Det fransk – tyske hadkærligsforhold

siden da har været grundlaget for en fælles EU-Politik.Tyske kanslere og
franske præsidenter har siden da mindst en gang om året holdt møder.
Dengang mente kansler Adenauer dog, at det var ydmygende for ham at
komme fra en slagen fjende til sejrherren, under forhandlingerne i 1958.
Da Charles De Gaulle, som det første statsoverhoved fra Frankrig,
besøgte Bonn i 1962 i byens rådhus, udråbte generalen et længe leve for
Fransk tysk venskab. Klapsalver kom fra det selvsamme folk han havde
været med til, at besejre to gange. Han bragte også et citat fra en tysk
forfatter Carl Zuckmayer ” I går var det vores pligt at være fjender, i dag
er det vores ret, at være brødre”. Citatet blev sagt på tysk og det er første
og eneste gang, Charles De Gaulle skulle have talt tysk.
De Gaulles efterfølger Georges Pompidou nærede stor mistillid til
kansler Willy Brandts Øst-politik der gav Willy Brandt Nobels fredspris,
og handlede om, at forsøge at leve med DDR og Sovjetunionen.
François
Mitterrand
og Helmut
kohl
I 1980 forespurgte en journalist, til en anekdote om
forholdet til Helmut Schmidt og Valéry Giscard
d'Estaing og om deres tætte forhold til Schmidts.
Pressetalsmanden der kendte kansleren bedst tænkte
over det og sagde ”Da Giscard besøgte Schmidt i
Hamborg tog han hans jakke af”. ”Er det alt?”
spurgte journalisten næsten skuffet. Hurtigt svarede
pressetalsmanden tilbage ”nej nej, der er ingen der
nogensinde har set Giscard uden et slips” Helmut
Schmidt og Valéry Giscard d'Estaing havde en
respekt for hinanden, og kom endda på fornavne med hinanden. Begge
have ros til den andens evner og det siges at de to formelle herrer først
åbnede sig for hinanden.
Præsident François Mitterrand og forbundskansler Helmut Kohl havde
dog en fælles vision for Europa, selvom Mitterrand have kæmpet under
anden verdenskrig og røg i krigsfangeskab, som han flygtede fra og siden
kom han ind i den franske modstandsbevægelse. Kohl skulle have mistet
slægtninge i begge verdenskrige. Besøget i Verdun var med til, at bane
vejen for det EU vi kender i dag. Men da muren faldt var de gamle
franske følelser for tyskerne vendt tilbage. Mitterrand frygtede et samlet
Tyskland, og gik kun med til genforeningen vis Kohl og tyskerne,
accepterede fælles mønt og flere EU-Traktater.