere undskyldt
for fortiden, men vi skal helt
frem til 1988 hvor en
statsleder igen siger undskyld
– det var Ronald Reagan.