Forstå det Iranske Amerikanske forhold

amerikanerne overdrog kongen til retsforfølgelse, hvilket man nægtede,
hvorefter man besatte den iranske ambassade, og tog de ansatte som
gidsler, og forlangte endnu engang Shan udleveret. Det nægtede
amerikanerne forsat. Nu skulle amerikanerne ydmyges og særligt
Præsident Carter. I 44 dage blev de holdt gidsler, mens der var valgkamp
i USA. Carter beordrede en redningsaktion som mislykkes, da en
helikopter med amerikanske soldater styrtede ned i en Ørken. Mange
mener at gidselaffæren var med til, at Carter tabte valget til Ronald
Reagan. Carter forhandlede ihærdigt med iranerne og fik forhandlet
gidslerne fri. Men Iranerne ville ikke give Carter den sidste sejr som
præsident, derfor blev det Reagan der annoncerede ved sin indsættelse
at gidslerne var frie.
Efter revolution
Ruhollah Khomeini indførte et teokrati i landet. Han mente også, at
landet der var en Shia muslimsk magt i Mellemøsten, måtte eksportere
Irans revolution til de Sunni muslimske regimer. Iran støttede Hezbollah
i Libanon. Der havde de en fælles fjende, som var ”den lille Satan” Israel.
USA var også en fjende ”den store satan” og man havde ingen
diplomatiske kontakter, og amerikanerne indførte sanktioner. Derefter
indgik Iran en alliance med Assad regimet og indførte et atomprogram,
efter det blev kendt at Israel havde et. Iranerne mente, at man måtte
beskytte sig. Under Bush blev Iran indført i den berygtede ondskabens
akse. Mens iranerne under præsident Mahmoud Ahmadinejad skærpede
retorikken og kaldte Bush ikke pæne ting. Han er også kendt for at
benægte Holocaust.
Hassan Rouhani og fremtiden
Det Iranske atomprogram blev mere og mere en udfordring for
amerikanerne i takt med, at iranerne udviklede teknologien og kunne
udfordre magtbalancen i Mellemøsten. I den periode var der ofte
hemmelige efterretningsoperationer, der indebar sabotage og mord.
I 2013 blev den moderate Iraner Hassan Rouhani præsident og
erklærede, at landet ville forhandle. Præsident Obama ringede til Hassan
Rouhani i et 15 min langt opkald, som var første kontakt mellem de to
landes statsledere i 34 år, siden 1979, og i 34 års jubilæet for
gidselaffæren. Man begyndte at forhandle om Irans atomprogram og fik
en aftale i Geneve. Nogen af sanktionerne blev hævet, men ikke alle var
tilfredse, herunder Israel. Hassan Rouhani står i dag til, at blive valgt til